| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme

1 Sammenfatning og konklusioner

Da der er væsentlige miljøpåvirkninger (påvirkning af bundfauna omkring platforme, påvirkning af marine fødekæder etc.), som det ikke har været muligt at værdisætte, skal resultaterne fortolkes varsomt. Såvel miljøpåvirkninger af olie- som tungmetalindhold i havet bør således indgå i overvejelserne, når de tre alternativers velfærdsøkonomiske omkostninger sammenlignes. Endelig skal påpeges, at injektion under havbund er en irreversibel beslutning uden mulighed for fortrydelse, idet det ikke er muligt at få de bortskaffede stoffer og materialer op igen.

1.1 Forbrug og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM

Ved boring efter olie og gas i Nordsøen bruges borevæsker samt en række hjælpestoffer (bore- og cementeringskemikalier). Borevæskerne opdeles i vandbaserede og ikke-vandbaserede. Anvendelsen af borevæske er nødvendig for at modsvare trykket af olie og gas. OBM er en emulsion af olie eller syntetisk væsker og vand tilsat forskellige hjælpestoffer (borekemikalier). Ved boringen hæfter OBM sig på borespånerne, hvorved der fås en blanding af borespåner og -mudder. Dette restprodukt indeholder olierester, barite samt urenheder i form af tungmetaller (bl.a. kviksølv, cadmium, zink, bly, jern, krom og kobber) og hjælpekemikalier.

Fra ca. 1991 er OBM blevet anvendt i mindre omfang sammenlignet med tidligere. Kun i enkelte tilfælde i forbindelse med boring af komplicerede brønde, og hvor sikkerhedsmæssige forhold har nødvendiggjort det, er anvendelse af OBM blevet tilladt. Forbruget i Danmark af OBM er ca. 5.-8.000 tons årligt og har været stigende de senere år i takt med den større aktivitet i Nordsøen.

Anvendelse og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM er reguleret i den internationale OSPAR-konvention, der forbyder udledning af OBM i havet. Borespåner behæftet med OBM bortskaffes derfor i dag i dansk sektor enten ved injektion under havbunden i feltet eller ved transport til land for videre behandling. Andre lande anvender også metoden injektion under havbunden i bl.a. andre Nordsøfelter.

Ved bortskaffelse på land transporteres borespånerne behæftet med OBM fra borerig til genanvendelsesvirksomhed på Fyn. Transporten sker med forsyningsskib og med lastbil. Genanvendelsesvirksomheden udvinder OBM-borevæsken, der atter kan anvendes som borevæske. Restprodukterne bliver dels deponeret på losseplads og dels behandlet på Kommunekemi.

Ved injektion under havbund i samme felt omdannes borespåner behæftet med OBM til "slam" ved blanding med havvand og efterfølgende nedpumpning under havbunden.

Ved injektion under havbund i andet felt transporteres borespåner behæftet med OBM hen til et andet borefelt for at blive injiceret under havbunden. Denne metode er aktuel, idet ikke alle felter egner sig til injektion, da det kræver særlige geologiske forhold.

For danske boringer bruges primært injektion under havbund i samme felt og i mindre grad bortskaffelse på land. Injektion i andet felt har endnu ikke været praktiseret i Danmark.

1.2 Analysens metode

Denne analyse belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af de tre alternative bortskaffelsesmetoder af borespåner behæftet med OBM. Analysen består af to dele: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Den velfærdsøkonomiske analyse søger at opgøre den økonomiske påvirkning af hele samfundet, mens den budgetøkonomiske illustrerer de økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer.

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer (her olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden) for hver af de tre alternative bortskaffelsesmetoder. Den budgetøkonomiske analyse viser således de betalingsstrømme, som den enkelte bortskaffelseform giver anledning til. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte alternativ.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere hvilken af de tre alternative bortskaffesesformer, der samfundsøkonomisk er at foretrække. I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres de ressourcer som samfundet bruger på bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM i hver af de tre alternativer, og dette sammenholdes med de miljømæssige konsekvenser. Hvor det har været muligt, er miljøeffekterne søgt værdisat - dvs. opgjort i kroner og ører - ellers er de alene opgjort kvantitativt (i mængder).

1.3 Budgetøkonomisk analyse (direkte økonomiske effekter)

De to berørte parter er genanvendelsesvirksomheden og olieselskaberne. En række øvrige parter er også økonomisk påvirket i mindre omfang (bl.a. staten), men dette er ikke opgjort separat.

Genanvendelsesvirksomheden har kun indtægter og udgifter ved bortskaffelse på land. Genanvendelsesvirksomhedens nettoindtægt er ca. 600 kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM, jf. tabel 1.

Olieselskaberne har ved bortskaffelse på land udgifter til betaling af genanvendelsesvirksomheden for behandling af borespånerne med OBM samt udgifter til transporten fra felt til virksomheden. Den genvundne olie tilhører olieselskabet, som derved får en indtægt (eller besparelse) herfra. Ved de to metoder, der involverer injektion under havbund, er det alene olieselskaberne, der betaler omkostningerne.

