|
Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfarealer Strigling godt men ikke for titRejser ukrudtsbladene op Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af filtlaget øger omsætningen og giver græsset bedre vilkår. Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharve har længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som plænestriglen. Redskaberne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige så effektive og samler ikke materialet op. To-fire behandlinger bedst Forsøg viser, at to-fire behandlinger pr. sæson som regel giver det bedste resultat. Antallet afhænger blandt andet af væksforholdene og redskabstypen. Man bør kun strigle i perioder, hvor græsset er i god vækst. Det vil som hovedregel sige fra maj til september. Så tåler det sliddet fra behandlingen bedre. På grund af sliddet bør man heller ikke strigle i tørre perioder, hvor græsset kan have svært ved at komme i gang igen.
Striglerne er gode til at klargøre banerne om foråret, blandt andet fordi de jævner eventuelle ormeskud. Langfingerharven har forholdsvis lange og fjedrende tænder. Strigler man for ofte - mere end trefire gange - kan behandlingen let slide huller i græstæppet og give mere bar jord. Antallet af behandlinger skal afpasses sådan, at striglingen rejser bladene på det bredbladede ukrudt tilstrækkeligt op uden at slide for meget på græsset. Antallet af behandlinger tilpasses græssets tilstand på den enkelte bane.
Strigling kradser op i filtlaget og rejser ukrudtets blade op, sådan at de efterfølgende kan klippes af. Plænestriglen har ret stive, lodrette tænder, der sidder tæt.
|
