| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

Sammenfatning og konklusioner

Udfasning af HFC-kølemidler og overgang til anvendelse af naturlige kølemidler er forbundet med en større omstilling for dele af kølebranchen. På visse områder er forudsætningerne for overgangen dog knapt på plads: specielt kan nævnes tilgang til komponenter, test af nye anlægssystemer samt fælles regler med resten af verden. Personer og virksomheder skal tilføres nødvendig viden og kompetence, men ikke alle vil kunne frigive ressourcer til omstillingen. En hensigtsmæssig brancheomstilling kræver derfor en særlig indsats inden forbudet mod anvendelse af HFC-kølemidler træder i kraft iht. foreliggende udkast til bekendtgørelse. Med gennemførelsen af forprojektet er branchens behov blevet undersøgt og aktivitetsforslag er derpå opstillet. Forslagene udgør et godt og underbygget udgangspunkt for udarbejdelse af en detaljeret handlingsplan for omstillingsprocessen. Arbejdsgruppen kan ikke komme meget længere på egen hånd. Der er nu behov for, at myndighederne og den berørte del af kølebranchen i fællesskab hurtigt udarbejder en handlingsplan med udgangspunkt i rapporten. Der er næppe tvivl om, at en fornuftig gennemførelse af omstillingsprocessen forudsætter betydelig økonomisk støtte til branchen. Det skal nævnes, at branchen ikke er modstander af tiltag til forbedring af miljøet.

Idéen om at udarbejde en handlingsplan for kølebranchen opstod på baggrund af et udkast til ny bekendtgørelse om industrielle drivhusgasser, som Miljøstyrelsen udsendte primo 2001, hvori man foreslog at udfase HFC´erne generelt pr. 1/1-2006. Hensigten med en handlingsplan for kølebranchen er at yde en særlig indsats for omstillingen af branchen til at kunne projektere, installere og anvende HFC-fri systemer til nye køleinstallationer som følge af udfasningskrav i en bekendtgørelse.

Kølebranchen reagerede kraftigt på udkastet, idet man forudså, at kølebranchen ville stå overfor en langt større omstilling end ved udfasningen af CFC-kølemidlerne og erkendte, at der var behov for iværksættelse af et tværorganisatorisk køleteknisk samarbejde om en koordineret og målrettet brancheindsats for at blive i stand til at håndtere situationen. Reaktionen kom bl.a. til udtryk gennem et samlet høringssvar fra de køletekniske foreninger. Nødvendigheden af et samarbejde mellem myndigheder og alle "køleaktører" var set med foreningernes øjne afgørende for, om det skulle lykkes for branchen inden for de foreslåede tidsrammer. Det skal her nævnes, at branchen ikke er modstander af tiltag til forbedring af miljøet.

I forlængelse af dette blev idéen om en branchehandlingsplan diskuteret med Miljøstyrelsen, og man blev enige om, at der kunne arbejdes videre med tanken gennem nærværende forprojekt. Hovedformålet med forprojektet har været at udarbejde et forslag til handlingsplan for kølebranchen med tilhørende økonomisk overslag og forslag til tidsplan som udgangspunkt for hensigtsmæssig omstilling af kølebranchen.

I ansøgningen var der i beskrivelserne af hovedaktiviteterne bl.a. lagt op til et tæt samarbejde med kølebranchen, detaljerede forslag til aktiviteter i et færdigt forslag til handlingsplan samt svar på hvem, hvad, hvornår osv. Ressourcerne og tidsperioden, der har været til rådighed for arbejdsgruppen til at udføre arbejdet i, har begrænser mulighederne en del. Arbejdsgruppen har lagt en meget stor og engageret indsat i det foreliggende resultatet, som efter gruppens egen opfattelse danner et meget godt og underbygget udgangspunkt for udarbejdelse af en detaljeret handlingsplan til gennemførelse af nødvendige aktiviteter i forbindelse med en omstilling fra HFC til naturlige kølemidler.

Udskrivningen af folketingsvalget og regeringsskiftet sidst i 2001 bragte usikkerhed ind i projektet, idet det ikke var givet, at den ny miljøminister også ønskede udfasning af drivhusgasserne. Det har senere vist sig at være tilfældet. Der har i foråret været god dialog mellem ministeren og branchen.

Projektets følgegruppe har løbende fulgt den politiske situation med henblik på at tilpasse projektet til rammebetingelserne. Følgegruppens holdning var, at udviklingen vil fortsætte i retning af kølesystemer med kølemidler med lavest mulig miljøbelastning, høj energieffektivitet og optimal levetidsøkonomi, uanset om der kommer en dansk lovgivning eller ikke med krav om udfasning af HFC-kølemidler. Udviklingen drives også af andre større landes miljømyndigheder og store internationale fødevarekoncerner. Der arbejdes i øvrigt i EU på en forordning med minimumskrav på området, som forventes at foreligge inden for få år.

