Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområderBilag E IdékatalogBilag E - 3
Tema om gødningsopsamling Tekst og foto:
Bent Sørensen, Kjellerup udviklede for 13 år siden et gødningsopsamlingssystem, som blev installeret på minkfarmen på Danmarks JordbrugsForsk-ning, Foulum. Det er fortsat det eneste sted, systemet er i brug. Pelsdyrbranchen var i krise, da systemet blev udviklet, og derfor opgav Bent Sørensen at markedsføre systemet. Nu er han imidlertid på banen igen med sit bud på et gødningshåndteringssystem, som opsamler gødningen. Minkfarmen på Foulum har plads til 1500 tæver. Der er godt 5000 burrum på farmen svarende til cirka 1700 meter gødningsrende. Der er fire lukkede 4-rækkede haller, og resten er åbne 2-rækkede. Hallerne er 17 fag lange. Gødningsrenderne ligger i jordoverfladen under burene. Tværs gennem hallerne er nedgravet en hovedkanal, hvortil gødningen fra renderne skubbes. Gødningen trækkes gennem hovedkanalen af medbringere. De er monteret på en trækstang, som trækkes af et stempel i hver ende drevet af trykluft. Stemplerne trækker på skift medbringerne frem og tilbage, dette styres via et elskab til hver hovedkanal. For enden af hovedkanalen er monteret en snegl, som transporterer gødningen op i en flytbar container. Oprindelig var hensigten at samle gødningen i en fortank, hvorefter den skulle pumpes til Foulums gyllelaguner. Det viste sig imidlertid, at kombinationen af halm, sand og fiskeben gjorde det umuligt at omrøre gødningen i tanken. For at løse problemet blev minkgødningen blandet med kvæggylle, men det løste ikke problemet fuldstændigt. Derfor blev sneglen monteret. Avlerkommentar: at det luftdrevne træksystem ikke kan anbefales i dag, fordi omkostningerne til vedligeholdelse forholdsmæssigt er for høje, og det kræver jævnlig autoriseret kontrol af luftbeholderen. Det er der taget højde for i de fremtidige systemer, idet trækstationerne fremover drives af hydraulik. Overdækningen (træristene) er efter 13 år nedslidte og står foran udskiftning. Umiddelbart er der ingen tegn på slidskader på hovedkanalen - den ser ud som ny - det kan dog ikke visuelt bedømmes, om hovedkanalens bund med tiden er blevet tyndslidt. Undertiden kan det være et problem, at undslupne mink løber i kanalen, hvor de er næsten umulige at fange. Problemet kan løses ved at overdække hullerne ved rendernes indløb i hovedkanalen. Systemets kapacitet er faldet siden starten. Hvis flere på én gang skubber møg i hovedkanalen, kan der opstå problemer med, at møget klumper sig sammen og danner bro, således at systemet stopper. Et grundigt eftersyn og tilretning af træksystemets medbringere samt minimering af vandspildet ved udskiftning af utætte drikkeventiler, vil dog uden tvivl kunne løse dette problem. Gert Richelsen nævner som fordel, at man i én arbejdsgang håndterer både halm og gødning og ikke som i traditionelle gyllesystemer, hvor det skal håndteres hver for sig. Efter udmugning rives halmen under burene ud i renden. Det sker udefra og giver en bedre arbejdsstilling, end hvis halmen skal håndteres over midtergangen som i andre systemer.
Der udmuges en gang om ugen, og tidsforbruget er 6 til 7 mandetimer pr. udmugning. I efterårsmånederne er der cirka 6 til 8 kubikmeter møg pr. udmugning, dertil kommer vand (slagvand/spild fra drikkesystemet) til opsamlingsbeholderen mellem udmugningerne. Lugtgener i forbindelse med udmugning er minimale. Der er en klar arbejdsbesparelse i systemet i forhold til traditionel, manuel udmugning. Ud fra Foulums forhold og arbejdsgange ville Gert Richelsen ikke have problemer med at vælge det samme system igen, hvis han stod overfor valget. Faglig kommentar: Pedersdals udmugningssystem monteret på Forskningscenter Foulum, har som nævnt været i funktion i 13 år. Systemets største fordel er uden tvivl, at det også kan håndtere halm. Efter hver udmugning rives halmen ud i renden, hvor det ligger og suger væde til næste udmugning. Halm i renden gør det dog til et hårdt arbejde manuelt at skubbe gødningen gennem renden. Ved normal udmugning en gang om ugen, kan der kun skubbes gødning fra 3-5 fag af gangen, dette er dog afhængig af halm- og vandmængden i renden. Det vil sige, at der ved hver udmugning gåes en strækning svarende til ca. 8.500 meter, på en farm af Foulums størrelse. Skraberen er nødvendigvis meget tung, da der ellers skal trykkes meget hårdt, for at den ikke hopper hen over det våde halm. Systemets største problem består dog i håndteringen i forbindelse med opbevaring af gødningen, efter den har forladt udmugningssystemet. Mange af de første udmugningssystemer var monteret med render på jorden med den intention, at gødningen efterfølgende skulle opbevares på den eksisterende møddingsplads. Dette voldte dog i langt de fleste tilfælde problemer, fordi gødningen blev for tynd som følge af sammenblanding med vandspild fra drikkeventiler, slagvand og i nogle tilfælde overfladevand. Minkmøg har den egenskab, at når det først er opslemmet i vand, er det næsten umuligt at få vandet af gødningen igen. Mange løsninger er forsøgt, bl.a. separationsriste m.m., men uden held. Omvendt kan kombinationen af meget halm, fiskeben samt sand give store problemer i en gylletank, hvor det giver et betonagtigt bundfald, som stort set er umuligt at røre op i forbindelse med udkørsel. De fleste avlere, som startede med render på jorden, har derfor taget konsekvensen og hævet renderne op under burene og etableret et traditionelt gyllesystem, hvor gødning og halm håndteres i hver sin arbejdsgang.
På Foulum volder håndteringen af gødningen dog ingen problemer i dag, hvor det blandes med gødning fra alle de andre husdyrstalde og opbevares i 3 meget store gødningslaguner af beton. I forbindelse med udbringning håndteres den tynde gødning (gyllen) på normal vis, og efterfølgende tømmes lagunen for den faste del med en gummiged via en rampe til bunden af lagunen. Hvis man vælger at investere i Pedersdal-systemet, bør der tages følgende forholdsregler:
Adresse: Bilag E - 4 Gjøl Vacuum
Tekst: Pelsdyravler konsulent Hans-Jørgen Risager og Søren Jespersen
Gjøl Vacuum producerer et gødningshåndteringssystem, som sælges gennem flere forhandlere. Det har været på markedet siden 1993/94. Systemet er opbygget med ophængte render under burene. Gødningen skubbes igennem renden, og via en faldstamme ned i et jordrør. I jordrøret bagskylles der samtidig med "tynd" gylle fra gyllebeholderen. En pumpe i gyllebeholderen pumper gylle via bagskyllerøret til jordrøret, og pumpen kan hæves/sænkes, så der altid bruges "tynd" gylle fra toppen af beholderen til bagskyllet. Gyllen ender ved en tørbrønd med en intervalstyret pumpe, som sørger for den sidste transport af gyllen til gylletanken via et dykket indløb. Systemet kan etableres både med og uden automatik. Automatikken er opbygget som et skrabersystem. En wire over hver gyllerende påmonteret minimum 2 skraber (afhængig af rendens længde) trækkes via en trækstation frem og tilbage. Der er en trækstation for hver to render. Skraberne er udført i rustfrit stål, påmonteret blød gummi. Systemet styres fra et elskab, hvor man kan indstille udmugningen til at foregå med bestemte intervaller. Ved påmonteret automatik er farmen delt op i afsnit, således at ikke alle trækstationer kører på engang. Et afsnit udmuges, før næste afsnit starter. Avlerkommentarer: Systemet blev sat op i 1998, og det meste af opsætningen har Thomas Beck selv stået for. Gjøl Vacuum har projekteret systemet og anvist, hvordan det skulle etableres. Til jordarbejdet har Thomas Beck fået hjælp udefra. Systemet er ikke etableret med automatisk udmugning. Ikke desto mindre har opsætningen af render givet en betydelig arbejdskraftbesparelse. - I dag bruger vi fem mandetimer til én udmugning, og vi muger en gang om ugen. Tidligere mugede vi hver 14. dag, og det tog 40 mandetimer, fortæller han. Sammenholdt med omkostningerne ved systemet har det ikke givet nogen økonomisk besparelse at få etableret gødningsopsamling, men ved beslutningen om at få systemet, blev der i høj grad også lagt vægt på, at det kedelige og tunge arbejde med at muge ud blev gjort lettere.
Thomas Beck er tilfreds med systemet. I begyndelsen var der problemer med at bagskyllepumpen, som sidder i gylletanken, var ustabil, men det problem blev løst ved at udskifte pumpen. Dernæst viste det sig at pumpen i tørbrønden var underdimensioneret, men det problem blev også løst ved at udskifte pumpen til en der var større. Siden har systemet kørt upåklageligt.
Lugtgener er den ingen af. Selvfølgelig lugter udmugningen, men ikke i en grad som er problematisk. Renderne har også vist sig at være stabile. Skulle Thomas Beck i dag investere i et gødningshåndteringssystem ville han vælge det samme. Dog muligvis med automatik.
Farm B: Steen Steiner Petersen fik sit gødningshåndteringssystem installeret i december 2000 på halvdelen af farmen. Arbejdet med at opsætte render på hele farmen begyndte i oktober. Arbejdet er udført af Østermark Maskinstation udfra den betragtning, at Steen Steiner Petersen ønskede at kunne placere ansvaret entydigt i tilfælde af problemer med systemet. Der er 2800 tæver på farmen, og den samlede længde gyllerender når op på omkring 2,7 km. Hallerne er fra 1-til 10-rækkede. Han fik installeret systemet med automatik, som på det tidspunkt var nyudviklet. Det gav nogle problemer i begyndelsen med trækstationerne, som kørte for stærkt, og det medførte at skraberne hoppede. Det blev rettet af Østermark Maskinstation uden omkostninger, da problemet opstod. Steen Steiner Petersen har i det hele taget været tilfreds med den service, som Østermark Maskinstation har leveret.
Lugtgener fra møget er blevet stærkt begrænset efter at gyllerenderne er sat op. - Det lugter da, men med intervalstyring af bagskyllet er det meget begrænset, siger han. Tidligere blev der muget med greb og en staldcat med snegl. Det tog et par dage for to mand at nå hele farmen rundt. I dag tager det 15-20 minutter at muge, og det gøres dagligt. Det største problem, som Steen Steiner Pedersen er stødt ind i, er håndteringen af halmen. Det bliver revet ud på midtergangene og samlet op. Enkelte haller er monteret med dobbelte topcylinder bure. Udrivningen af halm under disse bure er meget besværligt. - Efter lidt startvanskeligheder er jeg meget godt tilfreds med systemet, og jeg tænker ikke længere over, om det kører, siger han.
Faglig kommentar: Gjøl Vacuum har været på markedet med gyllesystemer til pelsdyrfarme i mange år. De første systemer blev monteret i 1993-94. De tidligere systemer var forsynet med en fortank i stedet for en tørbrønd med pumpe for enden af jordrøret, men konstruktionen er nu som beskrevet ovenfor. Systemet har vist sin berettigelse. Der er solgt mange anlæg gennem de seneste år, "børnesygdommene" er luget væk og systemet fungerer fuldt ud efter hensigten. Gylle frem for fast møg har været et meget diskuteret emne over tiden. Gyllen har sine fordele, hvoraf de vigtigste er nem transport fra minkhal og til lager (pumpbar), og gylle er nemmere at dosere i forbindelse med gødskning af marker. Ulemper er der dog også. I en gylletank sker der ingen varmeudvikling som i en mødding, og derfor sker der ikke en destruktion af evt. virus og andre sygdomskim. Udkørsel af gylle på marken er meget dyrere end fast møg. Skal den transporteres over store afstande bliver omkostningen endog meget stor. Disse fordele og ulemper er dog ens for alle gyllesystemer. Ser vi mere specifik på dette system kan der fremhæves følgende: Fordele ved systemet:
Ulemper ved systemet:
Alt i alt må det konkluderes, at vi her har et vel gennemprøvet udmugningssystem, som virker efter hensigten. Bilag E - 5 Tema om gødningsopsamling
Tekst: BIECO er et dansk enmands firma med Bent Eskesen ved roret. Firmaet har siden 1993 forhandlet farmudstyr fra det hollandske firma Leeyen Farm Equipment, hovedsageligt udmugningssystemer. Systemet består af ophængte gyllerender. Gødningen skubbes igennem renden, og via en faldstamme ender det i et jordrør. I jordrøret er der placeret en snegl, som via en trækstation langsomt trækker gødningen igennem jordrøret til en fortank. En pumpe i fortanken, som er forbundet til en føler, pumper gyllen til lagerbeholderen. Systemet kan leveres både med og uden automatisk udmugning. Automatikken er opbygget som et skrabesystem. En wire over hver gyllerende påmonteret skrabere for ca. hver 10 meter trækkes, via en trækstation, frem og tilbage. Hver trækstation kan håndtere op til 250 meter rende, men dette er dog afhængigt af forholdene på den enkelte farm. Skraberne er udført i hård PVC påmonteret en børste rundt i kanten, og hviler med et stykke rustfrit rundjern på rendens kant. Systemet er PLC styret via et elskab, og herfra kan udmugningen indstilles til at foregå med bestemte intervaller. Systemet er opdelt i sektioner, således at alle trækstationer ikke starter på en gang. Via et udtag i elskabet er det muligt at tilkoble en computer, og derfra aflæse udmugningshyppigheden med dag og tidspunkt for de seneste udmugninger.
