| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Synliggørelse af de vigtigste forbrugerrelevante miljøegenskaber ved elektronikprodukter

2. Værktøjer og informationsredskaber

2.1 Værktøjer og målgrupper

Både i Danmark og internationalt er der gennem en årrække blevet udviklet en række værktøjer og gennemført initiativer med det formål at udbrede viden om miljø i relation til forbrugerelektronik. Nogle værktøjer har til formål at støtte miljøhensyn ved indkøb - både private og professionelle, mens andre er udviklet til at støtte producenterne i deres produktudviklingsarbejde.

Nedenstående matrix giver et overblik over de værktøjer/informationsredskaber, der er taget med i dette projekt, og de målgrupper, som værktøjerne principielt retter sig mod. Dette kan dog være vanskeligt at holde helt adskilt fra, hvordan værktøjerne reelt anvendes. Vurderingerne i matricen er dog forsøgt gennemført ud fra, hvad der har været hensigten. En nærmere beskrivelse af de enkelte værktøjer findes i Bilag B.

Værktøjernes gennemslagskraft over for målgrupperne er endvidere vurderet i forhold til de 3 hovedproduktgrupper: IT-udstyr, Radio/tv og Mobiltelefoner.

Tabel 2.1.

Se her!

Som det fremgår af oversigten, findes der adskillige miljø- og energimærker på elektronikområdet, hvilket i sig selv er med til at skabe en vis forvirring. Der er desuden meget stor forskel på, dels hvor kendte de forskellige mærker er, og dels hvilke produktgrupper de er slået igennem på. De mest udbredte mærker (målt på antal mærkede elektronikprodukter) er Energy Star og TCO, som begge anvendes globalt.

Miljømærket er generelt populært som værktøj over for gruppen af private forbrugere, da det ikke kræver en speciel miljøviden eller kompetence at kunne forstå og bruge mærket - der kræves udelukkende et kendskab til mærket samt accept og tillid til mærket.

Blomsten og især Svanen, som er et europæisk henholdsvis nordisk miljømærke, er rimeligt kendt i Danmark, men ikke på elektronikprodukter, hvor langt hovedparten af forbrugerne slet ikke tillægger miljø- og energiforhold nogen vægt ved indkøb. De få gange, det sker, er, når der kører eller lige har kørt en kampagne. Det manglende kendskab skyldes formentlig, at der først for nylig er kommet en miljømærket pc'er på markedet i Danmark, og den er primært rettet mod professionelle brugere.

De nordiske Miljømærkesekretariater er begyndt at arbejde med gruppekriterier for Svanen, hvor der stilles langt enklere krav dækkende over en større produktgruppe. Herved skulle det blive hurtigere og enklere for producenterne at opnå et Svanemærke. Hvis det nuværende forsøg inden for køkkenmaskiner bliver en succes, overvejer Miljømærkesekretariaterne at indføre gruppekriterium på elektronikområdet som det næste.

Miljømærket Blauer Engel bruges og markedsføres ikke uden for Tyskland og er derfor meget lidt kendt i Danmark.

Forbrugerundersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at tage hensyn til miljøet - en tredjedel siger endda, at de er villige til at betale ekstra - men forbrugerne ønsker enkel og overskuelig miljøinformation. Enten i form af et troværdigt mærke eller en simpel miljødeklaration (nærmest et miljømærke med lidt flere informationer).

Det europæiske A-mærke, som er en obligatorisk energimærkning på visse produkter som køle-/fryseskabe, vaskemaskiner m.m. er slået meget igennem i folks bevidsthed og bruges aktivt. Men mærket omfatter ikke p.t. forbrugerelektronikprodukter. Som pendant til A-mærket er der i stedet udviklet mærket Energipilen (frivillig ordning), som trods gennemførte kampagner endnu ikke er slået igennem.

Producenternes egne miljømærker og øvrig miljøinformation synes heller ikke at være udbredt og kendt på det danske marked.

