Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter

Forord

Denne rapport sammenfatter resultaterne af et projekt med det formål at vise hvordan hensynet til miljøforsvarlig og genvindingsoptimal bortskaffelse kan integreres i design og konstruktion af elektronikprodukter. Formålet er endvidere at formidle projektets resultater gennem publicering af en pjece og afholdelse af workshops.

H.J.Hansen Elektromiljø A/S, der er en af landets største genvindingsvirksomheder for elektronikskrot, har fungeret som projektleder, mens Instituttet for Produktudvikling, IPU, har stået for udvikling af en design guide og RAMBØLL har stået for formidling af projektresultaterne. Grundfos A/S og Kamstrup A/S har deltaget i projektet og bl.a. medvirket til afprøvning af den udviklede design guide med udgangspunkt i nogle af deres produkter.

Projektet er støttet af midler fra Udviklingsordningen for Renere Produkter, som administreres af Miljøstyrelsen. Projektet er formuleret af Elektronikpanelet.

 



Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.