| Indhold |

Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 23, 2002

Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

Indholdsfortegnelse

Forord

Storstrøms Amt har i forbindelse med "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" iværksat projektet " Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn" under aktionsplanens tema 3 " Næringsstoffer fra by til land". Spildevandssystemet er etableret i april 1999, og erfaringer med systemet er indsamlet i sæsonerne 1999, 2000 og delvis 2001.

Arne Backlund, A&B Backlund ApS, har været konsulent på projektet og har medvirket til udarbejdelse af rapporten.

Projektet har haft en styregruppe bestående af:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Line Hollesen, Miljøstyrelsen
Jakob Magid, Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Institut for jordbrugsvidenskab
Allan Smith, Møn Kommune
Marianne Sylvest, Grøn Guide på Møn
Mette O. Jepsen, Nakskov Kommune (ved projektets start ansat i Rudbjerg Kommune)
Bent Rasmussen, Vandmiljøkontoret, Storstrøms Amt

Storstrøms Amt vil gerne takke styregruppens medlemmer for konstruktive kommentarer og forslag både i den praktiske projektperiode og i rapportfasen.

Desuden tak til:

Bo Feldtvoss (tidligere ansat ved Møns Museum) for værdifulde oplysninger både om Museumsgården generelt og om driften af det nye spildevandssystem samt for hjælp til løsning af praktiske problemer og ikke mindst for frugtbare diskussioner.

Det øvrige personale på Møns Museum/Museumsgården, som velvilligt har stillet sig til rådighed ved løsning af mange forskellige praktiske problemer.

Sammenfatning og konklusioner

Storstrøms Amt har i efteråret 1998 iværksat projektet "Opsamling, opbevaring og anvendelse af urin fra Museumsgården på Møn". Nedenfor følger en sammenfatning af projekt-rapporten.

Kapitel 1: Indledning

Med henblik på at få belyst, hvorledes urin kan recirkuleres i Danmark, har Storstrøms Amt iværksat projektet "Opsamling, opbevaring og anvendelse af urin fra Museumsgården på Møn". Projektet er støttet med midler fra Miljøstyrelsens "Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" og fra Møn Kommune. Initiativtagere til projektet er Møns Museum/Museumsgården, Den Grønne Guide på Møn, A&B Backlund Aps og Storstrøms Amt, som sammen har udviklet og planlagt projektet.

Spildevandets sammensætning på Museumsgården er karakteriseret ved en stor urinfraktion og en lille mængde af gråt spildevand. Dette gør det attraktivt at opsamle urinen særskilt ved hjælp af kildesorterende toiletter og udnytte næringsstofferne. På et museum er der i modsætning til i en privat beboelse mange skiftende brugere af toiletterne. Det giver en mu-lighed for at afprøve et sorterende spildevandssystem under disse lidt vanskelige forhold.

Et af formålene med projektet er at indsamle erfaringer med installering og brug af et kildesorterende toiletsystem, herunder et vandfrit urinal, på Museumsgården og at sammenholde disse med erfaringer fra Sverige.

Et andet formål er at undersøge indholdsstofferne i urinen, herunder om indholdet af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og mikroorganismer ændrer sig i løbet af lagringsperioden. Desuden sammenlignes den opsamlede urin ud fra disse parametre med andre urinblandinger og andre gødningsmidler.

Storstrøms Amt har ikke gennemført sit eget måleprogram, idet Miljøstyrelsen i projektets første år igangsatte projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land" (Dalsgaard & Tarnow, 2001).

Toiletsystemet på Museumsgården er etableret i april 1999. Der er indsamlet erfaringer med systemet i åbningssæsonerne 1999 og 2000 og til dels i 2001.

Kapitel 2: Undersøgelsesprogram

Undersøgelserne omfatter indsamling af erfaringer med installation og drift af det kildesorterende toiletsystem, baseret på interviews. Derudover bearbejdes analyseresultater fra Miljøstyrelsens koordinerede måleprogram vedrørende den opsamlede urins indhold af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og mikroorganismer.

Museumsgården er beskrevet på baggrund af stedets besøgsstatistik og andre relevante karakteristika af betydning for mængden og kvaliteten af produceret spildevand.

Kapitel 3: Beskrivelse af human urin

I dette kapitel gives en karakteristik af koncentreret urin som gødningsprodukt. Human urin er den spildevandsstrøm, der indholder hovedparten af næringsstofferne set i forhold til indholdet i de øvrige spildevandsstrømme fra en husstand. Human urin udgør normalt kun 1–1,5% af husholdningsspildevandet, men bidrager med ca. 80% af N, 55% af P og 44% af K i spildevandet.

Selv om human urin står for hovedparten af næringsstofferne i husstandsspildevandet, indeholder urinen kun en brøkdel af det samlede indhold af tungmetaller. De humant udskilte tungmetaller udskilles primært via fækalierne.

Sundhedsrisici i forbindelse med anvendelse af urin anses generelt ikke at være forbundet med urinen i sig selv men ved sammenblanding med fækalt materiale, som har et højt indhold af mikroorganismer. Hvis urin skal benyttes som gødningsmiddel, er det af afgørende betydning, at de kildesorterende sanitetssystemer indrettes på en sådan måde, at krydskontaminering (sammenblanding af urin og fækalt materiale) begrænses mest muligt. Endvidere skal tilførslen af skyllevand begrænses for at sikre en god koncentration af ammonium og høj pH, der har stor betydning for reduktionen af mikroorganismer under lagringen.

Kapitel 4: Beskrivelse af Museumsgården

Museumsgården drives i dag som en del af Møns Museum. Museumsgården holder åbent fra 2. maj til 31. oktober. Der kommer gennemsnitligt ca. 4.500 besøgende om året, heraf er ca. 1/3 børn. Produktionen af spildevand er relativt lille. Inden projektets start udgjorde det årlige vandforbrug ca. 150 m³, hvoraf de 30 m³ skønnes at være brugt udendørs. Dette forbrug svarer til forbruget i en almindelig husstand. Spildevandets sammensætning afviger fra almindeligt husspildevand, idet langt den overvejende del stammer fra toiletskyl og håndvask.

Kapitel 5:Beskrivelse af spildevandssystemet

De gamle porcelænstoiletter med skyllecisterner anbragt under loftet er blevet udskiftet som led i projektet. Den nøjagtige skyllemængde i de gamle toiletter kendes ikke, men anslås til ca. 9 liter.

På herretoilettet har der været placeret et standurinal med rende udformet i rustfrit stål og med tidsreguleret periodisk vandskyl fra to cisterner. Urinalet har haft automatisk skyl ca. hvert 15.-20. minut med en ukendt vandmængde.

Det eksisterende toiletsystem er blevet udskiftet med undtagelse af bundfældningstanken og er erstattet af et kildesorterende system. Der er installeret fire kildesorterende, dobbeltskyllende porcelænstoiletter og et vandfrit vægurinal i gelcoatbelagt glasfiber. Urinalet har en overflade, der får urinen til at perle af. I urinalet er der monteret en siphon, der danner en lugtlås i kombination med en spærrevæske.

Den fraseparerede urin inkl. skyllevandet i urinskålen ledes til lagertanke udført i polyethylen. Det øvrige spildevand ledes fortsat til bundfældningstanken. Cyklus for brugen af tankene var planlagt til: ½ års opsamling i tank 1 og herefter ½ års lagring, mens tank 2 fyldtes. Hver tank tømmes 1 gang om året med ½ års forskydning. Det har imidlertid vist sig, at tankenes kapacitet rækker til en opsamlingsperiode på mere end 1 år.

Kapitel 6: Lovgivning for installationer og udspredning af urin

Systemer til håndtering af spildevand er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. I kapitlet gennemgås kort den lovgivning, som er relevant i forbindelse med etablering af et kildesorterende spildevandssystem. Det er sådan, at når der meddeles tilladelse til et spildevandssystem, der omfatter opsamling af humane restprodukter i en samletank, skal det sam-tidig sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis.

Der er ikke fastsat prøvnings- og godkendelsesbetingelser for urinsorterende toiletter. Der må derfor gives særskilt og individuel godkendelse til hver opsætning. Det samme var tilfældet for urinalet på etableringstidspunktet, men det har siden opnået VA-godkendelse. Rørinstallationerne i et spildevandssystem skal udføres i overensstemmelse med Afløbsnorm DS 432.

Spildevand, herunder humane restprodukter, der har en jordbrugsmæssig værdi, kan anvendes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Amtet kan meddele tilladelse til anvendelse af produkterne efter bekendtgørelsens § 21. Anvendelsesmulighederne for urin og andre humane affaldsprodukter afhænger af, hvorledes de er behandlet. De sidestilles som udgangspunkt med latrin, men hvis der sker en viderebehandling af produkterne, således at de ikke længere kan betragtes som latrin, kan de anvendes på jordbrug og privat havebrug (jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.). Det behandlede slutprodukt sidestilles med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner (jf. slambekendtgørelsens bilag 3).

Kapitel 7: Erfaringer med installationer og drift

I kapitel 7 sammenfattes erfaringerne fra etableringen af det kildesorterende spildevandssystem på Museumsgården samt erfaringerne fra driften i sæsonerne 1999, 2000 og delvis 2001.

Der har ikke været problemer med etablering af systemet og indstilling af vandskyl på toiletterne. Lagertankene til urin blev ved en fejl ikke forankrede i forbindelse med nedgravningen. De lette tanke hævede sig derfor på grund af jordens vandtryk og er efterfølgenede blevet forankrede. Ligeledes blev overgangsstykket mellem hals og tanke ikke tætnet i første omgang. Dette gav i starten af projektperioden problemer med indsivning af vand fra omgivelserne.

Systemkomponenternes funktionsdygtighed og driftssikkerhed

Erfaringerne har overordnet og generelt været meget positive, måske endog overraskende positive, idet der på Museumsgården er mange og skiftende brugere af toiletterne.

Der har ikke været rapporteret om problemer med toiletternes skyllemekanisme. Der har heller ikke været konstateret lugtgener på grund af toiletterne. Personalet har ikke registreret fækalier i den lille urinskål eller på skillevæggen mellem den og fækalieskålen. Det tyder på, at der ikke har foregået krydskontaminering i større grad.

Det er personalets erfaring, at toiletterne er lidt mere rengøringskrævende end traditionelle toiletter. Det lille skyl har ikke kunnet holde urinskålen helt ren ved et skyl på ca. 2 dl. Personalet har ca. hver tredje uge hældt en blanding af eddikesyre og vand i toiletternes vandlåse for at forebygge stop bl.a. på grund af udkrystallisering og aflejring af salte.

Den rette brug af toilettererne forudsætter, at der gives tilstrækkelig instruktion i brugen. Denne forudsætning vurderes at være opfyldt, idet der er ophængt en tegning både på toiletvæggene og på toiletdørene med anvisninger på toilettets brug.

Det vandfrie urinals indre overflade er efter 3 sæsoners brug indtakt og glat med højglans, således at urinen fortsat perler af. Der er ikke konstateret synlige rester af urin i skålen. Overfladen er ikke blevet ødelagt ved hærværk, og det har endnu ikke været nødvendigt at polere overfladen op med autopolish som anbefalet af producenten. Der har heller ikke været nogen lugtproblemer. Der har ikke været behov for at udskifte siphonen siden opstarten i 1999, selv om producenten anbefaler udskiftning efter 5.000–7.000 benyttelser eller mindst en gang om året.

De besøgendes erfaringer

Der er ikke lavet en egentlig spørgeskemaundersøgelse over de besøgendes erfaringer med Museumsgårdens toiletsystem. På baggrund af interviews af personalet og Den Grønne Guides indtryk fra snak med de besøgende vurderes det, at de besøgende generelt har været meget positive over for det nye system og tilfredse med funktionen af det. Selv ved Museumsgårdens årlige store arrangement, markedsdagen, med op til 600 besøgende har systemet fungeret til folks tilfredshed uden lugt- eller andre problemer.

Enkelte har udtalt, at de ikke bryder sig om, at toiletpapiret fra "lille-besøg" skal puttes i en spand. Her er der så mulighed for at undlade at følge instruktionen og i stedet lægge papiret i den store skål og aktivere det "store skyl".

Det har været fint, at der har været en speciel udstilling om emnet samtidig med installeringen af det nye system. Udstillingen har givet anledning til mange formelle samtaler om toiletsystemer i almindelighed. Det er indtrykket, at udstillingen har mindsket barrieren over at skulle prøve noget nyt.

Kapitel 8: Resultater og sammenligning med andre gødningsprodukter

I sæsonen 1999 (fra 2. maj til 31. oktober) blev der i tank 1 opsamlet ca. 1.830 l urinblanding (urin og skyllevand). Sæsonens besøgstal var 4.320. I perioden fra 1. november 1999 til 1. september 2001 blev der i tank 2 opsamlet 2.640 l urinblanding, og periodens besøgstal udgjorde 6.856. Analyserne i det koordinerede måleprogram er udført på urinblandingen i tank 1. Kapitel 8 omhandler resultaterne af undersøgelserne af den lagrede urinblandings indholdsstoffer. Resultaterne sammenholdes med undersøgelser af andre gødningsprodukter.

Urinblandingen fra Museumsgården har en tørstofprocent (TS) på 0,3384 og indeholder ca. 3.300 g kvælstof (N), ca. 135 g fosfor (P) og ca. 1.250 g kalium (K). Kalium er normalt den parameter, som er bedst til at vurdere urinblandingens koncentration. Lægges kaliumkoncentrationen til grund for vurdering af forholdet mellem urin og skyllevand, fås et urinindhold på 35% svarende til en fordeling på 641 kg urin og 1.189 kg skyllevand. De opsamlede urinblandinger er ikke kun fortyndet på grund af skyllevandet, men det kan heller ikke lade sig gøre at "fange" al urinen i de kildesorterende toiletter. Opsamlingsprocenten af urin ved benyttelse af de kildesorterende toiletter på Møn kendes heller ikke. Undersøgelser af toiletter i lejligheder i Sverige har vist opsamlingsprocenter spændende fra 50 til 80 (Jönsson et al., 2000, Vinnerås, 2001). En videreudvikling af toiletterne må formodes at resultere i opsamling af et mere koncentreret gødningsprodukt.

Måleresultaterne fra Møn er sammenlignet med resultater fra prøver udtaget i urintanke fra tilsvarende kildesorterende toiletter i henholdsvis det sociale boligbyggeri "Hyldespjældet" i Albertslund og på Svanholm Gods samt med en samleprøve fra ti husstande med kildesorterende tørklosetter i kolonihaver, hvor kun en del brugere manuelt tilfører lidt vandskyl. Alle er projekter under aktionsplanens tema 3. Resultaterne viser, at urinblandinger har et betydeligt indhold af kvælstof, og at indholdet af fosfor er lavt, lavere end i den koncentrerede urin. Der er målt det laveste indhold af fosfor i urinblandingen fra Møn.

Næringsstofindholdet i urinblandingen fra Museumsgården er sammenlignet med indholdet i koncentreret urin samt med spildevandsslam, kompost, svine- og kvæggylle, der benyttes som gødningsmidler. Indholdet af næringsstoffer (N,P,K) i urinblandingen fra Museumsgården er lavt i relation til masse og højt i relation til tørstof. Urinblandingen er således "tynd" sammenlignet med de andre gødningsprodukter, men det lave tørstofindhold gør urinblandingen yderst velegnet til spredning i drypvandingssystemer.

Tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer

Den opsamlede urinblandings indhold af tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer er målt som led i det koordinerede måleprogram. Resultaterne er sammenholdt med indholdet i urinblandingerne fra de øvrige undersøgte kildesorterende systemer med koncentreret urin og med resultater af tilsvarende undersøgelser af andre gødningsprodukter. Undersøgelsesresultaterne viser, at indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i urinblandinger er lavt. Således er indholdet i koncentreret urin og i urin fra Museumsgården, beregnet tørstofrelateret, nede på promiller af de grænse- og afskæringsværdier, der gælder for udspredning af affaldsprodukter, som må benyttes til jordbrugsformål (jf. bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000).

Endvidere viser resultaterne, at indholdet af tungmetaller i urinblandingen er væsentligt lavere end i de øvrige gødningsprodukter. Cadmiumkoncentrationen i urinblandingen i relation til TS fra Museumsgården er kun et par procent af koncentrationerne i gylle og kun på promiller af koncentrationerne i spildevandsslam og kompost. Forskellene bliver større, hvis indholdet beregnes i forhold til indholdet af henholdsvis kvælstof og fosfor, og er størst for kvælstof.

Indholdet af miljøfremmede stoffer i urinblandingen beregnet i forhold til indholdet af kvælstof og fosfor er nede på promiller af indholdet i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald. Indholdet af PAH og NPE i henholdsvis svine- og kvæggylle ligger på samme niveau som indholdet i urinblandingen. Dette er ikke overraskende, eftersom kilderne til disse stoffer primært er skyllevandet.

Resultater af de mikrobiologiske undersøgelser

Resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser i det koordinerede måleprogram sammenholdes med indholdet i urinblandingerne fra de øvrige tema 3-projekter. Antallet af enterokokker benyttes som indikatorer for fækal forurening af urinblandingen. Antallet af enterokokker i urinblandingen fra Museumsgården var allerede reduceret til <10 pr. 100 ml efter 2½ måned. Antal enterokokker og E.coli faldt typisk til under detektionsgrænsen efter 3–4 måneders opbevaring af urinblandingerne med nogen variation mellem projekterne (Dalsgaard & Tarnow, 2001). Kimtallet ved 37°C i urinblandingerne er ligeledes blevet reduceret markant i løbet af den første lagringsmåned.

Hastigheden af bakteriernes henfald afhænger af pH- og temperaturforholdene i lagertanken. pH bør være minimum 8,8, og temperaturen hellere 20 end 4 (Jönsson et al., 2000, Höglund, 2001). Temperaturen i lagertanken har været forhøjet i den sidste del af prøveperioden, og i de to sidste prøver er der målt pH-værdier, som har været i underkanten af, hvad de burde være. Det kan skyldes, at urinblandingen har en relativt lav urinkoncentration.

De mikrobiologiske undersøgelser viser, at der ikke er fundet Salmonella eller Campylobacter. Antallet af enterokokker i urinblandingen fra Museumsgården er efter 2½ måneds lagring mindre end 100/g. Urinblandingen lever på dette punkt op til de gældende hygiejniske kvalitetskrav, som er fastsat i slambekendtgørelsen (bekendtgørelse. nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål), men behandlingen af urinblandingen svarer ikke til bekendtgørelsens definition på kontrolleret hygiejnisering. Disse krav skal begge være opfyldt inden udspredning.

Dalsgaard & Tarnow (2001) konkluderer, at der ved 4 måneders lagring af separat lagret urinblanding opnås en markant reduktion af bakterielle smitstoffer. "Anvendelse af lagret urin som gødning synes at udgøre en yderst ringe risiko for bakterielt betingede mave-tarm-infektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin" (Dalsgaard & Tarnow, 2001).

Der er påvist parasitten Cryptosporidium parvum (Dalsgaard og Tarnow, 2001), men parasitten Giardia duodenalis er ikke påvist i urinblandingen fra Museumsgården. Miljøstyrelsen har blandt andet på denne baggrund igangsat en risikovurdering af den opsamlede urin (Linda Bagge, personlig meddelelse).

Kapitel 9: Kildesorterende toiletsystemer og anvendelse af opsamlet urin i Sverige

I dette kapitel beskrives en række eksempler på og erfaringer med installationer af kilde-sorterende toiletsystemer i forskellige boligtyper i Sverige for at kunne sammenligne med de danske erfaringer. Der gøres kort rede for anvendelsen af urin i Sverige og for de anbefa-linger og retningslinier vedrørende anvendelsen, som gives af Smittskyddsinstitutet i Stock-holm og SLU (Svenska Landbrugsuniversitet) i Uppsala.

Kapitel 10: Diskussion

Her diskuteres nogle centrale spørgsmål, som knytter sig til recirkulering af urin, såsom spildevandssystemernes driftssikkerhed og effektivitet med hensyn til opsamling af urin, koncentrationen af næringsstoffer i urinblandingen og problemerne omkring krydskontamination. Et vigtigt diskussionsemne er kvaliteten af den opsamlede urinblanding både med hensyn til indholdet af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og mikrooorganismer.

Summary and conclusions

In the autumn of 1998, Storstrøm County initiated the project "Collection, storage and utilisation of urine from Møns Museumsgård" (the museum farmstead of Møn). A summary of the project report is presented below.

In order to clarify how urine can be recycled in Denmark, Storstrøm County initiated the project "Collection, storage and utilisation of urine from Møns Museumsgård Møns Museumsgård". The project was funded by the Municipality of Møn, and by the Danish Environmental Protection Agency through the "Action Plan for the Development of Ecologic Renewal of Towns and Wastewater Treatment". The initiators of the project were Møn Museum/"Museumsgården", Den Grønne Guide på Møn (the Green Guide of Møn), A & B Backlund ApS (a private limited company) and Storstrøm County. Together they developed and planned the project.

The wastewater from "Museumsgården" contains a high quantity of urine and a small quantity of unidentified substances, and this makes the separation of urine by way of source-diverting toilets and the utilization of nutrients reasonable. Contrary to a private house, there are many different users of the toilets at a museum. This fact makes it possible to test a segregating wastewater system under somewhat difficult circumstances.

One of the purposes of the project is to collect experience in the installation and use of a source-diverting toilet system, including a waterless urinal, at the "Museumsgården" and to compare this with experience from Sweden.

Another purpose is to examine the constituents of the urine, including whether the contents of nutrients, heavy metals, micro organisms, and xenobiotic organic substances will change during storage. Moreover, the urine collected was compared with other urine mixtures and fertilizers on the basis of these parameters.

Storstrøm County has not carried out its own test programme, as the Danish Environmental Protection Agency initiated the project "Assessment of the possibilities and limitations of the recycling of nutrients from town and country households " (Dalsgaard & Taarnow, 2001).

The toilet system at the "Museumsgården" was established in April 1999. Experience from the installation and operation was collected during the opening seasons 1999 and 2000, and partly during 2001.

The examinations include interviews concerning the installation and operation of the source-diverting toilet system. Apart from this, analytical results were prepared on the basis of the coordinated test programme of the Environmental Protection Agency concerning the content of nutrients in the urine collected, as well as heavy metals, micro organisms and xenobiotic organic substances.

The "Museumsgården" is described on the basis of the number of visitors and other relevant characteristics important to the quantity and quality of accumulated wastewater.

In this chapter, concentrated urine as a fertilizer is characterized. Compared to the content of other effluent flows from a household, human urine is contains the main part of the nutrients. Normally, human urine totals 1-1.5% of the household wastewater, but it contributes approx. 80% of the nitrogen, 55% of the phosphor, and 44% of the potassium in wastewater.

Although human urine contains most of the nutrients in household wastewater, urine contains only a small proportion of the total content of heavy metals. Heavy metals from human beings are mainly secreted through faeces.

Health risks related to the application of urine is generally not looked upon as connected to the urine itself, but to the mixture of urine and faeces, which has a high content of micro organisms. If urine is to be utilized as a fertilizer, it is crucial that the source-diverting sanitary systems are established in a way that cross contamination (the mixture of urine and faecal material) is kept at a minimum. Moreover, to secure a good concentration of ammonium and a high pH factor the supply of flush water must be limited; this is of great importance to the reduction of micro organisms during storage.

Today the "Museumsgården" is run as part of the Møn Museum. The "Museumsgården" is open from May 2^nd until October 31^st. On average, approx. 4,500 people visit the museum every year, of which 1/3 are children. The production of wastewater is relatively low. Prior to the project start, the annual water consumption was approx. 150 m³, of which 30 m³ are estimated to have been used outdoors. This consumption corresponds to the consumption of an ordinary household. The composition of the wastewater differs from ordinary household wastewater, as the majority comes from flushing toilets and washbasins.

As part of the project, the old porcelain bowls with flushing tanks placed under the ceiling have been replaced. The exact amount of flushing water for the old toilets is unknown, but it is estimated to be about 9 litres (approx. 2 gallons).

In the gentlemen's lavatory there has been a stand urinal with a stainless steel drain and with controlled, automatic flush from two cisterns. The urinal has had an automatic flush approx. every 15-20 minutes, using an unknown quantity of water.

With the exception of the sedimentation tank, the existing toilet system has been replaced by a source-diverting system. Four source-diverting, double-flush, porcelain closets as well as a waterless, gel-coated, fibreglass wall urinal have been established. The surface of the urinal makes the urine glance off. Inside the urinal there is a siphon, which constitutes an odour seal in combination with a sealing liquid.

The segregated urine/flush water of the urinal bowl is led into storage tanks made of polyethylene. The remaining wastewater is still led into the sedimentation tank. The cycle of the application of the tanks was planned to be 6 months' collection in tank 1, and after that 6 months' storage during the filling of tank 2. The two tanks are each emptied once a year at 6-month intervals. The capacity of the tanks, however, has turned out to be larger, i.e. a possible storage period of more than 12 months.

Systems for treating wastewater fall under the Environmental Protection Act and the Building Act. This chapter contains a short comment on the legislation relevant to the establishment of a source-diverting wastewater system. When the permission is given for the establishment of a wastewater system including the collection of human waste products in a collection tank, it must also be ensured that emptying, transportation and final disposal take place in a proper way.

No general test and approval conditions are laid down for urine-diverting toilets. Therefore, each installation must be granted separate approval. This also applied to the urinal at the time of establishment, but later a VA approval has been granted. The pipe installations of a wastewater system must be made in accordance with the Discharge Code DS 432.

Wastewater, including human waste products with agricultural value, may be used for agricultural purposes according to the Sludge Regulations (regulation no 49 of January 20^th 2000 on the application of waste products for agricultural purposes). The county may give permission to make use of these products. The applications of urine and other human waste products depend on the way they have been treated. Basically, they are comparable with night soil; but in case of further treatment of the products to the effect that they no longer may be considered as night soil, they can be used in farming and private gardening (according to the guidelines from the Environmental Protection Agency, no 5/1999 on the regulations regarding wastewater permits etc.). The treated end product may be compared with residual sludge regarding restrictions on use laid down for sanitary reasons (cf. appendix 3 of the Sludge Regulation).

The experience from the establishment of the source diverting wastewater system at the "Museumsgården", as well as the experience from the operation during the seasons of 1999, 2000 and part of 2001 is summarized in this chapter. No problems arose in connection with the establishment of the system or with adjusting the flush. Due to an error, the storage tanks for urine were not properly fixed when they were buried underground. The light tanks rose because of the water pressure, and they later had to be fastened. Moreover, at first the bracket connecting the shanks and the tanks was not properly sealed. This meant initial problems with water leaking in from the surroundings.

The overall experience has been positive – maybe even surprisingly positive, if the fact that there are many, different toilet users at the "Museumsgården" is taken into account.

No problems with the flush mechanism of the toilets have been reported, and no odour problems from the toilets have been observed. The staff have noticed no faeces in the small urine bowl or at the section between the urine bowl and the faeces bowl. This indicates that no major cross contamination has taken place.

The staff have observed that the toilets demand a little more cleaning than traditional toilets. The short flush has not been able to keep the urine bowl completely clean, using a flush of about 2 decilitres. Approx. every 3 weeks the staff have poured a mixture of water and acetic acid into the water seal to prevent it from choking, among other things because of the crystallization and deposit of salt.

To use the toilets correctly, sufficient instructions for use are necessary. This precondition has apparently been met, as printed instructions on the lavatory doors and walls tell how to use the toilets.

After 3 seasons, the inside surface of the urinal is intact and smooth, so that the urine still glances off. There are no visible remains of urine in the bowl. The surface has not been vandalized, and it has so far not been necessary to polish the surface with car-polish, as recommended by the manufacturer. Nor have there been any odour problems. Even though the manufacturer recommends replacement after 5,000 – 7,000 visits, or at least once a year, there has been no need for the siphon to be replaced since it was fitted in 1999.

No inquiry has been made into the visitors' experience from the toilet system of the "Museumsgården". Interviews with the staff and the impression of the Green Guide's conversations with visitors imply that the visitors have generally approved of the new system and have expressed their satisfaction with the way it works. Even during the busy annual fair day, with up to 600 visitors, the system functioned impeccably, without odour problems or other problems.

A few have expressed that they were not comfortable putting the toilet paper into a bin in connection with a "quick visit". In this case visitors can abstain from following the instructions and put the paper into the large bowl and activate "full flush" instead.

The special exhibition about the subject along with the establishment of the new system has proved a good idea. The exhibition has given rise to many formal conversations about toilet systems in general. It seems that the exhibition has reduced the problem of trying something so completely different.

During the season of 1999 (from May 2^nd – October 31^st) approx. 1,830 litres (about 40 gallons) of urine mixed with water was collected in tank 1. The number of visitors during the season was 4,320. During the period from November 1^st 1999 to September 1^st 2001, 2,640 litre of urine mixture was collected in tank 2; the number of visitors was 6,856. The analyses of the coordinating test programme have been carried out for the urine mixture in tank 1. Chapter 8 deals with the results of the analyses of the constituents of the urine mixture stored. The results are compared to the analyses of other fertilizers.

The urine mixture from the "Museumsgården" has a percentage of dry solid matter of 0.3384, and contains approx. 3,300 g nitrogen (N), approx. 135 g phosphorus (P) and approx. 1,250 g potassium (K). Potassium is normally the best indicator of the concentration of the urine mixture. If the ratio between urine and flush water is based on the concentration of potassium, there is a urine content of 35%, corresponding to a ratio of 641 kg of urine to 1,189 kg of flush water. The collected urine mixtures are not only diluted because of the flush water: it is not possible to retain the total quantity of urine in the source-diverting toilets. The percentage of collected urine through the source-diverting toilets on Møn is also unknown. Examinations of toilets in Swedish apartments have proved a collection percentage from 50 to 80 %(Jönsson et al., 200, Vinnerås, 2001). Further development of the toilets will probably result in the collection of a more concentrated fertilizer.

The test results from Møn have been compared to test results from urine tanks of similar source-diverting toilets in the rented dwellings at "Hyldespjældet" in Albertslund near Copenhagen, and from the Svanholm Estate. Moreover, they have been compared to a test from ten allotment garden houses equipped with source-diverting dry closets with little or no manual flushing. All the projects belong to theme 3 of the Action Plan. The analyses show that urine mixtures have a considerable content of nitrogen, and that the content of phosphorus is low – lower than in concentrated urine. The lowest content of phosphorus was demonstrated in the urine mixture from Møn.

The nutrient content of the urine mixture from the "Museumsgården" is compared to the content in concentrated urine and to residual sludge, compost, and liquid manure, used as fertilizers. The content of nutrients (N, P, K) in the urine mixture is "thin" compared to the other fertilizers, but the low concentration of dry solid matter makes the urine mixture most suitable for spreading through sprinkling systems.

As part of the coordinated test result programme, the content of xenobiotic heavy metals and organic substances in the urine has been tested. The results have been compared to the content in the urine mixtures from the other diverting systems, including concentrated urine, and to results from similar analyses of other fertilizers. The results prove that the content of heavy metals and xenobiotic substances in urine mixtures is low. Thus, on the basis of dry solid matter, the content in concentrated urine and in urine from the "Museumsgården" is down to thousandths of the marginal values which apply to the spreading of residual products allowed for agricultural purposes (according to regulation no. 49 of January 20^th 2000).

The analyses moreover show that the content of heavy metals in the urine mixture is considerably lower than in other fertilizers. The concentration of Cadmium (Cd) in the urine mixture, in relation to the dry solid matter from the "Museumsgården", constitutes only a couple of per cent of the concentrations found in liquid manure and only a couple of thousandths of the content in residual sludge and compost. The differences are more evident if the content is calculated in relation to the content of nitrogen and phosphorus, and is most evident for nitrogen.

The content of xenobiotic substances in the urine mixture, calculated on the basis of the content of nitrogen and phosphorus, is down to thousandths of the content in residual sludge and composted household waste. The content of PAH and NPE in liquid manure is at the same level as that in the urine mixture. This is not surprising, as the source of these substances is primarily the flush water.

The results of the microbiological analyses of the coordinated test programme were compared to the content of the urine mixtures in the other three projects under the theme. The number of Enterococci serves as an indicator of faecal pollution of the urine mixture. The quantity of Enterococci in the urine mixture from the "Museumsgården" had already been reduced to less than 10 per 100 ml after 2½ months. The quantity of Enterococci and Escherichia coli would typically fall to below the limit for detection after 3-4 months' storage of the urine mixture, with some individual modifications in the projects (Dalsgaard & Tarnov, 2001). The bacterial count of the urine mixtures, at 37º, also fell considerably during the first month of storage.

The disintegration rate of the bacteria depends on the pH and temperature conditions in the storage tanks. The pH should be min. 8.8, and the temperature 20^oC rather than 4^oC (Jönsson et al., 2000, Höglund, 2001). During the last part of the test period, the temperature of the storage tank rose, and the pH factors registered were not quite up to the mark. This may be due to the fact that the urine mixture has a relatively low concentration of urine.

The microbiological analyses show that no Salmonella or Camphylobactor have been found. After 2½ months' storage, the content of Enterococci in the urine mixture from the "Museumsgården" was less than 100/g. In this respect the urine mixture meets the current hygienic performance criteria, laid down in the sludge regulation (regulation no. 49 of January 20^th 2000 concerning waste generation for agricultural purposes). The treatment of the urine mixture, however, does not quite correspond to the definition of controlled sanitizing laid down in the regulation. These demands must be met before spreading.

Dalsgaard & Tarnov (2001) conclude that after 4 months' storage of separately stored urine mixture a considerable reduction in bacterial infectious matter is obtained. "Utilization of stored urine as a fertilizer seems to constitute an insignificant risk of bacteria-based gastrointestinal infection with animals and human beings in the handling of urine, and in the consumption of urine-fertilized crops".

The presence of the parasite Chryptosporidium parvum (Dalsgaard & Tarnow, 2001) was demonstrated, whereas the parasite Giardia duodenalis was not found in the urine mixture from the "Museumsgården". The Danish Environmental Protection Agency has, among other things for this reason, started an analysis of risks of the collected urine (Linda Bagge, personal information).

In this chapter, a number of examples and experience from installations of source-diverting toilet systems in various types of housing in Sweden is introduced in order to be able to compare with the Danish experience. The application of urine in Sweden, as well as the recommended regulations concerning the utilization given by the Smittskyddsinstitutet (epidemiological institute) in Stockholm and the Swedish Agricultural University, SLU), are discussed.

Here, some of the important questions related to the recycling of urine are discussed, i.e. the reliability and efficiency of the waste water systems in relation to the collection of urine, the concentration of nutrients in the urine mixture, as well as the problems concerning cross-contamination. An important subject is the quality of the nutrients collected in the urine mixture concerning both the content of nutrients, xenobiotic substances, and micro organisms.

1 Indledning

Kravene til rensningen af spildevandet i det åbne land er blevet skærpede med ændringerne af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg i maj 1997. Amtsrådet i Storstrøms Amt har på denne baggrund ønsket, at amtet skal medvirke til at tilvejebringe en større viden om alternative teknologier. Denne holdning er også kommet til udtryk i bladet "Tæt på", som udgives af amtet (Ansbæk, J., 1997). Interessen deles med mange borgere, som ønsker at finde lavteknologiske og bæredygtige spildevandsløsninger som alternativer til kloakering og højteknologiske løsninger.

Med henblik på at få belyst, hvorledes urin kan recirkuleres i Danmark, har Storstrøms Amt iværksat projektet med støtte fra Miljøstyrelsens "Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Møn Kommune har endvidere dækket en del af etableringsomkostningerne. Initiativtagere til projektet er Møns Museum/Museumsgården, Den Grønne Guide på Møn, A&B Backlund Aps og Storstrøms Amt, som sammen har udviklet og planlagt projektet.

Figur 1.1
Museumsgården på Møn.

1.1 Baggrund

Møns Museum har et ønske om at udvikle Museumsgården, der drives som en del af Møns Museum, til et "bæredygtigt" sted, herunder at foretage rensningen af spildevandet fra Museumsgården, så næringsstofferne udnyttes lokalt.

Museumsgårdens spildevand er karakteriseret ved en stor urinfraktion og en lille mængde gråt spildevand. Det gør det attraktivt at opsamle urinen særskilt ved hjælp af kildesorterende toiletter og udnytte næringsstofferne. På et museum er der i modsætning til i en privat beboelse mange skiftende brugere af toiletterne. Det giver en mulighed for at afprøve et sorterende spildevandssystem under disse lidt vanskelige forhold.

Det er Storstrøms Amts vurdering, at der er behov for at tilvejebringe en større viden om disse toiletsystemer og deres driftsstabilitet og om, hvad brugerne synes om dem. Dette også som følge af et stigende antal forespørgsler fra borgere om alternative toiletsystemer. Der er også behov for at undersøge urinens egnethed som gødningsstof, hvordan den skal lagres og ikke mindst en vurdering af risici ved at benytte urinen som gødning. I Sverige er der gjort en del erfaringer med anvendelse af kildesorterende systemer og recirkulering af næringsstofferne; men der findes ingen generelle regler for brug af kildesorterende systemer (Boisen, T. , 2000). Smittskyddsinstituttet i Stockholm har udarbejdet anbefalinger vedrørende lagring og benyttelse af urin for at sikre en minimal risiko for smitte.

1.2 Formål

Et af formålene med projektet er at indsamle erfaringer med installering og brug af et kildesorterende toiletsystem, herunder et vandfrit urinal, på Museumsgården og at sammenholde disse med erfaringer fra Sverige.

Et andet formål er at undersøge indholdstofferne i urinblandingen, herunder om indholdet af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer og mikroorganismer ændrer sig i løbet af lagringsperioden.

Projektet skal medvirke til at tilvejebringe en viden, der kan danne baggrund for at udarbejde et regelsæt for opbevaring og udnyttelse af urin som gødning.

1.3 Afgrænsning

Storstrøms Amt har ikke gennemført sit eget måleprogram, idet Miljøstyrelsen i projektets første år igangsatte projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land", som er under afrapportering. I dette projekt vurderes de hygiejniske og sundhedsmæssige konsekvenser ved at anvende human urin til jordbrug og privat havebrug. Der blev udvalgt 4 lokaliteter, deriblandt Museumsgården, hvor der er udført et særligt måleprogram på den opsamlede urin. Måleprogrammet er fastsat og udført af Miljøstyrelsen. Resultaterne fra dette måleprogram vil også blive vurderet i denne projektrapport.

Det var oprindeligt tanken også at indsamle erfaringer med udspredning af urinblandingen. Det har imidlertid ikke været muligt inden for projektperioden, at give en udspredningstilladelse til den lagrede urinblanding fra Museumsgården på acceptable vilkår (jf. kapitel 2).

1.4 Projektforløb

Projektet blev iværksat i efteråret 1998. Toiletsystemet blev etableret i april 1999. Der er indsamlet erfaringer med systemet i åbningssæsonerne 1999 og 2000 og til dels i 2001.

Måleprogrammet har omfattet urinblandingens indhold af næringsstoffer , miljøfremmede stoffer og mikroorganismer og er gennemført af Miljøstyrelsen i perioden november 1999 til juni 2000. Måleprogrammet var oprindeligt planlagt til gennemførelse over en 6-måneders periode fra oktober 1999 til marts 2000 med henblik på udspredning af urinblandingen i foråret 2000. På grund af forsinkelsen i fastlæggelsen og udførelsen af måleprogrammet blev udspredningen udskudt til efteråret 2000. Analyseresultaterne afslørede forekomst af parasitterne Giardia duodenalis og/eller Cryptosporidium parvum i urinblandingerne fra nogen af projekterne. Dette foranledigede, at Miljøstyrelsen i efteråret 2000 iværksatte en risikovurdering af anvendelse af lagret urin som gødningsprodukt. På baggrund af fundet af parasitter har Miljøstyrelsen anbefalet, at amterne ved meddelelse af eventuelle tilladelser til udspredning af urinblandinger skal sidestille produktet med stabiliseret slam. (jf. brev af 28. marts 2001). Indtil der foreligger en afklaring af de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af human urin som gødning, bortskaffes urinblandingen fra Museumsgården til et kommunalt renseanlæg.

Miljøstyrelsen har i august 2001 oplyst, at der er iværksat et projekt på KVL (Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole), hvor det bl.a.undersøges, hvorledes forskellige behandlingsmetoder påvirker forekomsten af eventuelle parasitter.

1.5 Kildesorterende toiletsystemer i historisk perspektiv

Kildesorterende toiletter uden vandskyl er ikke er nyt fænomen. I Yemen er der i århundreder anvendt kildesorterende toiletter, endog i etagebyggeri i byerne (Drangert. 1997, Esrey, 1998). Det kildesorterende Marinos-kloset, der blev produceret i Sverige, var ikke blot udbredt i Sverige, men også i København, i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet (Wrisberg, 1996).

I Sverige blev der i 1992 præsenteret to prototyper på dobbeltskyllende, kildesorterende toiletter i porcelæn (Hanæus, 1996), som efterfølgende blev sat i produktion. Det ene var "Dubletten" fra BB Innovation & Co, og det andet "WM-DS" fra Wost Man Ecology AB, Stockholm. Sidstnævnte type blev i 1998 blevet installeret på Museumsgården på Møn. Samtidig installeredes et "Waterless" skålurinal i glasfiber.

Urinaler er konstruerede til udelukkende at opsamle urin. Anvendelse af vandfrie urinaler går meget langt tilbage i historien. I 1890’erne præsenteredes i Schweiz det første vandfrie urinalsystem med en lugtlås bestående af en spærrevæske med en specifik vægt, der er lettere end urin. I 1990’erne kom der flere fabrikater med spærrevæskeprincippet (jf. reference "urinaler"), og i 1999 præsenteredes et skålurinal i porcelæn (Ernst Ing. AG, 1999).

1.6 Udstilling om toiletter og sanitære restprodukter

Museumsgården tog i 1999 initiativ til at lave udstillingen "På spanden – das eller skyl?" – en udstilling om toiletter gennem tiden. Udstillingen blev til i samarbejde med Den Grønne Guide på Møn og A&B Backlund ApS og var inspireret af toiletmuseet i Katrineholm i Sverige og to tidligere svenske toiletudstillinger i henholdsvis Tanum Kommune nord for Göteborg og på Länsmuseet i Kristianstad, "Den nödvendiga sitsen – Vårt dass och vårt vatten". Det kildesorterende toiletsystem på Museumsgården blev således også en anvendelig installation i udstillingssammenhæng.

Udstillingen opfordrede tilskueren til at tænke over, hvordan toilettet kan være et vigtigt redskab eller en barriere for tilbageførsel af menneskelige restprodukter fra bord til jord. Dette blev visualiseret i en udtryksfuld plakat, der sammenfattede ideerne.

Figur 1.2
Udstillingsplakaten. (Tegnet af Lotte Hilden)

På Museumsgården har udstillingen givet anledning til mange diskussioner såvel med publikum som blandt publikum om toiletsystemer i almindelighed og recirkulering i særdeleshed.

2 Undersøgelsesprogram

Undersøgelserne omfatter indsamling af erfaringer med installation og drift af det kildesorterende toiletsystem baseret på interviews. Derudover bearbejdes analyseresultater fra Miljøstyrelsens koordinerede måleprogram vedrørende den opsamlede urinblandings indholdstoffer. Museumsgården er beskrevet med hensyn til karakteristika af betydning for mængden og kvaliteten af produceret spildevand.

2.1 Erfaringer fra etablering og drift af spildevandssystemet på Museumsgården

Installeringen

På baggrund af samtaler med håndværkere, museets medarbejdere og ved besøg på stedet er der indsamlet erfaringer med installeringen af de enkelte komponenter. Det drejer sig om:

	Kildesorterende "DS"-toiletter samt urinal, væghængt "Waterless".
	Rørinstallationer.
	Ventilbrønd.
	Lagertankene incl. niveaualarm.

Driftserfaringer

Erfaringerne med driften af systemet og de enkelte komponenters funktionsdygtighed er indhentet ved tilsyn og ved samtaler med Museumsgårdens personale og besøgende. Vandforbruget er registreret i projektperioden og sammenholdt med data for vandforbruget før installeringen af det kildesorterende system.

Personalet er specielt udspurgt om systemets behov for rengøring og vedligeholdelse.

Barrierer for benyttelsen af systemet

For af afdække eventuelle barrierer i forbindelse med brugernes anvendelse af spildevandssystemet har personalet og Den Grønne Guide talt med brugerne. Der er suppleret med iagttagelser og samtaler i forbindelse med tilsyn.

2.2 Undersøgelser af indholdsstoffer i humane urinblandinger

Der er udtaget prøver fra lagertanken ca. en gang om måneden over en periode på godt et halvt år. Første prøve, T0, er udtaget den 2. november1999, og sidste prøve, T6, er udtaget den 23.maj 2000. Der er ikke tilført frisk urin til tanken i lagringsperioden.

Koordinering af prøvetagning og analyse af urinblandingen i tankene på Museumsgården blev udført af Institut for Jordbrugsvidenskab og Institut for Veterinær Mikrobiologi, begge under Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole (KVL). Det er en del af et større måleprogram i projektet "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger fra by til land", som er sat i gang af Miljøstyrelsen. Undersøgelserne har til formål at indsamle informationer om såvel kemiske som mikrobiologiske parametre i human urin, dels for at vurdere næringsstofpotentialet og dels for at bedømme sundheds- og miljørisici ved anvendelse af human urin som gødningsmiddel til dyrkningsjord som landbrug, gartneri, haver, skov og plantager.

Museumsgårdens toiletsystem er det eneste offentlige toiletsystem under tema 3 "Recirkulering af næringsstoffer fra by til land" i Miljøstyrelsens "Aktionsplan til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Den opsamlede urinblanding fra Museumsgården har betydning som analyseobjekt, da der her er et stort antal skiftende brugere, der ikke på forhånd er bekendt med den kildesorterende toiletteknologi. Disse forhold kan påvirke såvel koncentrationen af næringsstoffer i urinblandingen som den mikrobiologiske kvalitet på grund af krydskontamination.

Næringsstoffer samt måling af pH og ledningsevne

Der er foretaget kemiske analyser af prøver af urinblandingen for følgende næringsstoffer:

Total kvælstof (total N)
Total fosfor (total P)
Kalium (K)
Ammonium (NH4⁺)
Calcium (Ca)
Magnesium (Mg)
Natrium (Na)

Endvidere er der målt pH og temperatur, der er vigtige parametre for, om betingelserne for en smittereducerende lagring er til stede. Ledningsevnen er målt, da den kan bruges som en indikation på koncentrationen af urin i urinblandingen.

Tungmetaller

Indholdet af tungmetaller er af afgørende betydning for urinblandingens kvalitet som gødningsmiddel på dyrkningsjord sammenlignet med andre gødningsprodukter som "kunstgødning", kompost, slam, gylle m.m. Urinblandingen skal som minimum overholde slambekendtgørelsens grænseværdier (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål).

Der er analyseret for følgende tungmetaller:

Cadmium (Cd)
Bly (Pb)
Crom (Cr)
Nikkel (Ni)
Kobber Cu)
Zink (Zn)

Miljøfremmede stoffer

Urinblandingen er undersøgt for de grupper af miljøfremmede stoffer, der er fastsat afskæringsværdier for i slambekendtgørelsen:

Lineaære alkylbenzensulfonater (LAS)
Polycykliske, aromatiske hydrocarboner (PAH)
Nonylphenol (+ethoxylater) (NPE)
Di(2-ethylhexyl)phtalat (DEHP)

Medicinrester og østrogener

Der er endvidere analyseret for acetylsalicylsyre og paracetamol, som er de farmaceutiske stoffer, der forbruges i største mængde i Danmark. Østrogener er medtaget på grund af den aktuelle interesse for hormoner i miljøet

Mikrobiologiske undersøgelser

Urin betragtes som værende fri for smitstoffer. Der kan dog ved brug af kildesorterende toiletsystemer ske en fækal forurening, idet det kan ske, at de to fraktioner, urin og fækalier, ikke opsamles korrekt ("ikke rammer den rette del af toiletskålen").

I måleprogrammet er følgende mikrobiologiske parametre udvalgt (jf. Dalsgaard & Tarnow, 2001):

Bakterielle indikatorer:

Total-kimtal ved 37°C
E. coli
Enterokokker

Total-kimtal ved 37°C er en generel indikator for tilstedeværelse af smitstoffer og kan indikere bakteriel vækst. De øvrige er udvalgt som indikatorer på fækal forurening.

Campylobacter spp.
Salmonella

Parasitære smitstoffer:

Cryptosporidium parvum
Giardia duodinalis
Andre tarmparasitter

Ovennævnte parasitter er udvalgt som vigtige repræsentanter for rundorme og protozoer, der kan forårsager diarré hos mennesker i Danmark.

Analyselaboratorier

Der er benyttet følgende laboratorier:

ROVESTA Miljø I/S, Næstved, har foretaget fysisk-kemiske- og bakteriologiske undersøgelser.

Miljø Kemi, Dansk Miljøcenter A/S, Viborg, har undersøgt indholdet af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Medilab, København, har undersøgt indholdet af farmaceutiske stoffer.

Statens Seruminstitut og Danmarks Veterinærinstitut (tidligere Statens Veterinære Serumlaboratorium) har foretaget de parasitologiske undersøgelser.

Prøveudtagning

Laboratoriet ROVESTA Miljø I/S har forestået prøveudtagningen af urin på Museumsgården. Efter 15-20 minutters omrøring af urinen med en cirkulationspumpe er der udtaget prøver (1liter) i sterile vakuumflasker. Tilledningen af frisk urin til lagertanken blev stoppet den 28. oktober 1999. Der er herefter udtaget 7 prøver, cirka 1 pr. måned (jf. tabel 2.1).

Tabel 2.1
Datoer for prøveudtagningen på Museumsgården.

3 Human urin

Produktionen af human urin varierer meget med hensyn til såvel kvantitet som indholdsstoffer fra person til person og fra kultur til kultur. På baggrund af revurderinger af standardtal fra Sundberg, 1995, er følgende baseret på en udsondret urinmængde pr. person og døgn på 1,5 liter (Jönsson, 2000, og Vinnerås, 2001).

Næringsstoffer

Koncentreret human urin indeholder betydelige mængder næringsstoffer. Mængderne er angivet som normværdier i tabel 3.1.

Tabel 3.1
Standardværdier for masse, tørstof samt indhold af makronæringsstoffer i koncentreret urin.

Kilde: Sundberg, 1995, og Vinnerås, 2001.

Det fremgår af figur 3.1 og tabel 3.2, at human urin er den spildevandsstrøm, der indeholder hovedparten af næringsstofferne set i forhold til indholdet i de øvrige spildevandsstrømme fra en husstand.

Human urin udgør normalt kun 1–1,5 % af husholdningsspildevandet, men bidrager med ca. 80% af N, 55% af P og 44% af K i spildevandet. Af de næringsstoffer, der udsondres via urinen og fækalierne, stammer følgende procentdele fra urinen: 80-90% af N, 50–80% af P og 70–90% af K (Sundberg, 1995, Jönsson et al., 2000, Eilersen et al., 1998, Vinnerås, 2001). Det er i modstrid med mange lægfolks opfattelse af, at hovedparten af næringsstofferne skulle være indeholdt i fækalierne.

Den mængde næringsstoffer, som et menneske udskiller, kan bruges til at producere den mængde vegetabilsk føde, som mennesket har behov for. Det kan f.eks. være 250 kg majs pr. år, når der tages udgangspunkt i afgrødens kvælstofbehov (Jönsson, H., 1997). Ved beregningen er det forudsat, at den mængde næringsstoffer (N, P, K), som et voksent menneske indtager med føden, stort set bliver udskilt igen.

Tabel 3.2 Tabel 3.2
Procentvis fordeling af makronæringsstoffer i husspildevandet fordelt på fraktionerne urin, fækalier og gråt spildevand.

Kilde: Sundberg, 1995, Vinnerås, 2001.

Forholdet mellem næringsstofindholdet i urin og fækalier kan yderlige sammenlignes i relation til tørstofindholdet og i form af NPK-forhold og N/P-kvote. Et gødningsprodukt karakteriseres almindeligvis ved forholdet mellem indholdet af N, P og K eller ved forholdet mellem N og P, der så kan sammenholdes med en given afgrødes gødningsbehov. Forholdene, og især N/P-kvoten, kan bruges til at vurdere urinblandingens sammensætning i forhold til koncentreret urin og andre urinblandinger. Det fremgår af tabel 3.3, at koncentreret urin er karakteriseret ved et højt kvælstofindhold målt i relation til tørstof (TS). Indholdet af fosfor og kalium er stort set det samme i urin og fækalier målt i relation til tørstof.

Figur 3.1
Fordeling af næringsstoffer i spildevandsstrømmene.
Kilde: Sundberg, 1995, og Vinnerås, 2001.

Tabel 3.3
Indhold af tørstof og næringsstoffer i urin og fækalier i relation til tørstof samt NPK-forhold og N/P-kvoter.

Tungmetaller i human urin og fækalier

Selv om human urin står for hovedparten af næringsstofferne i husstandsspildevandet, indeholder urinen kun en brøkdel af det samlede indhold af tungmetaller. I tabel 3.4 er de procentvise fordelinger af de enkelte tungmetaller i fraktionerne beregnet ud fra værdier fra Sundberg (1995) modifieret ud fra senere målinger (Vinnerås, 2001).

Tabel 3.4
Procentvis fordeling af masse, næringsstoffer og tungmetaller i husspildevandets fraktioner (urin, fækalier og gråt spildevand).

Kilde: Sundberg, 1995, og Vinnerås, 2001.

Tallene viser potentialet for at kildesortere og tilbageføre human urin separat til landbrugsjorden. De humant udskilte tungmetaller udskilles primært via fækalierne. Ved tilførsel af en given mængde N, P og K i form af human urin til landbrugsjorden ville der kun blive tilført 0,06–3,0% af de enkelte tungmetaller i husspildevandet. Urinen bidrager således kun med 0,6% af indholdet af cadmium. Det fremgår af tabel 3.4, at hovedparten af de humant udsondrede tungmetaller udsondres via fækalierne. Tungmetalindholdet i fækalier i relation til TS spænder fra 0,66% for bly til 46,1% for kviksølv.

Tabel 3.5 viser, at udskillelsen via urin også er væsentligt mindre end via fækalierne set i relation til TS, N og P.

Tabel 3.5
Indhold af tungmetaller i urin og fækalier i relation til indhold af TS, N og P samt grænseværdier i henhold til slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000).

Kilde: Beregnet ud fra Sundberg, 1995, og Vinnerås, 2001.

På grund af urinens relativt store indhold af kvælstof bliver forskellene i indhold af tungmetaller endnu større ved relatering til kvælstof end ved de normalt anvendte parametre tørstof og fosfor. Relationen er relevant, da urin typisk vil blive doseret ud fra den tilladte/ønskede mængde kvælstof pr. hektar. Der vil da eventuelt blive suppleret med et andet gødningsmiddel i tilfælde af fosforkrævende afgrøder. Samtlige værdier for tungmetalindhold i urin og fækalier ligger under de grænseværdier, som er fastsat i slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000). Værdierne for urin ligger langt under. Opsamlet urin har ikke i sig selv et betydeligt eller problematisk indhold af tungmetaller. Ved opsamling af urin kan tungmetaller blive tilført fra andre kilder, som tilføres toilettet, eller fra dele af installationerne. Tal for indhold af tungmetaller i opsamlede urinblandinger og i andre gødningsmidler præsenteres i kapitel 8.

Miljøfremmede stoffer

De miljøfremmede stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP (defineret i kapitel 2) udsondres i ubetydelige mængder i human urin. Fund i urinblandinger tillægges derfor andre kilder. Der findes ingen standardværdier for urins indhold af miljøfremmede stoffer og medicinrester.

Indikatororganismer og sygdomsfremkaldende bakterier

Human urin indeholder, ud over generelt meget lave koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, kun få bakterier i forhold til fækalier, som har et højt indhold af bakterier (jf. tabel 3.6). Der er desuden generelt ikke smitstoffer, der kan blive overført via miljøet. Risikoen for overførsel af sygdom ved håndtering og anvendelse af urin fra kildesorterende toiletsystemer er stort set afhængig af krydskontaminering af fækalt materiale. Kildesorteret urin forventes derfor som udgangspunkt, at være et gødningsmiddel af høj kvalitet, som kan anvendes i landbruget (Höglund, 2001). Dette er også en nødvendig forudsætning, hvis produktet skal bruges som gødningsmiddel. Det er derfor vigtigt, at kildesorterende sanitetssystemer indrettes på en sådan måde, at krydskontaminering begrænses mest muligt. Endvidere skal tilførslen af skyllevand begrænses for at sikre en god koncentration af ammonium og høj pH, der har stor betydning for nedbrydningen af sygdomsfremkaldende bakterier under lagringen.

Tal for indhold af indikatorbakterier og smitstoffer i urinblandingen fra Museumsgården og i andre gødningsmidler præsenteres i kapitel 8.

cfu: colony forming units
Kilde: Jönsson et al. 2000, Höglund 2001.

4 Beskrivelse af Museumsgården

Museumsgården er en typisk firlænget østdansk gård. Den blev genopført i 1880 i bindingsværk og med stråtag. Enkelte bygninger er siden blevet fornyet. Indtil året 1800 lå gården inde i landsbyen Keldbylille. Efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet blev gården flyttet midt ud på ejerens jordlod syd for Keldbylille. Nationalmuseet åbnede den som museum i 1968, men overdrog den til Møn Kommune i 1990. Den drives nu som en del af Møns Museum (Møns Museum, 1992).

Figur 4.1
Museumsgården på Møn.

Ud over den faste udstilling, der viser indretningen af en traditionel gård, arrangerer museet særudstillinger. I somrene 1999 og 2000 vistes bl.a. udstillingen "På spanden - das eller skyl?" Der vises således også udstillinger, som har en økologisk/bæredygtig vinkel.

4.1 Museets gæster

Museet er åbent fra 2. maj til 31. oktober. Åbningstiden er fra kl. 10 til 16, men der er lukket om mandagen. På hverdagene er der især mange skoleklasser/lejrskoler, som er på besøg. Ofte er det 5. og 6. klassetrin fra folkeskolen. De opholder sig typisk på gården i nogle timer og har af og til madpakken med. I weekends og ikke mindst i sommerferien er der besøg af turister, såvel danskere som udlændinge, oftest tyskere eller svenskere. Besøgenes varighed bevirker, at mange gæster benytter toiletterne (personlig meddelelse, Bo Feldtvoss, daglig leder af Museumsgården indtil sæson 2001).

Besøgsstatistikken fra 2. maj 1998 til 1. september 2001 er vist i tabel 4.1 Museumsgården har gennemsnitligt ca. 4.500 besøgende. Cirka 1/3 af dem er børn, og de fleste kommer med familien.

En gang om året holdes en særlig markedsdag, hvor et særligt tema er rammen for dagens aktiviteter. Den dag er besøgstallet typisk omkring 600, og besøgene er længere end på en almindelig dag. Det ugentlige besøgstal i højsæsonen ligger typisk på ca. 300 og uden for på ca. 100 (jf. tabel 4.1).

Tabel 4.1
Museumsgårdens besøgsstatistik for årene 1998–2001.

Åbningsæsonen er fra 2. maj til og med 31. oktober.
* I 2001 fra 2. maj til og med 2. september.

4.2 Spildevandets sammensætning

Museumsgården har i dag indlagt vand. I stuehuset er der er et lille køkken, hvor personalet kan lave kaffe, samt et personaletoilet med bad. Toiletter til besøgende findes i portlængen.

Gården er ikke beboet. Personalet laver ikke mad i køkkenet eller tager bad på Museumsgården. Der er ikke servering for de besøgende. De kan almindeligvis kun købe is og sodavand. På aktivitetsdage, typisk 1 pr. uge i skoleferien, sælges der kaffe. Kaffen er normalt brygget på forhånd og bringes til Museumsgården. På markedsdagen kan man normalt købe både kaffe/te og mad.

Omfanget af rengøring er mindre end i en almindelig husholdning, dog med undtagelse af rengøring af toiletterne. De rengøres dagligt i højsæsonen. Der er normalt personale på Museumsgården i ca. 2 måneder udover åbningssæsonen. Gården er helt lukket i ca. 4 måneder (fra november til marts). I den periode er kun herretoilettet åbent, hvis de, der passer have, eller andre forbipasserende skulle få brug for det.

Produktionen af spildevand er relativt lille. Inden projektets start udgjorde det årlige vandforbrug ca. 150 m³, hvoraf de 30 m³ skønnedes at være brugt udendørs. Forbruget svarede således til forbruget i en almindelig husstand. Spildevandets sammensætning afviger fra almindeligt husspildevand, idet langt den overvejende del stammer fra toiletskyl og håndvask. Man må endvidere formode, at toiletbesøgene overvejende er til urinering, idet mange besøg på Museumsgården er af kortere varighed. 7 toiletbesøg pr. døgn er almindeligt, og heraf vil urinering typisk udgøre de 6.

Spildevandets urinfraktion vurderes derfor at være relativt stor, hvilket gør det attraktivt at opsamle den særskilt med henblik på at udnytte gødningsværdien.

5 Beskrivelse af spildevandssystemet

I dette kapitel beskrives både det gamle ikke-sorterende toiletsystem og det nye kildesorterende toiletsystem bl.a. for at kunne vurdere ændringen i vandforbruget i løbet af projektperioden. Beskrivelsen af det nye system er primært baseret på producenternes oplysninger.

5.1 Det gamle system

Der blev etableret toiletter for personale og besøgende i forbindelse med Museumsgårdens åbning som museum i 1968. Installationerne er derfor efter den tids forskrifter.

Toiletter

Museumsgården havde gamle porcelænstoiletter med højt skyl fra skyllecisterner anbragt under loftet. Vandforbruget var stort. Den nøjagtige skyllemængde kendes ikke. Den kan have været ca. 9 liter og var i hvert fald større end de seks liter, som typisk anvendes i dag til "stort" skyl. To toiletter var placeret i toiletrummet for damer, et i toiletrummet for herrer, og det sidste på personaletoilettet. Kun personaletoilettet havde " "lavt skyl", dvs. formentlig et skyl på 6-8 liter.

Figur 5.1
De afmonterede toiletter.

Urinal

På herretoilettet var der placeret et standurinal med rende udformet i rustfrit stål og med tidsreguleret periodisk vandskyl fra to cisterner. Frekvensen for vandskyl og dermed skyllemængden blev således ikke bestemt af den faktiske benyttelse af standurinalet. Urinalet skyllede typisk hvert 15.-20. minut, med en ukendt vandmængde.

Bundfældningstank

Alt spildevandet på Museumsgården blev tidligere ledt til en bundfældningstank og blev dermed underkastet en mekanisk rensning. Tanken er 3-kamret og størrelsen er kun ca. 1 m³.

5.2 Det nye system

I forbindelse med projektet blev hele det eksisterende toiletsystem udskiftet med undtagelse af bundfældningstanken. Den fraseparerede urin incl. vandskyllet i urinskålen ledes til lagertanke. Det øvrige spildevand ledes fortsat til bundfældningstanken.

Kildesorterende dobbeltskyllende toiletter

I april 1999 blev der installeret fire kildesorterende, dobbeltskyllende porcelænstoiletter af mærket "WM DS" (jf. fig. 5.2) To toiletter blev anbragt på dametoilettet, et på herretoilettet og et på personaletoilettet. Toiletterne er ikke VA-godkendt. Der eksisterede ikke en standard til VA-godkendelse af kildesorterende, dobbeltskyllende toiletter, hvorfor der måtte gives en særskilt og individuel godkendelse til etableringen (jf. kapitel 6 om lovgivning).

Urindelen

"WMDS" minder meget om et traditionelt vandskyllende porcelænstoilet med "stort" og "lille" skyl bortset fra, at der i kummen er dannet en lille skål til opsamling af urin og skyllevand ved hjælp af en porcelænsbarriere. En fleksibel slange (Ø 22 mm) i plast, der er koblet til urinafløbet, fører urinen ud af toilettet i siden af toiletfoden. Slangen blev koblet til et Ø 32 mm 90 grader vinkelstykke med muffe og et Ø 32 mm rørstykke som overgang til Ø 50 mm i gulv, således at der blev dannet en vandlås på ca. 17 cm.

Figur 5.2
Det kildesorterende DStoilet.

Fækaliedelen

Fækalier, papir og skyllevand føres via en Ø 92 mm afløbsstuds til afløbssystemet.

Vandskyl

Det fækale vandskyl ("stort" skyl) kan indstilles til et skyl på mellem tre og seks liter og aktiveres ved tryk på en knap. I Danmark skal der skylles med seks liter i almindelige installationer, hvor man f.eks. i Sverige kan nøjes med fire liter. Ved "stort" skyl skylles den lille urinskål tillige med, og en mindre del af dette skyllevand ender dermed i lagertanken.

Det "lille" skyl udgør 2-4 dl. Mængden er dels bestemt af den skyllevandsmængde, der udgår fra cisternen og som kan justeres dels af højden og dermed modstanden fra den etablerede vandlås. Vandmængden afhænger også af, hvor længe man trykker på knappen. Det faktiske vandskyl bliver da typisk på ca. 2 dl til urinsystemet.

På et offentligt toilet som her benyttes en sanitetsspand til det toiletpapir, der er brugt i forbindelse med vandladning (jf. figur 7.2). I en privat beboelse kunne papiret puttes i kummedelen beregnet for fækalierne og udskylles sammen med disse.

Vandfrit urinal

Der blev etableret et vandfrit vægurinal i gelcoatbelagt glasfiber af mærket "Waterless". Urinalet har en overflade, der gør, at urinen perler af. Rørafgangen er Ø 50 mm. Vandfrie urinaler er nærmere beskrevet i rapport om kildesorterende toiletter i kolonihaver (Back-lund, 2001). Urinalet var ikke VA-godkendt på installationstidspunktet, men er blevet det senere (ETA, 1999).

Figur 5.3
Vandfrit Waterless urinal.

Siphon

I urinalet er der monteret en siphon, der danner en lugtlås i kombination med en spærrevæske, hvis specifikke vægt er lettere end vand. Siphonen og spærrevæsken skal udskiftes efter ca. 5.-7.000 benyttelser ved 50 benyttelser pr. dag. Den gamle siphon tages ved udskiftningen op af urinalet ved hjælp af en specialnøgle og erstattes med en ny, der ligeledes påfyldes ny spærrevæske.

Figur 5.4
Siphon. Væskelåsen i urinalet.

Spærrevæske

Spærrevæsken "All SEAL" indeholder en blanding af Laurylalkohol, Cetylalkohol, Butyl./Ethyl Stearat Ester samt begrænsede andele farve- og duftstoffer (Waterless Deutschland, 1999). Produktet er patentbeskyttet. Den specifikke vægt er 0,834-0,84 g/cm³. Opløseligheden i vand ved 20 °C er 0,004 g/l. Der er et lavt fordampningstab fra væskeoverfladen (jf. specifikationer i Waterless Danmark ApS, 1998). Produktet er testet for biologisk nedbrydelighed (LGA Bayern 1998, Waterless Deutschland, 1999).

Lagertanke

Der blev nedgravet to lagertanke ved siden af den gamle møddingplads. (figur 9.1) Tankene er af polyethylen og har et effektivt volumen på hver 3 m³. De er ikke VA-godkendt. De er svensk produceret og anvendes i Sverige som lagertanke for spildevand/urin.

Der sker kun tilledning til en tank af gangen. Dvs. den ene tank kan bruges som opsamlingstank, mens den anden er lagertank. Der tilføres ikke frisk urin til lagertanken under lagringen for at hindre genkontaminering af urinen.

Cyklus for brugen af tankene var planlagt til: ½ års opsamling i tank 1. Herefter ½ års lagring, mens tank 2 fyldtes. Hver tank tømmes 1 gang pr. år med ½ års forskydning. Hvis kapaciteten skulle vise sig at være større, kunne cyklus i stedet være 1 års opsamling efterfulgt af 1 års lagring og dermed kun 1 tømning pr. år.

Ventil- og ventilbrønd

Tilløbsledningen til tankene er forsynet med en ventilbrønd, hvor der manuelt via en tovejs ventil kan skiftes fra den ene tank til den anden.

Niveaualarm

Tankene er forsynet med niveaualarm, som står i elektrisk forbindelse med et lille panel i Museumsgårdens entré. Ved aktivering af en knap for hver tank på panelet lyser en lampe for den aktuelle tank enten rødt eller grønt afhængigt af, om tanken er fuld eller ej.

Rørsystemer

Rørsystemet fra toiletter og urinal til henholdsvis bundfældningstank og lagertanke er nu dobbeltstrenget

På baggrund af anbefalinger fra SLU (Svensk Landbrugs Universitet) i Uppsala (Burström et al., 1998, Jönsson et al., 2000) er installationerne udført således:

	Mindst 1% hældning på afløbsrørene.
	110 mm på horisontale rør (der anbefales en større diameter end 50 mm).
	Afgangsrøret for urinen kan afmonteres, og det giver mulighed for inspektion og for at renskylle rørene.

Instruktion