De professionelle indkøbere - både offentlige og private - kender og bruger i begrænset omfang miljø- og energimærker, miljøvejledninger og IT-brancheforeningens miljødeklarationer, men også her er der et stort potentiale for at udbygge viden og handling. Den største udbredelse af miljøhensyn ved offentlige indkøb af elektronikprodukter synes at være der, hvor miljøkrav er indarbejdet i Indkøbs Service's rammeaftaler.

Flere af de store producenter af forbrugerelektronik bruger aktivt kriterierne bag de forskellige mærker samt vejledninger og andre værktøjer i deres udviklingsarbejde. Til gengæld er miljø ikke kommet på dagsordenen i afsætningsleddet på det private forbrugermarked, hverken hos detailhandelen eller hos forbrugerne. Mærker og anden miljøinformation bruges kun sporadisk og indgår ikke i de daglige købs-/salgssituationer. Der er stadig langt fra forbrugernes gode intentioner til den reelle handling i butikkerne.

Med andre ord synes flere af de udviklede informationsredskaber at have haft større effekt over for sekundære målgrupper som producenterne end over for primære målgrupper som forbrugerne set i lyset af, hvem der anvender redskaberne eller den miljøviden, som redskaberne indeholder.

De mange forskellige mærker, som lanceres og promoveres uden at blive koordineret, har skabt en situation, hvor der kan siges at være en vis over-information. Dette er uheldigt, fordi ingen af mærkerne for alvor er slået igennem i forbrugernes bevidsthed, og erfaringerne viser, at der skal en massiv indsats til, for at det sker. En god koordinering og ikke mindst en afklaring og fokusering på et eller meget få mærker synes at være nødvendig, hvis mærkerne skal opnå en reel gennemslagskraft i afsætning af "grønne" elektronikprodukter.

Flere af de udviklede informationsværktøjer kan på nuværende tidspunkt siges at bære miljøinformation hele vejen fra producenter og videre til detailhandlens ekspedienter og forbrugerne - men kun på det tekniske plan. Såvel udbredelsen af informationsværktøjerne og dermed forbrugernes kendskab til dem mangler - lige som den generelle miljøbevidsthed i relation til elektronikprodukter er meget begrænset. Dermed bliver den tekniske information ikke omsat til handling og aktive valg eller fravalg.

Nedenfor er dette overordnede billede uddybet for hver af de 3 hovedproduktgrupper, som projektet beskæftiger sig med.

2.2 IT-udstyr - miljøinformationernes gennemslagskraft

2.2.1 Markedsoplysninger om IT-udstyr

Langt hovedparten af pc'erne i Europa sælges til private. Beregninger fra et europæisk projekt om offentlige grønne indkøb⁴ viser, at det offentlige står for 10-15% af markedet for indkøbte pc'ere. Andelen af pc'ere, der købes af professionelle, private kunder kendes ikke.

I de nordiske lande, herunder Danmark, er markedet for stationære pc'ere til private forbrugere ved at være mættet. Over halvdelen af alle husstande har en pc stående. Til gengæld er markedet for bærbart udstyr i kraftig vækst. Det gælder såvel bærbare pc'ere som notebooks, smartphones og andet håndholdt udstyr⁵.

I en forbrugerundersøgelse⁶ (af i alt 700 forbrugere) svarer lidt over halvdelen (53%), at de har købt pc inden for de sidste 3-4 år. Henholdsvis 40% og 35% af forbrugerne har købt printer eller skærm inden for de sidste 3-4 år.

Kontormaskiner som kopimaskiner og telefax er ikke længere forbeholdt professionelle. Udbuddet af nye, små modeller, bl.a. multifunktionsmaskiner med flere funktioner (printer, scanner, kopiering, telefax), som kan bruges af både private og professionelle, er stigende⁷.

2.2.2 Gennemslagskraft på det danske marked

2.2.2.1 Kilder

2.2.2.2 Faktuelt overblik

For IT-udstyr er der udviklet miljømærkekriterier til både Svanen og Blomsten, men som det ses af nedenstående tabel, er udbuddet af miljømærkede IT-produkter på markedet i dag (august 2002) meget begrænset.

Tabel 2.2:
Miljømærkede varer på markedet indenfor ITudstyr

* Kontormaskiner dækker over kopimaskiner, printere, telefaxer og multifunktionsmaskiner.

Der har tidligere (så sent som februar 2002) været en del svanemærkede kontormaskiner - 9 licenser for kopimaskiner (heraf de 5 registreret i Danmark), samt 2 licenser for printere og telefaxer (heraf ingen registreret i Danmark). De tidligere kriterier for kopimaskiner samt for printere og telefaxer udløb per juni 2002. Per ultimo august 2002 er der to licenser på kontormaskiner - ingen af dem er dog registreret i Danmark.

Forbrugerundersøgelser (både i 2001 og i forbindelse med nærværende projekt) viser, at forbrugerne har et vist kendskab til Svanen og Blomsten, men at de ikke forbinder det med elektronikprodukter. (se også bilag C)

Diverse IT-udstyr⁸ kan mærkes med energimærket Energy Star og har kunnet det i en lang årrække. Energy Star er slået kraftigt igennem globalt, og langt over 1000 computere og skærme bærer i dag mærket. Hvor mange af disse computere og skærme, der er tilgængelige på det danske marked, vides ikke, men det forventes at være en væsentlig del.

Mærket kan ses i butikkerne, men kun på nogle produkter og kun hvis producenterne selv har placeret det synligt. Ekspedienterne genkender visuelt mærket især fra produktemballagerne, men deres viden om, hvad mærket står for, er begrænset.

90% af de offentlige IT-indkøbere kender Energy Star mærket, og 60% har anvendt det i forbindelse med indkøb af IT-udstyr. Forbrugerundersøgelsen viste, at 45% af forbrugerne kender Energy Star mærket.

Situationen for TCO-mærket er stort set parallelt til Energy Star. Udbredelsen af mærkede produkter, specielt pc-skærme, er meget stor. Mere end 700 almindelige CRT billedrørsskærme og mere end 300 fladskærme er i dag mærket med TCO-99. Hvor mange af de TCO-mærkede skærme, der kan fås i Danmark, vides ikke, men formentlig en stor del.

Det visuelle kendskab til mærket er rimeligt blandt ekspedienterne, mens viden om mærket er begrænset. Blandt forbrugerne er kendskabet lavt - kun 11%. Blandt de offentlige IT-indkøbere kender lidt over halvdelen (55%) mærket, og en fjerdedel har anvendt mærket i forbindelse med indkøb af IT-udstyr (skærme).

Ligesom med Energy Star kan diverse IT-udstyr⁹ mærkes med Energipilen, der kan betegnes som en europæisk pendant til Energy Star, men et par år yngre. Energipilen er ikke slået igennem herhjemme på trods af en omfattende tv-kampagne i 2001. Kun omkring hver femte forbruger og offentlig IT-indkøber kender Energi.

Per august 2002 er i alt 584 produkter mærket med Energipilen i Danmark, men kun få inden for IT-udstyr: 1 skærm, 24 pc'er - men ingen multifunktionsmaskiner, scannere, telefaxmaskiner, kopimaskiner eller printere er mærket med Energipilen i Danmark.

Der er udarbejdet miljøvejledninger til offentlige indkøbere for kopimaskiner, computere, printere, telefaxmaskiner og andet kontorelektronik. Godt halvdelen af de offentlige IT-indkøbere kender til Miljøstyrelsens miljøvejledninger, men kun 17% har anvendt dem i forbindelse med indkøb af  kontorelektronikprodukter. Elektronikpanelet gennemførte i foråret 2002 en kampagne om indkøbsvejledningerne rettet mod de offentlige indkøbere.