For olieselskaberne er injektion under havbund i samme felt, hvor omkostningerne udgør 930 kr./tons, den billigste metode. Omkostningerne øges (pga. transporten hen til andet felt) med ca. 60 pct. til 1.446 kr./tons ved injektion i andet felt. Den dyreste løsning for olieselskaberne er at bortskaffe på land, som koster 1.930 kr./tons, eller ca. det dobbelte af injektion i samme felt. I forhold til injektion under havbund i andet felt skyldes meromkostningerne primært selve behandlingen på genanvendelsesvirksomheden, idet transporten ind til land stort set koster det samme som hen til andet felt.

Tabel 1.
Budgetøkonomiske omkostninger for hver af de berørte parter og for hver alternative behandlingsform. Kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM. (1999-priser).

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og to olieselskaber. Note: Beregningen og sammensætningen af nettoudgiften for genanvendelsesvirksomheden er af fortrolighedshensyn ikke vist.

Bortskaffelse på land vil påføre olieselskaberne en merudgift i størrelsesordenen 5-8 mill. kr. årligt sammenlignet med injektion under havbund i samme felt ved en årlig bortskaffet mængde på 5-8.000 tons borespåner behæftet med OBM.

1.4 Velfærdsøkonomisk analyse

For alle tre alternativer er det velfærdsøkonomiske resultat negativt, altså et tab. Det skyldes, at der er tale om bortskaffelse af en affaldsmængde, hvorfor der dels er omkostninger for samfundet forbundet med bortskaffelsen, dels omkostninger ved restprodukternes mulige påvirkning af miljøet.

Det beregnede resultat indeholder dog kun værdien af miljøkonsekvenser forbundet med energiforbruget, dvs. transporten og selve behandlingen (injektion og proces på genanvendelsesvirksomhed). Det drejer sig om emissioner til luft (dvs. CO₂, SO₂, NO_x, HC, CO og PM₁₀). Væsentlige miljøpåvirkninger (OBMs påvirkning af bundfauna omkring platforme, påvirkning af marine fødekæder etc.), som er hele årsagen til, at OBM ikke må udledes direkte til havet og skal bortskaffes på anden vis, er ikke værdisat, men er alene opgjort i tons. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde priser på miljøeffekterne i havet af olierester og tungmetaller. Derfor skal beløbene tages med forbehold, og såvel olie- som tungmetalindhold og øvrige hjælpestoffer bør tages med i overvejelserne.

Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger (1.170 kr./tons), jf. tabel 2. Dette alternativ har både de laveste udgifter og den laveste værdi af miljøeffekter (pga. den manglende transport).

De næstlaveste omkostninger giver bortskaffelse på land (1.666 kr./tons). Selve omkostningerne er forholdsvis lave, hvilket især skyldes værdien af den genvundne olie, der repræsenterer en værdi for samfundet. Alternativet har samlet set de dyreste miljøkonsekvenser af de tre.

Tabel 2.
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved alternative bortskaffelsesmetoder. Kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM. (1999-priser).

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber.

Injektion under havbund i andet felt (1.793 kr./tons) giver de højeste velfærdsøkonomiske omkostninger. Det skyldes hovedsagelig, at transporten hen til det andet felt er forholdsvis dyr - ikke meget billigere end at sejle ind til land og derefter med lastbil. Der sejles nemlig det samme antal ture, men blot en kortere afstand, og da det er lejen af skib og containere - og ikke dieselforbruget - der især koster, bliver transportomkostningerne hen til det andet felt forholdsvis høje.

Injektion i andet felt er således den dyreste løsning. Det er ca. 130 kr./tons billigere at sejle ind til land og bortskaffe der. Omkostningerne falder med yderligere ca. 500 kr./tons, hvis man i stedet injicerer under havbund i samme felt. Her skal dog påpeges den usikkerhed og de risici, der er forbundet med at opbevare borespåner behæftet med OBM med indhold af hjælpekemikalier og urenheder i form af tungmetaller og olierester under havbunden (ikke mindst på længere sigt) set i forhold til at deponere dem på en kontrolleret losseplads på land/behandle på Kommunekemi. Ved opbevaring under havbund er der ingen mulighed for fortrydelse, og det er ikke muligt at få de bortskaffede stoffer og materialer op igen.

Samlet set viser beregningerne, at det koster samfundet i størrelsesordenen 3-4 mill.kr. mere pr. år at bortskaffe på land end at injicere under havbund i samme felt ved en årlig bortskaffet mængde på 5-8.000 tons. Ved bortskaffelse på land undgås en eventuel risiko for skadelige miljøpåvirkninger i havet - også på længere sigt - såfremt der sker vandring af det injicerede materiale i formationerne i undergrunden under havbunden.

