| Forside | | Indhold | | Forrige |

Substitution af phthalatblødgjort PVC-vandmadras hos Akva Waterbeds

Bilag B
Miljø- og sundhedsvurdering af Mesamoll og Mesamoll II

Det er ved vurderingerne antaget at Mesamoll og Mesamoll II er identiske med hensyn til sundhed og miljø. Den væsentligste forskel er angivet som et lavere indhold af fordampelige stoffer som følge af længere destillationstid. Mesamoll har et indhold af fordampelige stoffer på ca. 2%, mens det er ca. 0,3% for Mesamoll II (TIB 2002).

Baseret på de to stoffers damptrykskurver, som er præsenteret i deres produktblade, er det forsøgt skønne damptrykket ved stuetemperatur. Stoffernes damptryk foreligger som kurvetegninger i intervallet 180-270ºC (TIB 2001 og TIB 2002). Hvis det forudsættes, at stoffets egenskaber ikke ændres ved lavere temperatur, er det skønnede damptryk ca. 0,3 Pa for Mesamoll og 0,03 Pa for Mesamoll II ved 20ºC (se figur nedenfor). Det skønnede resultat er en smule højere end producentens oplysninger angivet ovenfor. Forskellen vurderes ikke at have betydning i denne forbindelse.

Figur over damptryk for Mesamoll (øverst) og Mesamoll II (nederst) baseret på produktbladene (TIB 2001 og 2002).

Miljøvurdering

Stoffets skæbne og effekt i miljøet er undersøgt i laboratorieforsøg dokumenteret i IUCLID (1995), hvorfra oplysninger om fysisk-kemiske egenskaber, stoffets giftighed overfor mennesker og miljø er hentet.

Nedbrydningen er undersøgt i en OECD TG 301C modificeret MITI test (Dir. 84/449/EC, C.7, 1987). Testen er udført under aerobe forhold med husholdningsspildevand i koncentrationen 100 mg/l. Nedbrydningen er relateret til iltforbruget ved nedbrydningen (BOD). Nedbrydningsraten lå mellem 20 og 50% med gennemsnitsnedbrydningen 31% over undersøgelsesperioden på 28 dage. Stoffet opfylder således ikke kriteriet for let nedbrydelighed og må karakteriseres som "ikke let nedbrydeligt".

Stoffets octanol/vand koefficient (log Kow) er ikke undersøgt men skønnes høj. Baseret på en molekylstrukturanalyse QSAR er log Kow skønnet til omkring 8. En så høj log Kow indikerer, at stoffets er potentielt bioakkumulerbart.

Stoffets adsorption er ikke undersøgt. Skøn baseret på QSAR (Model ClogP) tyder på, at stoffet har en høj adsorptionskoefficient med en log Koc på mere end 6. Med en lav vandopløselighed og en høj adsorption vurderes stoffet at være relativt ikke-mobilt i jord. Ved kontakt med overfladevand og i rensningsanlæg vurderes stoffet at ville adsorbere til organisk materiale og slam. Ved passage af rensningsanlæg vurderes fjernelsen primært at ske ved adsorption til slam. Stoffets opførsel i slam eller under anaerobe forhold er ukendt. Det skønnes dog, at stoffet kan nedbrydes, omend langsomt. Stoffet må anses for hydrolysestabilt og fotolysestabilt, eftersom det er nogen af de fordele ved anvendelsen, som fremhæves i brochurerne fra producenten (TIB 1999, plastizisers 2000). Stoffet må derfor på det foreliggende grundlag anses for persistent i det akvatiske miljø ved en eventuel emission.

Økotoksicitet

Effekter på vandlevende organismer

Stoffets akutte toksiske effekt overfor vandlevende organismer er undersøgt på fisk dafnier og alger.

For fisk foreligger to undersøgelser på den samme art. På zebrafisk, Brachydanio rerio, er der udført en 96 timers statisk test, hvor LC₀ er > 100 mg/l. I en senere test udført efter OECD TG 203 observerede man ingen effekter med en mættet vandig opløsning fra en test koncentration på 10000 mg/l.

Den akutte virkning på dafnier er undersøgt i en 48 timers statisk test med Daphnia magna efter den tyske norm DIN 38412-II. Som testkoncentration blev der anvendt filtrater af opløsninger med 100 mg/l og 1000 mg/l. Der blev ikke observeret nogen effekt på dafnierne ved de anvendte koncentrationer.

Effekten af stoffet på alger blev undersøgt på grønalgen Scenedesmus subspicatus efter den tyske norm DIN 38412-9. Der blev ikke observeret toksiske effekter efter eksponering i 72 timer i en mættet vandig opløsning med 10000 mg/l.

Effekterne på mikroorganismer

Effekter på rensningsanlæg blev undersøgt med effekter på mikroorganismer i aktivt slam fra rensningsanlæg i en respirationshæmningstest efter ISO 8192 svarende til OECD TG 209. Efter 3 timers eksponering kunne der ikke observeres hæmning af iltforbruget ved 1000 mg/l. Det vil sige, at EC50 var > 10000 mg/l.

Effekten på bakterien Photobacterium phosphorium blev undersøgt efter DIN 38412-34. Bakterierne blev eksponeret i 30 min for vandige ekstrakter på 10000 mg/l. Det anføres, at højere koncentrationer ikke kan testes. Men der er ikke angivet, hvordan opløsninger over vandopløseligheden er opnået. Der blev observeret < 20% hæmning ved 1,2 mg/l.

I en tilsvarende undersøgelse er angivet, at der ikke blev fundet hæmning af P. phosphorium efter 30 minutters eksponering med 500 mg/l. Test stoffet er opløst med 50 µl/l Tween 85.

I en test med bakterien Pseudomonas putida blev der undersøgt efter guideline DIN 38412-8. Mikroorganismerne blev eksponeret i 16 timer med et vandigt ekstrakt på 10 mg/l. Det anføres, at højere koncentration ikke kunne testes. Der blev fundet en stimulering af tilvæksten ved 0,94 mg/l.

Samlet konklusion for miljø

Stoffet er ikke let nedbrydeligt. Stoffet er stabilt overfor hydrolyse og fotolyse. Med en skønnet log Kow på omkring 8 og en skønnet log Koc på ca. 6 vurderes stoffet at være ikke-mobilt i jordmiljø og persistent i vandmiljø.

Det kan konkluderes, at alkylsulfonat phenol esteren ikke er akut toksisk overfor vandlevende organismer i mættede vandige opløsninger af stoffet. Det skal dog bemærkes, at vandopløseligheden er 2 mg/l. I ingen af de økotoksikologiske tests på vandlevende organismer eller mikroorganismer er der udført målinger af de aktuelle koncentrationer. Eftersom oplysningerne stammer fra IUCLID, har det ikke været muligt at vurdere de enkelte undersøgelser grundigere. Det må dog konstateres, at der ikke kunne observeres akutte letale effekter i de anvendte undersøgelser på vandlevende organismer i mættede opløsninger af stoffet, dvs. ved maksimal vandopløselighed omkring 2 mg/l. Det vil sige, at undersøgelserne kun kan vise, at der ikke er observeret akutte effekter ved > 2 mg/l eller op til stoffets vandopløselighed.

Langtidseffekerne er ikke undersøgt. Dette burde man overveje for et persistent stof med lav vandopløselighed. Det vides ikke, om stoffet har endokrine effekter som phthalaterne.

Sundhedsvurdering

Den akutte orale toksicitet er undersøgt på rotter med indgift af 50-60 ml/kg som 50% i olivenolie. Der blev fundet en LD₅₀ på 26380-31650 mg/kg legemsvægt (lgv). I et andet forsøg blev der ikke observeret nogen dødelighed ved den maksimale dosering på 15825 mg/kg lgv. indgivet med 15 ml/kg.

