| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af imprægneret træaffald

11 Opsummering

Sortering

På nogle af landets genbrugsstationer håndteres alt træ til udendørs brug som imprægneret. Endvidere håndteres imprægneret træ mange steder sammen med andet ikke brændbart/genanvendeligt affald. Herved anvises en større eller mindre mængde træ, der ikke er imprægneret, unødigt til deponi. Samtidig vanskeliggøres en senere behandling af deponeret træ, når dette ikke er deponeret i særskilte celler.

Sidstnævnte problematik er endvidere aktuel i forbindelse med nedrivning og byggeri, da en større eller mindre mængde imprægneret træ på nedrivnings-/byggepladser håndteres sammen med andet ikke brændbart/genanvendeligt affald.

Håndtering

På genbrugsstationer og nedrivnings-/byggepladser

Farligt affald må ikke placeres sammen med ikke-farligt affald. Det betyder, at arsen- og kreosotimprægneret træ ikke må placeres i samme container som øvrigt imprægneret træaffald. Dette er problematisk med hensyn til arsenholdigt træ. Arsenholdigt træ er vanskeligt at udsortere fra ikke-arsenholdigt træ, da begge typer ofte indeholder kobber og dermed vil være grønligt. Affaldsbekendtgørelsen giver dog mulighed for at kommunerne via et regulativ kan tillade, at farligt affald må blandes med ikke-farligt affald (§59, stk 2).

På deponier

Farligt affald må ikke deponeres sammen med ikke-farligt affald. En fraktion af imprægneret træ, der indeholder arsen- eller kreosotimprægneret træ, skal indleveres til deponi som farligt affald.

Imprægneret træaffald klassificeret som farligt skal indleveres på deponi godkendt til farligt affald.

Miljøbelastning ved bortskaffelse

Det er problematisk, at afbrænde træ imprægneret med tungmetaller, da disse vil aflejres i aske, slagge og røggasrensningsprodukter. Deponi er ligeledes behæftet med miljøfare, men er eneste eksisterende godkendte behandlingsmetode. Der er en forventning om, imprægneret træ inden for et par år kan behandles ved forgasning, elektrodialytisk rensning og andre metoder. Ved forgasning og rensning kan træets energi udnyttes, og det formodes, at metallerne i træet kan genanvendes.

Metoder til identifikation

Der er i denne rapport indhentet oplysninger om metoder til identifikation af imprægneret træ. De fundne metoder er en farveindikatormetode, hvor kobber i træ udløser en farvereaktion ved påsprøjtning af indikatorvæske, en mobil detektor, som ved røntgenfluorescensanalyse kan detektere metaller i træ samt en immobil sensor, der kan detektere metaller i træ. Det vurderes at førstnævnte kan være vanskelig at håndtere, og implementering at de to sidstnævnte vil betyde en væsentlig anlægsinvestering.

Ophobet affaldsmængde

Den ophobede mængde imprægneret træ i Danmark er pr. 2000 beregnet til ca. 4 mill. tons. Herfra skal trækkes den mængde træ, der er forsvundet i form af biologisk nedbrydning eller ved forbrænding. Den forsvundne mængde er ikke vurderet mulig at anslå. Energiressourcen af 4 mill. tons imprægneret træaffald udgør ca. 4,4 x 10⁷ GJ. Dette svarer til ca. 571.500 husstandes årlige varmeforbrug.

Skematisk opsummering

Nedenstående skema giver en oversigt over klassifikation, behandling, identifikation og anvendelse af kreosotbehandlet, arsenholdigt (CCA-træ), ikke-arsenholdigt og fungicidbehandlet træ. Ikke alle behandlingsmetoder er tilladt i henhold til gældende regler. Fungicidbehandlet træ skal fx efter gældende regler deponeres. Det er her vurderet miljømæssigt forsvarligt at afbrænde fungicidbehandlet træ (jf. afsnit 7.1.2).

Tabel 11.1.
Oversigt over de forskellige typer af imprægneret træ mht. klassifikation, behandling, identifikation og anvendelse.