Denne meromkostning kan opfattes som en risikopræmie for at sikre en sikker og kontrolleret håndtering af borespåner behæftet med OBM.

1.5 Følsomhedsanalyser

Der er gennemført en række følsomhedsanalyser for de velfærdsøkonomiske beregninger for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i udvalgte størrelser, jf. tabel 3.

Tabel 3.
Følsomhedsanalyser. Velfærdsøkonomiske omkostninger. Kr. pr. tons.

Se her!

Udsvinget i nettoomkostningerne spænder fra ca. +200 til –350 kr. pr. tons for de udførte følsomhedsanalyser. Nogle af disse er af mere ekstrem karakter og har primært et illustrativt formål. Det vurderes, at det mest sandsynlige udsving vil ligge i størrelsesordenen +/- 100 kr./tons. Injektion under havbund vedbliver at være det billigste alternativ i alle de udførte følsomheder. Bortskaffelse på land og injektion i andet felt ligger i grundscenariet forholdsvis tæt på hinanden (forskel på 127 kr./tons), men der skal alligevel forbavsende meget til for at rykke balancen mellem de to (rangordenen stort set uændret i alle følsomhederne). En meget lav pris på boreolie (under 2,25 kr./liter – en halvering af det nuværende niveau) gør bortskaffelse på land til det dyreste alternativ.

Salgsprisen på borevæske (OBM) svinger meget og har stor betydning for resultatet for bortskaffelse på land. I analysen er anvendt prisen i 1999 på 3,50 kr./liter. Prisen er imidlertid steget til 4,50 kr./liter primo 2001 pga. stigningen i oliepris og dollarkurs. Dette prisniveau vil forbedre nettoomkostningerne med ca. 100 kr./tons for bortskaffelse på land, men ændrer ikke på rangordenen mellem alternativerne. En fordobling af prisen til 7,00 kr./liter ændrer heller ikke på rangordenen, hvorimod en halvering af prisen til 1,75 kr./liter bevirker, at bortskaffelse på land bliver det dyreste alternativ. De kritiske priser er hhv. 8,45 kr. og 2,25 kr. pr. liter: Over og under bliver bortskaffelse på land det billigste hhv. det dyreste alternativ.

Priserne på miljøkonsekvenserne har også indflydelse på de tre alternativers nettoomkostninger og deres indbyrdes rangorden, men resultaterne er alligevel forbavsende robuste overfor prisændringer. Det skal dog bemærkes, at ikke alle miljøkonsekvenserne er værdisat, jf. ovenfor. Hverken en fordobling eller en halvering af priserne ændrer rangordenen. En CO₂-pris på 45 kr./tons forbedrer bortskaffelse på land med ca. 30 kr./tons, mens en CO₂-pris på 450 kr./tons får nettoomkostningerne for de tre alternativer til stige, men ændrer ikke på rangordenen.

Transportafstanden på 250 km ind til land kan ikke variere meget, idet de danske felter stort set ligger i samme afstand fra kysten. Men hvis virksomheden lå i Esbjerg i stedet for på Fyn, ville transporten med lastbil undgås. Dette forbedrer nettoomkostningerne med knap 100 kr./tons for bortskaffelse på land.

Hvis den samfundsøkonomisk kalkulationsrente forhøjes fra 3 pct. til 6 pct., bliver nettoomkostningerne for bortskaffelse på land lavere. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente afspejler, hvor meget større vægt befolkningen tillægger forbrug i år i forhold til samme forbrug næste år. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende kalkulationsrente. Omvendt stiger nettoomkostningerne, hvis den samfundsøkonomiske kalkulationsrente sættes ned til 1 pct. Ingen af disse renteændringer får rangordenen til at ændres, og ændringerne i omkostninger er relativt beskedne.

Skatteforvridning opstår, når de offentlige merudgifter skal skattefinansieres. Det er nemlig ikke omkostningsfrit for samfundet at foretage en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Den marginale omkostning for samfundet herved er fastsat til 20 øre pr. krone opkrævet i skat. Skatteforvridningstabet er imidlertid ikke relevant i denne analyse, da det udelukkende er private virksomheder, der berøres, og ikke den offentlige sektor. Der er derfor ikke udført nogen følsomhedsberegning på skatteforvridningstabet.

1.6 Rapportens opbygning

Kapitel 2 beskriver forbrug, regulering og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM, mens kapitel 3 fortæller om analysens metode. I kapitel 4 opgøres de fysiske konsekvenser opgjort i mængder (tons, km, styk etc.) for hver af de tre alternativer. I kapitel 5 beregnes alternativernes budgetøkonomiske omkostninger. De velfærdsøkonomiske omkostninger er vist i kapitel 6. Kapitel 7 omtaler sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold. Endelig indeholder kapitel 8 en række følsomhedsanalyser, hvor effekten af at ændre på udvalgte størrelser undersøges.