| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye veje til Konkurrencefordele

Samarbejde i produktkæden

Flere leverandører oplever at blive præsenteret for en række miljøkrav, som de skal leve op til, hvis de fortsat vil levere til en stor kunde. Men der er også flere eksempler på, at virksomheder i en produktkæde af frivillighedens vej finder sammen om at gøre slutproduktet mere miljørigtigt.

Byggevirksomheden Skanska Danmark er med i flere produktkædesamarbejder. Og det er efter virksomhedens opfattelse en konstruktiv vej.

Tillid skaber innovation

Sammen med bl.a. BPB Gyproc og Danogips, der producerer gipsplader, har Skanska Danmark forøget genanvendelsen af affald fra gipsplader.

- For Skanskas vedkommende har det betydet, at vi har opstillet særlige containere til gipsaffaldet, og vi har lavet transportaftaler, så transportudgifterne ikke overstiger besparelsen ved genanvendelse frem for deponering, siger René Amini, projektleder for forretningsudvikling i Skanska Danmark. Han kalder samarbejdet for "en logisk aftale". Der genbruges lidt mere, og der spares lidt penge. Og når alle parter i kæden har en interesse i samarbejdet, er det lettere at få gennemført konstruktive og ofte enkle løsninger.

Skanska Danmark deltager også i et større produktkædesamarbejde, hvor virksomheden samarbejder med andre entreprenører og med leverandører. Samarbejdet skal skabe overblik over de kemiske produkter i byggeriet. Samtidig danner det grundlag for at lave og håndhæve kemikaliepolitikker i entreprenørvirksomhederne. Et synligt resultat af samarbejdet er en kemidatabase, som giver entreprenørerne hurtig og let adgang til viden om kemikalierne og dermed bedre forudsætninger for at skabe mere miljørigtigt byggeri.

- Et godt produktkædesamarbejde er baseret på tillid og imødekommenhed. Den rette kemi mellem parterne giver også gode muligheder for innovation, siger René Amini.

- Vi bruger også kemidatabasen til at differentiere os fra vores konkurrenter. Skanska Danmark håndhæver nu en kemikaliepolitik, hvor vi inddeler kemikalierne i tre grupper: De tilladte, de accepterede og de ikketilladte. Så er vi med til at vurdere kemikalierne og tage stilling til, hvilke kemikalier vi ønsker at anvende, og hvilke vi i sidste ende gerne vil af med, siger René Amini.

Skanska Danmark har oplevet, at miljøindsatsen skaber større tillid hos flere af de kontrollerende myndigheder. Virksomheden, som er ISO 14001-certificeret, bruger miljøarbejdet i markedsføringen og har dertil konstateret, at miljøindsatsen er af stor betydning for større private investorer.

Når der skal bygges skoler, plejehjem og andre kommunale projekter, er der også interesse for miljøarbejdet, men i mindre omfang. Skanska Danmark mærker for alvor interessen ved store offentlige projekter, der for eksempel gennemføres af Vejdirektoratet eller Banestyrelsen.

Totaløkonomi synlig

- Kunderne skal kunne se, hvad de får for pengene, når de vælger miljørigtige løsninger. Vi skal eksempelvis være i stand til at vise kunderne, hvad det betyder for totaløkonomien, når man vælger kemikalier, der ikke er så kradse. Så kan der spares udgifter i driftsfasen, og man kan undgå dårligt indeklima, siger René Amini og fortsætter:

- Polyuretanskum bruges til at fæste og tætne vinduer. Det udmærker sig ved at være hurtigt og nemt at bruge, men der er en reel risiko for, at det med tiden vil suge og binde vand og give skimmel- og svampeangreb. Ud over de økonomiske udgifter til at erstatte vinduer er en mere alvorlig problemstilling, at svampesporerne kan give dårligt indeklima og i værste fald allergi. Derfor vil den traditionelle fæstning med mørtel nok være at foretrække, selvom det typisk er lidt dyrere i udførelsen.

I byggefasen er løsningen med den laveste udgift til materialer heller ikke nødvendigvis den bedste totalløsning. Brugen af materialet og bortskaffelse af eventuelt affald spiller en væsentlig rolle i regnestykket.

- Ofte kan det kradse produkt i et udbudsmateriale lige så godt erstattes med et andet produkt med samme tekniske egenskaber. Selvom materialeudgiften til det alternative produkt er højere, viser det sig ofte, at den samlede udgift ved indkøb og anvendelse er lavere end for det foreskrevne produkt. Man glemmer ofte, at udgifterne til supplerende sikkerhedsudstyr, eventuel begrænsning af den tid, man må arbejde med produktet, og øget deponeringsafgift kan få regnestykket til at tippe over i det mindre kradse produkts favør. Argumentationen er primært relateret til arbejdsmiljøet, men det er vores erfaring, at hensyn til arbejdsmiljøet ofte også resulterer i positive effekter for miljøet, påpeger René Amini.

Skanska Danmark A/S, Ballerup, 2000 medarbejdere.