Den akutte dermale toksicitet er ligeledes undersøgt på rotte, hvor det blev fundet, at LD50 var >1055 mg/kg lgv. Af andre eksponeringsveje blev der ved intraperitoneal indgift fundet, at LD₅₀ hos rotte var >5275 mg/kg lgv.

Hudirritationen er undersøgt på kanin og mennesker. I kaninforsøget blev 500 µl anbragt på øret af 2 kaniner. Der blev ikke observeret hudirritation efter 7 timer. På mennesker er foretaget en hudirritationstest med hudkontakt (lappetest). Efter 24 timers eksponering og en observationsperiode på 7 dage blev der ikke fundet tegn på irritation af huden. Øjenirritationstest er udført på kaniner. Der blev ikke observeret tegn på irritation.

I en 90 dages test blev 20 rotter (10 af hvert køn) udsat for oral indgift via føden med tre koncentrationer 750, 3000, og 12000 ppm (svarende til maksimalt 985 mg/kg lgv. for hanner og 1488 mg/kg lgv. for hunner). Der blev ikke observeret effekter på adfærd, men reduceret kropsvægt, forøget føde- og vandindtag ved den højeste koncentration. Effekter på levervægten var signifikant dosisrelateret og vægten øgedes ved øget dosering. Nyrevægten var forøget ved den højeste dosering. I øvrigt ingen forøget effekt histopatologisk. De opthalmologiske, hematologiske og klinisk-kemiske parametre lå indenfor normalområdet.

Ved oral indgift i op til 43 dage med 100 og 1000 ppm/dag (ca. 7,5 og 75 mg/kg lgv/dag) blev der fundet en koncentrations- og tidsrelateret forøgelse af stoffet i fedtvæv men ikke i lever. F.eks. ved 100 ppm efter 43 dage var koncentrationen i fedtvæv op til 25 µg/g fedtvæv, i 1000 ppm efter 21 dage 235 µg/g og efter 43 dage 100 µg/g fedtvæv. Der er beregnet en halveringstid på 15 dage for fedtvævet. I et andet forsøg er der beregnet en halveringstid på 8 dage.

Genotoksicitet er undersøgt med Amestest. Med eksponering af Salmonella typhimurium med op til 12500 µg/plade var resultatet negativt. Effekter på reproduktionen er undersøgt på rotter, som blev indgivet 530 mg/kg lgv/dag med gavage. Teststoffet var opløst i olivenolie med 50% (1 ml/kg lgv/dag). Moderdyret blev eksponeret i 6 uger før parring med ubehandlede hanner. Der blev ikke observeret effekter på hunnernes fertilitet, F1-generationen viste en normal vægtforøgelse og normal vægt af endokrine organer samt normal tid til første ægløsning (oestrus). F2 og F3 generationerne viste ingen effekt på fertilitet eller vægtforøgelse.

Konklusion for sundhedsvurdering

Stoffet var ikke akut toksisk med en akut oral LD₅₀ > 5000 mg/kg og akut dermal LD₅₀ >1000 mg/kg. Stoffet er ikke hud- eller øjenirriterende. I 90 dages forsøg blev der ikke fundet væsentlige effekter ved koncentrationer op til 985-1488 mg/kg lgv.

Der blev fundet akkumulering i fedtvæv, men ikke i lever hos rotter.

Akkumuleringen i fedtvævet var tids- og dosisrelateret med en halveringstid på 8-15 dage. Levervægt og nyrevægt var forøget ved de højeste koncentrationer uden forklaring (det vides ikke om det skyldes forøget metabolisme). Der blev ikke fundet reproduktionstoksiske effekter.

Stoffet er blevet vurderet af den europæiske videnskabelige komite for fødevarer, SCF. Resultatet af vurderingen var, at stoffet blev optaget med reference nr. 34240 på SCF liste 2, dvs. der blev fastlagt en midlertidig TDI værdi (t-TDI (t = temporary)) på 0,1 mg/kg lgv. baseret på 90-dages studiet og Ames testen. Værdien støttes af det analoge stof alkyl(C8-22) sulfonsyre, som er dokumenteret med 1- og 2-årige rottestudier. Der gøres opmærksom på, at der er et behov for yderligere mutagenicitets studier efter guideline (SCF 2001).

Stoffet alkyl (C10-C20) sulfonsyre ester med phenol (som Mesamoll og Mesamoll II) er dækket af Direktiv 90/128/EC, der vedrører plastmaterialer, som kan komme i kontakt med fødevarer. Stoffet har fået en restriktion med en grænseværdi for specifik migration SML (Specific Migration Limit) på 6 mg/kg. (Dir 90/128, 5. ændring, annex 6).

Ved overholdelse af sikkerhedsdatabladets forskrifter anses der ikke at vær akut fare ved håndtering af stoffet.

Langtidseffekter er ikke undersøgt endnu men er ifølge producenten under udarbejdelse.

Anvendelsestekniske egenskaber

Bayer skelner mellem handelskvaliteterne Mesamoll og Mesamoll II. Den eneste forskel mellem de to blødgørere er at man har destilleret længere på Mesamoll II for at øge mængden af højerekogende komponenter. Den kemiske sammensætning er den samme for begge handelsprodukter. Der må forventes lavere migrationsværdier for Mesamoll II end for Mesamoll. Det vil kunne få betydning for hvor meget blødgører der kan sættes til vinylen under overholdelse af eventuelt fastlagte grænseværdier.

Ifølge TIB (Teknisk Informations Blad) er Mesamoll II et blødgøringsmiddel der er egnet til bl.a. PVC og PUR. Mesamoll II er uopløselig i vand, men er dog følsom over for fugt. Lagerstabil i 2 år hvis blødgøreren opbevares tørt og ikke i kontakt med jern, der misfarver produktet.

Mesamoll II har et indhold af flygtige forbindelser på ca. 0,3 %, hvilket er betydeligt lavere end for Mesamoll, der har en andel på 2%. Mesamoll II har en fremragende geleringsevne for et stort antal polymerer, herunder PVC og PUR, hvilket muliggør en reduktion af proces tider og sænkning af proces temperatur.

Mesamoll II udviser enestående modstand over for vejrliget og lys. Har gode dielektriske egenskaber som bibringer PVC enestående svejseegenskaber ved høje frekvenser og der med lavere cyclustider end det gælder for andre blødgøringsmidler.

Mesamoll II udviser høj bestandighed mod forsæbning (hydrolyse) sammenlignet med DEHP, hvilket er en fordel for genstande der kommer i kontakt med vand eller alkaliske medier.

Mesamoll II er bl.a. procesegnet til kalandrering , ekstrudering, injektionsformning og coatning. Må anvendes til fødevarekontakt, herunder i form af film, transportbånd og som slanger til læskedrikkeindustrien og malkemaskiner. Til kontakt med læskedrikke er der et krav om et maximalt indhold af flygtige stoffer på 0,3%. Kun Mesamoll II opfylder dette krav, da Mesamoll har en andel på 2%. Ifølge DS/EN 71-5 må Mesamoll II bruges i mængder op til 30% w/w i ovnhærdende modellervoks beregnet til børn over 8 år.

Detaljeret sikkerhedsdatablad på hovedsprogene samt dansk foreligger omfattende 16 punkter vedrørende overordnet kemisk sammensætning og fysisk / kemiske egenskaber, håndtering, beskyttelsesforanstaltninger i relation til arbejdsmiljø, toxikologi, oplysninger om påvirkning på økosystemer, bortskaffelsesmåder, transportforhold og mærkning iflg. EEC direktiver.

Mesamoll II indeholder phenol. Phenolindholdet er mindre end 0,0025 %w/w. Termisk nedbrydning begynder ved 200° C under udvikling af svovldioxid og fenol i tilfælde af brand.

