Dette er den første indikatorrapport, som belyser og illustrerer fremskridt med at
opnå bæredygtig udvikling. Indikatorerne er valgt på baggrund mål og indsatser i
Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid - udvikling i
balance og på baggrund af forslag og synspunkter i den offentlige debat om bæredygtig
udvikling.
Indikatorerne i denne publikation og de indikatorer, som fremover vil blive udviklet,
vil være et væsentligt element i den løbende rapportering om udvikling og resultater i
forhold til mål og indsatser i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling.
Indikatorerne vil udgøre en del af vurderingsgrundlaget i den løbende justering af mål
og indsatser. Indikatorerne viser udviklingen indenfor strategiens forskellige
indsatsområder.
Målgruppen for det danske sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling er bred.
Indikatorerne er tilstræbt præsenteret på en både faglig og lettilgængelig måde.
Håbet er, at indikatorerne kan anvendes af både politikere, faglige organisationer,
erhvervsorganisationer, forskere, grønne organisationer og interesserede borgere.
Indikatorer er et værdifuldt redskab til at belyse udviklingen, identificere
udfordringer og følge gennemførelse og resultater men bringer ikke ændringer i sig
selv.
Definition: En indikator kan defineres som en parameter, der kan vise udviklingen i
en tilstand eller en sammenhæng i forhold til at realisere vigtige mål eller
initiativer.
Indikatorer indeholder information på en mindre detaljeret og ofte mere aggregeret
form end data og statistik. Kendte eksempler på indikatorer, der ofte anvendes for at
beskrive samfundsudviklingen, er bruttonationalproduktet eller arbejdsløshedsprocenten,
som kan beskrive landets økonomi og arbejdsmarked. På miljøområdet er en indikator for
eksempel behandlingshyppigheden, som kan beskrive pesticiders belastning af miljøet.
Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt anvendte økonomiske
eller miljøindikatorer, fordi de også fokuserer på for eksempel forbrug,
ressourceaspekter, ægte opsparing og afkobling af sammenhængen mellem vækst og
miljøbelastning.
Indikatorer anvendes og udvikles i stigende omfang som redskab for beslutningstagere og
befolkning. Udvikling af miljø-, sektor- og indikatorer for bæredygtig udvikling sker
både i internationale og i lokale og regionale fora. Nogle af de vigtigste aktører på
det internationale område er: OECD, FN's Kommission for bæredygtig udvikling (CSD), og
EU-kommissionen (Eurostat og Det europæiske Miljøagentur). Andre vigtige aktører i
udviklingen af indikatorer for bæredygtig udvikling er Verdensbanken,World Ressources
Institute, Worldwatch Institute, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO'er.
Udvikling og anvendelse af indikatorer for bæredygtig udvikling i EU sker i
forhold til 6. miljøhandlingsprogram, Cardiff-processen om integration af miljøhensyn i
Fællesskabets politikker og aktiviteter og EU's strategi for bæredygtig udvikling.
Generelt for udviklingen og anvendelsen af indikatorer i EU er, at indikatorerne skal
give information om den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling som baggrund for
politiske beslutninger. Implementeringen af EU's målsætninger for bæredygtig udvikling
skal overvåges ved hjælp af et bredere sæt indikatorer.
Kommissionens oplæg til Det Europæiske Råds (DER) møde i Gøteborg slog fast, at
der i dag ikke eksisterer et sæt indikatorer, som matcher målene i EU's strategi for
bæredygtig udvikling. Der er derfor sat fokus på at udvikle indikatorer for bæredygtig
udvikling. Kommissionen skal hvert år i sin sammenfattende årsrapport evaluere
gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling på grundlag af en række
nøgleindikatorer - headline indikatorer. Dette fandt sted første gang på DER's møde
Barcelona i marts 2002.
FN's arbejde med indikatorer (CSD) som opfølgning på Agenda 21 har blandt andet
resulteret i en liste med 58 indikatorer for bæredygtig udvikling, som dækker de
forskellige kapitler i Agenda 21. CSD's indikatorer dækker dermed både miljøet, det
sociale, det økonomiske og det institutionelle område. Eurostat har i 2001 testet FN's
indikatorsæt for bæredygtig udvikling for EUlandene. Denne test viste, at ca. halvdelen
af indikatorerne vurderedes at være direkte relevante for EU.
På det fælles ministermøde om bæredygtig udvikling i maj 2001 besluttede OECD's
finans-, økonomi og miljøministre, at OECD skal udvikle og opnå enighed om indikatorer
for bæredygtig udvikling og afkobling. Indikatorerne skal integreres i OECD's vurdering
af medlemslandenes miljø- og økonomiske politik. OECD rapporterer om fremskridt på
Verdenstopmødet i Johannesburg.
I det danske indikatorsæt er der hentet inspiration i internationale indikatorsæt,
så det er muligt at sammenligne med udviklingen i andre lande på de områder, hvor det
er relevant. Den internationale udvikling af indikatorer vil også fremover have
indflydelse på det danske sæt indikatorer. Der vil derfor løbende blive arbejdet med at
inddrage internationalt udviklede indikatorer, når det er relevant, og Danmark vil
arbejde for, at de internationale indikatorer for bæredygtig udvikling bliver
meningsfulde, set med danske øjne. Regeringen lægger dog vægt på, at Danmark har sit
eget indikatorsæt, som knytter sig til den danske strategi for bæredygtig udvikling.
Herhjemme er en række amter og kommuner i gang med at opstille indikatorer for
bæredygtig udvikling som led i lokal Agenda 21-arbejdet. Det nationale sæt af
indikatorer kan bruges som inspiration for det regionale og lokale arbejde. Dermed øges
muligheden for at sammenligne udviklingen på det lokale niveau og det nationale niveau.
Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling indeholder overordnede
målsætninger for at opnå en bæredygtig udvikling, og mål og indsatser på udvalgte
konkrete indsatsområder, som er centrale for at opnå en bæredygtig udvikling.
Indikatorerne er valgt, så udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i
strategien for bæredygtig udvikling, kan belyses og illustreres.
Indikatorrapporten består af to dele: