| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser

3 Anvendelse af chromforbindelser i Danmark

3.1 Introduktion til chromforbindelser

Chrom anvendes i mange sammenhænge i den kemiske industri. Chromforbindelser bruges bl.a. til overfladebehandling for at hindre korrosion, forbedre produkters holdbarhed, garvning og til fremstilling af farvepigmenter. Den kemiske industri anvender ifølge Produktregistrets oplysninger ca. 130 forskellige chromforbindelser i en lang række produktmæssige sammenhænge (Produktregistret, 2001). Da der ikke eksisterer centrale oplysninger om forbrug af enkelte chromforbindelser, har det ikke været muligt at bestemme, i hvilke mængder de enkelte chromforbindelser anvendes i den kemiske eller anden industri. Oplysninger vedrørende brug findes ikke samlet centralt. Kemikalie-brancheforeningen, som har 47 medlemmer, har således ikke oplysninger ommedlemmernes produkter og har ingen viden om hvilke af medlemmerne, der omsætter chromholdige kemikalier.

Danmarks Statistiks oplysninger om den samlede import, eksport, produktion og forsyning af chromholdige kemikalier 1998-2000 er samlet i Tabel 3.1.

Tabel 3.1
Import, eksport, produktion og forsyning af chromholdige kemikalier 1998-2000 (Danmarks Statistik, 2001b).

1. Beregnet i Tabel 3.3.

Hvis Danmarks Statistiks oplysninger om forsyningen af oxider og hydroxider af chrom sammenlignes med Produktregistrets oplysninger om forventet maksimal import, eksport og produktion og derved forsyningen, giver det en indikation af fordelingen mellem enkelt stoffer. Se nedenstående Tabel 3.2.

Tabel 3.2
Forventelig procentmæssig fordeling af oxider og hydroxider af chrom.

Det fremgår af Tabel 3.2, at gruppen næsten udelukkende består af chromoxider. Det vurderes, at de mængdemæssige bidrag for de enkelte stoffer til massebalancen kan findes ved at gange forsyningen med den forventelige procentmæssige fordeling og efterfølgende gange dette med chroms andel af stoffets molvægt. Se Tabel 3.3.

Tabel 3.3
Chrommængder.

Oplysningerne i det følgende afsnit om overfladebehandling er baseret på Dahl & Løkkegaard) 2000 og Dahl (2002).

Inden for metallisk overfladebehandling anvendes kemiske chromforbindelser i betydeligt omfang. Ved de fleste processer anvendes Cr(VI) i form af chromsyre (H₂CrO₄), men chrom kan også i enkelte tilfælde være tilsat som natriumdichromat. De mest almindelige processer er:

1. Forchromning (typisk 0,25 mm tykt chromlag oven på nikkel, også kaldet dekorationsforchromning)
2. Hårdforchromning (10-700 mm tykt chromlag direkte oven på stål)
3. Sortforchromning (0,1-2,0 mm tykt sort chromlag på et nikkellag)
4. Chromatering af zinkoverflader (kaldes også passivering)
5. Chromatering af aluminium (almindeligvis forbehandling for pulverlakering, evt. slutbehandling)
6. Chromsyrebejdsning af aluminium
7. Chromsyrebejdsning af plast
8. Anodisering af aluminium (i stærk chrom(VI)oxid)
9. Chrom passivering efter phosphatering
10. Diverse processer

Den samlede opgørelse af chromforbrug, udnyttelse og spild er givet i Tabel 3..

Tabel 3.4
Chromforbrug og affald ved overfladebehandling i Danmark.

3.2.1 Forchromning

Ved dekorationsforchromning pålægges elektrolytisk et tyndt chromlag (ca. 0,25 mm) oven på et nikkellag (10-15 mm). Processen foregår i en opløsning af CrO₃ (200 g/l) tilsat H₂SO₄ (4 g/l) og små mængder katalysator. Udslæb af badkemikalier er stort sammenlignet med forbruget, men de fleste virksomheder er efterhånden blevet gode til at opsamle udslæbet i et eller flere stillestående skyl, som kan bruges til opspædning af badet igen til erstatning af fordampningstabet fra det 35-40 ° C varme bad. Uden tilbageføring vil udnyttelsen af CrO₃ være så lav som 2-5%, mens man med genvinding typisk ligger på en udnyttelsesgrad på 20-98%, afhængigt af genvindingssystemet.

Der er skønsmæssigt 75 virksomheder i Danmark, som laver dekorationsforchromning (fornikling + forchromning), og ca. 80% af alle forniklede overflader vil også blive forchromet som slutbehandling. Forudsættes det, at der bruges ca. 125 ton nikkelanode om året i Danmark, svarer det til 1.170.000 m² ved en lagtykkelse på 12 mm. 80% svarer til 936.000 m² overflade, som forchromes efter fornikling. Ved en chromlagtykkelse på 0,25 mm svarer det til et teoretisk forbrug af CrO₃ på 3.105 kg. 2 virksomheder forbruger alene knapt 6 ton chromsyre, og de repræsenterer ca. 45% af den producerede overflade. Begge disse virksomheder bruger uforholdsmæssigt meget chrom(VI)oxid, nemlig 5.750 kg, hvor de teoretisk kun skulle bruge 1.124 kg. Det skyldes først og fremmest en meget lille genvindingsgradsgrad for chrom(VI)oxid specielt hos den ene af de to storforbrugere.

Hvis der antages en gennemsnitlig genvindingsgrad på 40% hos resten af producenterne, som laver de sidste 55% af produktionen i Danmark, kan det samlede forbrug af chrom(VI)oxid estimeres til ca. 10.000 kg/år.

Ud af 10.000 kg chrom(VI)oxid ender teoretisk ca. 3.105 kg (= 1.615 kg Cr) på varerne. Resten ender i spildevandet eller hos Kommunekemi som kasserede bade eller halvkoncentrater. Vi skønner, at 25% ender hos Kommunekemi, mens resten ender i virksomhedernes renseanlæg, hvor størsteparten udfældes og derved omdannes til filterkager. Disse filterkager ender enten hos Kommunekemi eller sendes til oparbejdning i udlandet. En lille del udledes med spildevandet til kloak. I dag vil udledt spildevand typisk have en chromkoncentration på 0,2 mg/l, og de 936.000 m² overflade vil formentlig svare til en spildevandsmængde på 50.000 m³ (ved et vandforbrug på 50 l/m²). 50.000 m³ spildevand med 0,2 mg/l svarer til 10 kg Cr pr. år til kloak.

Chrombadet kan i princippet holde uendeligt, men fra tid til anden vil der blive kasseret et bad på grund af forurening (typisk ved for stort indhold af fremmedmetaller). Der kasseres dog næppe mere end 10 m³ bad årligt med et indhold af chrom(VI)oxid på 200 g/l, hvilket svarer til 2.000 kg/år.

3.2.2 Hårdforchromning

Ved hårdforchromning lægges elektrolytisk et tykt chromlag (fra 10 til 700 mm) direkte på stål. Processen tager ½-24 timer. Badsammensætning er typisk CrO₃ (300 g/l) og H₂SO₄ (3 g/l) og badtemperaturen er typisk 55 ° C. På grund af stort fordampningstab og lille udslæb med emnerne (pga. lang opholdstid) vil man ofte skylle emnerne med lidt deioniseret vand direkte over badet først, for efterfølgende at skylle emner og værktøjer i stillestående skyl. Derfor bliver udslæb af chrom(VI)oxid til skyllevand og renseanlæg meget lavt, og vandforbruget til skylning er tilsvarende lavt.

Der findes ca. 8 danske virksomheder, der udfører hårdforchromning, og 3 af disse står for ca. 70% af den samlede produktion. På basis af interview med disse tre kan chromforbrug mv. ved hårdforchromning estimeres for hele Danmark som vist i Tabel 3.5.

Tabel 3.5
Chromforbrug og chromaffald ved hårdforchromning i Danmark.

3.2.3 Sortforchromning

Ved sortforchromning pålægges elektrolytisk 0,1-2,0 mm sort chromlag oven på et nikkellag. Der er ca. 5 danske virksomheder, som laver sortforchromning, men 1 virksomhed bruger 85% af al chrom(VI)oxid og laver 91% af den samlede overflade. Chrombadet indeholder CrO₃ (340-375 g/l) samt lidt katalysator.

Hos hovedproducenten kasseres store mængder chrombad (ca. 90% af chromsyreforbruget) pga. forurening. Hos de øvrige er tabet mindre, og det skyldes primært udslæb med varerne. Da badtemperaturen er lav (18-20 ° C), kan der ikke føres ret mange kemikalier retur fra sparskyllet, som derfor må afleveres til Kommunekemi, når koncentrationen er blevet for høj. Informationer om chromforbrug og chromaffald ved sortforchromning i Danmark er sammenfattet i Tabel 3.6.

Tabel 3.6
Chromforbrug og chromaffald ved sortforchromning i Danmark.

3.2.4 Blå passivering af zink

Chromatering (også kaldet passivering) af zinkoverflader foregår i en svagt chromatholdig opløsning, hvor der sker en kemisk reaktion mellem metallisk zink og chromat. Det dannede chromatlag indeholder zink samt Cr(III) og Cr(VI), og de chromaterede emner er betydeligt mere korrosionsbestandige end den ubehandlede zinkoverflade. Blåchromatering kan i dag laves udelukkende på basis af Cr(III)salte. Derfor burde processen kaldes blå passivering. Under brug ophobes forureninger af Cr(III), zink og ioner fra grundmaterialet i badet. Når forureningen er blevet for stor, kasseres hele badet, og de kasserede bade behandles normalt i virksomhedernes eget renseanlæg.

Der anvendes årligt ca. 600 ton zinkanoder til el-forzinkning i Danmark jf. en undersøgelse fra 1996 (Dahl & Løkkegaard, 2000) opdateret med fornyede henvendelser til et par af de største producenter. Alle el-forzinkede emner chromateres som slutbehandling for at opnå bedre korrosionsegenskaber. Emnerne laves dels som tromlevarer (småemner) med en lagtykkelse på 3-10 mm (gennemsnit 7 mm) og dels som hængevarer med en lagtykkelse på 10-20 mm (gennemsnit 12 mm).

I 1996 anvendte de fleste virksomheder stadig chromat ved blåchromatering. I dag anvender mere end 95% et Cr(III)-salt (oftest chrom(III)nitrat, men også chrom(III)sulfat eller chlorid kan forekomme). Derfor er det faktisk forkert i dag at tale om blåchromatering. Man bør i stedet for kalde processen for en blå passivering, da man ikke mere har chromater til stede i processen. Blå passiveringsbadet indeholder lidt mere chrom end det gamle blåchromat bad, men til gengæld er levetiden blevet forlænget betydelig (med en faktor 5). Dette er en klar miljømæssig gevinst, da man nu ikke kasserer nær så store badmængder som tidligere.

Oliven- og sortchromatering er slået sammen i disse beregninger, men faktisk er sortchromatering langt mere udbredt end olivenchromatering. Proceskemien i de to processer ligner hinanden meget. Sortchromatering er siden 1996 blevet noget mere udbredt herhjemme.

Skyllevandet behandles enten direkte ved reduktion og fældning, eller det kan eventuelt først opkoncentreres ved en ionbytningsproces. Slammet fra renseanlægget sendes enten til Kommunekemi eller til behandling i udlandet. De kasserede procesbade behandles normalt også i virksomhedernes egne renseanlæg, da metalindholdet er forholdsvis lavt. Eventuelt sendes kasserede sort- og olivenchromateringsbade til Kommunekemi til behandling.

Tabel 3.7 viser estimerede, detaljerede procesdata for de 4 typer passivering af zink.

Tabel 3.7
Chromforbrug og chromaffald ved chromoverfladebehandling på zink i Danmark.

3.2.5 Chrombehandling af aluminium

Processen minder meget om den tilsvarende proces for zinkoverflader. Det er en kemisk proces, hvor aluminiumoverfladen reagerer med chrom(VI)oxid under dannelse af et chromholdigt lag med både Cr(III)- og Cr(VI)forbindelser med aluminium. Laget kan også indeholde phosphat og fluorid afhængigt af typen af chromateringskemikalier.

Typiske badsammensætninger er vist i Tabel 3.8.

Tabel 3.8
Badsammensætning ved chromatering af aluminium.

Processen foregår ved stuetemperatur.

Med et passende udslæb med emnerne kan man ofte undgå en kassering af selve badet, idet man med udslæb samt eventuel lidt aftapning i forbindelse med ny kemikalietilsætning netop får fjernet så meget bad, at man kan undgå en akkumulering af aluminium og chrom(III) i badet.

Erfaringstal for de tre største virksomheder i branchen, som laver mindst til 80% af profilproduktionen, samt fra den største kemikalieleverandør er vist i Tabel 3.9.

Tabel 3.9
Chromforbrug og andre parametre for chromatering af aluminium i Danmark.

3.2.6 Chromsyrebejdsning af aluminium

Sur bejdsning af aluminium benævnes også som deoxidering. Normalt anvendes en salpetersyreopløsning, men det var tidligere ret udbredt at anvende en chromsyreopløsning: CrO₃ (3-4 g/l), NH₄HSO₄ (15-25 g/l) samt NH₄F (1 g/l). For 10 år siden blev der i Danmark årligt anvendt 100-200 ton/år af disse kemikalier (CrO₃=20-25%), men i dag er processen næsten helt ude af markedet. Det vurderes, at der er ca. 10 mindre virksomheder, der stadig anvender processen, og kemikalieforbruget er nede på ca. 2 ton/år svarende til ca. 250 kg Cr/år.

Bejdsen udslæbes til skyllevandet, og når ophobning af chrom(III) og aluminium i badet er blevet for stort, kasseres hele bejdsen. Den vil typisk blive behandlet i virksomhedernes eget renseanlæg, men enkelte sender de kasserede bade til Kommunekemi. Skyllevandet må løbende reduceres, neutraliseres og fældes.

3.2.7 Chromsyrebejdsning af plast

Plast, som skal forchromes, bejdses normalt først i en stærk chromsyreopløsning med 400 g/l chrom(VI)oxid og 400 g/l svovlsyre. Efterhånden nedbrydes bejdsen, og chrom(VI)oxid omdannes til chrom(III), og til sidst må bejdsebadet kasseres. Kun én dansk virksomhed udfører plast-metallisering, og den forbruger ca. 6.000 kg chrom(VI)oxid til bejdsning. Den behandlede overflade af plastemnerne er estimeret til ca. 110.000 m²/år.

Det kasserede procesbad afleveres til Kommunekemi, men det løbede udslæb til skyllevandet behandles i virksomhedens eget renseanlæg, hvorfra slammet sendes til oparbejdning i Tyskland.

3.2.8 Anodisering af aluminium

Anodisering af aluminium foregår næsten altid i svovlsyre, men undertiden foretrækkes anodisering i chrom(VI)oxid for at opnå særligt stor korrosionsbestandighed (bl.a. flyindustri). Et chromsyreanodiseringsbad indeholder typisk 50-100 g/l. Der er højst 5 danske virksomheder, som laver chromsyreanodisering, og det foregår i meget lille målestok. Det samlede chrom(VI)oxidforbrug anslås til ca. 200 kg/år. De brugte bade kasseres med mellemrum, når der er akkumuleret for meget aluminium i dem, og der sker et løbende udslæb til skyllevandet. Al tilført chromsyre bliver i princippet til affald.

3.2.9 Chrompassivering efter phosphatering

Korrosionsbestandigheden af phosphaterede emner kan forbedres betydeligt ved slutbehandling i en tynd chromsyreopløsning (CrO₃: 100-500 mg/l) ved 20-45 ° C. Kun en meget lille del (< 5%) af chrom optages i overfladen, mens resten ender som affald, idet opløsningen kasseres, når den ikke er tilstrækkeligt aktiv mere. Processen foregår på ca. 30 danske virksomheder, men stadigt flere virksomheder (ca. 40%) er gået over til en chromfri passivering, som kan udføres med et lige så godt resultat. Den samlede mængde behandlet overflade ved chrompassivering er meget vanskelig at estimere.

Der skylles normalt ikke efter en varm chrompassivering, men der kan eventuelt skylles i deioniseret vand efter en kold passivering. De kasserede bade behandles sædvanligvis i eget renseanlæg, da koncentrationen af metal er lav.

3.2.10 Diverse processer

Chromatholdige opløsninger kan også anvendes til passivering af stål, messing og kobber, men disse processer har meget lille udbredelse i Danmark, og det er vanskeligt at kvantificere udbredelsen og produktionsomfanget. Det vurderes, at chromforbruget til disse processer er negligeabelt sammenlignet med de øvrige processer beskrevet i denne undersøgelse.

3.3 Farvepigmenter i maling og plast

Visse chromforbindelser anvendes som farvepigmenter i maling og plast. Der er primært tale om chrom(III)oxider, men også chrom(VI)oxider samt forskellige former for chromater anvendes. Ifølge Produktregistrets registreringer forventede industrien at anvende i alt over 80 forskellige chromforbindelser i pigmenter i 2001 (Produktregistret, 2001). Ifølge Den Danske Farve- og Lakindustri er forbruget af de hexavalente chromforbindelser faldende eller stagnerende på et lavt niveau, mens trivalent chrom anvendes bredt i branchen (FDFL, 2002). Samtaler med producenter af pigmenter bekræfter, at forbruget af hexavalente chromforbindelser er faldet kraftigt de seneste år (Liebeck Chem A/S, 2002; Scan-Rep ApS, 2002; Burcharth’s Farve- og Lakfabrik A/S, 2002). Eksempelvis havde en producent stoppet med at anvende bly(II)chromat i år 2000, hvor forbruget tidligere havde ligget på 5-10 ton årligt (Burcharth’s Farve- og Lakfabrik A/S, 2002).

Tidligere anvendtes de hexavalente chromforbindelser hovedsagligt i industrimalinger og lakker til konstruktioner i metal (Huse et al., 1992). Som pigment anvendes chrom(III)oxid til at frembringe grønne farver og bly(II)chromat til gule, orange og røde farver. Chrom(III)oxid er modstandsdygtig over for atmosfæriske forhold samt varme og anvendes derfor som farvestof i glas- og keramikindustrien og i printerblæk (Ullmann, 2002).

Blychromater har gode egenskaber som pigmenter. Standardchromaten, PbCrO₄, fremstilles ved udfældning, hvor opløsninger af blyacetat eller blynitrat tilsættes kalium- eller natriumdichromat. Gradueringer af farver opnås ved at variere typen af blychromat (dobbeltsalte og krystalvand), som anvendes, eller fremstillingsprocessen (Encyclopædia Britannica, 2002). Bly(II)chromat anvendes primært i maritime og industrielle malingsprodukter. Forbruget af bly(II)chromat i malingsprodukter på det danske marked er på voldsom retur, men anvendes stadig i produkter til eksport til visse lande (Hempel, 2002).

Tidligere har blychromat været anvendt i rød vejmarkering af cykelstibaner. Det har ikke været tilladt at anvende det til dette formål i Danmark i adskillige år, men frem til 2001 har det været tilladt at anvende det til eksport. Anvendelsen har frem til stoppet været under 1 ton blychromat pr. år (LKF Vejmarkering, 2002).

Samlet vurderes det, at der i dag sælges lidt over 1 ton bly(II)chromat årligt i Danmark til farve- og lakindustrien, hvor situationen for bare 2-3 år siden var, at der blev solgt 10 gange så store mængder (Andreas Jennow A/S, 2002). I dag hentes chromater kun hjem som bestillingsvare, hvis kunderne har tilladelse til at anvende varen.

Chromjernoxid kan anvendes som varmestabilt brunt pigment i f.eks. ovnlak (Ullmann, 2002). Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, at det anvendes til dette formål i Danmark i dag. Derfor vurderes det, at hvis det anvendes til dette, må der være tale om små mængder.

Chromater af især zink, men også af natrium, kalium, strontium, ammonium og barium blev tidligere anvendt som rustbeskytter i maling. I dag findes der alternativer til chromaterne, og anvendelse er derfor stærkt på retur (Hempel, 2002).

Årsagen til faldet i brugen af chromater i pigmenter skyldes jævnfør kapitel 1, at chromater bl.a. anses for at være kræftfremkaldende. Derfor stilles der krav om mærkning af produkter, som indeholder chromater, samt krav til håndtering af disse produkter.

Produktregistrets oplysninger om anmeldte⁸ stoffer (chromholdige) i aktive produkter fremgår af bilag D. Af hensyn til Produktregistrets regler om fortrolige oplysninger er kun de stoffer, som indgår i anvendelser fra mere end tre producenter, medtaget.

