To establish a dialogue on status description, identification of requirements, and suggestions for future educational activities among parties interested in education and further training on LCA in Denmark.

In order to achieve the goals set for the project, an approach was chosen where both quantitative and qualitative facts and records were collected. The quantitative data was gathered by means of a survey, while the qualitative data was established in the course of a dialogue meeting to which interested individuals, selected from those who had returned the questionnaire, were invited. See the "site map" of the project on the next page (in Danish).

Figure 1.2
a "site map" of the project

In the course of the investigation of status and requirements, two questionnaires were developed:

 one for providers, i.e. those who offer LCA education, and

 the other for recipients of LCA education, covering both current as well as potential recipients.

Both questionnaires were made available on the Internet in order to facilitate on-line answering of the questions. The Internet address and a short description of the project goals were sent by surface mail to about 840 addressees in Denmark. The addressees included individuals in companies, universities, architectural and design schools, business schools, engineering colleges, technical information centres, consultancies, and other private organisations offering education and training in the field. About 60% of the companies participating in this survey are small and medium-sized companies (SME’s).

The questionnaire had the following sections:

For providers:

	General information
	Organization of teaching
	Contents of the education or programme
	Participants
	Material and equipment
	Economy
	Evaluation
	Requirements and plans for the future

The questionnaire for providers was returned by 20 institutions, describing 47 educational programmes.

For recipients:

	General information
	Overall situation
	Experience with life cycle thinking and LCA
	Competence and education
	Requirements and plans for the future

The questionnaire for recipients of education was filled by 57 recipients, covering 41 companies and 16 consultancies. The companies range from small and medium-sized companies to large companies working in a wide range of sectors (hereafter collectively called "companies"). The 16 consultancies also include a number of sector organisations, supervisory authorities, and public service organisations (hereafter collectively called "consultancies").

Besides the members of the project group, 20 individuals participated in the dialogue meeting, representing universities, companies, authorities, technological information centres, and consultancies. For the dialogue meeting, participants were clustered into 4 cross-disciplinary groups before the preliminary results of the survey were presented. The groups were then asked to discuss and present their understanding of needs for future educational initiatives in the field of LCA and life cycle thinking.

The survey covers 20 providers of education and further training, divided as follows

 9 consultancies with 19 programmes for further training

 8 public educational institutions with 20 programmes for education and 4 programmes for further training

 3 public-service consultancies with 4 programmes for further training.

The target group for educational programmes are students on both short and regular further education programmes, primarily engineering students of various disciplines. However, teaching within LCA and life cycle thinking also takes place in education programmes for designers, architects, and production technicians.

The target group for further training programmes are in most cases companies, and participants are mostly employees from the Ministry of the Environment, but there are also programmes for authorities and for the unemployed.

All offers from educational institutions, including education and further training, have been attended by about 3,000 participants since 1992. Public consultants have taught about 200 participants and consulting companies about 500.

In about 2/3 of the educational offers and about 1/3 of the offers for further training, practical experience with LCA and life cycle thinking is also presented by guest lecturers from industry, consultancies, authorities, and sector organisations. The majority of offers for both education and further training use concrete product/company cases in teaching.

About 1/3 of the educational offers have LCA as the main topic, while 2/3 have other main topics such as environmental management, sustainability, the natural environment, and the working environment.

Among the offers for further training, however, about 2/3 have LCA as the main topic. The EDIP method is the most commonly employed method in both education and further training. In about a third of the offers for both education and further training, the ISO 14040 series is also used.

Both education and further training mainly convey qualifications on a "knowing-about" level in the form of basic principles of LCA and the applications of LCA. Up to a quarter of both types of offers convey qualifications on a "being-able-to" level e.g. in the form that students learn how to conduct a simplified LCA by themselves. The fewest offers convey qualifications on a "mastering" level in the form that students learn how to conduct and review an LCA on a high level (about 15% of educational offers and 5% of offers for further training).

About 70% of the companies and 85% of the consultancies that participated in the survey have experience with LCA. 85% of the companies and all of the consultancies have experience with applying life cycle thinking.

About half of the companies have less than 3-years’ experience with applying LCA and life cycle thinking. As regards the consultancies, about 75% have more than 3-years’ experience in the fields.

The majority of companies and consultancies with experience with LCA have experience with EDIP, while about half of all have experience with simplified methods such as life cycle check, screening, and the MECO principle. Besides LCA PC-tools, which are the most common type of tool, paper-based systems and checklists are utilised as well.

Competence regarding LCA and life cycle thinking is predominantly built-up by individuals who work in the environmental field. This applies to both companies and consultancies. The companies express, that their competence is highest in LCA methodology and in getting started with LCA work, while it is lowest in involving different departments and groups of employees in LCA work. Also the consultancies express that their competence is highest in LCA methodology and in getting started with LCA work, while they regard their competence lowest in relation to calculation tools.

The survey among providers and recipients of education has indicated a number of ideas and requirements that can be incorporated in the further development of education in the field. A number of ideas and suggestions were also presented at the dialogue meeting, which was held with the participation of central recipients and providers of education in LCA and life cycle thinking.

A number of providers of education state educational requirements in the questionnaire, which are not covered today, such as:

	Simplified LCA
	Application of LCA in product development and design
	Application of LCA and life cycle thinking in relation to planning of environmental and working environmental work in companies and product chains

Also a number of providers of further training point out educational requirements, which are not covered today, such as:

	Simplified, more target-oriented LCAs (products, economic sectors) as well as education of consultants in simplified methods, such as life cycle check
	Application of LCA and life cycle thinking in product development and design
	Application of LCA and life cycle thinking in relation to processes of change in companies, products and the public sector
	Application of LCA in relation to Environmental Product Declarations
	Assessment of chemicals and detailed use of PC-tools

The intentions of several providers to develop training in application of LCA and life cycle thinking in product development match with the desire, expressed especially by experienced companies, to receive training in this field. Furthermore, there is conformity between, on the one hand, intentions of some institutions to develop training in the application of LCA and life cycle thinking in relation to processes of change in companies and product chains and, on the other hand, the requirement, stated especially by consultancies, for further development of competence in involving different departments and groups of employees in LCA work.

Finally, longer courses of further training, e.g. over a couple of weeks, are suggested, as well as offers for further training via the Internet and at work.

In the answers to the questionnaire, providers of education also indicated requirements for new and improved educational material, such as:

	Improved EDIP PC-tool
	Translation of the EDIP book on Design for Environment
	A method that gives a better overview than the Life cycle check
	Additional material on environment and product development
	Material, which is better accessible than e.g. the EDIP books
	Material on the relationship between the different available methods
	Pedagogically and visually improved material for designers
	A number of concrete examples for use in training, preferably in the form of a larger collection of examples

Providers of further training point out needs for, among other things:

	Interactive exercises
	Material on assessment of chemicals
	Material on environmental assessment of materials and alternatives
	Tools and methods for product developers that can be used by environmental non-specialists
	Application of life cycle thinking in processes of change

In the course of the dialogue meeting, proposals were put forth regarding

	Development of a database on finished and available LCAs
	Development of a cross-institutional course that lets participants experience working with LCA and life cycle thinking in a multi-disciplinary environment – "Educational institutions’ joint LCA course"
	Development of a network for teachers as a forum to exchange experience, course-related ideas and material across educational institutions
	Development of networks involving teachers and companies and other parties that use LCA, where problematic issues from daily practice can be integrated in teaching and results can subsequently be used in environmental work in companies, public regulation etc.
	Introduction of product-environmental thinking as early as upper-secondary school
	Establishment of an online catalogue covering programmes for further training, located for instance on the Danish Environmental Protection Agency website.

At the dialogue meeting, representatives from the authorities expressed an intention to "turn the pyramid upside down" and to focus more on the "thick layer" of small and medium-sized companies and their specific conditions. At the dialogue meeting, good experience was emphasized with competence building by means of networks, where participants attend a joint training course on the basis of their own cases.

The presented mapping has drawn a picture of a comprehensive supply of education and further training in the field of life cycle-related work. On the recipients’ side, the mapping shows a growing interest among students for programmes from educational institutions and among Danish companies and consultants for further training. There is a need for improved dissemination of information about existing courses in life cycle-related work, e.g. through a central catalogue of existing offers of education and further training. Also, co-ordinated activity and financing can be required, in order to make sure that the best of the existing offers for further training can be continued.

The survey also pointed out a need for further training, which is not covered by existing offers. The replies from providers and recipients agree in many areas regarding the development of teaching in the future - for instance in relation to the need for more application-oriented teaching in LCA, where especially the product-development needs are vital for both providers and recipients.