Projektets følgegruppen har også forholdt sig til, at den overordnede baggrund og målsætning for udfasningen af drivhusgasser ikke alene drejer sig om effekten fra HFC-udslip til atmosfæren. Der kan også opnås tilsvarende miljøeffekt gennem CO₂-reduktion for at nedbringe det samlede og betragtelige energiforbrug fra køleanlæg via tiltag mht. energieffektivitet, levetidsøkonomi, energibevidst projektering o.lign.

Der blev sent i projektforløbet udsendt nyt udkast til bekendtgørelse i høring, hvori udfasningsterminerne for nogle af kølesystemerne var ændret i forhold til forrige udgave fra efteråret 2001 på baggrund af reaktioner fra branchen. Arbejdsgruppen vil udtrykke tilfredshed med at blive hørt, og at der i nogen grad tages hensyn til branchens holdninger og synspunkter.

Det har gennem forprojektet været tilstræbt at involvere den samlede kølebranche inklusive ejere og brugere i størst muligt omfang. Det skulle ikke kun være en begrænset gruppe af personer i arbejdsgruppen, der tegnede sig for den samlede branches synspunkter, holdninger og behov. De fleste informationer stammer fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Det er projektgruppens opfattelse, at fortolkninger og konklusioner ikke vil blive ændret ved efterfølgende drøftelse med branchen. Derved vil der nok komme konstruktivt og nyttigt input til komplettering af arbejdsgruppens forslag til aktiviteter.

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til 492 modtagere, der forud var udpeget til at udgøre et repræsentativt udsnit af alle 8 berørte "aktørkategorier" i kølebranchen: A. Forening, organisation og ordning, B. Uddannelsessted og videncenter, C. Projekterende og rådgiver, D. Virksomhed, der producerer kølekomponenter eller units, E. Virksomhed, der installerer og servicerer køleanlæg eller –units, F. Grossist, G. Ejer af køleanlæg samt driftspersonale, samt H. Myndighed. Undersøgelsen blev udformet på baggrund af bekendtgørelsesudkastet fra efteråret 2001.

Spørgsmålene var del op i flg. 8 afsnit:

På grundlag af konklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen suppleret med arbejdsgruppens egne tanker og idéer er der opstillet 11 aktivitetsforslag som udgangspunkt for indholdet i en handlingsplan.

Alle aktivitetsforslag indeholder aktivitetsbeskrivelse, aktører, organisering, ressourcer og tidsplan. Ressourcer har været et vanskeligt punkt, men niveauet er antydet med skøn eller overslag. Under tidsplan er gruppens holdning til igangsættelsestidspunktet bl.a. anført. Efterfølgende er overskrifter med stikordsagtig omtale af indhold listet op for alle forslagene, idet der henvises rapportens afsnit 6 for nærmere detaljer:

1: Hvilke kølemidler til hvilke applikationer?

Udarbejdelse af fælles kurs for hvilke kølemidler til hvilke typer af anlæg.

2: Produktudvikling og test af standardkomponenter

Behov for udvikling og test af standardprodukter – specielt til HC og CO₂.

3: Anlægsudvikling og -test

Systemer til bl.a. kommerciel køling og A/C-anlæg med laboratorie- og field tests.

4: Omlægning af produktion – lokaler, serviceudstyr og biler

Produktions- og lagerlokaler, servicebiler samt "sikkert" værktøj.

5: Kompetence- og kvalitetsforhold

Kompetencegivende uddannelse, certifikater efter kølemiddeltype og mængde, modernisering af autorisationsordningen

6: Uddannelse

Udvikling og tilpasning af eksisterende og nye kurser, forøgelse af kapaciteten m.m.

7: Videnopbygning

Bearbejdning af regelsæt og vejledninger, hjælpeværktøjer som guidelines og software samt elektronisk produktkatalog

8: Videnformidling

Effektiv organisering og bearbejdning af tilgængelig viden, der stilles til rådighed via internet, informationsaktiviter i form af seminarer, workshops, nyhedsbreve osv.

9: Myndighedsforhold

Gennemgang af eksisterende regelsæt, hensigtsmæssige og praktisk anvendelige, myndighedskrav/frivillige ordninger, sikring og kontrol, krav til tæthed på dansk, krav til energieffektivitet, levetidsøkonomi, krav til kvalitetsniveau m.m.

