|
Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser Sammenfatning og konklusionerIntroduktionDer er gennemført en massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser. Kortlægningen opdaterer den tidligere udførte massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser (Tørsløv & Hansen, 1985). Analysen er gennemført på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik, Produktregistret, tidligere gennemførte massestrømsanalyser, informationer fra importører og producenter. Indsatsen i kortlægningen er prioriteret ud fra generel viden om chroms anvendelse og forekomst, farlighed og eksponeringspotentiale samt en indledende analyse af statistiske oplysninger om samfundets chromforsyning via varer. Der er således gennemført en detaljeret kortlægning af chroms anvendelse til overfladebehandling, træbeskyttelse, farvepigmenter, lædergarvning, laboratoriekemikalier, acceleratorer/katalysatorer/hærdere, korrosionsbeskyttere og tekstiler, mens kortlægningen af chroms anvendelse som legeringsmetal i forbindelse med jern, aluminium og kobber samt i elektroniske lagringsmedier er foretaget på generelt niveau. Der er lagt særlig vægt på at afdække forbrug og spredning af chrom(VI)forbindelser (hexavalent chrom). Den opstillede balance dækker import, produktion og eksport for 1999 beregnet som et gennemsnit for årene 1998, 1999 og 2000. I de tilfælde, hvor der er observeret uoverensstemmelser mellem data fra de tre år, er de mest sandsynlige data medtaget i opgørelsen. Forekomst, produktion af chrom og chromforbindelserChrom forekommer naturligt som rød blymalm (PbCrO4, krokoit) og som chromjernsten (FeO,Cr2O3). Metallisk chrom fremstilles ved reduktion af chromioxid (Cr2O3) med aluminium. Chromforekomster forefindes i bl.a. Sydafrika, Kasakhstan, Indien, Brasilien, Finland, Tyrkiet og Zimbabwe. Disse lande står for over 90% af produktionen. Metallisk chrom anvendes som legeringsmetal i jern, aluminium og kobber samt som overfladebelægning. I Produktregistret er der registreret ca. 130 chromforbindelser, hvoraf chrom(III)oxid, chrom(VI)oxid, metallisk chrom og bly(II)chromater udgør mere end 95% af det registrerede forbrug. Der forekommer ingen produktion af chromforbindelser i Danmark. Chrombalance for DanmarkI Figur 1 er der vist en forenklet chrombalance for Danmark. Balancen er beskrevet og diskuteret i afsnit 6.3 "Chrombalance for Danmark, 1998-2000".
Figur 1
Chromforbindelser importeres med henblik på produktion af færdigvarer i Danmark eller som bestanddel af færdigvarer. I de fleste produkter giver chromindholdet ikke anledning til mærkning eller fokus på anden måde, hvorfor kendskabet er sparsomt til hvilke produkter, der indeholder chromforbindelser og til det aktuelle indhold af chromforbindelser i disse. Forbrug af færdigvarer indeholdende chrom samt udslip til omgivelserne er opsummeret herunder. ForbrugForbruget af chrom som legeringsmetal, kemiske forbindelser og som følgestof er kortlagt for Danmark for året 1999 (gennemsnit for årene 1998, 1999 og 2000). Forbruget af chrom og chromforbindelser i Danmark fordelt på anvendelsesområder er sammenfattet i Tabel 1. Kortlægningen af forskellige anvendelsesområder er foretaget på forskelligt detaljeringsniveau som beskrevet i afsnit 1.4 "Prioritering af kortlægningen" på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik, Produktregistret, tidligere gennemførte massestrømsanalyser og kontakt til udvalgte brancheforeninger, importører og producenter. Tabel 1
Metallisk chrom forekommer primært som urenhed og legeringsmetal i jern, aluminium og kobber; kortlægningen heraf er da også primært baseret på opdatering af tidligere massestrømsanalyser af disse stoffer. Denne anvendelse står for mere end 97% af det samlede forbrug af chrom i Danmark. Metallisk chrom forekommer ligeledes som belægning på f.eks. metaller og plast i form af forchromning. Selve processen er beskrevet under chromforbindelser. Genanvendelse af metallisk chrom forekommer med jern, aluminium og kobber, og heraf foregår der en betydelig eksport af legeret stål til genanvendelse i udlandet. ChromforbindelserChromforbindelser indgår i en lang række forskellige produkter som overfladebelægning, farvepigmenter, i lædergarvning, som træimprægnering, i tekstiler mv. Anvendelsen af chromforbindelser i træimprægneringsmidler er ophørt, men på grund af lang levetid vil bortskaffelse af imprægneret træ være en kilde til chrom i affaldsstrømmene i mange år fremover. Der forekommer ingen decideret genanvendelse af chromforbindelser. Chrom som følgestofChrom forekommer som følgestof i væsentlig mængde i cement og fossile brændsler (primært kul). Genanvendelse af restprodukter (flyveaske) i cement bidrager sammen med andre chromholdige råvarer til chromindholdet i cement. Udslip til omgivelserneDe foreliggende oplysninger om bortskaffelse og spredning af chrom til omgivelserne i Danmark i 1999 er sammenfattet i Tabel 2. Emissionerne til de forskellige recipienter er diskuteret herunder. Emissioner til luftChrom og chromforbindelser er stabile forbindelser med højt smeltepunkt/ kogepunkt, hvilket betyder, at emissioner til luft primært er knyttet til termiske processer. Termiske processer forekommer ved affaldsforbrænding, energikonvertering og ved produktion og forarbejdning af jern, aluminium og kobber, herunder legering af de forskellige metaller. Primær produktion af disse metaller eller legeringer forekommer ikke i Danmark, men forarbejdning kan forekomme, ligesom genanvendelse af metaller forekommer i Danmark. Den vigtigste generelle kilde til emission af chrom til luft skønnes at være energikonvertering. Emissioner til vandEmissioner af chrom og chromforbindelser til vandmiljøet forekommer ved f.eks. udledning af proceskemikalier fra overfladebehandling eller spildevand fra farve/lakindustrien. I brugsfasen vil emissioner til vand primært forekomme ved korrosion af jern, stål, aluminium og kobber, ved anvendelse af maling indeholdende chrompigmenter, udvaskning fra imprægneret træ eller ved bortskaffelse af laboratoriekemikalier. Den største sekundære kilde af chrom til vand er tilførsel via atmosfærisk deposition eller udledning fra kommunale spildevandsrensningsanlæg. Emissioner til jordEmissioner af chrom og chromforbindelser til jord i brugsfasen vil primært forekomme ved korrosion af jern, stål, aluminium og kobber, udvaskning fra imprægneret træ og malede overflader samt afskalning fra forchromede produkter. Den største sekundære kilde af chrom til jord er tilførsel via atmosfærisk deposition eller tilførsel med slam fra kommunale spildevandsrensningsanlæg. DeponiChrom og chromforbindelser tilføres deponi sammen med de produkter, hvori de indgår. Den væsentligste kilder skønnes at være bortskaffelse af jern og rustfrit stål samt restprodukter fra affaldsforbrænding. Herudover vil mindre mængder blive tilført deponi med byggeaffald, læder og tekstiler. Tabel 2
Sammenfattende vurderingDet samlede forbrug af chrom er opgjort til 25.000-30.000 ton/år fordelt med mere end 97% som metallisk chrom og den resterende mængde som chromforbindelser og som følgestof; heraf skønnes chrom(VI)forbindelser at udgøre 50-53 ton/år. Forbruget af chrom(VI)forbindelser vurderes at være faldende som følge af anvendelsesrestriktioner. Metallisk chrom i affald genanvendes i stort omfang sammen med jern, aluminium og kobber, mens der ikke forekommer genanvendelse af chromforbindelser. Den væsentligste emission til luft er energikonverteringsprocesser, mens det væsentligste bidrag til vandmiljøet er atmosfærisk deposition, og de væsentligste emissioner til jord er atmosfærisk deposition og forarbejdning, brug og bortskaffelse af jern og stål.
|