Avlerkommentarer: Farm A: Ligger på Fyn og drives af Jens Arne Kristiansen med omkring 3600 tæver. Farmen består udelukkende af åbne 2-rækkede haller. I alt er der på farmen omkring 4400 meter rende. Halvdelen af farmens haller er placeret østvest og de resterende nordsyd. Denne opbygning har krævet lidt flere meter jordrør samt lidt flere trækstationer, end hvis alle farmens haller havde været orienteret ens. Første gang Jens Arne Kristiansen stiftede bekendtskab med gyllehåndteringssystemet fra BIECO var på en tur til Holland med Sole Foderudvalg, hvor han så systemet i funktion. - Jeg var ikke i tvivl om, at skulle jeg investere i gyllerender, så skulle det være BIECO, siger Jens Arne Kristiansen. For fem år siden blev første del installeret, og i dag er hele farmen udstyret med gyllerender og automatisk udmugning, som en gang i døgnet sørger for udmugning. - Man får først den fulde besparelse, når man investerer i automatik.. Render alene giver ikke en tilstrækkelig stor arbejdsbesparelse. Jeg tror, at automatikken fuldt ud kan forrente sig, siger Jens Arne Kristiansen. Han har selv installeret størstedelen af systemet, dog var der hollændere på farmen, da sneglen til første sektion skulle installeres. - Siden har vi lavet det hele selv, og sneglen er nærmest den nemmeste del, siger han.
En stor gevinst ved render har været forbedringen af miljøet på farmen: - Fra at være et pløre mellem hallerne er mellemgangene blevet til boldbaner, fordi vi ikke længere kører med tunge maskiner mellem hallerne, siger han. Han har også erfaret, at sundhedstilstanden på farmen er blevet bedre. Antallet af dødsfald blandt minkene er faldet, og han har ikke vaccineret, siden han fik gyllehåndteringssystemet opsat på farmen. Om der er en klar sammenhæng mellem gylleopsamling og sundhedstilstanden ved han ikke, men det er hans fornemmelse. Der er stort set ingen lugtgener på farmen. - Der er ikke den ammoniaklugt, som ved bagskyllesystemer, og det var også baggrunden for at vælge snegleløsningen. Det kan lugte lidt, når gyllen pumpes fra fortanken over i gylletanken, men det er det anlæg, som lugter mindst, siger Jens Arne Kristiansen. Der har ikke været alvorlige driftsproblemer i den tid, systemet har kørt. Jens Arne Kristiansen har heller ikke oplevet problemer med at få leveret reservedele fra Holland, hvor systemet produceres. - Der er ikke noget grundlæggende, som skulle have været lavet på en anden måde, siger han.
Farm B: Ligger ved Brørup og drives af Hans Kargo Jensen med 1250 tæver. Farmen består af tre store lukkede haller placeret ved siden af hinanden. I alt er der på farmen omkring 1700 meter rende. I øjeblikket arbejdes der med tanker om udvidelse af farmen med en til to ekstra lukkede haller.
Hans Kargo Jensen fik sat render op i foråret 2001 lige før hvalpetiden. Renderne har han selv hængt op, og han har også hjulpet til med gravearbejdet. Automatikken er opsat af BIECO, for, som Hans Kargo Jensen siger, så er det lidt af en rebus, at få sat wiretrækket rigtigt op. Automatikken er valgt ud fra den betragtning, at investeringen tjener sig selv ind i form af en arbejdsbesparelse. - Automatikken koster omkring 120 kroner pr. tæve, og for det beløb kan man ikke betale en mand i et år for at skubbe gylle. En manuel rensning af render tager fire til fem timer, siger han. Hans Kargo Jensen anbefaler at tænke automatik ind i beslutningen om at investere i gyllerender fra begyndelsen: - Ellers risikerer man at komme ude i nogle faldgruber, hvor det ikke kan lade sig gøre at automatisere. Den største ulempe, som han har oplevet, er besværet med at fange eventuelt undslupne mink. - Det er ikke til at se, hvor de er henne på grund af render, fortæller han. Ellers har der ikke været problemer med systemet, og Hans Kargo Jensen er gennemgående godt tilfreds med sit valg. Faglig kommentar: Med så stort et erfaringsgrundlag er alle børnesygdommene luget væk. Systemet fungerer fuldt ud efter hensigten. Og klager fra brugerne af systemet, er jeg endnu ikke stødt på. Som nævnt i den tidligere artikel om Gjøl Vacuum er der både fordele og ulemper ved at gå fra fast møg til gylle, disse er selvfølgelig også gældende for dette system. Fordele ved systemet: Den fysiske arbejde med udmugning ved et gyllesystem bliver mindre sammenholdt med traditionel udmugning. Ved automatik er der intet fysisk arbejde forbundet med udmugning. Flueplagen vil oftest kunne minimeres, hvis halm og foderester fjernes jævnligt. Sammenholdt med andre gyllesystemer har BIECO dog nogle fordele. Den største består uden tvivl i, at når gyllen har forladt farmen, bliver den i lagerbeholderen, til den skal udbringes på marken. Andre systemer anvender tynd gylle fra gyllebeholderen til at bagskylle i jordrørene inde på farmen. BIECO‘s system er derfor meget "skånsomt" overfor gyllen i disse tider, hvor ammoniakfordampning er på dagsordenen. Den skånsomme transport af gyllen giver en meget minimal lugt fra systemet når det arbejder. I og med at systemet er solgt til mange lande, er det afprøvet under mange forskellige forhold.
 Trækstation til skraberanlægget. Bemærk den ekstra rulle med indbygget overbelastningssikring. Automatikdelen er velafprøvet, og de ældste systemer i Holland har netop rundet 10 års jubilæet. Det hollandske system er det originale system, alle andre skrabesystemer er mere eller mindre kopier, som kun har været på markedet i en meget kort periode. Valget af en ultraribrende (render med to cm lameller for hver to cm) giver en meget stabil rende.
Ulemper ved systemet: En jordtransport baseret på en lang snegl monteret i et jordrør dybt i jorden, kan for nogen lyde som en risiko. Går sneglen i stykker forestår der et besværligt stykke arbejde med at skifte den. Der skal graves ned for enden af røret, og den op til 100 meter lange snegl skal trækkes ud gennem røret. Sneglen går dog ikke i stykker, forsikrer Bent Eskesen fra BIECO. Noget tyder på han har ret, der er meget lidt slitage på sneglen, i og med at den kører meget langsomt og hele tiden er dækket af gylle. De få gange det har været nødvendigt at afmontere en snegl i Holland, har det ikke været så besværligt, som man skulle tro. Som konklusion må det siges, at systemet har udstået sin prøvetid. Det fungerer upåklageligt efter hensigten. Bilag E - 10 Tema om gødningsopsamling
Tekst :
Midtjysk Aqua har specialiseret sig i salg af PVC rør til mange formål. Siden 1998 har firmaet solgt render og rørsystemer til gylleløsninger på minkfarme. Det henvender sig til gør-det-selv manden, materialerne leveres på pladsen, og så er det op til avleren at få monteret systemet. Gødningsopsamlingssystemet fra Midtjysk Aqua er opbygget som et gyllesystem med ophængte render. Renderne er lavet af gennemskårne rør i kraftig godstykkelse. Faldstammerne er typisk placeret midt i hallen, således at gødningen skubbes manuelt fra begge sider gennem renden til faldstammen og videre til jordrøret. Transporten i jordrøret foregår ved, at der pumpes tynd gylle fra gyllebeholder eller fortank til enden af jordrøret. Jordrøret er forbundet til en tøropstillet pumpe eller en fortank med pumpe, der sørger for den videre transport til gyllebeholderen. På de to farme, vi besøgte, var jordtransporten opbygget forskelligt. Transporten er nærmere beskrevet under farmbeskrivelsen. Farm A:
I forbindelse med opbygningen af farmen er der etapevis opsat render i samtlige haller, og valget faldt på Midtjysk Aqua.
Farm B:
Faglig kommentar Fordele ved systemet
Ulemper ved systemet Bilag E - 11 Tema om gødningsopsamling
Tekst: Pels.dk forsyner pelsdyravlere med alt tænkeligt udstyr, der er behov for til drift af en minkfarm. Et af produkterne er et komplet gødningshåndteringssystem med automatisk udmugning.
Gødningshåndteringssystemet fra Pels.dk består af ophængte, formstøbte render forbundet til et jordrørssystem. Gødningen skubbes igennem renden til en faldstamme og ender i jordrøret. Transporten igennem jordrøret foregår ved at bagskylle med tynd gylle fra gyllebeholderen eller fortank ind i enden af jordrøret. Gødningen transporteres igennem jordrøret til en fortank eller en tørpumpe, hvorfra det pumpes videre til opbevaring i gyllebeholderen. Automatikken er opbygget som et wiretræksystem med rustfrie skrabere påmonteret et stykke udskåret hård PVC formet efter renden. Systemet er PLC styret fra en styretavle og overvåget via induktive følere, som afbryder funktionen efter 1 sekunds uregelmæssigheder.
AG Mink, Hvide Sande (Farm A) - Vi er generelt godt tilfredse med gødningssystemet. Det kører, som det skal, siger Gunnar Kristensen.
- Det så ud til at været et rimeligt godt system, og derfor valgte vi det, siger Gunnar Kristensen. De første skrabere havde svært ved at rense renden optimalt, men dem har firmaet nu udskiftet til en ny model. Med de nye skrabere, som Pels.dk har monteret uden ekstra omkostninger, er problemet ikke længere så udtalt. Grunden til at skraberen ikke renser renden optimalt, skal også ses i lyset af, at der i hele hallen er monteret vandafledere undtagen i de sidste to fag i hver ende af rækken, således at vandspildet i renden er minimalt. I sommerperioden blev der muget ud dagligt, men i vinterperioden er frekvensen sat ned til to gange om ugen.
Rousthøje Minkfarm, Årre (Farm B) - Jeg har sparet en mand på at få automatiseret udmugningen, siger han. I sommerperioden starter udmugningen hver dag kl. 4 om morgenen. Og som Jørgen Nordestgård siger, så kan han godt lide at muge ud på det tidspunkt, mens han stadig ligger i sengen. Om vinteren kører systemet efter behov. Pels.dk er som leverandør kommet på farmen, når det har været nødvendigt. Firmaet har også skiftet nogle af renderne, som på grund af en fejlstøbning ikke har været helt stabile. Udskiftningen er sket for Pels.dk‘s regning. Jørgen Nordestgård fortæller, at han har fået et bedre miljø på farmen. Problemer med vand mellem hallerne og dybe hjulspor efter maskiner er væk. I dag vokser der græs mellem hallerne, og der er tørt. Han har også oplevet færre flueproblemer, siger han. Farmen består en bred vifte af forskellige haller. For at forbinde to åbne 2-rækkede haller med wiretræk, således at de kan køre på samme trækstation, er der opsat et ca. 3 meter højt stativ for enden af hallerne, som wiren føres op over. Dette sikrer uhindret adgang imellem hallerne. Lugtproblemer ved systemet, mener Jørgen Nordestgård, er minimale. - Vi har et fald på jordrørene på godt 1 promille, og i forbindelse med udmugningen kører bagskyllet kun 5 minutter, før skraberne starter og så igen ca. 10 minutter, når udmugningen er overstået, fortæller han.
For at undgå det store stativ for enden af hallerne til forbinde 2 haller på samme wiretrækstation, er der som et forsøg på nogle af Claus Nordborg Eriksens haller lavet en fremføring af wiren igennem kanaler i jorden. For enden af hver rende er der nedstøbt en stolpe i et PVC rør med et vendehjul monteret i rendehøjde samt et monteret ca. 20 cm nede i jorden. PVC rørene er indbyrdes forbundet med et tyndt rør, hvorigennem wiren er fremført. - Firmaet var lidt betænkelig ved, om den valgte løsning ville give problemer med vand i de underjordiske rør, men da de alle er forbundet med et lille fald, er det ikke noget problem at dræne vandet væk, siger Claus N. Eriksen. - Dette system fungerer uden problemer, og så er vi fri for det store stativ for enden af hallerne, det pynter ikke just på farmen. Da Claus N. Eriksen har flere folk ansat på farmen, og han tænker meget på sine ansattes sikkerhed, valgte han at få arbejdstilsynet til at gennemgå systemet. - Med nogle små ændringer accepterede de systemet, et af kravene var et nødstop ved hver trækstation, siger Claus N. Eriksen. Faglig kommentar
Fordele ved systemet Sammenkoblingen af 2 åbne haller på samme trækstation, halverer antallet af trækstationer. Andre firmaer vælger typisk en trækstation pr. hal. Sammenkoblingen af 2 haller med wiren fremført under jorden virker tiltalende. Hvorimod stativet for enden af hallen ikke just pynter på farmen. Ulemper ved systemet De spinkle træbæringer (2 x 9 cm) virker ikke så stabile, specielt fastgøringen med 3 skruer til stolpen, gennemgående bolte ville have været at foretrække. Den nyudviklede bæring i galvaniseret jern er meget mere stabil. Den store afstand imellem skraberne, bevirker at wiren slæber igennem møget, specielt hvis wiren ikke er strammet optimalt. Rendens og skrabernes udformning er medvirkende til, at renden ikke renses optimalt når der udmuges. Der efterlades en kage tilbage på den indvendige side af renden og på dennes kant. At skraberne kører meget hurtigt igennem renden, samt montering af vandafledere, kan ligeledes være medvirkende til ovennævnte problem. Konklusion
Bilag E - 12 Vakuumanlæg for gør det selv manden Tekst og foto:
Hos Jørgen Westergård, Gjøl Pelsdyrfarm har gør det selv manden været i sving. - Hvorfor betale i dyre domme for et færdigt system, når man med lidt fingersnilde kan lave det selv, siger Jørgen Westergård. Hans farm ligger på Gjøl, hvor plasmacytosen har hærget i stor stil, lige indtil der blev opnået enighed om en samlet 2-årig områdesanering i 1999. Siden har der heldigvis ikke været reagenter i området. Dette faktum, at Jørgen Westergård har saneret sin besætning ikke mindre end 4 gange, var stærkt medvirkende til hans valg af system. - Med et vakuum anlæg bliver alt suget med ud, og når gyllen har forladt farmen, kommer den ikke ind igen, som en teoretisk smittekilde, fastslår Jørgen Westergård. Samtidig lægger han ikke skjul på, at et vakuumanlæg er langt det billigste at etablere, og at systemet på ham virker meget tiltalende. Som han siger: - Nogen kan lide moderen andre datteren. I forbindelse med den sidste sanering i vinteren 2000/2001, blev alt jordarbejdet med nedlægning af jordrør og pumpebrønd foretaget. Det skete mens farmen stod tom, og efterfølgende blev den grundigt rengjort og desinficeret. I efteråret 2001 blev renderne etableret i den del, hvor avlsdyrene skulle gå den kommende vinter, og efterfølgende er de sidste render monteret i januar/februar 2002. Som en midlertidig løsning er der endnu ikke opført en gylletank ved farmen. I forbindelse med udmugning pumpes gyllen direkte i en gyllevogn, og transporteres til en lejet gylletank hos naboen. Til maj starter projekt gyllebeholder, hvor der opføres en 2.500 m3 Spæncom gyllebeholder. Renderne og jordrør er købt direkte hos producenten. Med en investering på 2.500 kroner i en PVC svejser, har han selv svejset endepropper i renderne. Faldstammerne er lavet ved at bore et 110 mm hul i renden, ribberne er skåret væk med en vinkelsliber, PVC‘en omkring hullet er varmet op og et stykke 160mm rør er presset igennem fra oversiden, endelig er samlingen svejset sammen. De galvaniserede bæringer har den lokale smed lavet. Incl. skråstiver og bolte står de i under 20 kroner pr. styk. Pumpen er en tysk Vogelsang vakuumpumpe. Jordrørene er delt i 3 sektioner á ca. 100 meter, som kan åbnes på skift. Til farmen med i alt 4.800 tæver er der investeret et sted imellem 800.000-900.000 kr. i materialer, dertil skal lægges i alt ca. en mands arbejde i tre måneder. Den kommende investering i gyllebeholder er ikke medregnet. - Havde jeg købt et færdigt system ville prisen nok nærme sig to millioner med min farmstørrelse, mener Jørgen Westergård. Der har ikke været de store problemer med systemet: - Store halmmængder skal vi være påpasselige med, og skulle vi fjerne lidt halm fra renderne et par gange i løbet af sæsonen, så klarer vi det. Han har dog haft lidt problemer med at finde en prop til faldstammerne, således at de slutter helt tæt. - Der er dog sat folk på opgaven, så det problem skal vi nok få løst, siger han.
TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL NR . 4 APRIL 2002 Bilag E - 13 Tema om gødningsopsamling
Tekst:
Firmaet Scan Plast A/S, Holstebro, er et nyt firma på området for håndtering af gødning. Firmaet har specialiseret sig i fremstilling af glasfiberkomponenter til blandt andet landbruget. På sortimentslisten findes alle tænkelige beholdere og siloer og nu er listen udvidet, så den også indeholder et komplet gødningshåndteringssystem til pelsdyrfarme. Gødningshåndteringssystemet består af ophængte formstøbte render i Glasfiber Armeret Polyester (GAP) med formstøbt kant. Renderne er via faldstammer forbundet til et jordrørsystem, som består af 160 mm rør. Gødningen skubbes igennem renden til en faldstamme og ned i jordrøret. Transporten igennem jordrøret foregår ved, at der fra en stationærpumpe placeret efter den sidste hal, laves vakuum i røret. Gyllen suges igennem jordrøret til pumpen, hvorfra den trykkes det sidste stykke til et dykket indløb i gyllebeholderen. Faldstammerne er forsynet med tætte propper. Systemer fås endnu ikke med automatiks udmugning, men det er på tegnebordet. Erling Væggemose, Aulum: Jordrøret er ca. 100 meter lang med en forgrening til den ene lukkede hal. Faldstammerne er forbundet til jordrøret med Y-stykker, således at samlingen ikke går vinkelret på jordrøret, men i stedet ledes skrå ind i røret i fremløbsretningen.
Faglig kommentar Propperne over faldstammerne sluttede ikke helt tæt til faldstammen, og der er derfor en ny prop under udvikling. Tætsluttende propper er en forudsætning for at opretholde et tilstrækkeligt vakuum i jordrøret. Den første vakuumpumpe viste sig at være for lille, den er nu udskiftet til en større model.
Fordele ved systemet Renden er meget glat indvendigt og formen har stejle sider og den er dybere end de kendte formstøbte PVC-render. Ved et vakuumsystem anvendes et jordrør med en mindre diameter (160 mm) sammenlignet med andre systemer, hvor standarden er 225 mm. Jordrøret skal ikke nødvendigvis graves ret langt ned i jorden, fordi det er selvtømmende og derfor ikke følsomt over for frost i jorden. Jordrørene og monteringen vil derfor være billigere end ved andre systemer. Pumpen kan startes med en fjernbetjening overalt fra farmen. Systemet er meget hygiejnisk, gyllen suges ud i gyllebeholderen, og kommer ikke ind på farmen igen, når det først har forladt denne. Der er ingen problemer med lugt fra jordrørene. De tætsluttende propper sikrer, at der ikke sker fraløb af vand fra renden imellem 2 udmugninger. Dette gør det nemmere at skubbe gødningen gennem renden, fordi den er tyndere og sikrer ikke mindst, at amoniakfordampningen fra renden minimeres (jo tyndere gylle jo mindre fordampning). Systemet kræver kun en pumpe. Pumpen er monteret i en glasfibertank som sikret pumpe mod at "drukne" i grundvand og overfladevand. Tanken er proportioneret, så pumpen kan udskiftes med en større model i forbindelse med udvidelser, uden at tanken også skal skiftes.