Mesamoll II indeholder ikke tungmetaller i mængder, der har betydning for spildevand og frigør ikke kvælstof eller fosfater eller andre fosforforbindelser, der kan tjene som kilder til iltsvind. Mesamoll II er placeret i vandforureningsklasse (WGK) 1 - svagt skadeligt for vand.

Tilladelser og anbefalinger fra Bayer

Mesamoll / Mesamoll II anbefales af Bayer AG som en high performance blødgører på alkylsulfonsyre ester basis. Mesamoll øger stabiliteten af svejsesamlinger og har ekseptionelle gelerende egenskaber. Hydrolysebestandigheden er stor og PVC compounds baseret på Mesamoll udviser efter producentens oplysninger ingen forringelse af styrkeegenskaber (brudstyrke og brudforlængelse) efter 5 års eksponering på Nordsøen eller i Florida.

Iflg.litteraturen (se øvrigt vurderingsgrundlag) er alkylsulfonsyreestre af phenol godt forligelig med mange højpolymerer. PVC blødgjorte emner med disse udviser gode mekaniske og elektriske egenskaber. Blødgørervirkningen er lidt mindre end for DEHP, hvorfor kuldeflexibiliteten er noget ringere. Geleringsevnen er bedre end for DEHP. Hydrolysebestandigheden selv i alkalisk alkohol er særdeles god.

Ifølge Bayer er procesegenskaberne af Mesamoll II gode. Dette kan resultere i lavere energiforbrug under fremstillingen af Mesamoll II blødgjort PVC dug. Mesamoll II er godkendt af BgVV (tidligere BGA) som blødgører i polymerbaserede produkter, der kommer i kontakt med fødevarer eller drikkevand (KTW) og er i overensstemmelse med direktiv 90/128/EEC om plastmaterialer og produkter i kontakt med levnedsmidler. Mesamoll II kan anvendes i plastmaterialer og gummi i kontakt med levnedsmidler, der er omfattet af BgVV (tidligere BGA) i kapitlerne I, XII, XXI, XXVII, XXIX, XXXV, XXXVIII, XL, XLVII såfremt de angivne maximale tilsætningsmængder overholdes og de fastlagte migrationsværdier til de relevante levnedsmiddelsimulatorer er overholdt. Tilsvarende er Mesamoll godkendt til anvendelse i plast i kontakt med drikkevand efter KTW anbefalingerne 1.3.1 "Polyvinylchlorid og 1.3.13 "Gummi aus Natur- und Synthesekautschuk". Til drikkevandskontakt gælder det ligeledes at der er fastlagt maximale tilsætningsmængder, der ikke må overskrides, ligesom grænseværdier for migration skal overholdes.

Endvidere henviser Bayer til direktiv 90/128/EEC: 5.udgave, 6. bilag, ref.-No.34 240 " Plastics Materials and Articles Intended to come into Contact with Foodstuffs in Europe(SML = 6 mg/kg).

Mesamoll må anvendes som blødgører i ovnhærdende modellervoks i op til 30% w/w ifølge DS/EN 71-5, og må anvendes i polymere materialer i kontakt med fødevarer ifølge det tyske BgVV og det europæiske SCF.

Med hensyn til arbejdsmiljø ved forarbejdning udviser Mesamoll II ifølge Bayers oplysninger kun lav emission under produktion.

Miljøfaktorer i relation til vandmadrasser

Migrationsværdierne for Mesamoll II blødgjort PVC dug fra Akva Waterbeds udviser migrationsværdier i samme størrelsesorden til vand som den hidtil anvendte phthlatblødgjorte PVC-dug udtrykt som TOC. Dette gælder også for det tredje 72 timers ekstrakt.

Forsøg udført af Teknologisk Institut har vist at Mesamoll II er et dårligere substrat for bakterievækst end diisononylphthalat. Det betyder at man må forvente færre madrasser retur fra kunderne som reklamationer, da ubehagelig lugt som følge af mikrobiel vækst er en af de væsentligere reklamationstyper som Akva Waterbeds hidtil har registreret. Mesamoll II har særdeles god modstandsdygtighed over for hydrolyse, en egenskab der på længere sigt bør betyde en forøget brugsfase af madrasserne.

Substitutionsmuligheder i andre produkttyper

Tager man legetøj som eksempel må det konstateres, at der i legetøjsdirektivet og de tilknyttede standarder ikke er fastlagt grænseværdier for hverken specifik eller total migration af organiske stoffer, herunder blødgørere. De eneste organiske blødgøringsmidler der ved navns nævnelse er forbudte at anvende i legetøj til børn under tre år er de phthalater, der er nævnt i Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999, "Bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i aldren 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.". Legetøjsdirektivet sætter dog i mere generelle vendinger krav om at legetøjet ikke må indeholde farlige stoffer som kan skade sundheden for de børn som bruger det.. Det er op til producenten at godtgøre at dette ikke finder sted. Dette kan ske ved at henvise til toxikologiske studier eller ved henvisning til godkendelse af additiverne til genstande, der kommer i kontakt med levnedsmidler eller drikkevand.

For Mesamoll II´s vedkommende er status at blødgøreren er godkendt som blødgøringsmiddel i emballage/plast der kommer i kontakt med fødevarer. Der er sat en grænseværdi på 6 mg/kg for specifik migration af Mesamoll II. Denne grænseværdi gælder også for Mesamoll. Den eneste forskel på Mesamoll og Mesamoll II er som tidligere anført at Mesamoll II bliver destilleret længere for at reducere de mere flygtige bestanddele. Det må alt andet lige vurderes at have den konsekvens at man kan tilsætte mere Mesamoll II end Mesamoll og stadig holde sig under den specifikke grænseværdi. Kemisk set er de to blødgørertyper i alle andre henseender identiske.

I det tyske regelsæt BgVV, kapitel XLVII, der omhandler legetøj fremstillet i plast, papir, karton og pap (seneste status 15.10.1994) kræves det at de i plasten anvendte blødgørere skal være opført på positivlisten for Den Europæiske Union ( Synoptic Document). Det er både Mesamoll og Mesamoll II. Endvidere er der i kapitel XLVII anført en migrationstest for legetøj hvor kontaktmediet er destilleret vand og kontakttiden 1 time. For bideringe er kontakttiden dog fastlagt til 24 timer. Det anbefales i BgVV at migrationskravene der er gældende for levnedsmiddelkontakt også skal overholdes ved afprøvning af legetøj. I Synoptic Document er kravet til migration fastlagt til 6 mg per kg. Såfremt dette krav kan efterleves for det aktuelle legetøj skulle BgVV´s kriterier for accept overholdt. Det maximale indhold af blødgører der er tilladt ifølge BgVV anbefalingen i Kapitel I, pkt. 6c er 50%, men migrationskravet skal samtidig være overholdt. Det må testes for det aktuelle legetøj.

Samlet konklusion

Samlet må det konkluderes at Mesamoll II er en blødgører som udgør et alternativ til de på markedet værende phthalatblødgørere. Mesamoll og Mesamoll II er ikke underlagt de samme lovgivningsmæssige restriktioner som gælder for phthalaterne. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om Mesamoll blødgørerne kan have endokrine effekter som phthalaterne. Da Mesamoll og Mesamoll II besidder gode procesegenskaber bør denne blødgører uden større problemer kunne erstatte phthalatblødgørere inden for andre produktgrupper hvor disse blødgørere finder anvendelse i dag. Da Mesamoll og Mesamoll II ikke er let nedbrydelige i miljøet bør man overveje dette forhold i relation til brugen af blødgørerne. Den vanskelige nedbrydning i miljøet er netop en fordel i relation til anvendelse til vandmadrasser, men ikke nødvendigvis i relation til engangsartikler. Ved anvendelse af blødgøreren i produkter hvor der er fastlagt øvre grænse for mængden af migranter der tillades bør man sikre sig fra produkt til produkt at disse krav er overholdt.

