|
Redegørelse om jordforurening 2001 1 Indledning1.1 JordforureningslovenLov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig er den gamle lov om affaldsdepoter ophævet. Hermed er der indført ændrede forudsætninger for amternes arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, skal amterne nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket. Diffus jordforurening fra skorstene, biludstødning og opfyld m.m. er kommet med i den nye lov, dvs. alle jordforureninger skal med i den offentlige indsats, uanset hvordan de er sket. Dog er forurening som skyldes jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v., ikke omfattet af loven. Det fremgår af jordforureningsloven, at den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats skal koncentreres de steder, hvor forureningen kan have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning eller skadelig virkning på mennesker i boligområder, børneinstitutioner eller offentlig legeplads. Oprydning udenfor disse områder kan komme på tale, hvis særlige forhold taler herfor. Amterne skal også kortlægge uden for disse højt prioriterede arealer. Her skal kortlægningen danne grundlag for regulering af jordflytninger og regulering af ændret arealanvendelse. Terminologien er ændret, idet betegnelsen "affaldsdepoter" nu ikke længere anvendes som betegnelse for jordforurening. I stedet anvendes nu betegnelsen "forurenede arealer". Ligeledes er begrebet "registrering af affaldsdepoter" erstattet af "kortlægning af forurenede arealer". Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2, i det følgende betegnet V1 og V2. Arealer kan kortlægges på V1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på V2 forudsætter dokumentation for forurening. Uden for ovennævnte prioriterede arealer er det tilstrækkeligt, at amterne kortlægger på V1, mens de inden for indsatsområderne skal føre kortlægningen frem til V2. Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001. Med lov om forurenet jord er der indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000. Som noget nyt indeholder lov om forurenet jord endvidere bestemmelser om, at myndighederne kan påbyde forurenere at rydde op, uanset om myndighederne kan påvise, at forureneren har udvist ansvarspådragende adfærd. Dog er forureninger fra brand, hærværk og naturkatastrofer undtaget. Det fulde ansvar for oprydning er trådt i kraft den 1. januar 2001. 1.1.1 Opfølgning på jordforureningslovenLov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende bekendtgørelser:
følgende cirkulærer:
følgende vejledninger:
og følgende orienteringer:
Og følgende pjecer:
En vejledning om flytning og genanvendelse af jord og en branchevejledning om renserigrunde er under udarbejdelse. Vejledningen planlægges sendt i foråret høring i 2003. 1.2 Særlige initiativer til beskyttelse af jord og grundvandUd over den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, bl.a. i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Nedenfor er nævnt områder, hvor der har været særlige initiativer i 2001. 1.2.1 RenserierDa man havde konstateret en generel, stor belastning med perchlorethylen (PCE) i naborum (beboelser) til idriftværende renserier, gennemførte Miljøstyrelsen i 2001 følgende projekter:
Følgende projekter blev desuden igangsat:
Formålet med disse projekter har været at skabe grundlag for udarbejdelse af en bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. Det planlægges, at denne bekendtgørelse, ud over krav til begrænsning af luftformige emissioner, også skal indeholde krav, som forebygger fremtidig jord- og grundvandsforurening. Resultaterne af de nævnte projekter kan i stor udstrækning også anvendes ved håndteringen af indeklimaproblemer med PCE, som stammer fra jord- og grundvandsforureninger. Sådanne forureninger findes hyppigt ved såvel nedlagte som idriftværende renserier. 1.2.2 Benzinstationer og MTBEFor at imødegå problemer med forurening af jord og grundvand med olieprodukter fra benzinstationernes tankanlæg, herunder forurening med Methyl-tert-Butylethylen (MTBE), er der igangsat en række initiativer. MTBE tilsættes til benzin for at hæve oktantallet, bl.a. som følge af, at bly er fjernet fra benzinen. For at få overblik over omfanget af forurening af grundvandet med MTBE har Miljøstyrelsen i september 2001, i regi af Vandpanelet,. etableret en status for fund af stoffet. Status var, at der for de almene vandværker (vandværker som forsyner mindst 10 ejendomme) pr. september 2001 var fund i omkring 6 % af de undersøgte vandværksboringer. Vandpanelet består af repræsentanter for de største vandforsyninger i Danmark, Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private Vandværker, Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt, GEUS og Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har drøftet problemet med den danske oliebranche, idet styrelsen mener, at anvendelsen af MTBE i benzin er en trussel mod drikkevandsforsyningen. Dette skyldes, at stoffet er mobilt i jord og grundvand og selv i lave koncentrationer kan gøre vand udrikkeligt på grund af luft og smag. 1.2.3 Udfasningsplan fra Oliebranchens FællesrepræsentationDrøftelserne har ført til, at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000 offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE. Planen indeholder følgende initiativer:
Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelse af MTBE fra 92 og 95 oktan benzin, indtil videre kun til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens aromatindhold, jf. EU´s brændstofsdirektiv, måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe. Der er dog blandt EU’s miljøministre opnået enighed om, at det enkelte medlemsland kan gribe ind med midlertidige foranstaltninger over for anvendelsen af MTBE, såfremt der opstår alvorlig forurening af grundvandet med MTBE. Hvad angår antal salgssteder for 98 oktan benzin, er dette blevet begrænset til 124. Salget foregår primært fra benzinstationer med høj teknisk standard og dermed relativ høj sikkerhed mod udslip af benzin til jord og grundvand. Hovedparten af disse stationer er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Formålet er at begrænse antallet af mulige forureningskilder. Salget af 98 oktan benzin med MTBE er da også faldet fra et niveau på ca. 20 % i 2000 til 2,5 % i 2001. Faldet er sket jævnt i løbet af året, og i december måned 2001 udgjorde salget kun knapt 2 %. 1.2.4 Ny grænseværdi for MTBE i drikkevandPå baggrund af nye undersøgelser vedrørende MTBE’s smag og lugt i drikkevand er den hidtidige administrative grænseværdi på 30 mikrogram pr. liter reduceret til 5 mikrogram pr. liter, idet der dog bør tilstræbes under 2 mikrogram pr. liter. 1.2.5 Ny bekendtgørelse om benzinstationerBekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg er trådt i kraft den. 1. juli 2001. Bekendtgørelsen skal reducere risikoen for udslip af olieprodukter. Bekendtgørelsen stiller skærpede krav til etablering af nye benzinstationer og til eksisterende stationer.
|