Ulemper ved systemet Monteringen af bæringerne virker ikke så stabile, som hvis der var brugt gennemgående bolte til montering på stolperne. Samlingen af renderne, med kun 2 gennemgående bolte og silikone, rejser spørgsmålet om de på længere sigt vil være tætte. Godt nok er renden meget formstabil, men det må tiden vise. Store halmmængder i renden, specielt i forbindelse med den første udmugning efter at hvalpenettet er fjernet, kan give problemer med tilstopning af jordrøret. Skulle røret stoppe har firmaet dog været så fremsynet, at der umiddelbart før pumpen er monteret en studs, hvorigennem der kan spules. Kan pumpen af en eller anden grund ikke stoppes med fjernbetjeningen, mens alle faldstammer er lukkede, kan man risikere at jordrøret klapper sammen ved det høje vakuum. Det kunne overvejes at montere en sikkerhedsventil på systemet, hvorigennem der kan suges luft, hvis vakuumet bliver for kraftigt. Der er endnu ikke udviklet et automatisk udmugningssystem til tømning af renderne.
Konklusion TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL NR. 4 APRIL 2002
 Se billede i fuld størrelse Bilag E - 18 Vakuumanlæg er ingen ny opfindelse
Tekst: Hans-Jørgen Risager Hos pelsdyravler Keld Ingvardsen, Bork Pelsdyr-farm, har vakuumudmug-ning været dagligdag siden 1990. Han har en minkfarm med 3.400 tæver placeret i både åbne 2-ræk-kede haller og i lukkede haller. Farmen havde i nogen tid døjet meget med overfladevand mellem hallerne, og a Keld Ingvardsen besluttede sig i 1990 for at gøre noget ved problemet. I samarbejde med et daværende firma Agrometer, Grindsted, blev systemet konstrueret. Midt på far-men er der etableret en pumpe-brønd, hvor vakuumpumpen (EH-pumpe af tysk oprindelse) er place-ret. Jordrøret er delt i 2 sektioner som kan aktiveres med ventiler. Hver sektion består af 100-120 meter jordledning i 160 mm PVC-rør. Rørene er placeret med et lille fald frem mod pumpen, men generelt er de ikke gravet ret langt i jorden, fordi systemet er selvtømmende og dermed ikke påvirket af frost. Faldstammerne er monteret med helt tætte propper. Hvis ikke prop-pen over mindst en faldstamme er fjernet, inden pumpen startes, er der umuligt at hive proppen af, når vakuumet er etableret. Deres udsendte prøvede selv at fjerne en prop, og måtte, rød i hovedet af anstrengelse, erkende, at propper-ne er tætte. Fra pumpebrønden trykkes gyllen ca. 100 meter til gyllebeholderen. Gummilamellerne i pumpen blev skiftet efter fem år. Det viste sig dog, at de ikke var slidt ned, og udskiftningen kunne godt have ventet nogle år. Pumpebrønden er ikke helt tæt i bunden, og da der i området er meget høj grundvandsstand, har dette været et problem Det er løst ved at montere en sugestuds i bun-den af brønden, som aktiveres efter behov. En gang er motoren druknet som følge af overfladevand, men det skal systemet ikke have skyld for. På farmen udmuges der konse-kvent hver 6. dag, den uge hvor udmugning falder på en mandag udmuges der igen om fredagen. Dette har vist sig at være bedst, så er der en passende mængde møg i renden. 3 mand bruger 3 timer på udmug-ningen, som foregår med manuel skrabning af renderne. Afhængig af hvor tør gødningen er, kan 1-3 fald-stammer være åben af gangen. I perioder med tør gødning, speci-elt i maj og juni, aktiveres en vand-hane forbundet med vakuumrøret ved pumpen. Det er meget lidt vand, der spædes til sammenlignet med den totale mængde gylle. Systemet virker nærmest som vanddoseringsudstyr på en foder-maskine. Drikkeventilernes tæthed har dermed stor betydning på gyl-lemængden. Farmen skiftede for nogle år siden de gamle drikkeven-tiler ud med nye, og det gav en besparelse på 500 m3 gylle årligt ved 3.400 tæver. Keld Ingvardsen en meget tilfreds med vakuumudmugningssystemet. Han påpeger dog to ting som er alfa og omega ved systemet: For det første skal propperne over fald-stammerne være 100 procent tætte, suger systemet falsk luft, falder vakuumet med det samme og systemet mister sin effekt. Ved fuld effekt på systemet kan 3 mand skubbe gødning til faldstammerne og det forsvinder lige så hurtigt. For det andet tåler systemet ikke store mængder halm. Det betyder, at ved den første udmugning efter at hvalpenettet er fjernet, skal det værste halm fjernes manuelt. - Det er ikke det store problem. Vi skubber det til enden og med en greb fjerner vi det fra renden. Det bliver til et læs halm, som skal fjer-nes manuelt en gang om året, siger Keld Ingvardsen.
TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL NR. 4 APRIL 2002
|
