Projekttitel:
Miljøstyring og miljørevision i vognmandserhvervet

Udførende organisation/virksomhed:
DTI, COWI, FDE. Rekvirent: Erhvervsfremme Styrelsen, Miljøstyrelsen

Kontaktperson:
COWI, Erling Hvid

Formål:
Projektets formål er at udvikle koncepter for indførelse af miljøstyring/certificering hos små og mellemstore transportører. Et særligt formål er at udvikle koncepter, der gør det muligt at indføre og anvende koncepterne uden meget store udgifter til rådgivning.

Forventet resultat:
På baggrund af en branchescreening udarbejdes et udkast til en håndbog til brug for vognmandsvirksomheder, som ønsker certificering efter BS7750, ISO141001 eller EMAS. Desuden udvikles simple PC-værktøjer til at implementere og drive miljøstyringssystemer i mindre vognmandsvirksomheder. Værktøjet udvikles som et generelt værktøj, som senere tilpasses forskellige dele af branchen (dyretransport, renovation, slam, kølet transport, distributions-/stykgods m.v.)

Publicering:
Planlagt håndbog for retningslinier for indførelse af miljøstyring svarende til BS7750, EMAS og ISO14001. Kursusmateriale.

Evaluering:
Projektet har fokus på miljøstyring og har derfor kun marginal sammenhæng med LCA aspekterne. Desuden vil kilderne til information være dækket gennem de resterende kilder i denne liste.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
COWI. (1995). Miljømærkning og godstransport, (Arbejdsrapport nr. 9, 1995) Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, København

Resumé:
Formålet med projektet var at belyse, hvordan transport kan inddrages i miljømærkning af produkter i forbindelse med EUs miljømærkeordning. Problemet blev belyst gennem en case-analyse af papirfabrikken Stora Papyrus Dalum i Odense.

Evaluering:
Temaet for projektet er særdeles relevant for det aktuelle projekt

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
COWI (2000) Miljøstyring og transport – Håndbog for små og mellemstore virksomheder Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen, København

Resumé:
Håndbogen Miljøstyring og transport – Håndbog for små og mellemstore virksomheder beskriver, hvordan transport kan inddrages i miljøstyring. Håndbogen beskriver i et let tilgængeligt sprog en metode og en række virkemidler, som virksomheder kan bruge til at systematisere arbejdet med miljøstyringen. Håndbogen er blevet udarbejdet på baggrund af afprøvninger i 6 casevirksomheder og i samarbejde med 65 virksomheder der har gennemført kortere eller længere miljøstyringsforløb.

Evaluering:
Håndbogen har fokus på miljøstyringen er derfor kun muligvis relevant for nærværende projekt.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Dansk Teknologisk Institut (1995) Livscyklusvurdering af busser – Forprojekt, (Arbejdsrapport nr. 10/1995), Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, København

For hver fase er der foretaget en overordnet kortlægning og vurdering af følgende faktorer: ressourceforbrug, energiforbrug, emissioner til jord og vand affald miljøforhold og sundhedsforhold.

Evaluering:
På en lang række punkter adskiller busser og lastbiler sig ikke fra hinanden i deres livscyklus. Derfor vil en del af materialet muligvis kunne genanvendes til godstransporten.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Projekttitel:
Operationelle metoder til virksomhedernes opgørelse af miljøeffekter af tog- og skibstransporter i internationale transportkæder.

Udførende organisation/virksomhed:
Institut for Transportstudier i samarbejde med TetraPlan , ITD, ifeu (Heidelberg), KombiDan og Banestyrelsen. Rekvirent: Miljøstyrelsen, Renere produkter

Kontaktperson:
Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier er projektleder

Formål:
Projektet tager udgangspunkt i hvilke data, der vil være nødvendige for at kunne udvikle værktøjer til virksomhedernes vurdering af den transportrelaterede miljøbelastning fra deres internationale transporter. Detaljeringsgrad varieres i forhold til, hvor stor betydning den enkelte transportkorridor har for danske virksomheders transport. Der udvikles modeller til beskrivelse af miljøforholdene i de enkelte korridorer, og der udvikles simple PC-værktøjer til brug for virksomhedernes miljøvurderinger.

Forventet resultat:
Det kan forventes at der etableres en model der kan optimere datakilderne til beregning af emissioner fra tog og skib.

Publicering:
Publiceringstidspunktet er ukendt.

Evaluering:
Den omtalte model vil blive et stærkt kort i udregningerne af emissioner fra søtransport og transport på bane. Disse data foreligger på nuværende tidspunkt ikke i en tilstrækkelig detaljeret form.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Projekttitel:
Miljøoptimering af godstransportydelser inden for bygge- og anlægssektoren

Udførende organisation/virksomhed:
Projektet udføres af NIRAS med NTU som underleverandør. Rekvirent: Miljøstyrelsen, Renere produkter.

Kontaktperson:
Jens Christian Binder, NIRAS er projektleder

Formål:
Projektet vil udfra en afdækning af logistikken i byggeprocessen og udfra viden om det samspil, der er mellem aktørerne i byggeprocessen, opstille forslag til mulige forbedringer af den transportrelaterede miljøbelastning. Projektet vil konkret undersøge 2 byggerier, med henblik på at afklare logistik, transportforbrug og mulige organiseringer. Der tages udgangspunkt i indarbejdelse af miljøhensyn i eksisterende værktøjer til byggelogistik. Projektet vil endvidere søge at kortlægge den transportrelaterede miljøbelastning og forbedringspotentialer for branchen som helhed. Udviklingen af løsningsforslag vil ske i tæt dialog med de aktører, der er involveret i byggeprocessen.

Forventet resultat:

Publicering:
Tidspunkt for publicering er ukendt

Evaluering:
Projektet kan give et indblik i en branches transportrelaterede miljøbelastning, og kan på den måde fungere som inspiration

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Wismann, Tom (1998) Reduktion af miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø, Miljøprojekt nr. 390/1998, Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen, København

Formålet med projektet er at belyse mulighederne for at reducere energiforbruget og minimere de miljømæssige udledninger til atmosfæren ved transport af gods ad søvejen frem for med bil eller tog. I forprojektet klarlægges den nuværende viden på området. Dernæst bestemmes, hvilke godstyper der fremover vil kunne transporteres ad søvejen. Endelig foretages en vurdering af de energi- og miljømæssige fordele, der er forbundet med overflytningen. Hovedprojektet udbygger forprojektets analyser og undersøger konkrete muligheder for overflytning af gods til søtransport i 3 forskellige virksomheder. Det undersøges ud fra de konkrete transportbehov, hvordan transportarbejdet i størst muligt omfang kan flyttes til søtransport, bl.a. ved brug af kombitransport, og hvilken betydning dette vil have operationelt og økonomisk.

Evaluering:
Rapporten er relevant, idet det er en af de eneste danske rapporter, der på tilfredsstillende måde gør rede for de logistiske og miljømæssige fordele/konsekvenser ved anvendelse af søtransport til transport.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Projekttitel:
Produktion, distribution og godstransport - miljøkonsekvenser og handlemuligheder

Udførende organisation/virksomhed:
COWI og TEK-SAM på RUC

Kontaktperson:
Erling Hvid, COWI er projektleder.

Formål:
Projektets formål er at finde handlemuligheder til at mindske den øgede miljøbelastning fra godstransporten, som kan forekomme ved indførelsen af nye produktions- og distributionsformer i produktionsvirksomhederne. Der tages udgangspunkt i en analyse af hvordan udviklingen i produktions- og distributionssystemer påvirker krav til tid, frekvens og afstand baseret på den nyeste forskning inden for området. Der foretages en analyse af transportudviklingen i udvalgte brancher. På basis heraf udvælges 3-5 virksomheder i relevante brancher, som har arbejdet systematisk med miljøforhold.

Forventet resultat:
Beskrivelser af produktionssystemers indvirkning på transporten. Der opstilles også et katalog over handlemuligheder, for hvordan virksomhederne kan vurder en ændret produktions indvirkning på transporten.

(hvornår & hvordan)

Evaluering:
Projektet omhandler produktions-, distributions- og logistikudviklingen i Danmark og kan derved være et bidrag til at forstå den samlede trafikkæde i relation til produktionsbetingelserne.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Niels Frees og Bo P. Weidema. (1998). Energy and Transport Scenarios, LCA of Packaging Systems for Beer and Soft Drinks, technical report 7. Miljøprojekt nr. 406. Miljøstyrelsen. København.

Resumé:
Rapporten gennemgår miljøpåvirkning for vejtransport medregnet fremstilling af brændstof og drift af køretøjet. Emissionsfaktorer er etableret for 2 lastbilkategorier ved forskellige vejtyper/-miljøer og lastgrader. Emissionsfaktorerne er baseret på EU Miljøagenturets EMEP/CORINAIR database, men er opdateret til at gælde EU's emissionsnorm EU2. Volvo har leveret oplysninger om brændstofforbrug for forskellige lastbiltyper, lastgrader og vejtyper. Transportens betydning i forbindelse med øl og læskedrikke i relation til deres emballagetyper fremgår. Rapporten er udarbejdet af Instituttet for Produktudvikling sammen med Chalmers Industriteknik (CIT).

Evaluering:
Rapporten giver kvalificerede oplysninger om brændselsforbrug ved forskellig belastning og vejtyper og indeholder et opdateret datagrundlag.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
COWIconsult. (1992). Forstudie til livscyklusanalyse inden for transportsektoren. Arbejdsrapport nr. 47/1992. Miljøstyrelsen. København.

Resumé:
Forstudiets formål har været at tilvejebringe et overblik over miljøpåvirkningerne i transportsektoren (=trafikanlæg, transport- og drivmidler) samt foretage en opgørelse af størrelsesordenen af disse. Rapporten ser på materiale- og energiforbrug, luft-, støj- samt jord- og vandforurening, affald, arealforbrug og barriereeffekt. Hovedresultatet er, at transportmidlernes driftsfase giver langt den største miljøpåvirkning. De øvrige faser udgør 5-25% af energiforbrug og luftforurening.

Evaluering:
Godt overblik og grundlag at gå videre på.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Lassen C, Drivsholm T, Hansen E, Rasmussen B, Christiansen K. (1996). Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318. Miljøstyrelsen. København.

Resumé:
I rapporten foretages en undersøgelse af anvendelsen, forbruget og spredningen af nikkel i Danmark.

Evaluering:
Angiver bl.a. spredningen til miljøet af nikkel med olieprodukter og naturgas, som kan anvendes ved beregninger af miljøbelastningen hidrørende fra slid og kørsel.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Drivsholm T, Maag J, Hansen E, Havelund S. (1999). Massestrømsanalyse for cadmium. Ikke publiceret rapportudkast.

Resumé:
I rapporten gives et opdateret overblik over anvendelsen, forbruget og spredningen af cadmium i Danmark.

Evaluering:
Angiver bl.a. spredningen til miljøet af cadmium med dæk, olieprodukter og naturgas, som kan anvendes ved beregninger af miljøbelastningen hidrørende fra slid og kørsel.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Projekttitel:
Miljøforbedring af en bus efter livscyklusprincippet (hovedprojekt)

Udførende organisation/virksomhed:
Scania Busser Silkeborg A/S. Rekvirent: Rådet for Genanvendelse og mindre forurenende Teknologi

Kontaktperson:
DTI, Jens Wood

Formål:
Formålet med hovedprojektet (se "livscyklusvurdering af bus" under "færdige projekter") er via en livscyklusvurdering at tilvejebringe et grundlag for at gennemføre en miljømæssig forbedring af samtlige livscyklusfaser for en ny bus.

Forventet resultat:
Resultaterne fra projektet forventes at kunne danne basis for en vejledning om offentlige indkøb af busser.

Publicering:
Skulle afrapporteres i 1999

Evaluering:
Det har ikke været muligt at finde materiale om projektet på den afsatte tid.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Frees, N., Pedersen, M.A. (1996). Enhedsprocesdatabase. UMIP publikation. Miljøstyrelsen, København.

Resumé:
Databasen bringer data for brændstofforbrug og emissioner for flere kategorier af vejtransport, tog, skib og fly. Data er bl.a. baseret på en ældre udgave af Miljøagenturets opslagsværk EMEP/CORINAIR.

Evaluering:
Data er ikke opdateret siden 1994/95 og er i dag forældede, men kan bruges som eksempel på rapportering i UMIP formatet.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Trafikministeriet (1999). TEMA. København

Resumé:
TEMA er en model, der kan udregne emissioner fra land og vandbaserede transportmidler. I modellen tages også højde for kapacitetsudnyttelsen af transportmidlet.

Evaluering:
Modellen er p.t. det bedste danske bud på beregning af emissioner ved godstransport.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Projekttitel:
TransECO2 (Miljømæssige og økonomiske benefits ved indførelse af miljøstyring)

Udførende organisation/virksomhed:
FDE, IFT, ETU. Rekvirent: Trafikministeriet

Kontaktperson:
Trafikministeriet, Susanne Viuf

Formål:
Der gennemføres et antal demonstrationsprojekter for at vise, at transportkøbere og transportleverandører i fællesskab kan opnå reducerede miljøbelastninger - og samtidig opnå driftsøkonomiske besparelser.

Forventet resultat:
Projekterne tager udgangspunkt i et allerede eksisterende samarbejde mellem en transportør og en virksomhed. Hvert af de 9 projekter indledes med en kortlægning af virksomhedernes udgangsposition:

	Transportrelaterede miljøbelastning
	Anvendte metoder til planlægning af transporterne
	Tidligere gennemførte optimeringer hos transportør/transportkøber
	Nuværende driftsøkonomisk situation.

Herefter opstilles en handlingsplan for hver virksomhed, og resultaterne relateres løbende til den miljømæssige og driftsøkonomiske udgangsposition. Resultater og erfaringer fra alle 9 projekter opsamles og videreformidles i et erfaringskatalog.

Publicering:
Erfaringskatalog med formidling af praktiske værktøjer til inspiration for andre virksomheder.

Evaluering:
Projektet har fokus på miljøstyring og har derfor kun marginal sammenhæng med LCA aspekterne.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Danske Vognmænd og PLS Consult, Vognmandserhvervets teknologi- og videnscenter, Rekvirent: Trafikministeriet/Færdselsstyrelsen

Resumé:
Projektet har til formål at undersøge, hvorledes en direkte og effektiv vidensformidling til transportvirksomhederne kan organiseres. I den forbindelse vil det blive undersøgt, hvorvidt etablering af et teknologi- og videnscenter kan være en hensigtsmæssig ramme om en sådan indsats, idet en sådant center kan skabe rammer for en systematisk opsamling, bearbejdning og formidling af aktuel og fremtidig viden om teknologi, logistik, miljø og andre forhold af betydning for det samlede vognmandserhverv.

Evaluering:
Et etableret videncenter for vognmandserhvervet vil kunne komme med væsentlige indput om teknologi, logistik og miljø.

Gruppering:
1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Projekttitel:
Transportindholdet i levnedsmidler - et forprojekt.

Udførende organisation/virksomhed:
Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter og AKF

Kontaktperson:
Per Homann Jespersen, TEK-SAM, RUC

Formål:
Belyse de historiske udviklingstendenser ved transport af levnedsmidler og bidrage til en forståelse af drivkræfterne bag denne udvikling. Yderligere er formålet at udvikle metoder til at vurdere de miljøbelastninger som transporten af levnedsmidler giver.

Forventet resultat:
Projektet skel medvirke til at højne kvaliteten af grønne regnskaber, og underbygger beslutningsgrundlaget ved køb af levnedsmiddeltransport. Resultaterne forventes også at kunne anvendes af planlæggende myndigheder.

(hvornår & hvordan)

Evaluering:
Rapporten vil indeholde data for transport af levnedsmidler

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Transportrådet (1999) Godstransportkæder - miljø- og omkostningsforhold, Notat 99-01, Transportrådet København

Resumé:
Rapporten er et forsøg på at opstille en metode og at indhente de nødvendige data for at kunne belyse omkostnings- og miljøforhold i godstransportkæder. Rapporten skal ses som en forlængelse af de metoder og resultater, der har været fremført i bl.a. studiet af omkostninger i eksportvognmandserhvervet (notat 94-05), i notatet om potentiale for søtransport mellem Danmark og kontinentet (notat 95-02), valg af transportmiddel i international godstransport (notat 95-03), benchmarking af havne - muligheder for effektivisering af havne (notat 96-06) samt notatet om godstransport og kvalitet (notat 97-02), for at nævne nogle af de vigtigste. Desuden har miljøvurderingerne i tilknytning til TEMA-modellen samt en række af de overvejelser, der har været gennemført i tilknytning til PACT projekterne om intermodale løsninger, og de overvejelser, der ligeledes er undervejs i det EU- finansierede Scandinet-projekt, været af stor betydning for nærværende projekt. Og endelig - men ikke at forglemme - har arbejdet med en trafikal plan for Århus Amt været af stor betydning for en forståelse af en række af de grundlæggende problemstillinger i dette projekt.

Evaluering:
Rapporten indeholder ikke decideret ny viden på godstransportens men kan mest se som en styrkelse af allerede eksisterende modeller til beskrivelse af transportkæden. Projektet skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige projekter og er i den forbindelse relevant i relation til produkters forbrug af godstransport. Der har været meget debat om energiforbruget ved tog transport, og DSB har kritiseret resultaterne.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
COWI (1996) Effektivisering af godstransport i byer – notat 96-04 Transportrådet, København

Resumé:
Projektet omhandler effektivisering af godstransport i byer. Formålet er at tilvejebringe viden om logistikkæder og organisatoriske barrierer og med baggrund heri foretage en vurdering af forskellige måder til effektivisering af godstransport i byer. Disse kunne bl.a. være effektivisering inden for den enkelte virksomhed, koordinering af transporterne for en række ensartede virksomheder og effektivisering af landsdækkende distributionsvirksomheder. Projektet gennemførtes med udgangspunkt i Aalborg med kommunen som aktiv deltager. Projektet omfatter dataindsamling om turkæder og organisationsforhold hos virksomheder, som transporterer eller får transporteret gods i byer. Der opstilles en række løsningsmodeller, som henvender sig til forskellige typer af virksomheder, og disse afprøves gennem kvalitative interview (SI-analyse).

