Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

Bilag A: Affaldsanalyser

Bilaget beskriver fremgangsmåden fra indsamling af stikprøver til sortering, analyse og registrering af affaldet. Desuden gennemgås usikkerhed og fejlkilder i forbindelse med sortering af affald. Endelig redegøres der for databehandling og -kontrol.

1.1 Sortering af affald

I samarbejde med kommunerne blev der lagt en plan for indsamling af stikprøver med dagrenovation. Indsamlingen blev gennemført i perioden ultimo august til primo december 2001.

Det indsamlede affald blev kørt til sorteringspladsen. Her forestod ansatte fra Econet den efterfølgende manuelle sortering af affaldet. Affaldssorteringen blev ledet af en sorteringsleder, der var ansvarlig for, at sorteringen blev korrekt gennemført. Sorteringslederen var altid én af tre fastansatte medarbejdere fra Econet. Sorteringspersonalet bestod dels af fast og dels af løst ansatte medarbejdere.

1.1.1 Indsamling af stikprøver

Sammen med hver kommune/affaldsselskab blev der udvalgt op til 6 områder a ca. 50 husstande – jf. rapportens afsnit 2.1.2.

Kommunen udarbejdede herefter lister med navn, adresse og husstandsstørrelse for husstande i de udvalgte områder. Navn og adresse blev anvendt i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer. Adresse og husstandsstørrelse blev anvendt til identifikation af det indsamlede affald.

Med renovatøren aftaltes procedurer for indsamling af dagrenovation i de respektive områder. Eftersom der var forskel på indsamlingsrutinerne i de forskellige kommuner, så var det nødvendigt at tilpasse procedurer for indsamling af stikprøver til de lokale forhold.

På indsamlingsdagen (altid samme ugedag, som der normalt blev indsamlet dagrenovation fra husstanden) blev sække fra stikprøveområdet indsamlet og lukket med tape eller spændebånd, hvorefter sækkene blev påført en mærkat med adressen.

Sækkene blev samlet i en ikke-komprimerende vogn og kørt til den centrale sorteringsplads på Amagerforbrænding, København. Den indsamlede stikprøve fra Frederikshavn blev dog kørt til en hal i tilknytning til affaldsselskabet AVØ.

Det indsamlede affald blev aflæsset på sorteringsstedet og tildækket med presenning, så afdampning fra sækkene kunne begrænses.

1.1.2 Vejning og registrering

Sækkene blev vejet enkeltvis. Vægt inkl. sæk noteredes sammen med et skøn over det samlede volumen. Registreringen skete på et særskilt skema med fortrykt adresse. På skemaet noteredes endvidere dato samt sorteringslederens initialer. I forbindelse med indvejning af de fulde affaldssække blev hver tiende sæk udvalgt til ”finsortering” – se Bilag A afsnit 1.1.4.

Efter at affaldet var sorteret i de respektive fraktioner, blev hver fraktion vejet, og resultatet blev registreret på tidligere nævnte skema, hvor også vægt af sæk med indhold blev noteret.

Den fyldte affaldssæk og meget tunge og/eller voluminøse udsorterede fraktioner blev vejet på en gulvvægt med en deling på 50 gram. De udsorterede fraktioner blev så vidt muligt vejet på en bordvægt med en deling – afhængig af fraktionens vægt – mellem 0,5 gram og 2,5 gram.

Sorteringslederen forestod alle vejninger og registreringer.

1.1.3 Sortering

Indholdet fra hver indvejet affaldssæk blev sorteret i 19 fraktioner. De 19 fraktioner, som affaldet blev sorteret i, gengives i bilag B. Herudover er den tomme affaldssæk vejet og registreret. Hver fraktion blev opsamlet i en særskilt plastpose, og når hele sækkens indhold var sorteret, blev alle fraktioner samlet sammen og bragt til vejebordet, hvor sorteringslederen vejede og registrerede de respektive fraktioner – jf. afsnit 1.1.2.

1.1.3.1 Instruktion af sorteringspersonale

Sorteringslederen havde ansvar for instruktion og oplæring af sorteringspersonale. Sorteringslederen anvendte en skriftlig udarbejdet checkliste, der blev fulgt ved instruktion af alle nye medarbejdere.

Alt personale, som deltog i sortering af dagrenovation, gennemgik en individuel instruktion og oplæring, der som minimum omfattede:

1. Generel gennemgang af arbejdsforhold og arbejdspladsens indretning
2. Brug af sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler
3. Instruktion og oplæring i sortering af affald
4. Arbejdsrutiner og arbejdets tilrettelæggelse.

Med henblik på at opnå en ensartet sortering af affaldet var det især punkt 3 i ovenstående, der var relevant. Følgende procedurer blev fulgt omkring instruktion og oplæring i sortering af affald:

Gennemgang af sorteringskriterier. Skriftligt udarbejdede sorteringsvejledninger og –lister blev gennemgået.
Ny medarbejder fulgte, hvorledes en erfaren kollega tilrettelagde og gennemførte sorteringen.
Ny medarbejder gennemførte første sortering under supervision af erfaren kollega.
Ny medarbejder tilknyttedes første dag den erfarne medarbejder.
Sorteringslederen kommenterede og korrigerede medarbejdernes sortering på baggrund af en visuel kontrol.
Sorteringslederen havde det fulde ansvar for, at sorteringskriterierne blev fulgt.

1.1.3.2 Brug af sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler

Dagrenovation indeholder biologisk aktivt materiale. Det er i særlig grad vigtigt at beskytte sig mod bakterier og endotoxiner. Blandt de personlige værnemidler, der blev anvendet, var derfor et batteridrevet, luftforsynet åndedrætsværn. Med dette udstyr kunne man blandt andet arbejde uden at mærke generende lugt fra affaldet.

1.1.4 Finsortering

Sortering i de 19 fraktioner var ikke altid tilstrækkelig detaljeret. Derfor blev 15 af de 19 fraktioner sorteret yderligere i et antal delfraktioner, hvorved det blev muligt at give et mere nuanceret billede af sammensætningen af dagrenovationen.

I gennemsnit blev hver tiende sæk udvalgt til ”finsortering”. Hver af de 15 fraktioner var uafhængig af husstandsstørrelse sorteret i delfraktioner. Finsortering kunne således ikke føres tilbage til en given affaldskilde. Det var derfor heller ikke muligt at anføre, hvilken usikkerhed der knyttede sig til resultatet af finsortering.

Resultatet af finsorteringen blev for hver fraktion anført som en relativ fordeling (procent) på delfraktioner. Resultatet af finsorteringen fremgår af bilag B. Fordelingen er anført for såvel enfamilieboliger som for etageboliger.

Fraktionerne: ikke forarbejdet vegetabilsk affald, andet vegetabilsk madaffald, animalsk madaffald og aftørringspapir blev ikke sorteret i delfraktioner.

1.1.4.1 Udtagning af prøver til analyse

I samarbejde med DTU, Miljø og Ressourcer, blev der udtaget prøver af det sorterede affald. Stikprøverne blev udtaget fra dagrenovation dækkende 98 husstande i Københavns Kommune.

Ved udtagelsen af stikprøver anvendtes følgende fremgangsmåde: Fra de 4 fraktioner, der ikke blev finsorteret (jf. afsnit 1.1.2), blev affaldet blandet sammen og neddelt. Herfra udtoges en stikprøve, der efterfølgende igen blev neddelt og homogeniseret. En stikprøve heraf blev udtaget til efterfølgende analyser. Fra de 15 fraktioner, der blev finsorteret, anvendtes ovennævnte fremgangsmåde for udvalgte delfraktioner.

Stikprøverne blev forseglet i plastposer og frosset ned, inden der blev gennemført analyser af tørstofindhold, metaller mv.

I nærværende projekt var de fysisk/kemiske analyser alene begrænset til en bestemmelse af tørstofindholdet i fraktionerne. Bestemmelse af tørstofindhold anvendtes til at vurdere fugtvandringen mellem fraktionerne.

Resultaterne af de fysisk/kemiske analyser fra affaldet vil blive offentliggjort sammen med DTU, Miljø og Ressourcer, der finansierede analyserne.

1.2 Analyse af data

Analyse af data fra affaldssorteringen dækkede dels datakontrol og dels statistisk analyse af data.

1.2.1 Datakontrol

Det sorterede affald skal af hygiejniske grunde hurtigst muligt bortskaffes. Når først de sorterede fraktioner var indvejet og registreret, var der således meget begrænsede muligheder for at kontrollere rigtigheden af data. I projektet blev der anvendt nedenstående procedurer til kontrol og accept af data:

Affaldssække, hvor identifikationen var bortkommet eller beskadiget, blev kasseret.
Sorteringslederen skønnede, om summen af fraktionernes vægt svarede til vægten for den fyldte affaldssæk. Hvis ikke skulle fraktionerne vejes igen.
Indtastningen af data kontrolleredes for fejl.
Datasæt, hvor afvigelsen mellem summen af fraktionerne og vægten af den fyldte sæk var for stor, blev kasseret.

Indvejning og registrering foregik manuelt og ud over måleusikkerhed var der flere muligheder for at registrere data forkert. I nedenstående beskrives kriterierne for at kassere datasæt, hvor vægten af den fulde affaldssæk afveg for meget fra vægten af summen af fraktionerne.

1.2.1.1 Usikkerhed og fejl ved dataregistrering

Inden videre analyse blev der kontrolleret for grove fejl under indvejning/-registrering ved sammenligning af vægten af den fulde affaldssæk og vægten af summen af fraktionerne. Datasæt, hvor summen af fraktionerne afveg med mere end 5 procent fra den fulde affaldssæk, blev kasseret. Dette kriterium anvendtes kun i de tilfælde, hvor affaldssækkens totalvægt var over 2 kg.

Benyttedes alene en relativ afvigelse som kriterium for fravalg af datasæt, ville relativt mange af de lette sække blive valgt fra. For de lette sække blev måleusikkerheden let større end de ovenfor anførte 5 procent. Sække med en totalvægt på 2 kg eller derunder blev derfor vurderet ud fra en maksimal absolut afvigelse på 100 gram. Datasæt, hvor summen af fraktionerne afveg med mere end 100 g fra den fulde affaldssæk, blev valgt fra. Dette kriterium blev kun anvendt i de tilfælde, hvor affaldssækkens totalvægt var under 2 kg.

1.2.2 Statistiske analyser

Fra tidligere undersøgelser vides, at husstandsstørrelse og boligtype er de vigtigste parametre, når mængde og sammensætning af dagrenovation skal bestemmes, /1, 2, 3/. Derfor indgik husstandsstørrelse og boligtype som de primære parametre i databehandlingen.

Den samlede mængde affald og mængden af affald i de enkelte fraktioner udviste en højreskæv normalfordeling. Af den centrale grænseværdisætning følger, at middelværdien for en tilfældig stikprøve fra en ikke normalfordelt population vil gå imod normalfordeling, når stikprøvens størrelse øges. Det blev derfor i den statistiske behandling valgt at forudsætte normalfordeling.

For enfamilieboliger beregnedes for hver husstandsstørrelse og hver fraktion en middelværdi og et 95 procent konfidensinterval. Data blev forinden korrigeret for afdampning. Den gennemsnitlige fordampning er beregnet til 80 gram pr. sæk, og denne blev fordelt på fraktionerne ikke forarbejdet vegetabilsk affald, andet vegetabilsk affald og animalsk affald. Korrektion for fordampning er beskrevet i rapportens afsnit 5.2. Ovenstående beregninger blev alle udført i Excel regneark.

T-test anvendtes ved sammenligning den gennemsnitlige affaldsmængde for husstande, der havde kompostbeholder, og husstande som ikke havde kompostbeholder, samt den gennemsnitlige affaldsmængde for husstande, som havde svaret på spørgeskemaundersøgelsen, og dem, som ikke svarede. T- test blev udført i Excel regneark. Som opslagsværk anvendtes tabel B.3, appendiks B/ Zar 1996.

ANOVA-test blev anvendt ved sammenligning af den gennemsnitlige affaldsmængde for de enkelte kommuner. ANOVA-test udførtes i StatView.

Ved alle statistiske analyser blev anvendt et 95 procent-signifikansniveau.

I resultatgengivelsen præsenteredes middelværdien som en absolut værdi (kg/husstand/uge), mens 95 procent konfidensinterval er anført som en relativ størrelse (anført som ± x procent, hvor x udtrykte for den relative størrelse af konfidensintervallets øvre/nedre grænse i forhold middelværdien). En anden lige så stor, tilfældig stikprøve ville med 95 procent sandsynlighed have en middelværdi, der ville ligge inden for det beregnede konfidensområde.