Udleveret dokumentation

Teknologisk Institut har fra Akva Waterbeds og Bayer AG modtaget følgende informationsmateriale vedrørende blødgøringsmidlet Mesamoll II:

	TIB Technical Information : Mesamoll II (SP-PMA-3005e/02/12.99 (6 sider))
	Sikkerhedsdatablad for Mesamoll II (681389/07) udstedt 14. september 1999
	Tilladelser (Zulassungen) for Mesamoll/Mesamoll II (september 1998)
	Mesamoll for plasticized PVC: Insurance against hard times
	Amtsblatt der Europäischen Gemeinschaften L 315/46-9.12.1999: Entscheidung der kommission vom 7. Dezember 1999 über Massnahmen zur Untersagung des Inverkehrsbringen von Spielzeug- und babyartikeln, die dazu bestimmt sind, von Kindern unter drei Jahren in den Mund geneommen zu werden, und aus Weich-PVC bestehen, das einen oder mehrere der Stoffe Diisononylphthalat(DINP); Di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), Diisodecylphthalat (DIDP), Di-noctylphthalat(DNOP) oder Benzylbutylphthalat(BBP) enhält.
	Bayer Recommendations for Mesamoll/Mesamoll II (Alkyl(C10-C21)sulphonic acid esters with phenol).
	Synoptic Document (updated 06 April 2001): Uref-N 34230 ( alkyl(C8-C22)sulphonic acids og og 34240 (alkyl(C10-C20)sulphonic acid,Esters with phenols.
	Japan Hygieineic PVC association, March 19 Th. 2001: bekræftelse af optagelse på Japans positivliste for additiver til "PVC for Food Contact Applications".

Endvidere har Teknologisk Institut aflagt besøg hos Bayer AG i Dormagen den 7. maj 2001 for at diskutere detaljer om blødgøreren med producenten. Bayer har endvidere udleveret IUCLID data set for Mesamoll (CAS No. 91082-17-06/ EINICS No. 293-728-5) til Teknologisk Institut på møde oktober 2001. Dokumentet indeholder oplysninger om øcotoksicitet og toksicitet med referencer.

Referencer med særlig relation til miljø- og sundhedsvurderingen

IUCLID (1995): IUCLID Data sheet. on 91082-17-6, Sulfonic acids, C10-21 alkane, Ph esters. ECB- existing chemicals. European Chemicals Bureau, Ispra, Italien. samt opdated udgave fra Bayer AG.

Plastizisers (2000): Mesamoll 3.1 Plastizisers. Polymer additives, Brochure SP-PMA 8001e. Edition 2000-10. Bayer AG (www.experts4adddtives.com)

Safety data Sheet. Mesamoll II., Safety data sheet nr. 681389/07, Sept 14, 1999. Bayer AG.

SCF (2001): Synoptic document, updated 06 April 2001. Compilation of the evaluations of the Scientific Committee for Food on certain monomers and additives used in the manufacture of plastics materials intended to come into contact with foodstuffs. Report from the Scientific Committee for Food

TIB (1999): Mesamoll II. Polymer Additives. Technical Information SP-PMA-3005e/02/12.99. Bayer AG.

TIB (2001): Mesamoll II. Polymer Additives. Technical Information 02/11.01. Bayer AG.

TIB (2002): Mesamoll. Polymer Additives. Technical Information 03/01.02. Bayer AG.

Øvrigt vurderingsgrundlag

Prøvningsrapport nummer 5907 og 5907-1 fra Teknologisk Institut vedrørende migration fra Mesamoll II blødgjort PVC dug til drikkevand sammenlignet med migration fra phthalatblødgjort PVC dug målt som TOC

Concise Encyclopedia of Polymer Science and Engineering, Wiley : Plasticizers side 734744.

Taschenbuch der Kunststoff - additive. 3.udgave, Hanser Verlag, side 340 - 442

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |