|
Brancheindsats inden for emballageindustrien, forprojektrapport 3 Forprojektets proces og resultaterI dette kapitel diskuteres den proces, som forprojektet har gennemført, og der gives en oversigt over resultaterne og hvordan de er fremkommet. 3.1 Forprojektets LFA procesForprojektet er gennemført som en såkaldt LFA (Logical Framework Approach) proces. Denne proces, som oprindeligt er udviklet til brug for projekter inden for ulandsbistanden, er rettet mod at analysere et problemkompleks og frembringe et levedygtigt projekt til problemets løsning, under iagttagelse af interessent- og aktørkredsens roller, behov, styrker og svagheder, og de ydre rammer og forudsætninger for projektet. En LFA proces identificerer således de centrale problemer, opstiller herudfra målsætninger for projektaktiviteter, designer projektaktiviteter og vurderer, om projektaktiviteterne realistisk kan udføres. Miljøstyrelsen har derfor valgt LFA metoden til rækken af forprojekter for brancheindsatser, idet den netop designer og validerer indholdet i en brancheindsats, nemlig hovedprojekterne. Den udgave af LFA processen, som nærværende forprojekt har fulgt, har været indrettet efter emballagebranchens særlige behov og muligheder. Processen er skematisk beskrevet i figuren nedenfor.
Figur 1. 3.2 InteressentanalyseForprojektets første aktivitet var at gennemføre en analyse af brancheindsatsens interessenter og aktører. Interessentanalysen blev gennemført af EiB, RAMBØLL og LOGISYS A/S ved to workshops i december 2000, idet der blev taget udgangspunkt i aktører i emballageprodukters livsforløb, samt i myndigheder, organisationer og samarbejdspartnere til branchen. Interessentanalysen og beskrivelsen af aktørkredsen kan findes i bilag A. Følgende 21 interessenter og aktører blev identificeret: Aktører i livscyklusforløbet:
Myndigheder, organisationer og samarbejdspartnere:
Følgende 11 interessenter eller interessentgrupper blev identificeret som centrale aktører:
I bilag A er hver af disse aktører eller interessenter/interessentgrupper beskrevet ved deres mål og behov, samt styrker og svagheder i forhold til en brancheindsats. Herudover diskuteres den indbyrdes afhængighed, interessekonflikter og samarbejdsrelationer i bilag A. 3.3 Livscyklusbaseret miljøfagligt inputSom et oplæg til den efterfølgende analyse af de centrale problemstillinger blev desuden udarbejdet en serie notater, som kort opsummerer de miljømæssige problemstillinger for de enkelte emballagematerialer i deres livscyklusforløb ud fra tidligere foretagne danske undersøgelser og rapporter. Disse notater fungerede som input til primært workshoppen om problemanalyse vedr. optimering af emballagesystemer – se senere. Der blev fokuseret materialeneutralt på materialegrupperne pap/papir, plast, glas og metal. Pap/papir-gruppen omfatter bølgepap, støbepap, papir og karton. Plastgruppen omfatter emballagematerialerne high density polyethylen - HDPE, low density polyethylen - LDPE, polypropylen - PP, polyethylen terephthalat- PET, polystyren - PS og polyvinylchlorid – PVC. Glasgruppen omfatter forskellige glasmaterialer i forskellige farver (hvid, grøn, brun). Metalgruppen omfatter aluminium- og stålemballager. 3.4 Problemanalyse og opstilling af problemtræerTo workshops, én for hvert hovedformål, blev gennemført i marts 2001 med formålet at identificere og analysere de centrale problemstillinger omkring forprojektets to hovedmål, nemlig:
Med udgangspunkt i hvert af hovedmålene identificerede workshop-deltagerne (se bilag B for en liste over workshopdeltagerne) en lang række problemstillinger og barrierer for at opfylde hovedmålet. I workshopforløbet blev der som baggrundsmateriale hovedsageligt brugt aktøranalysen, mens de ovennævnte notater med miljøfaglige input ikke viste sig at spille nogen egentlig rolle i processen, da det som baggrundsviden var kendt stof for workshopdeltagerne. De under workshoparbejdet identificerede problemstillinger og barrierer blev efterfølgende af projektgruppen organiseret i et såkaldt problemtræ, som forbinder de enkelte problemstillinger/barrierer ved deres årsag og virkning. Problemtræerne kan ses i bilag B. Når problemstillinger og barrierer er opstillet i et problemtræ, er det forholdsvist nemt at identificere egentlige problemkomplekser. Disse problemkomplekser er diskuteret i bilag B, men er gengivet her i overskriftsform: Ad emballageoptimering - problemkomplekser
Ad genbrugsemballagesystemer og refill-systemer - problemkomplekser
Det bemærkes, at de væsentligste barrierer og problemer vedr. genbrugs- og refillemballagesystemer er knyttet til business-to-consumer segmenter, mens vejen er mere farbar for nye systemer inden for business-to-business og catering segmenterne. 3.5 Målanalyse og opstilling af måltræer og alternative strategierBrancheindsatsens to hovedmål er beskrevet ovenfor. Under hver af disse to hovedmål ligger en serie vejledende målsætninger, som kan uddrages af de identificerede problemkomplekser. Disse vejledende målsætninger (vejledende for tilrettelæggelse af brancheindsatsen) er fremkommet ved at opstille et mål for hver problemstilling eller barriere, og gruppere målene i et måltræ på samme måde som problemtræet. Måltræerne kan også ses i bilag B. De vejledende målsætninger er her gengivet i overskriftsform, idet det bemærkes at der ikke er foretaget nogen prioritering eller vurdering af ønskeligheden af målsætningerne: Ad emballageoptimering – vejledende målsætninger
Ad genbrugsemballagesystemer og refill-systemer – vejledende målsætninger
Disse vejledende målsætninger modsvarer ikke nødvendigvis problemkomplekserne en til en, idet der i praksis kan være ingen eller flere end én vejledende målsætning for hvert problemkompleks. Med udgangspunkt i problem- og målanalysen er opstillet en række alternative strategier, som kan følges for at opfylde brancheindsatsens hovedmål: Ad emballageoptimering – alternative strategier
Ad genbrugsemballagesystemer og refill-systemer – alternative strategier
Der er ikke foretaget nogen prioritering eller vurdering af ønskeligheden af de opstillede alternative strategier. 3.6 Projekt-idégenerering og projektplanlægningTo workshops blev gennemført i april 2001, en for hver af de to hovedmål, med det formål at generere projektideer, som er i tråd med de vejledende målsætninger og alternative strategier for brancheindsatsen. De to workshops tog udgangspunkt i en redegørelse for de vejledende målsætninger og de alternative strategier, og en række konkrete projektideer blev foreslået. Bilag B indeholder deltagerlister for de to workshops. De to workshops resulterede i tilsammen 14 skitsemæssige projektideer, 8 for hovedmål A og 6 for hovedmål B. Disse projektideer, som kun blev løseligt beskrevet på workshoppene, blev af projektgruppen formaliseret som konkrete projektforslag med projektbeskrivelser. Disse beskrivelser findes i bilag C, som er et katalog over mulige hovedprojekter i brancheindsatsen. De 14 projektforslag er: Ad emballageoptimering - projektforslag
Ad genbrugsemballagesystemer og refill-systemer - projektforslag
Det blev efterfølgende set som formålstjenligt at fokusere rækken af vejledende målsætninger, beskrevet tidligere i kapitlet, til i alt otte overordnede målsætninger, som gælder for brancheindsatsen. Disse otte overordnede målsætninger og deres sammenhæng med projektmålene for hvert af de 14 projektforslag er diskuteret i bilag B. Brancheindsatsens otte overordnede målsætninger er: Ad hovedmål A - emballageoptimering – overordnede målsætninger
Ad hovedmål B - genbrugs- og refillemballagesystemer – overordnede målsætninger
|
