| Forside | | Indhold | | Forrige |
Håndbog til hjælp ved sortering af imprægneret træ
Imprægnering af træ har foregået siden starten af forrige århundrede for at styrke
træets holdbarhed ved at modvirke råd og svamp.Træ kan være imprægneret industrielt
f.eks. tryk- og vakuumimprægnering og ved håndværksmæssig overfladebehandling f.eks.
dypning, strygning og sprøjtning.
I starten brugte man tjærestof (kreosotolie) som imprægneringsmiddel. I 1960'erne
steg produktionen af imprægneret træ voldsomt, og samtidig begyndte man at imprægnere
med forskellige metaller.
Kreosotimprægneret træ kan afbrændes uden miljøfare, men kun hvis træet er neddelt
og kun i offentlige affaldsforbrændingsanlæg godkendt hertil. Afbrænding af alt andet
imprægneret træ er farligt for miljøet. Metalforbindelserne kan ikke nedbrydes i
forbrændingsprocessen og ender i askeresten eller røggassen.
Særskilt håndtering
Miljøstyrelsen anbefaler, at genbrugsstationer og nedrivnings/byggepladser løbende
undersøger muligheden for at kunne anvise imprægneret træ til anden behandling end
deponering.
Der er en forventning om, at imprægneret træaffald inden for et par år kan
behandles.Ved behandling udnyttes energien i træet og samtidig minimeres de mængder, som
skal deponeres. Endvidere vil de miljøfarlige metaller i træet kunne udvindes og
genanvendes.
Mere information
Mere information om imprægneret træ, håndtering af dette samt status for metoder til
sortering og behandling findes i Arbejdsrapport nr. 38/2002: Håndtering af imprægneret
træaffald, på miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |