Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfarealer

Hvad koster det

Banetyper

Stadion- og opvisningsbaner
(Vækstlaget er sandbaseret og eventuelt tvangsblandet til den ønskede tekstur)

Trænings- og kampbaner A
(Vækstlag af muld iblandet 5-10 cm sand)

Trænings- og kampbaner B
(Vækstlag af oprindelig muld)

Vintertræningsbaner
(Vækstlag af muldblandet sand)

Institutions- og skolebaner
(Vækstlag af oprindelig muld)

Et EDB-program fra Skov & Landskab (FSL) kan hjælpe med at få et overblik over udgifterne til pleje. Det kan for eksempel bruges til at budgettere med topdressing på halvdelen eller en tredjedel af banerne hvert år i en planlagt turnus.

 

Forsøg viser, at der ikke er entydig sammenhæng mellem omkostningerne til plejen og mængden af græs på banerne. Figuren viser sammenhængen mellem græssets dækningsgrad i procent og de samlede omkostninger for græsplejen i kr./hektar.

Dyrere pleje ikke altid bedre

Forsøg viser, at der ikke nødvendigvis er nogen entydig sammenhæng mellem omkostningerne ved plejen og virkningen på græs, ukrudt eller bar jord. Med andre ord kan man ikke altid forvente større effekt ved højere omkostninger. Udførelsen af plejen og tidspunktet kan betyde meget for, hvor meget man får ud af sin investering. Det er dog heller ikke nogen god idé bare at gå efter de billigste behandlinger. Vertikalskæring, eftersåning og topdressing er dyre, men nødvendige for at opretholde en god banekvalitet, og de kan ikke umiddelbart erstattes med andre og billigere former for pleje. Beregninger viser, at pesticidfri pleje er dyrere end traditionel græspleje. Merprisen afhænger af lokale faktorer, f.eks. banetype og priser på de enkelte behandlinger.

Budget på lokalt grundlag

Den pesticidfri pleje kan planlægges og budgetteres ved hjælp af et edbværktøj, udviklet af Skov & Landskab (FSL). Grundlaget er brugernes egne lokale enhedspriser og banetypen. Det giver mere realistiske resultater end standardpriser og standardplejeplaner. Edb-programmet arbejder med fem banetyper, der er beskrevet nærmere i boksen. Programmet kan hentes på www.skovoglandskab.dk eller fås på diskette hos Skov & Landskab (FSL).