Indikatorrapport

1. Indikatorer for bæredygtig udvikling

1.1. Indikatorer
1.2. Indikatorarbejde i internationalt og regionalt/lokalt regi
1.3. Hvordan hænger indikatorerne sammen med strategien?

Dette er den første indikatorrapport, som belyser og illustrerer fremskridt med at opnå bæredygtig udvikling. Indikatorerne er valgt på baggrund mål og indsatser i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid - udvikling i balance og på baggrund af forslag og synspunkter i den offentlige debat om bæredygtig udvikling.

Indikatorerne i denne publikation og de indikatorer, som fremover vil blive udviklet, vil være et væsentligt element i den løbende rapportering om udvikling og resultater i forhold til mål og indsatser i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Indikatorerne vil udgøre en del af vurderingsgrundlaget i den løbende justering af mål og indsatser. Indikatorerne viser udviklingen indenfor strategiens forskellige indsatsområder.

Målgruppen for det danske sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling er bred. Indikatorerne er tilstræbt præsenteret på en både faglig og lettilgængelig måde. Håbet er, at indikatorerne kan anvendes af både politikere, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, forskere, grønne organisationer og interesserede borgere.

1.1. Indikatorer

Indikatorer er et værdifuldt redskab til at belyse udviklingen, identificere udfordringer og følge gennemførelse og resultater men bringer ikke ændringer i sig selv.

Definition: En indikator kan defineres som en parameter, der kan vise udviklingen i en tilstand eller en sammenhæng i forhold til at realisere vigtige mål eller initiativer.

Indikatorer indeholder information på en mindre detaljeret og ofte mere aggregeret form end data og statistik. Kendte eksempler på indikatorer, der ofte anvendes for at beskrive samfundsudviklingen, er bruttonationalproduktet eller arbejdsløshedsprocenten, som kan beskrive landets økonomi og arbejdsmarked. På miljøområdet er en indikator for eksempel behandlingshyppigheden, som kan beskrive pesticiders belastning af miljøet. Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt anvendte økonomiske eller miljøindikatorer, fordi de også fokuserer på for eksempel forbrug, ressourceaspekter, ægte opsparing og afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøbelastning.

1.2. Indikatorarbejde i internationalt og regionalt/lokalt regi

Indikatorer anvendes og udvikles i stigende omfang som redskab for beslutningstagere og befolkning. Udvikling af miljø-, sektor- og indikatorer for bæredygtig udvikling sker både i internationale og i lokale og regionale fora. Nogle af de vigtigste aktører på det internationale område er: OECD, FN's Kommission for bæredygtig udvikling (CSD), og EU-kommissionen (Eurostat og Det europæiske Miljøagentur). Andre vigtige aktører i udviklingen af indikatorer for bæredygtig udvikling er Verdensbanken,World Ressources Institute, Worldwatch Institute, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO'er.

Udvikling og anvendelse af indikatorer for bæredygtig udvikling i EU sker i forhold til 6. miljøhandlingsprogram, Cardiff-processen om integration af miljøhensyn i Fællesskabets politikker og aktiviteter og EU's strategi for bæredygtig udvikling.

Generelt for udviklingen og anvendelsen af indikatorer i EU er, at indikatorerne skal give information om den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling som baggrund for politiske beslutninger. Implementeringen af EU's målsætninger for bæredygtig udvikling skal overvåges ved hjælp af et bredere sæt indikatorer.

Kommissionens oplæg til Det Europæiske Råds (DER) møde i Gøteborg slog fast, at der i dag ikke eksisterer et sæt indikatorer, som matcher målene i EU's strategi for bæredygtig udvikling. Der er derfor sat fokus på at udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling. Kommissionen skal hvert år i sin sammenfattende årsrapport evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling på grundlag af en række nøgleindikatorer - headline indikatorer. Dette fandt sted første gang på DER's møde Barcelona i marts 2002.

FN's arbejde med indikatorer (CSD) som opfølgning på Agenda 21 har blandt andet resulteret i en liste med 58 indikatorer for bæredygtig udvikling, som dækker de forskellige kapitler i Agenda 21. CSD's indikatorer dækker dermed både miljøet, det sociale, det økonomiske og det institutionelle område. Eurostat har i 2001 testet FN's indikatorsæt for bæredygtig udvikling for EUlandene. Denne test viste, at ca. halvdelen af indikatorerne vurderedes at være direkte relevante for EU.

På det fælles ministermøde om bæredygtig udvikling i maj 2001 besluttede OECD's finans-, økonomi og miljøministre, at OECD skal udvikle og opnå enighed om indikatorer for bæredygtig udvikling og afkobling. Indikatorerne skal integreres i OECD's vurdering af medlemslandenes miljø- og økonomiske politik. OECD rapporterer om fremskridt på Verdenstopmødet i Johannesburg.

I det danske indikatorsæt er der hentet inspiration i internationale indikatorsæt, så det er muligt at sammenligne med udviklingen i andre lande på de områder, hvor det er relevant. Den internationale udvikling af indikatorer vil også fremover have indflydelse på det danske sæt indikatorer. Der vil derfor løbende blive arbejdet med at inddrage internationalt udviklede indikatorer, når det er relevant, og Danmark vil arbejde for, at de internationale indikatorer for bæredygtig udvikling bliver meningsfulde, set med danske øjne. Regeringen lægger dog vægt på, at Danmark har sit eget indikatorsæt, som knytter sig til den danske strategi for bæredygtig udvikling.

Herhjemme er en række amter og kommuner i gang med at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling som led i lokal Agenda 21-arbejdet. Det nationale sæt af indikatorer kan bruges som inspiration for det regionale og lokale arbejde. Dermed øges muligheden for at sammenligne udviklingen på det lokale niveau og det nationale niveau.

1.3. Hvordan hænger indikatorerne sammen med strategien?

Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling indeholder overordnede målsætninger for at opnå en bæredygtig udvikling, og mål og indsatser på udvalgte konkrete indsatsområder, som er centrale for at opnå en bæredygtig udvikling. Indikatorerne er valgt, så udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i strategien for bæredygtig udvikling, kan belyses og illustreres.

Indikatorrapporten består af to dele:
Et overordnet indikatorsæt (nøgleindikatorer), som beskriver udvikling og resultater i forhold til strategiens overordnede mål om bæredygtig udvikling. Dette sæt består af 14 indikatorer.
Et detaljeret, specifikt indikatorsæt som for hvert indsatsområde beskriver udvikling og resultater i forhold til nogle af strategiens mål og initiativer.

Indikatorsættene vil blive opdateret hvert år.

Indikatorerne er baseret på et solidt fagligt grundlag, hvor forudsætninger og metode for indikatoren er dokumenteret, ligesom datagrundlaget bag indikatorerne er tilgængeligt. Data vil blive korrigeret i overensstemmelse med anerkendt praksis, eksempelvis skal en række indikatorer normaliseres ud fra vejrindeks. Dette første indikatorsæt er opstillet ud fra, hvad der er muligt på kort og mellemkort sigt. Indikatorsættet forventes udviklet i takt med bedre datagrundlag eller med at nye mål og initiativer bliver væsentlige i forhold til at opnå bæredygtig udvikling.