10: Ejer- og brugerforhold

Støtteordning til ejere og oplæring af installationsfirmaer, incitament til at komme hurtigt i gang, opsamling og formidling af anlægserfaringer.

11: Opfølgning på forprojektet

Arbejdsgruppens forslag til og idéer om, hvordan der kan arbejdes videre med gennemførelsen af aktiviteterne og udarbejdes en handlingsplan.

Arbejdsgruppen foreslår, at resultatet af forprojektet i form af nærværende rapport benyttes som udgangspunkt for at udforme den detaljerede handlingsplan. Opgaven er, at myndigheder og branche i fællesskab udvælger og prioriterer de elementer, man kan blive enige om at gennemføre i omstillingsperioden, for at branchen kan "komme sikkert i mål", og som man kan finde ressourcer til at realisere. Dialogen bør foregå mellem myndigheder og en bred kreds af repræsentanter fra alle kategorier af den berørte kølebranchen samt nøglepersoner og –virksomheder - evt. gennem et koordinerings- og samarbejdsudvalg. Projektgruppen foreslår, at udarbejdelsen af handlingsplanen foretages med projektgruppen fra forprojektet som sekretariatsfunktion eller som arbejdsgruppe i et nyt (hoved)projekt. Dette vil være en naturlig forlængelse af det påbegyndte arbejde, sikre kontinuiteten og mindske risikoen for tidsmæssig forsinkelse ved overdragelse til nye folk.

De økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der skal til for at realisere aktiviteterne i en handlingsplan, er formodentlig det største problem og den vigtigste barriere.

Finansieringen af de enkelte aktiviteter må undersøges og aftales fra aktivitet til aktivitet.

Støttemuligheder og -steder skal undersøges, og det skal i den forbindelse påpeges, at det efter arbejdsgruppens opfattelse er oplagt at tilbageføre midler fra kølemiddelafgifterne til handlingsplanens aktiviteter. Kølemiddelafgifterne blev indført som et adfærdsregulerende element til begrænsning af HFC-forbruget, så hvad kunne være mere oplagt?

For ikke at spilde værdifuld tid anser arbejdsgruppen det for vigtigt at få et brancheudvalg etableret og diskussion sat i gang straks for at få udarbejdet en fornuftig og realiserbar handlingsplan for omstillingsprocessen. Da de fleste af de aktivitetsforslagene er foreslået igangsat hurtigst muligt, er der behov for hurtig udvælgelse af de vigtigste aktiviteter til hurtig igangsætning.

De samlede tal for gennemførelse af alle aktivitetsforslagene lyder på samlede ressourcer i størrelsesorden mere end 110 mio. kr. (omkostningsforbrug) og 35.000 timer (omregnet til ca. 8.5 mio. kr. i timeforbrug). For mange af aktiviteternes vedkommende har det ikke har været muligt at udarbejde kvalificerede skøn.

I spørgeskemaundersøgelsen var et af spørgsmålene rettet mod forventningerne til ressourceforbruget for omstilling. Summen af tallene fra besvarelserne løb op i ca. 94 mio. kr. i omkostninger (66 svar) og ca. 95.000 timer i tidsforbrug (45 svar). Det fremgår i øvrigt tydeligt af bemærkningerne på besvarelserne at virksomhederne har svært ved at sætte tal på, og at man forventer et betydeligt ressourceforbrug. På denne baggrund er der god grund til at antage at kølebranchens samlede omkostninger og samlede tidsforbrug til omstillingen til naturlige kølemidler løber op i langt over 300 mio. kr. og 300.000 timer. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at dem, der har besvaret, allerede har forbrugt ca. 69.000 timer.

Ikke alle i branchen vil kunne frigive ressourcerne til omstillingen, og det kan få konsekvenser af ukendt omfang. Der har eksempelvis længe været talt om, at en del af de små kølefirmaer med ældre indehavere formodentlig vil vælge at nøjes med at drive servicevirksomhed i en årrække og ikke involvere sig i ny risikobetonet og omkostningskrævende omstilling og lukke virksomheden ved overgang til pensionisttilværelse.

Arbejdsgruppen kan ikke komme meget længere på egen hånd, end rapporten med dens aktivitetsforslag giver udtryk for. Der er nu behov for at myndighederne og den berørte del af kølebranchen i fællesskab udarbejder en detaljeret handlingsplan med udgangspunkt i det udførte forarbejde. Arbejdsgruppen håber, at rapporten indhold vil gavne branchens omstillingsproces ved forbud mod HFC-kølemidler.