| Indhold |

Miljøprojekt nr. 733, 2002

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

Indholdsfortegnelse

Forord

Ifølge Affald 21 skal den genanvendte del af dagrenovationen øges betydeligt. Det kan blandt andet ske ved at samle mere emballageglas ind fra husholdningerne.

Ved dette projekt er det søgt at udpege et system eller dele af et system, der kan medvirke til, at genanvendelsen af emballageglas kan øges i de danske kommuner.

Projektet er en opfølgning på et tidligere projekt; Miljøprojekt nr. 556, 2000. Genbrug af danske vinflasker. Vurdering af markedet og de miljømæssige effekter. Her blev det konkluderet, at det miljømæssigt set er en fordel at indsamle flere hele flasker til skylning og genpåfyldning. Det blev også konkluderet, at det miljømæssigt er en fordel at indsamle skår til omsmeltning under forudsætning af, at skårene kan afsættes til genanvendelse ved produktion af nyt glas.

Nærværende rapport er resultatet af en undersøgelse af et antal danske kommuners indsamlingssystemer for glasemballager. Det har været hensigten med projektet at vurdere forskellige indsamlingssystemer med henblik på at finde systemer, der er gode til at samle meget glas ind, og systemer der formår at bibeholde så høj en kvalitet i glasset som muligt. Ved en høj kvalitet forstås, at så få genbrugelige flasker som muligt knuses, fra borgeren afleverer flasken i indsamlingssystemet, til den sorteres hos flaskehandleren.

Projektet er udført af Dorte Nejrup og Ole Lützen, Carl Bro as, og Marianne Wesnæs, 2.-0 LCA Consultants. Projektet er gennemført med fuldt tilskud fra Udviklingsordningen under Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. Projektet er gennemført i løbet af 2001 og foråret 2002.

Formål og baggrund

Ifølge Affald 21 skal den genanvendte del af dagrenovationen øges betydeligt de kommende år. Det skal bl.a. ske ved øget sortering og indsamling fra husholdningerne.

Glas er en af de fraktioner, hvor der ønskes en øget indsamling, og hvor målet samtidig er, at det indsamlede glas skal have en højere kvalitet. Kvaliteten kan øges ved at færre genbrugelige flasker knuses ved indsamling og håndtering.

Det har været projektets formål at vurdere et antal danske kommuners indsamlingssystemer med henblik på at udpege systemer eller dele af systemer, der kan have betydning for, at der indsamles meget glas, eller at det indsamlede glas er af en god kvalitet.

Det er projektets mål, at rapporten kan være en hjælp, når kommuner og affaldsselskaber ønsker at forbedre indsamling og håndtering af glasset.

Nøgletal for glas

Til vurdering af, om de mængder glas, der er indsamlet kommunerne, er store eller små, er de indsamlede glasmængder i de valgte kommuner sammenlignet med en række nøgletal for glasindsamling.

Forbruget af emballageglas er givetvis ikke ens i kommunerne, ligesom der utvivlsomt købes varer i emballageglas, som overføres fra den ene kommune til den anden, hvor det efterfølgende forfalder som affald. Det er ikke muligt at opgøre, hvor store mængder af vin- og spiritusflasker samt andet emballageglas, der sælges til forbrugerne i den enkelte kommune.

De forskellige nøgletal i denne rapport er således alene gennemsnitsbetragtninger baseret på viden om det samlede forbrug og den totale indsamling i Danmark. Det er med det foreliggende talmateriale ikke muligt at opgøre disse mængder som andet end gennemsnitstal for kommunerne.

Ifølge glasstatistik 1999 blev der indsamlet 125.817 ton glasemballager svarende til 75 procent af det samlede potentiale. Af denne mængde blev 122.633 ton genanvendt. Den samlede danske genanvendelse af glas svarede i 1999 til 73 procent. Heraf 35 procent som hele flasker og 38 procent som skår.

Den danske indsamling af hele genbrugelige flasker fordeler sig med 4,9 kg flasker per person fra den kommunale indsamling, 4,8 kg flasker via detailhandel og 1,3 kg flasker per person fra anden indsamling. Der blev samtidig indsamlet, hvad der svarer til 12 kg skår per person.

Den gennemsnitlige skårprocent i den kommunale indsamling er 66 procent. Det betyder, at der kommer 9,5 kg skår fra den kommunale indsamling, og der dermed indsamles maksimalt 2,5 kg skår fra detailhandel og andre ordninger tilsammen.

Indsamlingssystemer i de valgte kommuner

Det blev valgt at undersøge indsamlingssystemerne for emballageglas i 15 danske kommuner. Kommunerne er udvalgt på baggrund af indsamlingssystemer, kommunestørrelse, spredning på landsplan, indsamlede mængder, farvesepareret indsamling, og specielle renovatøraftaler indgået med henblik på at skåne glasset ved indsamlingen.

Kommunerne er efterfølgende besøgt, hvor dele af indsamlingssystemet er beset. Der er sideløbende indsamlet supplerende informationer om kommunernes indsamlingssystemer fra flaskehandlere og Rexam Glass Holmegaard.

Der er ikke mange kommuner, der har etableret og siden fastholdt farvesepareret indsamling af glas. Årsagen til, at farvesepareringen ikke er fastholdt, er af nogle af kommunerne oplyst til at skyldes den øgede omkostning, kommunerne får ved opstilling af dobbelt antal kuber og særskilt tømning sammenholdt med den lille øgede indtægt i forbindelse med afsætningen, der er ved at separere glasset i klart og farvet.

Flertallet af kommunale projekter, hvor der efter indsamling grovsorteres glas, sorterer dog samtidig skår i klare og farvede.

Indsamlede mængder

Den kommunale indsamling er i konkurrence med indsamling via detailhandel og andre indsamlinger, der måtte foregå sideløbende i kommunen. Det kommunale systems evne til at indsamle store glasmængder, skal derfor ses i sammenhæng med andre indsamlingssystemer. Således er en lille kommunal indsamling ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det kommunale indsamlingssystem ikke er velfungerende, men kan fx skyldes, at detailhandelen indsamler en stor del af glasset i kommunen.

Det er kommunernes pligt at sørge for at etablere et indsamlingssystem for glasemballager. Omvendt har borgerne pligt til at frasortere glasset fra husholdningsaffaldet og benytte den kommunale indsamlingsordning.

Andre indsamlere skal som udgangspunkt have tilladelse fra den pågældende kommune, hvis de ønsker at etablere en parallel indsamling til den kommunale indsamling af glasset.

Det har været søgt at vurdere de kommunale indsamlingssystemer eller dele af de kommunale indsamlingssystemer, der indsamler med en lav skårprocent. Vurderingen skulle identificere, hvilke systemer eller dele af systemer, der er særligt skånsomme overfor glasset ved indsamlingen.

Der kan specielt peges på kommunerne, Fredericia, Gentofte og Greve med hensyn til lav skårprocent. Skårprocenten ved disse kommuners indsamlinger fremgår af nedenstående tabel.

Skårprocenter i Fredericia, Greve og Gentofte Kommune

*) Skårprocenten er gennemsnit for de tre indsamlingsmåder, da den ikke kendes på hver enkelt indsamlingsmåde.

For alle tre kommuner gælder det, at en del af glasset indsamles direkte ved husstanden. Denne indsamlingsmåde giver den laveste skårprocent for Greve og Gentofte Kommuners vedkommende. For Fredericia Kommune kan der kun opgøres én samlet skårprocent for kommunen.

Husstandsindsamlingen i de tre kommuner foregår ved, at borgerne lægger glasset i en udleveret plastsæk, eller anbringer glasset i en papkasse eller lignende, før det sættes ud til afhentning. Det kendetegner også indsamlingssystemerne, at håndteringen sker skånsomt, idet glasset enten læsses af på en specialbil med flaskebremser (Fredericia) eller hældes direkte over i pallerammer (Gentofte og Greve).

Kalundborg Kommune kan også fremhæves for en lav skårprocent ved indsamling via kuber. Skårprocenten er samlet på 59, mens den for indsamlingen via kuber og sortering på eget sorteringsanlæg er på 55.

En skårprocent på 55 fra en kubeindsamling må betegnes som lav. Forklaringen på den lave skårprocent skal formodentlig findes i, at kuberne transporteres til sorteringsanlægget, hvor de forsigtigt tømmes ud på sorteringsbordet. Herved går der kun meget lidt glas i stykker.

Hundested Kommune har en skårprocent på 33. Det må antages delvist at skyldes anvendelsen af pallerammer, hvor der er mulighed for at anbringe flaskerne forsigtigt. Hundested Kommunes indsamlingssystem udmærker sig desuden ved, at der sker en sortering i skår og flasker umiddelbart ved afleveringen. Der er 12 procent skår i indsamlingen af flasker.

Der indsamles dog tilsyneladende ikke særligt mange skår ved den kommunale indsamling, idet en skårprocent på 33, må vurderes at være under det, der måtte forventes ud fra glaspotentialets fordeling på skår og flasker, se i øvrigt afsnit 2.2.5.

En afgørende faktor for glassets kvalitet er desuden antallet af omhældninger fra indsamling til sortering. Jo færre omhældninger og jo mere skånsom håndtering der kan opnås ved indsamlingen, desto bedre bliver kvaliteten af det indsamlede glas i sidste ende.

Økonomi i indsamlingssystemet

For at søge at sætte de enkelte indsamlingssystemer i et økonomisk perspektiv, er der samlet oplysninger om de indtægter og udgifter, de enkelte kommuner har i forbindelse med glasindsamlingen.

Der er dog flere forhold, der betyder, at økonomien i de kommunale indsamlingssystemer ikke nødvendigvis er indbyrdes sammenlignelige. Forskelle mellem land- og byområder, forskelle i alderen på indsamlingsmateriellet, overvejelser om arbejdsmiljø og forskelle i opgørelsesmåder er forhold, der er medvirkende til, at omkostningerne ikke entydigt fremgår af de opgjorte tal, ligesom en direkte sammenligning mellem de forskellige kommuner ikke er mulig.

Det fremgår, at omkostningerne ved de kommunale ordninger for glasemballager varierer fra 41 øre per borger i Lemvig Kommune som det laveste til godt 54 kr. per borger i Ringsted Kommune som det højeste.

Der er meget store variationer i de indtægter kommunerne har per ton indsamlet glas. Disse variationer i indtægter skyldes ikke alene varierende skårprocenter, men også den enkelte kommunes formåen med hensyn til at afsætte både skår og hele flasker til den bedste pris. Kommuner, der jævnligt afsøger markedet, får generelt en bedre pris for glasset.

De kommuner, der foretager en grovsortering af flaskerne, får desuden en højere pris ved afsætningen af flaskerne.

Kommuner med henteordninger har generelt et højere udgiftsniveau end kommuner med bringeordninger. Der er dog også nogle af kommunerne med bringeordninger, der har et betydeligt omkostningsniveau.

Omkostningerne for glasindsamlingen skal også ses i lyset af, hvilket serviceniveau, den enkelte kommune ønsker at give sine borgerne.

Miljøvurdering

For at vurdere om der er aspekter ved nogle af de udpegede indsamlingssystemer, som medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser, er der gennemført en miljøvurdering af dele af de identificerede systemer.

Miljøvurderingerne er gennemført som estimater med udgangspunkt i resultaterne fra den tidligere "Vinflaskerapport".

Alle indsamlingssystemerne belaster miljøet – blandt andet i form af det energiforbrug, der er til indsamlingen. Det kritiske er, om systemerne belaster miljøet mere, end de sparer ved at indsamle store mængder glas af god kvalitet. Dette er vurderet i form af overslag.

Det er beregnet, at man kan spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år ved at øge den kommunale indsamling med 1 kg glas per borger per år (svarende til ca. 0,34 kg flasker og 0,66 kg skår).

Der kan desuden spares i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år, hvis man under glasindsamlingen håndterer flaskerne mere skånsomt, således at yderligere 1 kg flasker kan skylles fremfor at blive til skår..

I Fredericia og Greve Kommuner, der indsamler glas af en god kvalitet, indsamles glasset i plastsække. Brug af plastsækkene medvirker til et stort energiforbrug ved indsamlingen. Det større antal indsamlede hele flasker i disse kommuner opvejer dog forbruget af plastsække, om end plastsækkene gør et stort indhug i den energibesparelse de mange indsamlede hele flasker betyder.

I Hundested Kommune er en medvirkende faktor til den gode glaskvalitet, at de opstillede pallerammer tilses hver dag. Tilsynet medfører et væsentligt energiforbrug. Det kan dog godt betale sig at gennemføre dette tilsyn, når det sammenholdes med den energibesparelse, der er i form af den store mængde indsamlede hele flasker i kommunens system.

I Kalundborg Kommune indsamles kuberne ved et byttesystem, hvor fulde kuber bringes til sortering på genbrugscentret. Håndteringen sikrer, at så mange flasker bevares hele, at det energimæssigt, trods den øgede kørsel, kan betale sig med byttesystemet.

I Gentofte Kommune indsamles glasset bl.a. ved en storskraldsordning. Ordningen sikrer, at færre flasker bliver slået i stykker. Det er dog ikke muligt at opgøre, hvorvidt der er en samlet energigevinst ved systemet, da der indsamles andre materialer ved ordningen.

Velfungerende systemer

Der er i rapporten søgt opstillet tre modeller for, hvorledes indsamlingssystemer eller dele heraf kan sættes sammen, så der opnås en god kvalitet af det indsamlede glas, samt at der indsamles store mængder.

Der er ikke en entydig løsning på, hvordan et ideelt indsamlingssystem kan sættes sammen, men der er nogle elementer, der synes at være af væsentlig betydning for, at der indsamles betydelige mængder glas og glas af en god kvalitet.

Der kan med en vis sikkerhed peges på, at nogle fysiske forhold ved indsamlingssystemerne må antages at have en væsentlig betydning for resultatet af glasindsamlingen. Samtidig er der dog også nogle immaterielle faktorer, som må vurderes at have en betydelig indflydelse på ordningernes funktion. Der kan peges på den opmærksomhed, som forvaltningerne har på området, den information, der udsendes til husstandene samt placering og muligvis det synsmæssige indtryk materiellet har på brugerne.

Disse faktorer er vanskelige at identificere, ligesom deres betydning er vanskelig at kvantificere.

Ved projektet er det dog sandsynliggjort, at opmærksomhed om indsamlingen, både hos forvaltning og husstande er af betydning for resultatet.

Tømningsaftaler m.m. med bestemmelser, der fremmer skånsom håndtering af glasset, synes også at være af betydning.

Med hensyn til de fysiske forhold, herunder materiellets udformning og tilrettelæggelse af drift og tømning, er der fundet en række faktorer, der synes at have en afgørende betydning for indsamlingsresultatet.

De vigtigste elementer ved et velfungerende system er således identificeret til at være et hentesystem, eventuelt udformet som en del af en storskraldsordning. En kombination af en henteordning med en bringeordning øger derudover selvsagt mulighederne for at indsamle større mængder.

De systemer, der har vist nogle af de bedste resultater, er udformet som ordninger, hvor husstanden stiller glasset ud til afhentning emballeret i uddelte plastsække. Anvendelse af for hånden værende papkasser til dette formål synes at give tilsvarende resultater.

Tømningsfrekvens for kuber, så få omhældninger som muligt, vedligeholdelse af udstyr, specielt af flaskebremser i kuber m.m. er også faktorer af betydning for indsamling af glas af en god kvalitet.

Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet ved de forskellige systemer vurderes, så systemerne indrettes, så arbejdsmiljøet tilgodeses. Ligeledes er det vigtigt at vurdere miljøforholdene ved indsamlingen blandt andet med henblik på, at der ikke anvendes uforholdsmæssig store mængder energi og råstoffer til at gennemføre indsamlingen. Indsamlingens resultat, miljømæssigt set, skulle gerne stå mål med de miljøomkostninger, indsamlingen er årsag til.

Disse identificerede faktorer er anvendt i de opstillede skematiske modeller.

Summary and conclusions

The collection of packaging glass in Denmark should be improved with the purpose of increasing the amount collected as well as the quality of the collected glass. This is stated in the Danish national waste plan, Waste 21.

The quality of the collected glass can be expressed as the part of cullet in the glass. Cullet means all broken glass, but also includes packaging glass, broken or unbroken, that cannot be reused. The lower the content of cullet is, the better is the glass quality.

From an environmental point of view, it is advantageous to reuse wine bottles in favour of recycling the glass by re-melting. It is also environmentally profitable to collect as much of the packaging glass as possible.

The aim of the project was to identify the components of the municipal glass collection and handling systems that are critical to obtaining the largest amounts possible of glass of the best quality.

The municipal glass collection systems compete with collection by retail shops, scouts and others. The ability of the municipal system to collect glass in both large quantities and of good quality should be assessed in this context. This means e.g. that a limited amount of glass of low quality collected by the municipal system does not necessarily mean that the municipal collection system is inefficient. The reason may be that retail shops and others collect a significant portion of the waste glass potential, and retail shops often only collect reusable packaging glass while the rest is delivered to the municipal glass collection.

The collection systems in fifteen selected municipalities were reviewed. In order to compensate for the influence of other collection systems in the individual municipalities, an examination was carried out, to the extent possible, to identify and evaluate the other glass collection systems in the municipality.

No single municipal system that meets all demands as to collection efficiency and quality was identified, but the review revealed components of several systems that contributed to increased amounts and to the quality of the glass collected.

On the basis of reviews of fifteen selected municipal collection and handling systems, it was outlined how the "ideal municipal system" both regarding efficiency and glass quality could be pieced together.

The municipalities were selected in a way that allowed for the representation of significantly different collection systems, differences in municipality sizes, broad representation of municipalities from both rural and urban areas together with other characteristics of the collection systems and municipalities.

Five of the fifteen municipalities had established kerbside collection while ten had bring collection systems often combined with additional collection possibilities at the household. Two of the municipalities had containers for separation of the glass into coloured and white glass. One municipality had containers for both collection of intact bottles for reuse and for packaging glass - broken or unsuitable for reuse.

Not unexpectedly, the review revealed that the amount of glass collected by the municipality systems was influenced by the easiness to deliver the glass to the collection system. Also sufficient and accessible information about the systems seems to be essential for successful collection.

The glass of the best quality was collected in municipalities where the citizens deliver the glass wrapped up in plastic bags distributed by the municipality or in casual cardboard boxes. The glass is placed outside the house and collected by the municipal contractor. The contractor either places the glass directly on pallet collars or, in one case, in a special collection truck. It is assessed that this further handling by the contractor is important to the glass quality.

The collection systems collecting considerable amounts of glass of good quality were subject to an environmental screening in which especially the energy balance was assessed. In general, the screening indicated that efforts made in the municipalities to collect considerable amounts of glass of good quality were at least counterbalanced by the energy savings caused by the collection of glass of good quality. The use of plastic bags made considerable inroads into the energy savings caused by the successful collection, but still, the energy balance in general was positive.

The working environment of the three most successful collection systems was screened, and it was obvious that fundamental improvements were urgent in two of them.

In one municipality, the glass was transported from the collection site to the sorting plant in the collection container used by the public. The glass was brought directly to the sorting table where it was gradually tipped out on the table. This way of operation resulted in glass of good quality.

In another municipality, the glass was collected in pallet collars and containers respectively. The system implied that the citizens sorted the glass in reusable bottles and in cullet when they delivered it. The sorting was of good quality.

Three ideal municipal glass collection systems were outlined indicating the most important components that, on basis of the findings of the project, seemed to be critical to a successful glass collection.

The systems encompassed a kerbside system, a bring system and a system where the citizens themselves place the bottles on pallet collars.

The most significant component of the identified collection systems were:

Kerbside system

Bring system

Pallet collars

A number of the parameters mentioned above also apply to a system based on pallet collars for direct use by the citizens. However, in pallet collars the glass is not protected against vandalism, and therefore the system cannot be used in all areas. Besides, it is necessary to supervise and increase the number of collars as the amount of bottles delivered increases. This means that the pallet collars should be inspected at least once a day. Also, it is necessary to have a container for cullet together with the pallet collars.

1 Indledning

1.1 Formål

Formålet med nærværende projekt har været at vurdere et antal kommunale indsamlingssystemer for glasemballager for at udpege de dele af systemerne, der kan have betydning for, at der indsamles meget glas, eller kan være af betydning for, at det indsamlede glas er af god kvalitet. Samtidig har det været målet at vurdere indsamlingssystemer, hvor glasset indsamles farvesepareret ved kilden.

På baggrund af vurderingen af de kommunale indsamlingssystemer, har det desuden været projektets formål at beskrive et forbedret system eller flere delsystemer for indsamling af glasemballage fra husholdninger. Ved beskrivelsen af sådanne systemer er der, ud over erfaringerne fra de kommunale systemer, også inddraget en miljøvurdering af de identificerede systemer.

Der er opstillet række forslag til, hvilke faktorer der er vigtige for, at de kommunale systemer kan indsamle større mængder af god kvalitet. Forbedringerne tager udgangspunkt i flere kommunale systemer, og er således sammensat af delelementer fra forskellige systemer.

Det har været hensigten, at rapporten skal kunne være en hjælp, når kommuner og affaldsselskaber ønsker at forbedre indsamlingen og håndteringen af glas.

1.2 Baggrund

Ifølge Affald 21, den nationale affaldsplan for 1998-2004, skal der ske en betydelig forøgelse af den genanvendte del af dagrenovationen. Det skal bl.a. ske ved øget sortering og indsamling fra husholdningerne.

Det fremgår af de årlige glasstatistikker, at der er en difference mellem de solgte og de indsamlede mængder glasemballage. Differencen skyldes, at en del emballageglas kasseres som restaffald i husholdningerne, mens en lille del forsvinder ud af systemet på anden vis.

Det blev i vinflaskeprojektet¹ beregnet, at 58.000 ton emballageglas endte i restaffaldet i 1998. Heraf var 6.000 ton flasker (12,2 mio. flasker) og 52.000 ton andet emballageglas (skår). I 1999 er denne mængde opgjort til at svare til ca. 8 kg per borger.

Glas er derfor en af de fraktioner, hvor der ønskes en øget indsamling, og hvor målet samtidig er, at det indsamlede glas skal have en højere kvalitet. En væsentlig del af de genbrugelige vin- og spiritusflasker, der i dag indsamles, knuses nemlig under indsamling og håndtering. I vinflaskeprojektet blev det pointeret, at det giver væsentlige miljømæssige besparelser at minimere denne knusning så meget som muligt.

En øget indsamling vil ikke alene give flere hele, genbrugelige flasker, men også en øget skårmængde. Rexam Glass Holmegaard, der er den eneste danske producent af emballageglas, har ikke mulighed for at øge andelen af skår i produktionen, som forholdene er i dag. Glasværket kan imidlertid genanvende langt flere klare skår, end det får leveret i dag, ligesom der vil kunne anvendes større mængder farvede skår, hvis denne fraktion er mere ensartet i farven. Hvis der skal ske en øget genanvendelse af skår, vil det derfor kræve en farveseparering af glasset i klare og farvede skår.

I dag er det kun i få kommuner, der sker en farveseparering af glasset, når det indsamles. Kun i en enkelt kommune er der opstillet materiel til farvesepareret indsamling ved alle standpladser. Det skyldes, ifølge de adspurgte kommuner, at de kommunale udgifter ved farvesepareringen ikke står mål med modtagepriserne for det sorterede glas. Der er desuden store problemer med at levere en farveseparering fra kilden, hvor kvaliteten af det klare glas er god nok.

Der er dog i flere kommuner og affaldsselskaber, hvor det indsamlede glas efterfølgende grovsorteres og skårene i den forbindelse farvesepareres. Kvaliteten af denne sortering bliver væsentlig højere.

1.3 Rapportens opbygning

Kapitel 2 indeholder en gennemgang af den fremgangsmåde, der er anvendt ved projektets udførelse. Desuden er der redegjort for en række begreber der anvendes i rapporten. Kapitlet indeholder et afsnit, hvori det diskuteres, hvad begrebet "kvalitet" set i relation til glasindsamling dækker over.

I Kapitel 3 gøres der rede for de nøgletal for forbrug, indsamling m.m., som de udvalgte kommuners glasindsamling sammenstilles med. Nøgletallene er de tal, der refereres til gennem hele rapporten.

I Kapitel 4 præsenteres de 15 udvalgte kommuner. Der er her en kort gennemgang af de kommunale indsamlingssystemer for glas opdelt på hente- og bringeordninger samt farvesepareret indsamling.

I Kapitel 5 vurderes de forskellige kommunale indsamlingssystemer i de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, hvilket system eller delelement af et system, der kan tilskrives, at der samles store mængder glas ind.

I Kapitel 6 gennemgås de kommunale indsamlingssystemer, for at vurdere, hvilke systemer, der indsamler med en lav skårprocent og dermed, hvad der er medvirkende til en glasindsamling af god kvalitet.

I Kapitel 7 er der en oversigt over indtægter i forbindelse med salg af flasker og skår, og udgifter ved driften m.m. af de kommunale indsamlingssystemer for glas.

I Kapitel 8 er den gennemførte miljøvurdering af udvalgte dele af de identificerede indsamlingssystemer beskrevet.

I Kapitel 9 sammendrages resultaterne af de gennemførte undersøgelser og vurderinger af indsamlingssystemerne i de 15 kommuner.

Bilag A indeholder en uddybende beskrivelse af hver enkelt af de 15 kommuner, deres indsamlingssystemer, indsamlede mængder, indsamlingskvalitet målt som skårprocent, samt økonomien i indsamlingssystemerne.

2 Fremgangsmåde, definitioner og kvalitet

I dette kapitel beskrives den metode, der er anvendt ved gennemførelsen af projektet. Desuden er der angivet en række definitioner og redegjort for nogle begreber, der er anvendt i rapporten. Endelig er der redegjort for nogle betragtninger over, hvad der er betydende for, at der kan indsamles glas af god kvalitet, hvilket vil sige glas, hvor der kun går så lille en del som muligt i stykker ved selve indsamlingen.

Der er alene taget udgangspunkt i data indsamlet af kommunerne eller affaldsselskaberne m.fl. Der er således ikke gennemført en fysisk afprøvning af det forskellige indsamlingsmateriels evne til at bevare glassets kvalitet ved indkast, omhældning m.v. Resultatet af projektet er derfor alene en påpegning af mulige årsager til, at der opnås en stor indsamlet glasmængde, eller at den indsamlede glasmængde har en god kvalitet.

2.1 Fremgangsmåde

Ved projektet er det valgt at undersøge glasindsamlingssystemerne i 15 udvalgte kommuner. Kommunerne er fortrinsvis udvalgt på baggrund af gode resultater både med hensyn til indsamlede mængder og kvaliteten af det indsamlede glas. Ved at vælge kommuner med gode resultater, har det været forventningen, at andre kommuner ville kunne drage nytte af beskrivelserne af systemerne.

2.1.1 Udvælgelse af kommuner

Udvælgelsen af de kommuner, hvor det måtte anses at være af særlig interesse at se på indsamlingssystemerne, er foretaget ad to omgange.

Der blev først udvalgt 45-50 kommuner til en "bruttoliste". Valget skete på baggrund af umiddelbart tilgængelige data og viden. Derefter blev ca. 20 kommuner fra bruttolisten valgt på baggrund af beskrivelser af indsamlingssystemerne, kommunetype (land/by) m.m. Disse kommuner blev nærmere beskrevet ved besøg og interviews.

Af disse kommuner blev der endelig udvalgt ca. 20 til en nærmere gennemgang.

Denne gennemgang omfattede besøg, hvor dele af indsamlingssystemet blev beset samt beskrevet af den eller de medarbejdere, der stod for indsamlingsordningen. 15 kommuner blev udvalgt af de 20 som særligt interessante for projektet.

Der er i projektet taget udgangspunkt i år 1999. Nogle kommuner har dog efterfølgende leveret data fra år 2000, enten fordi indsamlingssystemet var blevet ændret, eller fordi det var de tilgængelige data. Det anses ikke for at udgøre et problem, da det er systemets evne til at indsamle meget og godt glas, der vurderes, og da den samlede indsamlingsmængde ikke er ændret væsentligt mellem årene.

2.1.2 Interview med kommuner og indsamling af informationer

Efter at det gennem indledende telefoninterviews var blevet fastlagt, hvilke kommuner, der skulle indgå i det fortsatte projekt, blev der indledningsvist taget kontakt med 3 kommuner, hvor der blev gennemført besøg og interviews, som en slags pilotprojekt. På baggrund af de erfaringer, der blev indsamlet herved, blev der gennemført besøg hos de øvrige kommuner.

Rapporter fra besøg og interview blev efterfølgende sendt til kommunerne til kommentering. Der er efterfølgende blevet indhentet yderligere og supplerende oplysninger fra kommunerne.

Til nærmere belysning af glasindsamlingen i de enkelte kommuner, blev der desuden indhentet informationer fra flaskehandlere, andre glasindsamlere samt fra Rexam Glass Holmegaard.

2.1.3 Udpegning af gode systemer

På baggrund af de indsamlede data for de 15 udvalgte kommuner, blev der udvalgt et antal kommuner, hvor der enten blev indsamlet store mængder glas, eller hvor det indsamlede glas havde en god kvalitet.

Udvælgelsen skete med henblik på at udpege, hvilke dele af kommunernes systemer der har betydning for, at der opnås den indsamlede mængde eller kvalitet.

2.1.4 Miljøvurdering

Der blev gennemført en miljøvurdering af dele af de valgte systemer, for at vurdere, om der er aspekter ved nogle af de udpegede kommunale indsamlingssystemer, som medfører væsentlige miljømæssige påvirkninger. Miljøvurderingen gennemførtes efter MEKA-metoden, som er beskrevet i kapitel 8.

2.1.5 Økonomi

Der blev ved gennemgangen af kommunernes forskellige indsamlingssystemer udarbejdet overslag over økonomien i indsamlingssystemerne. I overslagene indgår etablerings- og driftsomkostninger, ligesom indtægter og udgifter ved salg/bortskaffelse af glasset er søgt oplyst.

2.1.6 Supplerende data

Der er ved projektets gennemførelse indhentet oplysninger om indsamling af dagrenovationen i de undersøgte kommuner, idet faktorer som størrelse af sække/beholdere samt hyppigheden af tømning kan have indflydelse på husstandens mulighed for at lægge glasemballager i restaffaldet.

2.2 Definitioner og begreber

Der anvendes en del specialudtryk og begreber indenfor glasindsamlingsområdet. For at sikre forståeligheden af rapporten, er der derfor i det efterfølgende givet en kort forklaring af de forskellige udtryk og begreber, der bruges i rapporten.

2.2.1 Emballageglas

Emballageglas omfatter vin- og spiritusflasker samt glasemballager fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren. Dertil kommer engangs øl- og vandflasker købt i grænsehandel.

I dette projekt omfatter emballageglas, der skal indsamles, ikke pantbelagte øl- og vandflasker, idet disse indsamles i parallelle indsamlingssystemer via detailhandlen, og disse glasmængder er således ikke en del af den potentielle mængde, den kommunale indsamling af glasemballage eventuelt kan øges med.

Der kan være problemer med indsamling af visse medicinemballager – dels på grund af arbejdsmiljøet i forbindelse med eventuelle rester af medicin i emballagen, men også i forbindelse med sammensætningen af nogle glastyper, der anvendes til medicin. Det er derfor ikke alle kommuner, der modtager medicinglas til genanvendelse. Denne glastype udgør kun en ganske lille del af den samlede mængde emballageglas.

2.2.2 Flasker og skår

I rapporten bruges der jævnligt opgørelser, der omfatter flasker og skår.

Flasker til genbrug er den del af glasindsamlingen, der kan afsættes til genbrug efter skylning, mens skår genanvendes som råmateriale og derfor afsættes til omsmeltning ved produktion af nyt glas.

2.2.3 Indsamlingsmateriel

Også forskellige organisationer og institutioner har opstillet indsamlingsmateriel til flasker. Det kan være pallerammer, containere eller andet.

Kuber er i dette projekt en samlebetegnelse for lukkede beholdere, hvor der er lavet indkast til glasset. Kuberne kaldes i andre sammenhænge også for igloer, glaskuber, kupler, bobler m.m.

Der er desuden produceret forskellige minicontainere, ofte 600-800 liters plastcontainere med indkast til glas, disse benævnes i projektet som containere.

2.2.4 Hente- og bringeordninger

Henteordninger er ordninger, der er etableret ved den enkelte husstand. I etageejendomme vil en henteordning være fælles opsamlingsmateriel i gård e.l.

Ved bringeordninger forstås ordninger, hvor borgerne skal bringe emballageglasset til opsamlingsmateriel opstillet på et offentligt tilgængeligt område. Der kan være tale om forskellige kubeordninger eller opsamling på genbrugspladser.

Både hente- og bringeordninger kan enten være suppleret med en kommunal storskraldsordning, hvor der medtages glasemballage fra de enkelte husstande. Eller med parallelle private indsamlingsordninger som fx periodiske husstandsindsamlinger forestået af frivillige organisationer. Ved sådanne ordninger sættes glasset som oftest ud til vejen på nærmere annoncerede dage.

Frivillige organisationer kan dog også have opstillet fast materiel parallelt med det kommunale indsamlingsmateriel.

2.2.5 Skårprocenter

Skårprocenten er den procentvise andel af de indsamlede glasmængder, der ender med at blive omsmeltet.

Ifølge de potentielt (dvs. solgte) mulige mængder glas, der kan indsamles er 69 procent flasker og 31 procent andet glas. Det betyder, at skårprocenten som udgangspunkt vil være mindst 31 procent, og i praksis langt højere, måske omkring 40. Det er ikke alle vin- og spiritusflasker, der er aftagere til. Derfor vil en del af flaskerne, selv om de ikke er gået i stykker, ende som skår. Kommuner, der opnår en skårprocent omkring 31, har derfor efter al sandsynlighed en for stor indsamling af flasker i forhold indsamlingen af skår. Det kan være tegn på, at der i indsamlingen ikke lægges vægt på indsamling af skårdelen af glasset, eller at borgerne ikke er klar over, at andet emballageglas end flasker også skal indsamles og genanvendes.

2.3 Indsamlingssystem, -effektivitet og glaskvalitet

Sigtet med projektet har været, at der på baggrund af en bedømmelse af de kommunale systemer for indsamling af glas skulle identificeres et optimalt indsamlingssystem. Ved et optimalt kommunalt indsamlingssystem forstås der, som tidligere nævnt, i dette projekt et system, hvor der indsamles så store mængder glas som muligt, samt et system, hvor kvaliteten af det indsamlede glas er god, således at så stor en del af flaskerne som muligt bevares hele. Der vil nedenfor blive diskuteret, hvad "kvalitet" af det indsamlede glas kan betyde.

2.3.1 Indsamlingssystemer

Indsamling af glas i kommunerne foregår ofte ad flere kanaler og ved anvendelse af flere systemer.

Ved siden af den kommunale indsamling, der fx kan ske ved kuber, genbrugsplads, indsamling ved husstanden mm. indsamles der glas via ikke-kommunale systemer. Det kan for eksempel være indsamling via detailhandelen eller indsamling via foreninger, spejdere m.fl.

Det er kendetegnende for alternativerne eller de supplerende indsamlinger til de kommunale systemer, at glaskvaliteten her ofte er høj, det vil sige, at der bliver indsamlet et stort antal hele flasker. Generelt bliver flaskerne ved de alternative ordninger ikke indsamlet i kuber, men anbringes enten i pallerammer e.l., eller indsamles direkte ved husstanden. Dvs. at indsamlingen som oftest foregår langt mere skånsomt, end det er tilfældet ved de kommunale indsamlingssystemer. Endvidere skyldes den høje glaskvalitet, at de alternative ordninger stort set kun indsamler flasker frem for andet emballageglas.

