| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren
Servicesektoren omfatter en lang række virksomheder inden for undervisning,
sundhedsvæsen, foreninger, detail- og engroshandel, hotel- og restaurationsvirksomhed,
transportvirksomheder, offentlige og private kontorvirksomheder samt forretningsservice i
øvrigt.1
Sektoren producerer godt 1 mio. tons affald om året svarende til 9 procent af de
samlede affaldsmængder og har i forhold til andre sektorer en forholdsvis lav
genanvendelsesprocent og en høj andel af affald til deponi.
Det er baggrunden for, at det i den nationale affaldsplan, Affald 21, er sat som mål
at styrke indsamlingen af genanvendelige materialer samt miljøfarlige affaldsfraktioner
fra sektoren.
Der er i Affald 21 lagt op til følgende initiativer:
 | Øget genanvendelse af pap og papir, glas og plast |
 | Udsortering af miljøbelastende fraktioner som batterier, dæk, PVC, elektronikaffald og
kølemøbler |
 | Revurdering af eksisterende ordninger for organisk affald og spildolie |
 | Evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger |
 | Kortlægning af affaldssammensætningen |
Dette projekt blev igangsat for at kortlægge affaldssammensætningen hos et bredt
spektrum af virksomheder inden for sektoren. Projektet blev indledt med en screening af 41
udvalgte brancher på grundlag af statistiske oplysninger samt interviews med
nøglepersoner.
Denne del af projektet (Fase 1) blev afsluttet i maj 2000 og er særskilt afrapporteret
i Arbejdsrapport nr. 21 fra Miljøstyrelsen, "Kortlægning af affaldssammensætningen
i servicesektoren; Institutioner, Handel og Kontor". På den baggrund blev der
igangsat to detailkortlægningsprojekter, hvoraf nærværende rapport beskriver det ene.
Det andet projekt omhandler kortlægning af affald i dagligvarebutikker og er
afrapporteret i Miljøprojekt nr. 671, 2002, "Kortlægning af affald i dansk
dagligvarehandel"
Detailkortlægningen har som formål at skabe et bedre vidensgrundlag for at kunne øge
genanvendelsesindsatsen i servicesektoren.
Der er i projektet rettet opmærksomheden mod de mest betydende affaldsfraktioner i de
udvalgte brancher set i forhold til følgende prioriterede fraktioner i Affald 21:
 | Batterier |
 | Biler |
 | Elektronikaffald |
 | Imprægneret træ |
 | Inventar |
 | Organisk affald |
 | Pap og papir |
 | Plastemballager |
 | PVC |
Der er ikke i de udvalgte brancher identificeret betydende mængder af biler,
imprægneret træ og PVC, hvorfor disse fraktioner ikke er behandlet i undersøgelsen.
Kortlægningen er gennemført for en række brancher, der repræsenterer typiske
servicevirksomheder og samtidig er blandt de mest betydende brancher i sektoren. Desuden
er brancherne valgt ud fra en vurdering af, om der er et potentiale for øget
genanvendelse.
De udvalgte brancher er:
 | Detailhandel tøjforretninger, radio/TV-forretninger, isenkramforretninger og
møbelhandlere |
 | Autoværksteder |
 | Hoteller m.m. |
 | Skoler og institutioner |
 | Kontorer |
Der er foretaget sorteringsundersøgelser over en 3-ugers periode hos følgende
virksomheder:
Detailhandel: |
9 tøjforretninger
5 radio/TV-forretninger
4 isenkramforretninger
5 møbelhandlere
|
Hoteller m.m. |
8 hoteller, hvoraf 5 med restauration
|
Skoler og institutioner: |
4 folkeskoler og 1 privatskole
4 integrerede institutioner og 1 børnehave
|
Kontorvirksomheder: |
2 kontorvirksomheder
samt indhentet årsoplysninger fra 4
kontorvirksomheder
|
Autoværksteder: |
6 autoværksteder heraf 3 personbilværksteder og 3
lastbilværksteder |
Der er sorteret i de affaldstyper, som vurderes at være mest betydende set i forhold til
de prioriterede affaldsfraktioner.
De registrerede affaldsmængder er omregnet til enhedstal på årsbasis baseret på
udvalgte nøgletal for virksomhedernes størrelse (antal ansatte, omsætning eller areal).
Der indgår en vurdering af virksomhedens aktivitetsniveau i sorteringsperioden.
Der er foretaget interview i hver virksomhed om de faktiske forhold og problemer i
forbindelse med affaldssortering og bortskaffelse. Sorteringen blev efterfølgende
evalueret ved endnu et interview. Metoden er mere detaljeret beskrevet i bilagsrapporten.
De statistiske oplysninger stammer fra projektets fase 1-rapport og er indhentet fra
Danmarks Statistik. Omsætningstal er i alle tilfælde angivet ekskl. moms.
De registrerede affaldsmængder varierer meget inden for de udvalgte delbrancher. Det
skyldes primært, at affaldsproduktionen er meget forskellig blandt de enkelte
virksomheder på grund af forskelligheder i de konkrete serviceydelser og varesortiment.
Samtidig er enhedstallene baseret på en forholdsvis kort sorteringsperiode, hvor
tilfældigheder kan have påvirket resultaterne. Endelig er datakvaliteten afhængig af,
hvor godt virksomhedernes personale har sorteret, og dertil kommer usikkerheder og
eventuelle fejl ved vejning af affaldet. Virksomhederne har generelt deltaget positivt i
sorteringen, og i stort set alle tilfælde har man bagefter vurderet, at sorteringen er
forløbet tilfredsstillende.
Variationen mellem de enkelte virksomheders affaldsproduktion betyder, at enhedstallene
skal tages med forbehold. Desuden er undersøgelsen er gennemført hos et begrænset antal
virksomheder, skoler og institutioner, og resultaterne er derfor ikke nødvendigvis
repræsentative for alle virksomheder, skoler og institutioner af disse typer. De
opstillede enhedstal giver imidlertid en overordnet vurdering af affaldsproduktionen i de
enkelte brancher.
I kapitel 2 beskrives kort nogle generelle forhold vedrørende affaldsproduktion i
servicesektoren.
Kapitel 3-7 beskriver detailkortlægningen af affaldsproduktionen for hver branche. Der
indledes med en beskrivelse af de praktiske forhold i forbindelse med affaldsbortskaffelse
og sortering, hvorefter de opstillede enhedstal er præsenteret med en kort
beskrivelse af den registrerede affaldsproduktion. Hvert kapitel afsluttes med
anbefalinger til initiativer, der kan øge genanvendelsen og frasorteringen af farligt
affald.
1 |
Afgrænsning af servicesektoren er baseret på definitionen
af virksomheder inden for institutioner/handel og kontor i affaldsbekendtgørelsens bilag
8 |
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
| |