| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Redegørelse om jordforurening 2001
Lov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig er den gamle lov
om affaldsdepoter ophævet. Hermed er der indført ændrede forudsætninger for amternes
arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere
sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, skal
amterne nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket.
Diffus jordforurening fra skorstene, biludstødning og opfyld m.m. er kommet med i den
nye lov, dvs. alle jordforureninger skal med i den offentlige indsats, uanset hvordan
de er sket. Dog er forurening som skyldes jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og
pesticider m.v., ikke omfattet af loven.
Det fremgår af jordforureningsloven, at den offentlige undersøgelses- og
oprydningsindsats skal koncentreres de steder, hvor forureningen kan have skadelig
virkning på grundvand til drikkevandsforsyning eller skadelig virkning på mennesker i
boligområder, børneinstitutioner eller offentlig legeplads. Oprydning udenfor disse
områder kan komme på tale, hvis særlige forhold taler herfor.
Amterne skal også kortlægge uden for disse højt prioriterede arealer. Her skal
kortlægningen danne grundlag for regulering af jordflytninger og regulering af ændret
arealanvendelse.
Terminologien er ændret, idet betegnelsen "affaldsdepoter" nu ikke længere
anvendes som betegnelse for jordforurening. I stedet anvendes nu betegnelsen
"forurenede arealer". Ligeledes er begrebet "registrering af
affaldsdepoter" erstattet af "kortlægning af forurenede arealer".
Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2, i det
følgende betegnet V1 og V2. Arealer kan kortlægges på V1, hvis der er kendskab til
aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på V2
forudsætter dokumentation for forurening. Uden for ovennævnte prioriterede arealer er
det tilstrækkeligt, at amterne kortlægger på V1, mens de inden for indsatsområderne
skal føre kortlægningen frem til V2.
Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001.
Med lov om forurenet jord er der indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af
villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000.
Som noget nyt indeholder lov om forurenet jord endvidere bestemmelser om, at
myndighederne kan påbyde forurenere at rydde op, uanset om myndighederne kan påvise, at
forureneren har udvist ansvarspådragende adfærd. Dog er forureninger fra brand,
hærværk og naturkatastrofer undtaget. Det fulde ansvar for oprydning er trådt i kraft
den 1. januar 2001.
Lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende
bekendtgørelser:
 | Bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og
virksomhed. |
 | Bekendtgørelse nr. 1066 af 17. december 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser
efter lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen. |
 | Bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om behandling af sager efter kapitel 4 om
værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord. |
 | Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering af
forurening fra visse olietanke. |
 | Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og
jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal
("anmeldebekendtgørelsen"). |
 | Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder ("genanvendelsesbekendtgørelsen"). |
 | Bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000 om forudgående offentlighed ved
amtsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatsen på
jordforureningsområdet. |
 | Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov om
forurenet jord. |
følgende cirkulærer:
 | Cirkulære af 19. oktober 2000 om indberetninger for 2000 og 2001 om jordforureninger. |
 | Cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger
om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort. |
følgende vejledninger:
 | Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: "Rådgivning af beboere i lettere
forurenede områder". |
 | Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: "Kortlægning af forurenede arealer". |
og følgende orienteringer:
 | Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: "Evaluering af værditabsordningen
samlet vurdering". |
 | Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: "Påbud i jordforureningssager". |
Og følgende pjecer:
 | "Hjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen". |
 | "Få din olietank miljøtjekket" |
En vejledning om flytning og genanvendelse af jord og en branchevejledning om
renserigrunde er under udarbejdelse. Vejledningen planlægges sendt i foråret høring i
2003.
Ud over den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også
på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, bl.a. i
medfør af miljøbeskyttelsesloven. Nedenfor er nævnt områder, hvor der har været
særlige initiativer i 2001.
Da man havde konstateret en generel, stor belastning med perchlorethylen (PCE) i
naborum (beboelser) til idriftværende renserier, gennemførte Miljøstyrelsen i 2001
følgende projekter:
 | Undersøgelse af mulighederne for nedbringelse af PCE-bidraget til naborum (beboelse). |
 | Undersøgelse af baggrundsniveauer af PCE i boliger og emissioner af PCE fra renset
tøj. |
Følgende projekter blev desuden igangsat:
 | Undersøgelse af "sink-effekten", som er den mekanisme, der gør, at en del af
den luftformige forurening opsuges i bygningsdele og efterfølgende afgives i langsomt
tempo. |
 | Miljø- og sikkerhedsmæssig vurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen. |
 | Udvikling af sporgasmetode til måling af luftformig transport mellem renseri og
naborum. |
Formålet med disse projekter har været at skabe grundlag for udarbejdelse af en
bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. Det planlægges, at denne
bekendtgørelse, ud over krav til begrænsning af luftformige emissioner, også skal
indeholde krav, som forebygger fremtidig jord- og grundvandsforurening. Resultaterne af de
nævnte projekter kan i stor udstrækning også anvendes ved håndteringen af
indeklimaproblemer med PCE, som stammer fra jord- og grundvandsforureninger. Sådanne
forureninger findes hyppigt ved såvel nedlagte som idriftværende renserier.
For at imødegå problemer med forurening af jord og grundvand med olieprodukter
fra benzinstationernes tankanlæg, herunder forurening med Methyl-tert-Butylethylen
(MTBE), er der igangsat en række initiativer. MTBE tilsættes til benzin for at hæve
oktantallet, bl.a. som følge af, at bly er fjernet fra benzinen.
For at få overblik over omfanget af forurening af grundvandet med MTBE har
Miljøstyrelsen i september 2001, i regi af Vandpanelet,. etableret en status for fund af
stoffet. Status var, at der for de almene vandværker (vandværker som forsyner mindst 10
ejendomme) pr. september 2001 var fund i omkring 6 % af de undersøgte vandværksboringer.
Vandpanelet består af repræsentanter for de største vandforsyninger i Danmark, Danske
Vandværkers Forening, Danmarks Private Vandværker, Embedslægeinstitutionen for
Københavns Amt, GEUS og Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har drøftet problemet med den danske oliebranche, idet styrelsen
mener, at anvendelsen af MTBE i benzin er en trussel mod drikkevandsforsyningen. Dette
skyldes, at stoffet er mobilt i jord og grundvand og selv i lave koncentrationer kan gøre
vand udrikkeligt på grund af luft og smag.
Drøftelserne har ført til, at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000
offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE. Planen indeholder følgende initiativer:
- Senest fra den 1. oktober 2001 skal 92 og 95 oktanbenzin ikke være tilsat MTBE.
- Salget af 98 oktan benzin (med MBTE) bliver fra den 1. maj 2001 begrænset til mindre
end 10 % af det hidtidige.
Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelse af MTBE fra 92 og 95 oktan
benzin, indtil videre kun til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens
aromatindhold, jf. EU´s brændstofsdirektiv, måske igen kan nødvendiggøre tilsætning
af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe. Der er dog blandt EUs
miljøministre opnået enighed om, at det enkelte medlemsland kan gribe ind med
midlertidige foranstaltninger over for anvendelsen af MTBE, såfremt der opstår alvorlig
forurening af grundvandet med MTBE.
Hvad angår antal salgssteder for 98 oktan benzin, er dette blevet begrænset til 124.
Salget foregår primært fra benzinstationer med høj teknisk standard og dermed relativ
høj sikkerhed mod udslip af benzin til jord og grundvand. Hovedparten af disse stationer
er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Formålet er at
begrænse antallet af mulige forureningskilder. Salget af 98 oktan benzin med MTBE er da
også faldet fra et niveau på ca. 20 % i 2000 til 2,5 % i 2001. Faldet er sket jævnt i
løbet af året, og i december måned 2001 udgjorde salget kun knapt 2 %.
På baggrund af nye undersøgelser vedrørende MTBEs smag og lugt i
drikkevand er den hidtidige administrative grænseværdi på 30 mikrogram pr. liter
reduceret til 5 mikrogram pr. liter, idet der dog bør tilstræbes under 2 mikrogram pr.
liter.
Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og
grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg er trådt i kraft den. 1. juli 2001.
Bekendtgørelsen skal reducere risikoen for udslip af olieprodukter. Bekendtgørelsen
stiller skærpede krav til etablering af nye benzinstationer og til eksisterende
stationer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
| |