Når det hovedsageligt er flasker, der indsamles via de alternative ordninger, skyldes det, at både detailhandelen og foreningerne generelt indsamler ud fra en interesse i at tjene på indsamlingerne, og dermed ikke har interesse i at indsamle andre former for glasemballage, der betyder udgifter ved bortskaffelsen.

De kommunale systemer vil derfor i nogle tilfælde være "skraldespanden" for de alternative indsamlingsordninger, idet der i det kommunale system også indsamles andet emballageglas end flasker, fx syltetøjsglas mv., der har en lav eller ligefrem negativ handelsværdi.

Der kan således foretages en grov opdeling af indsamlingsordninger i kommunale ordninger, der ofte indsamler en stor del af den kommunale andel af glasset via kuber, hvor alle typer emballageglas indsamles, samt i alternative ordninger hvor borgerne som hovedregel kun opfordres til at aflevere genbrugelige, hele flasker, og hvor der anvendes indsamlingsudstyr, der kun i meget begrænset omfang medfører, at glasset knuses ved afleveringen.

2.3.2 Kvalitet og indsamlingseffektivitet

Der kan opstilles flere kriterier for, hvad der er af betydning for, om indsamlingen af glas i en kommunes eller i et affaldsselskabs område er en succes.

Set fra et samfundssynspunkt kan succeskriterierne for indsamlingen af glasemballage i en kommune være, at der

1. indsamles så meget glas som muligt, både genbrugelige flasker samt andet emballageglas,
2. indsamles så mange hele flasker som muligt

Punkt 1 kan begrundes i miljømæssige hensyn, mens punkt 2 er af betydning for både miljøet og for økonomien i ordningerne.

Dertil kommer, at det kan være en miljømæssig fordel, hvis glasset farvesepareres ved kilden.

De kommunale ordninger er brugerbetalte. Dvs. at eventuelle økonomiske gevinster ved indsamlingerne kommer borgerne til gode mens udgifter skal betales af borgerne. For indsamlingssystemet kan det være en økonomisk fordel, såfremt der indsamles så mange hele omsættelige flasker som muligt i det kommunale system.

Det må antages, at det ud fra samfundshensyn vil være bedst at få så meget glasemballage som muligt indsamlet og samtidig undgå, at genbrugelige flasker slås i stykker – uanset, hvem der står for indsamlingen.

2.3.2.1 Hvad er det bedste kommunale indsamlingssystem?

Ved udvælgelsen af de kommuner, hvis erfaringer indgår i projektet, er der taget udgangspunkt i, at der skulle udvælges et antal kommuner, hvor der i det kommunale system indsamles større mængder glas per indbygger end i gennemsnittet af kommuner. Kvaliteten af det indsamlede glas (det vil sige hvor stor eller lille del, der er knust) indgår i vurderingerne af de udvalgte systemer.

Denne udvælgelse kan kun være retningsgivende, idet en række andre faktorer, især tilstedeværelsen af andre, parallelle indsamlingsordninger, kan influere stærkt på, om en kommunal ordning ligger i den gode eller i den dårlige ende af spektret både med hensyn til den indsamlede mængde og kvaliteten af det indsamlede glas. Der er således et konkurrenceforhold mellem det kommunale system og alternative, parallelle indsamlinger.

Udgangspunktet for projektet er ikke at bedømme den samlede indsamling af glas i en kommune eller i et indsamlingsområde, det vil sige indsamlingen fra både det kommunale system og de alternative indsamlinger, men at bedømme det kommunale indsamlingssystem både med hensyn til indsamlingseffektivitet og med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas. Disse to parametre må dog nødvendigvis ses i lyset af tilstedeværelsen af andre indsamlingsordninger.

En isoleret vurdering af de kommunale systemer vil ikke nødvendigvis sige noget om indsamlingseffektiviteten af de samlede indsamlingsaktiviteter i kommunen eller indsamlingsområdet. Det samme gælder med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas. Dette kan belyses ved de følgende eksempler.

2.3.2.2 Glaskvalitet- og mængde, eksempel

Det kan tænkes, at en kommune via de kommunale ordninger indsamler meget små glasmængder per indbygger. Samtidig kan det tænkes, at kvaliteten af det indsamlede glas er ringe, hvilket betyder, at det mest er skår, der kommer ud af den kommunale indsamling.

Dette kan dække over mindst følgende forhold:

1. Der er en meget effektiv indsamling hos detailhandelen og/eller foreninger. Disse tager den gode del af glasemballagen, nemlig de hele, genbrugelige flasker.

Det kommunale system tager en del af det resterende glas, det vil sige syltetøjsglas, ukurante flasker m.m., der ikke har nogen værdi for foreningerne. Kommunen indsamler derved næsten udelukkende skår.

2. Den kommunale indsats for at informere borgerne om, at glas skal indsamles, er dårlig, samtidig med at det kommunale indsamlingsudstyr ikke er særligt skånsomt overfor glasset, der knuses i stor udstrækning.

I tilfældet A kan der være tale om en kommune eller et indsamlingsområde, hvor der set ud fra et miljøsynspunkt formodentlig indsamles tilfredsstillende mængder glas.

Bedømt alene ud fra indsamlingen via det kommunale indsamlingssystem, vil det imidlertid se ud, som om indsamlingsordningen ikke er særligt effektiv, ligesom kvaliteten af det indsamlede (for det meste skår) kunne tyde på, at der er tale om dårligt indsamlingsudstyr.

I tilfældet B vil de indsamlede mængder og kvaliteter heller ikke sige noget særligt præcist om den kommunale indsamling; det er nødvendigt at have kendskab til eventuelle alternative indsamlinger.

Omvendt kan det tænkes, at det kommunale system indsamler relativt store glasmængder af pæn kvalitet. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at det kommunale indsamlingssystem er godt, men resultatet af indsamlingen kan måske i stedet skyldes, at der ikke er væsentlig konkurrence med andre indsamlere. En lav skårprocent kan også betyde, at der ikke indsamles skår i tilstrækkeligt omfang.

Et af målene med projektet var at søge at identificere det kommunale system - eller dele af de kommunale systemer - hvor der kan indsamles store glasmængder, og hvor der indsamles glas er af en god kvalitet. Det behøver – det ovenstående taget i betragtning – ikke at betyde, at der reelt findes en kommune, hvor systemet opfylder disse mål. Målet har i stedet været at identificere systemer, der ideelt set kunne opfylde disse mål.

Når det kommunale system ikke ses i sammenhæng med de øvrige alternative systemer, kan det ikke bedømmes, om systemet er godt eller dårligt, hverken med hensyn til de indsamlede mængder eller med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas.

Ved gennemgangen af kommuner er det derfor bl.a. søgt at vurdere det kommunale systems effektivitet og kvaliteten af det indsamlede i forhold til, hvilke andre indsamlingsaktiviteter, der finder sted i den respektive kommune. Det har dog i de fleste tilfælde ikke været muligt at få oplyst alle tal for indsamlinger uden om det kommunale system, hvorfor det i en vis udstrækning har måttet skønnes, om det kommunale system er velfungerende både med hensyn til indsamlet mængde og kvaliteten af det indsamlede.

2.3.2.4 Information til borgerne

Oplysning og information til borgerne om indsamling af glas kan være en væsentlig faktor for indsamlingseffektiviteten i indsamlingsområdet som helhed. Et kommunalt system, som har oplysning og information som en væsentlig bestanddel, kan derfor på dette område eventuelt karakteriseres som effektivt, selvom glasset kun i mindre omfang indsamles via de kommunale ordninger. Det må antages, at borgerne ikke skelner mellem de forskellige indsamlingsordninger, men reagerer på opfordringer om, at glas skal indsamles.

Det er en kommunal afgørelse at overlade en del af indsamlingen til organisationer, og derved eventuelt opnå en effektiv indsamling af emballageglasset samtidig med, at en stor del af flaskerne indsamles hele. Det er dog ikke formålet med dette projekt at belyse eller anbefale, hvorledes kommunerne ved anvendelse af kombinationer mellem kommunale og private indsamlinger kan opnå den bedste kvalitet af det indsamlede glas samtidig med, at der indsamles de største mængder.

3 Forbrugs-, indsamlings- og nøgletal for glas

Til vurdering af, om de mængder glas, der er indsamlet kommunerne, er store eller små, er de indsamlede glasmængder i de valgte kommuner sammenlignet med en række nøgletal for glasindsamling.

Som sammenligningsgrundlag er der opgjort henholdsvis forbrug af glas og indsamlet glas per indbygger. Forbrug og indsamling af emballageglas på landsplan fremgår af glasstatistik 1999³.

I glasstatistikken er mængden af indsamlede flasker fordelt på kommunal indsamling, indsamling fra detailhandel samt indsamling fra restauranter, caféer m.m. Den samlede indsamling af skår fremgår ligeledes, men denne er ikke fordelt på indsamlingskilder.

Det er på baggrund af et notat udarbejdet af Dansk Flaskegenbrug (DFG) fra 1992⁴ muligt at opdele fordelingen af flasker og skår i det kommunale indsamlingssystem. Det fremgår her, at skårprocenten er 66. Ifølge DFG er denne fordeling stadig gældende for store dele af indsamlingerne, og det er på denne baggrund til brug for nærværende projekt valgt at fastsætte skårprocenten i den kommunale indsamling på 66. Der foreligger ikke opgørelser, der kan sige noget om skårprocenter for andre indsamlinger – ud over at de er væsentlig lavere end de kommunale, alene fordi der i disse systemer fortrinsvis indsamles flasker.

Forbruget af emballageglas er givetvis ikke ens i kommunerne, ligesom der utvivlsomt købes varer i emballageglas, som overføres fra den ene kommune til den anden, hvor det efterfølgende forfalder som affald. Det er ikke muligt at opgøre, hvor store mængder af vin- og spiritusflasker samt andet emballageglas, der sælges til forbrugerne i den enkelte kommune.

Ligeledes er det en mulighed, at det anvendte emballageglas af forbrugeren bringes til indsamling i en anden kommune end den, hvor det forfalder som affald. Dette afhænger bl.a. af forbrugerens indkøbsmønster.

Endelig kan den mængde emballageglas, der af husstanden kasseres med restaffaldet, variere fra kommune til kommune - muligvis afhængig af omfanget af information, som den enkelte kommune udsender om glasindsamling og –sortering. Den del, der bortskaffes med restaffaldet kan sandsynligvis også afhænge af, hvor let det er for borgerne at komme af med glasset til en indsamlingsordning.

De forskellige nøgletal i denne rapport er alene gennemsnitsbetragtninger baseret på viden om det samlede forbrug og den totale indsamling i Danmark, idet det med det foreliggende talmateriale ikke er muligt at opgøre disse mængder som andet end gennemsnitstal for hver enkelt kommune.

Tal, der er genereret på landsplan, kan således ikke nødvendigvis overføres til kommunerne som et reelt sammenligningsgrundlag. Det er dog vurderet, at disse gennemsnitstal, beregnet ud fra forbrug og indsamling på landsplan, er de mest repræsentative tal, der kan opnås, hvorfor de er anvendt i projektet.

3.1 Potentiale for glasemballage

Det er i glasstatistik 1999 forudsat, at mængden af varer påfyldt glasemballager, der er indkøbt til forbrug, også er tømt og bortskaffet samme år. Denne forudsætning gælder også i dette projekt.

Det er i glasstatistikken opgjort, at der i 1999 var et forbrug (salg) inkl. grænsehandel på 209,5 mio. vinflasker, svarende til 99.390 ton og et samlet forbrug på 24,8 mio. spiritusflasker svarende til 16.120 tons. Mængden af konserves- og fødevareglas udgjorde 51.675 tons.

Det samlede forbrug af glasemballage (potentialet) i 1999 udgjorde således 167.295 tons.

3.2 Indsamlede mængder glas

Den mængde glas, som kommunerne indsamler totalt (flasker og skår), bliver, som en del af evalueringen af kommunernes indsamlingssystemer, i dette projekt sammenlignet med landsgennemsnittet.

Ifølge glasstatistik 1999 blev der indsamlet 125.817 tons glasemballager svarende til 75 procent af det samlede potentiale. Af denne mængde blev 122.633 tons genanvendt. Den samlede danske genanvendelse af glas svarede i 1999 til 73 procent. Heraf 35 procent som hele flasker og 38 procent som skår.

I glasstatistikken er de indsamlede genbrugelige flasker fordelt på indsamlingskilde, mens den indsamlede skårmængdes fordeling på indsamlingskilder ikke kendes. Det vides, at langt den største skårmængde indsamles via den kommunale indsamling. Med udgangspunkt i undersøgelsen fra DFG, hvor den kommunale skårprocent var 66, kan mængden af skår i den kommunale indsamling dermed bestemmes.

Det vides, at den kommunale indsamling af hele genbrugelige flasker svarer til 4,9 kg flasker per borger. Den samlede indsamlede mængde skår svarer til 12 kg per person. Dermed kommer 9,5 kg skår fra den kommunale indsamling. Det vil sige, at maksimalt 2,5 kg skår kommer fra detailhandel og andre ordninger tilsammen.

De gennemsnitlige forbrugs- og indsamlingstal (glasstatistik 1999), opgjort per indbygger, fremgår af Tabel 1.

Tabel 1
Nøgletal for potentiale, indsamlede mængder samt fordeling mellem flasker og skår

4 Indsamlingssystemer i de valgte kommuner

I 5 af kommunerne er det kommunale indsamlingssystem for emballageglas organiseret som henteordninger, mens resten af de valgte kommuner har etableret bringeordninger - evt. i kombination med forskellige muligheder for at få hentet glasset ved indsamling af storskrald, indsamling ved spejdere m.v.

Som det fremgår af Kapitel 1, er der ved udvælgelsen af kommunerne lagt vægt på, at de skulle repræsentere forskellige indsamlingssystemer m.m. De kriterier, der er lagt vægt på ved udvælgelsen af de valgte kommuner, er markeret og fremgår af Tabel 2 på den efterfølgende side.

Tabel 2
De faktorer for de udvalgte kommuner, der er lagt vægt på ved udvælgelsen, er markeret med raster.

Se her!

4.1 Hentesystemer

Albertslund, Fredericia, Greve, Kolding og Ringsted Kommuner har baseret den kommunale indsamling af emballageglas på henteordninger, der er udbredt til hele den pågældende kommune. Henteordningerne er i de valgte kommuner suppleret, så der i begrænset omfang er opstillet materiel (kuber) til supplerende indsamling samt med mulighed for at aflevere glasset på genbrugsplads.

I Albertslund Kommune indsamles der i kassetter ved den enkelte husstand, mens der er opstillet minicontainere til brug ved flere husstande som fælles opsamlingsmateriel.

I Fredericia Kommune indsamles glasset som en af seks genbrugsfraktioner i klare plastsække en gang om måneden fra parcelhuse, mens der er etableret "miljøøer" ved etageejendomme, hvor glasset og de resterende genbrugsfraktioner opsamles i minicontainere.

I Greve Kommune indsamles emballageglas fra parcelhuse og rækkehuse i klare plastsække hver 14. dag, mens der i etagebebyggelser og visse rækkehusområder er opstillet kuber som fælles opsamlingsmateriel.

I Kolding Kommune kan borgerne vælge mellem en hente- og en bringeordning. Ved henteordningerne kan der vælges mellem kassetter ved husstanden eller private miljøstationer. En miljøstation er et opsamlingssted til affaldsfraktionerne, hvor et mindre antal husstande er gået sammen om at opstille fælles materiel til affaldet. Materiellet leveres af kommunen.

I Ringsted Kommune indsamles glasset i stativ fra parcelhuse og i minicontainere fra etageejendomme.

4.2 Bringesystemer

Ballerup, Gentofte, Hobro, Holmegaard, Hundested, Kalundborg, Lemvig, Roskilde, Silkeborg og Svendborg Kommuner baserer indsamling af glas på bringeordninger. Bringeordningerne er udformet, så glasset kan afleveres i det opstillede materiel eller bringes til genbrugsplads.

Kommunerne kombinerer ofte bringeordninger med fx en storskraldsordning eller indsamling ved spejdere, der henter glasset med forskellige intervaller. Storskraldsordningerne dækker dog ikke nødvendigvis hele kommunen.

I Ballerup Kommune indsamles glasset i kuber samt på genbrugsstation. Der hentes storskrald hver 14. dag fra alle parcelhuse, hvor der medtages emballageglas.

Gentofte Kommune indsamler glasset i kuber og på genbrugsstationen. Desuden er der etableret en storskraldsordning, hvor der hver 14. dag er mulighed for at stille emballageglas ud til afhentning.

I Hobro Kommune indsamles glasset i kuber. Organisationer indsamler i pallerammer, og sælger efterfølgende glasset til kommunen. Der indsamles storskrald 3 gange om året, hvor der er mulighed for at medtage emballageglas.

I Holmegaard Kommune indsamles glasset i kuber. Der er opstillet kuber til klart og til farvet glas på alle standpladser.

I Hundested Kommune indsamles flasker og glas i miljøøer. Der er ved hver standplads opstillet opsamlingsmateriel til fire genbrugsfraktioner herunder flasker og andet glas. Flasker indsamles i pallerammer, mens andet glas indsamles i 240 liters beholdere.

Der er opstillet kuber i Kalundborg Kommune. En sammenslutning af organisationer medtager desuden glas for kommunen i forbindelse med indsamling af loppemarkedseffekter 10 gange om året.

I Lemvig Kommune indsamles glasset i kuber i Lemvig By. Nærgenbrugspladserne i de mindre lokalsamfund indsamler ligeledes i kuber, mens organisationer indsamler glas i pallerammer.

Roskilde Kommune anvender kuber til indsamling af glasset. I to landsbyområder er glasindsamlingen baseret på husstandsindsamling af glas i plastsække. Indsamlingen forestås her af spejdere.

I Svendborg Kommune er der opstillet kuber. Det er desuden muligt at aflevere glas på genbrugsstationen. Der er mulighed for at stille glasset ud til storskrald 1 gang om måneden.

I Silkeborg Kommune anvendes der 800 liter containere med bundtømning. Ordningen er suppleret med pallerammer opstillet ved dagligvarebutikker. Spejdere har en husstandsindsamling af glas en gang om året.

4.3 Farvesepareret indsamling

Der er ikke mange kommuner, der har etableret og siden fastholdt farvesepareret indsamling af glas. Årsagen til at farvesepareringen ikke er fastholdt skyldes ifølge nogle af kommunerne den øgede omkostning, kommunerne får ved opstilling af dobbelt antal kuber og særskilt tømning sammenholdt med den lille øgede indtægt i forbindelse med afsætningen, der er ved at separere glasset i klart og farvet.

Flertallet af kommunale projekter, hvor der efter indsamling grovsorteres glas, sorterer dog samtidig skår i klare og farvede.

En farvesepareret indsamling er interessant i forhold til at øge muligheden for afsætning af indsamlede skår. Hvis der sker en øget indsamling af glas af den nuværende sorteringskvalitet, vil Rexam Glass Holmegaard, der er den største danske aftager af skår, ikke have mulighed for at aftage den øgede mænge. Der vil imidlertid være mulighed for at afsætte flere klare skår og flere skår fra en renere farvet sortering til Rexam Glass Holmegaard.

Årsagen til at der ikke er mulighed for at aftage flere blandede skår, er glasværkets problemer med at styre farverne i det producerede glas. Ved produktion af klart glas må der i de genanvendte skår stort set ikke forekomme farvede skår. Der anvendes i dag ca. 25 procent genanvendte skår ved produktion af klart glas. Omsmeltede skår udgør 85 procent af bestanddelene i nyt olivengrønt glas. Ved en renere farvesortering - både i det klare og det grønne glas, vil andelen af genanvendte skår i produktionen ifølge Rexam Glass Holmegaard kunne øges væsentligt.

I 1994 blev der gennemført et projekt⁷, der skulle undersøge, hvorvidt en farvesepareret indsamling kunne medvirke til, at der blev indsamlet mere glas, og hvorvidt indsamlingens kvalitet kunne forbedres. Projektet blev gennemført i 10 kommuner på Sjælland. Kommunerne havde ikke i forvejen farvesepareret indsamling. Indsamlingen i forbindelse med projektet forløb over et år.

Ved forsøget blev der konstateret en øget indsamling i de 10 deltagende kommuner på 5-15 procent. Stigningen blev tillagt sorteringen og den uddelte information. De indsamlede mængder per husstand per år lå under forsøget på 18 til 39 kg Der blev samtidig konstateret et fald i mængden af affald i glasset under forsøgsperioden.

Det blev ved forsøget konkluderet, at det for at sikre en god farveseparering var vigtigt, at de opstillede kuber havde forskellige farver afhængig af, hvad der skulle indsamles i dem. Den bedste sortering blev opnået i kommuner, der havde grønne kuber til farvet glas og hvide kuber til klart glas.

Ballerup og Hundested, der er blandt de valgte kommuner i dette projekt, deltog i det tidligere forsøg med farveseparering. Ballerup Kommune farveseparerer stadig delvist glasset, idet der på nogle, men ikke alle, standpladser er opstillet kuber til både klart og farvet glas. Kommunen forventer dog at stoppe farvesepareringen i forbindelse med udskiftning af indsamlingsmateriel inden for de næste år.

I Hundested Kommune stoppede farvesepareringen kort efter forsøgets afslutning. Hundested Kommune har i dag i stedet valgt at sortere i flasker og andet glas.

Holmegaard Kommune, der har etableret farvesepareret glasindsamling i hele kommunen, deltog ikke i det tidligere farvesepareringsforsøg. Glasset fra kommunen indsamles – uanset om det er farvet eller klart - i grønne kuber med mærkning af, hvilken glastype, der skal lægge i kuben. Kuberne tømmes over i en 2-delt vogn, hvor farvet glas køres til sortering, og klart glas efterfølgende køres til Rexam. Mange læs bliver dog ikke godkendt som klare læs ved Rexam, da indholdet af farvet glas er for højt.

I tre af de 15 valgte kommuner er der etableret grovsortering af glasset efter indsamling. I Fredericia Kommune og på I/S Fællesforbrænding sorteres der i flasker og i klare og farvede skår, mens der i Kalundborg Kommune alene sorteres i flasker og skår.

4.4 Præsentation af kommunerne

De enkelte kommuners indsamlingssystemer er kort blive præsenteret i det følgende. En yderligere uddybning af kommunernes systemer fremgår af bilag A.

4.4.1 Albertslund

I Albertslund Kommune indsamles glasset via henteordninger.

Borgerne kan – områdevis – vælge, hvordan glasindsamlingen skal fungere. Ordningerne er derfor forskellige. I nogle områder indsamles glasset i kassetter ved husstanden, mens der i andre områder er opstillet minicontainere til fælles brug for flere husstande.

Glas kan desuden bringes til kommunens genbrugsstation. Der findes en enkelt kube i kommunen. Kuben tømmes 3-4 gange om måneden.

De forskellige boligområder kan efter aftale med kommunen selv sortere og afsætte det glas, der indsamles i området. Glasset sorteres typisk i flasker og skår. Skårene går enten til den kommunale indsamlingsordning, afsættes sammen med flaskerne til en flaskehandler, eller deponeres. Der er 7 boligområder, der selv står for sortering og afsætning af glas.

Der er ingen frivillige organisationer, der indsamler glas i kommunen.

4.4.2 Ballerup

Ballerup Kommune har en bringeordning til kuber eller genbrugsstation. Der er desuden mulighed for at sætte flasker og glas ud i forbindelse med storskraldsordningen.

Der er opstillet 138 kuber fordelt på 109 standpladser, heraf er 32 kuber til klart glas. Der farvesepareres således på knap en tredjedel af kommunens standpladser. Der er opstillet kuber til klart og farvet glas på genbrugsstationen. Kuber til klart glas er hvide og til farvet glas grønne.

Tømning sker erfaringsmæssigt, når kuberne er mindst totredjedele fyldt og med et spænd fra 1 til 10 uger.

I forbindelse med totalaffaldsordningen, der er en storskraldsordning, indsamles der hver 14. dag i områder med parcelhuse. Flasker og glas stilles ud i poser eller papkasser. Glasset lægges af vognmanden over i flaskekasser, der medbringes på indsamlingsbilen. Flaskekasserne tømmes efterfølgende forsigtigt over i ophalercontainer på genbrugspladsen. Ophalercontaineren transporteres direkte til flaskehandler, hvorfra en tom container tages med tilbage. Det er kommunen, der står for denne ordning gennem aftale en med privat vognmand.

Efterhånden som kommunen skifter til Vestforbrændings nye containertype, vil containere til klart glas udgå, og kommunen vil dermed stoppe farvesepareringen af glasset.

4.4.3 Fredericia

Der er husstandsindsamling af glas i Fredericia Kommune.

Ved parcelhuse afhentes glasset en gang om måneden som én af 6 mulige genbrugsfraktioner. Glasset skal sættes sorteret ud til vejen i klare plastsække. Kommunen uddeler 30 plastsække à 110 liter to gange årligt til alle husstande. Sækkene er til brug for indsamling af alle de 6 typer genbrugsmaterialer. Sækken behøver ikke at være fyldt, når den afleveres.

Kommunen står selv for indsamling af glasset fra de forskellige ordninger. Der indsamles med renovationsbil, der er indrettet, så der er opsamlingsplads til de 6 genbrugsfraktioner. Fraktionerne lægges op i en elevatorhejs og køres op og tømmes ned i opsamlingscontainer på bilen - én hejs og én opsamlingscontainer per materiale.

Ved etageejendomme er der opstillet miljøøer til opsamling af genbrugsmaterialer – herunder emballageglas. Der er opstillet 250 minicontainere på 400-800 liter til indsamling af glasset. Minicontainere tømmes i gennemsnit hver 14. dag – varierende fra hver uge til en gang om måneden afhængig af størrelsen på container.

Det er muligt at aflevere glasset i en af de 10-15 kuber, der er opstillet i kommunen. Kuberne tømmes af en vognmand i gennemsnit hver 3. uge. Glasset kan endvidere afleveres på de to genbrugspladser, hvor det opsamles i store, specielle "bakker", der passer til aflæsning på sorteringsanlægget.

På kommunens genbrugscenter sorteres glasset i flasker og farvede og klare skår. Glas og flasker tilføres fra "bakkerne" til transportbånd. Fra båndet fratages flasker, der lægges i pallerammer. Skår + affald skubbes efterfølgende ud på 3 forskellige bånd – sorteret i klare og farvede skår og i andet affald.

Frivillige organisationer indsamler i mindre omfang flasker og glas ved siden af de kommunale ordninger. Der er opstillet pallerammer ved spejderhuse til indsamling af flasker. Flaskerne afhentes direkte af flaskehandler.

4.4.4 Gentofte

Gentofte Kommunes indsamling af emballageglas er som udgangspunkt etableret som en bringeordning til kuber eller genbrugsstation. Borgerne har dog mulighed for at få hentet emballageglas via storskraldsordningen.

Kuberne tømmes med faste mellemrum – i nogle områder med 1 uges mellemrum, i andre områder med op til 9 ugers mellemrum. Glasset køres direkte til sorteringsanlæg uden yderligere omlastning.

Gentofte Kommune indførte 1. april 1999 en storskraldsordning, hvor borgerne kan få hentet flasker og andet emballageglas ved boligen hver 14. dag. Glasset fra storskraldsordningen pakkes direkte på indsamlingsbilen i pallerammer. Disse leveres til flaskehandler.

4.4.5 Greve

Greve Kommune har etableret en henteordning for emballageglas fra parcelhuse samt nogle rækkehuse. Glasset hentes 2 gange om måneden. Der afhentes kun glas i kommunens udleverede plastsække, som skal sættes ud til vejen. Sækkene indeholder 60 liter og er præget med et genbrugslogo. Kommunen uddeler 25 sække to gange årligt til alle husstande – heraf går ca. halvdelen til indsamling af glas og resten til indsamling af papir.

Poserne med blandet glas omhældes ved indsamlingen til pallerammer. Glasset køres efterfølgende til omlastestation, hvor rammerne samles sammen og de sidste poser tømmes. Rammerne sendes videre til sortering, når der er rammer til et helt lastvognslæs.

I nogle etagebebyggelser samt enkelte rækkehuse er der opstillet kuber. Kuberne er 1,7 m³ og udstyret med flaskebremser. Der er opstillet 55 kuber. Kuberne tømmes ca. en gang om ugen.

Greve Kommune har ikke en selvstændig genbrugsplads, men kommunen er medlem af KARA, og borgerne kan derfor bruge genbrugsstationerne i Køge og Roskilde.

Der er ikke kendskab til, at spejdere eller andre indsamler emballageglas.

4.4.6 Hobro

I Hobro Kommune er der etableret bringeordninger for glasset til kuber, til kommunens nærgenbrugsstation og til I/S Fællesforbrænding.

Der er opstillet 31 kuber i kommunen. Kuberne tømmes ca. hver 3. uge.

Borgerne kan sætte glas ud, når der hentes storskrald 3 gange om året.

6 gange årligt afhentes der flasker, glas og papir af St. Georgs Gilderne (spejdere) ved husstande i dele af kommunen.

Andre spejdergrupper dækker resten af kommunen med husstandsindsamling 4 gange årligt. Disse indsamler dog kun hele flasker.

Forskellige spejdergrupper, enkelte boligselskaber samt dagligvarebutikkerne har opstillet pallerammer til indsamling af flasker og andet emballageglas. Pallerammerne har en form for flaskebremse, der fastgøres på 4. ramme med henblik på at skåne glasset ved indkastning. Der kan lægges låg på rammerne.

I/S Fælles Forbrænding køber de fyldte pallerammer af mange af disse grupper. Der er dog nogle organisationer, der sælger glasset direkte til flaskehandlere.

Det er I/S Fælles Forbrænding, der selv indsamler glasset fra kuber samt afhenter pallerammer, når de er fulde.

På I/S Fælles Forbrændings sorteringsanlæg sorteres det indkomne glas i hele flasker, i farvede skår, i klare skår og affaldsskår til forbrænding.

Sorteringen foregår ved et bånd, hvor glasset aflæsses fra store "opsamlingskasser". Efterfølgende sorteres der manuelt. Flasker fjernes og lægges i pallerammer. Skår skubbes derefter med "skuffejern" ud på et af de tre bånd, der opsamler i henholdsvis farvede, hvide og affaldsskår.

Sorteringen har enkelte fastansatte medarbejdere, og drives desuden med hjælp fra personer i aktivering.

4.4.7 Holmegaard

Kommunen har et bringesystem for glas, hvor glasset kan afleveres på genbrugsøer eller på kommunens genbrugsplads.

Der har været farvesepareret indsamling i kommunen siden 1995.

Der er opstillet i alt 25 genbrugsøer i kommunen. En genbrugsø består af 4 kuber, som kan benyttes til følgende affaldskategorier: Aviser - Reklamer, ugeblade m.m. (glittet papir) - Farvet glas – Klart glas. Der er anvendt samme materiel på genbrugspladsen.

Der anvendes 2,5 m³ plastkuber. Kuberne har flaskebremser. Kuberne tømmes ca. en gang om ugen.

Glasset indsamles på en 2-delt bil. Det farvede glas transporteres til sortering, mens det klare glas efterfølgende køres til Rexam.

Der foregår i et vist omfang indsamling af glas fra spejderorganisation og idrætsforeninger.

4.4.8 Hundested

Hundested Kommune har en bringeordning for glas.

Kommunen står for al indsamling og håndtering af glas og flasker. Indsamlingen foregår i forbindelse med affaldsøer.

Der indsamles flasker i pallerammer, mens andet glas indsamles i 240 liters plastbeholdere, der er opstillet på samme indsamlingssteder.

En af kommunens ansatte kører rundt hver dag og sætter om nødvendigt nye rammer på, samt rydder op på indsamlingsstederne.

Pallerammer hentes direkte fra standpladser (af flaskehandler) og køres til sortering hos flaskehandler.

Når beholderne er fulde, køres det resterende emballageglas af kommunens folk til genbrugspladsen og tømmes over i ladcontainer. Glasset trykkes ind imellem med skovl på gravko med henblik på, at det bliver pakket mest muligt inden bortkørsel.

Skår køres direkte til Rexam Glass Holmegaard fra genbrugspladsen.

4.4.9 Kalundborg

I Kalundborg Kommune er der etableret en bringeordning for emballageglas. Der er opstillet kuber i hele kommunen. Det er desuden muligt at medbringe glasset til genbrugsstationen, hvor det ligeledes opsamles i kuber.

I forbindelse med genbrugsstationen er der etableret en genbrugscentral, hvor glas sorteres og afsættes. Genbrugscentralen er etableret som et beskæftigelsesprojekt. Der har været sorteret glas i 14 år.

Kuberne i kommunen tømmes af genbrugscentralen. Tømningen foregår ved et byttesystem, hvor en lastbil medbringer 10 tomme kuber, der ombyttes med 10 fulde. Kuberne køres tilbage til genbrugscentralen, hvor de sættes af, og tomme sættes på ladet. Kuberne tømmes ca. 1 gang om ugen – i kommunens yderdistrikter dog ca. 1 gang om måneden. Kuberne er lavet lidt mindre (1,32 m³) end standardkuber af hensyn til pladsen på lastbilen.

De fyldte kuber, der er afsat på genbrugscentralen, hentes på truck af genbrugscentralens medarbejdere og køres ind i sorteringshallen. Kuben tømmes ud på sorteringsbord, hvorfra der sorteres i hele flasker, skår og affald til deponi/forbrænding. De hele flasker lægges i pallerammer. Der tømmes og sorteres en kube ad gangen.

De kuber, det tidsmæssigt ikke er muligt at sortere, tømmes ud i store containere, og afsættes usorteret.

Der indsamles genbrugsmaterialer 10 gange om året af "Spildopmagerne" – herunder emballageglas. "Spildopmagerne" er en sammenslutning af frivillige organisationer, der støttes af kommunen. "Spildopmagerne" lægger det glas, der kommer med ved indsamlingerne, i containere, som renovationsafdelingen har stillet op. Der fyldes ca. 5 stk. 12 m³ containere om året af "Spildopmagerne". Glasset køres til genbrugsstationen.

Borgerne skal i forbindelse med indsamlingen sætte genbrugsmaterialerne ud til vej på nærmere annoncerede dage. Der afhentes kun genbrugsmaterialer i de tættere bebyggede områder af kommunen.

4.4.10 Kolding

Borgerne i Kolding Kommune kan frit vælge mellem hente- og bringeordninger.

Ca. 85 procent af kommunens borgere har valgt en henteordning, mens de resterende 15 procent (omkring 4.000 husstande) har valgt en bringeordning, hvor glasset bringes til kuber eller til genbrugsstationen. Der er ikke nedslag i renovationsgebyret, selvom der vælges en bringeordning.

Der kan ved henteordningerne vælges mellem private miljøstationer og kassetter ved husstanden.

Ca. 70 procent af kommunens husstande er tilsluttet private miljøstationer. Private miljøstationer er en sammenslutning af et begrænset antal husstande, der har fælles indsamlingsmateriel til genbrugsmaterialer. Der anvendes 370 liters 2-hjulede beholdere til indsamling af genbrugsmaterialer.

Tømning af glasset fra miljøstationer sker med mellemrum, der er tilpasset behovet på de enkelte miljøstationer. Intervallerne kan variere fra 1 uge til 6 uger.

