Substitution af phthalatblødgjort PVC-vandmadras hos Akva Waterbeds ForordProjektet "Substitution af phthalatblødgjort PVC" er udført på baggrund af et tæt samarbejde mellem Akva Waterbeds og Teknologisk Institut samt leverandøren af PVC-dugen Alkor Draka og fremstilleren af den phthalatfrie blødgører, Bayer. Baggrunden for projektet er Akva Waterbeds' ønske om at erstatte phthalatblødgjorte PVC-vandmadrasser med et mere miljøvenligt produkt. Projektet blev gennemført fra 1. juli 2000 til 31. oktober 2001. Projektet har været opdelt i fire faser:
Til projektet har været knyttet en følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formandskab), Akva Waterbeds, Teknologisk Institut og Plastindustrien i Danmark. Dog bør det bemærkes at repræsentanter fra Plastindustrien i Danmark ikke har været i stand til at deltage i de afholdte følgegruppemøder. Nærværende rapport beskriver i kortfattet form hovedresultaterne af projektet.
|