Ukrudtsbekæmpelse på belægninger Vælg en strategiMetoder og tidspunkter Når man har valgt et niveau, er næste skridt at tilrettelægge en strategi for, hvordan man vil opretholde den kvalitet, der er beskrevet i tilstandskravene. Strategier handler om at vælge en eller flere bekæmpelsesmetoder og bruge dem på fastlagte tidspunkter. Oversigten på side 10 -11 giver et forslag til strategi for hvert niveau. Den beskriver, hvor mange behandlinger og hvilke metoder, der skal til for at opretholde det pågældende niveau. Tallene viser i hvilke uger, der skal behandles. Antallet af behandlinger er afpasset efter to krav:
Effekt på ukrudtet Den mørkegrønne kurve viser, hvordan ukrudtet udvikler sig fra marts til oktober ved den valgte strategi. Takkerne markerer effekten af behandlingerne. Den lysegrønne kurve viser, hvordan ukrudtet ville have udviklet sig uden bekæmpelse. Forskellen mellem de to kurver er den effekt, man får af at gennemføre den foreslåede strategi. Strategierne skal betragtes som overordnede tommelfingerregler for bekæmpelsen. I nogle situationer vil de kræve lokale tilpasninger - se side 12-13. Strategierne gør det muligt at opretholde den kvalitet, der er
beskrevet i tilstandskravene. Hvis man ikke bekæmper, vil tilstandskravene blive overskredet fra midten af maj og resten af året. Forudsætninger for strategierne Strategierne er simuleret ud fra en matematisk model. Den er baseret på tre års forsøg på tre lokaliteter. Forskerne målte ukrudtets dækningsgrad efter gennemførelsen af forskellige strategier med 0-14 årlige termiske og mekaniske behandlinger. Strategierne er baseret på en belægning af fortovsfliser med bånd af chaussésten, der har et fugeareal på ca. 8 %. Indsats fra april til oktober Behovet for behandling opstår, når tilstandskravet overskrides. Hvis man ikke behandler, vil tilstandskravene typisk blive overskredet fra midten af maj og resten af året. I forslagene til strategier begynder behandlingerne tidligst i anden halvdel af april. Før det tidspunkt vokser ukrudtet normalt næsten ikke. Fra april til august vokser det til gengæld kraftigt, og bekæmpelsen har stor effekt i denne periode. I oktober vil hovedparten af ukrudtet visne ned som følge af nattefrost og aftagende livsprocesser, og nyvæksten er herefter begrænset. Derfor slutter bekæmpelsen senest med udgangen af oktober. Metoderne skal være effektive Det er en forudsætning for strategiernes effektivitet, at de enkelte metoder har tilstrækkelig virkning på ukrudtet. Kravet er, at hver termisk behandling skal have 90 % effekt på dækningsgraden efter tre dage. På det tidspunkt har man den maksimale effekt. Ukrudtet er endnu ikke begyndt at vokse igen, og nyt ukrudt har ikke haft tid til at komme i gang. I simuleringerne er det forudsat, at hver termisk behandling efter tre dage reducerer ukrudtsdækket med 90 % og samtidig mindsker genvæksten med 20 %. De mekaniske metoder skal reducere ukrudtet med 90 % med det samme. På asfalt vokser ukrudtet let ind fra siderne og ødelægger
belægningen. Derfor kan det ofte være nødvendigt at opretholde maksimalniveauet for at
beskytte arealer uden kantbegrænsning. Maksimalniveau Normalniveau Minimumsniveau - model 1 Minimumsniveau - model 2 På en række ekstensive anlægstyper kan man vælge kun lejlighedsvis at rydde op i ukrudtet frem for at holde det på et konstant niveau hele tiden. Det kan ske med en eller to årlige mekaniske behandlinger. Oversigten giver tre forslag til strategi for oprydningsniveauet, der typisk bruges i yderområder af byen og ved trafikanlæg. Oprydningsniveau A Oprydningsniveau B Oprydningsniveau C
|