Ultimo maj 2002 er der udarbejdet miljødeklarationer i henhold til de nordiske IT-Brancheforeningers standard (de såkaldte NITO-deklarationer) for ca. 1600 produkter. Målgruppen for miljødeklarationerne er de offentlige indkøbere, og blandt disse er miljødeklarationerne udbredte i Sverige, men de kendes og anvendes meget lidt blandt de danske offentlige indkøbere.

Når de offentlige indkøbere køber ind via Indkøbs Service's rammekontrakter er de sikret, at der er stillet miljøkrav til produkterne. Miljø indgår som en del af en samlet vægtning af leverandørerne, og det fremgår derfor ikke, hvor god leverandørerne er på de enkelte områder. Hvis indkøberne ønsker det, kan de hos Indkøbs Service rekvirere en skabelon på en miljøprofil, som de kan sende til den enkelte leverandør. Denne mulighed bliver dog ikke udnyttet af indkøberne.

Indkøbs Service's rammekontrakter dækker over halvdelen af alle de offentlige indkøb (målt i værdi) på IT-området.

Publicerede resultater af produkttests synes at have en vis effekt på forbrugerne. I detailhandelen mærker man interessen i perioden umiddelbart efter, at en test er blevet offentliggjort. Forbrugerrådet og Forbrugerinformation gennemfører tests af IT-udstyr, hvor miljø og energi indgår. Den nyeste inden for IT-udstyr er fra 1998 og omfattede 10 pc'ere. Sådanne tests er kun anvendelige i en kort periode, da udviklingen sker hurtigt på IT-markedet. F.eks. blev ratingen "meget god" givet for et stand by energiforbrug på 30 W, hvor Energy Star kravet i dag (2002) er halveret, dvs. 15 W.

Den eneste miljø- eller energirelaterede kampagne, der har været gennemført med fokus på IT-udstyr, er kampagnen for udfasning af bromerede flammehæmmere i 2001/2002. Kampagnen blev rettet mod forhandlere, importører, organisationer og andre professionelle, men ikke mod forbrugerne. Som led i kampagnen blev der skabt et vist kendskab til emnet bromerede flammehæmmere, bl.a. via presseomtale og direkte henvendelse til målgrupperne, men effekten er ikke målt. I detailhandelen har projektgruppen for dette projekt registreret, at nogle butikschefer kender ordene "bromerede flammehæmmere", men de kan ikke give en forklaring på, hvad det er, eller hvilke problemer der er knyttet til dem. Ekspedienterne havde heller ikke noteret sig, at forbrugere havde spurgt til det.

2.2.3 Konklusion

Miljømærkerne Svanen og Blomsten, hvoraf især Svanen er rimeligt godt kendt blandt både private og offentlige indkøbere, kan stort set ikke anvendes på IT-området. Dette skyldes, at udbuddet af miljømærkede produkter p.t. er meget lille (kun én enkelt computer).

Energy Star og TCO-mærket er meget udbredt på forskellige typer IT-udstyr, og mærkerne bruges i pænt omfang af de offentlige indkøbere. Til gengæld er mærkerne næsten usynlige i butikkerne. Nogle ekspedienter og kunder kender/genkender mærkerne, men ved ikke, hvad de står for, og de bruges ikke i købs.

Energipilens udbredelse på IT-området er yderst begrænset. Forhandlerne bruger ikke mærkerne, og forbrugerne spørger ikke efter dem.

Produkttests fra Forbrugerrådet/Forbrugerinformationen synes at have en vis effekt i de første måneder efter at nye tests er blevet offentliggjort.

Der findes stort set ingen skriftlig information, oplysninger om miljømærker, energimærker, energiforbrug eller andre miljøforhold om IT-produkterne i butikkerne. De fleste forhandlere henviser til producenternes hjemmesider. Samtidig er ekspedienterne ikke klædt på til at give viden, hvilket er uheldigt set i lyset af, at 25% af forbrugerne får information om computerudstyr fra butikkerne inden købet, mens kun 8% af forbrugerne kigger på hjemmesider om produktinformation, som forhandlerne henviser til i butikkerne.

Kun inden for offentlige indkøb - og muligvis også professionelle, private indkøb - har miljø- og energiaspekter ved IT-udstyr opnået en vis gennemslagskraft som ét blandt mange købsparametre.

2.3 Radio/tv-udstyr - miljøinformationernes gennemslagskraft

2.3.1 Markedsoplysninger for Radio/tv

22 producenter står for 80% af markedet for tv-apparater i Europa. Philips og Sony er de dominerende med en markedsandel på tilsammen 25-28%. Der findes to producenter i Norden, men deres markedsandel er ikke oplyst.

Antallet af solgte tv-apparater har været faldende gennem perioden fra 1997 til 2001, men omsætningen er stigende.

Kilde: www.bfe.dk

De senere år har bredformat tv-apparater vundet indpas: I 2000 udgjorde de ca. 19% og i 2001 30% af salget af tv-apparater. Stykprisen på bredformat faldt i samme periode ca. 8%. Hjemmebiografkonceptet med store plasmaskærme er ligeledes på vej frem og understreger skiftet i omsætningen hen imod færre, større og dyrere apparater.

Inden for mange produktgrupper sker der en udvikling fra analoge til digitale apparater - her illustreret via udvikling i salget af de digitale DVD-afspillere og analoge videobåndoptagere.

Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er salget af DVD steget nærmest eksplosivt, mens salget af almindelige videobåndoptagere er faldet. I 1997 blev der solgt 1000 DVD apparater, mens salget i 2001 var oppe på 150.000 DVD apparater - en stigning på 15.000% på bare fem år.

Kilde: www.bfe.dk

En svensk analyse peger på, at omtrent 10 procent af salget af tv-apparater sker gennem den offentlige sektor¹⁰. Det har ikke været muligt at skaffe tal for, hvor stor en andel det offentlige tegner sig for i Danmark.

2.3.2 Gennemslagskraft på det danske marked

2.3.2.1 Kilder

Der er netop udviklet kriterier for Blomst-mærkning af tv, men der er endnu ikke nogen danske licenser. Med andre ord kan forbrugerne ikke købe Blomstmærkede tv-apparater på det danske marked. Miljømærkesekretariatet i Danmark oplyser, at de ikke oplever efterspørgsel fra producenternes side i forhold til miljømærker for tv og radioudstyr. Hverken tidligere eller i forbindelse med at Blomsten er kommet til tv-apparater. Erfaringen er, at fra udviklingen af nye kriterier for en produktgruppe til producenterne begynder at ansøge om mærket, går der ofte en rum tid.

En markedsføring af mærkerne over for producenter kan blandt en række andre forhold have betydning for, hvor hurtigt mærkerne tages i anvendelse, oplyser Miljømærkesekretariatet. Miljømærkesekretariatet har ikke planlagt en indsats over for producenterne af tv (eller anden elektronik) for at få udbredt mærkerne til producenterne. Tilsvarende er der kriterier for Svanemærket radio/tv-udstyr og til stereoanlæg, men der er ingen licenser og dermed ingen produkter på det danske marked.

I Sverige har svanemærkede hoteller indkøbt tv-apparater med Svanemærket, hvor Grundig har været leverandør til de svenske hoteller. Hotel tv'er er en smule anderledes end tv'er til det private marked: De er typisk mindre og skal indeholde vække- og alarmfunktioner. Grundig har en markedsandel på det nordiske marked på 10%, hvilket i høj grad skyldes deres afsætning til hoteller. Licenserne er ikke registreret i de øvrige nordiske lande. To andre producenter har vist interesse for en eventuel svanemærkning af tv'er, men ingen ansøgninger er under behandling. Til gengæld er der i løbet af foråret 2002 kommet tre miljømærkede tv-apparater på det svenske marked.

