| Indhold |

Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2001

Indholdsfortegnelse

1 Forord
ved miljøminister Hans Christian Schmidt

2 Kommentar
ved formanden for Den Rådgivende Komité fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

3 Effekter af dansk støtte

4 Status over sektorintegreret miljøindsats

5 Generelt om bevillingen

6 Miljøprojekter i Østeuropa
Miljøprojekter i Bulgarien
Miljøprojekter i Estland
Miljøprojekter i Hviderusland
Miljøprojekter i Letland
Miljøprojekter i Litauen
Miljøprojekter i Moldova
Miljøprojekter i Polen
Miljøprojekter i Rumænien
Miljøprojekter i Rusland
Miljøprojekter i Slovakiet
Miljøprojekter i Ukraine
Miljøprojekter på Balkan
Andre Miljøprojekter (Armenien, Georgien, Kazakhstan, Tjekkiet)
Tværgående projekter

7 Den Rådgivende Komité
Sammensætningen af Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen til Øst- og Centraleuropa
Komiteens arbejde

Bilag 1 - Oversigt over fordeling af tilskud

1 Forord

Af miljøminister Hans Christian Schmidt

Den nuværende optagelsesproces startede for Polen og Ungarn med, at de underskrev deres Europa Aftaler i 1991, og otte andre central- og østeuropæiske lande har senere underskrevet lignende aftaler. Forhandlingerne med landene blev formelt åbnet i 1998, og krav på miljøområdet indgik som et af 31 områder, hvor landene skulle bedømme egen lovgivning, egne administrative systemer og bemanding samt miljøinfrastruktur i forhold til EU’s krav, og vurdere behovet for overgangsordninger efter optagelse i EU.

For otte ud af 10 østeuropæiske ansøgerlande til EU vil miljøområdet ikke være det, der giver problemer i forbindelse med forhandlingerne om medlemskab af EU. Otte ud af 10 Østeuropæiske lande har således foreløbigt lukket miljøkapitlet, med overgangsordninger som primært er begrundet i et stort behov for egne økonomiske midler til etablering af miljøinfrastruktur, især på vand- og affaldsområdet. To lande, Rumænien og Bulgarien, viste fremskridt i forhandlingerne, men mangler stadig en del for at kunne lukke miljøkapitlet

Tilnærmelsesprocessen til EU har imidlertid ikke blot været en proces med papirer og møder. De fleste af ansøgerlandene har øget anvendelsen af egne midler på miljøområdet betydeligt, og flere lande ligger nu målt i forhold til bruttonationalproduktet på niveau eller over landene i EU. Men der er også sket betydelige reduktioner i forureningen i ansøgerlande. Dels på grund af nedlukning af meget forurenende industri, dels på grund af investeringer i rensning og forbedret teknologi. Det meget forurenede område - den såkaldte "Black Triangle" mellem Polen, Tjekkiet og Tyskland - har oplevet betydelige reduktioner i luft-, vand- og jordforurening. Reduktioner, som har givet afsmittende effekt på helbredstilstanden af de mange mennesker, som bor og arbejder i denne region.

I 2001 støttede Danmark med en særlig indsats, at lande som Litauen, Bulgarien og Slovakiet kunne påbegynde nedlukning af usikre atomkraftværker, hvilket også er blevet et krav for disse landes optagelse i EU. Der er ingen tvivl om, at fastholdelsen af de høje miljøkrav til ansøgerlandene vil medføre en forbedret miljøtilstand og helbredstilstand ikke blot i ansøgerlandene men også samlet for hele Europa. Miljøsamarbejdet med de tidligere Sovjetrepublikker og især Rusland samt med landene i Vestbalkan har yderligere bidraget hertil.

Den danske miljøstøtte til Østeuropa startede i 1991 og kunne derfor fejre 10 års jubilæum i 2001. Fra 1991 til og med 2001 har Danmark støttet mere end 1400 projekter i Østeuropa. Den støtte, der er gået til ansøgerlandene - hvilket er størsteparten - har været rettet mod at hjælpe landene i deres optagelsesforhandlinger. Der har gennem årene bl.a. været brug for eksperter i miljølovgivning og i etablering af administrative systemer, økonomer til analyser af finansieringsmuligheder for miljøinfrastruktur, ingeniører til at designe spildevandsanlæg og entreprenører til at opføre disse og endelig for leverandører af miljøudstyr. Det har alt sammen været med til at bringe landene derhen, hvor de er i dag på miljøområdet.

I slutningen af 2001 blev der igangsat en analyse af den samlede danske Øststøtte, herunder også Miljøstøtten. Analysen mundede ud i en ny strategi for den danske øststøtte i årene 2002 og 2003. Den samlede ramme for nye øststøtteprojekter blev fastsat til 1,1 mia. kr. i 2002 og 2003, heraf 700 mio. til miljøstøtte.

Årsagen til at strategien kun dækker to år, er som nævnt, at en række central- og østeuropæiske lande forventes optaget i EU i 2004. Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af den internationale indsats efter 2003 i løbet af efteråret 2002-foråret 2003.

2 Kommentar

Af formanden for Den Rådgivende Komité fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

I kalenderåret 2001 fortsatte den danske miljøstøtte til de østeuropæiske lande og visse lande i det tidligere Sovjetunionen på et relativt højt niveau.

Man kunne her glæde sig over, at udarbejdelsen af landeprogrammer spillede en stadig større rolle for kanaliseringen af støtten. Herved blev modtagerlandene draget tættere ind i prioriteringen af, hvilke formål der skulle nyde godt af de beløb, der blev stillet til rådighed. På denne måde øges mulighederne tillige for, at enkeltprojekter kan spredes til andre områder af den nationale økonomi.

Komiteen har haft lejlighed til at konstatere dette fra konkrete projekter – heriblandt det ofte omtalte geotermiske projekt i Zakopane i Polen. Man har endvidere gennem uafhængige vurderinger fortsat kunnet have tillid til, at administrationen af støtten er tilfredsstillende.

I foråret 2002 traf regeringen beslutning om en omfattende beskæring af nye bevillinger til den bilaterale støtte til østlandene – tildels ud fra synspunktet om, at en større del af landene formodes at blive medlemmer af EU i løbet af et par år.

Dette medfører en væsentlig ændring i udformningen af støtten, som dog stadig styres af den oprindelige målsætning.

3 Effekter af dansk støtte

På vej mod udvidelsen – også på miljøområdet.

Samtlige lande gjorde væsentlige fremskridt i 2001 i forhold til opfyldelse af EU´s miljøacquis. De særlige fremskridtsrapporter, som Kommissionen udgiver en gang om året redegør mere detaljeret herfor. Sammenfattende for ansøgerlandenes fremskridt i 2001 fremhæves fra EU´s side behovet for yderligere at styrke landenes kapacitet indenfor administration, monitorering og håndhævelse, særligt indenfor områderne affald, vand, IPPC og kemikalieområdet. Hertil kommer et tilsvarende stort behov for at styrke landenes kapacitet til administration af projektprogrammering og projektforberedelse, projektstyring og –kontrol, både hvad angår de igangværende førtiltrædelsesinstrumenter og fremtidige strukturfondsmidler.

Med udgangen af 2001 er miljøkapitlet nu foreløbigt lukket for otte af de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande. Kun Rumænien og Bulgarien udestår. At et kapitel lukkes, betyder, at der ikke vurderes at være behov for flere forhandlinger. Et kapitel er alene foreløbigt lukket eftersom "intet kapitel er lukket før alle kapitler er lukkede". Lukning betyder derimod ikke, som ofte misforstået, at landene allerede i realiteten lever op til kravene og håndhæver disse, eller er i stand til konkret af følge op på overgangsordningerne.

Overgangsordninger er forhandlet efter devisen "begrænset i tid og omfang". EU har understreget fra første færd, at overgangsordninger ikke ville kunne forhandles på transposition (i modsætning til implementering), på rammelovgivning indenfor luft, vand, affald, VVM og adgang til miljøoplysninger, naturbeskyttelse og al produktrelateret miljølovgivning omfattet af Indre Markeds-reglerne.

Overgangsordninger har derimod været overvejet og forhandlet, eksempelvis hvis der er store investeringer forbundet med infrastrukturprojekter, f.eks. til opfyldelse af byspildevandsdirektivet. Overgangsordninger har i hvert enkelt tilfælde skulle begrundes ved hjælp af detaljerede implementeringsplaner med tids- og finansieringsplaner.

For de lande, hvor miljøkapitlet er foreløbigt afsluttet, gælder, at der er indgået overgangsordninger indenfor en række konkrete direktiver, som indebærer, at landene indenfor en horisont på typisk 5-10 år skal opfylde disse krav. Der er tale om 2-9 overgangsordninger pr. land alt efter de nationale forhold. Disse omfatter særligt de investeringstunge direktiver og særligt administrativt komplicerede direktiver.

En lang række investeringer og forberedelser til sådanne skal stadig udføres, hvis landene skal leve op til de forhandlede overgangsordninger. Her er både EU´s førtiltrædelsesprogrammer, primært ISPA og PHARE, vigtige instrumenter, der står til rådighed for landene med projektmidler til gennemførelse af store miljøinfrastrukturprojekter og projekter til styrkelse af den administrative kapacitet på miljøområdet. 2001 har dog vist, at en hurtigere og mere smidig administration af især ISPA-midlerne vil være en forudsætning for, at landene kan opfylde deres overgangsordninger til tiden. Det står allerede nu klart, at landene har væsentlige problemer med manglende kapacitet til effektiv projektforberedelse, før end det er muligt for alvor at få den fulde gavn af ISPAs førtiltrædelses-midler.

Med udgangen af 2001 må det stadig understreges, at landene stadig mangler en stor indsats på det administrative område, bl.a. med hensyn til at reformere eksisterende eller skabe nye institutioner til at håndhæve den nye nationale miljølovgivning, der gennemfører EU´s regler. EU-Kommissionen har derfor besluttet primo 2002 at iværksætte en række Peer Reviews på miljøområdet for detaljeret at kunne undersøge de fortsatte problemer med hensyn til implementeringen af EU´s miljøacquis. Konklusionerne herfra vil senere indgå i Kommissionens 2002 Regular Reports.

Formålet med Peer Reviews er primært at fastslå den administrative styrke til at gennemføre EU´s miljøacquis, mere end at måle graden af gennemført lovgivning eller størrelsen af investeringsbehovene i landene. De områder, der på forhånd er udpeget som vanskelige områder for samtlige lande, er særligt det lokale niveau, affaldshåndtering og IPPC-godkendelser. Peer reviews skal således være medvirkende til at målrette EU´s eksisterende støtteprogrammer yderligere til de landespecifikke behov, herunder give guidance til de bilaterale donorer på miljøområdet om disse.

Danmark har i de sidste 10 år støttet og gennemført projekter i 15 central- og østeuropæiske lande indenfor luftforurening, vandmiljø, affald, natur og offentlig administration. Den samlede støtte fra Danmark har udgjort ca. 3,3 mia. kr. Inden for vandmiljø er der gennemført 400 projekter til et beløb på 1,4 mia.kr, hvor 80% er gået til investeringsprojekter. Miljøstøtteordningen har finansieret rapporten "Danish Support to Improved Water Quality in Central and Eastern Europe 1991-2001, hvori COWI har undersøgt effekterne af de danske projekter inden for vandmiljø. De følgende afsnit stammer fra rapporten.

Støtteordningen har medvirket til planlægning og identificering af vand og spildevandsprojekter i østeuropæiske storbyer som Skt. Petersborg, Kaliningrad, Vilnius, Kiev, Warszawa og Wroclaw. I 35 byer er vandforsyningen blevet forbedret, og sammen med en forbedring af grundvandskvaliteten har over 800.000 østeuropæere haft nytte af investeringer i dansk udstyr til vandforsyning.

Indenfor spildevand er der bygget nye eller forbedret eksisterende renseanlæg i 120 byer med en samlet reduktion i udledningen af organisk stof på 60.000 tons/år, kvælstof på 17.000 tons/år og fosfor 2.500 tons/år. Udledningen er således reduceret med, hvad der svarer til forureningen fra ca. 3-4 mio. mennesker. Reduktion i udledning af kvælstof er af samme størrelsesorden som reduktion i udledning fra danske renseanlæg under den første Vandmiljøplan fra 1987-1995, men til ca. 1/3 af omkostningen i Danmark ( 360 kr . pr. kg. fjernet kvælstof i vandmiljøplanen sammenholdt med 135 kr. kg. fjernet kvælstof i de støttede projekter). På grund af den store medfinansiering på projekterne har det danske bidrag til kvælstoffjernelsen i Central- og Østeuropa i gennemsnit været 22 kr/kg fjernet kvælstof/år. Støtten til renseanlæg har også medført en reduceret udledning af tungmetaller med over 100 tons/år.

De dansk-støttede projekter har bidraget væsentligt til forbedring af Østersøens tilstand i henhold til den overvågning der gennemføres af Helsinki kommissionen (HELCOM).

Indenfor kloakrenovering og renere teknologi på industrier er gennemført en række projekter, der har demonstreret danske metoder og udstyrs effektivitet i forbindelse med miljøbeskyttelse. 20-30 km kloakledning er blevet renoveret som demonstrationsprojekter for dansk miljøteknologi i CEE. Inden for 10 forskellige industribrancher blev vandforbruget reduceret med op til 90%, udledning af organisk stof og tungmetaller ligeledes reduceret med 90 % og kvælstof med 50%. Endelig har de 10 års støtte også indeholdt støtte til bedre overvågning af vandmiljøet samt forbedret kontrol med olieforureningen i Østersøen. Miljøstøtten har været en væsentlig katalysator for de lande i Central- og Østeuropa, der søger optagelse i EU. Øststøtten har støttet tilpasning af den nationale miljølovgivning i ansøgerlandene til EUs direktiver på vandområdet, en forudsætning for optagelse i EU. En meget vigtig funktion for Øststøtten har været at holde gang i optagelsesprocessen ved at stille ekspertise til rådighed, når der har været tekniske problemer i forhold til låntagning fra forskellige finansieringsinstitutioner. Et eksempel på dette er udarbejdelse af definitioner og forberedelse af store miljøinvesteringer for at tilfredsstille de internationale bankers krav. For 65 byers vedkommende er ansøgningen om EU støtte til vandmiljøprojekter forberedt med dansk støtte.

Den danske støtte til investeringer på vandområdet på 0,9 mia. kr. har ført til en samlet investering på 5,4 mia. kr.. F.eks. har Polen betalt op mod 90% selv af investeringerne i de dansk støttede projekter. Dette tages som et udtryk for, at det er lykkedes for den danske miljøstøtte at få sat miljø højt på dagsordenen både nationalt og lokalt. En bred folkelig opbakning bag miljøprojekter er nødvendig, hvor begrænsede midler skal prioriteres. Desuden skal mange investeringer finansieres gennem brugerbetaling og derfor er det vigtigt at sikre både evnen og viljen til at betale vandregningen.

Ca. 150 virksomheder har leveret udstyr og ekspertise til vandmiljøprojekterne. En afledt effekt af miljøstøtten har været at en lang række danske virksomheder i dag har etableret en voksende forretning på det central- og østeuropæiske marked. Større virksomheder indenfor både industri og miljørådgivning har etableret sig med datterselskaber i et eller flere af de central- og østeuropæiske lande. For år 2000 skønnes den samlede omsætning på det central og østeuropæiske marked for danske virksomheder at være i størrelsesordenen 2 mia. kr. Dette niveau er nået indenfor en 10 års periode.

Dansk knowhow

Den danske vandmiljøplan har medvirket til udvikling af udstyr og teknologier til bedst mulig rensning af spildevandet og beskyttelse af grundvandet. En anden væsentlig gevinst har været de teknologiske nyskabelser, som har givet danske firmaer et stort eksportpotentiale på det internationale marked. I 1998 eksporterede danske firmaer for mere end EUR 270 mio. alene indenfor vandsektoren. Omkring 12% af den danske eksport af produkter indenfor vandsektoren gik til central- og østeuropæiske lande (CEEC). Ud af den totale eksport af rådgivningsydelser gik ca. 36% til CEEC.

Ca. 80 forskellige firmaer og offentlige institutioner har udført de 400 vandmiljøprojekter under Miljøstøtteordningen til Østeuropa. Herudover har et tilsvarende antal underleverandører været involveret.

I slutningen af 1990erne konkluderede OECD ved en vurdering af den danske miljøpolitik, at denne på ingen måde havde en negativ effekt på hverken Danmarks økonomiske vækst eller internationale konkurrenceevne. Tværtimod konkluderede OECD, at miljøbeskyttelse er en vigtig faktor i salgsfremstød for dansk industri.

I 1998 blev værdien af eksport af udstyr inden for vandsektoren beregnet til mere end EUR 220 mio. svarende til 0,5% af Danmarks totale eksport i 1998. Eksporten til CEEC er fremmet via projekter støttet af Miljøstøtteordningen til Østeuropa. I begyndelsen af 1990erne var stort set al eksport til CEEC donorfinansieret. Op gennem 1990erne har en del danske firmaer øget eksporten samtidig med, at de har reduceret afhængigheden af danske donorprojekter. Danske produkter eksporteres i dag til projekter finansieret ved hjælp af henholdsvis lokal og international støtte.

Typer af udstyr

Eksporten af udstyr indenfor vandforsyning har hovedsageligt bestået af grundvandspumper, ventiler, styringssystemer for grundvandsforsyning, samt udstyr til vandværker og rehabilitering af ledningssystemer. Indenfor spildevand har eksporten af udstyr omfattet online overvågningssystemer, ventiler, pumper og luftningsudstyr til renseanlæg, slamafvandingsudstyr, renseanlæg i totalentreprise, automatiske styringssystemer og kloakfornyelse.

Projekter indenfor renere teknologi i industrisektoren har omfattet eksport af installationer til nedsættelse af vandforbruget og forskelligt udstyr til nedsættelse af ressourceforbrug tilpasset den individuelle produktionstype. Eksporten af produkter har også omfattet en forbedring af arbejdsmiljøet.

Den danske eksport af udstyr indenfor recipientovervågning har inkluderet systemer til automatisk vandkvalitetsovervågning af floder såvel som kystnære farvande, miljøinformationssystemer, modelleringsprogrammer, laboratorieudstyr og udstyr til naturbeskyttelse.

Der er eksporteret udstyr til bekæmpelse af marine olieudslip, herunder skibe, spærringer og udstyr til opsamling af olie. Eksporten har også omfattet udstyr til forbedring af modtagefaciliteter for skibsaffald, herunder pumper og tanke.

Rådgivningsydelser

Et bredt udvalg af danske konsulentvirksomheder og institutter eksporterer i dag rådgivningsydelser til vandsektoren.

Den danske miljøstøtte har medvirket til en udbygning af danske konsulentvirksomheders ekspertise indenfor arbejdet med miljøproblemer på CEEC markedet. Samtidig har dette forberedt dem på deltagelse i den fremtidige internationale konkurrence.

Den totale omsætning indenfor vandprojekter på CEEC markedet steg for medlemmer af FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) fra næsten ingenting i 1990 til over EUR 40 mio. i år 2000. Heraf 35% fra projekter finansieret af Miljøstøtteordningen til Østeuropa.

Den danske indsats indenfor geotermi i Østeuropa

En integreret del af Miljøstyrelsens støtte til Central- og Østeuropa har været at promovere overførsel af miljøviden og miljøbeskyttelsesteknologi fra Danmark til landene, der samarbejdes med. Indsatsen og erfaringerne som danske geotermieksperter har genereret, har vist sig at være meget nyttig i adskillige lande i Central- og Østeuropa, hvor geotermi er blevet tilsluttet fjernvarmesystemer.

Geotermi handler om at udnytte varmen fra jordens indre. Geotermisk energi er varme fra jorden. Denne varme er ikke ensartet spredt over jordens overflade, men geotermiske energipotentialer findes i de fleste verdensdele. Typisk stiger temperaturen med tre grader for hver gang, man kommer 100 meter længere ned i undergrunden. Der findes varmt vand næsten overalt, men en rentabel produktion af varmen fra vandet kræver en gunstig kombination af vandførende lag og et godt afsætningsgrundlag – typisk et større fjernvarmenet. Når mulighederne er til stede, er der både god økonomi og stor bæredygtighed i energiformen. I Island er man f. eks. langt fremme, og 90 % af husstandene opvarmes via geotermisk varme.

De vigtigste miljømæssige fordele er, at omgivelserne spares for udledninger af CO₂ , SO₂ og NO_x, som følger med en traditionel varmeproduktion baseret på de fossile brændsler kul, olie og i mindre grad naturgas. Forurening med disse stoffer indebærer både regionale og globale miljøproblemer, som syreregn og forøget drivhuseffekt. Hvor stor reduktionen bliver, afhænger af, hvordan fjernvarmen ellers ville blive produceret. I mange af de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa er fjernvarmeproduktionen i væsentlig grad baseret på mazut, som er en uraffineret tung fyringsolie, som forurener langt mere end traditionel fyringsolie, bl. a. på grund af et højt svovlindhold.

I løbet af de sidste ni år har Miljøstyrelsen initieret og medfinansieret 6 geotermiske energiprojekter i Central og Østeuropa. Projekterne har været i  hhv. Pyrzyce (vestlige del af Polen), Zakopane (sydlige del af Polen), Klaipeda (Litauen), Ziad nad Hronum og Kosice (Slovakiet) og i Decin (Tjekkiet). I alt har Miljøstyrelsen investeret mere end 72 mio. kr. i geotermiske projekter i Øst- og Centraleuropa, som igen har genereret medfinansiering på 1,184 mia. kr. fra internationale finansieringsinstitutioner og nationale kilder. Dette forventes at give reducerede CO₂ emissioner på op til 427.900 tons/år.

Siden ulykken på Tjernobylværket i 1986 – og med fornyet styrke efter Sovjetunionens opløsning med de oplysninger, der kom frem om den manglende sikkerhed på de tidligere sovjetiske atomkraftværker - har der fra dansk side været et stærkt ønske om at få lukket de usikre atomkraftværker i Østeuropa. De højest prioriterede værker har i denne forbindelse naturligvis været selve Tjernobylværket og Ignalinaværket, der er verdens største atomkraftværk af den særligt usikre RBMK-type, som også anvendtes i Tjernobyl.

Danmark var ikke alene om at være bekymret over den nukleare sikkerhed i Østeuropa. G7-landene vedtog således ved deres møde i München i 1992 en erklæring om, at G7 fandt, at to typer reaktorer i det tidligere Sovjetunionen er af en så usikker konstruktion, at de ikke med rimelighed kan opgraderes til vestlig sikkerhedsstandard og derfor burde lukkes snarest muligt. Den ene type reaktor er RBMK-reaktoren, kendt fra Tjernobyl og Ignalina. Den anden type er den ældste af VVER-reaktorerne, den såkaldte model 440/230.

I ansøgerlandene til EU findes disse ikke-opgraderbare reaktortyper i Litauen (Ignalina), i Slovakiet (Bohunice) og i Bulgarien (Kozloduy). I Ukraine ligger Tjernobylværket med 4 RBMK reaktorer, og i Rusland er der RBMK-reaktorer på Sosnovy Bor 1/2/3/4, Smolensk 1/2/3 og Kursk 1/2/3/4, og VVER 440/230 reaktorer på Kola 1/2 og Novovoronezh.

På baggrund af den økonomiske og politiske situation i atomkraftværkernes hjemlande og den manglende forståelse for den fare, der er forbundet med driften af værkerne, er det forbundet med store vanskeligheder at overbevise landenes regeringer om nødvendigheden af nedlukninger. Landene har bl.a. anført de nævnte omkostninger forbundet med lukningerne som værende så store, at lukninger ville være økonomisk umulige at gennemføre. Da der er tale om suveræne stater, der ikke er bundet effektivt af internationale konventioner, har det ikke tidligere været muligt at komme igennem med de danske synspunkter.

I praksis har den danske politik på området derfor været i et dilemma mellem ønsket om at støtte øjeblikkelige sikkerhedsforbedringer på værkerne og den mulige forlængelse af værkernes levetid, som sådanne sikkerhedsforbedringer ville betyde. Resultatet har været, at der er blevet givet støtte til mere kortsigtede sikkerhedsforbedringer, dels bilateralt gennem Miljøstøtteordningen for Østeuropa og gennem sektorprogrammet for nuklear sikkerhed under Beredskabsstyrelsen, dels multilateralt via Miljøstøtteordningen for Østeuropa gennem Nuclear Safety Account under den europæiske udviklingsbank, EBRD. Støtten til disse sikkerhedsforbedringer er blevet givet med den klare risiko, at den kunne resultere i en forlængelse af værkernes levetid.

Ansøgningerne om optagelse i EU fra 10 østeuropæiske lande, herunder Litauen, Slovakiet og Bulgarien, der hver har adskillige ikkeopgraderbare atomreaktorer, gav forhandlingerne om værkernes fremtid en ny dimension for disse lande. Drøftelserne omkring lukning blev et væsentligt element i landenes optagelsesforhandlinger.

Danmark støttede særligt forhandlingerne om lukning af Ignalinaværket med et tilsagn om en samlet støtte til en eventuelt nyoprettet fond og til relaterede projekter til støtte for den nødvendige omstrukturering af den litauiske energisektor med et samlet beløb på 120 mio. kr. Denne danske indsats vurderes at have været medvirkende til, at forhandlingerne kunne afsluttes med et positivt resultat. Litauen har herefter meddelt EU-Kommissionen, at man lukker Ignalinaværkets to RBMK-reaktorer.

For så vidt angår Bohunice-værket i Slovakiet og Kozloduy-værket i Bulgarien tilkendegav de to landes regeringer ligeledes i forbindelse med forhandlingerne om optagelse i EU, at de ville lukke VVER 440/230 reaktorerne, i alt 6 reaktorer, på disse værker. EU og en række andre lande, herunder Danmark tilkendegav herefter at ville støtte de to decommisioningfonde under EBRD, der skulle støtte lukningerne. Den danske støtte er på 12 mio. DKK til hver af de to fonde.

I 2001 oprettedes således tre fonde for nedlukninger af de usikre atomreaktorer i Litauen, Slovakiet og Bulgarien under betegnelsen henholdsvis Ignalina, Bohunice og Kozloduy International Decommissioning Fond, hvor EBRD administrerer fondenes aktiviteter under ledelse af indskyderråd, hvor Danmark sidder i alle tre råd.

For så vidt angår Tjernobylværket var Ukraine bundet af den internationale aftale Memorandum of Understanding, der indeholdt en samtidig aftale om lukning af værket inden udgangen af år 2000, långivning til færdiggørelse af 2 halvfærdige atomreaktorer i Ukraine med EU og EBRD midler, samt oprettelse af en international støttefond til oprydning og sikring af den i 1986 udbrændte reaktor på Tjernobyl, bl.a. ved bygningen af en Sarkofag henover den udbrændte reaktor. Chernobyl Shelter Fund (CSF) blev oprettet i 1997 og har modtaget indskud fra Miljøstøtteordningen på 18.5 mio. kr. i 1997 og ligeledes på 18.5 mio. kr. i 2001. De danske indskud blev givet med den klare tilkendegivelse, at det forudsattes, at Ukraine ville lukke Tjernobylværket senest med udgangen af år 2000.

Den 15. december 2000 lukkede Ukraine så endeligt den sidste reaktor på Tjernobyl. For Ukraines vedkommende skal beslutningen om endelig lukning ses i lyset af, at færdiggørelsen af arbejdet med sikring af Sarkofagen krævede fornyet international økonomisk støtte, og at der allerede i forbindelse med den første indsamling krævedes tilsagn om lukning af værket i år 2000.

Danmark har i perioden 1991-2001 støttet den nukleare sektor både bilateralt og multilateralt ud over den multilaterale støtte, der gives som medlem af EU. Den bilaterale støtte er blevet givet som støtte til enkeltprojekter under Beredskabsstyrelsens nukleare sektorprogram for i alt ca. 104 mio. kr., samt i mindre omfang under Miljøstøtteordningen for Østeuropa, hvor der er givet støtte til enkelt-projekter på i alt ca. 17 mio. kr. Den multilaterale støtte (fra Miljøstøtteordningen) er blevet givet til Nuclear Safety Account og Chernobyl Shelter Fond på henholdsvis 31 mio. kr. og 18 mio. kr. Den samlede støtte har således været på ca. 170 mio. kr. i perioden 1991-1999.

Dertil kommer "Den Nukleare Pakke" for 2001, hvor der er givet i alt 65,5 mio. kr, samt tilsagnet til Litauen om at støtte aktiviteter i forbindelse med lukningen af Ignalina-værket med yderligere ca. 100 mio. DKK, der vil blive gennemført i tiden frem til omkring Litauens forventede optagelse i EU i år 2004.

Som en foreløbig konklusion på den danske støtte til forbedring af danskernes sikkerhed mod faren fra usikre østeuropæiske atomkraftværker er der således vedtaget støtte for et samlet beløb på 332.5 mio. DKK. Der er således tale om et meget væsentligt beløb, men til gengæld er der opnået meget store resultater i form af tilsagn om lukning af de atomreaktorer, der stod højest på den danske ønskeseddel.

Ud over indsatsen på atomkraftværkerne har Miljøstøtteordningen for Østeuropa støttet en række projekter til fjernelse af radioaktive strømkilder, de såkaldte RITEC-generatorer, der er baserede på en radioaktiv Sr.90 kilde, på fyrtårn i Østersøen.

Der er her gennemført et projekt, der fjernede 15 sådanne RITEC-generatorer på 5 fyrtårne i Letland og Estland. De 15 generatorer blev fjernet af den russiske flåde, der havde installeret dem, mens det danske projekt bestod i opstilling af moderne lavenergibaseret fyrtårnsteknologi.

Et tilsvarende projekt er startet på 75 fyrtårne i indsejl ingen til Skt. Petersborg og Kaliningrad, hvor der hidtil er opstillet alternative lyskilder. Fortsættelsen af projektet afventer den russiske flådes godkendelse af disse testfyr og fjernelsen af RITEC-generatorerne.

Der er i 2001 givet støtte til at forberede et større internationalt projekt med det formål at fjerne op til 400 RITEC-generatorer i Den Nordlige Søvej nord om Rusland og erstatte dem med lignende tekniske løsninger som i Østersøen.