This survey did not allow for deeper insight into specific patterns of application of LCA and life cycle thinking in companies and into the issue where competence is actually built-up using different strategies for competence building. Another survey is required to find out to which degree different strategies for competence building actually result in increased competence to reduce environmental impacts and resource consumption in a life cycle perspective. The level of education of new graduates is generally considered comparably low – especially by companies - and the further development of teaching at educational institutions calls for a more systematic and concrete response from employers.

A number of requests for new teaching materials and an overview of existing educational offers, reports and methods indicate a need for intensified cooperation between teachers (comprising educational institutions and consultants) on teaching in the future. This could be organised in a network for teachers and recipients – e.g. related to a future LCA knowledge centre. In addition, such a network could perform tasks related to recurring, follow-up investigations such as those conducted during this project, in the form of the questionnaire and the dialogue meeting. A database of LCA reports should be established and maintained by one of the universities in order to make the database publicly accessible and to ensure access to a number of specific examples for use in teaching.

Further dissemination of LCA and life cycle thinking in companies seems to be best motivated through regulatory requirements and market requirements. Motivation through regulatory requirements can be strengthened by a higher degree of integration of product aspects into the dialogue between supervisory and certification authorities and companies, for which as yet there are only sporadic examples in counties and municipalities. Activities of further training aimed at public-sector purchasers could spread experience with green public purchasing as an element in strengthening demand for more environmentally improved products and services. Market requirements for green products can also be influenced positively through education on environment, consumption, and sustainable development in primary and secondary education, as well as through education in strategies for dialogue and dynamic processes in product chains in further education programmes and further training.

1 Indledning

1.1 Baggrund for projektet

Projektet er iværksat og udarbejdet under Miljøstyrelsens "Program for Renere Produkter m.v.". Programmets prioriteringsplan skal bl.a. fremme efteruddannelse og kompetenceudvikling hos de, der anvender livscyklusvurderinger og livscyklustankegang".

Miljøstyrelsen har i henhold til handlingsplanen for den produktorienterede miljøindsats over årene iværksat en række projekter. Et af de mest omfattende var: Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter (UMIP), der havde til formål at udvikle metode- og datagrundlag for livscyklusvurdering. Projektet blev ledet af Institut for Produktudvikling på DTU og udført i samarbejde med Dansk Industri, fem store danske industrivirksomheder og andre institutter på DTU. I UMIP-projektet blev der udviklet metode- og datagrundlag og værktøjer til miljøvurdering af produkter i hele produktets livscyklus og værktøjer til udvikling af mere miljøvenlige produkter. Efter UMIP projektets afslutning blev der afholdt en stor informationsaktivitet og mange uddannelsesaktiviteter fulgte i kølvandet af denne, herunder kundespecifikke kurser og workshops.

Efterfølgende har Miljøstyrelsen også iværksat projekter, hvis hovedformål har været at skabe bred konsensus omkring de udviklede metoder og udvikle forenklede metoder, således at en bred vifte af virksomheder i Danmark har adgang til værktøjer, som dækker flere forskellige niveauer i anvendelsen af LCA.

Der foregår i dag (2002) undervisning i LCA på mange niveauer. I projektet er søgt etableret et overblik over det samlede udbud samt over de kompetencer, der opnås via uddannelser og efteruddannelser.

1.2 Projektets formål

Projektets formål har som udgangspunkt været følgende:

1. At kortlægge status for LCA-uddannelse og LCA-efteruddannelse i Danmark.
2. At identificere de behov, der ikke dækkes af eksisterende uddannelsestilbud inden for LCA-disciplinen.
3. At udarbejde forslag til, hvordan man kunne dække behovet og generelt styrke, synliggøre og motivere for uddannelse inden for LCA og dermed understøtte øget anvendelse af LCA og øget videnudveksling blandt LCA-brugere og -interessenter.

Derudover har projektgruppen valgt at inkludere følgende mål:

4. At skabe en dialog om statuskortlægning, behovsanalyse og oplæg til fremtidig uddannelsesaktivitet blandt danske interessenter i LCA uddannelse og -efteruddannelse.

1.3 Rapportens opbygning

Rapportens kapitel 2 indeholder beskrivelse af projektets metode. Kapitel 3 og 4 beskriver og behandler de kvantitative data indhentet via spørgeskemaundersøgelsen. I kapitel 3 gennemgås spørgeskemaer fra udbydere af LCA-undervisning, og i kapitel 4 spørgeskemaer fra modtagere af LCA-undervisning. Kapitel 5 beskriver de kvalitative informationer indhentet via dialogmødet med særlige interessenter. Kapitel 6 indeholder konklusion og forslag til fremtidige uddannelsesaktiviteter.

De to spørgeskemaer til henholdsvis modtagere og udbydere af undervisning inden for LCA er vedlagt i bilag.

2 Metode og undersøgelse

2.1 Benyttede instrumenter

For at indhente oplysninger til undersøgelsen er der benyttet:

	informationssøgning, bl.a. via Internettet
	personlige interviews (ikke struktureret efter ensartet interview-guide)
	en spørgeskemaundersøgelse
	et dialogmøde med udvalgte aktører

Rapportens konklusioner er baseret på informationer fra spørgeskema­undersøgelsen og dialogmødet suppleret med projektgruppens egne betragtninger og forslag.

For at forenkle gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen valgte projektgruppen at bruge et elektronisk spørgeskema lagt ud på Internettet.

2.2 Aktører som blev inddraget

Der blev defineret 2 aktør-grupper, nemlig udbydere af undervisning og modtagere eller potentielle modtagere af undervisning. Undervisningstilbud er opdelt i uddannelse og efteruddannelse.

Aktører som blev inddraget som informationskilde dækker således undervisere på læreanstalter, private kursusudbydere, myndigheder og virksomheder. Hvordan fordelingen af modtagne svar fra spørgeskemaundersøgelsen dækker fordelingen af respondenter, jf. ovenstående, uddybes i kapitel 3 og 4.

I undersøgelsen er aktørene grupperet således:

	Udbydere af undervisning (både uddannelse og efteruddannelse) dækker universiteter, teknika, tekniske skoler, GTS-institutter, teknologiske informationscentre, konsulenter, myndigheder
	Modtagere eller potentielle modtagere af undervisning (efteruddannelse) dækker individer, virksomheder og myndigheder.

Projektgruppen har også været interesseret i at afdække hvorfor potentielle modtagere af undervisning ikke har taget imod eksisterende tilbud, hvilke barrierer der er, samt om og hvordan disse barrierer evt. kan fjernes.

2.3 Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaet omfatter 46 spørgsmål til udbydere og 37 spørgsmål til modtagere og potentielle modtagere.

Spørgsmålene efterlyser oplysninger omkring forskellige aspekter. På udbydersiden er disse aspekter:

1. Generelle oplysninger (i alt 6 spørgsmål)
2. Undervisningens organisation (i alt 9 spørgsmål)
3. Uddannelsens hhv. kursets indhold (i alt 12 spørgsmål)
4. Deltagere (i alt 7 spørgsmål)
5. Materialer og redskaber (i alt 1 spørgsmål)
6. Økonomi (i alt 3 spørgsmål)
7. Evaluering (i alt 3 spørgsmål)
8. Behov og planer for fremtiden (i alt 5 spørgsmål)

På modtagersiden er aspekterne:

1. Generelle oplysninger (i alt 2 spørgsmål)
2. Rammesituationen (i alt 6 spørgsmål.)
3. Erfaringer med livscyklustankegang og LCA (i alt 10 spørgsmål)
4. Kompetencer og uddannelse (i alt 9 spørgsmål)
5. Behov og planer for fremtiden (i alt 10 spørgsmål)

Spørgsmålene omhandler LCA bredt, forstået på den måde, at respondenterne kan svare på om de anvender LCA-værktøjer, LCA på enkelt eller detaljeret niveau, livscyklustankegang og LCM (life cycle management). Denne bredde udgør imidlertid også et kritisk punkt i metoden. Det redegøres der yderligere for i afsnit 2.5.

Respondenter

Som anført er undersøgelsens respondenter både udbydere og modtagere og potentielle modtagere af LCA-undervisning. Mailinglisterne blev udarbejdet

	via søgninger på internettet, bl.a. Kraks virksomhedslister, læreanstalters hjemmesider, undervisningsministeriets hjemmeside m.v.
	brug af eksisterende mailinglister, bl.a. liste over SME virksomheder(godt 800) i Danmark. Denne liste er tidligere udarbejdet i anden sammenhæng (Willum, IPU 2001).
	LCA-nyhedsbrevets mailingliste. LCA-nyhedsbrevet udgives af Miljøstyrelsens LCA-følgegruppe via COWI i Vejle, og dækker ca. 280 individer, institutioner og virksomheder med interesse i LCA. Mailinglisten er generet over flere år, bl.a. i forbindelse med åbne temamøder om LCA-standardisering og Danske virksomheders erfaring med LCA. I aktuelle sammenhæng er der stort set kun udsendt til mailinglistens adresser i Danmark..