Forløbet viser, hvordan en satsning på de professionelle indkøbere (såvel private som offentlige) har givet et hurtigt afkast og motiveret producenterne til at forsøge sig med miljømærkede produkter på forbrugermarkedet. Derfor er der en potentiel synergieffekt mellem en indsats over for offentlige indkøbere og det private forbrugermarked.

Der er i USA udviklet kriterier for, at tv, video og DVD kan blive Energy Star mærket. I Danmark er Energy Star mærkerne ikke slået igennem på radio/tv-udstyr, hverken hos forbrugere eller i detailhandlen.

Der findes ikke miljøvejledninger til radio/tv-udstyr, da det ikke vurderes at være en produktgruppe, der forbruges i store mængder i den offentlige sektor.

Indkøbs Service har rammekontrakter for præsentationsudstyr, som også omfatter tv og radio. Tv'er, der forhandles på denne rammeaftale, "belønnes" i vurderingen, hvis de er mærket med Energipilen, men det er ikke et krav. Det er typisk skoler, institutioner, specialinstitutioner og hospitaler, der køber radio/tv-udstyr.

De to største producenter af tv-apparater, Philips og Sony, har indført deres egne miljømærker, men ingen af dem bruges aktivt på det danske marked.

I modsætning til de to andre hovedproduktgrupper i dette projekt (IT-udstyr og mobiltelefoner), fremstiller de enkelte producenter stadig produktkataloger over audio/visuelt udstyr, som normalt har en længere levetid end f.eks. mobiltelefoner.

Produktkataloger¹¹ er typisk meget indholdsrige på tekniske specifikationer, men ingen af produktkatalogerne informerer specifikt om elektronikprodukternes miljøforhold. Kun enkelte informerer om produkternes energiforbrug.

Flere af produktkatalogerne indeholder en gloseliste. Her finder man typisk en kort tekst under Energi, men ingen tekst om f.eks. bromerede flammehæmmere, bly eller PVC. Kun en enkelt producent har valgt at bruge plads i kataloget til at præsentere deres generelle holdning og indsats på miljøområdet, og oplysningerne er ikke produktspecifikke.

Der findes 199 forskellige tv-apparater med Energipilen i Danmark, mens alene 9 producenter står bag produktionen af disse: B&O, Dantax, Finlux, Grundig, JVC, Loewe, Panasonic, Philips og Sony.

Med hensyn til radioudstyr/stereoanlæg findes der 86 typer med Energipilen på det danske marked. De fordeler sig på følgende producenter: B&O, JVC, Kenwood, Panasonic, Philips, Pioneer, Sony, Technics og Yamaha. Radio/tv-området er med andre ord det eneste område i Danmark, hvor Energipilen er slået rimeligt igennem på produkter.

I efteråret 2001 kørte en kampagne for Energipilen med særlig fokus på radio- og tv-udstyr. Kampagnen blev iværksat af Elsparefonden.

2.3.3 Konklusion

Det eneste miljøinformationsværktøj, der har haft en vis, men begrænset gennemslagskraft i forhold til radio/tv-området er Energipilen, og det var kun kortvarigt i forbindelse med en kampagne. Som forbruger finder man ingen miljø- eller energirelaterede oplysninger på produkterne i butikkerne, men man kan dog få enkelte energioplysninger i butikkerne via produktkataloger.

Der er udviklet kriterier for miljømærker til tv-apparater, men tv-producenterne benytter ikke miljømærkerne på det danske marked. Til gengæld har en tv-producent nu licens til Svanemærket på det svenske marked, og her har mærket haft en gennemslagskraft i forhold til professionelle indkøbere. Erfaringen fra andre produktgrupper (vaskepulver, bleer, pc'er) er, at mærkerne i nogle tilfælde langsomt glider ind på det danske marked.

Visse af produktgrupperne under radio/tv er varige forbrugsgoder, hvor forbrugerne bruger mere tid på overvejelser før eller ved købet. Samtidig er prisen knap så vigtig en salgsparameter på disse produkter som på low-cost produkter. Aspekter som holdbarhed, design og kvalitet spiller også ind, og det levner muligvis rum til en dialog om miljø- og energiforhold - hvis emnet i øvrigt får plads i forbrugernes og detailhandelens bevidsthed.

2.4 Mobiltelefoner - miljøinformationernes gennemslagskraft

2.4.1 Markedsoplysninger om mobiltelefoner

Salget af mobiltelefoner har fra 1997 til 2000 været konstant stigende. Fra 2000 til 2001 faldt det dog lidt igen - se nedenstående figur. Trods faldet er salget af mobiltelefoner steget med 120% over de 5 år.

Kilde: www.bfe.dk

Markedet er ifølge Brancheorganisationen ForbrugerElektronik ved at være mættet for udbredelsen af mobiltelefoner. Til gengæld forventer branchen en stigende omsætning på de nye modeller, der kan vise billeder m.m¹²

2.4.2 Gennemslagskraft på det danske marked

2.4.2.1 Kilder

Der er ingen erfaringer med relevante værktøjer til at stimulere udbud og efterspørgsel efter mindre miljøbelastende mobiltelefoner.

På miljø- og energimærkesiden eksisterer der kriterier for mobiltelefoner i Den Blå Engel, Energipilen (standby forbruget) og det svenske mærke TCO-01. Sidstnævnte er specifikt rettet mod mobiltelefoner og fokuserer på både ergonomi, sundhedsfare og miljø.

Selv om kriterierne eksisterer, er der endnu ikke tildelt mærker til mobiltelefoner i nogen af disse tre ordninger, og der er derfor ingen erfaringer med mærkernes indvirkning på markedet for mobiltelefoner.

Kriterierne for tildelingen af Den Blå Engel til mobiltelefoner har eksisteret fra juni 2002. En fortrolig kilde i Tyskland siger, at udviklingen af kriterierne var en meget vanskelig proces, hvor producenterne i sidste ende vendte initiativet ryggen, og ingen er endnu trådt ud af flokken af producenter som den første, der søger mærkning. Det er navnlig kriterierne om strålingsniveauet, som har været og er kontro.

Situationen er den samme for TCO-01 mærket som for Den Blå Engel, selv om TCO mærket har eksisteret i længere tid. Der er ikke interesse blandt producenterne for at ansøge om mærket, formentlig fordi man ikke ønsker at tage hul på en mere synlig dokumentation af strålingsniveauet.

Miljø- og energimærkerne Svanen, Blomsten, Energy Star og A-mærket har ikke kriterier for mobiltelefoner, og der er ikke udarbejdet miljøvejledninger for produktgruppen. Projektgruppen har heller ikke kunnet finde nogen private virksomhedsmærker for mobiltelefoner eller anden form for forbrugervejledning om valg af mindre miljøbelastende mobiltelefoner - Grøn Informations 0-liste (liste over produkter uden bromerede flammehæmmere) dækker f.eks. ikke mobiltelefoner.

Det bør nævnes, at der igennem længere tid har været en offentlig debat om strålingsfaren fra mobiltelefoner, som i dag dog stadig virker uafklaret, da adskillige mere eller mindre uafhængige rapporter har talt både for og imod problemets eksistens og alvorlighed.

Hvad angår kampagner, har der endnu ikke været noget helt eller delvist rettet mod mobiltelefoner som selvstændig produktgruppe.

2.4.3 Konklusion

Der er som nævnt ikke nogen faktiske, positive erfaringer med brugen af eksisterende værktøjer på mobiltelefoner. Derimod ser det ud til, at producenterne er yderst tilbageholdne med at benytte de eksisterende miljø- og energimærker, og mobiltelefoner som produktgruppe er ikke medregnet i mange af de andre typer informationsværktøjer.