Som det fremgår af bilag D, anvendes chrom i flere typer af pigment og i meget varierende koncentration. Der kan være tale om, at tilstedeværelsen af chrom i enkelte af anvendelserne skyldes andre funktioner, end at det indgår som pigment, f.eks. som rustbeskytter. Det har ikke været muligt at få detaljerede oplysninger om årsagerne til tilstedeværelsen af forskellige chromforbindelser i de enkelte anvendelser.

I Tabel 3.10 er chromindholdet i maling og pigmenter vurderet.

Tabel 3.10
Import, eksport, produktion og forsyning af chromholdige malinger og pigmenter 1998-2000 (Danmarks Statistik, 2001b).

Forbruget af chrom fremgår af ovenstående tabel til at være mellem 12,6 og 116,7 ton, heraf vurderes det, at 1-2 ton er chrom(VI). Indholdet af chrompigmenter i importerede varer/produkter er ikke vurderet.

Undersøgelser har vist, at der er et væsentligt spild i forbindelse med malingsarbejder. På grundlag af Poulsen et al. (2002) vurderes det, at 5-30% ender som affald, som antages at komme til forbrænding og at 0,2-11% ender i kloakken. Det betyder, at emissionen af chrom til spildevand kan estimeres til 0,03-13 ton chrom, hvoraf 0,002-0,2 ton vurderes at være chrom(VI). Samtidig ender 0,6-35 ton chrom til forbrænding, hvoraf 0,05-0,6 ton vurderes at være chrom(VI).

3.3.1 Chromholdige pigmenter i plast

Plastprodukter kan også indeholde chrombaserede pigmenter. En schweizisk undersøgelse af bl.a. ca. 500 plasttyper viste, at 20% af PVC typerne, 11% af PP typerne og 4% af PE typerne indeholdt 100-1.000 mg chrom pr. kg (Bundesamt für Umwelt, 1995).

Tidligere blev blychromater anvendt som pigment i plastprodukter til klare røde, gule og grønne farver. I løbet af 90’erne er anvendelsen af blychromater i plast erstattet af organiske pigmenter uden indhold af chrom (PVC Informationsrådet, 1999). Det tyder på, at chrom ikke indgår i pigmenter i plast i dag, men det har ikke været muligt at få bekræftelse på dette (PVC Informationskontoret, 2002; Plastindustrien i Danmark, 2002). Chrom kan forekomme i glasfiberforstærket plast, men stammer her sandsynligvis fra glasfiberen (Plastindustrien i Danmark, 2002a).

Det vurderes på denne baggrund, at chrom sandsynligvis i dag ikke indgår i dansk producerede plastprodukter som pigment. Det kan dog ikke udelukkes, at importerede plastprodukter kan være pigmenterede med chromholdige pigmenter. Denne mængde er ikke kvantificeret.

3.4 Imprægneringsmiddel/Træbeskyttelse

Chrom i form af chromater og chrom(VI)oxid har tidligere i stort omfang været anvendt i træindustrien til beskyttelse af træ mod svamp og insekter. Chroms formål er primært at fiksere de øvrige aktive stoffer (arsenat, borat, fluorid, kobber etc.). I årene 1993 til 1997 produceredes i størrelsesordenen 115.000-145.000 ton chromholdigt træ (Hansen et al., 2000).

Gennem frivillige aftaler er brugen af chromholdige imprægneringsmidler i Danmark blevet reduceret voldsomt, og siden januar 1997 har det kun været muligt at få godkendelse til at bruge chromholdige midler ved dispensation. Siden 1997 har der kun været enkelte producenter, som har haft dispensation til at anvende henholdsvis CCB- (kobber, chrom og bor) og CCP-midler (kobber, chrom og phosphat). I 1998 var produktionsmængden af chromholdigt træ således 17.300 ton, hvortil der anvendtes ca. 37 ton chrom. Produktionsmængden svarede til ca. 12% af den samlede produktion af trykimprægneret træ (Hansen et al., 2000). Ved udgangen af 1999 var der kun en enkelt producent, som havde dispensation til at benytte CCP-midler (Dansk Imprægneringsstatistik, 2000). En del af det imprægnerede træ, som importeres, kan til gengæld stadig indeholde chromholdige midler. I 1998 importeredes der næsten 60 ton chrom gennem trykimprægneret træ ifølge (Hansen et al., 2000).

Salget af chromholdige træbeskyttelsesmidler i Danmark har ifølge Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik været faldende for årene 1998-2000 (Miljøstyrelsen, 2001a). Dette stemmer overens med, at antallet af producenter, som har dispensation til at anvende chrom til imprægnering, er faldet i samme periode. I Tabel 3.11 fremgår salget af træbeskyttelsesmidler for årene 1998-2000.

Tabel 3.11
Salg af chromholdige træbeskyttelsesmidler (Miljøstyrelsen, 2001a).

Salget af træbeskyttelsesmidler i 1998 ifølge (Miljøstyrelsen, 2001a) er væsentligt mindre end den mængde, som anvendtes ifølge Hansen et al. (2000). Det kan skyldes, at ikke alle mængder er blevet indberettet, eller at mængderne anvendt i produktionen har været indkøbt de foregående år og ligget på lager. Import af trykimprægneret er ikke kortlagt.

Tabel 3.12
Forsyningen af chrom i trykimprægneret træ i 1998 i ton (Hansen et al., 2000).

Det vurderes på baggrund af salgsmængderne i Tabel 3.11, at produktionen er faldet 20% siden 1998 og derved også eksporten, mens importen vurderes at være uændret. I Tabel 3.13 er angivet en vurdering af den gennemsnitlige forsyning af chrom gennem trykimprægneret træ for perioden 1998-2000.

Tabel 3.13
Vurderet gennemsnitlig forsyning af chrom i trykimprægneret træ i 1998-2000 i ton.

Imprægneret træ har på grund af sin beskyttelse mod nedbrydning ofte et langt livsforløb. Dette betyder, at imprægneret træ, som blev fremstillet for op imod et halvt århundrede siden, først nu er begyndt at blive bortskaffet.

Der er for få år siden lavet et større udredningsarbejde om anvendelsen af chromimprægneret træ i Danmark gennem 40 år (Hansen et al., 2000). Heri vurderes det, at trykimprægneret træ til anlæg, byggeri og udemiljøer i gennemsnit har en funktionel levetid på omkring 40 år. Det vurderes videre, at dertil skal lægges ca. 10 år, fordi en del trykimprægneret træ genanvendes. Det skal bemærkes, at der er store udsving på funktionstiden for trykimprægneret træ, f.eks. kan bygningskomponenter have en funktionstid på 100 år, mens den store gruppe af hegnspæle, terrassebrædder o. lign. kan have en funktionstid på 30-40 år (Hansen et al., 2000).

I brugsfasen afgiver det trykimprægnerede træ chrom til miljøet. Den afgivne mængde afhænger af mange faktorer, herunder hvor udsat træet er for vand og nedbør. Det vurderes, at emission til luft, når det imprægnerede træ tørrer, er lille og derfor ikke vurderet. Der findes kun sparsomme undersøgelser om afgivelsen af chrom til miljøet i brugsfasen. Det vurderes på baggrund af Hansen et al. (2000), at der sker en emission til jord og vandmiljøet på 1-2% chrom årligt. Udvaskningen til vandmiljøet sker primært i løbet af de første par år. Emissionen til vand estimeres til at være i størrelsesordenen 0,3-0,6 ton chrom(VI) årligt. Emissionen til jord estimeres til at være tilsvarende.

I Tabel 3.14 er affaldsmængderne af chromholdigt imprægneret træ opgjort for 1998-2000.

Tabel 3.14
Beregnede affaldsmængder af chromholdigt imprægneret træ for årene 1998-2000 (Hansen et al., 2000).

De beregnede affaldsmængder er fundet ud fra antagelser om, at 70% af det imprægnerede træ har en funktionstid på 40 år og resten en funktionstid på 25 år. Videre antages der et spild på 2% i produktion, som ender som oparbejdet affald (Hansen et al., 2000).

Ifølge undersøgelsens fremskrivninger af affaldsmængderne medfører det en samlet transport af chrom til henholdsvis oparbejdet affald, deponi, forbrænding og genbrug i størrelsesordenen 26 ton. Omregningen til chrommængder svarer til ca. 0,2% af mængden af træ (Hansen et al., 2000). I Tabel 3.15 fremgår fordelingen mellem forskellige typer af affaldsbehandling.

Tabel 3.15
Chrom fra imprægneret træ til deponi, forbrænding, genbrug og oparbejdet affald (Hansen et al., 2000).

Selv om træ i dag kun i små mængder trykimprægneres med chrom, vil chromindholdet i affaldsmængderne af trykimprægneret træ stige i de kommende år. Det skyldes den tidligere nævnte lange anvendelsestid for trykimprægneret træ. Som det fremgår af Figur 3.1, vil chromindholdet i affald af trykimprægneret træ stige frem til slutningen af 2030’erne, hvorefter det vil falde voldsomt til i nærheden af det nuværende niveau. Faldet på kurven omkring 2030 og den efterfølgende kraftige stigning kan skyldes, at producenterne frivilligt har udfaset bruget af chromholdige imprægneringsmidler, og at lagrene skulle nå at anvendes, inden midlerne blev forbudt i 1997.

Figur 3.1
Fremskrivning i chromindholdet i affald af trykimprægneret træ samt fordeling på deponi, forbrænding og genbrug (udarbejdet på baggrund af Hansen et al., 2000).

Oparbejdet affald er ikke medtaget i ovenstående figur, men der er tale om mængder i størrelsesordenen et halvt ton.

I Figur 3.1 er ikke medregnet den mængde chromholdigt trykimprægneret træ, som bortskaffes på uautoriserede måder. Det må forventes, at en ukendt del af affaldet fra private husholdninger bortskaffes ved ukontrolleret deponi, haveafbrænding og gennem afbrænding i brændeovne.

De senere år har der været større fokus på trykimprægneret træ, og siden april 2001 har det som et forsøg været et krav, at alt trykimprægneret træ skal afleveres på genbrugspladser (R98, 2002). Dette må betyde, såfremt kravet bliver permanent, at størrelsen af den uautoriserede bortskaffelse vil være faldende i de kommende år. Kommunekemi A/S har planer om at etablere et anlæg til behandling af imprægneret træ, som de forventer at påbegynde etableringen af inden for et år. Anlægget vil via en forgasningsproces adskille tungmetallerne fra træet, således at metallerne kan oparbejdes og evt. genanvendes (Kommunekemi, 2002a; b). Det kan derfor forventes, at mængden af imprægneret træ, der ender på deponi, vil falde, hvis anlægget etableres.

I forbindelse med en undersøgelse af metoder til behandling af forskellige typer af tungmetalholdigt affald blev bl.a. chromindholdet i affald af trykimprægneret træ ligeledes forsøgt fremskrevet (Malmgren-Hansen et al., 1999). Nedenstående Figur 3.2 viser resultaterne af fremskrivningen. Udviklingstendensen er tilnærmelsesvis det samme som for de kommende tyve år, dog forventes mængderne at ligge væsentligt lavere - i størrelsesordenen 50-60% - af mængderne opgjort i Figur 3.1. I fremskrivningen længere frem adskiller figurerne sig væsentligt fra hinanden. Det illustrerer den store usikkerhed, som en sådan fremskrivning er forbundet med.

Figur 3.2
Fremskrivning af chrom-, kobber- og arsenindholdet i affald af trykimprægneret træ, samt de samlede affaldsmængder af trykimprægneret træ (Malmgren-Hansen et al., 1999).

3.5 Chrom anvendt som korrosionsinhibitor

Chromholdige korrosionsinhibitorer bestående af natriumdichromat (Cr( VI)) skulle ifølge det tekniske leksikon Ullmann blive anvendt i køletårne og som tilsætning til olieledninger i forbindelse med transport af råolie (Ullmann, 2002).

Imidlertid viser det sig, at chromholdige korrosionsinhibitorforbindelser ikke mere anvendes til køletårne i Danmark. Chromforbindelser har tidligere været anvendt i åbne køletårne, men de blev udfaset på grund af den aerosoldannelse, der er i forbindelse med åbne køletårne og dermed emission af de opløste Cr(VI) forbindelser (FORCE Instituttet, 2002).

Også anvendelsen af chromholdige korrosionsinhibitorer ved transport af råolie i rørledninger er i dag mere eller mindre ophørt. Ved transporten af olie anvendes forskellige hjælpekemikalier udover de kemikalier, der anvendes ved udvindingen af olie, men i dag drejer det sig generelt ikke om chromholdige produkter (FORCE Instituttet, 2002).

VKI Institut for Vandmiljø foretog i 1999 en miljøvurdering af de hjælpekemikalier, som Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) anvendte i 1998 ved transporten af råolie fra Nordsøen til Fredericia olieterminal (Rasmussen et al., 2000). Leverandørerne af kemikalier til DONG afleverede i den forbindelse fortrolige oplysninger til VKI om indholdsstoffer i de kemiske produkter, der blev anvendt ved olietransporten, og ingen af de vurderede kemiske produkter indeholdt ifølge leverandørernes oplysninger chrom. DONG oplyser, at der i dag ikke anvendes kemiske produkter, som adskiller sig fra de kemiske produkter, der indgik i VKIs undersøgelse af kemiske produkter anvendt i 1998 (DONG, 2002a). På den baggrund vurderes det, at der ikke anvendes chrom som korrosionsinhibitor i danske installationer til transport af råolie.

3.6 Garvning /læder

Da chrom anvendes til lædergarvning, og chromgarvet læder indeholder chrom, har import, eksport og produktion af læder og lædervarer betydning for chroms massebalance i Danmark. Det er især chrom(III)forbindelser, der anvendes til lædergarvning.

3.6.1 Lædergarvning

Der var i 1999 et enkelt garveri i Danmark, som udførte chromgarvning af læder, Elmo læder i Svendborg, men man ophørte med chromgarvning i august 1999 og er siden fortsat udelukkende med organisk garvning (Elmo Leather, 2002). Ifølge flere branchekyndige er der ikke andre fungerende garverier i Danmark (Teknologisk Institut, 2002b; Thomsen, 2002), men muligvis et par forskningsgarverier, som ikke anvender chrom (Elmo Leather, 2002).

Forsyningen af syntetiske uorganiske garvestoffer var i perioden 1998-2000 ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 164 ton/år, fordelt med 243, 145 og 105 ton/år. Ifølge Elmo passer denne mængde nogenlunde med deres forbrug i ca. 8 måneder af 1999 (ca. 170 ton basisk chrom(III)sulfat). Det større forbrug i 1998, et helt år, kan også forklares ved forbruget hos Elmo, mens forsyningen i 2000 på 105 ton ikke umiddelbart kan forklares. Omregnet svarer Elmos mængde i 1999 til 40 ton Cr₂O₃ /år eller 27 ton Cr(III)/år. Af denne mængde gik 1% svarende til 0,272 ton Cr(III)/år til rensningsanlægget, hvor det hovedsageligt endte i slammet, mens resten endte i læderet (Elmo Leather, 2002). Der er også en mindre mængde chrom i spildevandet, ca. 0,02 ton Cr(III)/år fra anvendelsen af metalkompleksfarvestoffer (Elmo Leather, 2002).

Fra flere kilder er det oplyst, at et meget stort nyt garveri er etableret på Fyn (Teknologisk Institut, 2002b). Her vil man bl.a. anvende chromgarvning, og det nye garveri kan derfor få betydning for chroms massebalance i Danmark fremover.

3.6.2 Læder i færdige produkter

Læder importeres enten som en del af et færdigt produkt (sko, tasker) eller som mere eller mindre forarbejdede skind, der så anvendes til fremstillingen af produkter i Danmark.

En del skotyper indeholder typisk læder: modesko, arbejdssko, hverdagssko, støvler, sportsko (aerobic, fodbold, indendørs). Hovedsageligt overlæder, men i enkelte tilfælde også såler (modesko). Mens overlæder i næsten alle tilfælde er chromgarvet (Danmarks Skohandlerforening, 2002), er skosåler af læder til herresko ofte af organisk garvet læder. Dameskosåler af læder er typisk af chromgarvet læder (Shoes-international, 2002). Der bliver solgt omkring 24-25 mio. par sko (inkluderer alt, også sportssko, gummistøvler, sandaler etc.) om året herhjemme (Danmarks Skohandlerforening, 2002). Det svarer til 4,5-4,7 par pr. person pr. år. Et løst overslag fra branchen er, at ca. 15.000.000 (interval her sat til 13.000.000-18.000.000) (Danmarks Skohandlerforening, 2002) par af disse er lædersko.

Langt størstedelen af skoene, der sælges på det danske marked, er importerede (Danmarks Skohandlerforening, 2002). Ecco, der med 10,5 mio. par/år er langt den største danske producent, og som har et betydeligt salg i Danmark, producerer kun en mindre mængde sko i Danmark, ca. 260.000-520.000 par/år (ECCO Danmark, 2002). Jacoform sko, som, så vidt vides, er den eneste anden danske producent af betydning (Danmarks Skohandlerforening, 2002), producerer kun omkring 150.000-170.000 par/år. Den danske produktion af lædersko antages således at være i alt omkring 410.000-690.000 par sko/år.

Forsyningen til Danmark med lædersko, beregnet ud fra data fra Danmarks Statistik, er en del mindre end de af branchen skønnede 15 mio. lædersko. Dette på trods af, at opgørelsesmetoden, som Danmarks Statistik benytter, indebærer en risiko for overestimering af forsyningen. Ifølge Danmarks Statistiks kontor for varestatistik registreres produktion, der er foretaget for et dansk firma, men uden for Danmark, som dansk produktion (salg af danske produkter), hvis råvarerne kommer fra Danmark. Samtidig registreres samme vare som import, hvis den sendes til Danmark fra det udenlandske produktionssted. Det betyder, at den pågældende vare tæller dobbelt i forsyningen.

Tabel 3.16
Forsyningen med lædersko (1998-2000) ifølge Danmarks statistik.

Ud fra statistikken og oplysninger fra branchen tages der udgangspunkt i en forsyning til det danske marked på 10.000.000-15.000.000 par lædersko/år med en fordeling mellem sko og sandaler som for forsyningen angivet i nedenstående tabel.

Tabel 3.17
Maksimum og minimum forsyning fordelt på sko og sandaler.

Ud fra samtaler med industrien (ECCO Danmark, 2002; Jacoform Sko, 2002) er det klarlagt, at et par sko normalt indeholder omkring 261-378 g overlæder, mens sandaler normalt indeholder omkring 194-281 g. En del sandaler indeholder formodentligt en del mindre læder end dette i selve remmene, men til gengæld har en del damesandaler lædersåler, der formodentligt er chromgarvede (Shoes-international, 2002). Det antages, at herresko med læderydersål har vegetabilsk garvede ydersåler, men at alt andet læder anvendt i sko er chromgarvet.

Den samlede forsyning med chromgarvet læder til Danmark med sko er således vurderet at være 2.455-5.338 ton Cr-læder/år.

Chromindholdet i skolæder er estimeret til at være 2,2%-5,0% vægt/vægt Cr₂O₃, men gennemsnittet er formodentligt omkring 3% vægt/vægt Cr₂O₃ eller 2% Cr (Rydin, 2002). Tages der udgangspunkt i det gennemsnitlige chromindhold, kan den samlede forsyning af chrom med sko til Danmark vurderes at være 50-109 ton Cr/år.

Miljøstyrelsen har målt Cr(VI) i koncentrationer over 3 mg/kg i to ud af fem par sko og en maksimal koncentration af Cr(VI) på 10,4 mg/kg læder. Det svarer til et gennemsnit på omkring 4-5 mg Cr(VI)/kg. Herudfra kan forsyningen med Cr(VI) med sko beregnes til at være 0,011-0,024 ton Cr(VI)/år. Så godt som al chrom med sko er altså Cr(III).

Levetiden for sko er ret kort, hvilket kan ses af det antal, der årligt købes af danskere, så det antages, at der bortskaffes en mængde svarende til forsyningen. Denne mængde forventes at blive bortskaffet til forbrænding.

Der er en vis forsyning af handsker, tøj, bælter og remme af læder til Danmark. Lædermængdemæssigt udgøres den største del af forsyningen af lædertøj og arbejdshandsker. Der er en meget lille produktion af disse emner i Danmark, og læderet importeres normalt.

Ifølge Handskemagerlauget er 90% af alle handsker chromgarvede, og det nødvendige chromindhold er 2-2,2% Cr₂O₃ (1,36-1,50% Cr(III)) (Handskemagerlauget / Randers Handsker, 2002). Miljøstyrelsen har imidlertid målt højere indhold - 4,4% Cr₂O₃ eller 3,0% Cr - i tøj og handsker (Rydin, 2002), og da næsten alle lædervarer er importerede, regnes her med disse tal som et gennemsnitligt indhold på for alle lædervarer.

Tabel 3.18
Forsyning med lædervarer (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

Det antages, at 90% af læderet er chromgarvet, og den samlede forsyning med handsker, bælter, tøj og remme var således 32-39 ton Cr/år, heraf 0,005-0,007 ton Cr(VI), resten Cr(III).

En del lædertøj går til genbrug, hvilket kan forlænge læderets opholdstid i samfundet, men ultimativt bortskaffes det til forbrænding som andet tøj. Genbrugsorganisationerne sender typisk ikke tøj ud af Danmark (Folkekirkens Nødhjælp, 2002), men sælger det til genbrug eller bortskaffer det til forbrænding. Det vurderes, at bortskaffelsen af læder i handsker, tøj, bælter og remme til forbrænding svarer til forsyningen.

Til møbler anvendes mest chromgarvet læder, der føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Vegetabilsk garvet læder anvendes kun i mindre omfang og mest til hårde polstringer (Design Møbler, 2002).

Hos Danmarks Statistik er møbler ikke opdelt efter materiale i polstringen. Derfor er vurderingerne her baseret på samtaler med folk i branchen. Der er ikke nogen central viden om salget af lædermøbler i Danmark hos foreningen Dansk Møbelindustri eller hos Møbelhandlerne Centralforening, som repræsenterer 300 møbelhandlere, der har 80% af møbelsalget til private. Sidstnævnte kunne dog oplyse, at hoveddelen af læder i lædermøbler er chromgarvet, men at man typisk ikke kender chromindholdet (Møbelhandlernes Centralforening, 2002).

En stor dansk møbelforhandler, med ca. 24% af markedet, sælger omkring 24.000 stk. 2+3 lædersofasæt og vurderer, at der samlet sælges 100.000 stk. 2+3 lædersofasæt i Danmark om året (Inbodan, Idé Møbler, 2002). Det mest solgte lædermøbel, omkring 90% af alle lædermøbler, er sofasæt (Actona, 2002), og lædermængdemæssigt udgør det størstedelen af læder solgt med møbler i Danmark. De resterende 10% (antal) regnes her som hvilestole, der er et andet populært lædermøbel.

Hvert sofasæt 2+3 indeholder 250 kvadratfod læder (Inbodan, Idé Møbler, 2002; Actona, 2002), mens en hvilestol indeholder 50-60 kvadratfod læder, og der sælges således omkring 30 mio. kvadratfod læder i lædermøbler om året i Danmark. Med en tykkelse på 1-1,5 mm (Elmo AB, 2002) og en densitet på 0,86-1,02 ton/m³ (Perry et al., 1997) er det 2.361-4.359 ton læder/år. Hvis det, som skønnet i branchen, antages, at en stor del af dette er chromgarvet (80%-100%), og at indholdet er 3,0%-5,0% Cr₂O₃, er forsyningen af chrom i læder med lædermøbler i Danmark omkring 51-119 ton Cr/år.

Lædermøbler forventes at blive bortskaffet som brændbart affald. Lædermøbler udskiftes i Danmark oftere end i andre lande, og det vurderes, at der bortskaffes mængder svarende til forsyningen.

Fra Danmarks Statistik haves information om forsyningen af kufferter, tasker og punge med yderside af læder.

Tabel 3.19
Forsyningen med kufferter, mapper, tasker og punge (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

Det har ikke været muligt at skaffe præcise oplysninger om andelen af chromgarvet læder, men en større dansk producent af lædertasker og punge, Adax, anvender kun vegetabilsk garvet læder i deres produkter (Adax, 2002). Da der samtidig gælder, at taskelæder normalt ikke behøver at være specielt blødt, antages det, at en større del af læder i kufferter og tasker er vegetabilskgarvet (70%-80%). For punge og etuier antages en større andel af chromgarvet læder (50%-80%). Andelen af læder i emnerne er sat til 70%-90%, og chromindholdet i læderet i gennemsnit som for tøj, bælter og remme. Det giver en forsyning til Danmark på 4,0-8,0 ton Cr/år med kufferter, tasker, punge og etuier. Heraf kan en ganske lille del være Cr(VI), mens resten vil være Cr(III).

Et hurtigt overslag baseret på befolkningens størrelse og antallet af cykler viser, at den årlige forsyning af læder i cykelsadler formodentlig er omkring 2 ton. Mængden af eventuelt chrom er således meget lille. Hvis alle lædersadler er chromgarvede, er det 0,030-0,090 ton Cr/år. Det forventes, at forsyningen med chrom i andre lædervarer såsom sadler til heste og læderinteriører til biler er begrænset.

3.6.2.6 Læder som råvare

Den læder, som produceres i Danmark, eller som importeres i form af læderråvare til fremstilling af læderprodukter, er medregnet under de forskellige anvendelser og er derfor ikke behandlet i detaljer her. Dog kan det fra Danmarks Statistik uddrages, at der er en vis forsyning med læder som råvare til Danmark. Dette skyldes ifølge statistikken især et salg af egne varer (wet blue chromgarvet læder). Statistikken angiver også et større salg af egne varer i år 2000, hvor der ifølge branchen ikke var nogen produktion, men det kan dreje sig om opmagasinerede varer.

Tabel 3.20
Forsyningen med rålæder (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

3.7 Acceleratorer, katalysatorer, hærdere

Ifølge teknisk litteratur (Ullmann, 2002) anvendes chromholdige forbindelser som acceleratorer og katalysatorer i produktionen af en lang række produkter og ifølge Produktregisterets oplysninger som hærdere i selve produkterne. Herunder er gennemgået en række produkter og processer, hvori chrom som accelerator, katalysator eller hærder er relevant.

3.7.1 Katalysatorer til kemiske processer

Chrom kan katalysere forskellige kemiske processer, der udnyttes i den kemiske industri. Chrom-aluminium katalysatorer anvendes således til dehydrogenering af butan og butadien, til polymerisation af ethylen og til aromatisering af n-alkaner (propan til benzen). Binære oxid katalysatorer indeholdende chrom kan anvendes til hydrogenering, dehydrogenering, methanolsyntese og shift-reaktion med vanddamp. Chrom kan også bruges som katalysator i heterogen syntese af methanol. I de her nævnte processer er det Cr(III)ionen fra Cr₂O₃, der har virkning (Ullmann, 2002). Chrom kan også anvendes i Ziegler-Natta katalysatorer, der anvendes til produktion af polymerer (Aalborg Universitet, 2002). Det har ikke været muligt at identificere virksomheder, der i Danmark bruger chrom som katalysatorer til disse eller andre processer (Aalborg Universitet, 2002), (Dansk Plastindustri har ikke kendskab til hvilke virksomheder, der eventuelt anvender chrom katalysatorer (Plastindustrien i Danmark, 2002)), og der sker ingen produktion af råplast i Danmark (Statoil, 2002b). Chrom kan også bruges til crackning af alkaner, men Danmarks eneste raffinaderi, ejet af Statoil og beliggende i Kalundborg, bruger ikke chrom som katalysator (Statoil, 2002).

Data fra Danmarks Statistik viser, at der er en relativt stor forsyning af katalysatorer af andet materiale end nikkel og ædelmetaller i Danmark, men samtidig er der kun registreret få chromholdige katalysatorer i Produktregisteret. Det antages derfor, at størstedelen af katalysatorerne i forsyningen ikke indeholder chrom.

Haldor Topsøe er den eneste katalysatorproducent i Danmark. De producerer katalysatorer med chrom til vandgas shift reaktionen CO + H₂O = H₂ + CO₂, der anvendes i stor udstrækning i den kemiske industri. 98% af deres katalysatorer eksporteres, og der er ingen store anlæg af denne type i Danmark, men formodentlig nogle små (Aalborg Universitet, 2002). Desværre var det pga. tidspres ikke muligt for Haldor Topsøe at fremkomme med et bud på deres forbrug af chrom og produktion af chromholdig katalysator. Men da chrområvarerne importeres, og de chromholdige katalysatorer hovedsageligt eksporteres, har produktionen i Danmark ikke den store betydning for forsyningen. En konkurrent, ICI-Synetix, laver også katalysatorer til denne reaktion, og deres katalysator, Katalco 71-5, beregnet til højtemperatur shift reaktion, indeholder typisk 9% Fe₂O₃ og < 10 ppm w/w Cr(VI) (Synetix-ICI, 2002a). Dette indhold forventes også at gælde for de dansk-producerede katalysatorer (Aalborg Universitet, 2002). Katalysator til lav temperatur shift reaktion indeholder ikke chrom (Synetix-ICI, 2002b; Aalborg Universitet, 2002). Små anlæg til shift reaktionen forventes at indeholde omkring 25-50 kg katalysator, som udskiftes hver 2-3 år (Aalborg Universitet, 2002). Er der 100 små anlæg i Danmark, bliver det til 61,2-122,4 kg Cr (III)/år.

I Produktregisteret er der angivet en del produkter af typen acceleratorer og katalysatorer, hvori chrom forekommer. Produkterne indeholder 15,6-52% Cr(VI) som chrom(VI)oxid eller 0,13-0,26% Cr(VI) som strontiumchromat.

Fra Danmarks Statistik haves forsyningen af katalysatorer uden nikkel og ædelmetaller, men chromindholdet er ikke specificeret.

Tabel 3.21
Forsyningen med katalysatorer og reaktionsstartere (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

Antages det, at 1-2% af forsyningen består af chromholdige katalysatorer, og at de har et chromindhold af type og mængde som angivet i Produktregisteret, bliver forsyningen af chrom med katalysatorer 0,1-100 ton Cr(VI)/år. En ekspert vurderer dog forbruget af chromholdige katalysatorer i Danmark til at være få kg pr. år (Aalborg Universitet, 2002), så det skønnes, at den virkelige forsyning er 0,1-1 ton.

Det vurderes, at tabet til miljøet fra brug af chromholdige katalysatorer er meget lille, langt under 1 kg/år. Dels er anvendelsen lille, og dels bortskaffes katalysatorerne efter al sandsynlighed uden større tab til miljøet, f.eks. til Kommunekemi.

3.7.2 Acceleratorer i plast

Chrom tilsættes tilsyneladende ikke som accelerator til nogen form for plast. (Kemikalieinspektionen Sverige, 1995; Statens Forurensningstilsyn, 1991; Umweltbundesamt, 2000; PVC informationsrådet, 2002), men det kan indgå som urenhed fra produktionen, som det f.eks. er tilfældet med polypropylen og polyethylen (Statens Forurensningstilsyn, 1991; Ullmann, 2002). Mængden, der forekommer som urenheder, antages at være meget små. I forskellige plastemballager har man målt et vist chromindhold: Plastbakker 670 ppm, plastlåg 390 ppm, plastæske 2500 ppm, ølkasse 2900 ppm, men disse er hovedsageligt associeret til pigmenter (Andreasen et al., 1997). Det vurderes dog som nævnt i afsnit 3.3.1, at chrom ej heller anvendes som pigment i Danmark. Der er tilsyneladende ikke nogen plastsyntese i Danmark (Statoil, 2002; PVC informationsrådet, 2002), men en betydelig import af plastråmateriale til en lang række plastforarbejdende virksomheder.

Tabel 3.22
Forsyningen med polyethylen og polypropylen (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

Antages det, at restindholdet af chrom fra katalysatorer maksimalt er 2 mg/kg (den værdi er givet i KN-nummerbeskrivelsen) bliver forsyningen af chrom med uforarbejdet polyethylen og polypropylen således maksimalt 0,69 ton Cr/år.

3.7.3 Acceleratorer i maling

Der anvendes ikke chrom i dansk producerede malinger eller i importerede malinger, som er anmeldt Produktregisteret, udover hvad som måtte være i pigmenter (især chromgult PbSO₄, PbCrO₄) , chromoxidgrønt (Cr₂O₃) og chromgrønt (PbCrO₄, PbSO₄, FeNH₄Fe(CN)₆ ) (Poulsen et al., 2002). En undersøgelse fra 1996 af indholdet af kemiske stoffer i maling på det svenske marked viser samme resultat (Ahlbom et al., 1996). Heller ikke i litteraturen er der fundet eksempler på chrom i maling udover som pigment (Bielman, 1993). Ikke desto mindre er der i Produktregisteret registreret 13 "maling og lakhærdere" med et vist indhold af chrom. I en del hærdere angives der at være op til 46% Cr som chrom(III)oxid. I de resterende produkter er der små mængder (0-0,46%) af chromatholdige organiske forbindelser (muligvis pigmenter) eller af uorganiske Cr(III) forbindelser. Mængden af chrom i disse produkter er meget lav, og det forventes, at anvendelsen af chrom som pigment fuldstændigt dominerer chromindholdet i maling. Danmarks Statistiks opgørelse af udenrigshandelen fordelt på varer og lande indeholder ingen opgørelse over hærdere til maling (Danmarks Statistik, 1999; 2000; 2001).

3.7.4 Betonhærdere

I Produktregisteret er der anmeldt et produkt i gruppen H1510 Betonhærdere med et indhold af chrom på 0,01% chrom i form af chrom(III)oxid, Cr₂O₃. Adspurgte i branchen (Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor, 2002b; Dansk Bykemi, 2002) mener ikke, at der bliver brugt chrom til produkter, som tilsættes beton. Betonhærdere er ikke medtaget i Danmarks Statistik, udenrigshandelen fordelt på varer og lande (Danmarks Statistik, 2001), så forsyningen kendes ikke, men det vurderes, at mængden er meget lille.

3.7.5 Fugemidler

I Produktregisteret er der anmeldt en række chromholdige produkter under U510 Fugemidler. De fleste har et chromindhold på 0-21% Cr i form af chrom(III)oxid. Der kan også indgå andre chromholdige stoffer, men oplysninger herom er fortrolige ifølge Produktregistrets regler. Oplysningerne er dog inddraget i vurderingen af forsyningen.

Tabel 3.23
Chromholdige fugemidler anmeldt hos Produktregisteret. Der er anmeldt yderligere stoffer, men detaljerede oplysninger herom er fortrolige som følge af Produktregistrets regler.

Ingen steder i litteraturen er der angivet, at chrom skulle anvendes som funktionelt stof i fugemasser (Evans, 1993; Flick, 1978). Adspurgte i branchen mener ikke, at der anvendes chrom i fugemasser i Danmark (FOSROC, 2002). En gennemgang af en lang række sikkerhedsdatablade for fugemasser og tætningsprodukter fra firmaerne 3M, Bostik og Alfix A/S, tilgængelige på Internettet, afslørede ikke noget indhold af chrom i disse produkter (3M, 2002; Bostik A/S, 2002; Alfix A/S, 2002).

Chrom kunne tænkes at indgå som pigment, men man ønsker sjældent de farver, som chromholdige pigmenter kan give i fugemasser, og man har i branchen ikke kendskab til anvendelsen af chrompigmenter til dette formål (FOSROC, 2002; Dansk Bykemi, 2002). Det mest anvendte pigment i fugemasse er TiO₂ (Evans, 1993). Det har ikke været muligt at identificere noget fugemiddel indeholdende chrom(III)oxid eller zinkchromat. Fugemidler kan dog indeholde cement og dermed en mindre mængde chrom (se afsnit 4.2). Antages det, at KN-nummer 32141 Udfyldnings og tætningsmasse er fugemidler, og at indholdet af cement heri er maksimalt 25% med et chromindhold svarende til almindelig chromreduceret cement (under 2 mg Cr(VI)/kg), bliver forsyningen af Cr(VI) med fugemidler maksimalt 0,008 ton Cr/år.

Tabel 3.24
Forsyningen med udfyldnings-, tætnings- og spartelmasse (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

3.7.6 Spartelmasser

Ligesom med fugemasser indeholder spartelmasser også chromholdig cement. Der anvendes større mængder spartelmasse i forbindelse med gulve og lign. (Gulvspartelmasser, selv nivellerende og ikke selv nivellerende) (Casco, 2002). Herudover viser data fra Produktregisteret, at chrom(III)oxid er en almindelig komponent i spartelmasser med et indhold på op til 21% Cr. Det giver en maksimal forsyning på 2.321 ton Cr(III)/år. Taget i betragtning, at adspurgte i branchen ikke mente, at der blev brugt Cr i spartelmasser, er denne forsyning ikke realistisk. Ud fra de branchekyndiges afvisning vurderes det, at 1%-2% af denne mængde er mere sandsynlig. Det svarer til 23-46 ton Cr(III)/år. Forsyningen af Cr fra spartelmassernes indhold af cement (sat til 50%) er maksimalt 0,011 ton Cr(VI)/år og 0,18 ton Cr(III)/år. Sammenlagt vurderes forsyningen af Cr med spartelmasser således at være 23-47 ton Cr(III)/år og 0-0,011 ton Cr(VI)/år.

Tabel 3.25
Chromholdige spartelmasser anmeldt hos Produktregisteret. Der er anmeldt yderligere stoffer hos Produktregistret, men oplysninger herom er fortrolige ifølge Produktregistrets regler.

3.7.7 Lime

Hos Produktregisteret er der registeret en række chromholdige hærdere til lime. Indholdet i hærderne er 0-9% Cr, som er uorganiske Cr(III) eller Cr(VI) salte. En gennemgang af en lang række sikkerhedsdatablade for lime fra firmaerne 3M, Bostik og Alfix A/S tilgængelige på Internettet afslørede ikke noget indhold af chrom i disse firmaers produkter (3M, 2002; Bostik A/S, 2002; Alfix A/S, 2002).

Der anvendes dog i begrænset omfang chrom i separate hærdere til hvide, vandfaste PVA lime til træbrug (Casco, 2002). Disse lime produceres bl.a. af firmaerne Casco og Dana. Normalt anvendes et aluminiumsalt til hærdere til PVA lime, men vandfastheden øges ved anvendelse af Cr-hærdere. Hærderen produceres ikke i Danmark (Casco, 2002). Et dansk firma med en betydelig markedsandel (det antages 30%-70%) har beregnet, at de importerer og sælger PVA limhærder svarende til 0,077 ton Cr om året, og den samlede forsyning antages derfor at være omkring 0,11-0,26 ton Cr/år. Ud fra fortrolige oplysningerne fra Produktregisteret at dømme er denne mængde hovedsageligt Cr(III).

3.8 Tekstiler

Chrom forekommer hovedsageligt i tekstiler som en del af et farvestof eller pigment, der er påført tekstilfibrene, som en urenhed i et påført farvestof/pigment eller, hvis der er tale om kunststoffer, som urenheder i kunststoffet.

3.8.1 Chrom i farvestoffer og pigmenter

Chrom forekommer i flere typer farvestoffer og pigmenter som kompleksdannere og som urenheder.

Chromfarvestoffer anvendes hovedsageligt til uld, men også til silke og polyamid. De virker på den måde, at man udover farvestoffet (ofte et azo-farvestof) tilsætter kaliumdichromat (K₂Cr₂O₇) til tekstilet. Cr(VI) fra kaliumdichromaten absorberes til tekstilfiberen (bindes til aminosyrer) og reduceres ved behandling til Cr(III). Denne bevæger sig langsomt i fiberen, som danner komplekser med farvestoffet, der derved fikseres i fiberen. På denne måde opnås en meget god vaskefasthed. Disse farvestoffer sælges ikke i Danmark (Larsen et al., 2000; Ullmann, 2002).

Metalkompleksfarvestoffer anvendes også til uld, silke og polyamid. I disse farvestoffer er en metalion, f.eks. Cr, på forhånd kompleksbundet til et eller to farvestof molekyler, der indeholder -OH, -NH₂ eller -COOH grupper. Når metalfarvestofkomplekset påføres et tekstil, bindes det på samme måde som chromfarvestofferne (Larsen et al., 2000).

Da chrom som beskrevet andetsteds kan fungere som katalysator, findes det også ofte i farvestoffer og pigmenter som urenhed. Indholdet af Cr som urenhed i azo-farvestoffer er målt til at være omkring 6 mg Cr/kg farvestof i gennemsnit (Burg et al., 1980). Kaliumdichromat kan være anvendt som oxidationsmiddel til oxidation af f.eks. svovlfarvestoffer i forbindelse med farvning med disse, men denne anvendelse er mindre almindelig (Ullmann, 2002; Larsen et al., 2000).

3.8.2 Cr som urenhed i tekstilfibre

Som nævnt andetsteds anvendes chrom som accelerator til produktion af en række plasttyper og kunne derfor forventes at findes i tekstilfibrene i mindre mængder. Men chrom anvendes hovedsageligt til produktionen af polyethylen og polypropylen, der ikke er særligt anvendt som tekstilfibre. Polypropylen anvendes dog til svedtransporterende sportsundertøj, men mængden er lille (Larsen et al., 2000).

3.8.3 Forsyningen af chrom med tekstiler

Der foregår ikke farvning med chromfarvestoffer i Danmark og det meste af Vesteuropa (Teknologisk Institut, 2002a), og anvendelsen af metalkompleksfarver er også meget lille (Remmen & Rasmussen, 1999). Det er derfor ikke sandsynligt, at der produceres større mængder tekstiler i Danmark, som indeholder chromholdige farver. Eksporten af chrom med tekstiler produceret i Danmark vil således være meget lille. Chrom med tekstiler vil derfor hovedsageligt nå Danmark ved import af tekstiler.

3.8.3.1 Chromindhold i tekstiler

Som beskrevet anvendes chromholdige farver især til uldtekstiler, og det er da også her, at man generelt har fundet høje koncentrationer. Imidlertid er der fundet meget høje koncentrationer i trykte tekstiler af andre fibre, så gennemsnittet for tekstiler af uld og af andre fibre er nogenlunde det samme (Larsen et al., 2000). Ifølge en schweizisk undersøgelse kan der være høje koncentrationer af chrom i sikkerhedstøj (Bundesamt für Umwelt, 1995). Det kan eventuelt skyldes anvendelse af chrompigmenter i sikkerhedsfarver. Men Kansas, en af Europas største producenter af arbejdstøj og med en betydelig del af det danske marked, har ikke chrom over detektionsgrænsen i deres sikkerhedstøj (Kansas, 2002). Der tages derfor ikke specielt hensyn til sikkerhedstøj i beregningerne.

På grundlag af Larsen et al. (2000) kan det som et groft overslag skønnes, at chromindholdet i uldprodukter som gennemsnit er 100-300 mg Cr/kg uld. I en række andre tekstiler, der omfattede polyester, silke og bomuld med PVC tryk, blev der i gennemsnit målt omkring 100-300 mg Cr/kg tekstil i de tekstiler, hvor koncentrationen var over detektionsgrænsen (ca. 40%). For urenheder i azo-farvestoffer kan der beregnes et indhold på omkring 0,14-0,22 mg Cr/kg tekstil (Larsen et al., 2000).

Danmarks Statistik opgør tekstiler på bl.a. uld og kemofibre, men skelner ikke imellem forskellige kemofibre, og der er ingen viden hos danske eksperter om fordelingen af forbrug på fibertyper (Dansk Textil og Beklædning, 2002; Teknologisk Institut, 2002a). Derfor tages der udgangspunkt i oplysninger om fordeling af fibertyper som angivet i EU (1998); se Tabel 3.26.

Tabel 3.26
Fordeling af forbruget af fibre til beklædning i EU (EU, 1998).

Ifølge Larsen el al. (2000) er der i Danmark et årligt forbrug af tekstiler på ca. 22 kg/person, heraf 13 kg/person til beklædningstekstiler. Det svarer til henholdsvis 116.600 ton tekstiler/år og 68.900 ton beklædningstekstil/år.

Fordelingen af fibertyper for andet end beklædningstekstiler kendes ikke, men f.eks. til boligtekstiler anvendes både uld, bomuld og diverse kunststoffer. Det vurderes, at syntetiske fibre udgør en større del af anvendelsen for andre tekstiler end beklædningstekstiler, f.eks. er polyester den mest anvendte tekstilfiber i dæk til personbiler og lettere lastbiler (Williams, 2002). Derfor regnes med en skønnet lidt ændret fordeling af fibre til andre anvendelser end beklædning. Den skønnede fordeling er vist i Tabel 3.17.

Tabel 3.27
Fordeling af forbruget af fibre til andet end beklædning (skønnet).

Benyttes disse fordelinger, kan forsyningen af tekstil, der anvendes i Danmark, fordelt på fibertyper, beregnes. Resultatet er vist i Tabel 3.28.

Tabel 3.28
Forsyningen af forskellige fibertyper til Danmark.

Det er også forsøgt at beregne den samlede import og forsyning af uld ved at summere data fra Danmarks Statistik for alle KN-numre for beklædningstekstiler og gulvtæpper af uld. I 1999 var importen således beregnet til i alt 3.210 ton uld/år og forsyningen til 3.210 ton uld/år. Det er noget mindre tal, end der er vist Tabel 3.28, men inkluderer ikke alle varer af uld og heller ikke boligtekstiler og lign. Der tages derfor udgangspunkt i tallene i Tabel 3.28.

Tages der udgangspunkt i de skønnede indhold fra afsnit 1.3.1, og antages det, at 40% af de tekstiler, der ikke er af uld, har et chrom indhold som målt, og at 50% af alle tekstiler er farvet med azo-farvestoffer, kan forsyningen af chrom med tekstiler beregnes.

Beregningen viser, at forsyningen af chrom med tekstiler til Danmark er omkring 5,6-16,7 ton Cr/år.

3.8.4 Bortskaffelse

Der er en del tekstilaffald fra dansk produktion, men chrommængden heri forventes at være meget lille og derfor uden betydning. Bortskaffelsen regnes som svarende til forsyningen, fratrukket nettoeksporten af brugt tøj. Der regnes ikke med nogen ophobning i Danmark af tekstiler. I 1999 blev der ifølge Danmarks Statistik netto eksporteret 9381 ton brugt tøj (Danmarks Statistik, 2000). Den bortskaffede mængde kan således beregnes til 107.219 ton tekstil/år. Tekstiler bortskaffes hovedsageligt til forbrænding sammen med husholdningsaffald, og der afbrændes altså omkring 5,1-15,3 ton Cr/år hidrørende fra tekstiler.

3.9 Elektronisk lagring

3.9.1 Anvendelse af chrom i magnetiske medier

Chrom anvendes i magnetiske medier til lagring af lyd, billeder eller data. Selv om optiske medier som CD-ROM er i fremmarch, var der i 1999 stadig en betydelig anvendelse af magnetiske bånd af forskellige typer, hvoraf en del indeholder chrom. Det er chromforbindelserne CrO₂ (Cr IV) og Cr₂O₃ (Cr III) med gode magnetiske egenskaber, som anvendes i magnetiske medier (Ullmann, 2002; TDK-Scandinavia, 2002; EMTEC, 2002a). Der er ingen produktion af magnetiske medier i Danmark, så alt importeres.

Firmaerne Emtec, TDK, Sony og FUJI er blevet kontaktet med henblik på indhentning af oplysninger om anvendte chromforbindelser og mængder i deres produkter. Chrom anvendes hovedsageligt i VHS-videobånd og audiobånd. Der findes enkelte andre nicheprodukter indeholdende chrom. Chrom kan også optræde som utilsigtede urenheder i de magnetiske materialer i meget lave koncentrationer. En producent oplyser, at deres Mini Discs indeholder 0,000009 g Cr₂O₃ pr. Disc, hvilket svarer til ca. 1 g chrom for 150.000 Mini Discs. Niveauet af chrom i sådanne produkter må betegnes som meget lavt.

Magnetiske lagringsmedier dækker en lang række produkttyper. I Tabel 3.29 er vist nogle af de produkter, der er omfattet af betegnelsen magnetiske lagringsmedier. Tabellen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra producenter af lagringsmedier (TDK-Scandinavia, 2002; EMTEC, 2002a; Sony Denmark, 2002) og brancheforeningen for elektroniske produkter (Brancheforeningen Forbruger Elektronik (BFE)) samt (Brancheforeningen for Elektronik, 2002). Såkaldte professionelle bånd er en meget varieret produktgruppe. Ifølge Emtec anvendes der ikke væsentlige mængder chrom i disse produkter (EMTEC, 2002a), men det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om chromindhold i alle produkttyper.

Ifølge producenterne af magnetiske lagringsmedier er chrom som tilsat komponent i audio- og især videobånd langt den væsentligste kilde til chrom i disse produkter. For både videobånd og audiobånd findes der typer med og uden chrom.

Tabel 3.29
Forskellige magnetiske lagringsmedier med angivelse af eventuelt indhold af chromkomponenter.

Fra Danmarks Statistik haves information om forsyningen af uindspillede og indspillede medier opgjort i ton. De angivne masser indbefatter både bånd-kassette og cover; se Tabel 3.30.

Tabel 3.30
Forsyningen med magnetiske medier (1998-2000) ifølge Danmarks Statistik.

3.9.2 Chrom i VHS-videobånd

Ved vejninger af tilfældigt udvalgte VHS-bånd er fundet intervaller for vægten af indspillede bånd (købt med indspillet film el. lign.) og uindspillede bånd (blank media). Resultatet er vist i Tabel 3..

Tabel 3.31
Vægte af tilfældigt udvalgte VHS-bånd.

Forsyningen med indspillede VHS-bånd i Danmark er af Danmarks Statistik opgjort til 1396 ton svarende til ca. 5,7 mio. bånd pr. år med en gennemsnitsvægt på 245 g inkl. cover.

Salget af indspillede bånd er stigende og er i dag større end salget af uindspillede bånd. Salget af uindspillede VHS-bånd er ca. 5 mio. stk. pr. år, og salget af indspillede bånd vurderes at være i størrelsesordenen 6-7 mio. stk. pr. år (Brancheforeningen for Elektronik, 2002).

På den baggrund vurderes forsyningen af VHS-bånd til Danmark at være 10,7-12 mio. VHS-bånd pr. år.

Indholdet af chrom pr. bånd er oplyst til 0,16-0,21 g pr. bånd (oplysning fra producent). Andelen af bånd indeholdende chrom er oplyst som 95% til 100%. Mængden af chrom svarer til 1,6-2,5 ton chrom pr. år, hovedsageligt som Cr(III) og i mindre grad som Cr(IV).

På baggrund af salgsstatistikker for henholdsvis VHS- og DVD-udstyr vurderes det, at både salget af indspillede og uindspillede VHS-bånd på længere sigt vil være faldende. Salget af VHS-udstyr er stabilt, mens salget af DVD-udstyr er stærkt stigende (Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, 2002). Forsyningen af chrom med VHS-bånd vurderes på den baggrund at være faldende.

Videobånd vil efter anvendelse, og efterhånden som teknologien udgår, ende i affaldssystemet.

3.9.3 Chrom i audiobånd

Salget af audiobånd i Danmark er betydeligt mindre end salget af videobånd. Der findes ingen troværdige opgørelser over salget i Danmark. Af producenterne er salget skønnet til ca. 1,0 mio. bånd pr. år., hvoraf ca. 10% indeholder chrom (EMTEC, 2002b; Sony Denmark, 2002). Chromholdige kassettebånd indeholder ca. 2 g chromforbindelse pr. bånd (fortrolig producentoplysning). I audiobånd anvendes typisk CrO₂ i modsætning til videobånd, hvor den anvendte chromforbindelse typisk er Cr₂O₃. Forsyningen af chrom med audiobånd er på den baggrund beregnet til ca. 0,12 ton chrom pr. år, hovedsageligt Cr(IV).

Markedet for audiobånd er stærkt faldende, idet audiobånd afløses af digitale teknologier som Mini Disc og CD’er.

Audiobånd vil efter anvendelse, og efterhånden som teknologien udgår, ende i affaldssystemet.

3.9.4 Forsyning af chrom med magnetiske medier

Den samlede forsyning af chrom med magnetiske medier vurderes at være omkring 1,8-2,6 ton Cr/år.

3.10 Laboratoriekemikalier

Chrom indgår i en række laboratoriekemikalier og anvendes her bl.a. som katalysator, oxidationsmiddel og pH-regulator. Ofte handles og anvendes kemikalierne i meget små mængder (Bie & Berntsen, 2002; VWR, 2002). Derfor har det ikke været muligt at få et samlet overblik over det mængdemæssige forbrug i Danmark.

Tabel 3.32 indeholder Produktregistrets oplysninger om forventede anvendelser af chromforbindelser som laboratoriekemikalier samt deres koncentration.

Tabel 3.32
Chromholdige laboratoriekemikalier (Produktregistret, 2001).

Leverandørerne af kemikalier til laboratorierne i Danmark leverer generelt de kemikalier, som deres kunder efterspørger, hvilket derfor også gælder de i Tabel 3.32. oplistede kemikalier. (Bie & Berntsen, 2002; BASF, 2002; VWR, 2002). Det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvilke typer af chromforbindelser der faktisk sælges i dag af leverandørerne. Det skyldes, at der er tale om små mængder, og der derfor ikke føres et samlet regnskab over salget. Det vurderes dog på baggrund af leverandørernes oplysninger, at brugen af hexavalente chromforbindelser forsøges undgået på grund af deres sundhedsskadelige effekter.

Kaliumdichromat og chromoxid anvendes i laboratorier som oxidationsmiddel. I de meget anvendte COD (Chemical Oxygen Demand) målinger anvendes kaliumdichromat som oxidationsmiddel til at nedbryde organisk stof i vand. COD anvendes til måling af oxygenforbruget i vand og er dermed en indirekte måling af dets indhold af organisk stof. Derfor anvendes COD-målinger dagligt på de fleste danske rensningsanlæg. Det vurderes på baggrund af (VWR, 2002), at der foretages 150.000-250.000 COD-analyser om året i Danmark. Ifølge Dansk Standard 217 anvendes 5 ml reagens pr. test indeholdende 59 mg kaliumdichromat. Det svarer til, at der årligt anvendes 9-15 kg kaliumdichromat eller 3-5 kg hexavalent chrom. En undersøgelse fra 1998 af analyser af kemisk iltforbrug (COD) og ikke-flygtigt organisk carbon (nonVOC) i spildevand blev det årlige forbrug af chrom til COD vurderet til 2-10 kg (DHI, 2002). Et skift fra COD til en alternativ metode for kemisk iltforbrug vurderes ikke at ligge lige for, og forbruget af kaliumdichromat til COD-målinger må derfor forventes at være uændret fremover.

Chromsvovlsyre, som er blanding af 5% kaliumdichromat og 95% svovlsyre, bruges til rengøring af laboratorieglasvarer. I dag anvendes chromsvovlsyre kun i ringe grad på grund af dets farlighed. Det vurderes, at under 100 liter chromsvovlsyre årligt anvendes i Danmark (VWR, 2002). På længere sigt vurderes det, at anvendelsen vil stoppe.

Chromsvovlsyre anvendes ligeledes i forbindelse med oxidation af alkoholer til carboxylsyrer, den såkaldte Jones reagens (CrO₃/H₂SO₄ i acetone eller K₂Cr₂O₇/H₂SO₄/H₂O) (Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2001). Anvendelsen af Jones reagens vurderes at være begrænset.

Ved bestemmelse af chromindholdet i en metalforbindelse ud fra atomabsorption anvendes chrom som standard til kalibrering af måleapparatet (VWR, 2002), (DHI, 2002; Bie & Berntsen, 2002). Det vurderes, at der er tale om meget små mængder chrom, som forbruges i denne sammenhæng.

Samlet vurderes det, at der anvendes under 0,1 ton chrom, primært chrom(VI) som laboratoriekemikalier.

Efter anvendelse i laboratorierne skal chromholdige kemikalier i overensstemmelse med lovgivningen afleveres til specialbehandling som farligt affald. Kemikalieaffald bortskaffes primært på Kommunekemi A/S (knap 95%), og en mindre del laboratorieaffald bortkaffes på Special Waste System i Nørre Alslev (Affald 21; Miljøstyrelsen, 1999).

Det farlige kemikalieaffald fra laboratorier bortskaffes primært gennem forbrænding. I nedenstående Tabel 3.33 kan ses den procentmæssige fordeling på forskellige behandlingsmetoder.

Tabel 3.33
Specialbehandling af kemikalier fra laboratorier 1999-2000 (Udarbejdet på baggrund af Affaldsstatistik 2000, 2001).

Forbrændingen af affald hos Kommunekemi foregår ved 1.200ºC, hvor temperaturen på almindelige forbrændingsanlæg er 900-1.000ºC. Røggassen fra forbrændingen på Kommunekemi renses med avanceret teknologi. Slagger og flyveaske ender på et kontrolleret deponi, hvor der løbende tages prøver af perkolatet. Hvis grænseværdierne overskrides, kommer perkolatet tilbage i forbrændingen (Kommunekemi, 2002a).

3.11 Andre anvendelser af chromforbindelser

3.11.1 Ildfaste produkter og støberi

På grund af sit høje smeltepunkt (2.435^oC) finder chrom(III)oxid også anvendelse som ingrediens i ildfaste produkter såsom ildfast sand, sten og ler. Disse produkter indgår bl.a. som understøtning i smelte- og støbeovne.

De fleste blandinger er baseret på magnesium-chromjernsten og anvendes især i stål-, kobber- og cementindustrierne til forskellige former for foring af bl.a. ovne mod varme og flammer i forbindelse med produktionerne.

Tabel 3.34
Import, eksport, produktion og forsyning af ildfaste sten 1998-2000 (Danmarks Statistik, 2001b).

Som Tabel 3.34 viser, anvendes ildfaste sten kun i et begrænset omfang i Danmark. Der er kun enkelte virksomheder, som har faciliteter til at smelte- og støbe materialer og varer. Aalborg Portland og Det Danske Stålvalseværk er eksempelvis de eneste virksomheder, der producerer henholdsvis cement og stål i Danmark. Det Danske Stålvalseværk indsatte 5000 ton ildfaste sten i deres ovne i 2001, hvoraf nogle var chromholdige. Deres egen vurdering er, at det samlet svarer til et par ton chrom (Det danske Stålvalseværk, 2000b). Det har ikke være muligt at få yderligere oplysninger om forbruget af ildfaste sten og derved sætte tal på bidraget til massebalancen for chrom udover tallene i Tabel 3.34. Det vurderes, at en del ildfaste sten brænder væk, hvorved de ender i stålprodukterne eller emissionerne. Resten udskiftes med tiden og ender på deponi, hvorfra der ikke sker en videre emission af chrom til miljøet.

3.11.2 Chrom anvendt i boremudder ved boring efter olie

Chromlignosulfonater er tidligere blevet anvendt i boremudder, konditionerings- og dispergeringsmiddel ved boring efter olie (Ullmann, 2002; Offshore-environment, 2002) og er stadig tilgængeligt på det internationale marked. Boremudderet blev efter anvendelsen typisk dumpet fra boreplatformene ved havbaserede boringer og deponeret ved landbaserede boringer. Anvendelsen af chromlignosulfonat i boremudder forventes ikke at bidrage til chromindholdet i den udvundne olie, idet boremudderet fjernes fra boringerne, inden olieudvindingen påbegyndes (Sea Consult, 2002).

I den danske del af Nordsøen forestår Mærsk Olie, Statoil og Amarada Hess olieudvindingen, men Dansk olie og naturgas (DONG) udfører selve borearbejdet for visse af selskaberne. DONG har opbygget en database over alle anvendte borekemikalier og indholdsstoffer i disse. Ifølge databasen forekommer der ikke chromforbindelser herunder chromlignosulafonat i de anvendte kemikalier (DONG, 2002b). Statoil bekræfter, at de ikke anvender borekemikalier, der indeholder chrom eller chromforbindelser ved olieaktiviteterne i Nordsøen (Statoil, 2002a), og Mærsk udfasede deres anvendelse af chromlignosulfonat i Nordsøen omkring midt i 80’erne (Sea Consult, 2002).

VKI Institut for Vandmiljø foretog i 1999 en miljøvurdering af de offshore kemikalier, der blev anvendt i 1993 i mængder over 1 ton (VKI et al., 1999). Leverandørerne af kemikalier til den danske del af Nordsøen afleverede i den forbindelse fortrolige oplysninger om indholdsstoffer i de kemiske produkter, der anvendes ved olie-eftersøgningen og udvindingen. Undersøgelsen omfattede 273 kemiske produkter indeholdende 306 forskellige kemikalier. Ingen af kemikalierne indeholdt chrom eller chromforbindelser.

Det vurderes på den baggrund, at chromlignosulfonat ikke længere anvendes i Nordsøen i forbindelse med boreaktiviteter. Hvis chromlignosulfonat anvendes andre steder i verden, vil det ikke bidrage til råoliens indhold af chrom og dermed ikke have betydning for mængden af chrom, der kommer til Danmark. Ligeledes vurderes det, at der ikke i større omfang anvendes chrom eller chromforbindelser til andre formål end rustfrit stål i forbindelse med olieaktiviteterne i Nordsøen.

3.12 Sammenfatning

Chromforbindelser finder anvendelse i en lang række funktioner. I Tabel 3.35 er vist skønnet forbrug og spredning af chrom i forbindelse med anvendelse af forbindelser i Danmark.

Tabel 3.35
Skønnet forbrug og spredning af chrom fra anvendelse af chromforbindelser i Danmark (ton Cr/år).