| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Redegørelse om jordforurening 2001
Lovens regler om jordflytning består af
 | en generel pligt for jordflyttere til at sikre sig at jord, der flyttes, ikke giver
anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt
(§ 50, stk. 1) |
 | anmeldepligt og en følgeseddelordning for jordflytning (§ 50, stk. 2-6)2 |
 | hjemmel til at fastsætte regler om genanvendelse af jord (§ 51)3 |
 | forbud mod fyldjord i råstofgrave (§ 52) |
De 3 førstnævnte bestemmelser blev indført med lov om forurenet jord den 1. januar
2000. Forbudet mod fyldjord i råstofgrave var trådt i kraft den 1. januar 1998 som en
ændring af lov om miljøbeskyttelse, og blev overført til lov om forurenet jord den 1.
januar 2000.
Det må antages at de nye regler, efterhånden som de bliver indkørt af myndigheder,
bygherrer og entreprenører, på forskellige måder griber ind i den sædvanlige praksis
for jordarbejde og kontrol.
Anmeldepligten for flytning af jord får gradvist større betydning, efterhånden som
flere arealer kortlægges. For arealer, som anvendes som offentlig vej, har anmeldepligten
dog haft virkning lige fra lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2000.
Amter og kommuner indberetter til Miljøstyrelsen, hvilke forurenede jordmængder der
er renset eller opgravet som led i oprydning på kortlagte lokaliteter eller på
lokaliteter, hvor der er ryddet op for at undgå kortlægning. Indberetningerne om
jordmængder er ikke direkte relateret til anmeldelserne (afsnit 11.1). Der sker således
ikke indberetning om jord forurenet såvel som uforurenet - , som flyttes med andre
formål end oprydning, typisk som overskudsjord i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder og vedligeholdelse af veje.
Det er derfor ikke muligt, at præsentere et samlet billede over, hvor store
jordmængder der er anmeldt og flyttet i 2001.
Amter og kommuners oplysninger om jord, som flyttes i forbindelse med oprydning,
indberettes primært som en del af edb-indberetningen. I 2001 har der også været
supplerende oplysninger i nogle af de skriftlige indberetninger. Desuden er der indhentet
oplysninger om de samlede jordmængder der opgraves og/eller renses i forbindelse med
afværgeprojekter, der er gennemført under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og
forsikringsordningen for villaolietanke.
De samlede jordmængder, der er håndteret i forbindelse med oprydningsprojekter, er
estimeret til 1.168.000 tons (tabel 11.1). Dette er meget højere end de foregående år,
hvor de samlede jordmængder i forbindelse med afværgeprojekter blev opgjort til 612.000
tons (1999) og 544.000 tons (2000). Den kraftige stigning skyldes formentlig en
kombination af to forhold. Dels at der særligt i Københavns-området har været en meget
stor bygge- og anlægsaktivitet, dels at der i år fra Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommuner er indberettet jordmængder, som går ud over de oplysninger, der
er knyttet til oprydningsprojekter. Københavns Kommune har oplyst, at der i Københavns
Kommune i 2001 er registreret jordmængder på i alt 1.142.200 tons. Denne mængde
fratrukket den mængde, der er elektronisk indberettet fra Københavns Kommune (793.383)
svarer til 349.000 tons. Det må antages, at disse 349.000 tons ikke er knyttet til
egentlige oprydningsprojekter. Desuden har Frederiksberg Kommune oplyst, at 20.000 tons
jord genereret i forbindelse med metroprojektet ikke er elektronisk indberettet.
Tabel 11.1.
Jordmængder der er deponeret og renset i 2001
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning, OMs beretning 2001
|
Tons jord |
Offentligt finansierede projekter |
42.000 |
Privat finansierede projekter |
1.000.000 |
Oliebranchens Miljøpulje |
103.000 |
Forsikringsordningen for villaolietanke |
23.000 |
I alt oprydningsprojekter |
1.168.000 |
Supplerende jordmængder fra
Kbh./Frederiksberg Kommuner |
369.000 |
I alt oprydningsprojekter + supplerende
jordmængder i Kbh/Frederiksberg Kommuner. |
1.537.000 |
Da indberetningerne ikke giver et samlet overblik over jordflytninger og jordhåndtering i
Danmark, men primært et billede af de jordmængder der håndteres i forbindelse med
oprydningsprojekter, har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, som har til formål at:
 | tilvejebringe et kvantitativt overblik over jordflytninger og jordhåndtering i Danmark |
 | opgøre omkostninger ved de enkelte jordhåndteringsformer |
 | vurdere samfundsmæssige konsekvenser på længere sigt |
Projektet ventes afsluttet i begyndelsen af 2003.
De jordmængder, der generes ved offentligt finansierede projekter udgør mindre
end 4% af de jordmængder, der er genereret i forbindelse med oprydningsprojekter.
Ligesom de totale jordmængder varierer meget over årene 1999, 2000 og 2001, varierer
de samlede jordmængder, der er håndteret ved offentligt finansierede
oprydningsprojekter. Estimatet for 2001 er baseret på oplysninger fra den elektroniske
indberetning om, at der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 71 af de
90 elektronisk indberettede lokaliteter i 2001, hvor oprydningen blev finansieret af
amterne (79 lokaliteter) eller af værditabsordningen (11 lokaliteter). Der er indberettet
data om deponerede og rensede jordmængder for 66 af de 79 lokaliteter, svarende til i alt
35.290 tons jord. Jordmængderne varierer fra 2 tons til 3.041 tons med et gennemsnit på
ca. 535 tons. Som det fremgår af afsnit 3, har der været offentligt finansieret
oprydning på yderligere 8 lokaliteter, som ikke er indberettet elektronisk. Med
udgangspunkt i en gennemsnitlig jordmængde på 535 tons er det beregnet, at der mindst er
sket bortgravning/rensning af yderligere ca. 6.000 tons jord, svarende til at der minimum
er bortgravet/renset 42.000 tons jord ved offentligt finansierede oprydninger i 2001.
2/3 af de indberettede jordmængder blev deponeret direkte på specialdepot, mens 1/3
blev renset, størstedelen på jordrensningsanlæg. Der foreligger ikke oplysninger om,
hvad jorden er anvendt til, efter den er kommet ud fra jordrensningsanlæggene.
Langt den største del af den jord, der håndteres i forbindelse med
oprydningsprojekter, håndteres i forbindelse med privat finansierede oprydningsprojekter.
Estimatet for 2001 er baseret på elektronisk indberetning om bortgravning og/eller
rensning af jord på i alt 355 lokaliteter i forbindelse med privat finansierede
oprydninger i 2001, når oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje eller under
forsikringsordningen for villaolietanke undtages. Der er imidlertid kun indberettet data
om deponerede og rensede jordmængder for 335 af disse lokaliteter.
Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 28.700 tons pr. lokalitet.
Gennemsnittet dækker over store variationer. Hvis lokaliteter, hvor jordmængderne
overstiger 5.000 tons, ikke medtages i gennemsnitsberegningerne, er den gennemsnitlige
deponerede/rensede jordmængde for de resterende 326 lokaliteter 600 tons.
Når det antages, at der er er en forsinket indberetning på i størrelsesordenen 15%,
vil det samlede antal lokaliteter med deponerede/rensede jordmængder være ca. 440. Det
antages desuden, at jordmængden for de "forsinket indberettede" og
jordmængderne fra de lokaliteter, der ikke er indberettet, svarer til gennemsnittet på
600 tons. De samlede jordmængder, som renses/deponeres i forbindelse med privat
finansierede projekter, kan på baggrund af ovenstående antagelser estimeres til ca.
1.000.000 tons.
Ca. 85% af jorden blev deponeret uden forudgående rensning, mens ca. 15% blev renset.
Det er oplyst, at ca. 1/3 af de rensede jordmængder efterfølgende blev deponeret på
specialdepot eller kontrolleret losseplads. Der er ingen oplysninger om, hvad der skete
med de sidste 2/3 af den rensede jordmængde efter rensning.
2 |
Anmeldepligten er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr.
675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af jord og jord fra forureningskortlagte
arealer og offentligt vejareal (anmeldebekendtgørelsen)
|
3 |
Hjemmelen er udnyttet med bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni
2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder
(genanvendelsesbekendtgørelsen) |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |