| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af imprægneret træaffald

1 Sammenfatning og konklusioner

Fra den 1. april 2001 har alle landets kommuner skulle anvise imprægneret træ til deponering og etablere indsamlingsordninger fra husholdninger. Det begrundes med, at afbrænding af imprægneret træ er problematisk for miljøet. Metallerne fra imprægneringsmidlerne kan ikke nedbrydes i forbrændingsprocessen og ender derfor i askeresten eller røggassen. Tungmetaller i restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene vanskeliggør en genanvendelse af disse produkter.

Ved deponering af imprægneret træ er der risiko for, at tungmetaller udsiver til omgivelserne. En deponering muliggør heller ikke en udnyttelse af det betydelige energipotentiale, der er i affaldstræet. Flere projekter om alternative behandlingsmetoder har derfor været sat i værk. Der er en forventning om, at imprægneret træ inden for et par år kan behandles på anden vis end deponi, hvor energiressourcen og muligvis også metallerne kan udnyttes.

Udsortering af imprægneret træ kræver, at dette kan identificeres fra det uimprægnerede. Meget imprægneret træ indeholder kobber, der giver træet en grønlig farve. Dette træ er let genkendeligt. Ved udsættelse for vind og vejr kan den grønne farve dog forsvinde og træet vil syne sølvgråt eller sort og være vanskeligt at identificere fra uimprægneret træ. Træ imprægneret med andre midler end kobber er farveløst og kan ligeledes visuelt vanskeligt adskilles fra uimprægneret træ.

Formålet med dette projekt har været at udarbejde en håndbog til hjælp ved sortering af imprægneret træaffald. Håndbogen beskriver i ord og billeder visuelle karakteristika, typiske anvendelsesområder og behandling af imprægneret træ. Som baggrundsviden for håndbogen er udarbejdet denne arbejdsrapport, der endvidere giver arbejdsgruppens anbefaling af fremtidig praksis vedrørende håndtering af imprægneret træaffald.

Projektet har vist, at der er store forskelle på hvordan imprægneret træ håndteres på landets genbrugsstationer. På nogle genbrugsstationer håndteres alt træ til udendørs brug som imprægneret. Endvidere håndteres imprægneret træ mange steder sammen med andet ikke brændbart/genanvendeligt affald. Herved anvises en større eller mindre mængde træ, der ikke er imprægneret, unødigt til deponi. Samtidig vanskeliggøres en senere behandling af imprægneret træ, når dette ikke er deponeret i særskilte celler.

I rapporten anbefales, at fremtidig praksis for håndtering af træaffald på genbrugsstationer bliver en sortering i to fraktioner: 1) imprægneret træ, herunder tryk-, vakuum- og overfladeimprægneret ikke sammenblandet med andre affaldsfraktioner og 2) forbrændingsegnet træ, herunder ubehandlet træ, træ der kun er behandlet med alm. maling, træbeskyttelsesolie eller lak og kreosotbehandlet træ. Imprægneret træ anbefales deponeret i særskilt celle med henblik på en senere behandling. Forbrændingsegnet træ, herunder kreosotbehandlet anbefales afbrændt i affaldsforbrændingsanlæg.

Træ fra nedrivnings-/byggepladser anbefales sorteret i tre fraktioner: 1) imprægneret træ (definition som ovenfor), 2) forbrændingsegnet træ (definition som ovenfor eksklusiv kreosotbehandlet træ) og 3) kreosotbehandlet træ. Fraktion 1 og 2 anbefales behandlet som ovenfor, mens kreosotbehandlet træ anbefales neddelt og afbrændt i affaldsforbrændingsanlæg godkendt hertil.

Man skal være opmærksom på, at træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot, er farligt affald, og der derfor skal tages hensyn til særlige regler om f.eks. sammenblanding og behandling af farligt affald.

Den ophobede mængde imprægneret træ i Danmark er pr. 2000 beregnet til ca. 4 mill. tons. Herfra skal trækkes den mængde træ, der er forsvundet i form af biologisk nedbrydning eller ved forbrænding. Den forsvundne mængde er ikke vurderet mulig at anslå. Energiressourcen af 4 mill. tons imprægneret træaffald udgør ca. 4,4 x 10⁷ GJ. Dette svarer til ca. 571.500 husstandes årlige varmeforbrug. Miljøstyrelsens estimat om årlig produktion af imprægneret træaffald i 2010 (Arbejdsrapport nr. 57 1997) på 100.000 tons udgør en energiressource på 1,1 x 10⁶ GJ svarende til ca. 14.300 husstandes årlige varmeforbrug.