Undersøgelsens omfang

Hovedkilden til undersøgelsens kvantitative informationer er spørgeskemaundersøgelsen. Derudover fremkom der kvalitative informationer ved et dialogmøde med 20 udvalgte interessenter. Dialogmødet er beskrevet i kapitel 5.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i december 2001 og januar 2002. Skemaer blev lagt på en Internet side, og respondenterne blev via postbesørget brev informeret om undersøgelsens formål, spørgeskemaernes omfang (antal spørgsmål), Internet adressen samt om hvordan man rent teknisk åbnede hjemmesiden og udfyldte skemaerne. Brevene som blev tilsendt respondenter kan ses i rapportens bilagsdel.

I alt udsendtes

	638 breve til udvalgte danske virksomheder og institutioner.
	81-mails til modtagere af LCA-nyt
	yderligere 180 breve til LCA-nyt modtagere, der ikke var listet med e-mail

Herudover var der personlig telefon kontakt til enkelt personer herunder bl.a. Designskolen og Handelshøjskolen i København.

I alt kom der 59 breve retur, med ubekendt adressat, attention personen ikke længere ansat i virksomheden osv. Desuden stod nogle personer på flere af mailinglisterne, hvorfor der var tale om en dobbelt henvendelse. Tal for sidstnævnte er ikke opgjort nøjagtigt.

I alt blev ca. 840 personer kontaktet.

Svarprocent

Der er modtaget svar fra i alt 57 personer på modtagersiden og 25 personer på udbydersiden. Dvs. at i alt har 82 personer udfyldt spørgeskemaerne. Derudover har 5 personer valgt ikke at udfylde skemaerne, men istedet sendt deres kommentarer som e-mail. Flere af disse kommentar er gengivet i rapportens bilagsdel.

Regner man med 840 kontaktede personer og i alt 87 besvarelser, ligger svarprocenten på godt 10%.

2.4 Dialogmøde

Som nævnt i kapitel 1, havde projektgruppen valgt også at inkludere følgende mål for projektet, nemlig at skabe en dialog blandt danske interessenter om statuskortlægning, behovsanalyse og oplæg til fremtidige uddannelses -aktiviteter. Derfor blev 22 særlige interessenter (se bilag) inviteret til et dialogmøde. Hensigten med dette møde var også, i det omfang det var muligt og i så bred en kreds som muligt, at opnå enighed om oplægget til fremtidige uddannelsesinitativer.

2.5 Kommentarer til metode og undersøgelse

På baggrund af tilbagemeldinger fra respondenterne er projektgruppen blevet opmærksom på visse kritiske aspekter ved den gennemførte undersøgelse - aspekter som kan have indflydelse på resultatet og derfor må huskes når man fortolker disse. Nogle af aspekterne er knyttet til undersøgelsens art og ligger derved uden for projektgruppens indflydelse, andre vedrører undersøgelsens udformning, dvs. noget som projektgruppen havde indflydelse på. Overordnet ligger der endvidere en begrænsning i de økonomiske rammer for projektet.

Kritiske aspekter ved spørgsmålene:

	Der er en vis usikkerhed omkring begrebernes betydning og afgrænsning, f.eks. brede formuleringer som livscyklus-relateret arbejde. Nogle begreber er forklaret i begyndelsen af skemaerne, men denne forklaring kunne med fordel have været gentaget flere steder i skemaerne.
	Der mangler en entydig definition af begreber som ERFA-gruppe, vækstgruppe, netværksgruppe. Det er uklart om respondenterne mener det samme med disse termer
	På modtagersiden differentieres ikke mellem enkelte kurser og hele undervisningsforløb
	Nogle spørgsmål. blev ikke besvaret af alle. Det gælder f.eks. de spørgsmål hvor svaret skulle gives differentieret i form af "i høj grad", "i nogen grad" osv. En mulig normalisering af alle svar - f.eks. på det laveste antal svar – blev derfor ikke foretaget. I fortolkningen tages et højt antal af respondenter inden for en bestemt svaroption som udtryk for relevansen af denne option.

Kritiske aspekter ved undersøgelsen:

	Har undersøgelsen en passende dækning, dvs. har den nået alle relevante aktører? Hvor mange er udelukket, fordi besvarelsen er udført ved hjælp af Internettet, dvs. at kun individer, institutioner og virksomheder med internetadgang har kunnet besvare? Til belysning af dette kan anføres, at i projektforløbet modtog projektgruppen kun eet telefonopkald fra en respondent uden internetadgang. Her blev et spørgeskema tilsendt og besvarelsen returneret via postbesørget brev. Desuden er der antagelig en højere svarprocent blandt respondenter, som benytter Internettet i det daglige arbejde, fordi det er hurtigere for erfarne internetbrugere at udfylde skemaerne. Når projektgruppen valgte et elektronisk format til spørgeskemaer skyldes det, at besvarelserne i elektronisk form kunne importeres direkte til behandling i elektroniske regneark.
	Er svarprocenten høj nok til at give et repræsentativt billede? Dækning af undervisningsudbydere skønnes at være omkring 80%-90%. Der er imidlertid ikke svar fra handelshøjskoler, hvor det også har været vanskeligt at finde frem til relevante undervisere. Hvilke kurser berører LCA eller elementer af LCA? Handelshøjskolen i København er efterfølgende kontaktet telefonisk for at indhente oplysninger til spørgeskemaet. Det blev oplyst at to kurser indeholder livscyklustankegangen som gennemgående aspekt. Livscykusvurdering (LCA) bliver kun nævnt som værktøj.
	Det er en ulempe ved spørgeskemaet, at det ikke er muligt at skrive kommentarer vilkårlige steder. Spørgeskemaerne indeholdt et frit kommentarfelt i slutningen af skemaerne, hvilket indebar at respondenterne ikke i forbindelse med de enkle spørgsmål kunne skrive kommentarer. Denne ulempe blev påpeget et par gange af personer, der så sig nødsaget til at skrive særskilte e-mails med kommentarer.

Kristiske aspekter ved dialogmødet:

Der var repræsentanter for alle centrale institutioner ved dialogmødet, men det var ikke muligt at have fremmøde fra alle LCA-interessenter i hele Danmark. Projektgruppen har selvfølgelig forsøgt at nå så bred en kreds som muligt, men selv blandt de 22 inviterede, var der enkelte som ikke havde mulighed for at deltage. Ligeledes var der personer, som projektgruppen forsøgte at få kontakt til, der var bortrejst eller på orlov.

3 Udbydersiden – Spørgeskemaundersøgelsens resultater

3.1 Indledning

Udbyderskemaet, der er gengivet i rapportens bilag, blev udfyldt af 24 personer. Disse er tilknyttet 20 forskellige institutioner (vist i tabel 3.1) - alle fra Danmark. Enkelte institutter eller centre, der f.eks. tilhører et universitet eller en landsdækkende organisation (f.eks. TIC-centre), er medregnet som særskilte institutioner.

Tabel 3.1
Oversigt over respondenter på udbydersiden

Se her!

Såfremt der fandtes flere end ét undervisningstilbud på institutionen, blev der bedt om at udfylde et skema for hvert tilbud. Eventuelle overlap blev der taget højde for, og kurser blev kun medregnet én gang.

De 20 institutioner som har svaret omfatter 11 rådgivningsvirksomheder, 4 universitetsinstitutter, 1 myndighed, 1 ingeniørhøjskole, 1 designskole, 1 teknisk akademi samt 1 handels- og ingeniørhøjskole.

Blandt de 24 personer, der har deltaget i denne del af undersøgelsen, er 13 tilknyttet et universitet eller anden højere læreanstalt, og 11 er rådgivere og konsulenter i ledende og/eller udførende funktioner.

Fordelingen af institutioner og undervisningstilbud er således:

I det følgende er besvarelserne kommenteret og opsummeret i skemaform. Der anvendes forkortelsen "spm." for "spørgsmål". Nogle opsummeringer er ikke vist i skemaform, men er blot beskrevet i teksten. Det er det modtagne antal skemaer, altså i alt 47 (som vist i tabel 3.1), der er reference for beskrivelserne i de følgende afsnit. På de 47 skemaer er alle spørgsmål dog ikke besvaret af alle. Derfor er antallet af besvarelserne på det enkelte spørgsmål også nævnt.

Spørgeskemaerne er gengivet i bilag, og her kan man se, hvordan de enkelte spørgsmål og svarmuligheder var udformet; om der f.eks. var flere svarmuligheder, om der var mulighed for kommentering osv.