Evaluering:
Projektet kan give nogle input til logistikkæder i et miljøperspektiv.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Lise Drewes Nielsen (red.) (1997) Transportvirksomheders relationer – en socioøkonomisk analyse, notat 97-07 Transportrådet København

Resumé:
Programmet omfatter følgende:

	Industriens organisering og transportefterspørgsel
	Transportindustrien i Danmark
	Produktion i et regionalt perspektiv - implikationer for bæredygtighed
	Behovet for nye reguleringstyper.

Formålet er at opbygge temaer: Samlet forskningsindsats på transportforskningsområdet hos ILT; med udgangspunkt i et erhvervsøkonomisk perspektiv analyseres den danske transportsektors struktur, organisering og udviklingsbetingelser. Programmet leverer konkrete analyser af transportsektoren i Danmark, men inddrager også de internationale aspekter heraf. Desuden indeholder programmet teori- og metodeudvikling inden for transportforskningsområdet og inden for det erhvervsøkonomiske område.

Der er gennemført et forskningsprojekt med det formål at analysere hvorledes relationer mellem produktions- og transportvirksomheder udvikles og forandres. Forskningsprojektets fokus er den danske godstransportsektor. Ved anvendelse af erhvervsøkonomiske teorier og metoder har projektet til formål at opnå en bedre forståelse for de mekanismer bag og konsekvenser af forandringer i transportsektoren.

Evaluering:
Projektet omhandler relationen mellem industri- og transportvirksomhed, desuden opbygges centrale betragtninger om godstransportens udvikling i den aktuelle logistisk og produktions forhold.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Projekttitel:
Udvikling af en model for godstransportens udvikling samt transportsektoren i ADAM

Udførende organisation/virksomhed:
DMU

Kontaktperson:
Transportrådet, Susanne Krawack

Formål:
Udvikling af en model for godstransportens udvikling samt transportsektoren i ADAM.

Forventet resultat:

Publicering:
(hvornår & hvordan)

Evaluering:
Modellen vil muligvis kunne anvendes i en overordnet vurdering af den logistiske udvikling af godstransporten.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Projekttitel:
Et nyt kapacitetsbegreb for godstransport

Udførende organisation/virksomhed:
Tetraplan, TI, Institut for transportstudier for Transportrådet

Kontaktperson:
Michael Henriques, Tetraplan

Formål:
Grundlæggende overvejelser om hvordan der kan opstilles et nyt kapacitetsbegreb. Projektet bygger hovedsagelig på statistik og casestudier.

Forventet resultat:
Der arbejdes mod at kunne opstille et nyt kapacitetsbegreb og samtidig udarbejde "værktøjer", som kan gøre begrebet operationelt i transportvirksomhederne .

Publicering:

Evaluering:
Opstilles et nyt kapacitetsbegreb, vil det kunne indgå konstruktivt i projektarbejdet.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Danmarks statistik. (1999). Godstransport på danske lastbiler, Statistiske efterretninger: Transport, Udgives kvartalsvis samt en årlig opsamling (1999:15)

Resumé:
Statistisk oversigt med opgørelses af godstransport på danske lastbiler. Indeholder bl.a. tal for godsmængder, kørte km og kapacitetsudnyttelse både ved national og international transporter med danske lastbiler.

Evaluering:
Giver nye tal for transportarbejdet.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Danmarks statistik. (1999). Transportsektorens struktur og økonomiske udvikling 1992 - 1998, Statistiske efterretninger: Transport (1999:48),

Resumé:
Beskriver transportsektorens økonomiske udvikling samt transportvirksomhedernes struktur og beskæftigelse i åerne 1992- 1998. Udviklingen er beskrevet for forskellige brancher og dækker land, sø og lufttransport.

Evaluering:
Ikke direkte anvendelig men viser evt. udviklingstendenser der kan være relevante for arbejder.

Gruppering:
er måske relevant)

2

Reference: Miljø og sikkerhed - håndbog for vejtransport, FDE, Padborg, 1997

Resumé: Håndbogen indeholder en række værktøjer, der kan bruges af transportøre til tilvejebringelse og videreformidling af dokumentation for transportens miljøbelastning. Færdselssikkerhed indgår også i bogen. Der er et antal tjeklister som brugerne kan anvende ved indførsel af håndbogens forslag, og skemaer med emissioner for forskellige typer godstransport.

Evaluering: Håndbogen har fokus på miljøstyring i transportbranchen og kan der for muligvis være relevant

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference Transport og miljø -Fakta, sammenhænge og tendenser, FDE, Padborg, 1995

Endvidere skal rapporten, over for omverdenen, synliggøre, at eksportvognmændene og deres leverandører tager miljøproblemerne alvorligt. Branchens indkøb af materiel viser for eksempel, at der investeres i det mest miljøvenlige, der kan findes, og konkret udmønter det sig i et mindre forbrug af dieselolie, og at støj og udstødning belaster mindre end tidligere.

Evaluering: Siden rapporten blev skrevet, er der kommet meget ny viden på miljøområdet.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Fauser P. (1999). Particulate Air Pollution with Emphasis on Traffic Generated Aerosols. RISØ. Roskilde.

Resumé:
Under projektet er der blevet udviklet eksperimentelle metoder til at identificere partikler dannet ved slid af bildæk og asfaltbelægninger. En række målinger af luftens indhold af partikler er foretaget. Nedfald af partikler nær motorveje og ubelastede lokaliteter er målt. Ad- og absorberede partikler på plantevæv er blevet målt.

Evaluering:
Godt udgangspunkt til at vurdere betydningen af partikler hidrørende fra slid af bildæk og asfaltbelægninger.

Gruppering:
1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Elvebakken K. (1991). Analyse af luftbårne PAH'er i plantevæv. DTU, Institut for Miljøteknologi. Lyngby.

Resumé:
Tjørneblade i varierende afstand til en motorvej er blevet analyseret for 9 forskellige PAH'er. Desuden er PAH-indholdet i bitumen fra den aktuelle motorvej blevet undersøgt. Projektresultaterne tyder på, at luftbårne bitumenpartikler kan spredes til vegetationen omkring stærkt trafikerede veje, som følge af slitage af belægninger.

Evaluering:
Målinger af PAH indholdet i tjørneblade som funktion af afstanden fra motorvejen kan indgå i beregninger af PAH belastningen fra motorvejens asfalt.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Projekttitel:
Opstilling af beregningsværktøj for emissioner fra vejtransport

Udførende organisation/virksomhed:
Post Danmark og COWI

Kontaktperson:
Søren Boas, Post Danmark

Formål:
Post Danmark har fokus på registrering og kortlægning af brændstofforbruget og emissioner fra den store vognpark. For jævnligt at kunne få et overblik over køretøjsparkens samlede emissionsforhold er udviklet en databaseret model med navnet POTEMIS. Hver enkelt af Post Danmarks køretøjer er registreret med miljøklasse og motorspecifikke data, samt kilometer, brændstofforbrug og anvendelse.

Forventet resultat:
Beregnings værktøj der kan anvendes til at fastslås postbilernes emissioner.

Publicering:
Baggrundsnotat og brugermanuale

Evaluering:
Med modellen kan miljøbelastningen ved transport af relativt små enheder beskrives.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Post Danmark. (1997). Afgrænset LCA for postprodukter.

Resumé:
Post Danmark har udviklet en nøgletalsmodel til at forklare, hvorfor en given udvikling af brændstofforbruget finder sted. I princippet er der tale om en kæde af nøgletal, der giver en indre sammenhæng. Som forklaring på energiforbruget på transportområdet er blandt andet faktorer som brændstofudnyttelse og bilernes udledninger. Nøgletallene anvendes blandt andet til en afgrænset LCA af postprodukter. Herved kan en miljøspecifikation, der viser udvalgte emissioner fra energiforbruget for et produkt, uddrages. Miljøspecifikationen fremgår af Post Danmarks årlige miljøredegørelse. Kontaktperson: Søren Boas, Post Danmark

Evaluering:

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Post Danmark og COWI. (1997). Miljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde.

Resumé:
Ved indsamling af betydelige data i Post Danmarks forskellige led i logistikkæden er kortlagt, hvor store miljøbelastninger de enkelte transportaktiviteter i logistikkæden medfører. Det er beregnet, hvorledes ressourceforbruget er fordelt ved levering i land til forskel fra by, samt fordelingen af energiforbruget mellem opsamling, centertransporter og distribution er beregnet. I forlængelse af projektet er udviklet en databaseret model (CENTEMIS) til miljøvurdering af Post Danmarks center til center transporter og simulering af konsekvenser ved forskellige kombinationer af transportvalg. Fremlagt på Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998. Kontaktperson: Søren Boas, Post Danmark

Evaluering:

Gruppering:
1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Eriksson, E., Svensson, G., Lövgren, G., Blinge, M., Svingby, M., Ölund, G (1995). Transporters miljöpåverkan i ett livscykelperspektiv; Reforsk projekt no. FoU 126. Malmø.

Resumé:
Rapporten gennemgår miljøpåvirkning i forbindelse med vejtransport i alle livscyklusfaser, dvs. fremstilling af brændstof, produktion og bortskaffelse af køretøjer, samt drift af køretøjet, herunder service og dækskift. Infrastruktur er ikke medregnet. Emissionsfaktorer er etableret for personbil og 3 lastbiltyper ved forskellige vejtyper/-miljøer, lastgrader, køretøjsalder m.fl. Data er baseret på den svenske VETO model (i dag forældet), som er en pendant til den danske TEMA model. Desuden Volvo og Scania leveret emissionsoplysninger fra simulerede kørestudier. Der er vist eksempler af transportens betydning i forbindelse med papirfremstilling og indsamling/genbrug. Herunder er der foretaget studier af køremåde og brændstofforbrug for skraldebiler. Rapporten er udarbejdet af Chalmers Industriteknik (CIT) sammen med Chalmers Tekniska Högskola.

Evaluering:
Rapporten er et forholdsvis detaljeret og kvalificeret eksempel på, hvorledes LCA kan udføres på transportområdet og kan tjene som inspiration og eksempler på produktion og bortskaffelse af køretøjer. Datagrundlaget er i dag noget forældet.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Institutet för transportforskning. (1998). Transportköparens miljöhandbok - godstransporter, rapport 1998:4, Stockholm.

Resumé:
Håndbogen er en inspirationskilde og opslagsbog ved indkøb af transportydelser, hvor miljøovervejelser indgår i købet. Håndbogen kan dog også anvendes af transportører. Bogen indeholder bl.a. afsnit om miljøledelse, LCA (26 sider) og transportens miljøpåvirkning.

Evaluering:
Håndbogen er endnu ikke hjemkommet, og metoden til LCA kan derfor ikke vurderes.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
SLB-analys. (1998). Metallemission från trafiken i Stockholm - slitage av bromsbelägg. Miljöfövaltningen i Stockholm. Stockholm.

Resumé:
Indholdet af Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Zn er bestemt i bremsebelægninger i personbiler, lastbiler og busser. Vejtrafikkens årlige emission i Stockholm af disse tungmetaller er bestemt.

Evaluering:
Gode analyseresultater. For lastbiler er der kun målt på Volvo og Scania.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Projekttitel:
Emisisoner och energiförbrukning för olika transportkedjor

Udførende organisation/virksomhed:
NMT, Nätverket för transporter och miljö. Se evt. www.ntm.a.se

Kontaktperson:
Projektleder: Magnus Blinge

Formål:
Projekter skal skabe datagrundlag for og anbefale metoder til at beregne emissionen og energiforbrug ved forskellige transportkæder.

Forventet resultat:

Publicering:
(hvornår & hvordan)

Evaluering:
Det har ikke været muligt at skaffe yderligere information på den afsatte tid.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
NMT, Nätverket för transporter och miljö (2000). Miljødata. www.ntm.a.se/emissioner

Resumé:
Database for transportemissioner på internettet. Data for lastbil, tog, skib og fly. Der vises eksempler på forskellige transportmidler, deres brændstofforbrug, lastkapacitet og udnyttelsesgrad. Emissionskravene oplyses i forhold til lovkrav, men der opereres med lavere og mere realistiske driftsværdier.

Evaluering:
Giver en let tilgængelig oversigt og viser brugbare eksempler, omend data ikke er så detaljerede parameteriseret som COPERT (se under EU, Miljøagenturet)

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Johansson C, Hansson H C, Westerholm R, Petterson M, Johansson P-Å, Burman L. (1998). Luftföroreningar i staden, PAH. Projektrapport Monitor 1998. Downloaded fra www.miljoporten.stockholm.se/MONITOR/

Resumé:
Opgørelse af udslippet til luft af PAH i Stockholm.

Evaluering:
Opgørelse af bidraget hidrørende fra slitage af dæk og asfalt.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
EPD (Environmenat Product Declaration (1999). Temperaturreglerad transport av mejerivaror. www.miljostyrning.se/epd

Resumé:
Viser et eksempel på, hvordan en transportydelse kan miljødeklareres. Der er gjort rede for transportsstruktur, transportmidler (flåde) og vedligeholdelse. Ressourceforbrug og emissioner findes forholdsvist detaljeret beregnet pr. kg transporteret produkt.

Evaluering:
Relevant som eksempel

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
GRIP. (1998). GRIP innkjøptips for kjøretøj/veitransport. Oslo

Resumé:
Håndbogen inspirerer til alternativ tænkning når der skal købes køretøjer eller transport. Der er opstillet spørgeskemaer med pointskalaer, så indkøberen kan vurdere et indkøbs miljøaspekter. Omhandler bl.a. køb af transportydelser, lastbiler, og værkstedsydelser.

Evaluering:
Håndbogen værdisætter forskellige miljøpåvirkninger i forhold til hinanden.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
GRIP. (1999). GRIP innkjøp- hvordan gjennomføre miljøeffektive innkjøp. Oslo.

Resumé:
I projektet er der lavet en indkøbsguide til indkøbere så de kan medtage miljøforhold ved indkøb, omhandler ikke transport specifikt.

Evaluering:
Kan indeholde brugbare overvejelser om vurdering af miljøpåvirkninger.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Frischknecht, R. (editor)(1996). Ökoinventare von Energisystemen. Bundesamt für Energiwirtschaft, Bern. Udgivet af Eidgenössische Technische Hochschule (ETH), Zürich.

Resumé:
Publikationen rummer detaljerede emissions- og ressourcedata for eftersøgning, udvinding, raffinering, lagring og distribution af brændstoffer (benzin m/u bly, diesel, LPG og naturgas). Der er gjort rede for allokeringer mellem olie/naturgas ved udvinding og mellem de forskellige brændstoffer ved raffinering. Infrastruktur er opgjort. Under distribution findes data for pipeline (energiforbrug og emissioner).  Studiet rummer også transportdata, men der findes bedre referencer end her, så det indgår ikke i evalueringen.

Evaluering:
Nok det mest grundige litteratur- og kildestudie der er gjort på området. Nogle referencer er af ældre dato og andre kan betvivles, men ellers må kvaliteten betegnes som god og nok det bedste, der findes på rimelig operationel form (se dog under EU, Miljøagenturet).

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Maibach, M., Peter, D., Seiler, B. (1995). Ökoinventare Transporte. SPP Umelt, Modul 5. Verlag INFRAS, Zürich.

Resumé:
Rapporten oplyser brændstof- og materialeforbrug samt emissionsdata for transportmidlers fremstilling, drift, vedligeholdelse, bortskaffelse og infrastruktur. Der findes oplysninger for lastbiler, tog, skib, fly og omladning. Lastbiler er opdelt i 3 kategorier (16, 28, 40 t total) og de øvrige transportmidler er illustreret ved eksempler. Der er angivet typiske udnyttelsesgrader og kapaciteter for alle transportmidlerne.

Evaluering:
For lastbilers drift findes bedre data (se under EU, Miljøagenturet). De øvrige data er anvendelige og især data for infrastruktur er grundige.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
European Environmental Agency (1997). COPERT II Computer Program to calculate Emissions from Road Transport. European Environmental Agency, København

Metode og emissionsfaktorer er beskrevet i en separat rapport: Methodology and Emissions Factors, Technical Report no. 6 fra ovenstående reference.

Evaluering:
Copert er blandt det mest kvalificerede på internationalt niveau, der findes til beregning af emissioner fra vejtrafik, herunder godstransport. Data bygger på målinger og en lang række internationale videnskabelige publikationer.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
European Environmental Agency (1999). EMEP/CORINAIR Atmospheric Inventory Guidebook (2^nd ed.). European Environmental Agency, København

Publikationen rummer desuden data for brændstoffremstilling og distribution, herunder pipeline.

Data for brændstoffremstilling er opdaterede og af god kvalitet, men er sværere at arbejde med end Frischknecht, 1996 (se Schweiz).

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
Flere referencer publiceret af EUROSTAT, Brussels

Resumé:
EU statistik findes i separate publikationer for godstransport på vej, jernbane, indenrigs skib (inland waterways), skibstrafik og fly. Statistikken er opgjort i transporteret mængde (ton), afstandsintervaller (km) og transportarbejde for ca. 25 forskellige godstyper fordelt på de enkelte lande, trafik over grænser, EU som helhed og trafik ind og ud af EU.

Evaluering:
Oplysningerne lider af samme usikkerhed vedr. indrapportering som nævnt under Danmarks Statistik. Nogle oplysninger er af ældre dato og pånær vej og tog er ikke alle lande i EU dækket. Til trods for dette er det nok de bedste (måske eneste) "top-down" data der findes.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

1

Reference:
USEPA, Office of Mobile Sources. (1998). Highway Vehicle Particulate Emission Modeling Software PART5. Downloaded fra www.epa.gov/oms/part5.htm

Resumé:
Fortran program til beregning af bl.a. partikelemissionen fra dieseldrevne lastbiler.

Evaluering:
Programmet omfatter også partikler hidrørende fra slid af bremser og dæk samt ophvirvlet støv, som evt. kan indgå i senere beregninger.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2

Reference:
Flere referencer publiseret af CONCAWE (the oil companies european organization for environment, health and safety), Brussels

Resumé:
Concawe udgiver videnskabelige publikationer og situationsrapporter vedr. udledninger, miljø- og sundhedsrisici ved udvinding, raffinering og distribution af olieprodukter. Bl.a. findes en oversigt over krav til køretøjsemissioner, brændselskvalitet/sammensætning m.v. for lande i hele verden, samt rapporter om emissioner, spild og uheld ved pipeline distribution.

Evaluering:
Rapporterne er generelt meget specifikke indenfor ret snævre områder, men nogle oplysninger kan være relevante.

Gruppering:
(1 = er relevant; 2 = er måske relevant)

2