| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfarealer
Reducerer ukrudtet
Strigling kradser op i filtlaget og jævner banens overflade. Samtidig rejses ukrudtets
blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter. Det
hæmmer ukrudtsplanternes vækst og kan rive enkelte planter op med rod. Bearbejdningen af
filtlaget giver græsset bedre vilkår. Behandlingen afretter desuden fairwayens overflade
og jævner eventuelle ormeskud.
Striglingen kan udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Plænestriglen har
ret stive, tætsiddende tænder, der kan reguleres i højden. Langfingerharven har
længere og mere fjedrende tænder med større afstand. Den arbejder ikke så dybt som
plænestriglen. Striglerne har lidt samme virkning som vertikalskæreren, men er ikke lige
så effektive og samler ikke materialet op.
Højst fire til fem behandlinger
Forsøg viser, at strigling fire til fem gange årligt har en tydelig græsfremmende og
ukrudtshæmmende virkning på fairways. Mængden af bar jord ændres ikke nævneværdigt.
For begge redskaber gælder, at man ikke bør behandle for ofte. Behandlingen kan let rive
huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Det er heller ikke nogen god idé at
strigle sent om efteråret, hvor græsset har sværere ved at komme igen end midt i
vækstperioden.

Strigling kan let rive huller i det kortklippede græstæppe på fairwayen. Derfor
bør man ikke strigle mere end fire til fem gange om året. Behandlingen rejser ukrudtets
blade op, sådan at de bliver klippet af, når man klipper græsset umiddelbart efter.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|