Ca. 15 procent af kommunens borgere har kassetter opstillet ved husstanden. Der er kassetter til henholdsvis 2 forskellige papirfraktioner (aviser + brochurer og ugeblade) og til glas.

Kassetter tømmes hver 4. uge.

Der er opstillet 5 kuber i kommunen, der tømmes hver uge.

Borgerne kan desuden aflevere glas på kommunens 2 genbrugspladser.

Det er kommunen, der indsamler genbrugsmaterialer. Minicontainerne bliver indsamlet via et byttesystem, hvor den lastbil, der indsamler materialerne har tomme containere med ud, der ombyttes med de fulde. Glasset køres tilbage til "genbrugscenteret", hvor det med lift tømmes ned i en stor ladcontainer.

Der er enkelte steder opstillet pallerammer til indsamling af flasker. Det er private organisationer/flaskehandler, der står for opsætning af indsamlingsmateriel og afsætning af de indsamlede flasker.

4.4.11 Lemvig

Lemvig Kommune har etableret bringeordninger for emballageglas. Glasset kan lægges i kuber, afleveres på nærgenbrugspladserne, afleveres til de frivillige organisationer eller på genbrugspladsen.

Der er 10 bemandede nærgenbrugspladser i de mindre bysamfund. Her er det de lokale sogne- og borgerforeninger, der driver pladserne ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

Der er 4 steder i kommunen opstillet genbrugsøer, hvor der ud over papir, pap, metal og dåser også kan afleveres glas. Genbrugsøerne er etableret i bysamfund, hvor der ikke kan drives en nærgenbrugsplads.

Der indsamles desuden glas af forskellige organisationer i kommunen. Der er 4 spejderorganisationer, der indsamler glas. 5 organisationer indsamler ikke, men har en bringeordning til pallerammer. Renordvest betaler organisationerne en bonus for at stå for indsamlingen. Derudover betaler selskabet 40 øre per kg glas, organisationerne afleverer.

Organisationerne indsamler glasset i pallerammer. Det er ikke kun flasker, der indsamles i pallerammerne, men alt emballageglas. Pallerammerne afhentes af Renordvest.

I Lemvig by er der opstillet 12 kuber. Renordvest ejer kuberne og står for vedligeholdelse af dem. Indsamling af glasset fra kuberne er i 2001 blevet udliciteret.

4.4.12 Ringsted

Ringsted Kommune har etableret en henteordning for al glasemballage.

Der er opstillet et indsamlingsstativ hos alle enfamilieboliger samt ved sommerhuse. Systemet har ud over en indsamlingsenhed til restaffald, en kombineret enhed til glas og papir.

Etageboliger kan vælge mellem indsamlingsstativ, opstilling af 4-hjulede minicontainere på 66o liter eller en kombination af dette materiel. Der er opstillet 339 minicontainere.

Glasset indsamles en gang om måneden ved alle husstande.

Der er i Ringsted by samt i de større landsbyer opstillet 22 kuber, hvor borgerne som supplering til henteordningen har mulighed for at komme af med glasset.

Kuberne tømmes 1 gang om måneden.

Der kan desuden afleveres glas på kommunens genbrugsstation.

Der er kendskab til 2 organisationer, der indsamler flasker og selv afsætter dem. Spejderne indsamler i egne kuber, mens der er andre, der indsamler i pallerammer. Der indsamles kun flasker.

4.4.13 Roskilde

Roskilde Kommune har en bringeordning for glasemballager. Glasset bringes til kuber eller til kommunens genbrugsplads.

Der er opstillet 320 kuber.

Spejderne står for indsamling i de to landsbysamfund Svogerslev og Vindinge. Kommunen leverer sække, og spejderne deler dem ud til glasindsamlingen. Der indsamles en gang om måneden.

Kommunen har i kontrakten med transportøren indføjet en bestemmelse om, at kvaliteten af det indsamlede glas har indflydelse på afregningen.

4.4.14 Silkeborg

I Silkeborg Kommune er der etableret bringeordninger for emballageglasset. Der er opstillet 44 containere på 22 affaldsøer samt 67 pallerammer ved 50 dagligvarebutikker.

Ved de 58 største etageboliger i kommunen er der opstillet 136 containere, der tømmes mindst 1 gang om måneden. Derudover er der opstillet containere på centrale steder i kommunen (parkeringspladser, indkøbscentre m.m.)

Der kan også afleveres glas i Maxi-containere på kommunens 2 affaldscentre.

Der indsamles noget glas af spejdere. Der er husstandsindsamling 1 gang om året – ellers indsamles der i opstillede containere af forskellige organisationer (institutioner, spejdere, idrætsorganisationer m.m.). Spejderne indsamler kun flasker. Der er to boligselskaber, der har lavet aftale med en flaskehandler, der har opstillet pallerammer ved 15 etageejendomme.

Silkeborg Kommune anvender hovedsageligt 800 liter mini-containere med bundtømning.

4.4.15 Svendborg

Svendborg Kommune har en bringeordning til miljøstationer. Der er desuden mulighed for at komme af med emballageglas på kommunens genbrugsstation eller til storskrald.

Der er opstillet 96 miljøstationer i kommunen. En miljøstation består af en glaskube, en papirkube og en stander med en batteriboks og en skraldespand. 63 procent af glasset i den kommunale indsamling kommer fra miljøstationerne.

Kuberne er som udgangspunkt på 1,7 m³. Frem for at opstille flere kuber på samme standplads, hvor der er et bohov for større volumen, er der enkelte steder opstillet en 2,5 m³ kube. Kuberne er støjisoleret. Det betyder, at der er gummi i bund og skum på de indvendige sider.

Der er en kommunal ansat, der hver dag kører rundt til alle miljøstationer. Transportøren kører i kommunen 3 dage om ugen og tømmer glas- og papirkuber efter anvisning fra den kommunale medarbejder.

Kommunen har en genbrugsstation, hvor glasset kan lægges i 25m³ container med indkastning i flere niveauer. 30 procent af den samlede glasmængde fra den kommunale indsamling stammer fra glas afleveret på Genbrugsstationen.

Storskrald afhentes 1 gang om måneden, hvor affaldet – herunder glas kan stilles ud i klare plastsække med max. 15 kg/sæk. Affaldet skal være sorteret, så de forskellige fraktioner er adskilt. 7 procent af det kommunale glas indsamles gennem storskraldsordningen.

Der er enkelte organisationer, der indsamler glas i opstillede pallerammer. Kommunen har overblik over mængderne, da de får indberetninger fra flaskehandlere om indsamlede mængder. Kommunen mener, at organisationerne indsamler alle typer emballageglas og ikke alene flasker.

5 Indsamlede mængder

I dette kapitel vurderes de forskellige kommunale indsamlingssystemer i de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, hvilket system eller delelement af et system, der kan tilskrives, at den indsamlede mængde af glas er stor.

Et af kriterierne for at udvælge kommuner til en nærmere vurdering var, at der ved det kommunale system blev indsamlet meget glas. Således indsamler 11 af de 15 udvalgte kommuner ved de kommunale indsamlingssystemer mere end de 14,4 kg pr borger per år, der jf. Tabel 1, side * er landsgennemsnittet for den kommunale indsamling.

Den kommunale indsamling er i konkurrence med indsamling via detailhandel og andre indsamlinger, der måtte foregå sideløbende i kommunen. Det kommunale systems evne til at indsamle store glasmængder, skal derfor ses i sammenhæng med andre indsamlingssystemer. Således er en lille kommunal indsamling ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det kommunale indsamlingssystem ikke er velfungerende, men kan fx skyldes, at detailhandelen indsamler en stor del af glasset i kommunen.

Fra glasstatistikken er det kendt, at der i 1999 gennemsnitligt blev indsamlet 23,6 kg glas per borger i landets kommuner.

Ved undersøgelser af indhold af emballageglas i restaffaldet er det fundet, at der med restaffaldet bortskaffes omkring 338 g glas per husstand per uge.⁸ Med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 vil dette svare til ca. 8 kg glas per borger per år. Dette stemmer overens med den registrerede forskel mellem den potentielle mængde på 32 kg glas og den indsamlede mængde på 23,6 kg glas per borger i glasstatistik 1999.

Det har ikke været muligt at indhente alle oplysninger om indsamling via detailhandel og anden indsamling. Selv om de 15 kommuner bl.a. er udvalgt ud fra det kriterium, at de skulle indsamle store mængder glas i det kommunale system, ligger den samlede, registrerede, indsamling af glas per borger per år for de 9 kommuners vedkommende under det samlede landsgennemsnit på 23,6 kg. Det er derfor nærliggende at antage, at den relativt lave indsamling af glas i forhold til landsgennemsnittet skyldes mangel på data fra indsamling i detailhandel og anden indsamling.

Denne mangel på data gør det vanskeligt at bedømme et kommunalt indsamlingssystem. Med dette forbehold, er det dog i det følgende forsøgt at udpege nogle forhold og egenskaber, der kan være af betydning for, om et kommunalt indsamlingssystem er velfungerende med hensyn til indsamling af store mængder glas.

En vurdering af et kommunalt indsamlingssystems egenskaber med hensyn til indsamling af glas af god kvalitet, er gennemført i Kapitel 6.

5.1 Kommunalt kendskab til indsamlede mængder

Det er som udgangspunkt kommunernes pligt at sørge for at etablere et indsamlingssystem for glasemballager. Omvendt har borgerne pligt til at frasortere glasset fra husholdningsaffaldet og benytte den kommunale indsamlingsordning.

Den enkelte kommune har oplysninger om, hvor meget glas der er blevet indsamlet ved den kommunale indsamling. Oplysningerne er kendte, da kommunerne betaler eller betales i forhold til indsamlede mængder og kvaliteten af det indsamlede glas. Oplysningerne fremkommer typisk enten via månedlige opgørelser fra aftager af kommunens glas – eller i forbindelse med årsopgørelser af indsamlede mængder. Den kommunale indsamling er derfor den del af opgørelsen, der er mindst usikkerhed om.

5.1.1 Oplysning om indsamling i andre systemer

Der indsamles meget glas via andre systemer end de kommunale. Det kan fx være via detailhandlen, restauranter, institutioner organisationer m.fl. Med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen⁹ skal andre indsamlere som udgangspunkt have tilladelse fra den pågældende kommune, hvis de ønsker at etablere en parallel indsamling til den kommunale indsamling af glasset.

Kommunerne har ligeledes med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen mulighed for at indhente oplysninger om de indsamlede glasmængder i de andre systemer (detailhandel og anden indsamling), idet transportører efter anmodning fra kommunen, har pligt til at oplyse om transporterede glasmængder, hvor glasset stammer fra, og hvor det afleveres.

Mange flaskehandlere udarbejder rutinemæssigt denne opgørelse hvert år, og sender den til kommunerne, uanset om der forligger en anmodning herom eller ej.

Oplysningerne er interessante for kommunerne med henblik på planlægning af indsamlingssystemer og vurdering af, hvorvidt der via de etablerede ordninger indsamles en tilfredsstillende mængde glas. Det er dog på baggrund af de informationer, der er indsamlet ved dette projekt, ikke særlig mange kommuner, der benytter muligheden for at anmode om oplysninger fra alle transportører, og efterfølgende anvender disse oplysninger i deres planlægning af ordningerne.

De glasmængder, der indsamles uden for det kommunale system, er derfor ikke altid kendte i den kommunale forvaltning. Der er heller ikke i alle tilfælde kendskab til, hvilke transportører, der opererer inden for den enkelte kommune.

5.1.2 Oplysninger i ISAG om glas

Affaldsbehandlere skal hvert år bl.a. indberette behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG-system (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Da det først er fra år 2001, der skal indberettes om geografiske kilder på genanvendelige materialer, har det ikke været muligt at anvende ISAG-systemet ved dette projekt.

Det vil i øvrigt ikke være muligt i de indberettede oplysninger at skelne mellem indsamlet planglas og indsamlet emballageglas, da begge fraktioner blev indberettet under samme kode i 1999. Desuden er det kun flaskeskyllerier og glasproducenter, der har pligt til at indberette til systemet, hvilket betyder at flasker, der eksporteres direkte uden at passere flaskeskylleri eller glasproducent, ikke nødvendigvis bliver registreret i ISAG-systemet som indsamlede mængder. ISAG-systemet har derfor ikke været velegnet som kilde til oplysninger om indsamlede mængder ved dette projekt.

5.1.3 Oplysninger fra flaskehandlere

Et antal flaskehandlere er i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt blevet anmodet om at oplyse, hvor meget glas de har indsamlet i de valgte 15 kommuner uden for det kommunale system – og fordelt på detailhandel og anden indsamling.

Det er ikke alle flaskehandlere, der har ønsket - eller har haft mulighed for - at bidrage med disse oplysninger. Der samles derfor efter al sandsynlighed større mængder ind i kommunerne, end de her angivne tal. Det anslås dog på baggrund af, hvor stor en andel af de samlede indsamlinger de deltagende flaskehandlere har, at oplysningerne fra flaskehandlerne dækker mindst 80 procent af de indsamlede mængder i detailhandel og andre indsamlinger. Fordelingen af flaskehandlernes indsamlingsområder hænger ofte sammen med deres beliggenhed. Det kan betyde, at de modtagne oplysninger ikke nødvendigvis er fuldstændigt dækkende i alle de udvalgte kommuner.

5.2 Indsamlede mængder

De mængder, de udvalgte kommuner har indsamlet i det kommunale system, samt de oplysninger det har været muligt at indhente om indsamling af glas fra detailhandel og anden indsamling, fremgår af Tabel 3.

Tabel 3
Indsamlede mængder i de udvalgte kommuner. *Kaysen, Ole (2001): Statistik for glasemballage 1999. Miljøprojekt nr. 601, 2001. Econet A/S. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Forudsætningen er en husstandsstørrelse på 2,2 person

Information om indsamling fra detailhandlen er baseret på oplysninger fra FDB om indsamling gennem flaskeautomater, og oplysninger fra flaskehandlere om indsamling fra bl.a. Dansk Supermarkeds butikker og anden detailhandel.

Det fremgår af Tabel 3, at Silkeborg, Hundested og Albertslund Kommuner har indsamlet under landsgennemsnittet på 14,4 kg i den kommunale indsamling. For Silkeborgs vedkommende er der tilsyneladende tale om, at glasset i stedet bliver indsamlet i forbindelse med detailhandlens indsamlinger.

Anden indsamling dækker bl.a. glas indsamlet af restauranter, caféer, spejdere og boligforeninger. Mængden af glas under "anden indsamling" er stor i Roskilde, hvor spejderne har en månedlig husstandsindsamling i to landsbyer som supplement til den kommunale indsamling.

I Albertslund Kommune, hvor der er henteordning for glas, indsamles der forholdsvis lidt i den kommunale ordning sammenlignet med en del af de andre kommuner. Albertslund er et eksempel på, at glasset indsamles i andet regi. Her står 7 boligafdelinger efter aftale med kommunen selv for indsamling og afsætning af glasset. Dette glas indgår dermed ikke i den kommunale opgørelse over indsamlede mængder. Af samme årsag er mængden under "anden indsamling" i Albertslund forholdsvis stor.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget der yderligere er indsamlet fra detailhandel og anden indsamling i de enkelte kommuner.

Det fremgår af Tabel 3 ovenfor, at der ved den kommunale indsamling indsamles mellem 30,1 og 50,5 kg glas per husstand – når der ses bort fra Silkeborg, der med en husstandsindsamling på 19,6 kg ligger væsentlig under. Sammenlignes dette med tidligere gennemførte projekter fremgår det, at en stor del af indsamlingerne ligger over de mængder, der blev fundet ved de tidligere undersøgelser.

I Enhedsmængdeprojektet¹⁰ blev landsgennemsnittet for den mulige indsamlingsmængde af glasemballage fastlagt til at variere mellem 22 kg (etageboliger) og 35 kg (enfamilieboliger) per husstand per år. I denne opgørelse var alene medtaget glas til den kommunale indsamling.

I projektet om farvesepareret indsamling¹¹ blev der under forsøget, med en indsamling på mellem 18 og 39 kg glas per husstand per år, konstateret en øget indsamling af glas i kommunerne i forhold til den indsamling, der havde været tidligere år.

I 11 af de kommuner, der er udvalgt til dette projekt, ligger de indsamlede glasmængder over det landsgennemsnit, der blev beregnet for den potentielle glasindsamling per indbygger i enfamilieboliger i forbindelse med enhedsmængdeprojektet. Mens der i 9 af de 15 kommuner indsamles mere glas, end der blev konstateret ved indsamlingerne under farvesepareringsforsøget i 1994.

5.3 Borgernes mulighed for at komme af med glasset

Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng med den "service" kommunen stiller til rådighed – dvs. hvor let det er for borgerne at aflevere glasset korrekt, og mængden af indsamlet glas.

Det er forsøgt at inddele de kommunale indsamlingssystemer i fire kategorier, hvor det antages, at det er nemmere for borgeren, at kommunen afhenter glasset ved døren, end at borgeren skal bringe glasset til en kube ved et indkøbscenter. De fire kategorier er:

1. Hentes ved dør
2. Bringeordning + hyppig supplerende husstandsindsamling
3. Bringeordning + sjælden supplerende husstandsindsamling
4. Bringeordning

Tabel 4
Indsamlingsmængder fordelt i forhold til borgernes mulighed for at komme af med glasset.

Når de fire indsamlingsmåder opstilles grafisk, ser det ud til, at både henteordning og bringeordning kombineret med hyppig indsamling giver de bedste resultater, se Figur 1 nedenfor. Men det kan også konstateres, at der er store variationer mellem de udvalgte kommuner

Som det ses af Figur 1 adskiller Albertslund Kommunes henteordning sig fra de andre henteordninger ved, at der indsamles mindre mængder glas per borger. Dette har, som nævnt tidligere, baggrund i kommunens accept af, at 7 boligafdelinger har egen indsamling og afsætning af glas.

Omvendt skiller Holmegaard Kommunes bringeordning sig ud ved at have en langt større indsamlet glasmængde, end det er tilfældet for resten af gruppen af kommuner med en ren bringeordning.

Figur 1
Indsamlede mængder i forhold til indsamlingsmåde

Gentofte Kommune, der tilhører gruppen af kommuner med en bringeordning i kombination med hyppig indsamling, indførte i 1999 en storskraldsordning med mulighed for at medtage glas. Der bliver i dag stort set indsamlet den samme mængde glas, som før storskraldsordningens eksistens, men med indførelse af ordningen er der flyttet rundt på, hvor borgerne afleverer glasset. At indsamlingen ikke blev øget kan skyldes, at grænsen for, hvor meget glas, der kan indsamles i kommunen, er nået. En anden indsamlingsmåde kan dog medføre, at kvaliteten af det indsamlede glas forbedres. Se herom i Kapitel 6.

Som det fremgår af det ovenstående, er der store variationer kommunerne imellem. Men trods dette er tendensen for de udvalgte 15 kommuner, at der indsamles de største glasmængder i kommuner med henteordninger og kommuner med bringeordninger i kombination med hyppig afhentning ved anden ordning.

5.4 Indsamlingssystemer

Fem af de valgte kommuner har etableret henteordninger for glas, mens de øvrige ti har bringeordninger evt. i kombination med storskraldsordninger eller årlige spejderindsamlinger af glasset. I nogle kommuner baseres den kommunale indsamling på et samarbejde med forskellige organisationer o.l., der sørger for en del af kommunens indsamling.

I Lemvig Kommune drives nærgenbrugsstationerne i 10 mindre bysamfund af lokale sogne- og borgerforeninger mod, at indtægter fra salg af genbrugsmaterialer kommer tilbage til foreningerne.

I Roskilde Kommune baseres indsamling af glas fra to landsbysamfund i kommunen på, at spejderne en gang om måneden har en husstandsindsamling af glasset. Kommunen leverer klare plastsække til indsamlingerne. Spejderne deler sækkene ud til borgerne. Spejderne sælger glasset og får desuden betaling per kg indsamlet glas af kommunen.

I en række af de andre kommuner indsamler forskellige organisationer glas ved siden af den kommunale indsamling. I mange tilfælde efter tilladelse fra kommunerne, men andre steder på eget initiativ.

5.4.1 Henteordninger

Det er nærliggende at antage, at der ved henteordninger indsamles mere glas per indbygger end ved bringeordninger. Dette kan umiddelbart bekræftes ud fra de oplysninger om indsamlede mængder, der har været tilgængelige i de valgte 15 kommuner. Ved denne vurdering sidestilles bringeordninger med hyppig husstandsindsamling med henteordninger - se Tabel 4 på side *.

Ringsted Kommune konstaterede ved skift i 1998 fra bringeordning til henteordning på glasområdet en stigning i den indsamlede mængde på 42 procent. Den øgede mængde kan delvist forklares ved, at det tidligere har været vanskeligt at indsamle glas fra landdistrikterne, hvor knap 26 procent af kommunens indbyggere bor. Men stigningen kan også, ud over at det er blevet nemmere for borgerne at komme af med glasset, skyldes den debat som indførelsen af det nye system gav anledning til.

5.4.2 Bringeordninger

Omvendt har Roskilde Kommune oplyst, at der ved skift fra hente- til bringeordning skete en stigning i den indsamlede mængde med 10 procent. Det kan måske indikere, at en øget opmærksomhed omkring ordningerne, fx ved en omlægning af systemerne, kan være med til at øge indsamlingsmængden.

Med udgangspunkt i Vestforbrænding I/S’s årsstatistikker, blev der i tidsskriftet "Ren Viden"¹² gennemført en beregning, hvor den indsamlede glas- og papirmængde fra Vestforbrændings medlemskommuner blev sammenholdt med antallet af opstillede kuber over en 10-årig periode. Det var målet at se, hvorvidt der var en sammenhæng mellem indsamlede mængder og tætheden af opstillede kuber. På baggrund af undersøgelsen kunne der ikke konstateres en øget indsamling af glas ved opstilling af flere kuber. Resultatet viste, at den indsamlede mængde i stedet blev spredt på flere kuber. Det blev forsigtigt konkluderet, at 500 indbyggere per kube var det mest ideelle antal i forhold til en maksimal indsamling.

Tabel 5
Antal indbyggere per opsamlingssted i kommuner med bringesystem.

I Tabel 5 ses sammenhængen mellem opstillingstæthed af indsamlingsmateriel og indsamlede mængder i de af de valgte kommuner, der har et bringesystem.

Figur 2
sammenhængen mellem antallet af indbyggere per kube og den indsamlede mængde i kg per indbygger per år.

Der er kun Lemvig Kommune, der har en kubetæthed, der svarer til over 500 indbyggere per kube. I Lemvig indsamles der 9,2 kg glas per indbygger i kuber, mens der fx i Silkeborg Kommune "kun" indsamles 8,5 kg glas per indbygger med en kubetæthed på 392 indbyggere per kube.

Af Figur 2 ses det, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem antal indbyggere per kube og mængden af glas der indsamles via bringeordning. Figuren bygger kun på data fra 10 kommuner, og der kan derfor ikke udledes noget generelt om sammenhængen på landsplan.

5.4.3 Indsamlingsmateriel

Der anvendes forskellige typer af indsamlingsmateriel i de udvalgte kommuner. I Tabel 6 er de forskellige typer angivet fordelt på kommuner.

Tabel 6
Anvendt indsamlingsmateriel i kommunerne

Alle kommuner bortset fra Hundested har indsamling i kuber, eller supplerer anden indsamling med muligheden for også at opsamle glas i kuber.

Hundested Kommune er den eneste kommune, der kildeseparerer indsamlingen af glas i genbrugelige flasker og i øvrig glasemballage. Således skal flasker lægges i pallerammer, mens skår skal lægges i 240 liters plastbeholdere.

Ringsted Kommune er den eneste af kommunerne, der har opstillet et dagrenovationsstativ, hvor glasindsamlingen er en integreret del af stativet, og hvor stativet tømmes maskinelt sammen med stativets indhold af papir. Kassetteordningerne i Kolding og Albertslund har dog store lighedspunkter med systemet i Ringsted.

I 8 ud af de 15 kommuner er der mulighed for at sætte glasset ud til storskrald eller en indsamlingsordning baseret på plastsække, der skal sættes ud på fastsatte dage. Effektiviteten af begge ordningstyper vil være afhængige af, om husstanden husker at sætte glasset ud på afhentningsdagene.

5.5 Information

Langt de fleste kommuner informerer ikke særskilt til borgerne om indsamling af glas. Information til borgerne om glassortering sker for det meste i forbindelse med årlige udsendelser af affaldshæfter eller lignende, hvor al indsamling i kommunen beskrives.

I nogle kommuner opsættes skilte centrale steder i kommunen i forbindelse med indsamlinger fx foretaget af spejdere. Ved sådanne indsamlinger indrykkes der eventuelt samtidig annoncer i lokalblade.

5.6 Systemer hvor der indsamles meget glas

Et af projektets mål var at udpege kommunale systemer, hvor der indsamles store mængder glas. De 15 valgte kommuner indsamler alle, med få undtagelser, meget glas - mere end hvad der i gennemsnit indsamles i de danske kommuner.

I denne forbindelse skal det også erindres, at der i alle kommuner utvivlsomt bortskaffes en del af emballageglasset med restaffaldet.

Følgende kommuner opfylder disse kriterier:

Tabel 7
Kommuner der opfylder de opstillede kriterier i forhold til indsamlingsmængder

5.6.1 Svendborg

Svendborg Kommune er den af kommunerne, der har den største samlede indsamling. De 28,7 kg per borger ligger så tæt på potentialet (32 kg), at der - ideelt set - ikke kan være meget glas, der ikke indsamles i kommunen. Der må være "kamp" om glasset - forstået på den måde, at detailhandlen og evt. foreninger, der indsamler flasker, ikke vil kunne hente meget mere glas fra systemet. Det må desuden forventes, at der i den kommunale indsamling ud over mange flasker også indsamles stort set alt andet emballageglas. Kommunens skårprocent er på 64 procent, hvilket kan skyldes, at en stor del af de hele genbrugelige flasker er indsamlet via detailhandelen eller andre indsamlinger.

Kommunen indsamler dels glas i miljøøer (kuber) og dels ved storskraldsindsamling (7 procent af glasset), hvor der en gang om måneden som en af flere fraktioner kan stilles glas ud i klare plastsække. Kommunens mål er, at der skal være en dækning på 1 kube per 200 borgere.

Detailhandlen indsamler omkring en sjettedel af den samlede glasmængde i kommunen med FDB som den store indsamler.

Der er ikke noget i indsamlingssystemet, der umiddelbart forklarer, hvorfor der samles så meget glas ind i Svendborg i forhold til landsgennemsnittet.

Som det fremgår af Figur 1 på side *, ser det ud til, at den største indsamlingsmængde opnås ved henteordninger, eller som i Svendborg ved bringeordninger kombineret med en hyppig storskraldsordning. Det kan derfor være en forklaring på den store indsamlingsmængde, måske kombineret med en høj bevidsthed om genanvendelse hos borgerne, da kommunen i mange år har igangsat initiativer på dette område. Det er således sandsynligt, at borgerne har det at indsamle glas så indarbejdet i deres hverdag, at stort set alt glas fra husholdningerne afleveres.

5.6.2 Gentofte

Gentofte Kommune er den af de valgte kommuner, der indsamler mest glas i det kommunale system (23,1 kg). Kommunen har i mange år indsamlet den samme glasmængde på trods af, at tilbuddet til borgerne om at komme af med glasset blev udvidet med en storskraldsordning i 1999.

Kommunen har en bringeordning til kuber og genbrugsplads suppleret med storskraldsordningen. Tilbuddet om afhentning af storskrald og herunder også af glas er forholdsvis nyt, og der har gennem de år, ordningen har fungeret, været en jævn stigning i mængden af indsamlet glas fra storskrald. Ordningen har ikke medført en øget indsamling i kommunen, men blot en omfordeling af den indsamlede mængde.

Kubetætheden i kommunen svarer til 315 indbyggere per kube. Gentofte Kommune er en udpræget bykommune, hvilket betyder, at der ikke er langt til en kube for den enkelte borger.

En mulig forklaring på den høje indsamlingsmængde kunne være, at det er nemt at komme af med glasset. For selvom kommunen har etableret en storskraldsordning, hvor der hyppigt er mulighed for at få afhentet glas, har det tilsyneladende ikke været tilstedeværelsen af denne, der har været årsag til den store indsamlingsmængde.

5.6.3 Kalundborg

I Kalundborg Kommune er det ved projektet registreret, at der indsamles 25 kg glas per borger, fordelt med 19 kg per borger i den kommunale indsamling, 5,2 kg fra detailhandlen og 0,8 kg fra anden indsamling.

Kalundborg Kommune har en bringeordning, hvor glasset indsamles i kuber i kombination med en "storskraldsindsamling" med indsamling 10 gange om året.

I Kalundborg Kommune indsamles glas fra kuber af kommunens medarbejdere. Glasset grovsorteres på kommunens genbrugscenter (genbrugsstationen).

Detailhandelen i Kalundborg bidrager ifølge de foreliggende data med en femtedel af indsamlingen.

Kommunens ordninger ligner ordningerne i Gentofte og i Svendborg kommuner i og med, at der er tale om bringeordninger suppleret med en form for storskraldsordning med hyppig afhentning. Storskraldsordningen i Kalundborg forestås af Spildopmagerne, der er en gruppe af organisationer. Spildopmagerne støttes økonomisk af kommunen, og samler desuden genbrugsmaterialer ind med henblik på salg – indsamlet glas afleveres dog til kommunen.

Indsamlingerne har fundet sted i mange år, og mange borgere må derfor formodes at have været involveret i Spildopmagernes indsamlinger. Det er en aktivitet, der sandsynligvis har hævet interessen og opmærksomheden om frasortering af genbrugelige materialer i kommunen, og som dermed er medvirkende til en høj indsamlingsmængde.

5.6.4 Fredericia

I Fredericia Kommune er der etableret henteordning for 6 genbrugsfraktioner. Fraktionerne skal ved parcelhuse stilles ud i plastsække 1 gang om måneden. Ved etageboliger er der opstillet miljøøer til indsamling af genbrugsmaterialerne. Der er desuden mulighed for at aflevere glas på genbrugsstationen.

Der indsamles ifølge de foreliggende data 24,5 kg glas per borger – heraf 20,2 kg i den kommunale indsamling.

Der er en stor opmærksomhed omkring affaldssortering i kommunen. Der samles væsentlig flere genbrugsfraktioner ind, end i en gennemsnitlig kommune. Dette giver en høj bevidsthed omkring sortering, og smitter tilsyneladende også af på glasfraktionen, så der indsamles meget glas.

Det har desværre ikke været muligt at opdele de indsamlede mængder på indsamlingskilder med henblik på at se, hvor der samles mest glas ind. Umiddelbart synes det at være tilfældet, at borgerne finder det let at sætte glasset ud i plastsække, og at det ikke er noget problem at huske, hvornår materialerne afhentes.

5.6.5 Ringsted

I Ringsted Kommune er der etableret henteordning for emballageglasset. Der indsamles 20,5 kg ved den kommunale indsamling, og 24,5 kg ved samtlige kendte indsamlinger.

I Ringsted Kommune er der inden for de sidste år sket et skift fra bringe- til henteordninger. Ved parcelhuse er der opstillet stativer til bl.a. indsamling af glas, mens der ved etageejendomme er opstillet minicontainere. I forbindelse med skiftet er der sket en stigning på 42 procent i de indsamlede mængder.

Kombinationen af opstilling af nyt stativ, ændret indsamlingssystem, samt en væsentlig nemmere måde at komme af med glasset på i kommunens landdistrikter, har således givet en stor stigning i den indsamlede mængde.

Skiftet medførte desuden en stor offentlig debat i lokalpressen omkring det nye affaldssystem. Debatten har været med til at skærpe opmærksomheden om indsamlingerne og dermed øget opmærksomheden omkring sortering af genbrugsmaterialer.

5.6.6 Roskilde

Roskilde Kommune har en bringeordning med indsamling i kuber. I to landsbyer er der i stedet for opstilling af kuber etableret en husstandsindsamling af glasset, hvor det er spejdere, der står for indsamlingen.

Der indsamles en del i kuberne (15,8 kg per borger), hvilket er lige over landsgennemsnittet. Der indsamles dog væsentlig mere i forbindelse med indsamlingen i de to landsbyer, hvor spejderne står for indsamlingen, og som derfor ikke tæller med i den kommunale indsamling. Her indsamles ca. 22 kg glas per indbygger. Spejderindsamlingen er registreret under "anden indsamling", hvilket er årsagen til at denne er temmelig stor (6,1 kg).

Der er således noget, der tyder på, at det i Roskilde Kommune har en effekt med hensyn til indsamlede mængder at have en husstandsindsamling af glas.

5.6.7 Kolding

I Kolding Kommune kan borgerne vælge mellem en hente- og en bringeordning. 85 procent af kommunens borgere har valgt en henteordning, hvor der enten er kassetter ved de enkelte husstande eller opsamling på miljøøer, hvor opsamlingsmateriellet deles af flere husstande.

Der er opstillet 5 kuber i kommunen.

Der indsamles 19,6 kg glas per person ved den kommunale indsamling, mens der samlet indsamles 23,9 kg glas per borger i kommunen. 2/3 af det kommunalt indsamlede glas indsamles ved husstandene.

Det er kommunen, der står for indsamling af genbrugsmaterialer.

5.7 Indsamlede mængder, sammendrag.

Mens de data, der ved dette projekt er opnået for de kommunale indsamlinger, må betragtes som pålidelige, synes der at mangle data for indsamlingen i detailhandelen og fra andre indsamlinger. Det anslås dog, at der er kommet oplysning om ca. 80 procent af de indsamlede mængder i disse systemer – dog ikke nødvendigvis så høj en andel i alle kommuner. Et bedre datagrundlag kunne derfor have medført, at flere kommuner kunne dækkes af de opstillede kriterier. Derfor er resultaterne af de gennemgåede kommuner i dette kapitel mere udtryk for et mere dækkende datagrundlag i de pågældende kommuner end et sikkert udtryk for, at disse kommuner er væsentligt bedre til at indsamle glas end flere af de øvrige kommuner blandt de 15 udvalgte.

Datagrundlaget for de udvalgte 7 kommuner må dog vurderes at være så sikkert, at det kan konkluderes, at der i de pågældende kommuner sker en betydelig indsamling af glas, og at de forhold, der er anført i de ovennævnte punkter, må anses at være af betydning for den væsentlige kommunale indsamling af glas.

6 Indsamlingskvalitet

Som det blev konkluderet i vinflaskeprojektet, har indsamling af så mange hele genbrugelige flasker som muligt betydning for, i hvilket omfang brug af glasflasker belaster miljøet. En sidegevinst ved at indsamle mange hele flasker, der kan omsættes og genbruges, er, at økonomien i indsamlingssystemet forbedres.

Det har derfor været en væsentlig del af dette projekt at søge at vurdere de kommunale indsamlingssystemer eller dele af de kommunale indsamlingssystemer, der indsamler med en lav skårprocent. Vurderingen skulle identificere, hvilke systemer eller dele af systemer, der er særligt skånsomme overfor glasset ved indsamlingen.

I dette kapitel gennemgås de kommunale indsamlingssystemer således for at vurdere, hvilke systemer der indsamler med en lav skårprocent. På grund af et på nogle områder mindre dækkende datamateriale, knytter der sig en vis usikkerhed til denne vurdering. Dette er behandlet i det følgende.

6.1 Udvælgelse af kommuner, der har en lav skårprocent

Kvaliteten af det indsamlede glas varierer meget mellem de 15 udvalgte kommuner. Som anført i Kapitel 1 er det billede, der fås af indsamlingsresultaterne i de kommunale systemer, ikke nødvendigvis et spejlbillede af disse systemers evne til at indsamle meget eller lidt glas, ligesom det heller ikke nødvendigvis afspejler systemernes evne til at foretage en mere eller mindre skånsom indsamling og håndtering.

Den øvrige indsamling, fx indsamling via detailhandel og organisationer, kan både påvirke den indsamlede mængde i det kommunale system samt kvaliteten af det indsamlede glas. Det er forsøgt at indhente oplysninger om indsamlede mængder og kvaliteter ved disse parallelle indsamlinger. Det har ikke været muligt at få oplysninger fra alle flaskehandlere, ligesom ikke alle kommuner har modtaget indberetninger fra flaskehandlere. Det har derfor ikke været muligt at opstille et fuldstændigt dækkende billede af indsamlingen af glas i de enkelte kommuner.

Det har blandt andet den konsekvens for bedømmelsen af de kommunale indsamlingssystemernes evne til skånsom indsamling, at denne er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden er dog mindst, hvor den samlede mængde glas, der er oplyst indsamlet i kommunen per borger, er stor. Det skyldes, at den evt. resterende indsamlede glasmængde, vil være så lille, at den ikke i disse kommuner kan influere væsentligt på billedet af de forskellige indsamlingsaktiviteter og –resultater.

Den gennemsnitlige mængde glas, der indsamles per borger i hele landet er på 23,6 kg. Heri indgår både de kommunalt indsamlede mængder og de mængder, der indsamles via andre kanaler.

Kun i få af de kommuner, der er vurderet i projektet, er det ved projektet registreret, at der indsamles over de 23,6 glas kg per borger på trods af, at kommunerne bl.a. er udvalgt på baggrund af en stor kommunal indsamling, der ligger væsentligt over de 14,4 kg, der er landsgennemsnittet jf. Tabel 1.

Som det ses af Figur 3, har de fleste af de udvalgte kommuner en indsamling, der ligger over 15 kg glas per borger for den kommunale indsamling af glas.

På baggrund af en tidligere undersøgelse¹³ antages det, at hver borger med dagrenovationens restaffald kasserer omkring 8 kg glas per år. Afhængig af forbrug, kommune, dagrenovationssystem og informationsniveau varierer dette tal, men det må forventes, at der i alle kommuner kasseres en del glas ad denne vej.

Når der i denne sammenhæng tales om god kvalitet af det indsamlede glas, menes der, at andelen af hele genbrugelige flasker skal være stor, hvilket samtidig betyder, at skårprocenten for det indsamlede glas skal være lav. I dette projekt er det fastsat, at skårprocenten, for at glaskvaliteten skal betegnes som god, skal være lig med eller ligge under den gennemsnitlige skårprocent for den kommunale glasindsamling.

Den gennemsnitlige skårprocent er til brug for dette projekt fastlagt til at udgøre 66 procent for de kommunale indsamlingssystemer. Se herom i Kapitel 3.

På baggrund af fordelingen mellem vin- og spiritusflasker og andet emballageglas i glaspotentialet vil skårandelen i gennemsnit som absolut minimum udgøre omkring 31 procent. Dette er under forudsætning af, at der sker en indsamling, der svarer til fordelingen af den potentielle glasmængde i flasker og skår. Da langt fra alle vin- og spiritusflasker kan afsættes til genbrug vil den minimale skårprocent i det indsamlede glas i realiteten være væsentligt højere, måske omkring 40.

6.1.1 Indsamlingskvalitet

Af Figur 3 ses fordelingen mellem skår og flasker for indsamlingen i de 15 udvalgte kommuner. Alle kendte indsamlinger og mængder er vist. Enheden er kg flasker per borger per år og kg skår per borger per år.

Øvrig indsamling dækker over den samlede indsamlede skårmængde fra detailhandel og anden indsamling i søjlen "Danmark (gennemsnit)", idet skårmængden her ikke kan fordeles på disse to kilder.

Se her!

Figur 3
indsamlede mængder i kommunerne fordelt på flasker og skår

Af Tabel 8 fremgår skårprocenterne ved glasindsamlingerne i kommunerne. Kommunerne er opstillet i rækkefølge efter stigende skårprocent, hvor Hundested Kommune har den laveste skårprocent på 33, og Holmegård Kommune har den højeste skårprocent på 86.

Tabel 8
Skårprocenter

Skårprocenten fordelt på kommune og indsamlingskilde er grafisk fremstillet i Figur 4.

Kvaliteten af glasindsamlingerne i hver af de 15 kommuner er nærmere diskuteret i det følgende afsnit.

Figur 4
Grafisk fremstilling af skårprocenten i den kommunale indsamling i de 15 udvalgte kommuner

Hundested Kommune indsamler ved den kommunale indsamling 12,0 kg glas per borger. Skårprocenten ved den kommunale indsamling er på 33 procent. Der indsamles i alt 16,4 kg per borger.

Kommunen indsamler flasker i åbne pallerammer, mens skår indsamles i 240 liters plastcontainere, der er opstillet i forbindelse med pallerammerne. Skårprocenten på 33 må vurderes at være så lav, at det er nærliggende at antage, at der i kommunen ikke er tilstrækkelig opmærksomhed om, at også andet emballageglas end flasker skal indsamles. De tal, der foreligger for andre indsamlinger i kommunen, bringer ikke de manglende skår til veje.

Den kommunale glasindsamling ligger lavt i forhold til de øvrige udvalgte kommuner - bortset fra indsamlingen i Silkeborg. Den ved projektet registrerede indsamling ligger med 16,4 kg betydeligt under landsgennemsnittet på 23,6 kg per borger. Da der er en del sommerhuse i Hundested Kommune, kunne det endvidere forventes, at der blev indsamlet en større mængde glas, da den indsamlede mængde kun er fordelt på fastboende Hundestedborgere.

Da flaskerne i Hundested indsamles separat i pallerammer, hvor kun få går i stykker, er skårprocenten for indsamlingen i pallerammerne meget lav (12 procent). Det er svært for borgerne at finde ud af, hvilke flasker der er genbrugelige, så der lægges ofte ikke genbrugelige flasker (ketchupflasker, olieflasker etc.) i pallerammerne.

Alt glas, der lægges i plastcontainerne til øvrig emballage defineres som skår. Det betyder, at genbrugelige vinflasker, der fejlagtigt måtte være lagt her, automatisk kommer til at indgå i skårmængden.

Systemet i Hundested Kommune er karakteriseret ved, at der sker en sortering af skår og flasker allerede ved kilden, ligesom anbringelse i åbne pallerammer er særligt skånsomt for flaskerne.

Det må dog antages, at de åbne pallerammer ikke vil kunne anbringes alle steder pga. faren for hærværk. "Hundested-modellen" må dog antages at kunne anvendes på tilsvarende lokaliteter, idet der dog nok bør være en større opmærksomhed om indsamling af skår.

Den kommunale indsamling i Fredericia Kommune indsamler godt 20 kg glas om året per borger. Samtidig er skårprocenten lav, 47 procent.

Der samles ind ved 3 forskellige systemer: Kuber, minicontainere ved etageejendomme og husstandsindsamling.

Ved husstandsindsamlingen samler borgerne emballageglasset i udleverede plastsække, der tømmes over i specialindsamlingsbil. Det vurderes, at husstandsindsamlingen er den mest skånsomme overfor glasset, men der foreligger ikke tal, der kan anvendes ved en sammenligning mellem de tre forskellige indsamlingssystemer. Der indsamles direkte fra ca. 12.000 husstandes vedkommende. Der er i alt ca. 22.500 husstande i kommunen.

Fredericia Kommune indsamler store mængder glas, og andre indsamlere bidrager, ifølge de oplyste tal, med ca. 4,5 kg glas per borger, så den samlede indsamling bringes op på 24,5 kg per borger per år. Det må på denne baggrund vurderes, at talmaterialet er så pålideligt, at den lave skårprocent reelt er et udtryk for en skånsom indsamling af glasset i den kommunale indsamling. Det vurderes, at indsamling af glasset i plastsække er skånsomt ved glasset, ligesom der forgår en skånsom afhældning af glasset ved kommunens eget sorteringsanlæg.

I Greve Kommune indsamler den kommunale indsamlingsordning for glas 18,6 kg per borger om året. Det ligger betydeligt over landsgennemsnittet for kommunale indsamlinger. Skårprocenten er på 47, og den samlede glasindsamling er efter det oplyste på 21 kg per borger per år. På den baggrund må det vurderes, at skårprocenten reelt er udtryk for en skånsom indsamling af glasset.

Glasset indsamles enten ved husstandsindsamling eller ved hjælp af opstillede kuber. Skårprocenten ved de forskellige indsamlingssystemer er henholdsvis 45 og 51. Det er desuden muligt at aflevere glas på genbrugsstationer i Køge eller Roskilde.

Ved husstanden indsamles glasset i udleverede plastsække, der afhentes 2 gange om måneden. Der hentes ved ca. 14.000 af de i alt ca. 19.000 husstande. Glasset omhældes direkte ved afhentningen til pallerammer på indsamlingsbilen. Efterfølgende køres pallerammerne til omlastestation.

Entreprenøren, der står for indsamlingen, har indgået en aftale med kommunen om, at der skal betales et mindstebeløb pr. ton emballageglas til kommunen. Hvis indtægten for salg af glasset ligger over dette mindstebeløb, deles differencen mellem entreprenøren og kommunen.

Det har ikke været muligt at identificere den direkte årsag til den lave skårprocent fra kubeindsamlingen. Kuberne er for eksempel i et vist omfang nedslidte og i nogle tilfælde med defekte flaskebremser. Som en årsag til den lave skårprocent kan der peges på den ovennævnte aftale mellem kommune og entreprenør.

Gentofte Kommune er den af de 15 kommuner, der indsamler den største mængde glas ved den kommunale indsamlingsordning. Således indsamles der 23,1 kg per person per år. Skårprocenten er på 56.

Det er muligt at aflevere glasset ved opstillede kuber samt på genbrugspladsen. En del af glasset hentes desuden ved husstanden sammen med storskrald.

Den kommunale skårprocent er lavest ved indsamling af glas sammen med storskraldet, idet den her er på 43. Skårprocenten ved indsamling i kuber er på 67 procent. Denne skårprocent kan dog ikke entydigt tilskrives systemet i Gentofte Kommune, da det er den samlede skårprocent for indsamling i kuber i hele I/S Vestforbrændings område, hvortil Gentofte hører. Det er ikke muligt at opgøre denne skårprocent kommunevis.

Ved storskraldsordningen indsamles der glas direkte fra husstanden ved 23.000 af de i alt 33.000 husstande i kommunen. Husstandene kan benytte poser eller papkasser, der stilles ud til vejen. Ved afhentningen tømmes glasset over i pallerammer på afhentningsbilen. Pallerammerne køres direkte til sorteringsanlæg.

På grund af den store mængde glas, der indsamles i kommunen, må det vurderes, at skårprocenten er et reelt udtryk for, at indsamlingen ved husstanden er skånsom.

I den kommunale indsamling i Kalundborg Kommune indsamles der 19 kg glas per borger per år. Skårprocenten er på 59.

Der indsamles i kuber i hele kommunen herunder også på genbrugsstationen. Desuden indsamler frivillige organisationer bl.a. glas 10 gange om året ved husstandene.

Kuberne indsamles som byttesystem, hvor fyldte kuber byttes med tomme og køres direkte til tømning på et sorteringsbord. Tømningen foretages meget skånsomt.

Det er ikke muligt tidsmæssigt at sortere alle kuber. De usorterede kuber tømmes i stedet direkte ned i en container, der afsættes til glashandler. Der foreligger ikke opgørelser over, hvor stor en andel, der sendes videre usorteret, men denne praksis påvirker glaskvaliteten negativt.

Ved de øvrige indsamlinger i kommunen indsamles der 6 kg glas per person per år. Den samlede indsamling er således på 25 kg per person per år. Skårprocenten ved de øvrige indsamlinger er henholdsvis 11 og 13 procent.

På baggrund af størrelsen af de indsamlede glasmængder, må det vurderes, at den relativt lave skårprocent er et reelt udtryk for en skånsom håndtering.

I den kommunale indsamling samles der 14,4 kg glas per borger per år. Skårprocenten er på 61. Der foreligger data for andre indsamlinger i kommunen. Ved disse indsamles der 3,5 kg glas per person.

Glasset bringes af borgerne til kuber og containere. Desuden kan der afleveres på genbrugspladsen.

Den kommunale indsamling er i sammenligning med de øvrige kommuner lav (med undtagelse af Silkeborg, Albertslund og Hundested). Som tidligere nævnt er der usikkerhed om tallene for øvrig indsamling. Det kan derfor ikke med særlig stor sikkerhed vurderes, om den fundne skårprocent reelt er et udtryk for en særlig skånsom indsamling, eller det måske i stedet er et udtryk for, at der ikke er nogen væsentlig konkurrerende indsamling, der kunne lægge beslag på de hele, afsættelige flasker.

Der indsamles ved den kommunale indsamling 8,5 kg glas per person per år. Skårprocenten ved indsamlingen er på 61.

Ved øvrige indsamlinger samles der i alt 14,3 kg glas per person per år. Indsamlingsmængden for de øvrige indsamlinger er den højeste for de udvalgte 15 kommuner. Skårprocenten ved disse indsamlinger er på ca. 35.

Den samlede skårprocent, beregnet på grundlag af de indsamlede data, er for alle indsamlinger tilsammen på ca. 44 procent, hvilket kunne tyde på, at der er en del skår, der ikke indsamles.

På det foreliggende grundlag må det dog konkluderes, at der ikke kan siges noget præcist om den kommunale indsamlings skånsomhed overfor glasset ved indsamlingen.

Den specielle container med bundtømning, der anvendes i Silkeborg, kan dog formodes at være skånsom mod glasset ved tømningen.

Der indsamles ved den kommunale indsamling 19,6 kg glas per person per år. Skårprocenten er på 63.

Der indsamles både ved henteordning og bringeordning. Der benyttes kassetter og kuber og containere. Det usikre talmateriale med hensyn til øvrig indsamling betyder, at skånsomheden af systemet er vanskelig at vurdere. Det kan således ikke vides, om der via et andet system indsamles store mængder hele flasker, hvilket vil betyde, at det kommunale system står tilbage med en overskydende mængde skår. Det kan derfor ikke vurderes, hvorvidt Kolding Kommunes indsamling er særlig skånsom overfor glasset.

Kolding Kommune har indkøbt en specialbil, der foreligger imidlertid ikke tal fra indsamling med denne bil endnu.

Den samlede glasindsamling i Svendborg er den højeste, der er registreret blandt de 15 kommuner. Der indsamles i alt 28,7 kg glas per person per år. Ved den kommunale indsamling samles der 20,7 kg. Skårprocenten er ved den kommunale indsamling på 64.

Glasset afleveres til de opstillede kuber eller bringes til genbrugsstationen. Glasset indsamles desuden ved den kommunale storskraldsordning, der afhenter glasset i klare plastsække.

Det er kun en mindre del af glasset, der indsamles ved husstandsindsamlingen, og dette glas har en høj skårprocent på 67, mens glasset fra genbrugsstationen og fra kuberne har en lavere skårprocent på 64. Den høje skårprocent for det husstandsindsamlede glas kan skyldes omhældningen fra pose til jernkasse på bilen og efterfølgende tømning i storcontainer.

Hvis der tages udgangspunkt i et glaspotentiale på 32 kg per person per år, må det vurderes, at de indhentede data for den kommunale indsamling i Svendborg er ganske pålidelige. Der er ikke inden for dette potentiale levnet meget plads til ikke registrerede indsamlinger, der kunne påvirke kvaliteten af det glas, der indsamles ved den kommunale ordning - fx ved at der blev indsamlet hele afsættelige flasker.

Ved de øvrige indsamlinger i kommunen indsamles der i alt 8 kg glas per borger per år. Den samlede skårprocent for dette glas er på 28.

Det er sandsynligt, at den kommunale glasindsamling i et vist omfang er "belastet" af overskudsskår, fra de indsamlinger, der koncentrerer sig om at indsamle hele flasker. Således er systemet måske mere skånsomt end skårprocenten på 64 peger på. Kubernes konstruktion, hvor der er lydisoleret med gummibund og skumbeklædte sider indvendigt, må formodes at begrænse knusningen af glasset.

Det er imidlertid ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger muligt at vurdere, hvorvidt det kommunale system belastes med affaldsskår, eller om kubernes konstruktion skåner glasset. Det må derfor som udgangspunkt være skårprocenten på 64, der karakteriserer det kommunale system i Svendborg.

Disse kommuner har skårprocenter fra 67-86 procent. Det talmateriale, der har kunnet indsamles, giver ikke nogen forklaring på de høje skårprocenter.

Skårprocenten kan være influeret af tilstedeværelsen af øvrige indsamlingssystemer, der ikke fuldt ud er belyst ved dette projekt. Fx kunne der være systemer, der i særlig grad indsamlede hele flasker. Ligesom skårprocenten kan være influeret af indsamlingsudstyr og antallet af omhældninger.

Der foreligger imidlertid ikke tal, der kan belyse dette, hvorfor det ikke kan vurderes, om systemerne i de pågældende kommuner er mere skånsomme mod glasset, end skårprocenterne umiddelbart peger på.

Det kunne forventes, at der i Holmegaard Kommune, der farveseparerer ved kilden, ville være en lav skårprocent. Når det klare glas, der fortrinsvis består af skår, sorteres fra flaskerne, burde det give en lav skårprocent i resten af indsamlingen. Holmegaard Kommune har imidlertid den højeste skårprocent (86 procent) blandt de 15 kommuner. Farvesepareringen er ikke optimal i kommunen, idet mange læs med klart glas bliver kasseret på grund af for stort indhold af farvede skår, men dette forklarer ikke den høje skårprocent.

6.2 Generelle betragtninger

Ud over forskelle i de kommunale indsamlingssystemer, som er medvirkende til den forskellige kvalitet af det indsamlede glas, er der områder, der gentagne gange er blevet nævnt af kommunerne som faktorer, der har en betydelig indflydelse på kvaliteten af det indsamlede glas.

Der kan specielt peges på kommunerne, Fredericia, Gentofte og Greve med hensyn til lav skårprocent. Skårprocenten ved disse kommuners indsamlinger fremgår af Tabel 9.

Tabel 9
Skårprocenter i Fredericia, Gentofte og Greve Kommune

For alle tre kommuner gælder det, at en del af glasset indsamles direkte ved husstanden. Denne indsamlingsmåde giver den laveste skårprocent for Greve og Gentofte Kommuners vedkommende. For Fredericia Kommune kan der kun opgøres én samlet skårprocent for kommunen.

Husstandsindsamlingen i de tre kommuner foregår ved, at borgerne lægger glasset i en udleveret plastsæk, eller anbringer glasset i en papkasse eller lignende, før det sættes ud til afhentning. Det kendetegner også indsamlingssystemerne, at håndteringen sker skånsomt, idet glasset enten læsses af på en specialbil med flaskebremser (Fredericia) eller hældes direkte over i pallerammer (Gentofte og Greve).

For Gentofte Kommunes vedkommende transporteres glasset direkte til flaskehandler. I Greve samles pallerammerne på omlastestation, inden de køres til flaskehandler, mens de i Fredericia køres direkte til kommunens eget sorteringsanlæg.

Greve Kommune har i transportøraftalen indføjet en bestemmelse, der betyder, at transportøren får fordel af, at glasset indeholder så lille en skårdel som muligt.

På baggrund af gennemgangen af de 15 kommuner, vurderes det, at Fredericia, Greve og Gentofte Kommuners husstandsindsamlingssystemer sikrer, at skårprocenten bliver lav.

Kalundborg Kommune kan også fremhæves for en lav skårprocent ved indsamling via kuber. Skårprocenten er samlet på 59, mens den for indsamlingen via kuber og sortering på eget sorteringsanlæg er på 55.

En skårprocent på 55 fra en kubeindsamling må betegnes som lav. Forklaringen på den lave skårprocent skal formodentlig findes i, at kuberne transporteres til sorteringsanlægget, hvor de forsigtigt tømmes ud på sorteringsbordet. Herved går der kun meget lidt glas i stykker. Der er stor erfaring med glashåndtering og –sortering i kommunen, hvilket også må antages at være af betydning for den lave skårprocent.

Hundested Kommune har en skårprocent på 33. Det må antages delvist at skyldes anvendelsen af pallerammer, hvor der er mulighed for at anbringe flaskerne forsigtigt. Hundested Kommunes indsamlingssystem udmærker sig desuden ved, at der sker en sortering i skår og flasker umiddelbart ved afleveringen. Der er 12 procent skår i indsamlingen af flasker.

Der indsamles dog tilsyneladende ikke særligt mange skår ved den kommunale indsamling, idet en skårprocent på 33, hvis der ses bort fra konkurrerende indsamlingers eventuelle indflydelse, må vurderes at være under det, der måtte forventes ud fra glaspotentialets fordeling på skår og flasker.

7 Økonomi i indsamlingssystemet

For at søge at sætte de enkelte indsamlingssystemer i et økonomisk perspektiv, er der samlet oplysninger om de indtægter og udgifter, de enkelte kommuner har i forbindelse med glasindsamlingen.

I flere tilfælde er økonomitallene anslåede, idet det ikke i alle tilfælde har været muligt for kommunerne at adskille tallene for indsamling af glas fra tallene fra indsamling af andre materialer. Ligeledes er tallene for administration af ordningerne ofte vurderinger, idet denne post ikke har kunnet skilles præcist ud i forhold til den samlede administration af kommunernes ordninger.

7.1 Henteordninger og bringeordninger

Indsamlingssystemerne i de valgte kommuner kan overordnet opdeles på to indsamlingsformer; henteordninger og bringeordninger.

Økonomien for kommuner med henteordninger fremgår af Tabel 10, mens økonomien for kommuner med bringeordninger fremgår af Tabel 11.

Tabel 10
Indtægter og udgifter ved indsamling af glas i kommuner med hentesystemer

  
Tabel 11
Indtægter og udgifter ved indsamling af glas i kommuner med bringesystemer

Se her!

7.2 Manglende oplysninger

I forbindelse med salg af glasset, er der mange måder at opgøre indtægter på. Flaskehandlerne har forskellige afregningssystemer, der betyder, at der i nogle tilfælde skal betales for det indsamlede glas pga. dårlig glaskvalitet, men der hos andre betales håndterings- eller miljøafgifter. Der kan i de opgivne indtægter derfor være variationer alt efter afregningsmetode.

Fredericia og Hobro Kommuner har ikke kunnet opgøre deres udgifter i forbindelse med indsamling af glas. I disse kommuner sker der en sortering af glasset. Etablering af en kommunal sortering må forventes at øge de samlede udgifter.

I Fredericia, hvor der indsamles 6 genbrugsfraktioner, kan udgifter ikke opdeles på de forskellige fraktioner, og det er dermed heller ikke muligt at opgøre udgifter til indsamling af glas.

I/S Fælles Forbrænding indsamler glas fra flere kommuner end Hobro, men er ikke i stand til at opdele indtægter og udgifter på de kommuner, der deltager i fællesskabet. Dermed kan økonomien for glasordningen i Hobro Kommune ikke adskilles fra resten af kommunerne.

Andre kommuner har opgivet, at der ikke er anvendt tid i forbindelse med etablering af kommunens ordning, eller at ordningen er etableret for så mange år siden, at udgifterne i forbindelse hermed er gået i glemmebogen.

Indkøb af indsamlingsmateriel er ikke opgjort i alle kommuner. Dette skyldes, at nogle kommuner har investeret i indsamlingsmateriel for mange år siden og nu alene vedligeholder og udskifter en enkelt enhed nu og da.

Økonomien påvirkes også af, hvorvidt der er tale om en landkommune eller en bykommune. Tømningsprisen per enhed for indsamling i en landkommune med stor arealmæssig udbredelse vil alt andet lige være større end i en bykommune. De opgivne priser for indsamling er ikke sammenlignelige uden denne viden.

Det giver dermed ikke særligt sammenlignelige tal kommunerne imellem. De økonomiske oplysninger skal derfor tages med forbehold for de forskelle kommunerne imellem, der betinger forskelle i indsamlingspriser, indkøb af indsamlingsmateriel m.m.

7.3 Samlede omkostninger

Når indtægterne ved salg af flasker og evt. skår fratrækkes kommunernes udgifter i forbindelse med at "drive" ordningerne for glasemballage, kan omkostningen ved drift af ordningen per borger opgøres. Opgørelsen fremgår af Tabel 12.

Omkostningerne ved de kommunale ordninger for glasemballager varierer fra 41 øre per borger i Lemvig Kommune som det laveste, til godt 54 kr. per borger i Ringsted Kommune som den højeste.

Tabel 12
Kommunernes udgifter i forbindelse med glasindsamling

Den højere pris i Ringsted Kommune skyldes bl.a., at kommunen er en landkommune, der har valgt at etablere en henteordning for glas. Indsamlingen vil derfor have en forholdsvis høj tømningspris per enhed, og dermed udgøre en større omkostning per borger sammenlignet med kommuner med bringeordninger eller kommuner med henteordninger i byzoner.

7.4 Indtægter ved salg af flasker og skår

Indtægter fra salg af glas varierer kommunerne imellem. Indtægterne afhænger dels af skårprocenten, dels af hvor meget uvedkommende affald der er i det indsamlede glas, dels om der sorteres i farvet og klart glas og ikke mindst af, hvilke aftaler der er indgået med aftager af glasset.

Enkelte af kommunerne har indgået aftaler, der betyder, at de gennem et selskab har en fælles forhandling om afsætning af glasset. Andre kommuner har en fast aftager, mens andre igen skifter mellem aftagere alt efter bedste aftagerpriser.

Albertslund og Holmegaard Kommuner får økonomisk set ikke noget ud af deres glasindsamling, hvilket bl.a. hænger sammen med, at begge kommuner har en usædvanlig høj skårprocent. Men det hænger for Albertslunds vedkommende også sammen med, at kommunen er med til at afbetale et nu nedlagt sorteringsanlæg hos VEGA, og indtægter for glasset derfor bl.a. bruges her.

Flaskehandlerne har ofte afregningspriser med kommunerne, der betyder, at hvis skår- eller genbrugsprocenten på det indsamlede glas overstiger en fast grænse, kommer kommunerne til at betale for håndtering af glasset frem for at have en indtægt på det.

Hundested Kommune har langt den største indtægt per indsamlet ton glas. Det kan dels forklares med kommunens indsamlingsform i pallerammer, der er skånsom over for glasset, men hænger også sammen med, at der - set i forhold til potentialet - indsamles for lidt andet emballageglas i kommunen.

Der ses desuden, at der i de kommuner, hvor der er etableret en kommunal sortering (Kalundborg, Fredericia og I/S Fælles Forbrænding (Hobro)) opnås forholdsvis høje indtægter per indsamlet ton glas, hvilket hænger sammen med, at flaskerne her grovsorteres inden salg, ligesom affald fjernes.

7.5 Udgifter ved indsamling af glas

Udgifter i forbindelse med indsamlingssystemerne hænger sammen med mængden af indsamlet glas, således at kommuner med en stor indsamling af glas per borger generelt har en lavere udgift per indsamlet ton, end kommuner med en lille mængde indsamlet glas.

7.5.1 Henteordninger

Det er ikke overraskende de kommuner, der har henteordninger, der som hovedregel har de største udgifter ved glasindsamlingen. Men der er alligevel stor spredning på udgiftsniveauet.

Ringsted Kommune har de største udgifter med godt 2.700 kr. per indsamlet ton glas, mens Kolding Kommune "kun" bruger knap 800 kr. per indsamlet ton glas.

I Ringsted er det indkøb og afskrivning af stativer, der er årsag til de store udgifter, mens indsamlingsudgifter m.m. også er noget højere per tømningsenhed sammenlignet med de andre kommuner med henteordninger. I Ringsted vil indsamlingsudgifter pga. kommunens store udbredelse alt andet lige være større end i en bykommune. Ringsted Kommune har desuden ved valg af system lagt vægt på, at systemet skulle overholde At-anvisningen for indsamling.

Kolding Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner med henteordning ved at have en lav udgift per ton indsamlet glas. Kommunen har i modsætning til Albertslund, Greve og Ringsted ikke udliciteret opgaven med indsamling af glas, men har i stedet etableret en kommunal indsamling.

Fredericia Kommune har også etableret en kommunal indsamling af genbrugsmaterialer (bortset fra tømning af kuber), men her har det desværre ikke været muligt at opgøre udgifter ved indsamling af glas, da kommunen ikke har særskilt opdeling af udgifter for indsamling af genbrugsmaterialer. Det må dog forventes, at den sortering, der foregår af glasset efter indsamling, vil øge udgifterne.

7.5.2 Bringeordninger

Også blandt kommuner, der har etableret bringeordninger for glasset, er der store variationer i udgifterne.

Hundested og Kalundborg kommuners samlede udgifter ligger på niveau med de udgifter, kommuner med henteordninger har – nemlig ca. 2.000 kr. per indsamlet ton glas.

I Hundested Kommune bliver alle opstillede pallerammer tilset hver dag af en kommunal medarbejder. Det er en privat entreprenør, der fjerner rammerne, når de er fyldte.

I Kalundborg Kommune er det kommunen selv, der henter alle kuber ved et byttesystem, hvor tomme kuber på standpladserne byttes med fulde, der tages med tilbage til genbrugscentret. Der er i kommunens udgifter medregnet udgifter til sortering af glasset på genbrugscentret, hvilket er medvirkende til det høje udgiftsniveau.

Gentofte og Ballerup Kommuner har to sammenlignelige ordninger. De er begge med i fællesordningen hos I/S Vestforbrænding, hvor der betales per indbygger til affaldsselskabet for tømning og information. Alligevel er der en forskel på udgiftssiden på knap 200 kr. per ton indsamlet glas. Forklaringen synes at være forskel i indsamlet glasmængde, hvor Gentofte Kommune, der har de laveste udgifter til indsamling per ton glas, indsamler næsten dobbelt så meget som Ballerup Kommune.

En stor del af kommunerne har udgifter fra 600 til 1.200 kr. per ton indsamlet glas for en bringeordning.

7.5.3 Farvesepareret indsamling

Farvesepareret indsamling foregår i to af de undersøgte kommuner. Farvesepareringen er imidlertid af en dårlig kvalitet, således at de fleste læs klare skår kasseres på glasværket og i stedet omklassificeres som blandede skår.

Der er en økonomisk fordel for kommunerne ved at farveseparere. Fordelen kan dog muligvis gå tabt ved indkøb af ekstra kuber m.m. Tilsyneladende er der dog ikke nogen af kommunerne, der for alvor har sat ind med en oplysningskampagne for at få farvesepareringen til at fungere.

I år 2000 sendte Holmegaard Kommune 12 læs separerede skår til Rexam Glass Holmegaard. Heraf blev kun 4 læs accepteret som tilstrækkelig rene. I 2001 sendte kommunen 12 læs til Rexam Glass Holmegaard, og kun ét læs blev accepteret. Salget af klare skår er i realiteten den eneste indtægt, kommunen har haft ved glasindsamlingen, om end denne indtægt har været begrænset på grund af den dårlige separering.

I Fredericia Kommune og på I/S Fælles Forbrænding sker der efter indsamling en farveseparering af skår i forbindelse med grovsortering af glasset. Denne sortering er af en god kvalitet.

7.6 Sammenfatning

Med forbehold for at det er oplysninger af meget varierende kvalitet, kommunerne har leveret, og at kommunernes demografiske forhold m.m. også betinger forskelle i udgifter for indsamling af glas. Kan der sammenfattes følgende:

Der er meget store variationer i de indtægter kommunerne har per ton indsamlet glas. Disse variationer i indtægter skyldes ikke alene varierende skårprocenter, men også den enkelte kommunes formåen med hensyn til at afsætte både skår og hele flasker til den bedste pris. Kommuner, der jævnligt afsøger markedet, får en høj tonpris for deres flasker.

De kommuner, der foretager en grovsortering af flaskerne, får desuden en højere pris ved afsætningen af flaskerne.

Ifølge oplysninger fra Rexam Glass Holmegaard er der ingen kommuner, hvor der farvesepareres i indsamlingsleddet, der i større omfang leverer farvesepareret glas af god kvalitet til glasværket. Hvis kommunerne formåede at få borgerne til at farveseparere glasset, kunne der ligge en indtægtskilde her. Denne indtægt ville øges ved, at den farvede del af glasset ville have en højere andel af flasker og blive mindre belastet med skår. Dette ses i Hundested Kommune. I Holmegaard Kommune, der har den højeste skårprocent blandt de 15 udvalgte kommuner, har farvesepareringen imidlertid ikke givet en lavere skårprocent i det farvede glas. Hvorfor dette er tilfældet, har ikke kunnet belyses, men kan muligvis tilskrives håndteringen af glasset.

Kommuner med henteordninger har generelt et højere udgiftsniveau end kommuner med bringeordninger. Der er dog også nogle af kommunerne med bringeordninger, der har et betydeligt omkostningsniveau – afhængig af graden af tilsyn med indsamlingsmateriel og evt. sortering af glasset.

Nogle af omkostningerne kan dog hentes ind ved at sælge de indsamlede flasker på den mest fordelagtige måde. En skånsom indsamling vil betyde, at muligheden for at få en bedre pris for glasset væsentligt forbedres.

Omkostningerne for glasindsamlingen skal desuden ses i lyset af, hvilket serviceniveau, den enkelte kommune ønsker at give borgerne.

8 Miljøvurdering

8.1 Formål med miljøvurderingen

I det tidligere gennemførte projekt "Vinflaskerapporten"¹⁵ blev det konkluderet, at det miljømæssigt set er en fordel at indsamle flere hele flasker. Det er generelt set også en miljømæssig fordel at indsamle glasskår til omsmeltning, dog under forudsætning af at disse kan afsættes.

I Vinflaskerapporten blev det anslået, at der i 1998 var knapt 6.000 ton hele afsættelige flasker og 52.000 ton skår, der blev kasseret sammen med restaffaldet. Det blev også anslået, at der blev knust ca. 9.000 ton afsættelige flasker i de kommunale indsamlingssystemer. Med 5.331.229 danskere, svarer det til, at hver dansker smed 1,1 kg afsættelige flasker og 9,8 kg skår (øvrigt emballageglas) i skraldespanden i 1998, og at der blev knust 1,7 kg afsættelige flasker i de kommunale indsamlingssystemer. Det blev skønnet, det burde være muligt at øge den samlede indsamling af glas og at forbedre nogle af de kommunale indsamlingssystemer, så der bliver knust færre afsættelige flasker.

Da indsamlingen af glas og flasker som udgangspunkt er begrundet i miljøhensyn, er der gennemført miljøvurderinger, der belyser, om de udvalgte dele af de undersøgte kommunale indsamlingssystemer medfører forøgede miljøbelastninger.

8.2 Metode for miljøvurderingen

Miljøvurderingerne er gennemført som estimater med udgangspunkt i resultaterne fra "Vinflaskerapporten".

Alle systemerne belaster miljøet – blandt andet i form af det energiforbrug, der er til indsamlingen. Det kritiske er, om systemerne belaster miljøet mere, end de sparer. Dette er vurderet i form af overslag.