4 Status over sektorintegreret miljøindsats

I maj 1997 vedtog regeringen en overordnet strategi for øststøtten med særlig vægt på Østersøen. Ifølge denne skal en del af miljøstøtten til Østeuropa leveres af danske sektorministerier/styrelser til støtte for gennemførelsen af en del af Baltisk Agenda 21 og til forberedelse af EU medlemsskab i de tidligere østlande i Østersøregionen.

Baltisk Agenda 21

Baltisk Agenda 21 er den første regionale Agenda 21 til opfølgning af Rio-konferencen. Det var Østersøregionens statsministre, der på et møde i Visby i maj 1996 besluttede, at den skulle udarbejdes. Beslutningen blev tiltrådt på Østersørådets møde i Kalmar i juni 1996, og miljøministrene vedtog en deklaration med de nærmere detaljer om en Baltisk Agenda 21 i Saltsjöbaden i oktober samme år.

Grundtanken i Baltisk Agenda 21 er, at samfundssektorer af økonomisk betydning skal påtage sig et ansvar for, at udvikling og økonomisk vækst sker på et mere bæredygtigt grundlag end hidtil i den regionale udviklingsproces. Miljøforpligtelsen skal integreres i den økonomiske og politiske udvikling i industri-, energi-, landbrugs-, fiskeri-, skovbrugs-, transport- og turistsektoren.

I det videre arbejde med Baltisk Agenda 21 har disse sektorer haft ansvaret for fastsættelse af mål for en bæredygtig udvikling inden for deres egen sektor og for udarbejdelsen af sektorhandlingsplaner, ligesom de har ansvaret for gennemførelsen.

Den følgende gennemgang af sektorernes handlingsplaner omfatter ikke skovbrugssektoren, hvis handlingsplan bl.a. støttes af Miljøstyrelsens miljøstøtte til Østeuropa.

Handlingsplanen for industri er rettet mod:

	Forbedring af rammerne for erhvervsvirksomhederne gennem udvikling af økonomiske incitamenter, der forbedrer miljøforvaltningen i industrien; harmonisering af den industrirelaterede lovgivning og herunder arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed; gennemførelse af internationale konventioner og aftaler af betydning for en bæredygtig udvikling inden for Østersø-regionen.
	Udvikling af økoeffektive virkemidler for de forskellige brancher; gennemførelse af miljøstyringssystemer; inddragelse af miljøfaktorer i alle former for aktiviteter og rapportering.
	Udvidet og forbedret samarbejde om forskning og udvikling samt overførelse af viden og teknologi inden for Østersø-regionen.

Handlingsplanen for energi er rettet mod:

	Styrkelse af samarbejdet mellem myndigheder.
	Forøgelse af vedvarende energi og fremme af forøget energieffektivitet og energibesparelser.
	Samarbejde om forskning og udvikling.

Handlingsplanen for landbrug er rettet mod:

	Undervisning og uddannelse.
	Udvikling af et »Virtual Research Institute« for bæredygtigt landbrug på grundlag af den allerede eksisterende NOVABOVA i Østersøområdet.
	Udarbejdelse og gennemførelse af agro-miljømæssig lovgivning og politik.

Handlingsplanen for fiskeri er rettet mod:

	Udvikling af langsigtede strategier for de vigtigste fiskebestande: Torsk, laks, sild og brisling.
	Retablering af tilholdssteder, der er vigtige for fisk og fiskeri i indre farvande.
	Skabelse af bæredygtigt aquakultur.

Handlingsplanen for transport er rettet mod:

	Gennemførelse af et projekt om udvikling af retningslinier, kriterier og anbefalinger for infrastrukturinvesteringer i et bæredygtigt transportsystem.
	Tilvejebringelse og styrkelse af samarbejdet mellem regeringerne om mere rationel godstransport, især ved at forbedre jernbane- og skibsforbindelserne.
	Udvikling af regionale strategier, der støtter en bæredygtig søtransport.

Handlingsplanen for turisme er rettet mod:

	Lovgivning vedrørende bæredygtig udvikling og turisme.
	Miljøstyringssystemer og udvikling af kontrolmetoder i turistbranchen.

Sektorernes mål og handlingsplaner for en bæredygtigt udvikling samt planerne for det videre arbejde med Baltisk Agenda 21 blev tiltrådte af Østersørådet i juni 1998.

Sektorintegreret miljøindsats – hvilke lande

Den sektorintegrerede miljøindsats blev påbegyndt i 1998, hvor den afløste den tidligere miljørelaterede sektorbistand. Den sektorintegrerede miljøindsats finder sted i Estland, Letland, Litauen, Polen og de Østersønære russiske regioner Skt. Petersborg og Kaliningrad.

Ud over gennemførelsen af Baltisk Agenda 21 skal indsatsen støtte processen mod EU-medlemskab i de 4 ansøgerlande, Estland, Letland, Litauen og Polen. Der lægges endvidere vægt på, at indsatsen supplerer anden donorbistand.

– bevilling i 2001

Folketinget bevilgede 202 mio.kr. over finansloven for 2001, der blev fordelt på 8 ministerier/styrelser til en indsats over tre år. Fordelingen og forbrug i 2001 fremgår af tabellen.

Tabel 1.
Fordeling 2001 bevilling i mio.kr.

Se her!

Erhvervsfremmestyrelsen bidrog til gennemførelsen af handlingsplanen for industri gennem det erhvervsrelaterede miljøprogram, der sigter mod at gøre det østeuropæiske erhvervsliv konkurrencedygtigt ved efterlevelse af internationale miljøstandarder samtidig med at en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling sikres. Projekterne omhandler miljøstyring på udvalgte industrigrene, med øget vægt på aktiviteter vedrørende IPPC-direktivet og renere teknologi. Erhvervsfremmestyrelsen har arbejdet med forskellige industrier inden for f.eks. fødevarer, medicin, elektronik, trævarer, metal, tekstil og trykkerier i de Baltiske lande samt Polen og de russiske områder. I 2001 er fødevaresektoren og den maritime sektor blevet inddraget i programmet.

Rammeprogrammet fra det daværende Arbejdsministeriet er målrettet mod institutions- og kapacitetsopbygning indenfor arbejdsmiljø, miljøuddannelse og beskæftigelse. Dette betyder, at aktiviteterne er koncentreret om træning, overførsel af erfaringer, håndhævelse af lovgivning, herunder EU-lovgivning samt implementering af love, regler standarder m.v. bl.a. via inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

I Energistyrelsens program blev der fokuseret på energieffektivisering inden for energiproduktion og -forsyning, institutionel udvikling samt omlægning til mindre forurenende og vedvarende energikilder samt energibesparelser i industri, offentlige bygninger og boliger. I samarbejde med Miljøstyrelsen blev der endvidere ydet en særlig indsats i Litauen omkring afvikling af Ignalina kernekraftværket. Der er i programmet lagt større vægt på samspil med finansieringsinstitutioner og relationer til opfyldelse af Klimakonventionen samt fastholdelse af EU-approximeringsaspektet.

I det daværende By- og Boligministeriets program blev der fokuseret på energieffektivisering i bygninger med udgangspunkt i slutbrugerne. De konkrete projekter rettede sig både mod institutionsopbygning og lovgivningsmæssige aspekter gennem f.eks. tilpasning af standarder, og direkte mod slutbrugerne gennem rådgivning og informationer om energieffektiviserende tiltag.

Beredskabsstyrelsens program støttede etablering af et varslingssystem i tilfælde af uheld på atomkraftværker, herunder civilt beredskab, risikostyring og komponenter til uddannelse af instruktører.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bidrog til gennemførelsen af handlingsplanen for landbrugssektoren. Programmet indeholdt projekter omkring nitratforurening, pesticidanvendelse, destruktionsanstalter, økologisk landbrug og miljøstyring af konventionelt landbrug samt bæredygtige fangstredskaber, miljøstyring på fiskefabrikker og dambrug. Der er i 2001 lagt større vægt på EU-approximeringsprocessen (EU’s SAPARD og ISPA-programmer).

Trafikministeriet har i 2001 tilrettelagt sin indsats omkring risikovurdering og risikostyring i havne, risikoanalyser, kontrol, sikkerhedsrådgivning ved transport af farligt gods, et cykelrute netværk, computerprogrammer og –modeller til brug for analyser af miljøkonsekvenser af vejprojekter (VVM i henhold til EU Direktiv 97/11), tilpasning af miljøstatistikker i henhold til EUROSTAT samt teknisk og miljømæssig evaluering af diesel lokomotiver og etablering af deponier og rensning af forurenet ballast og jord.

Programforslag til sektorintegreret miljøindsats udvikles i et samarbejde mellem sektorministerier i Danmark og modtagerlandene.

Programmernes miljøindhold skal godkendes af modtagerlandets miljøministerium og af Miljøstyrelsen efter samråd med den Rådgivende Komité for miljøstøtte til Østeuropa.

– støttefunktioner

De danske ambassader i modtagerlandene rådgiver sektorministerierne om lokale forhold. Miljøstyrelsen koordinerer indsatsen og står for kontakten til modtagelandenes miljøministerier.

5 Generelt om bevillingen

Der blev i 2001 givet tilsagn om tilskud til 248 projekter for et samlet beløb på 631 mill. kr. Der har været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 532 mill. kr., jf. figur 1.

Figur 1.
Antal nye projekter 1998-2001

I henhold til regeringens overordnede strategi for Øststøtten fra 1997 blev der lagt særligt vægt på at yde støtte til Østersøregionen, som har modtaget 51 pct. af den samlede støtte til Østeuropa, jf. figur 2.

Figur 2.
Geografisk fordeling af tilsagn. Procentvis fordeling 2001

Der blev således i 2001 iværksat projekter for 38 mill. kr. i Letland, 55 mill. kr. i Litauen, 32 mill. kr. i Estland, 63 mill. kr. i Polen og 81 mill. kr. i Rusland. I det øvrige Østeuropa blev der i 2001 især givet tilsagn til projekter i Rumænien (56 mill. kr.) og Ukraine (64 mill. kr.), mens der blev iværksat projekter for 41 mill. kr. i Tjekkiet og Slovakiet, for 35 mill. kr. i Bulgarien, for 22 mill. kr. i Moldova og for 42 mill. kr. på Balkan. De resterende 93 mill. kr. blev anvendt til tværgående aktiviteter, herunder ligeledes i Østersøregionen, bl.a. som tilskud til Nordisk Miljøinvesteringsfacilitet (NEFCO) samt regionale projekter.

Opgjort på indsatsområder tegnede vandområdet sig for ca. 31 pct. af indsatsen i 2001, jf. figur 3. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen i regi af den internationale aftale om Østersøen, Helsingforskonventionen og til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet.

Indsatsen på luftområdet, der tegnede sig for ca. 14 pct. i 2001, jf. figur 3, har ligledes til formål at begrænse den grænseoverskridende forurening samt at reducere udledningen af drivhusgasser. Heri indgår endvidere støtte til nedlukning af usikre atomkraftværker i Østeuropa. Indsatsen på affaldsområdet har bl.a. til formål at gøre op med «fortidens synder« i form af kemikaliedepoter m.v, og støtten til de institutionelle projekter skal især ses i lyset af EU-ansøgerlandenes forberedelse til optagelse i EU.

Indsatsen på naturressourceområdet retter sig mod naturbeskyttelse og forvaltning, bæredygtig skovdrift, miljøundervisning og naturformidling. I EU-ansøgerlandene retter støtten sig i høj grad mod implementering af EU-direktiver herunder Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne samt etableringen af det fælles Natura 2000 netværk af beskyttede naturområder. I både ansøger- og ikke-ansøgerlande er støtte til implementering af internationale konventioner på naturområdet prioriteret højt.

Figur 3.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling 1998-2001

Ved forvaltningen af Miljøstøtteordningen er der som nævnt lagt stor vægt på bistand til EU-ansøgerlandene i Østeuropa. Danmark støtter et stort antal investerings- såvel som institutionsopbygningsprojekter med fokus på implementering, inspektion og gennemførelse af EUs krav til ansøgerlandene på miljøområdet. Hovedparten af disse projekter falder ind under direktiverne om luft, vand, affald og industri, de såkaldte investeringstunge direktiver, samt naturdirektiverne.

Informationsaktiviteter om Miljøstøtteordningen var prioriteret højt i 2001. Der blev udarbejdet et nyt designkoncept for ordningen, der bla. blev brugt i udgivelsen af en række temarapporter og bøger om indsatsen i enkelte østeuropæiske lande. Endvidere afholdt Miljøstyrelsen en jubilæums- konference i anledning af 10-året for miljøstøtten til Østeuropa.

6 Miljøprojekter i Østeuropa

Fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud 2001 i mio. kr. til modtagerlande opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter, samt fordeling af tilskud til modtagerlande opdelt på indsatsområder fremgår af bilag 1

Miljøprojekter i Bulgarien

Miljøprojekter i Estland

Miljøprojekter i Hviderusland

Miljøprojekter i Letland

Miljøprojekter i Litauen

Miljøprojekter i Moldova

Miljøprojekter i Polen

Miljøprojekter i Rumænien

Miljøprojekter i Rusland

Miljøprojekter i Slovakiet

Miljøprojekter i Ukraine

Miljøprojekter på Balkan

Andre Miljøprojekter (Armenien, Georgien, Kazakhstan, Tjekkiet)

Tværgående projekter

Miljøprojekter i Bulgarien

I 2001 blev samarbejdet med Bulgarien intensiveret med igangsættelse af mange nye projektinitiativer samt ved udarbejdelse af et nyt landeprogram.

Programmet er 3-årigt og erstatter det hidtidige landeprogram. Der er i landeprogrammet lagt vægt på at øge støtten til EU tilnærmelsen samt at opnå store miljøgevinster. Der er fokuseret på to hovedsektorer, vand og affald. Desuden vil kontrol med forureningen fra industrien og energisektoren få fokus. Beskyttelse af natur- og biodiversitet har også for første gang i Bulgarien fået fokus. Sortehavsregionen er sammen med Sofiaregionen udvalgt som de to regionale indsatsområder, der vil få størst fokus.

Der blev i 2001 givet støtte til 14 projekter med et samlet dansk tilskud på 43,2 mio. DKK. I forhold til 2000 er der tale om mere end en fordobling af det samlede støttebeløb.

Indenfor hovedsektoren vand blev fire projekter støttet i 2001 dækkende mere end 25 % af den samlede danske bevilling. Den anden højt prioriterede sektor – affald, som dækker både husholdingsaffald, farligt affald og skibsgenereret olieholdigt affald, blev støttet med op til 33%.

Et af de springende punkter i forhold til at forbedre affaldshåndtering i Bulgarien og bringe denne på linie med EU’s miljøkrav er manglen på en regional planlægning og slutbehandling af affald. Derfor har Miljøstyrelsen støttet et større forberedelsesprojekt af 6 regionale affaldsdeponier til EU’s ISPA fond, hvorfra 60 mio. DKK er reserveret til Bulgarien. Fortsættelsen af et regionalt projekt i byerne Wratza og Mezdra har også fået fokus. Desuden er kapacitetsopbygning indenfor farligt affald igangsat, hvor der også forventes afsat mere end 50 mio. DKK til et kommende forbrændingsanlæg støttet af ISPA. Endelig er der sket forberedelser indenfor modtagelse og behandling af olieholdigt spildevand samt affald i havnebyen Varna.

På vandområdet er der igangsat forberedelse af EU’s vandrammedirektiv. Desuden er flere investeringsstudier til opgradering af EU krav på spildevandsanlæg igangsat i Sortehavsregionen, hvor det meste spildevand stadig ledes ubehandlet ud i havet. De konkrete projekter indenfor luftsektoren har udmøntet sig i EU approximering af IPPC direktivet - en opfølgning på et tidligere projekt, hvor 5 større virksomheder skulle opnå godkendelser. Desuden er et træningsprojekt etableret for det nye bulgarske energiministerium, hvor energibesparelser er hovedemnet.

På naturområdet blev forberedelsen til det første grønne projekt igangsat. Denne støtte er rettet mod implementeringen af EU’s-fugle og habitatdirektiver i Bulgarien og en udpegning af særligt betydningsfulde levesteder, det såkaldte NATURA 2000 netværk. Implementering forventes påbegyndt i 2002.

Herudover blev der i 2001 givet 12 mio. DKK til den såkaldte "Nedlukningsfond for Kozlodui Atomkraftværket". Fonden bestyres af EBRD, og midlerne fra fonden vil blive brugt til projekter, der skal hjælpe Bulgarien med en sikker nedlukning af atomkraftværket. investeringstunge direktiver, samt naturdirektiverne.

Informationsaktiviteter om Miljøstøtteordningen var prioriteret højt i 2001. Der blev udarbejdet et nyt designkoncept for ordningen, der bla. blev brugt i udgivelsen af en række temarapporter og bøger om indsatsen i enkelte østeuropæiske lande. Endvidere afholdt Miljøstyrelsen en jubilæums- konference i anledning af 10-året for miljøstøtten til Østeuropa.

Projekttitel	Improvement of solid waste management in Vratza and Mezdra - Stage II
Journalnummer	124/008-0062
Projektmodtager	Vratza og Mezdra kommuner
Projektansvarlig	COWI
Projektbeskrivelse	Et nyt regionalt affaldsdeponi er blevet etableret som resultat af et tidligere støttet projekt. Som led i samme projekt blev der også dannet et nyt fælleskommunalt affaldssamarbejde mellem de to kommuner om driften af affaldsdeponiet. For at sikre en bæredygtig og miljøsikker fortsat drift af deponiet – og hermed også den foretagne investering – og for at sikre en sammenhæng mellem affaldshåndteringen i de to kommuner Vratza og Mezdra og driften af deponiet, er det foreslået at videreføre projektet med en række aktiviteter, som bl.a. har følgende formål: At sikre en fremtidig miljøsikker drift af affaldsdeponiet ved at opsamle og transportere perkolat til et kommunalt renseanlæg At udforme en "overgangsplan/konditioneringsplan" som foreskrevet i EU’s affaldsdeponeringsdirektiv 199/31/EF At lukke det ukontrollerede deponi i Mezdra kommune At udforme en integreret regional affaldsplan for de to kommuner, som lever op til EU målsætninger og strategier på affaldsområdet At uddrage erfaringer indhøstet fra tidligere og nuværende forsøg/projekter om kildesortering i husholdninger At udvide og forbedre den nuværende indsamling af affald fra husholdninger i de to kommuner, så dækningsgraden for indsamling når op på 90%.
Miljøeffekt (forventet)	Opgøres detaljeret i inceptionsfasen
Tilskudsbeløb	DKK 6.050.000
Samlede omkostninger	DKK 10.610.000

Projekttitel	Six regional waste disposal sites in Bulgaria, ISPA project preparation
Journalnummer	124/008-0063
Projektmodtager	Det bulgarske miljøministerium
Projektansvarlig	COWI
Projektbeskrivelse	Ministry of Environment and Water (MoEW) i Bulgarien har ønsket støtte til at forbedre et foreliggende utilstrækkeligt udbudsmateriale for seks regionale affaldsdeponeringsanlæg samt en omlastestation. Der foreligger tilsagn fra EU om ISPA støtte på 60 milioner EUR, og entreprenørarbejdet skal være gennemført inden ultimo 2003. Den danske bistand til MoEW omfatter: gennemførsel af de nødvendige ændringer af detailprojekterne for de seks affaldsdeponeringsanlæg, dvs. omprojektering samt suppleringer; driftsinstruks for anlæggene indgår også. udarbejdelse af nye eller ændrede eksisterende udbudsdokumenter på basis af de ændrede detail-projekter - og således at udbuddet kan foretages efter FIDIC Red Book reglerne deltagelse i den tekniske vurdering af de indkomne tilbud.
Miljøeffekt (forventet)	Lukning af 113 gamle ukontrollerede lossepladser samt opbevaring af 430.000 m3 affald/år opfyldende EU krav.
Tilskudsbeløb	DKK 3.275.317
Samlede omkostninger	DKK 3.840.317

Projekttitel	Assistance on the implementation of the IPPC Directive in Bulgaria
Journalnummer	124/008-0064
Projektmodtager	Det bulgarske miljøministerium
Projektansvarlig	Carl Bro as
Projektbeskrivelse	Projektet er en forlængelse af det nuværende projekt "5 IPPC permits" under Miljøstøtteordningen. Et projekt som assisterer det bulgarske miljøministerum med at udarbejde fem integrerede miljøgodkendelser. Formålet med forlængelsen af projektet er at opgradere ministeriets færdigheder og kunnen, så det kan implementere IPPC direktivet i starten af 2003. Ministeriet har bedt Miljøstyrelsen om assistance på tre områder: IPPC bekendtgørelse Tre sektor specifikke godkendelsesvejledninger Investeringsplan Projektet er i overensstemmelse med landeprogrammet og Miljøstøtteordningens strategi. På kort sigt vil projektet bidrage til en succesrig implementering af IPPC direktivet, som er nødvendig for Bulgariens optagelse i EU. På længere sigt vil implementeringen af direktivet bidrage til en bedre miljøpræstation hos de store industrier i Bulgarien og dermed et bedre miljø.
Miljøeffekt (forventet)	Kan ikke opgøres i denne fase
Tilskudsbeløb	DKK 2.870.467
Samlede omkostninger	DKK 3.081.667

Miljøprojekter i Estland

Samarbejdet med Estland var i 2001 koncentreret om forberedelsen af Estlands optagelse i EU. Estland kunne i juni 2001 foreløbigt lukke optagelsesforhandlingerne om miljøkapitlet, men som senest påpeget af EU-Kommissionen i den periodiske rapport om Estlands fremskridt mod tiltrædelse fra november 2001 udestår der stadig en række meget store investeringer primært på områderne spildevand, drikkevand og affald. Den danske indsats var i 2001 fokuseret på netop disse områder.

Der er således ydet dansk støtte til oprydningen af et af Østeuropas største depoter for farligt affald, Sillamäe Radioactive Tailings Pond. Projektet omfatter stabilisering, udtørring og overdækning af den 33 ha store radioaktive dam, der ligger ud for byen Sillamäe på nordkysten af Estland. Projektet samfinansieres af Estland, EU, NEFCO, Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Endvidere er der igangsat det første investeringsprojekt inden for rammerne af det såkaldte Small Municipalities Investment Programme, SMIP, hvor 17 mindre og mellemstore estiske byer vil få renoveret vand- og spildevandssystemerne. I 2001 blev der givet støtte til Estlands 6. største by, Viljandi, med 22.000 indbyggere. Danmark har særligt støttet drikkevandsforsyningen, mens projektets spildevandsdel finansieres af EU / ISPA. Desuden bidrager både den estiske stat, NEFCO og Viljandi by til finansieringen.

På naturområdet er der givet støtte til et projekt, der skal hjælpe Estland med at opfylde EU’s Habitat-direktiv, især med hensyn til truede arter i fersk- og brakvandsområder. I forhandlingerne om EU-optagelse anmodede Estland om en overgangsperiode indtil 2005 for Natura 2000, men dette blev ikke imødekommet. Der er derfor stort behov for støtte til udpegning af habitatområder til Natura 2000-netværket.

Der blev i 2001 givet støtte til 12 projekter i Estland med et samlet dansk tilskud på 31,8 mio. DKK. Der er tale om en mindre nedgang i støtten i forhold til året før.

Miljøprojekter i Hviderusland

I 2001 fortsatte Miljøstyrelsen den tilbageholdende politik over for Hviderusland i overensstemmelse med strategien udarbejdet i 1999. Strategien indebærer, at der ifølge EU’s rådskonklusioner fra 1997 kan iværksættes nye projekter med Hviderusland, forudsat at der er tale om regionale, grænseoverskridende, humanitære projekter eller NGO projekter. I 2001 er der bevilget 4 projekter for et samlet beløb på ca. 3 mio. kr. Sammenlignet med 2000 er der sket en nedgang på godt 44 % fra en samlet sum af ca. 5,4 mio. kr.

I 2001 blev der igangsat et nyt projekt i Hviderusland vedr. forvaltning af en nationalpark på grænsen mellem Hviderusland og Polen. Herudover blev formulering og udbud på et projekt vedrørende implementering af Aarhus Konventionen støttet. Endvidere blev projektet vedrørende den lokale projektkoordinator videreført.

Miljøprojekter i Letland

Den samlede danske miljøstøtte til Letland har i perioden 1991-2000 udgjort over 400 mio. kr., hvilket gør Danmark til den største bilaterale miljødonor i Letland. Samarbejdsaftalen mellem Letland og Danmark på miljøområdet blev forlænget med endnu et år i december 2001. I 2001 er bevilget 12 projekter for et samlet beløb på ca. 40 mio. kr. i Letland. Sammenlignet med det foregående år er der sket en mindre nedgang fra 17 projekter for en samlet sum af 42 mio. kr..

Letland blev på Helsinki-mødet i december 1999 inviteret til at indlede optagelsesforhandlinger med EU. Landet er i gang med at transponere og implementere mere end 36 direktiver på miljøområdet. Forhandlingerne med EU om opfyldelsen af miljøkravene blev lukket 28. november 2001. Letland blev bevilget 8 overgangsordninger for implementering af forskellige direktiver. Al lovgivning forventes at være på linie med EU lovgivningen i slutningen af 2002.

Tilnærmelsesprocessen til EU lægger rammerne for udviklingen af miljøpolitikken i Letland, og både spildevands- og affaldsområdet vil fortsat være investeringstunge områder i relation til EU-tilpasningen. Tilpasningen af lovgivning og administration på miljøområdet har derfor spillet en fremtrædende rolle i den danske miljøstøtte til Letland. En betydelig del af den danske støtte (86%) er teknisk assistance til tilnærmelsesprocessen i Letland.

Projekterne omfatter støtte til miljøregulering af mellemstore og mindre virksomheder, samt en større indsats til opbygning af kapaciteten til at varetage miljøtilsyn og kontrolopgaver, herunder opbygning af et referencelaboratorium. Der ydes desuden støtte til implementering af EU-direktiv vedrørende luftkvalitet.

Omkring halvdelen af miljøstøtten er hidtil gået til spildevand og drikkevandsprojekter. De opnåede miljøeffekter er substantielle. Denne indsats er fortsat i 2001 i mindre målestok. Miljøstyrelsen har i højere grad fokuseret på at styrke Letlands bestræbelser på at tilnærme lovgivningen til EU’s miljøkrav.

Miljøstyrelsen støttede desuden to regionale initiativer for en bedre kontrol med farlige kemikalier, som bl.a. omfatter et baseline studie af POP stofferne omfattet af Stockholm-konventionen.

Naturbeskyttelse i Letland udgør knapt 30% af den danske miljøstøtte til Letland. Det omfatter støtte til implementering af en handlingsplan for biodiversitet og god forvaltningspraksis i den lettiske skovsektor.

Miljøprojekter i Litauen

Det hidtidige landeprogram for Litauen blev i sommeren 2001 erstattet af et revideret landeprogram gældende for perioden 2001-2003. Den seneste revision af landeprogrammet, der udstikker prioriteringen af samarbejdet mellem det litauiske og det danske miljøministerium, fandt sted i 1997.

Der lægges i det nye landeprogram vægt på: Bedst mulig kort- og langsigtet miljøgevinst, EU tilnærmelse, implementeringen af internationale miljøkonventioner, støtte til udviklingen af energisektoren som opfølgning på beslutningen om en nedlukning af Ignalinaværket, samt tilstedeværelsen af en kvalificeret dansk ressourcebase. I forhold til sektorer fokuseres der på projekter indenfor vandsektoren og affaldssektoren, natur- og biodiversitetsbeskyttelse og bekæmpelsen af og kontrol blandt andet med forureningen fra industrien.

Ønsket om og behovet for at tilnærme den litauiske miljøpolitik til EU’s miljølovgivning har siden 1995, hvor Litauen ansøgte om optagelse i EU, spillet en stadig mere fremtrædende rolle i den litauiske miljøpolitik og strategi. Særligt dette forhold og behovet for at indarbejde den danske støtte til nedlukningen af Ignalina atomkraftværket reflekteres i det nye landeprogram.

Der blev i 2001 givet støtte til 25 projekter med et samlet dansk tilskud på 54,7 mio. DKK.

I forhold til 2000 er der tale om en markant stigning i det samlede støttebeløb samtidig med, at antallet af støttede projekter faldt i forhold til 2000. Den gennemsnitlige projektstørrelse er således vokset fra 1,1 mio DKK i 2000 til 2,2 i 2001.

Igennem de senere år har den danske støtte til projekter rettet mod Litauens EU-optagelsesproces tegnet sig for en stadigt større del af den danske støtte til Litauen, og fra såvel litauisk side som fra EU’s side anerkendes den danske støtte som en betydende faktor for, at det i juni 2001 lykkedes Litauen og EU at nå til enighed om, hvordan Litauen skal implementere EU’s miljøregelsæt og de overgangsordninger, som skal gælde for Litauen. På dette tidspunkt afsluttedes forhandlingerne om EU’s "Miljøkapitel" foreløbigt. Uden sammenhæng i øvrigt fandt der næsten samtidigt hermed et regeringsskiftet sted i Litauen.

Den danske støtte til projekter indenfor vandsektoren tegnede sig i 2001 for godt 25 % af den samlede danske støtte.

Der blev i 2001 igangsat to større projekter med direkte tilknytning til at tilpasse den litauiske lovgivning og miljøadministration til EU lovgivningen. Det ene projekt (124/025-0115) skal sætte Litauen i stand til at implementere de krav til spildevandsudledninger, som gælder for EU’s medlemslande, mens det andet projekt (124/025-0217) omhandler implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Herudover er der givet støtte til nye renseanlæg i Trakai-Lentvaris og i Varena.

På naturområdet blev der givet en samlet støtte på godt 9 mio. DKK, svarende til godt 15 % af den samlede støtte.

Hovedparten af denne støtte er gået til et projekt (124/025-0202) rettet mod implementeringen af EU’s-habitatdirektiv, der fordrer en registrering af plante- og dyrelivet i Litauen og en udpegning af særligt betydningsfulde levesteder, det såkaldte NATURA 2000 netværk. Herudover er der givet støtte til at styrke den litauiske ornitologiske forening gennem et tæt samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (124/025-0111).

Affaldsområdet tegnede sig for knap 10 % af den danske støtte. Et af de springende punkter i forhold til at forbedre affaldshåndtering i Litauen og bringe denne på linie med EU’s miljøkrav er manglen på en regional planlægning af affaldsindsamlingen og slutbehandling af affald. Manglen på organisering og planer gør det også særdeles vanskeligt at foretage investeringer og dermed i at få del i de midler, der er til rådighed fra EU’s side til en forbedret affaldshåndtering.

Der blev i 2001 givet støtte til at etablere en regional affaldsplan for Vilniusregionen, der tæller knap 800.000 personer, således at der ved projektets afslutning vil kunne tages en (politisk) beslutning om den fremtidige affaldshåndtering i regionen, og at der vil kunne søges om EU-støtte til at iværksætte den (124/025-0203). Der blev også givet støtte til at færdiggøre forberedelsen af en ændret affaldshåndtering i Siauliairegionen.

Herudover blev der i 2001 givet 20 mio. DKK til den såkaldte "Nedlukningsfond for Ignalina Atomkraftværket". Fonden bestyres af den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, og midlerne fra fonden vil blive brugt til projekter, der skal hjælpe Litauen med en sikker nedlukning af atomkraftværket ved Ignalina.

Endelig skal det nævnes, at Miljøstyrelsen i slutningen af 2001 færdiggjorde rapporten "Danish-Lithuanian Environmental Co-operation 1991-2000" der beskriver det dansk-litauiske miljøsamarbejde igennem de seneste 10 år.

Miljøprojekter i Moldova

I maj 2001 blev landeprogrammet for Moldova færdiggjort, og programmet dækker perioden 2001 - 2003.

I landeprogrammet er vandforsyning hovedomdrejningspunktet, hvilket også er fulgt op i de konkrete projekter.

I 2001 er der kontraktet for ca. 22 mio. kr, hvilket er en meget stor forøgelse i forhold til 2000, hvor der blev kontraktet for kr 3,4. mio. Fokus har været på gennemførelse af investeringsprojekter indenfor vand. Der blev udvalgt to landsby vandforsyninger, Borceaq og Chircaesti og en mindre by Stauceni med henblik på etablering af vandforsyning. I Edinets vil der blive fokuseret på energibesparelser i det eksisterende vandforsyningssystem. Endvidere er der givet støtte til en nødvendig rådgivning for at kunne gennemføre et EBRD lån indenfor vandforsyningssektoren i hovedstaden Chisinau.

Der er endvidere givet støtte til at hjælpe miljøministeriet i Moldova med den praktiske implementering af Aarhus konventionen.

Miljøprojekter i Polen

Miljøsamarbejdet med Polen i 2001 er fortsat fokuseret på projekter, som forbereder og tilnærmer Polen til EU´s miljøkrav, såvel på det institutionelle og kapacitetsopbyggende område som med konkrete investeringsprojekter indenfor spildevand, affald og luft.

Der er på nationalt niveau således gennemført et projekt, som yder støtte til det polske miljøministerium med undervisning og information om EU´s miljøkrav.

Det eksisterende landeprogram for Polen 1999-2000 blev forlænget til at gælde for 2001. For at styrke fokuseringen på EU-optagelsen såvel nationalt som regionalt samt koncentrere projektindsatsen i Polen yderligere, blev der startet en ny landeprogrammering for 2001-2003. Programmeringen blev fokuseret og koncentreret i to regioner: Den sydlige Malopolskie region (Krakow) og den nordlige Zachodnio-Pomorskie region (Szczecin) ved Østersøen. Indsatsen blev fokuseret på investeringer og kapacitetsopbygning i forbindelse med EU-optagelsen og koncentreret om sektorerne affald, vand og natur.

På baggrund af den nye landeprogrammering blev der udbudt og kontraktet to store projekter i Zachodnio-Pomorskie regionen (Szczecin) til sammenlagt godt 20 mio. kr. Projekterne omfatter planlægning og strategier for investeringer i regionen i lyset af EU optagelsen samt affaldsplanlægning og investeringer i affaldsanlæg.

Indsatsen fra de tidligere år i Malopolskie regionen (Krakow) og Zachodnio-Pomorskie (Szczecin) regionen er fortsat med såvel vand som affaldsprojekter. Desuden er der foretaget opfølgning på projekter som planlagt og prioriteret i landeprogrammet 1999-2001.

På baggrund af evalueringen af alle spildevandsprojekterne i Polen (jf. årsberetning 2000) er der igangsat et projekt med optimering af drift og vedligeholdelse på disse anlæg i relation til EU´s miljøkrav.

På naturområdet er indsatsen i Bialowieza nationalpark fortsat, dels er anden fase af et projekt med bygning af faunapassager under veje igangsat.

Valget i Polen i 2001 fik betydning for det polske miljøministerium og den nationale miljøfond, hvor en række af de ledende direktører blev udskiftet, hvilket dermed også betød nye samarbejdspartnere i miljøsamarbejdet.

Det lykkedes Polen at få lukket miljøkapitlet midlertidigt i slutningen af 2001 i optagelsesforhandlingerne med EU. Polen forventer således nu at kunne blive optaget i EU pr. 1. januar 2004.

Miljøprojekter i Rumænien

I 2001 har hovedvægten været lagt på gennemførelse af investeringsprojekter. Der blev iværksat konkrete investeringsprojekter indenfor renere teknologi på såvel en papirfabrik som fem tekstilvirksomheder, hvilket er første gang, at renere teknologi er blevet et tema i samarbejdet. Der blev også iværksat to større investeringsprojekter, henholdsvis indenfor vandforsyning og opbygning af moderne losseplads.

Efter gennemførelse af et demonstrationsprojekt i Tasca med etablering af et biomasseanlæg blev der i 2001 udvalgt fem byer, med henblik på at sikre spredningen af resultaterne fra Tasca, og i disse 5 byer/landsbyer skulle der etableres lignende projekter. Fra dansk side finansieres konsulentydelserne, og selve investeringerne skulle samfinansieres af de lokale rumænske byer, Industriministeriet, NARD (Phare midler) og danske midler.

I 2001 blev der iværksat et større projekt til approximering af den rumænske lovgivning til EU niveau indenfor luftkvalitetsområdet.

Der er i 2001 kontraktet for ca. 65 mio. kr, hvilket er en lille stigning i forhold til det foregående år.

Der er i august og september 2001 gennemført en landeprogrammering fra 2002 til 2004. Hovedindsatsområderne er luft, vand og institutionel styrkelse. Som et helt nyt område blev det besluttet at arbejde sammen indenfor de fleksible mekanisner under Kyoto protokollen. Flere af projekterne nævnt i landeprogrammet blev iværksat allerede i 2001.

Miljøprojekter i Rusland

Samarbejdet med Rusland fortsatte i 2001 på omtrent samme niveau som i 2000 med en samlet støtte i 2001 på ca. DKK 80 mio.

Der var fortsat størst fokus på Østersøens afvandingsområde med hovedvægten på Skt. Petersborg og Leningrad-regionen, Kaliningrad, Novgorod og Pskov.

Et landeprogram for det dansk-russiske samarbejde på miljøområdet for perioden 2001-2003 blev udarbejdet og godkendt i december 2001. Den geografiske hovedvægt i programmet er stadig Østersøens afvandingsområde. Med hensyn til Moskva-regionen skal samarbejdet sigte på at sikre langtidseffekten af resultater, der allerede er opnået.

Efter regeringsskiftet blev det besluttet at revurdere prioriteterne og kriterierne for den danske miljøstøtte til Østeuropa og udarbejde en ny strategi. Det forventes, at det vil være muligt at gennemføre størstedelen af det russiske landeprogram dog med mere fokus på Østersøens afvandingsområde.

I 2001 var der stadig størst fokus på vandsektoren. Men hovedvægten er i mange projekter flyttet fra hovedstaden til andre byer i regionerne. Et drikkevandsprojekt blev igangsat i Borovichi, Novgorod-regionen, og i Kirovsk og Gatchina i Leningrad-regionen blev der igangsat projekter til genopretning af vandforsyningen og kloaknetværket.

I Kaliningrad blev der igangsat et nødhjælpsprojekt, der skulle reetablere ødelagte kloakrør. Tilstopning af kloakkerne sker i et område, hvor omkring 6.000 mennesker lever med permanente lugtgener og risikoen for vandbårne sygdomme. I Skt. Petersborg blev der givet støtte til et overvågningsprojekt for opgradering af et regionalt laboratorium.

På et lossepladsprojekt Novgorod fortsatte samarbejdet om energibesparelser.

Inden for affaldssektoren blev der ydet bistand til bl.a. færdiggørelsen af en losseplads for farligt affald ved Novgorod losseplads. I Skt. Petersborg er plastikflasker i det omliggende område blevet et stort problem. En forundersøgelse om genbrug af disse flasker blev igangsat.

Miljøproblemerne i forbindelse med dyrefarme er meget store i Rusland. Miljøstyrelsen har i adskillige år støttet miljømæssige forbedringer på Pskovsky svinefarm i Pskov. Samarbejdet fortsætter med svinefarmen, lige som det også er tilfældet med et hønseri. Et lignende projekt blev støttet i Novgorod-regionen.

Inden for naturressourceforvaltningen er der igangsat to store projekter. Et planlægnings- og forvaltningssystem for det grønne bælte uden for Skt. Petersborg og et projekt, der skal sikre et netværk mellem de beskyttede områder. Det skulle være muligt at opnå en synergieffekt mellem de to projekter.

Samarbejdet omkring kemikalier er blevet intensiveret. I 2001 blev der givet støtte til et forstudie om udfasning af PCB og en regional katastrofeplan for maritim olieforurening i Skt. Petersborg.