3.2 Generelle oplysninger

Spm. 1 - 3 vedrører oplysninger om personen, der udfylder skemaet, navn og adresse af institutionen mv.

Spm. 4: For at gøre opmærksom på deres undervisningstilbud benytter udbyderne mest Internettet og kataloger, andre former for reklame f.eks. via andre kurser og e-maillister, samt direkte kontakt. Annoncer i fagblade anvendes i langt mindre grad, hovedsaglig af rådgivere.

Spm. 4:
På hvilke måder reklamerer din institution for sit/sine undervisningstilbud omkring LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

Spm. 5: Nærværende undersøgelse tilstræber at skabe et billede af, hvordan status er med hensyn til både uddannelse og efteruddannelse på LCA-området. Derfor er det positivt, at besvarelserne omfatter mange eksempler på begge typer undervisningstilbud, idet der blev udfyldt 20 eller mere skemaer for hver type undervisningstilbud.

Spm. 5:
Af hvilken type er undervisningstilbuddet?

  
Spm. 6 (skema ikke vist) vedrører navnet og evt. nummeret af det enkelte undervisningstilbud.

3.3 Undervisningens organisering

Spm. 7: Fordelingen af undervisningernes start-måneder er præget af de store offentlige læreanstalters undervisningssemestre. Således starter de fleste kurser om efteråret og om foråret. Der er 16 undervisningstilbud som udelukkende gennemføres løbende eller efter behov, heraf er de 15 efteruddannelsestilbud. Desuden er der 14 tilbud, som gennemføres både til faste starttidspunkter og efter behov; af disse 14 er de 8 uddannelsestilbud og de 6 efteruddannelsestilbud.

Spm. 7:
Hvornår og over hvilken periode gennemføres LCA-undervisningen typisk?
(sæt flere krydser, hvis hyppigere end én gang om året)

Spm. 8: (ikke vist i skemaform) Varigheden af undervisningstilbuddene er vidt forskellige og ligger mellem 1 halv dag og 1 år. Tilsvarende varierer antallet af undervisningsmoduler mellem 1 og 45 moduler, og antallet af undervisningstimer mellem 3 og 150 timer.

Spm. 9: (Se næste side) Besvarelsen afspejler et stigende udbud af undervisning omkring LCA og livscyklustankegang over de seneste år. Tabellen er baseret på 44 besvarelser og viser, hvornår undervisningen blev udbudt for første gang.

Spm. 9:
Siden hvornår tilbydes LCA-undervisningen?

Se her!

Det største antal nye tilbud kom i år 2000, hvor der blev startet i alt 13 nye undervisningstilbud. Frem til 1998 kom der hvert år flest nye tilbud inden for uddannelse, men i 2000 og 2001 har antallet af nye tilbud inden for efteruddannelse været størst. Samlet set er det akkumulerede antal undervisningstilbud steget over årene til 47 i 2001 (For tre undervisningstilbud blev der ikke angivet årstal for starttidspunkt).

Spm. 10: (ikke vist i skemaform) Ifølge besvarelserne findes der en formel undervisningsplan for 35 undervisningstilbud.

Spm. 11 & 12: Kurserne gennemføres overvejende med en eller to undervisere fra egen institution. Dog findes et enkelt undervisningstilbud (på DTU), hvor antallet af eksterne undervisere er syv.

Spm. 11:
Hvor mange faste undervisere fra egen institution deltager i LCA-undervisningen? (dvs. ekskl. evt. gæsteforelæsere)

   
I over halvdelen af undervisningstilbuddene deltager gæsteforelæsere i undervisningen, og dette gælder i omtrent samme omfang for undervisningen udbudt af rådgivere og af læreanstalter.

Spm. 12:
Hvor mange gæsteforelæsere deltager typisk i LCA-undervisningen?

  
Spm. 13: (ikke vist i skemaform) Gæsteforelæsere kommer typisk fra industrien (nævnt 16 gange blandt 27 besvarelser) eller er rådgivere (nævnt 7 gange) eller repræsentanter fra myndigheder (nævnt 4 gange) og brancheorganisationer.

Spm. 14: Den overvejende undervisningsform er forelæsning kombineret med øvelser og opgaver. Projektarbejde bruges derudover i halvdelen af undervisningstilbuddene.

Spm. 14:
Hvilken undervisningsform benyttes?
(sæt gerne flere krydser)

Spm. 15: Alle 47 undervisningstilbud beskrevet i denne undersøgelse kræver fysisk tilstedeværelse i undervisningen. Ét kursus suppleres med fjernundervisning via e-mail.

Spm. 15:
Hvordan gennemføres undervisningen?
(sæt gerne flere krydser)

3.4 Uddannelsens hhv. kursets indhold

Undersøgelsen dækker både undervisningstilbud, der indeholder LCA som hovedtema og tilbud, hvor LCA indgår som en mindre del.

Spm. 16: Besvarelserne viser, at LCA er hovedtema i lidt mere end halvdelen af de beskrevne 47 undervisningstilbud. En overvejende del af efteruddannelsestilbuddene har LCA som hovedtema, mens LCA i flertallet af uddannelsestilbuddene ikke er hovedtema.

Spm. 16:
Er LCA hovedtemaet i kurset?

  
Spm. 17: Hvor LCA ikke er hovedtemaet er det især begreber som "Miljøledelse", "Bæredygtighed" og "Miljø og arbejdsmiljø", der står i fokus, og LCA udgør oftest under 25% af kurset.

Spm. 17:
Hvis LCA ikke er hovedtemaet i kurset, hvor stor en del omhandler LCA?

  
Spm. 18: De fleste undervisningstilbud gennemgår konkrete anvendelser af LCA. Som anvendelsesområder for LCA formidles næsten altid (ca. 87% af tilbudene) anvendelse i forbindelse med produktudvikling (f.eks. materialevalg). Dernæst kommer (ca. 62% af tilbuddene) anvendelse i forbindelse med produktdokumentation.

Tre uddannelsestilbud og to efteruddannelsestilbud gennemgår kun ét anvendelsesområde for LCA. Alle 42 andre tilbud gennemgår flere, typisk tre til fire anvendelsesområder.

Spm. 18:
Hvilke anvendelsesområder for LCA gennemgås?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 19 er udført som to fritekst-felter hvor udbyderen kunne angive generelle og specifikke kvalifikationer som bør opnås via undervisningen. Generelle kvalifikationer er typisk "systemtænkning" og "livscyklustankegang". Fritekst-svarene er vist i tekstboks 19. Fordelingen af generelle og specifikke kvalifikation er vist i spm. 19. Tyve tilbud (10 uddannelse og 10 efteruddannelse) nævner både generelle og specifikke kvalifikationer.

Spm. 19:
Hvilke kvalifikationer gives i undervisningen?

  
Tekstboks 19:
Eksempler på svar på spm. 19

  
Spm. 20: I undersøgelsen opereres med 3 kvalifikationsniveauer: "kende" som det laveste, "kunne" som det mellemste, og "beherske" som det højeste.

I 32 af de 47 undervisningstilbud (ca. 68%) skal deltagerne opnå et kvalifikationsniveau der beskrives med "kende". Niveauet "kunne" skal opnås i ca. 23% og "beherske" i ca. 8%. Dette viser, at det anses for mest vigtigt blandt respondenterne at formidle grundlæggende kendskab til principper og muligheder forbundet med LCA. Hvis deltagere skal lære selv at gennemføre en LCA, sker det i de fleste tilfælde på et overordnet niveau.

Af de 4 besvarelser, som angiver niveauet "beherske", har kun to tilbud LCA som hovedtema. De andre to har ikke LCA som hovedtema, men angiver alligevel "beherske" som det niveau, der skal opnås.

Spm. 20:
Hvilket niveau vedr. LCA skal deltagerne opnå i undervisningen?

  
Spm. 21: Det mest underviste LCA-niveau er "meget forenklet LCA" (57%) Det næst mest hyppige er undervisning i "forenklet LCA" (27%). I "detaljeret LCA" undervises der i ca. 15% af alle undervisningstilbud. Det er således LCA på et forenklet niveau, der står i fokus i undervisningen.

Spm. 21:
Hvilket niveau af LCA undervises der i?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 22: Undervisningen baseres i nogenlunde ligeligt omfang på kvalitative data og kvantitative data.

Spm. 22:
Hvilken type data anvendes/formidles hovedsageligt?

  
Spm. 23: I de fleste tilbud undervises i alle faser af livscyklusvurdering, men der er en tendens til, at faserne "Opgørelse" og "Fortolkning" indgår i lidt færre tilbud end faserne "Målsætning & Afgrænsning" samt "Vurdering".

Spm. 23:
Hvilke LCA faser indgår i undervisningen?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 24: Konkrete case-eksempler er ifølge undersøgelsen et meget vigtigt undervisningsredskab, idet det anvendes i ca. 80% af undervisningstilbud. Eksemplerne er mange forskellige, men de kommer for det meste fra elektromekaniske produkter, tøj/tekstiler og fødevarer.

Spm. 24:
Anvendes der konkrete case-eksempler i undervisningen?

  
Spm. 25: Den danske UMIP-metode er klart den mest brugte metode i de beskrevne såvel uddannelses- som efteruddannelsestilbud. Ofte bruges den i undervisningen i kombination med andre metoder og retningslinier. I hovedparten af uddannelsestilbuddene anvendes beregningsværktøjer. De mest anvendte enkeltværktøjer er UMIP PC-værktøj og SimaPro.

Spm. 25:
Hvilken LCA metode/retningslinie og/eller beregningsværktøj anvendes i undervisningen? (sæt gerne flere krydser)

  
Andre metoder, der benyttes i undervisningen, er f.eks. Livscykluscheck og Eco-indicator 99. Som andre værktøjer, der anvendes i undervisningen, angives f.eks. MEKA-skema, Excel og livscykluscheck.

Spm. 26 & 27: I omkring halvdelen af undervisningstilbuddene udarbejder deltagerne skriftlige rapporter. Dette er dobbelt så hyppigt forekommende i uddannelses- som i efteruddannelsestilbud og afspejler formodentlig både den generelt længere varighed og den større mulighed for at disponere over deltagernes fritid for uddannelsestilbudenes vedkommende. I cirka halvdelen af tilfældene er rapporterne tilgængelige for udenforstående interesserede.

Spm. 26:
Udarbejder deltagerne skriftlige rapporter?

   
Spm. 27:
Hvis "ja" i spørgsmål 26: Er disse tilgængelige?

3.5 Deltagere

Spm. 28: Målgruppen for uddannelsestilbuddene er studerende på korte videregående og videregående uddannelser; først og fremmest ingeniøruddannelser inden for forskellige retninger, men også på uddannelser til designer, arkitekt og i produktionsteknologi gives der undervisning i LCA og livscyklustankegang.

Spm. 28:
Hvem udgør målgruppen?
(sæt gerne flere krydser)

Spm. 29: (ikke vist i skemaform) Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund er typisk "ingeniører", "biologer", "miljøteknikere".

Spm. 30: De fleste efteruddannelsestilbud har en varighed på under 50 timer, hvorimod hovedparten af kurserne vedr. uddannelse varer mellem 51 og 200 timer. For tre uddannelsestilbud angives varigheden med "200 timer eller mere" alle efteruddannelsestilbud. Her er den samlede tidsbelastning for deltagerne mellem 400 og 780 timer. Der er f.eks. tale om kompetencegivende overbygninger på eksisterende uddannelser.

Spm. 30:
Hvor høj er den samlede tidsbelastning for deltagerne i forbindelse med uddannelsen/kurset?

  
Spm. 31: Holdstørrelsen er en anden markant forskel på uddannelse og efteruddannelse idet en overvejende del af efteruddannelsen sker i hold på under ti deltagere mens al uddannelse sker i hold på mindst 10 deltagere og ofte over 20. Ved holdstørrelse >40 er angivet 50-135 deltagere for uddannelse og 60 for efteruddannelse.

Spm. 31:
Hvor mange deltagere har uddannelsen/kurset typisk?

  
Spm 32: (ikke vist i skemaform) efterspørger, hvor mange deltagere, der har gennemført uddannelsen eller kurset siden oprettelsen, dvs. siden tidspunktet angivet i svaret på spørgsmål 9. De 45 besvarelser spænder vidt mellem et par enkelte deltagere helt op til 800 deltagere. Undervisningstilbuddene på de offentlige læreanstalter har haft flest deltagere, ca. 2.900 i alt. Offentlige rådgivere har undervist ca. 200 og rådgivningsvirksomheder ca. 490.

Spm. 33: Søgningen til undervisningstilbuddene på LCA-området er klart stigende. Blandt 46 besvarelser angives 31 gange en tiltagende efterspørgsel, fordelt meget jævnt på uddannelse og efteruddannelse. Når efterspørgslen betegnes som aftagende, er det primært efteruddannelsestilbud, der er tale om.

Spm. 33:
Hvordan er udviklingen mht. efterspørgslen efter uddannelsen/kurset?

  
Spm. 34: Det fremgår af svarene, at projektgruppen ville have haft mulighed for at kontakte tidligere deltagere i 2/3 af undervisningstilbuddene, hovedsageligt fra uddannelserne. Dette har ikke været muligt inden for undersøgelsens rammer men viser, at det vil være muligt at foretage en kortlægning af de kvalifikationer, der faktisk er opnået og af hvordan kvalifikationerne er blevet anvendt og har givet grundlag for udvikling af egentlig kompetence hos deltagerne.

Spm. 34:
Ville det være muligt i forbindelse med kortlægningen at kontakte tidligere deltagere?

3.6 Materialer og redskaber

Spm. 35: Kursusmapper og bøger, som er nævnt 49 gange, er sammen med artikler, som er nævnt 17 gange, de mest benyttede redskaber i undervisningen.

Fem besvarelser angiver, at materialet ligger på en kursushjemmeside. Internet-søgning angives i alt 11 gange som undervisningsmateriale, ofte suppleret med andet materiale såsom lovsamlinger og egne notater.

Spm. 35:
Hvilket undervisningsmateriale anvendes?
(sæt gerne flere krydser)

3.7 Økonomi

Spm. 36, 37 & 38: Når det drejer sig om uddannelsestilbud er deltagelsen i undervisning på LCA-området typisk gratis. Kun et enkelt uddannelses-kursus angiver bidrag til et en kursusmappe hvorimod de andre 19 uddannelsestilbud er gratis.

Vedr. efteruddannelse er godt 1/4 af tilbuddene gratis mens godt halvdelen koster mellem kr. 3.500,- og kr. 11.500,-.

Spm. 36:
Hvad koster deltagelsen per deltager?

   
Spm. 37:
Ydes tilskud til kursets gennemførelse?

  
Mens uddannelsestilbudene indgår i undervisningsstedernes kursusudbud og betales af staten, ydes der tilskud til efteruddannelsestilbudene på mellem kr. 5.000,- og kr. 100.000,- per kursus fra Miljøstyrelsen (nævnt 4 gange) og fra Universitetet (nævnt 1 gang) og Amtet (nævnt 1 gang).

Spm. 38:
Kan deltagerne få tilskud?

  
Der er ikke store muligheder for tilskud til deltagelse i efteruddannelse mens hovedparten af de positive svar på muligheden for tilskud på uddannelsessiden tænker på Statens Uddannelsesstøtte, SU.

3.8 Evaluering

Spm. 39: Evaluering af deltagerne er mest udbredt inden for uddannelse og baseres her altovervejende på vurdering af skriftligt arbejde evt. i kombination med mundtlig fremlæggelse. For efteruddannelse er evaluering af deltagerne - i det omfang, den forekommer – primært baseret på individuelle opgaver eller andet.

Spm. 39:
Hvilken evalueringsform bruges?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 40: For stort set samtlige tilbud såvel på uddannelses- som på efteruddannelsessiden bedes deltagerne om at evaluere undervisningen.

Spm. 40:
Foretager deltagerne en evaluering af undervisningen?

  
Spm. 41: Resultatet af deltagernes evaluering af undervisningen er ifølge respondenterne (som altså repræsenterer udbydersiden) en altovervejende tilfredshed idet 37 ud af 39 svar giver udtryk for at deltagerne er "tilfredse" eller "meget tilfredse".

Spm. 41:
Hvis evaluering foretages af deltagerne, hvad er resultatet typisk?

3.9 Behov og planer for fremtiden

Spm. 42: I følge flertallet af besvarelserne (83%) er der undervisningsbehov indenfor LCA og livscyklustankegang, der ikke dækkes i dag. Dette gælder ligeligt fordelt på såvel uddannelses- som på efteruddannelsesområdet.

Spm. 42:
Er der efter din mening undervisningsbehov indenfor LCA og livscyklustankegangen, som i dag ikke dækkes?

  
De fleste af respondenterne ser et undervisningsbehov inden for LCA og livscyklustankegang, der i dag ikke dækkes. Dette peger på, at der i fremtiden vil være behov for videreudvikling af undervisningen på området. I tekstboks 42 ses de konkrete behov som blev nævnt i spørgsmålets kommentarfelt:

Tekstboks 42:
Nævnte behov vedr. videreudvikling af undervisning fra spørgsmålets kommentarfelt

  
Der er således et udtrykt behov for materiale om forenklede tilgange til LCA og brugen af LCA i produktudvikling og andre sammenhænge på virksomhederne.

Spm. 43: Over ¾ af respondenterne ser et behov for nyt og forbedret undervisningsmateriale såvel på uddannelses- som på efteruddannelsesområdet.

Spm. 43:
Er der behov for nyt/forbedret undervisningsmateriale?

  
Konkrete forslag i spørgsmålets kommentarfelt går på materiale om forenklede tilgange til LCA men også på anvendelsen af LCA i forskellige konkrete sammenhænge (forandringsprocesser, tekstiler, kemikalievurdering, miljørigtig produktudvikling), som det fremgår af tekstboks 43.

Tekstboks 43:
forslag vedr. undervisningsmateriale fra kommentarfeltet

  
Spm. 44: Om andre udækkede behov fremhæver respondenterne en række forskellige behov, der går fra grundlæggende ting, som de underliggende data, til bedre materiale om Livscykluschek og undervisning i brugen af LCA i forskellige sammenhænge som miljøvaredeklarationer og produktudvikling.

Tekstboks 44:
Andre udækkede behov fremhævet af respondenterne

  
Spm. 45: På spørgsmålet om fremtidige planer for undervisningen i LCA og livscyklustankegang svarer omkring 60% af udbyderne, at de regner med at fortsætte undervisningsaktiviteterne på samme niveau som hidtil eller øge dem. Blandt de, der regner med at reducere eller stoppe aktiviteterne, anfører flere, at man gerne vil fortsætte, men at tilskudsperioden udløber.

Spm. 45:
Hvad er fremtidsplanerne med undervisningsaktiviteten/-aktiviteterne omkring LCA og livscyklustankegang?

  
Spm. 46 (ikke vist i skemaform) efterlyser andre udbydere af undervisning, som projektgruppen burde kontakte. Her blev der nævnt 12 institutioner og/eller individer, hvoraf 7 allerede havde været kontaktet af projektgruppen og havde afgivet svar på undersøgelsen. De resterende 5 er individer bl.a. fra udlandet eller er involveret i undervisning på nogle af de medtagne institutioner.

4 Modtagersiden - Spørgeskemaundersøgelsens resultater

4.1 Indledning

Undersøgelsens spørgeskema for modtagere af undervisning på LCA-området (gengivet i bilagsdelen) blev besvaret af i alt 57 virksomheder og institutioner, der fordeler sig med 41 virksomheder, der leverer en række forskellige produkter og ydelser (herefter kaldet "virksomheder") og 16 rådgivere og offentlige myndigheder m.m. (herefter kaldet "rådgivere"). Kapitlet beskriver og kommenterer de indkomne svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er der foretaget en række krydstabuleringer mellem forskellige spørgsmål for at belyse mulige sammenhænge mellem svarene på de enkelte spørgsmål, f.eks. om der er sammenhæng mellem modtagernes erfaring med LCA og ønskerne til fremtidig undervisning. Disse tabeller er placeret i bilag.

Respondenterne spreder sig over mange forskellige aktivitetsområder og deres tilknyttede organisationer har mellem 5 og 20.000 ansatte. Tabel 4.1 giver et overblik over de forskellige typer respondenter, organisationens størrelse i form af antal ansatte, samt en afgrænsning af små og mellemstore virksomheder (SMEer) fra store virksomheder. Her er EU’s grænse på 250 ansatte benyttet. Knap 60% af virksomhederne, der har besvaret spørgeskemaet, er således SMEer.

Tabel 4.1:
Overblik over respondenterne af modtagerspørgeskemaet

  
Som tabel 4.2 viser dækker virksomhederne et bredt spektrum af produkter og ydelser i en række forskellige brancher.

Tabel 4.2:
Oversigt over virksomhedernes produkter og ydelser (udvalg)

Indsamling og bortskaffelse af farligt affald Antikondensmaling til stålprofilplader Kister IT Elektronik/data udstyr (fremstilling) El-forzinkning samt affedtning af rustfrit stål Hobbyfarver Rengøringsmidler og kosmetiske produkter Træ, pyntegrønt, kød og kornprodukter Rengøringssystemer og -materiel Kartoffelmel Boligtekstiler Farve og lak til industriel brug Kontormøbler og stole Hydrauliske cylindere Vaske- og rengøringsmidler Kuglepenne og nøgleskilte til reklame og souvenir Printprodukter

Plastemballager Satellit og kabel TV systemer Kommunikationsudstyr til telebranchen Kemikalier til teknisk industri/farve- lak industrien Toiletsæder Elektrisk gulvopvarmning og styring Brødprodukter Syntetiske fibre Tagpap, ståltage, div. plastprodukter til byggeindustri Øl og læskedrikke Frekvensomformere Kabler og ledninger Farmaceutiske produkter Medicinske engangsartikler Pumper og pumpesystemer EL- og varme Grafiske produkter Spildevandsrensning og slamforbrænding

  
Kategorien "rådgivere" omfatter rådgivende ingeniører og konsulentvirksomheder samt brancheorganisationer, tilsynsmyndigheder og offentlige serviceorganisationer.

Tabel 4.3:
Rådgivernes arbejdsområder

Arbejdsgiverforening Konsulentbistand til foreningens aktive o.l. Miljø- og energikonsultation Miljørådgivere jord og grundvand, miljøstyring, produktmærkning Miljøtilsyn og -godkendelser Offentlig service Rådgivning indenfor miljø og arbejdsmiljø Rådgivning om kemikalier og sundhed Rådgivning indenfor nedbrydning og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald mv. Rådgivning af medlemsvirksomhederne og politisk påvirkning Virksomhedsrådgivning (uvildig + tidsbegrænset)

  
I alt 57 personer har udfyldt skemaerne heriblandt 16 miljø-/miljø- og kvalitetschefer, 7 miljøledere, 3 direktører.

Selve spørgeskemaet er gengivet i bilag, og her kan man se hvordan de enkelte spørgsmål og svarmuligheder var udformet, om der f.eks. var flere svarmuligheder, om der var mulighed for kommentering osv.

For at forklare grundlaget bag de i det følgende viste tal er antallet af besvarelser generelt nævnt under hvert spørgsmål, idet ikke alle respondenter konsekvent besvarede alle spørgsmål eller delspørgsmål fordi spørgeskemaet gav mulighed for at springe spørgsmål over, hvis man havde besvaret tidligere spørgsmål på en bestemt måde.

Besvarelserne

I det følgende er besvarelserne kommenteret og opsummeret i skemaform. Der anvendes forkortelsen "spm." for "spørgsmål". Nogle opsummeringer er ikke vist i skemaform, men er blot beskrevet i teksten.

Spm. 1 - 2 vedrører oplysninger om virksomheden og om personen, der udfylder skemaet mv.

4.2 Rammesituationen

Spm. 3 og 4: Flertallet af virksomhederne har en nedskrevet miljøpolitik, og i cirka halvdelen af disse miljøpolitikker er produktets livscyklus-perspektiv indeholdt.

Spm. 3:
Har virksomheden en nedskrevet miljøpolitik?

  
Spm. 4:
Hvis "Ja" i spm. 3:
Er produktets livscyklus-perspektiv indeholdt i miljøpolitikken?

  
Spm. 5: Dette spørgsmål om "kapitel 5"-godkendelse er taget ud af undersøgelsen på grund af en teknisk fejl i skemaet. Fejlen blev opdaget efter en deltager på dialogmødet (se kapitel 5) havde påpeget, at antallet af "ja"-svar var ualmindelig høj. Dette spørgsmål var det eneste af de i alt 83 spørgsmål i undersøgelsen, hvor der opstod en teknisk fejl.

Spm. 6 og 7: Omkring halvdelen af respondenterne er certificeret i henhold til ISO 14001, mens et mindre antal er registreret i henhold til EMAS-forordningen. Det er først og fremmest virksomhederne, der har et certificeret/registreret miljøledelsessystem. Derudover skal en række af respondentvirksomhederne opfylde krav i bl.a. CE-/DIN-standarder

Spm. 6:
Er virksomheden certificeret/registreret i henhold til en af følgende standarder?
(sæt gerne flere krydser)

   
Spm. 7:
Skal virksomhedens produkter opfylde krav i internationale standarder?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 8: De fleste virksomheder, uanset størrelse, har erfaringer med renere teknologi i form af ressourcebesparelser, ændringer i råvare- og materialevalg og ændringer i hhv. produktionsprocesser og produkter. Tilsvarende angiver de fleste rådgivere at have erfaringer inden for disse områder.

Spm. 8:
Har virksomheden erfaringer med indførelse af Renere Teknologi i form af ...?
(sæt gerne flere krydser)

4.3 Livscyklustankegang og LCA

Spm. 9 og 10: 85% af virksomhederne og alle rådgiverne har erfaringer med at anvende livscyklustankegangen. Ca. 34% af virksomhederne har mere end 3 års erfaring med anvendelse af livscyklustankegangen. Blandt rådgiverne har 69% mere end 3 års erfaring med brug af livscyklustankegang.

Spm. 9:
I hvilket omfang har virksomheden erfaringer med brug af livscyklustankegang?

 
Spm. 10:
Hvor lang tid har virksomheden arbejdet med livscyklustankegang?

  
Spm. 11: Godt ¼-del af respondenterne har ikke modtaget undervisning inden for LCA. Blandt både virksomheder og rådgivere, var planlægning og tilrettelæggelse f.eks. i forbindelse med miljøstyring det mest underviste anvendelsesområde for LCA, som blev gennemgået i undervisningen. Dernæst er produktdokumentation og produktudvikling de områder, som LCA-undervisningen hyppigst har behandlet. I kategorien "Andet" har respondenterne nævnt f.eks. "værktøjer". 

Spm. 11:
Til hvilke anvendelsesområder for LCA har virksomheden modtaget undervisning?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 12 og 13: Ca. ¼-del af respondenter har ikke lavet erfaringer med brug af LCA, og det er alt overvejende virksomheder. Spurgt efter baggrunden for ikke at have erfaringer med LCA, svar de fleste, at de kan se fordele i at bruge LCA på virksomheden, men ikke har ressourcerne til at komme i gang (4 svar + én kommentar). Næsten lige så mange kan dog ikke se fordele i at bruge LCA i deres virksomhed. Andre årsager end de nævnte svarkategorier er f.eks., at LCA ikke har været et formelt tema på virksomheden og at man ikke har nogen direkte produktion.

Spm. 12:
I hvilket omfang har virksomheden erfaringer med brug af livscyklusvurderinger (LCA)?

Spm. 13:
Hvis svaret er "Intet" i spm. 12, besvar venligst følgende spørgsmål og gå derefter videre til spørgsmål 28:
Hvad er grunden til, at virksomheden ikke har erfaringer med brug af livscyklusvurderinger?

  
Spm. 14: Næsten halvdelen af de respondenter, der har arbejdet med LCA, har gjort det i mere end 3 år, og i alt 38 af de 57 virksomheder (2/3-dele) har mindst 1 år erfaring. Rådgiverne har i gennemsnit længere erfaring med livscyklusvurdering end virksomhederne.

Spm. 14:
Hvor lang tid har virksomheden arbejdet med livscyklusvurdering?

  
Spm. 15: De fleste respondenter har gennemført mellem 2 og 5 livscyklusvurderinger eller er i gang med dette. Spørgsmålet blev besvaret af 38 respondenter, ud af 43 mulige, der svarede andet end "intet" i spm. 12.

Spm. 15:
Hvor mange livscyklusvurderinger har virksomheden gennemført eller er i gang med at gennemføre?

  
Spm. 16: De gennemførte eller igangværende livscyklusvurderinger er for det meste produkt-LCA’er, dernæst LCA’er af produktionsprocessen. Under "andet" blev der overvejende nævnt "kundens produkter".

Andre anvendelsesområder nævnt af respondenterne er f.eks. "leverandører", "bortskaffelse" og "kraft-varme produktion" men også "som del af implementering af amtets miljøpolitik" og "livscyklus-perspektiv - offentligt forvaltning".

Spm. 16:
Hvis virksomheden har gennemført eller er i gang med at gennemføre livscyklusvurderinger: Hvad har livscyklusvurderingen/-erne omfattet? (sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 17: UMIP-metoden er den mest benyttede metode blandt både virksomhederne og rådgiverne. Dog bruges sammenlagt cirka lige så mange forenklede hhv. andre metoder. Som forenklet metode nævnes eksempelvis "Livscykluscheck" og som andre metoder f.eks. "screening", "MEKA" og "egne".

Spm. 17:
Hvilke/-n metode/-r benyttes i arbejdet med livscyklusvurdering?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 18: Som værktøjer til arbejdet med livscyklusvurdering bruger de fleste respondenter computerprogrammer. Her nævnes f.eks. "LCV-system" (13 x), "SimaPro" (5 x) og "BEAT" (2x) mv. Næstmest benyttede værktøjer er papirbaserede værktøjer og checklister.

Spm. 18:
Hvilke værktøjer benyttes til arbejdet med livscyklusvurdering
(sæt gerne flere krydser)

4.4 Kompetencer og uddannelse

For at efterlyse status vedrørende kompetencer og uddannelse, blev en del spørgsmål formuleret således, at de kunne besvares ved hjælp af et kvalitativ udsagn i form af "i mindre grad", "i høj grad" osv. For at kunne sammenligne disse udsagn, blev disse angivelser tillagt værdierne 1, 2, 3 og 4 (med højeste værdi for "i høj grad"), hvorefter der kunne dannes en middelværdi (m). Middelværdien er angivet sammen med det antal besvarelser, der blev afgivet for de enkelte svarmuligheder. På den måde bliver det også synligt, at ikke alle svarmuligheder blev besvaret af lige mange respondenter ved nogle af spørgsmålene.

Spm. 19: Livscyklustankegangen er mest indarbejdet i det daglige arbejde af medarbejdere, der arbejder indenfor miljøområdet. Det gælder for både virksomheder og rådgivere.

Spm. 19:
I hvor høj grad har følgende medarbejdergrupper indarbejdet livscyklustankegangen i deres daglige arbejde?

  
Spm. 20: Virksomhederne og rådgiverne har generelt kompetencer inden for alle LCA-aktiviteter i mindre eller nogen grad, dog mest inden for LCA-metodik og igangsætning af LCA-arbejde. Som "andet" næves – ofte som kommentar - f.eks. samarbejde med andre virksomheder, konsulenter og/eller studerende.

Spm. 20:
Hvilke kompetencer i relation til LCA-aktiviteter findes i din virksomhed?

  
Spm. 21: Blandt virksomhederne er der især brug for kompetencer inden for beregningsværktøjer og inden for LCA-metodik. Blandt rådgiverne er der især brug for kompetence inden for LCA-metodik, beregningsværktøjer og involvering af afdelinger og medarbejdere i LCA-arbejde. Forskellene mellem behovet for de forskellige kompetencer er forholdsvis små. Ikke alle spørgsmål blev besvaret af alle respondenter (der var f.eks. for virksomhederne mellem 36 og 41 besvarelser af 41 mulige). Dette tyder på, at dette spørgsmål (og lignende med kvalitativ udsagn) måske kunne misforstås. Afgivelsen af mange besvarelser ved en speciel svarmulighed – f.eks. et bestemt kompetenceområde - tyder dog også på, at området anses for relevant.

Spm. 21:
Hvilke kompetencer i relation til LCA-aktiviteter er der brug for i din virksomhed?

  
Spm. 22: Der er ikke særlig stor tilfredshed med nyuddannede kandidaters uddannelsesniveau i forhold til respondenternes LCA-aktiviteter. Størst tilfredshed er der blandt rådgivere med LCA-specialisternes uddannelsesniveau og dernæst med miljømedarbejdernes. Hos virksomhederne er der nogenlunde sammen tilfredshed med miljømedarbejdernes og LCA-specialisternes uddannelsesniveau.

Spm. 22:
Har nyuddannede kandidater blandt følgende medarbejdergrupper det passende uddannelsesniveau til de LCA-aktiviteter, der er brug for i din virksomhed i den pågældende medarbejdergruppe?

  
Spm. 23: LCA-kompetenceopbygningen håndteres både hos virksomhederne og rådgiverne mest ved hjælp af "learning by doing" og ved at give udvalgte medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i området. Dernæst benytter virksomheder den mulighed at sende medarbejdere på eksterne kurser og rådgivere at ansætte medarbejdere med kompetence.

Spm. 23:
Hvordan er kompetencen omkring LCA og livscyklustankegang blevet opbygget i virksomheden?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 24: Godt 1/3-del (15 af 41) af virksomhederne og knap 2/3-dele (10 af 16) af rådgiverne sender medarbejdere til livscyklus-relateret efteruddannelse. Det er for både virksomheders og rådgiveres vedkommende udelukkende miljømedarbejdere og LCA-specialisterne, der bliver sendt på efteruddannelse.

Spm. 24:
Sender din virksomhed medarbejdere på livscyklus-relateret efteruddannelse?

  
Spm. 25: Der bruges blandt respondenterne især netværk med andre brugere til at få efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. Cirka halvt så populær er eksterne kurser ved konsulenter og andre muligheder såsom seminarer og foredrag og efteruddannelse udbudt af højere læreanstalter. Det skal bemærkes, at der har været et relativt stort antal medlemmer af netværk blandt både virksomheder og rådgivere, der har udfyldt skemaet. Dette kan have forrykket svarfordelingen.

Spm. 25:
Hvilke muligheder har du brugt til at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 26: Inden for de sidste 5 år var gennemførelse af interne kurser ved egne medarbejdere den oftest forekomne aktivitet blandt de fire mulige angivne muligheder for kompetenceopbygning. Svaret "0-10 gange" var givet af virksomheder med det højeste antal ansatte. Spørgsmålet blev kun udfyldt af mellem 33 og 38 respondenter.

Spm. 26:
Hvor tit skete følgende aktiviteter indenfor de sidste 5 år?

  
Spm. 27: Der har været en jævn stigning i virksomhedernes kompetencegivende aktiviteter siden 1998 og en voldsom stigning fra 2000 til 2001. Rådgivernes aktiviteter er foregået mere jævnt. Som anledning angives først og fremmest konkret (branche-) projekt (8 gange). Derudover bl.a. valg af materiale/produktudvikling (2 gange), generel interesse (2 gange), firmapolitik mv. (1 gang).

Spm. 27:
I hvilket år foregik de fleste af de i spm. 26 nævnte (kompetencegivende) aktiviteter og hvorfor?

4.5 Behov og planer for fremtiden

Spm. 28: Virksomhederne vil fremover især styrke kompetenceopbygningen blandt miljømedarbejdere, mens rådgiverne også i et relativt stort omfang vil have fokus på LCA-specialister. Cirka 30% af virksomhederne og 25% af rådgiverne har ingen planer om yderligere kompetenceopbygning.

Spm. 28:
Blandt hvilke medarbejdergrupper vil virksomheden styrke LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 29 og 30: Netværk med andre brugere er for ca. 2/3 af virksomhederne både den mest kendte og i fremtiden også muligvis mest brugte mulighed for at få efteruddannelse inden for LCA og livscyklustankegang. (Her er en mulig bias i og med at netværksdeltagere har gjort hinanden opmærksomme på spørgeskemaundersøgelsen ved netværksmøder. Dette giver en overrepræsentation af kendskabet til netværk og opfattelsen af netværk som meget egnet til kompetenceopbygning). For virksomhederne er eksterne kurser gennemført af konsulenter næsthyppigste svar både med hensyn til kendskab til muligheden for efteruddannelse og muligheden for anvendelse heraf. For rådgivere er eksterne kurser den næstmest sandsynlige form for efteruddannelse.

Kommentar fra respondent på "andet" i spm. 29: "Alle medarbejdere introduceres i LCA tankegang på et 3 dages AMU miljøkursus, hvor man kommer rundt om alle miljøforhold lige fra lovgivning til drivhuseffekt".

Kommentar fra respondent på "andet" i spm. 30: "Afhænger af udbud på det tidspunkt det er relevant. Så længe firmaet ikke presses af kunder er det tvivlsomt at der bliver investeret i LCA specialister ud over det miljøchefen selv kan overkomme."

Spm. 29:
Hvilke muligheder kender du, der kunne vælges for at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

   
Spm. 30:
Hvilke muligheder vil du muligvis bruge i fremtiden til at få efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 31: Cirka halvdelen af respondenterne foretrækker almindeligt kursus som efteruddannelsesform, mens en tilsvarende andel angiver ekstern workshop og workshop-række med praktisk arbejde mellem sessionerne som en form man ville vælge. Kommentarer i forbindelse med svarkategorien "andet" antyder, at nogle personer gerne vil vælge en workshop række, men ikke regner med at kunne få lov hertil af virksomheden.

Spm. 31:
Hvilken form for undervisning ville du vælge for livscyklus-relateret efteruddannelse?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 32: Over 70% af alle modtagere påtænker at øge aktiviteterne til kompetenceopbygning eller fortsætte dem på det nuværende niveau. Dette fordeler sig jævnt på dem, der angiver at have erfaringer med brug af LCA. Blandt virksomheder uden erfaring med brug af LCA angiver halvdelen, at de vil påbegynde kompetenceopbygning.

Spm. 32:
Hvordan påtænkes aktiviteterne til kompetenceopbygning på livscyklusområdet udviklet indenfor de kommende 3-5 år?

  
Spm. 33: Det er markedskrav (kundekrav, image), myndighedskrav og et ønske om at være på forkant der for såvel virksomheder som rådgivere vil være de væsentligste faktorer bag en beslutning om øget kompetenceopbygning på livscyklusområdet. Økonomiske besparelser og økonomisk støtte rangerer blandt de mest ubetydelige faktorer. Andre forhold beskrives i et tekstfelt bl.a. som "Miljøvaredeklarationer type III" og "lovkrav".

Spm. 33:
I hvilken grad vil følgende forhold være relevant for virksomhedens beslutning om at øge kompetencen på livscyklusområdet?

  
Spm. 33:
I hvilken grad vil følgende forhold være relevant for virksomhedens beslutning om at øge kompetencen på livscyklusområdet?

  
Spm. 34: Blandt de virksomheder, der påtænker at øge eller fortsætte på det nuværende niveau med LCA-aktiviteter og anvendelse af livscyklustankegang, vil eksterne kurser spille den klart største rolle i virksomhedernes kompetenceopbygning. For rådgiverne er fordelingen mere jævn mellem de forskellige svarmuligheder.

Spm. 34:
Hvis aktiviteterne påtænkes øget eller fortsat på samme niveau:
Hvilke midler påtænkes brugt hertil?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 35: Undervisning inden for forskellige anvendelsesområder for LCA ønskes af virksomheder især inden for anvendelse af LCA i forbindelse med produktudvikling og produktdokumentation. Procesoptimering og planlægning/tilrettelæggelse og systemanalyse spiller en vis rolle. Blandt rådgiverne er svarene mere jævnt fordelt mellem de forskellige svarmuligheder med anvendelse i forhold til produktudvikling, miljøstyring og procesoptimering som de tre mest hyppige.

Spm. 35:
Til hvilke anvendelsesområder for LCA ønsker virksomheden at modtage undervisning?
(sæt gerne flere krydser)

  
Spm. 36 og 37: De fleste respondenter blandt såvel virksomheder som rådgivere vurderer, at forenklet LCA (1 uges varighed) er det mest relevante niveau for deres efteruddannelse og finder, at 1-2 dage om året pr. medarbejder er et passende omfang af efteruddannelsesaktiviteten på LCA-området.

Spm. 36:
Hvilket niveau af LCA vurderer du at være mest relevant for din virksomheds LCA-arbejde og dermed for den uddannelse virksomhedens medarbejdere skal have?

   
Spm. 37:
Hvor megen tid ville det være rimelig at investere i efteruddannelse på området LCA og livscyklustankegang?

5 Dialogmødet

Formålet med dialogmødet var

1. at præsentere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for særlige interessenter inden for LCA-området Danmark.
2. at drøfte forslag til fremtidige initiativer inden for uddannelse og efteruddannelse i LCA
3. at drøfte evt. udbygning af eksisterende tiltag
4. samt at opnå enighed omkring forslag til fremtidige initiativer til uddannelse og efteruddannelse i LCA

I dialogmødet deltog repræsentanter fra

	Universiteter (teknisk/naturvidenskabelige og teknologisk/ samfundsvidenskabelige uddannelser)
	Rådgiver branchen
	Teknologiske informationscentre
	GTS-institutter
	Industri
	Myndigheder

Flere højere læreanstalter samt ingeniørteknika var inviterede, men havde ikke mulighed for at stille deltagere. I alt deltog 26 personer inkl. projektgruppen i dialogmødet. (Program og Deltagerliste fra dialogmødet kan ses i bilag)

5.1 Dialogmødets forløb

Forud for mødet, var spørgeskemaundersøgelsens primære resultater tilsendt deltagerne. Selve dialogmødet startede med en plenumsession, hvor projektgruppen uddybende kommenterede spørgeskemaundersøgelsens resultater samt præsenterede et oplæg til det efterfølgende gruppearbejde. Deltagerne var inddelt i 4 tvær-institutionelle grupper, sådan at hver gruppe så vidt muligt havde repræsentanter fra de i forrige afsnit nævnte institutioner. Hver gruppe havde en rapporteur fra projektgruppen. Efter gruppearbejdet fulgte endnu en plenum session hvor rapporteurs præsenterede resultatet af gruppearbejdet. Dialogmødet blev afrundet med en plenum diskussion og opsummering af mødets resultater.

Hver gruppe blev bedt om at komme med forslag til følgende:

Hvilke undervisningstilbud og undervisningsformer er der brug for

	inden for uddannelse i livscyklustankegang og LCA
	inden for efteruddannelse i livscyklustankegang og LCA