Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb5. Erfaringer – cases fra Danmark5.1 Erfaringer fra Svendborg5.1.1 Chrom og nikkel problemer 5.1.2 Chrom problemer 5.1.3 Løsning af chrom problemet 5.1.4 Lignende chrom problemer i Egebjerg Kommune med garveri 5.1.5 Nikkel problemer 5.1.6 Løsning af nikkel problemet 5.1.7 Opsummering på chrom og nikkel problemerne i Svendborg kommune 5.2 Erfaringer fra Esbjerg 5.2.1 Problemer med miljøfremmede stoffer 5.2.2 Vaskerikampagne i Esbjerg 5.2.3 Kampagne i levnedsmiddelbranchen 5.2.4 Kampagne til den almindelige forbruger 5.2.5 Udvikling af NPE og LAS 5.2.6 Opsummering på problemer med miljøfremmede stoffer i Esbjerg kommune 5.3 Erfaringer fra Roskilde 5.3.1 Problemer med tungmetaller 5.3.2 Problemer med miljøfremmede stoffer 5.3.3 Opsummering på problemer med tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Roskilde Kommune 5.4 Erfaringer fra Ry 5.4.1 Miljøprojekter i Ry 5.4.2 Problemer med miljøfremmede stoffer 5.4.3 Chrom fra industri 5.4.4 Opsummering på problemer med chrom og miljøfremmede stoffer i Ry Kommune 5.5 Erfaringer fra Bov 5.5.1 Problemer med miljøfremmede stoffer 5.5.2 Opsummering problemer med miljøfremmede stoffer i Bov kommune 5.6 Erfaringer fra Stubbekøbing 5.6.1 PAH problemer 5.6.2 Løsning af PAH problemet 5.6.3 Opsummering på PAH problemet i Stubbekøbing Kommune 5.7 Erfaringer fra Tommerup 5.7.1 Problemer med chrom 5.7.2 Opsummering på problemet med chrom i Tommerup Kommune 5.8 Erfaringer fra Maribo og Sakskøbing Kommune 5.8.1 Tungmetalproblemer 5.8.2 Problemer med nikkel 5.8.3 Problemer med chrom 5.8.4 Opsummering på tungmetalproblemet i Maribo og Sakskøbing Kommune 5.9 Erfaringer fra Silkeborg 5.9.1 Problemer med NPE 5.9.2 Opsummering på problemet med NPE Struktur i rapport I kapitel 3 blev de syv tungmetaller, der er opstillet grænseværdier for i Slambekendtgørelsen, gennemgået og analyseret. I kapitel 4 blev de fire miljøfremmede stoffer, der er opstillet afskæringsværdier for i Slambekendtgørelsen, gennemgået og analyseret. I dette kapitel behandles lokaliserede cases, hvor der i en kommune enten har været eller er problemer med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i slammet på det offentlige renseanlæg, hvilket bevirker, at slammet ikke kan og må genanvendes på landbrugsjord. Fremgangsmåde For at lokalisere egnene cases, hvor der enten er eller har været problemer med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer, har følgende kilder været benyttet:
Mere end 30 kommuner er kontaktet Der er blevet kontaktet mere end 30 kommuner, som alle er blevet udvalgt fra ovenstående kilder, hvor der i data har været et fald i et af de behandlede stoffer eller har været et eller flere stoffer med værdier større end grænse- og/eller afskæringsværdierne. Ud fra disse kontaktede kommuner, er der opbygget en case, såfremt det var muligt at fremskaffe data og casen var relevant for projektet. Følgende kommuner med tilhørende renseanlæg er udvalgt og vil blive beskrevet i de følgende underafsnit:
På figur 5.1 er anlæggenes geografiske placering i Danmark vist.
Casene er opbygget således, at der først følger en beskrivelse af kommunen med tilhørende renseanlæg. Dernæst en beskrivelse af problemet så vidt muligt illustreret med figurer og tabeller, der viser data for renseanlægget, data fra de involverede industrier samt data fra eventuelle kildesporinger. I hver case gives der en beskrivelse af løsningen af problemet, såfremt der er fundet en løsning. Afslutningsvis opsummeres de vigtigste iagttagelser i casen, og disse samles til konkrete anbefalinger til kommunerne ved håndtering af lignende problemer. I bilag 5.1 er alle kontaktede kommuner listet. 5.1 Erfaringer fra SvendborgGenerelt om Svendborg Svendborg ligger på Fyn og har et befolkningstal på ca. 45.000. Omkring 40.000 af disse indbyggere bor i byområde resten i landzonen. Størrelsesmæssige set (befolkningstal) er Svendborg Kommune blandt de 30 største i Danmark. Set isoleret på Fyn er Svendborg den næststørste by kun overgået af Odense. Renseanlæg i Svendborg I Svendborg er der placeret to renseanlæg – Egsmade og Bjerreby Renseanlæg. Det største og nyeste er Egsmade, som også betegnes Svendborg Centralrenseanlæg. Dette anlæg modtager spildevand fra alle byområderne i Svendborg og er placeret som nummer 32 på en liste over de 50 mest belastede renseanlæg i Danmark, jævnfør Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside /34/. Bjerreby Renseanlæg renser vandet fra landbrug og de små bysamfund på de sydvestlige dele af Tåsinge. Begge anlæg er opbygget med mekanisk, biologisk og kemisk rensning (fældning) og fjerner 95-98 % af den tilførte forurening fra såvel husholdninger som industrier. Egsmade er dimensioneret til en daglig belastning på 105.000 PE, mens det i 2001 var belastet med 47.818 PE. Anlægget er altså bygget til at kunne håndtere en betydelig større belastning end den nuværende. Slamdisponering Slamproduktionen fra Svendborg Centralrenseanlæg – Egsmade – leveres til forbrænding og ikke til genbrug på landbrugsjord. Dette skyldes, at slammet først for nyligt har kunnet overholde grænseværdierne til tungmetaller. Da kravene på nuværende tidspunkt er overholdt, arbejdes der i kommunen på at få vedtaget et slammineraliseringsanlæg med det for øje at bringe slammet på landbrugsjord. Slammineraliseringsanlægget betragtes i kommunerne som en alternativ mulighed for bortskaffelse af slam, idet der regnes med, at slammet kan opbevares i et mineraliseringsanlæg i ca. 10 år, før der skal tages stilling til, hvorvidt det mineraliserede slam kan spredes på landbrugsjord, forbrændes eller anbringes på kontrolleret losseplads. Ved etablering af et slammineraliseringsanlæg har Svendborg Kommune muligheden for at genanvende slammet på landbrugsjord. Målet er at have slammineraliseringsanlægget i drift i 2005, såfremt den politiske opbakning er tilstede. 5.1.1 Chrom og nikkel problemerChrom og nikkel problemer Det fremgik af forrige afsnit, at slammet fra Svendborg Centralrenseanlæg først for nyligt har kunnet overholde grænseværdierne for tungmetaller. Der har igennem en lang årrække været registreret problemer med nikkel- og chromindholdet i slammet. Problemerne med nikkel blev løst i starten af halvfemserne, mens chromproblemerne blev løst i løbet af 1999. 5.1.2 Chrom problemerChrom problemer Siden 1970’erne har der i tilløbet til Egsmade været registreret store mængder af chrom. Chrom fra garveri Den tilledte chrom stammede primært fra to garverier, hvor der i forbindelse med forgarvningen og eftergarvningen blev udledt store mængder af chrom til den offentlige kloakforsyning. I 1970’erne og 1980’erne har udledningen af chrom været oppe på flere tons om året. To afdelinger af garveri De to garverier blev i begyndelsen af 1990’erne fusioneret og opdelt i to afdelinger. Én afdeling for forgarvning og én for eftergarvning, der er placeret to forskellige steder i byen. Der udledes ca. 200-250 m3 spildevand i døgnet fra forgarvningen, mens der fra eftergarvningen udledes ca. 100-130 m3 i døgnet. Optimering af processer Over tiden blev processerne i forbindelse med garvningen optimeret betydeligt således, at udledningen af chrom blev reduceret. Udledningen lå dog stadig på et meget højt niveau. Der blev løbende udtaget målinger fra industriens spildevand for at holde øje med udviklingen i chromindholdet. Chrom i spildevandsslam På figur 5.2 ses kurver af chrom indholdet i slammet fra Egsmade i perioden 1991 til 2001. Figuren er baseret på data rekvireret fra Svendborg Kommune. Fejlbehæftede målinger På figur 5.2 ses enkelte målinger, som ikke er medtaget i den samlede vurdering af chrom koncentrationen i slammet, da disse målinger anses for at være fejlbehæftede. Det drejer sig om målinger i maj 1991 og december 1998. Overskredne grænseværdier På figuren er chrom indholdet udtrykt i mg per kg tørstof. Det fremgår, at chrom koncentrationen i slammet i 1991 til 1998 har ligget på et gennemsnitligt niveau på ca. 650 – 700 mg per kg tørstof. Sammenholdes de registrerede koncentrationer af chrom med grænseværdien til chrom i denne periode, ligger disse på et betydeligt højere niveau. Grænseværdien har siden 1995 ligget på et niveau på 100 mg per kg tørstof.
Figur 5.2: Udviklingen af chrom indholdet i slam fra Egsmade i perioden 1991 til 2001. Grafen er baseret på data stillet til rådighed fra Svendborg Kommune. Fald i chrom koncentration Det er væsentligt at iagttage, at koncentrationen af chrom siden 1999 har ligget betydeligt lavere end grænseværdien til dette stof. I 2002 er grænseværdien for chrom i slammet uændret 100 mg per kg tørstof. Problemet med chrom må således anses for at være løst. Hvorledes denne store reduktion i chrom koncentrationen er opnået gennemgås i næste afsnit. Målinger I tabel 5.1 ses chrom mængden per døgn i spildevandet fra henholdsvis forgarvningsprocessen, eftergarvningsprocessen samt ved tilløb til renseanlægget i henholdsvis 1999 og 2002. De angivne måleresultater er indsamlet i jan-feb 1999 og i marts og maj 2002. Prøverne i både 1999 og i 2002 er således ikke foretaget på samme dato på de tre prøvesteder (forgarvningen, eftergarvningen og i tilløbet til Egsmade), hvorfor der ved vurdering og sammenligning af chrommængderne alene ses på størrelsesordenen. Spildevandsprøverne er udtaget flowproportionalt således, at koncentrationerne svarer til middelkoncentrationen over det målte døgn /67/. Reducerede udledninger I 1999 er chrom mængden per døgn betydelig højere end i 2002. Det fremgår ligeledes, at udledningen fra forgarvningen og eftergarvningen er større end tilløbet til Egsmade, hvilket må forklares i, at prøverne er udtaget på forskellige datoer i 1999. Det må formodes, at industriens belastning vil variere fra dag til dag. Hovedresultatet af tabel 5.1 er, at både forgarvningen og eftergarvningen har reduceret udledningen af chrom til stort set nul i 2002, hvilket direkte kan ses på chrom mængden i tilløbet til Egsmade i 2002. Det er meget sjældent, at det er muligt at finde en kilde, som er så styrende for belastningen på det kommunale spildevandsanlæg for et specifikt stof, som dette tilfælde i Svendborg illustrerer. Tabel 5.1: Chrom koncentrationen i spildevandet fra forgarvningen, eftergarvningen og i tilløb til Egsmade – Svendborg Centralrenseanlæg.
Det bør nævnes, at det kan gøre resultaterne mere sammenlignelige, hvis de udtages samme dag på både renseanlæg og på de udvalgte industrier. Imidlertid kan udledningerne svinge væsentligt fra time til time, hvorfor resultaterne under alle omstændigheder alene angiver størrelsesordenen. 5.1.3 Løsning af chrom problemetDialog med garveri I løbet af 1990’erne indgik Svendborg Kommune en dialog med garveriet for at drøfte mulighederne for at foretage lokal rensning af spildevandet, så det høje chromindhold i procesvandet fra garvningsprocessen ikke påvirkede slamkvaliteten på renseanlægget. Forskellige rensemetoder blev overvejet heriblandt fældning af tungmetaller. Det var imidlertid vanskeligt på virksomheden at isolere de processer, som medførte de høje koncentrationer af chrom. Et andet alternativ til løsning af chrom problemet var benyttelse af renere teknologi, hvor chrom blev substitueret af et andet stof. Indførelse af særbidrags Formålet med et sådan særbidrag er, at pålægge virksomheder, der udleder tungmetaller, miljøfremmede eller andre skadelige stoffer, at være med til at dække de ekstra omkostninger til anlæg og/eller drift af det kommunale spildevandssystem. Den del af de skadelige stoffer, der medfører særlige omkostninger, skal fremgå af virksomhedens tilslutningstilladelse. Særbidraget vægtes som en takst for hver vægtenhed, der på årsbasis udledes fra virksomheden. For chrom udgjorde særbidraget i Svendborg Kommune 1.000 kr. per kilo. Skærpede afledningskrav I 1999 fik virksomheden endvidere skærpede krav til afledning af chrom, hvilket indebar forrensning. Chromfri garvning I forbindelse med vedtagelsen af særbidraget, det skærpede krav til afledning samt et øget pres fra garveriets kunder, der ønskede miljøvenlig garvning, besluttede ledelsen på garvevirksomheden at gå over til chromfri garvning. Altså en løsning som bestod i at bortsubstituere chrom. Garveriet begyndte implementeringen af chromfri garvning primo 1999, og i august 1999 var produktionen fuldstændig ændret. Prøverne foretaget på forgarvningen og eftergarvningen i 1999 er fra henholdsvis slutningen af januar og starten af februar, altså før produktionen blev ændret til chromfri garvning. Der benyttes dog stadig små mængder chrom til farvningen i forbindelse med eftergarvningen. Det fremgår tydeligt af figur 5.2 samt tabel 5.1, at koncentrationen af chrom fra 1998 til 1999 er reduceret væsentligt. Niveauet i 2000 og 2001 er fastholdt på det lave niveau og ligger under grænseværdien. Løbende fald i chrom koncentration Af figur 5.2 ses det, at chrom koncentrationen er faldet fra indførelsen af chromfri garvning til midten af 2000. Dette løbende fald må tilskrives, at det tager tid før afsætninger af chrom i spildevandsrørene udvaskes. Efterspørgsel på chromfrit garvet læder Det omtalte garveri blev købt af den svenske koncern Elmo i 2000 og hedder nu Elmo Leather A/S. Købet var motiveret i, at garveriet i Svendborg havde halvandet års erfaring med chromfri garvning. Dette køb har bevirket, at det fynske garveri, som hidtil har leveret skind til møbelindustrien, har fået nye muligheder for afsætning. Elmo’s normale kunder i bilindustrien har igennem en perioden efterspurgt chromfrit garvet læder til biler. Dette bevirkede, at omsætningen blev øget og 135 stillinger sikret. /36/. Andre stoffer I øjeblikket er der problemer med svovlbrinte i kloakkerne omkring forgarvningsvirksomheden, da svovlbrinterne tærer kloakledningerne. Det er besluttet at nedlægge forgarvningen sommeren 2003. Beslutningen er truffet af strategiske årsager, hvor tærringsproblemerne også er indgået som beslutningsparameter. 5.1.4 Lignende chrom problemer i Egebjerg Kommune med garveriEksempel fra Egebjerg kommune I Egebjerg Kommune vest for Svendborg ligger virksomheden Scan-Hide, som i tilknytning til firmaets eksisterende hudeafdeling i Vester Skerninge ønsker at opføre et garveri. Udvidelsen af hudeafdelingen med et garveri bunder i et ønske om optimering af processen fra slagteri til færdiggarvet skind. Alternativ teknologi Ved etablering af et garveri med konventionel teknologi kan dette medføre et chrom problem på Faaborg Kommunes Centralrenseanlæg. Derfor har Scan-Hide for at undgå disse miljømæssige problemer søgt tilslutningstilladelse baseret på etablering af et garveri med alternativ rensningsmetode. I tabel 5.2 ses de forventede udledninger af forurenende stoffer med konventionel teknologi og med Scan-Hide benyttede teknologi. Tabel 5.2: De forventede udledninger af forurenende stoffer ved konventionel teknologi og ved Scan-Hide benyttede rensningsmetode /37/.
Det fremgår af tabel 5.2, at den forventede udledning af chrom er meget lav i forhold til konventionel teknologi. Chromudledning Virksomheden har oplyst, at chrom udledningen ved fuld produktion med chrom garvning vil medføre en årlig afledning på 95 kg chrom fra Scan-Hide. Den samlede tilledning til Faaborg Centralrenseanlæg vil hermed blive på 125 kg. Heraf vil renseanlægget udlede ca. 25 kg chrom per år, mens resten vil forekomme i slammet og medføre en samlet koncentration på ca. 80 mg chrom per kg tørstof. Grænseværdien i slam til jordbrugsforhold er 100 mg chrom per kg tørstof. I ovenstående beregning er der taget hensyn til den nuværende belastning med chrom på Faaborg Centralrenseanlæg /37/. En senere analyse fra år 2000 har dog vist, at indholdet af chrom i slammet på Faaborg Centralrenseanlæg er så højt (baggrundsniveauet), at der kan herske tvivl om, hvorvidt grænseværdien for chrom i slam anvendt til jordsbrugsformål vil blive overskredet ved fuld udnyttelse af chromgarvningskapaciteten på Scan-Hide /37/. På nuværende tidspunkt afhændes slammet til virksomheden RGS 90, hvor det oparbejdes til blæserensemiddel. Denne anvendelse af slam stiller ikke krav om overholdelse af grænseværdier for indhold af tungmetaller som for eksempel chrom. Udfasning ikke eneste løsning I dette eksempel vises, at udfasning ikke nødvendigvis er den eneste løsning ved håndtering af chrom problemer i spildevandsslam i forbindelse med garveri eller lignende virksomheder. Scan-Hide har indført en alternativ teknologi, som renser spildevandet på stedet, så chrom udledningen reduceres meget. Hvorvidt reduktionen er nok til, at slammet overholder grænseværdier for udbringning på jordbrug vides ikke på nuværende tidspunkt. Dette bør vurderes løbende. Det skal dog bemærkes, at lokal rensning aldrig vil være ligeså effektivt som en udfasning af det uønskede stof. 5.1.5 Nikkel problemerNikkel problemer I 1980’erne havde Egsmade udover chromproblemer også problemer med nikkelkoncentrationen i slammet. Erfaringer er vigtige Det har ikke været muligt at fremskaffe data, som illustrerer disse problemer, da Svendborg Kommune umiddelbart ikke kunne lokalisere disse. Årsagen er sandsynligvis, at det er over 10 år siden, problemerne blev løst. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved relevansen af at medtage og omtale dette nikkel problem. Det er imidlertid vurderet, at det kan indeholde informationer og erfaringer om lignende problemstillinger, der direkte kan overføres til i dag. 5.1.6 Løsning af nikkel problemetLøsning af nikkel problemet Undersøgelser dengang viste, at den store koncentration af nikkel stammede fra galvaniseringsvirksomheden, Galvano ApS. Udledningen i 1988 og 1989 fra Galvano svarede til ca. 2/3 af den samlede nikkel belastning til Egsmade /38/. Dialog med industrierne er vigtig Kommunen indgik derfor en dialog med Galvano for at løse problemerne og fastsætte en tilslutningstilladelse, som virksomheden skulle overholde. Det blev aftalt, at Galvano skulle reducere udledningen af diverse tungmetaller igennem en årrække for at få tilladelsen til at udlede procesvandet til den offentlige kloakforsyning. Der blev derfor opstillet tilslutningskrav for en periode indtil 1.1.1992, i perioden 1.1.1992 til den 31.12.1992 og i perioden efter 1.1.1993. Tilslutningskravet for nikkel ændrede sig fra 51 kg/år i den første perioden til 17 kg/år i den sidste periode, altså en reduktion på små 70 %. Kontrolmålinger fortsatte Virksomhedens udledninger blev løbende kontrolleret. Disse kontrolmålinger blev dels udført af virksomheden som egenkontrol, dels som kommunal kontrol. Lokal rensning Galvano optimerede ligeledes virksomhedens renseanlæg, som består af fire funktioner:
Alarmsystem Galvano indførte alarmsystemer, der skal alarmere driftspersonalet, hvis koncentrationerne af tungmetaller, specielt nikkel, bliver for stort i udløbet fra virksomheden. Ved alarm bliver driftspersonalet instrueret om hvilke tiltag, der skal iværksættes og eventuelt hvilket øvrigt personale, der skal tilkaldes. Virksomhedens renseanlæg må således ikke køre uden, at der er kvalificeret personale, der omgående kan træde til i tilfælde af alarm. Begrænset tungmetaludledning Ved hjælp af ovenstående tiltag og aftaler blev tungmetaludledningen begrænses så meget, at den efterfølgende centrale spildevandsrensning på det kommunale renseanlæg Egsmade ikke fik gener heraf. Udledningen fra Galvano blev vurderet til at svare til baggrundsniveauet for normalt byspildevand /38/. Galvano har siden hen opnået certificering i form af ISO 9002 og ISO 14001, som henholdsvis omfatter kvalitetssikring og miljøbeskyttelse. Galvano skriver ligeledes på deres hjemmeside /39/, at Galvano vil sælge og producere overfladebehandlinger, der løbende forbedres i den henseende, at belastningen på miljøet mindskes. Dette opnås ved en løbende dialog med kunder, leverandører og myndigheder samt uddannelse af personale. 5.1.7 Opsummering på chrom og nikkel problemerne i Svendborg kommuneOpsummering af erfaringer fra Svendborg Svendborg Kommunes erfaringer fra chrom og nikkel problemerne kan summeres i følgende punkter:
5.2 Erfaringer fra EsbjergGenerelt om Esbjerg kommune Esbjerg Kommune ligger i Vestjylland og har et areal på 22100 ha. Befolkningstallet i 2002 var 82.341 /40/. Renseanlæg i Esbjerg kommune I Esbjerg har man to renseanlæg med mekanisk, kemisk og biologisk rensning. Esbjerg Vest har en kapacitet på 290000 PE, og var i 2000 belastet med ca. 180000 PE, mens Esbjerg Øst har en kapacitet på 125000 PE og i 2000 var belastet med ca. 56000 PE. Anlæggenes belastninger leder til en placering som henholdsvis nummer 8 og 41 på en liste over de 50 mest belastede renseanlæg i Danmark, jævnfør Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside /34/. Slamproduktion Esbjerg Kommunes spildevandsslam behandles og afvandes på de to centrale renseanlæg. Slam fra private septiktanke transporteres med slamsuger til behandling på Rensningsanlæg Øst. Spildevandsslammet stabiliseres ved anaerob udrådning i rådnetank og afvandes efterfølgende i sibåndspresse. Slamdisponering Spildevandsslammet fra Rensningsanlæg Øst og Rensningsanlæg Vest afsættes til gødningsformål i jordbruget såfremt slammets sammensætning gør det egnet til udbringning på landbrugsjord. Alternativt køres det til deponering på kontrolleret losseplads /42/. Fra 1999-2000 har Rensningsanlæg Øst ikke benyttet forklaring, og siden da, har slam fra anlægget kunnet overholde afskæringsværdierne til de miljøfremmede stoffer. På Rensningsanlæg Vest overholdes afskæringsværdierne for det meste, men der er dog af og til problemer specielt i vintermånederne. 5.2.1 Problemer med miljøfremmede stofferProblem med miljøfremmede stoffer I forbindelse med indførelse af afskæringsværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam, viste det sig, at slammet fra kommunens renseanlæg lå over afskæringsværdierne for blandt andet LAS og NPE. Kildesporing En kildesporing blev igangsat i kommunen for at få indkræset kilderne til belastningen med de omtalte stoffer. Det var ved kildesporingen ikke muligt at identificere en enkelt kilde til forureningen. 5.2.2 Vaskerikampagne i EsbjergKampagne mod kommunes vaskerier Da LAS og NPE er stoffer, der er at finde i mange rengøringsmidler, blev en kampagne rettet mod kommunens vaskerier igangsat i 1997. Kampagnen havde til formål at motivere vaskerierne til at reducere deres forbrug af vand og vaskemidler og tilskynde brug af mere miljøvenlige vaskemidler. Mål for kampagne Målet var, at slammet fra renseanlæggene skulle kunne overholde afskæringsværdierne for udbringning på landbrugsjord. Nøgletal for forbrug Fremgangsmåden i kampagnen var, at kommunen kortlagde forbruget af vand og vaske-, blege- og skyllemidler fra kommunens vaskerier. Ud fra disse tal kunne der opstilles nøgletal for de enkelte vaskerier, som så efterfølgende kunne sammenlignes. Ved et temamøde for vaskerierne blev nøgletallene (anonymiserede) præsenteret. På den måde blev det muligt for de enkelte vaskerier at sammenligne deres forbrug med andre virksomheder inden for samme branche. Korrekt dosering Kampagnen rettede fokus på korrekt dosering af vaskemidler i forhold til, at vandet i kommunen er blødt. Det blev anslået, at hvis virksomhederne fejlagtigt doserede for hårdt vand, kunne en korrekt dosering for blødt vand reducere brugen af vaskemidler op imod 40 %. På baggrund af kampagnen blev det synligt, at doseringen af vaskemidler varierer meget fra vaskeri til vaskeri. Efterfølgende har vaskerierne forsøgt at optimere på processerne, og enkelte virksomheder har reduceret deres forbrug af vaske- og skyllemidler betydeligt /43/. 5.2.3 Kampagne i levnedsmiddelbranchenKampagne rettet mod kommunes levnedsmiddelbranche Som følge af en vellykket kampagne på vaskerierne i Esbjerg kommune blev det besluttet at udføre en lignende kampagne i levnedsmiddelbranchen. Kampagnen skulle sætte fokus på brugen af rengøringsmidler i rengøringsprocesserne. Mål for kampagne Målet var stadig, at slammet fra renseanlæggene skulle kunne overholde afskæringsværdierne for udbringning på landbrugsjord. Kortlægning af forbrug Kommunen kortlagde virksomhedernes forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler og fik dermed klarlagt, at der benyttes mange forskellige midler og, at virksomhederne generelt ikke fører kontrol med forbruget. Endvidere blev det klart, at virksomhederne stiller krav til midlernes effektivitet, men ikke til miljømæssige aspekter. Temamøde Efter kortlægningen afholdt kommunen et temamøde for levnedsmiddelindustrierne i kommunen. På mødet blev følgende punkter blandt andet diskuteret:
Pjece Kampagnen mundede ud i en pjece vedrørende rengøring og desinfektion i levnedsmiddelbranchen. Mere fokus på forbrug Tilsynsbesøg på virksomhederne efter kampagnen viser, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme på deres forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler og mulighederne for substitution af produkterne og reduktion af forbruget /43/. Ved at sætte fokus på produkternes datablade fandt én virksomhed blandt andet, at der blev anvendt et middel, der både rengjorde og desinficerede samt efterfølgende et middel også til desinficering, hvilket indikerer et overforbrug. 5.2.4 Kampagne til den almindelige forbrugerKampagne mod den almindelige forbruger Efter gennemførelse af kampagnerne beskrevet ovenfor fandt kommunen, at en væsentlig del af de miljøfremmede stoffer tilsyneladende måtte stamme fra den almindelige forbruger. For at reducere udledningerne fra denne kilde, blev endnu en kampagne iværksat denne gang rettet mod husstandene. Kampagnen til den almindelige forbruger bestod blandt andet i opsætning af plakater i almennyttigt byggeri og på institutioner. Endvidere blev en pjece vedrørende spildevand i hverdagen omdelt til alle husstande i kommunen. Kampagnen rettet mod den almindelige forbruger blev udført i årene 1997 til 1999. 5.2.5 Udvikling af NPE og LASData fra renseanlæg Udviklingen af NPE og LAS i slam Esbjerg Vest og Esbjerg Øst renseanlæg ses af figur 5.3, 5.4, 5.5 og 5.6. Data fra de to renseanlæg i Esbjerg dækker perioden fra 1998 til 2002. Koncentrationerne er angivet i mg/kg TS og afskæringsværdierne for 2002 er indtegnet.
Figur 5.3: Udvikling af NPE i slam fra Rensningsanlæg Øst i Esbjerg. Data fra 1998 – 2002 er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Data fra 2002 er rekvireret fra Esbjerg Kommune. NPE overholdt siden 1999 på Rensningsanlæg Øst Det ses af figur 5.3 at Rensningsanlæg Øst siden 1999 har kunnet overholde afskæringsværdien for NPE. Faldet i NPE tilskrives, at anlægget fra 1999 ikke længere anvender forklaring, hvorfor hele slammængden ledes igennem den biologiske del af renseanlægget.
Figur 5.4: Udvikling af LAS i slam fra Rensningsanlæg Øst i Esbjerg. Data fra 1998 – 2002 er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Data fra 2002 er rekvireret fra Esbjerg Kommune. LAS overholdt på Rensningsanlæg Øst Med hensyn til LAS, har renseanlæg Øst tilsyneladende meget lave koncentrationer i slammet, og har således i perioden fra 1998 til 2002 ikke haft problemer med at overholde afskæringsværdierne.
Figur 5.5: Udvikling af NPE i slam fra Rensningsanlæg Vest i Esbjerg. Data fra 1998 – 2002 er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Data fra 2002 er rekvireret fra Esbjerg Kommune. NPE på Rensningsanlæg Vest Af figur 5.5 ses, at indholdet af NPE i slam fra Rensningsanlæg Vest er meget svingende. Umiddelbart efter gennemførelse af kampagner på vaskerierne og i levnedsmiddelbranchen ser det ud til, at afskæringsværdierne er overholdt (1998). I 1999 er afskæringsværdien overskredet, mens indholdet af NPE i slammet i 2001 og 2002 ligeledes er i overkanten.
Figur 5.6: Udvikling af LAS i slam fra Rensningsanlæg Vest i Esbjerg. Data fra 1998 – 2002 er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Data fra 2002 er rekvireret fra Esbjerg Kommune. LAS på Rensningsanlæg Vest Renseanlæg Vest har fra 1999 overholdt afskæringsværdien til LAS. Kommunen oplyser at Esbjerg Vest specielt har problemer i vinterhalvåret. I 2001 blev 75 % af det producerede slam bragt på landbrugsjord, mens de resterende 25 % blev benyttet som vækstmedie på bioteknisk jordrens, hvilket også kræver overholdelse af afskæringsværdierne. 5.2.6 Opsummering på problemer med miljøfremmede stoffer i Esbjerg kommuneOpsummering af erfaringer fra Esbjerg Esbjerg Kommunes erfaringer fra problemer med miljøfremmede stoffer kan summeres i følgende punkter:
5.3 Erfaringer fra RoskildeGenerelt om Roskilde Roskilde Kommune ligger på Sjælland ca. 30 km. fra København. Roskilde Kommune dækker et areal på 8075 ha. og i 2002 var der ca. 53000 indbyggere i kommunen. Renseanlæg i Roskilde Kommune I begyndelsen af halvfemserne var der 6-7 renseanlæg i Roskilde Kommune, hvoraf Havnens renseanlæg var det største. I årene 1990 til 1993 blev et af kommunens renseanlæg, Bjergmarken, udbygget til at rense alt byens spildevand, mens de resterende anlæg blev nedlagt. I Roskilde Kommune er der i dag således kun ét renseanlæg, Bjergmarken. Renseanlægget betjener 98% af alle kommunens ejendomme og behandler også spildevandet fra ejendomme med trix-, septic- og samletanke /44/. Bjergmarken renseanlæg Bjergmarken har en kapacitet på 92000 PE. I 2000 var anlægget belastet med 84255 PE, og er placeret som nummer 23 på en liste over de 50 mest belastede renseanlæg i Danmark, jævnfør Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside /34/. Udledningskrav Renseanlægget skal overholde kravene i Vandmiljøplanen og recipientplanen for Roskilde Fjord /44/. Udledningskravene er derfor som følger /46/;
Slamdisponering Spildevandsslammet har i perioder været anvendt på landbrugsjord, når kvaliteten har været tilstrækkelig god. I begyndelsen af halvfemserne var der problemer med tungmetaller, hvilket er blevet afhjulpet. Problemer med miljøfremmede stoffer I forbindelse med de skærpede krav til miljøfremmede stoffer i Slambekendtgørelsen fra 2002, kan afskæringsværdien til NPE ikke overholdes. Intentioner om udbringning Selvom slammet for tiden ikke kan overholde afskæringsværdierne, har kommunen intentioner om, at slammet igen skal kunne udbringes på markerne. De følgende afsnit omhandler problemerne med tungmetaller og miljøfremmede stoffer. 5.3.1 Problemer med tungmetallerProblemer med tungmetaller I forbindelse med indførelsen af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i slam i midten af firserne fik Roskilde Kommune problemer med højt indhold af tungmetaller i spildevandet og dermed også i slammet fra renseanlæggene. Tungmetalindholdet i slammet medførte, at kommunen måtte deponere slammet fra renseanlæggene. De tungmetaller der primært skabte problemer var kviksølv, nikkel, chrom, cadmium og bly /46/. Kampagne med kildesporing I 1990 igangsatte kommunen en kampagne for at nedsætte indholdet af tungmetaller i spildevandet. Kampagnen indeholdt blandt andet kildesporing for at lokalisere mulige tilledere af tungmetaller. Der blev foretaget målinger i knudepunkter i kloaknettet og på spildevandsstrømmen fra udvalgte virksomheder, og der blev udført tilsyn på de øvrige virksomheder, der kunne tænkes at udlede tungmetaller. Opmærksomheden blev primært rettet mod jern- og metalindustrier, industrilakering, serigrafivirksomheder, autovirksomheder og tandlægeklinikker. Særbidrag Desuden indførte kommunen som et led i kampagnen særbidrag på tungmetaller i spildevand. Der skulle således betales for tilledning af tungmetalmængder, der overskred mængderne i husspildevand. Det ekstra gebyr fungerer stadig som et supplement til de almindelige styringsmidler i form af vilkår og krav i spildevandstilladelserne. Med de nyindførte særbidrag blev det økonomisk attraktivt for virksomhederne at nedbringe indholdet af tungmetaller så meget som muligt. De pålagte særbidrag i Roskilde kommune er som følger inklusiv moms: Tabel 5.3: Særbidrag i Roskilde Kommune /47/.
Indførelsen af særbidragene og den generelle fokus på tungmetaller motiverede en række virksomheder til at nedbringe udledningen af tungmetaller. Nogle af de større forureningskilder var galvanoindustrier, der i forbindelse med kampagnen optimerede på de eksisterende lokale renseanlæg, og dermed begrænsede udledningen af tungmetaller til kloaknettet. Chrom i kloakrør En stor kilde til chrom i spildevandet viste sig i forbindelse med renovering af dele af kloaksystemet at være chrom, der blev skyllet fri af kloakrørene. Chromen stammede fra garverier, der havde eksisteret i kommunen tidligere. Efterfølgende blev det besluttet, at dele af kloaknettet, der kunne indeholde chrom, blev afskåret under renovering. Filtre hos tandlæger Udover disse tiltag blev der i forbindelse med kampagnen endvidere rettet opfordringer mod tandlæger omkring indførelse af filtre for at begrænse udledningen af kviksølv. Slamkvalitet forbedret Kampagnen lod til at have den tilsigtede effekt, for omkring 1994 var indholdet af tungmetaller i slammet fra Havnen, der på daværende tidspunkt var det største anlæg i kommunen, bragt ned under de gældende grænseværdier. Udbringning på landbrugsjord 1994-2002. I perioden fra 1994, hvor alt spildevand begyndte at blive ledt til ét anlæg, Bjergmarken, til 2002, havde spildevandsslammet en kvalitet, så det kunne udbringes på landbrugsjord. 5.3.2 Problemer med miljøfremmede stofferMiljøfremmede stoffer i slam Siden foråret 2001 er der konstateret et stigende indhold af de fire miljøfremmede stoffer, NPE, PAH, DEHP og LAS i slammet fra Bjergmarken renseanlæg. Årsagen til stigningen vurderes af kommunen at kunne skyldes, at der eventuelt er kommet flere kilder til oplandet, at der er usikkerhed omkring prøveudtagningsmetoden eller at slambehandlingen er ændret fra depot i slambede til tørring /48/. Afskæringsværdier til NPE overskredet I forbindelse med skærpelsen af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer i 2002, fik Roskilde Kommune problemer med at overholde kravene til NPE, hvorfor slammet måtte deponeres. På figur 5.7, der er baseret på data fra Miljøstyrelsens, ses udviklingen af NPE. NPE er i relation til overholdelse af afskæringsværdierne det mest problematiske stof på Bjergmarken renseanlæg.
Figur 5.7: Udviklingen af NPE indholdet i slam fra Bjergmarken Renseanlæg i perioden 1997 til 2001. Grafen er baseret på data stillet til rådighed fra Miljøstyrelsen. Af figur 5.7 ses, at indholdet af NPE i spildevandsslam har været faldende fra 1997 til 2000. I 2001 er NPE koncentrationen steget til 21 mg/kg TS. Det overskrider den skærpede afskæringsværdi på 10 mg/kg TS, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Stigningen vurderes af kommunen at kunne skyldes flere forhold. Der kan være kommet flere kilder til i oplandet, der er usikkerhed omkring prøveudtagningsmetoden og slambehandlingen er ændret fra midlertidig opbevaring i slambede til tørring /48/. Fokus på miljøfremmde stoffer Siden 1999 har Roskilde Kommune prioriteret de miljøfremmede stoffer højt i kontakten til kommunens virksomheder. Ved tilsyn på virksomhederne er der blevet orienteret om slamproblemet, og om hvordan de benyttede rå- og hjælpestoffer kan kontrolleres for miljøfremmede stoffer og eventuelt substitueres. Ligeledes er der afholdt branche- og temamøder for virksomheder beskæftiget med auto, jern og metal, levnedsmidler og for virksomheder med stor spildevandsudledning. Pjece om NPE I 2001 blev der udsendt en pjece til alle virksomheder omhandlende stop for brug af NPE, og borgerne blev i 1999 informeret blandt andet gennem en pjece om vaskemidler. Kilder ikke fundet Hidtil er det ikke lykkedes at identificere større enkeltudledere, hvorfor indsatsen er blevet intensiveret både i forbindelse med virksomhederne i kommunen og den almindelige borger. Projekt kørende I øjeblikket er et stort projekt igangsat i kommunen. Projektet indeholder følgende dele;
Kortlægning af miljøfremmede stoffer Som et led i den tørre kildesporing er der varslet påbud om kortlægning af organiske miljøfremmede stoffer i virksomhedernes spildevand. Den enkelte virksomhed skal således indsende oplysninger til kommunen om forbruget af forskellige produkter, og få udtaget og analyseret en prøve af spildevandet. Konkret drejer oplysningerne sig om datablade og leverandøroplysninger om indholdet af miljøfremmede stoffer i rengøringsmidler, personlige plejemidler samt i rå- og hjælpestoffer. Endvidere skal virksomhederne indsende miljøtekniske oplysninger vedrørende vandforbrug, spildevandsmængde, forbrug af rengøringsmidler, personlige plejemidler, råvarer og hjælpe- og tilsætningsstoffer fordelt på produkttyper samt virksomhedens vurdering af forbruget af miljøfremmede stoffer. Vejledning Som hjælp til virksomhederne sendes en vejledning som værktøj til at finde ud af, om et produkt indeholder et eller flere af de miljøfremmede stoffer. Spildevandsprøver De udtagne spildevandsprøver skal sammen med de indhentede oplysninger klarlægge, om der er behov for yderligere målinger og revidering af vilkårene for tilledning af spildevand fra den pågældende virksomhed til kloaksystemet. I forbindelse med analysering af NPE, har der været mange overvejelser om, hvorvidt de langkædede nonylphenolpolyethoxylater skal medtages. Kommunen har i nogle tilfælde valgt også at analysere for disse /48/. Ombygning af renseanlæg Roskilde Kommune håber med projektet at kunne nedbringe indholdet af alle de fire miljøfremmede stoffer, der er stillet krav til i Slambekendtgørelsen. Endvidere håber kommunen, at der med den forestående udbygning af det centrale renseanlæg, hvor anlægget samtidig ombygges til et et-strengsanlæg, vil ske en mere effektiv nedbrydning af miljøfremmede stoffer. Anlægget er i dag opbygget som et to-strengsanlæg, hvor en del af spildevandet ledes til en primærtank. I primærtanken bundfælles dele af det suspenderede stof som slam og bringes i rådnetanke. Den resterende del af spildevandet ledes til den biologiske del af anlægget, hvor det blandt andet iltes. Ved udbygningen vil primærtanken blive nedlagt og alt spildevandet vil gå gennem den biologiske del. Udbygningen er planlagt foretaget i 2004. Intentioner om at begrænse forurening ved kilden Selvom en ændring af slamhåndteringen på renseanlægget måske vil kunne bringe koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i slammet ned under afskæringsværdierne, har kommunen intentioner om, at begrænse forureningen ved kilden gennem substituering og nedsat forbrug af produkter indeholdende de skadelige stoffer. 5.3.3 Opsummering på problemer med tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Roskilde KommuneOpsummering på problemer i Roskilde Roskilde Kommunes erfaringer fra problemer med tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan summeres i følgende punkter:
5.4 Erfaringer fra RyGenerelt om Ry Ry Kommune ligger i det Midtjyske Søhøjland og grænser op til kommunerne Brædstrup, Them, Silkeborg, Gjern, Galten, Hørning og Skanderborg. Ry dækker et areal på ca. 15000 ha og har et indbyggertal på ca. 10600. Renseanlæg i Ry kommune I Ry Kommune er der 3 renseanlæg, Ry, Gl. Ry og Låsby renseanlæg. Ry Renseanlæg er det største med en kapacitet på 8100 PE. I 2000 var anlægget belastet med ca. 7400 PE /45/. Udledningskrav Renseanlæggene skal overholde følgende kravværdier for det rensede spildevand, der udledes:
Slamdisponering Spildevandsslammet på de offentlige renseanlæg afvandes/stabiliseres og oplagres i 6 måneder på de respektive renseanlæg. Herefter administrerer det fælleskommunale affaldsselskab RENO SYD I/S slambortskaffelsen. Det er således RENO SYD I/S, der indgår aftaler med landmænd om modtagelse af slam og forestår udspredningen. Hvis slammet overskrider de gældende krav til indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, sendes det til kontrolleret losseplads /49/. 5.4.1 Miljøprojekter i RyMiljøprojekt Ry Ry Kommune har i længere tid været engageret i renere teknologi og miljørigtige tiltag. I 1996 påbegyndtes Miljøprojekt Ry, hvor virksomheder i kommunen gik sammen om at indføre miljøstyring. Dette har resulteret i miljøcertificering af tre liste- og to anmeldevirksomheder. Temamøder for autobranchen I 1996 blev der afholdt temamøder for autobranchen med det formål, at højne miljøforholdene på autoværkstederne i kommunen. I den forbindelse udarbejdedes en positivliste for autobranchens produkter samt en håndbog i renere teknologi i autobranchen /43/. 5.4.2 Problemer med miljøfremmede stofferHøjt indhold af miljøfremmede stoffer i slam I forbindelse med indførelsen af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer konstaterede Ry Kommune, at indholdet af stofgruppen alkydphenol-ethoxylat – herunder nonylphenol-ethoxylat og octylphenol-ethoxylat – i spildevandsslammet fra specielt Ry Renseanlæg var højt. Afskæringsværdien var på det tidspunkt (1997) 50 mg/kg TS, mens der i slammet fra renseanlægget blev målt 48 mg/kg TS i 1996. Der var derfor formodning om, at det fremover ville blive vanskeligt at udbringe slammet på landbrugsjord. Formodning om kilde Ry Kommune havde en formodning om en virksomhed, hvor der kunne være en kilde til NPE belastning. Ry Kommune kontaktede derfor virksomheden, Pressalit, som producerer forskellige plastprodukter, og anmodede om en undersøgelse af procesforholdene, hvor de miljøfremmede stoffer kunne udledes fra. Aftale om substitution Umiddelbart efter anmodningen blev det på et møde mellem blandt andet teknisk forvaltning, Ry Kommune og virksomheden aftalt, er der skulle foretages substituering af stoffer, hvor alkydphenol-ethoxylater indgik samt, at der skulle udføres renere teknologier i forbindelse med metalrensning ved slibe/polérprocesser og ved slutrensning for suspenderet stof og metalpartikler. NPE i spildevandsslam halveret Udvikling af NPE Udviklingen af NPE i slam fra Ry Renseanlæg ses af figur 5.8. Data er angivet for perioden 1996 til 2001 og illustrerer koncentrationen af NPE udtrykt som mg NPE pr kg tørstof.
Figur 5.8: Udviklingen af NPE indholdet i slam fra Ry Renseanlæg i perioden 1996 til 2001. Grafen er baseret på data stillet til rådighed fra Miljøstyrelsen. Værdien i 1996 er angivet af Ry kommune. Som det ses af grafen faldt NPE-indholdet i spildevandsslammet kraftigt fra 1996 til 1997 efter udfasningen af produkter indeholdende NPE på virksomheden, Pressalit. Efterfølgende har indholdet af NPE fortsat været faldende. Fra 1996 til 2001 er koncentrationen af NPE i slam fra Ry Renseanlæg således reduceret fra 48 mg/kg TS til under afskæringsværdien på 10 mg/kg TS. I 2001 var koncentrationen på ca. 4 mg/kg TS og dermed acceptabelt. Indsats i autobranchen Faldet i NPE kan formentligt udover den nævnte substituering af produkter på Pressalit også tilskrives en øget indsats i autobranchen, blandt andet i form af udarbejdelse af en forskrift til etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Ry Kommune. Den nævnte forskrift trådte i kraft den 1. oktober 1998, og samtlige autovirksomheder er efterfølgende gennemgået både for dimensioneringsproblemer af specielt sandfang samt anvendelsen af produkter indeholdende miljøfremmede stoffer. 5.4.3 Chrom fra industriChrom tilledning I begyndelsen af halvfemserne blev Ry Kommune opmærksom på, at spildevandet fra en virksomhed, der producerede plastprodukter, ikke kunne overholde vilkårene til chrom beskrevet i virksomhedens spildevandstilladelse. Halvdelen af den samlede udledning af chrom til kommunens renseanlæg blev på det tidspunkt vurderet at stamme fra den pågældende virksomhed /43/. Ry Kommune indgik i dialog med virksomheden, i et forsøg på at få nedbragt spildevandsudledningen og den indeholdte mængde chrom. Der blev afholdt en række møder og foretaget en del spildevandsanalyser, før det blev besluttet, at virksomheden i slutningen af 1997 skulle opføre et lokalt rensningsanlæg. Det blev tillige overvejet om det var muligt for eksempel at substituere chromet, men dette var imidlertid ikke tilfældet /43/. Udviklingen af chrom på Ry Renseanlæg kan ses af figur 5.9, som viser koncentrationen udtrykt i mg chrom pr kg TS i slammet fra Ry Renseanlæg.
Figur 5.9: Udvikling af chrom koncentrationen i slam fra Ry Renseanlæg fra 1997 til 2001. Data er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Ikke decideret problem med chrom Som det ses af figuren, har der ikke decideret været et problem med chrom i slammet. Det er imidlertid uacceptabelt for en kommune at have en enkelt virksomhed, der alene står for halvdelen af chrombelastningen på renseanlægget. Fra 1997 til 1998 ses en reduktion i chromkoncentrationen i forbindelse med opførelsen af det lokale renseanlæg på virksomheden. 5.4.4 Opsummering på problemer med chrom og miljøfremmede stoffer i Ry KommuneRy Kommunes erfaringer fra problemer med chrom og miljøfremmede stoffer kan summeres i følgende punkter:
5.5 Erfaringer fra BovGenerelt om Bov Bov Kommune ligger i Sønderjylland og dækker ca. 15000 ha. Indbyggertallet er pr. 1/1 2003 ca. 10000. Renseanlæg i Bov Kommune Bov Centralrenseanlæg har en kapacitet på 19000 PE. I 2001 var anlægget belastet svarende til ca. 13700 PE. De vigtigste industrier, der leder spildevand til renseanlægget er et fjerkræslagteri samt et mejeri, der primært laver fetaost. Udledningskrav Anlægget har følgende udledningskrav:
Slam udbringes på landbrugsjord Slammet fra Bov Centralrenseanlæg udbringes på landbrugsjord, da tidligere problemer med miljøfremmede stoffer er blevet afhjulpet. 5.5.1 Problemer med miljøfremmede stofferProblemer med slamkvalitet I forbindelse med indførelsen af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer i slam til udbringning på landbrugsjord i 1997, fik Bov Centralrenseanlæg problemer med slamkvaliteten. Indholdet af specielt NPE var således for højt. Kildesporing Det blev i perioden op til Slambekendtgørelsen af 1997 forsøgt at foretage kildesporing, men uden held. Der blev således ikke fundet nogle specifikke kilder, hvorfra stofferne blev tilledt. Omlægning af renseanlæg For at kunne leve op til de nye krav blev det besluttet at omlægge driften på renseanlægget således at slammet nu iltes, da dette skulle nedbringe koncentrationen af miljøfremmede stoffer. Øget iltning Omlægningen på renseanlægget, der blev indledt i 1997, bestod i nedlæggelse af forklaringstanken, der tidligere sorterede ca. 75% af slammet fra. Udover at alt slammet dermed ledes gennem den biologiske del, blev der installeret yderligere iltning med kapselblæser. Udvikling af miljøfremmede stoffer På nedenstående figurer ses udviklingen af de fire miljøfremmede stoffer, NPE, PAH, DEHP og LAS i slam fra Bov Centralrenseanlæg i perioden 1997 til 2001. Datane er rekvireret fra Miljøstyrelsen og repræsenterer gennemsnittet af en række prøver det pågældende år og er angivet i mg/kg TS.
Figur 5.10: Udvikling af NPE i slam fra Bov Central-renseanlæg. Den angivne afskæringsværdi er gældende for 2002. Af figur 5.10 ses, at NPE i 1997 lå langt over afskæringsværdien, der på det tidspunkt var på 50 mg/kg TS.
Figur 5.11: Udvikling af PAH i slam fra Bov Centralrense- anlæg. Den angivne afskæringsværdi er gældende for 2002. Ligesom for NPE oversteg PAH grænseværdien på 6 mg/kg TS i 1997. Siden er PAH koncentrationen faldet støt, og fra 1999 har den kunnet overholde afskæringsværdien på 3 mg/kg TS.
Figur 5.12: Udvikling af PAH i slam fra Bov Centralrense-anlæg. Den angivne afskæringsværdi er gældende for 2002.
Figur 5.13: Udvikling af PAH i slam fra Bov Central-renseanlæg. Den angivne afskæringsværdi er gældende for 2002. Fald i koncentrationer Det ses af figur 5.10 –5.13 at koncentrationen af samtlige af de miljøfremmede stoffer, der stilles krav til i slambekendtgørelsen, har været faldende efter ændring af slamhåndteringen i 1997 med øget iltning. Specielt NPE , LAS og PAH er reduceret betydeligt, mens ændringen i DEHP har været mere moderat indtil et kraftigt fald fra 2000 til 2001 Det procentvise fald i stofkoncentrationen fra 1997 til 2001 har været som følger;
Afskæringsværdier i dag overholdt Det er bemærkelsesværdigt, at en omlægning af renseanlægget kan medføre så drastiske fald i stofkoncentrationerne for miljøfremmede stoffer. Det ses endvidere af figurerne, at alle de fire miljøfremmede stoffer i dag overholder afskæringsværdierne for slam til udbringning på landbrugsjord. Ulempen ved omlægningen er, at der ikke længere produceres så meget biogas som tidligere. Biogassen benyttes til opvarmning af rådnetank og bygninger, og der er derfor større udgifter til naturgas end tidligere. 5.5.2 Opsummering problemer med miljøfremmede stoffer i Bov kommuneBov Kommunes erfaringer fra problemer med miljøfremmede stoffer kan summeres i følgende punkter:
5.6 Erfaringer fra StubbekøbingGenerelt om Stubbekøbing Kommune Stubbekøbing Kommune ligger på Falster og dækker med sine 15.500 ha. hele den nordøstlige del. Befolkningstallet i kommunen er på små 7.000, og disse fordeler sig i købstaden Stubbekøbing, centerområderne Horbelev og Horreby, i flere mindre landsbyer samt i det åbne land. I Stubbekøbing Kommune er der mindre industrivirksomheder, rimeligt store håndværker- og entreprenørvirksomheder tillige med handel, hovedsagligt koncentreret i den gamle købstad. Ellers er kommunen kendetegnet ved store landbrugsområder /51/. Renseanlæg i Stubbekøbing Kommune I 2001 var der i Stubbekøbing Kommune 3 kommunale renseanlæg, 8 minibiologiske anlæg og 2 fælles driftstanke. Heraf er Stubbekøbinganlægget det største med en belastning på ca. 4700 PE og en kapacitet på 6000 PE. Anlægget renser mekanisk, biologisk og kemisk /52/. Udledningskrav Stubbekøbinganlægget har en udledningstilladelse, der foreskriver, at følgende udledningskrav skal overholdes:
Slamproduktionen fra Stubbekøbinganlægget bringes til efterbehandling i form af kompostering. Grunden til, at slammet fra renseanlægget ikke genbruges på landbrugsjorden er, at der siden 2000 har været problemer med et for højt indhold af PAH i slammet. Slammet fra kommunens øvrige renseanlæg har ikke problemer med at overholde grænse- eller afskæringsværdierne, hvorfor slammet fra disse anlæg bringes direkte på landbrugsjord. 5.6.1 PAH problemerProblemer med PAH Det fremgik af forrige afsnit, at slammet fra Stubbekøbinganlægget ikke kan overholde afskæringsværdien til de miljøfremmede PAH-forbindelser. Disse problemer vil blive omtalt og behandlet i de følgende afsnit. Udvikling af PAH Siden 2000 har der været observeret et indhold af PAH i slammet fra renseanlægget, der overstiger de gældende afskæringsværdier. På figur 5.14 ses udviklingen af PAH koncentrationen i mg/kg TS i slammet fra Stubbekøbinganlægget i perioden fra 1997 til 2002.
Figur 5.14: Udviklingen af PAH indholdet i slam fra Stubbekøbinganlægget. Data fra 1997 til 2001 er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Data fra 2002 er taget som et gennemsnit mellem to målinger foretaget af Stubbekøbing Kommune i 2002. Det ses af grafen, at indholdet af PAH har været svingende fra år til år. I 1997 og 1999 var den gennemsnitlige koncentration i slammet lidt over 4,0 mg/kg TS, hvilket på det tidspunkt var under den gældende grænseværdi for slam, der udbringes på landbrugsjord. I 2001 var PAH koncentrationen på små 10,0 mg/kg TS, hvilket er langt over grænseværdien på 3 mg/kg TS, mens målingerne af PAH koncentrationen i 2002 var på ca. 4,5 mg/kg TS. Formodning om kilde Der blev ikke foretaget en egentlig kildesporing for at lokalisere PAH kilden, men i forbindelse med et virksomhedstilsyn i kommunen, faldt mistanken på det lokale fjernvarmeværk. Ingen krav til miljøfremmede stoffer i udledningstilladelse I 1991 udvidede varmeværket med en 2,5 MW fliskedel med tilhørende røgrenser. I den forbindelse blev der givet tilladelse til afledning af spildevand til det offentlige kloaknet. På det tidspunkt var der ikke fokus på miljøfremmede stoffer, hvorfor der ingen krav blev stillet til disse i udledningstilladelsen. PAH i kondensat fra røggasvasker Efter at problemerne med for dårlig slamkvalitet på renseanlægget blev konstateret, blev der foretaget målinger af spildevandet fra varmeværket. Det viste sig, at det afledte kondensat fra røggasvaskeren indeholdt væsentlige mængder PAH og cadmium og dermed bidrog til disse stoffers forekomst i renseanlægget. Data for varmeværk I tabel 5.4 er vandmængder, stofkoncentrationer og stofmængder fra varmeværket opsummeret. Endvidere er angivet en vurdering af, hvor stor en andel af den tilladte PAH mængde i slammet, der kommer fra varmeværket. Tabel 5.4: Vandmængder, stofkoncentrationer og stofmængder fra varmeværket /53/.
Der er regnet med at 50% af den tilledte PAH fjernes gennem slammet, hvilket svarer til 25 g pr. år fra varmeværket. Dette svarer således til, at ca. 8 % af det tilladte indhold af PAH i spildevandsslammet til udbringning på landbrugsjord kommer fra varmeværket /53/. 5.6.2 Løsning af PAH problemetReviderede tilledningskrav Det er i Stubbekøbing Kommune vurderet, at den nuværende afledning af PAH-holdigt spildevand fra varmeværket er betydelig sammenlignet med bidrag fra andre kilder. Udover indholdet af PAH, er der ligeledes observeret et forhøjet indhold af cadmium i spildevandet fra varmeværket. Det er derfor fra kommunens side blevet besluttet at revidere værkets tilladelse til afledning af spildevand til den offentlige kloak. De reviderede krav til spildevand fra røggasvaskeranlægget er gengivet i tabel 5.5. Tabel 5.5: Reviderede tilledningskrav /54/.
Lokal rensning Kommunen har besluttet, at PAH problemet skal løses ved hjælp af et lokalt renseanlæg på varmeværket. Dette renseanlæg skal begrænse udledningen af PAH og cadmium ved forrensning af processpildevandet i forbindelse med driften af røggasvaskeren. Det nye renseanlæg skal formentlig fungere enten som mekanisk eller som mekanisk/kemisk renseanlæg, hvor vandet løber hen over et filterbånd og det faste stof efterfølgende presses. Det formodes, at PAH’en vil binde sig til dette faststof. Alternativt er det overvejet, hvorvidt en løsning, hvor spildevandet løber igennem nogle kar med halm er brugbart. Denne metode har på andre værker vist sig at have en effekt. Det blev i første omgang besluttet at forrenseanlægget skulle være etableret, og PAH- og cadmiummængderne derfor reduceret, inden 1. april 2003. Af driftsmæssige hensyn er det imidlertid uhensigtsmæssigt at lukke varmeværket ned i vintersæsonen, hvorfor fristen er blevet udskudt til sidst i september 2003 /55/. Substituering ikke mulig Det er ikke muligt at substituere eller udfase PAH’en, da den opstår i forbindelse med selve forbrændingsprocessen. Forsøg med at vende slamstak Som sagt er PAH koncentrationen for 2002 på figur 5.14 taget som et omtrent gennemsnit af to målinger i henholdsvis marts og juli måned 2002. Den første måling viste en koncentration på 3,4 mg PAH pr kg TS. Da denne prøve således lå tæt på afskæringsværdien på 3 mg/kg TS, blev det forsøgt, om mekanisk vending af slamstakken kunne bringe PAH værdien under afskæringsværdien. Den anden prøve taget i juli, viste imidlertid 5,4 mg/kg TS, hvorfor forsøget på at lufte slammet ikke havde haft nogen effekt. PAH problemer endnu ikke løst Det skal understreges, at problemerne med PAH endnu ikke er løst, men at der forefindes en handlingsplan med etablering af lokalt renseanlæg på varmeværket, som forventes at kunne løse problemerne. 5.6.3 Opsummering på PAH problemet i Stubbekøbing KommuneStubbekøbing Kommunes erfaringer fra PAH problemerne kan summeres i følgende punkter:
5.7 Erfaringer fra TommerupTommerup Kommune er beliggende på det vestlige Fyn og har ca. 8000 indbyggere. Renseanlæg i Tommerup Kommune I Tommerup Kommune er der to renseanlæg, Holmehave og Tommerup Stationsby Renseanlæg. Holmehave renseanlæg dækker hele den sydlige del af Tommerup Kommune og har en kapacitet på 4000 PE. I 2001 var belastningen på 3270 PE, hvilket betyder, at Holmehave er ca. nummer 250 på en liste over Danmarks mest belastede renseanlæg. 5.7.1 Problemer med chromChromforurening Der har tidligere været problemer med et for højt indhold af chrom i slammet fra Holmehave renseanlæg. Chromforureningen blev identificeret til primært at stamme fra én kilde, virksomheden DAMPA, der fremstiller loftplader. Fremstilling af loftplader Fremstilling af DAMPA lofter er baseret på perforering, forbehandling og lakering af bånd. Båndene består af aluminium eller stål. Tidligere brugte DAMPA chrom til forbehandling af båndene. Chromen havde den funktion, at den dannede bindeled mellem metal og maling og samtidig var korrosionsbeskyttende. Udledningen af chrom opstod i forbindelse med, at overskydende chrom blev skyllet af båndene og ledt til virksomhedens eget renseanlæg. Uhensigtsmæssigt lokalt renseanlæg DAMPA havde i begyndelsen af halvfemserne forsøgt at minimere udledningen af chrom, og havde i den forbindelse implementeret et lokalt renseanlæg på virksomheden, der kørte kontinuerligt. At anlægget kørte kontinuerligt betød, at der ved stor belastning blev ledt store stofmængder ud, uden at dette blev registreret før dagen efter. Udledningen blev altså først konstateret, når den havde været der og var ledt til det kommunale renseanlæg. Den optimale opbygning af anlægget havde været at drive det således, at vandet blev renset i enheder. Enhederne skulle bestå af følgende: Først samles vandet, dernæst renses det og til sidst kontrolleres det inden udledning til den offentlige kloak. Ændret tilslutningstilladelse På trods af løbende optimering af renseanlægget skete der stadig uheld, hvilket ikke var acceptabelt. Set i forhold til den daværende tilslutningstilladelse var den gennemsnitlige koncentration dog overholdt i størstedelen af perioden. I 1996 blev virksomhedens tilslutningstilladelse ændret til at indeholde grænser for maximalt indhold af chrom i stedet for grænser for det gennemsnitlige indhold af chrom. På denne måde var det muligt at indsætte sanktioner imod de uheld, som DAMPA til tider havde. Frem til september 1999 forsøgte DAMPA primært at nedbringe udledningen af chrom ved at ændre og optimere på det eksisterende renseanlæg. Substituering af chrom DAMPA valgte fra efteråret 1999 at se på, om chrom eventuelt kunne substitueres med et andet stof, da problemerne stadig ikke var løst. Det viste sig, at et stof indeholdende titanium var velegnet, hvorfor dette for fremtiden blev benyttet i produktionen. Imidlertid viste det sig efterfølgende, at der stadig var problemer med chrom i spildevandet fra fabrikken. Det blev bekendt, at enkelte underleverandører behandlede deres materialer med chrom, inden de ankom til DAMPA’s fabrik. DAMPA forlangte derfor, at ingen underleverandører måtte chromatisere materialerne, men i stedet skulle oliere dem. Overvågningssystem Siden har chromindholdet i spildevandet været på et minimum. DAMPA anvender stadig et overvågningssystem på spildevandet, for at minimere risikoen for udledning af for store koncentrationen af chrom. Konstateres der chrom i spildevandet, søges denne på de leverede materialer fra underleverandørerne. Udvikling i chrom i spildevand fra DAMPA På figur 5.15 ses udviklingen af de maximale chromværdier i spildevandet fra DAMPA. Målingerne er ikke et gennemsnit over året, men derimod maksimalværdier /56/. Det fremgår tydeligt, at optimeringen af det lokale renseanlæg i sidste halvdel af halvfemserne har begrænset koncentrationen af chrom i udledningerne. Endvidere ses hvordan udfasningen af chrom fra 1999 har bragt chromindholdet i spildevandet ned på et meget lavt niveau.
Figur 5.15 Udviklingen af chromindholdet i spildevand fra DAMPA. Værdierne er maxværdier /56/. Udvikling af chrom i slam Udviklingen i chromindholdet i spildevand fra DAMPA afspejles i slammet fra Holmehave renseanlæg. Chromindholdet i slammet fra 1995 til 2001 er optegnet på figur 5.16.
Figur 5.16: Udviklingen af chromindholdet i slam fra Holmehave renseanlæg. Data er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Reduceret chrom i slam Det fremgå af figur 5.16, hvordan den reducerede chromudledning fra DAMPA i midten af halvfemserne ledte til et betydeligt fald i chromkoncentrationen i slammet på renseanlægget. Siden har slammet haft et chromindhold, der lever op til grænseværdierne for udbringning på landbrugsjord. Udfasningen af chrom, der påbegyndtes i slutningen af 1999, ses for alvor at have indflydelse på slammet i 2001. Slammineralisering-sanlæg På Holmehave Renseanlæg er der senere blevet opført et slammineraliseringsanlæg med det formål at have muligheden for at opbevare slammet og dernæst recirkulere det på landbrugsjord. Efter 8 år tages der stilling til, hvorvidt slammet har en kvalitet, så det kan udbringes på landbrugsjord, skal deponeres eller brændes. 5.7.2 Opsummering på problemet med chrom i Tommerup KommuneOpsummering på problemer i Tommerup Kommune Tommerup Kommunes erfaringer fra chromproblemerne kan summeres i følgende punkter:
5.8 Erfaringer fra Maribo og Sakskøbing KommuneGenerelt om Maribo og Sakskøbing Kommune Maribo og Sakskøbing Kommune ligger på Lolland. Maribo har et indbyggertal på små 11000, mens tallet i Sakskøbing kommune er omkring 9500. Renseanlæg i Maribo Kommune Hovedparten af spildevandet fra de kloakerede områder i Maribo Kommune afledes til Hunseby Strand Renseanlæg, der tillige modtager spildevand fra Sakskøbing Kommune. Herudover er der et biologisk renseanlæg i Hillested og et mekanisk renseanlæg, der modtager spildevand fra fire mindre bysamfund. Hillested Renseanlæg er dimensioneret for en belastning på 350 PE. Renseanlæg i Sakskøbing Kommune I Sakskøbing kommune er der tre mindre renseanlæg, Guldborg, Krungerup og Østerby renseanlæg /57/. Hunseby Strand Renseanlæg Hunseby Strand Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand udledes til Smålandsfarvandet. Anlægget er dimensioneret for en belastning på 40.000 PE og var i 2001 belastet med 37.700 PE, hvilket bevirket, at anlægget er nummer 52 på en liste over renseanlæg med størst belastning i 2001. Udledningskrav Anlægget skal overholde følgende kravværdier ved udledning til recipient /58/:
Slamproduktion Slamproduktionen fra Hunseby Strand renseanlæg bringes til komposteringsanlægget i Gerringe (I/S REFA), hvorefter det deponeres /59/. At slammet ikke kan udbringes på landbrugsjord skyldes et relativt højt indhold af cadmium, chrom, nikkel og kviksølv. 5.8.1 TungmetalproblemerProblemer med tungmetaller Det fremgik af forrige afsnit, at slammet fra Hunseby Strand renseanlæg ikke kan overholde grænseværdierne for visse tungmetaller. Disse problemer har været kendt i adskillige år, hvor der løbende har været forsøgt og brugt mange ressourcer på at lokalisere og identificere kilderne til forureningen. Den primære aktivitet har ligget i forbindelse med nikkel og chrom problemerne, og disse vil blive behandlet i det følgende. 5.8.2 Problemer med nikkelFore høje nikkel koncentrationer i slam Siden starten af halvfemserne har der eksisteret problemer med for højt nikkel indhold i det producerede slam på Hunseby Strand Renseanlæg /59/. Forsøg på at lokalisere kilder Fra 1992 til sommeren 1993 faldt nikkelkoncentrationen i slammet kraftigt og lå efterfølgende og svingede omkring slambekendtgørelsens grænseværdi (af 1995). I efteråret 1994 konstaterede man atter en stigende tendens i nikkelkoncentrationen, hvorfor et opsporingsarbejde blev igangsat med det formål at identificere og lokalisere kilden eller kilderne til nikkelforureningen. Der blev udført tilsynsbesøg på udvalgte virksomheder i oplandet til renseanlægget. Disse besøg gav dog ikke det forventede resultat, nemlig at lokalisere oplagte kilder til forureningen. Kildesporing Det blev derfor i kommunen besluttet at igangsætte en egentlig kildesporing ved hjælp af målinger i kloaksystemet og i industrierne. Kildesporingen, der blev foretaget i 1995, bestod i systematisk måling af tungmetalmængderne i spildevandet fra hovedkloakoplandene. Der blev således udført flowmålinger, flowproportional prøveopsamling, tungmetalanalyser og stoftransportberegninger for hvert hovedopland. Der blev analyseret for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel og chrom. Nikkelforurenere i Sakskøbing Kommune Ved kildesporingen blev hovedkloakoplandenes bidragsfordeling med hensyn til tungmetaller i spildevandet til Hunseby Strand renseanlæg afdækket. Resultatet af kildesporingen viste, at der var grund til at se nærmere på eventuelle nikkelforurenere i Sakskøbing /60/. Kilde identificeret Efterfølgende foretog Sakskøbing Kommune målinger på de to hovedstrenge i Sakskøbings kloaknet. Målingerne viste, at den største nikkelkoncentration kom fra den mindste del af byen, hvor der var en relativt lille antal af virksomheder/industrier. Ved nærmere undersøgelse af de mulige forureningskilder. viste det sig, at virksomheden Dan Disc A/S (det nuværende SDC-Denmark A/S) havde en mindre hensigtsmæssig håndtering af spildevandet. Dan Disc var dog ikke på daværende tidspunkt klar over, at spildevandet indeholdt store nikkelkoncentrationer. Virksomheden Dan Disc er en virksomhed, der producerer CDer, CD-roms, DVDer og videoer. I forbindelse med produktionen forefindes en galvanisk operation, hvor produktet bliver holdt i nogle holdere. Efter denne operation skyldes holderne med vand. Indtil 1995 blev skyllevandet ledt direkte til offentlig kloak, da man ikke havde troet, at den medfølgende mængde tungmetal var særlig stor. Spildevand til kommunekemi Ved nærmere undersøgelse af spildevandet var der ingen tvivl om, at det udledte vand havde et alt for højt indhold af nikkel til at blive ledt til offentlig kloak. Fra 1995, hvor problemet blev opdaget, til 1997 blev alt det opsamlede skyllevand fra den galvaniske proces bragt til kommunekemi, således, at dette ikke ville belaste slammet på Hunseby Strand Renseanlæg. Lokal rensning Det blev overvejet at etablere et system på fabrikken, som kunne rense vandet ved ionbytning og efterfølgende recirkulere det, så det kunne bruges nogle gange, før det skulle bortskaffes til kommunekemi. Dan Disc valgte imidlertid i foråret 1997 en løsning bestående i oprettelse af et lokalt renseanlæg på fabrikken. I renseanlægget bliver nikkel flokket og filtreret væk. Den tilbageblivende masse sendes efterfølgende til kommunekemi. I 1990érne udledte fabrikken ca. 70 m3 skyllevand fra den galvaniske operation. I dag udledes der lidt over 100 m3 om året /61/. Tilslutningstilladelse I fabrikkens tilslutningstilladelse er der sat en grænse på koncentration af nikkel på 2g/1000 l. Fabrikken udleder spildevand med en koncentration på 0,8 g/1000 l, og overholder dermed tilslutningstilladelsen /61/. Nikkel i spildevand nedbragt Det at Dan Disc indførte mere miljørigtige tiltag og fik bragt nikkelkoncentrationen i deres interne spildevand ned til et acceptabelt niveau set i forhold til udledningstilladelsen, kunne ved efterfølgende kontrolmålinger i kloakledningen fra Sakskøbing tydeligt ses. Det blev derefter vurderet, at tungmetalbidragene, herunder nikkelkoncentrationen fra Sakskøbing Kommune nu var nede i en fornuftig størrelsesorden. Der var altså foretaget en kildesporing og da kilden blev lokaliseret, forbedredes kvaliteten af det udledte spildevand til den offentlige kloak /60/. Udeblivende effekt på slamkvalitet Den udførte kildesporing og efterfølgende tiltag på virksomheden viste sig imidlertid ikke at have den store effekt på nikkelindholdet i slammet på Hunseby Strand Renseanlæg. Udvikling i nikkel koncentration Udviklingen af nikkel koncentrationen i slammet har siden 1995 været som vist på figur 5.17.
Figur 5.17: Udviklingen af nikkelindholdet i slam fra Hunseby Strand Renseanlæg. Data er rekvireret fra Miljøstyrelsen. Det ses, at nikkelkoncentrationen til alle tider har ligget over den gældende grænseværdi målt i mg/kg TS (50 mg/kg TS frem til 1996 herefter 30 mg/kg TS). Mange små kilder Der lykkedes kommunen at lokalisere en kilde til nikkelforureningen, men baseret på senere års målinger af nikkelkoncentrationen i slammet, har Dan Disc ikke været den eneste kilde. Kommunen er af den opfattelse, at der er tale om mange små kilder, da der i Maribo kommune forefindes mange mellemstore metalvirksomheder set i forhold til kommunens størrelse /59/. Da kildesporing er en økonomisk tung post, er Maribo Kommune kommet til den konklusion, at kildesporing i Maribo ikke er økonomisk rentabelt, da der vedvarende dukker nye kilder op. 5.8.3 Problemer med chromProblemer med chrom fra forchromningsindustri I Maribo Kommune har man udover problemerne med nikkel også haft problemer med store koncentrationer af chrom i spildevandsslammet fra Hunseby Strand Renseanlæg. En del af chrom forureningen stammede fra en forchromningsindustri. Miljøgodkendelse Den omtalte virksomhed ansøgte i 1985 om miljøgodkendelse i forbindelse med et ønske om at flytte virksomheden. I den forbindelse ansøgte virksomheden tillige om etablering af eget renseanlæg til reduktion af chrom udledningen. Miljøgodkendelse med spildevandstilladelse gives i 1985. Lokalt renseanlæg I forbindelse med udvidelse af fabrikken i 1989 bygges et nyt renseanlæg, og der gives en ny miljøgodkendelse med spildevandstilladelse. I løbet af halvfemserne har Danmarks Teknologiske Institut været ansvarlig for justering af renseanlæggets funktion og samtidig ansvarlig for udtagning af 4 årlige prøver fra anlægget til kontrol af udledningen og anlæggets effektivitet. Problemet i virksomheden var, at indtil 1999 var der kun én mand på fabrikken, der havde forstand på driften af det lokale renseanlæg. Når denne mand var på ferie eller var syg, opstod der ofte situationer, hvor udledningen af chrom ikke blev overholdt. Dette er problemer, der oftest er forbundet med små virksomheder, hvor hver enkelt medarbejder har deres ansvarsområder. Nyt lokalt renseanlæg Efter en række uheld og rådgivning fra Danmarks Teknologiske Institut blev der i 1999 opstartet et nyt renseanlæg med elektronisk dosering af de forskellige kemikalier. I forbindelse med dette nye anlæg og andre ændringer på fabrikken gav Maribo Kommune i 2001 virksomheden en ny miljøgodkendelse. Udvikling af chrom i slam Udviklingen af chromindholdet i slammet fra Hunseby Strand Renseanlæg i perioden 1995 til 2001 ses af figur 5.18.
Figur 5.18: Udviklingen af chromindholdet i slammet fra Hunseby Strand Renseanlæg. Grafen er baseret på data rekvireret fra Miljøstyrelsen. Chromproblemer løst Af grafen ses et fald i chromkoncentrationen fra 1995 til 1996. Dette fald kan ikke med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger begrundes med tiltag på forchromningsindustrien. Koncentrationen steg i 1997 og igen i 1998. Fra 1998 til 1999 sker der et fald, hvilket umiddelbart kan begrundes med etableringen af det nye renseanlæg i virksomheden med elektronisk dosering. Siden 1999 har chromindholdet ligget på et stabilt niveau på omkring 50 mg/kg TS, der er under den gældende grænseværdi på 100 mg/kg TS. Det ser således umiddelbart ud til, at problemerne med chrom er blevet løst i Maribo Kommune, samt at forureningen af chrom i slammet var forårsaget af en enkelt industri i modsætning til problemerne med nikkel. 5.8.4 Opsummering på tungmetalproblemet i Maribo og Sakskøbing KommuneMaribo og Sakskøbing Kommunes erfaringer fra tungmetalproblemerne kan summeres i følgende punkter:
5.9 Erfaringer fra SilkeborgCase i Silkeborg Silkeborg Kommune ligger i Jylland og har et befolkningstal på ca. 52.000. De 48.000 af disse indbyggere bor i byområde resten i landzonen. Størrelsesmæssige set (befolkningstal) er Silkeborg blandt top 15 største byer i Danmark. Set isoleret i Århus Amt er Silkeborg den tredje største by kun overgået af Århus og Randers. Rensningsanlæg i Silkeborg I Silkeborg Kommune er der placeret fire renseanlæg – Søholt Renseanlæg og tre mindre renseanlæg. Søholt Renseanlæg behandler ca. 80 % af kommunens spildevand. Anlægget modtager spildevand fra alle byområderne i Silkeborg Kommune og er placeret som nummer 25 på en liste over de 50 mest belastede renseanlæg i Danmark, jævnfør Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside /34/. De tre mindre renseanlæg i udkanten af kommunen renser spildevandet i de pågældende lokalområder. Opbygning af rensningsanlæg Søholt Renseanlæg er opbygget traditionelt med mekanisk, biologisk og kemisk rensning (fældning). Anlægget er dimensioneret til en belastning på 100.000 PE og var i 2000 belastet svarende til 76.000 PE. Udledningskrav Anlægget skal overholde følgende udledningskrav:
Genanvendelse af slam fra Søholt Renseanlæg Det er politisk vedtaget i Silkeborg, at slam fra Søholt Renseanlæg skal genanvendes i landbruget. Der har indtil videre ikke været problemer med at overholde de grænse- og afskæringsværdier, som er præciseret i afsnittet ”Grænse- og afskæringsværdier”, hvilket har bevirket, at afsætning af slammet på landbrugsjorden ikke har været et problem. Enkelte år er det dog blevet besluttet, at en del af det genererede slam skulle brændes på et fælles kommunalt forbrændingsanlæg på grund af usikkerheden til overholdelse af slambekendtgørelsens nuværende og fremtidige krav. Generelt er fordelingen således, at 98 % af slammet bringes på landbrugsjord, mens de resterende 2 % benyttes i forbindelse med skovbrug eller bringes til forbrænding /30/. Forbedringer på Søholt Rensenalæg For at reducere de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved den fremtidige slambortskaffelse har der været indført forbedringer på Søholt Renseanlæg. Biologisk fosforfjernelse er et af disse tiltag, hvilket har reduceret slammængden med 10 %. Der er ligeledes arbejdet med at udnytte den eksisterende rådnetank på renseanlægget sammen med termisk hydrolyse. Dette bevirker, at slammængden reduceres yderligere med ca. 40 %. Det behandlede slam analyseres blandt andet for kvælstof, fosfor, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, før det benyttes i landbruget som gødning. 5.9.1 Problemer med NPEUndersøgelse af virksomheder I forbindelse med et omfattende projekt i Århus Amt vedrørende miljøfremmede stoffer, blev der foretaget en undersøgelse af spildevandet fra to store virksomheder i kommunen. Begge virksomheder leder deres spildevand til Søholt renseanlæg. Undersøgelsen af virksomhederne blev foretaget for at belyse, om der er enkelte kilder, som yder væsentligt bidrag af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i spildevandet til Søholt renseanlæg. De to virksomheder, der blev undersøgt, var et garnfarveri og en møbelfabrik. Møbelfabrikken viste sig i modsætning til garnfarveriet ikke at have den store indflydelse. Garnfarveri Garnfarveriet, Trevira Neckelmann, fremstiller syntetiske tekstiler til først og fremmest bilsæder og boligtekstiler. Virksomheden er kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001/QS 9000 og miljøcertificeret i henhold til ISO 14001 og EMAS. Resultat af kildesporing I forbindelse med kildesporingen fandt man følgende tilledningsmængder fra garnfarveriet. Tabel 5.6: Tilledning af miljøfremmede stoffer til Søholt renseanlæg fra garnfarveri /30/.
Væsentlig kilde Det fremgår af tabellen, at garnfarveriets spildevand, var en væsentlig kilde til NPE, PAH og LAS på Søholt renseanlæg. Spildevandsmængden fra virksomheden udgør ca. 500000m 3 /år svarende til ca. 10% af den spildevandsmængde, der totalt set ledes til Søholt renseanlæg. En tilledning af NPE fra virksomheden til Søholt renseanlæg på mere end 50% er derfor uacceptabel. Dialog med virksomhed Da garnfarveriet viste sig at være en stor tilleder af miljøfremmede stoffer, indledte kommunen en dialog med virksomheden om, at nedbringe indholdet af miljøfremmede stoffer, specielt NPE. Dette var i kombination med en skærpet tilslutningstilladelse og et ønske fra kundegruppen om, at NPE ikke indgik i produktionen, medvirkende til, at virksomheden valgte at gøre et forsøg på at udfase NPE fra produktionen. Trevira Neckelmann foretog en forespørgsel hos underleverandørerne, og fandt frem til tre produkter, der indeholdt NPE. NPEen var indeholdt i et form for mineraloliebaseret smøremiddel, der blev tilsat garnet, så det kan forarbejdes. NPEen skulle sikre, at smøremidlet kunne vaskes ud af garnet igen efter forarbejdningen. Man fandt ikke kilder til hverken DEHP eller PAH, mens et enkelt produkt indeholdt LAS. Dette produkt blev substitueret. Udfasning af NPE I starten af 1998 påbegyndte man forsøg med produkter, hvor NPE var udfaset og erstattet af andre stoffer. I starten af 2000 blev forsøgene afsluttet, og de NPE-fri produkter blev benyttet i fuld skala. Man overvejede ikke lokal rensning. Udvikling af NPE i slam Udviklingen af NPE udtrykt som mg per kg tørstof i slammet fra Søholt renseanlæg er vist på figur 5.19.
Figur 5.19: Udvikling af NPE på Søholt Renseanlæg. Figuren er baseret på måledata rekvireret fra Søholt renseanlæg Det ses af figur 5.19, at slammet fra Søholt renseanlæg i 1996 havde et indhold af NPE på ca. 29 mg/kg TS, hvilket kunne overholde afskæringsværdien på 50 mg/kg TS for NPE, der blev indført i 1997. I 1997 var NPE koncentrationen dog faldet til ca. 18 mg/kg TS, hvilket var et godt stykke under den gældende grænseværdi. Da over halvdelen af NPE tilførslen kom fra en enkelt virksomhed, blev det, til trods for at afskæringsværdien var overholdt, besluttet, at virksomheden skulle foretage tiltag for at reducere tilledningen ag NPE. NPE indhold reduceret Fra 1998, hvor udfasningen af NPE påbegyndtes, ses NPE koncentrationen fortsat at være faldende. Fra 2000, hvor udfasningen er fuldstændig gennemført, reduceres NPE indholdet i slammet fra renseanlægget til et minimum. Overholder afskæringsværdier Søholt renseanlæg kan i dag kun overholde de skærpede krav til NPE, fordi en virksomheden i perioden 1997-2000 udfasede NPEén fra industrien. 5.9.2 Opsummering på problemet med NPEOpsummering på problemer i Silkeborg Silkeborg Kommunes erfaringer fra problemer med det miljøfremmede stof NPE kan opsummeres i følgende punkter:
|