Projekttitel	Feasibility Study for Borovichi Drinking Water Project
Journalnummer	124/034-0188
Projektmodtager	Borovichi byadministration og vodokanal
Projektansvarlig	Carl Bro Management
Projektbeskrivelse	Drikkevandsforsyningen til Borovichi er kendetegnet af lav kvalitet baseret på overfladevand fra en nærliggende flod. Det vil være en del af projektets mål at analysere mulighederne for at konvertere drikkevandsforsyningen fra dette overfladevand til grundvandsboringer. De tekniske vurderinger samt forslag til finansiering vil blive analyseret og præsenteret i et feasibility study. Feasibility studiet bygger på et netop færdiggjort pre-feasibility studie og vil omfatte følgende: Kvalitet og kapacitet af eksisterende vandforsyning Kortlægning af eksisterende system samt beregning af nødvendig tilførsel af kapital Analyse af det organisatoriske og administrative beredskab samt plan for gennemførelse af en styrkelse af det administrative system
Miljøeffekt (forventet)	Forventet effekt af implementeringsprojektet vil blive opgjort i baseline studiet som en del af inceptionfasen. I forbindelse med feasibility studiets pilotprojekter vil der være konkrete miljøeffekter i form af vandbesparelser. Disse vil ligeledes blive opgjort i inceptions fasen
Tilskudsbeløb	DKK 3.692.486
Samlede omkostninger	DKK 3.692.486

Projekttitel	Feasibility studies for PCB phase-out in the Russian Federation
Journalnummer	124/034-0192
Projektmodtager	Miljømyndighederne i Rusland
Projektansvarlig	COWI
Projektbeskrivelse	Projektet er en del af fase 2 af et større initiativ vedrørende udfasning af PCB i Rusland. Formålet med projektet er at støtte Rusland i forberedelse af handlingsplaner for udfasnings- samt demonstrationsprojekter i fase 3. 34 lande underskrev POPs protokollen til UNECE konventionen for "Long Range Transboundary Air Pollution" (LRTAP) i Århus i 1998. LRTAP protokollen forpligter alle parter til at kontrollere, reducere eller eliminere udledning, emmission og tab af POPs. Rusland deltog i forberedelsen af POP protokollen, men skrev ikke under. En af årsagerne var, at Rusland indtil starten af 1990´erne stadig producerede og brugte PCB. En fælles international indsats i København i november 1997 havde til hensigt at sætte Rusland i stand til at imødekomme PCB kravene i LRTAP. Indsatsen blev organiseret i tre faser. Danmark støttede første fase af projektet sammen med Norge, Finland og USA, og den blev afsluttet i efteråret 2000. Styregruppen har i samarbejde med relevante russiske myndigheder foreslået 9 aktiviteter for fase 2. Dette projekt omhandler udvalgte 3 ud af de 9 aktiviteter samt deltagelse i styregruppen for 2. fase. Følgende 3 aktiviteter er udvalgt af Miljøstyrelsen: Udvælgelse af alternativer til at erstatte PCB med miljømæssig forsvarlig og gennemførlig produktion. Planlægning af indsamlingsordning for PCB. Forberedelse af "least cost" samlet russisk PCB udfasningsstrategi.
Miljøeffekt (forventet)	Kan ikke opgøres
Tilskudsbeløb	DKK 3.498.990
Samlede omkostninger	DKK 6.946.990

Projekttitel	Appraisal of project documents and tender evaluation for prioritized projects
Journalnummer	129-0262
Projektmodtager	Novgorod og Pskov regionerne
Projektansvarlig	PEMconsult a/s
Projektbeskrivelse	Dette projekt drejer sig om appraisal af projektdokumenter for to vandforsyningsprojekter i Pskov: "Reduction of energy consumption and other recurrent costs in Pskov City water supply network" "Sustainable rehabilitation of Velikie Luki water supply"samt tender evaluation for de samme to projekter. Desuden indeholder projektet rekonstruktion af spildevandsanlæg i Novgorod
Miljøeffekt (forventet)	Ingen direkte, men gennemførelse af de udbudte projekter forventes at have betydelige sundhedsmæssige, finansielle og miljømæssige effekter.
Tilskudsbeløb	DKK 589.269
Samlede omkostninger	DKK 589.269

Miljøprojekter i Slovakiet

Samarbejdsprojekterne i år 2001 omfattede alle områder inden for det reviderede og udvidede landeprogram fra år 2000, d.v.s. luft, vand og spildevand, affaldshåndtering, EU-approximering samt energi og natur. I alt blev der i 2001 givet tilsagn til 16 projekter til en samlet støttesum på 36 mio. DKK – heraf to projekter inden for naturområdet og støtte til nedlukning af Bohuniche atomkraftværk. Dette svarer til en stigning på ca. 4. mio. DKK i forhold til 2000.

Såvel det slovakiske miljøministerium som Miljøstyrelsen har i efteråret 2001 skiftet direkte samarbejdspartner og det gode og konstruktive samarbejde er fortsat.

Med stor hjælp fra det af Miljøstøtteordningen finansierede EU-approximeringsprojekt lykkedes det i november 2001 for Slovakiet at lukke miljøkapitlet i optagelsesforhandlingerne med EU. Projektet har været meget rost fra slovakisk side og har medført en stærkere fælles forståelse for miljøindsatsen i forhold til optagelse i EU. De i projektet identificerede strategi- og handlingsplaner vil være et centralt udgangspunkt for den fremtidige miljøstøtte til Slovakiet.

På baggrund af opprioriteringen af energiområdet i landeprogrammet fra år 2000 har projekter inden for energiområdet i år 2001 optaget en stor del af samarbejdet. Projekterne vedrører decentral kraftvarme, anvendelse af biomasse som energikilde, luftemissionsovervågning samt støtte til programmet for afvikling af Bohunice atomkraftværk. En række af disse projekter samt projekter inden for spildevand og affaldsområdet er forberedelse for direkte investeringer for år 2002.

På naturområdet er støtten rettet mod uddannelse og oplysning samt støtte til landets største naturpark – Tatra National Park.

Endvidere er der med dansk støtte iværksat et højt prioriteret og omfattende grænseoverskridende samarbejdsprojekt vedrørende oversvømmelsesovervågning mellem Slovakiet og Ukraine.

Miljøprojekter i Ukraine

Samarbejdet med Ukraine blev fortsat og intensiveret i 2001. Både de konkrete investeringsprojekter og teknisk assistance-projekterne bidrog i året til at opretholde Ukraines samarbejde med Vesteuropa og bidrog dermed generelt til at støtte en fortsættelse af den usikre reformkurs. Miljøstyrelsen har ofte i årets løb modtaget tilkendegivelser om, at samarbejdet med Danmark vurderes højt, bl.a. idet det – indenfor miljøområdet - påviser konkrete udviklingsveje som alternativer til andre vestlige.

Samarbejdet med Ukraine er i 2001 blevet fastholdt på det i 1998 - 2000 udvidede niveau i forhold til de foregående år. Hovedvægten har igen i år ligget på projekter indenfor vand- og spildevandssektoren, men der er også givet støtte til Tjernobylfonden under EBRD og til projekter indenfor energisektoren.

Indenfor vand- og spildevandsområdet er der fortsat væsentlige problemer i  de ukrainske byer med at opretholde en 24 timers forsyning af hygiejnisk forsvarligt drikkevand. Hovedproblemerne er langsigtede underinvesteringer, der har medført, at så godt som alle anlæg, herunder ledningsnet og rullende materiel, er nedslidt i en grad, så de ikke eller kun lige akkurat kan opretholde deres funktion. Samtidig er administrationen og lovgivningen ikke i nødvendigt omfang indrettet på de ændringer, der er sket i samfundet efter uafhængigheden og opløsningen af Sovjetunionen. Projekterne indenfor denne sektor tager derfor dels sigte på en øjeblikkelig afhjælpning af de værste anlægsbrist gennem investeringer, dels sigtes der gennem støtte til forberedende projekter for internationale lån på en mere langsigtet forbedring af sektorens evne til at levere god service for den mindst mulige pris.

International låneoptagelse er ikke uden problemer for et fattigt land som Ukraine, og der sigtes derfor også på projekter, der støtter en reformering af sektoren under anvendelse af egne ressourcer, såfremt et internationalt udviklingslån ikke indgås.

Ukraine blev i efteråret 1998 valgt som værtsland for den næste Paneuropæiske Miljøministerkonference i Environment for Europe Processen, der holdes i maj 2003. Miljøstøtteordningen har givet støtte til en lang række konkrete miljøprojekter i Kyiv, der ud over den nytte de gør der, vil kunne bruges som demonstrationsprojekter for konferencens deltagere. Projekterne skal demonstrere de miljømæssige resultater, der kan opnås ved en kombination af national indsats og målrettet international miljøstøtte.

Der blev således i 1998 bevilget støtte til et større kloakrenoveringsprojekt, og i 1999 er der givet støtte til et studie, der skal forberede en omstrukturering af Kyivs Vand og Spildevandsselskab og et større investeringsprogram i de fysiske anlæg. Projektet er efter aftale med projektmodtageren ambitiøst og lægger op til en gennemgribende modernisering af vandforsyningen og spildevandsbortskaffelsen eventuelt med inddragelse af en international udviklingsbank.

I 2001 er der i fortsættelse af disse bestræbelser igangsat en større samlet dansk indsats indenfor affaldsområdet i Kyiv, der omfatter den offentlige affaldshåndtering og organiseringen heraf, samt en indsats overfor miljøforholdene på såvel den tidligere som den eksisterende losseplads. Endelig er der givet støtte til en forbedring af miljøforholdene omkring byens eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Sidstnævnte projekt omfatter ligeledes en forbedring af energiudnyttelsen fra affaldsforbrændingen. Ukraine forventes at blive et af de lande som Danmark skal samarbejde med omkring CO₂ reduktioner efter Kyoto aftalen, og projektet vil blive anvendt som pilotprojekt for overførsel af CO₂-kvoter fra Ukraine til Danmark.

2001 blev det første år, hvor Tjernobylværket var nedlagt. Den endelige lukning skete den 15. december 2000. Den danske støtte til problematikken omkring sikring af atomkraftværket Tjernobyl er i 2001 fornyet med endnu et bidrag på 18.5 mio.kr. i forbindelse med den internationale indsamling af 2. halvdel af de nødvendige midler til projektet, der forventes i alt at ville koste ca. 6. mia. kr. Støtten gives via den fond, Chernobyl Shelter Fond, der er etableret under den europæiske udviklingsbank EBRD med henblik på at foretage en langsigtet sikring af ulykkesstedet mod fremtidig radioaktiv forurening.