Miljøprojekt, 881 – Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter

Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter

2 Genvinding af elektronikskrot

2.1 Gældende danske regler for bortskaffelse

Siden den 22. december 1998 har Danmark haft en bekendtgørelse, nr. 1067, der fastlægger krav til indsamling og behandling af kasserede elektriske og elektroniske produkter. Bekendtgørelsen omfatter al elektrisk og elektronisk udstyr, men kun elektroniske produkter omfattet af § 8 og bilag 1, primært produkter som indeholder batterier eller akkumulatorer, fjernsyn, kontorudstyr, IT, radio, teleudstyr, samt regulerings- og måleudstyr skal specialbehandles. Produkter der ikke er omfattet af § 8 eller bilag 1 skal genanvendes i videst muligt omfang.

Bekendtgørelsen er begrundet i elektroniks indehold af en lang række miljøproblematiske stoffer, såsom kviksølv, bly, PCB og beryllium m.m.. Derudover indeholder elektronik også en række begrænsede ressourcer, såsom guld, sølv, kobber m.m. Bekendtgørelsens formål er at fremme adskillelse og genvinding frem for deponering og forbrænding.

Udover ovennævnte bekendtgørelse, eksisterer der en ordning for indsamling og behandling af kølemøbler.

Udtjent elektronik der er opført i bekendtgørelsens bilag 1, skal oparbejdes i henhold til bilag 2 og 3. I forbindelse med oparbejdning af kasseret elektronik der indeholder batterier eller blyakkumulatorer, skal batterier med enten nikkel-cadmium eller bly udtages inden mekanisk oparbejdning.

2.2 Nuværende håndtering af elektronik-skrot

Den nuværende ordning indeholder ikke et producentansvar, men baserer sig på kommunale regulativer. Dette betyder, at den kasserede elektronik skal afleveres til en af kommunen godkendt genvindingsvirksomhed eller til kommunens indsamlingsplads.

Herefter oparbejdes produkterne på virksomheder, hvor der sker en adskillelse af produkterne i en lang række fraktioner, hvilket gøres manuelt med skruemaskine, hammer og saks. Produkterne deles som minimum op i følgende fraktioner:

Printplade
LC-Display
Kviksølvholdige komponenter
Selentromler fra printer og fotokopiudstyr
Flammehæmmet plastic
Billedrør
Batterier
Berylliums-holdige komponenter
Radioaktive materialer
PCB-holdige kondensatorer og olier
Øvrigt materiale.

Adskillelsen i de enkelte fraktioner sker på arbejdsborde. Det er uddannede medarbejdere, der er trænet i at finde og identificere komponenter, materialetyper og kvaliteter. Medarbejderne fjerner først låg/dæksel/kabinet, hvorefter de enkelte delelementer hentes ud og neddeles i de nævnte fraktioner. I praksis sker der desuden ofte sortering af plastkomponenter.

Herefter sker der en opsortering i kvaliteter, hvilket betyder at f.eks. printplader deles op efter dets indhold af metaller og dermed værdi. Metaller opdeles i typer og kvalitet, kabler efter indhold af metaller og plasttyper, plastemner deles op efter indhold af flammehæmmere eller ej samt plasttype (ABS, PP, PC .m.v.). Den udsorterede plast deles herefter op i fire grupper: Flammehæmmet plast til genvinding, øvrigt plast til genvinding, plast med flammehæmmere til deponi og øvrigt plast til forbrænding.

Arbejdsgangen er illustreret i fig. 2.1 nedenfor.

Fig. 2.1: Arbejdsgangen ved demontering og sortering hos H.J.Hansen Elektromiljø A/S

Klik her for at se Figur 2.1

Adskillelsen sikrer, at de miljøproblematiske stoffer bliver taget ud af produkterne inden de går til videre genvinding eller forbrænding. Dette sikrer samtidig at der sker en materialegenvinding, hvorved ressourcerne bevares.

Der eksisterer i dag en lang række genvindingsvirksomheder, der tilbyder løsninger indenfor dette område.

2.3 De nye regler, EU-direktiver m.v

Der er i 2001 registreret indsamlet og specialbehandlet 21.200 tons elektronik og 11.940 tons kølemøbler. Dette betyder, at der er registreret specialbehandlet ca. 6,6 kg/indbygger. Hertil kommer en lang række produkter der er indsamlet, men ikke registreret, for eks. hårde hvidevarer som komfurer, vaske- og opvaskemaskiner. Disse produkter tilføres typisk oparbejdningsanlæggene udenom registreringen.

Den nuværende og kommende ordning betyder at der føres imellem 70 til 80% tilbage i råvarestrømmen for derved at indgå i et nyt produkt.

Der er den 10. oktober 2002 vedtaget et EU direktiv, der fastlægger regler for den fremtidige håndtering af kasserede elektriske og elektroniske produkter. Direktivet skal den 23. august 2004 være implementeret i Danmark. Dette kommer til at betyde at den nuværende bekendtgørelse vil blive ændret, således at den lever op til de fælles EU krav i direktivet.

Det nye direktiv tager udgangspunkt i at forureneren skal betale, og derfor er der tale om et producentansvar. Dette betyder, at det ikke længere er kommunen, men producenterne (som producenter betragtes: den som har produceret produktet, den som importerer produktet til landet og markedsfører det, den som sætter sit navnetræk på produktet og en eksportør der sælger produktet direkte videre til en kunde i udlandet) der overtager ansvaret for at håndteringen af affaldet sker på en miljømæssig forsvarlig måde samt finansierer håndteringen af elektronikken fra indsamlingsstedet.

I direktivet er der fastlagt regler for, hvordan affaldet skal oparbejdes, samt hvilken genanvendelses- og nyttiggørelsesprocent der skal opnås inden den 31. december 2006.

Oparbejdningen af det udtjente elektronik må kun finde sted på godkendte oparbejdningsvirksomheder. Gennemførelsen af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling. Producenterne er endvidere forpligtet til, 30 måneder efter direktivets ikrafttræden, at mærke produkterne med markedsføringsdato og at orientere forbrugeren om, hvilke muligheder der er for at opgradere produktet, så levetiden af produktet kan forlænges, samt hvor forbrugeren omkostningsfrit kan komme af med de udtjente produkter.

Producenterne er desuden også forpligtiget til at informere genvindingsvirksomhederne om, hvilke miljøskadelige stoffer/komponenter, der findes i produkterne, samt hvor disse er placeret.

Det er medlemsstaternes forpligtigelse at sikre, at der 30 måneder efter direktivets ikrafttræden er etableret en indsamlingsordning, der minimerer risikoen for, at kasserede elektriske og elektroniske produkter blandes med andet kommunalt affald.

Herudover skal medlemsstaterne sikre at der inden udgangen af 2006 er opnået en indsamlingskvote på minimum 4 kg fra husholdninger pr. person pr. år.

Det nye direktiv kommer til at betyde at indsamlingsmængderne vil øges fra de nuværende 6,6 kg. Således er direktivets krav om indsamlede mængder allerede på forhånd opfyldt.

I henhold til direktivets artikel 4 er medlemsstaterne endvidere forpligtiget til, at fremme udformning og produktion af elektrisk og elektronisk udstyr, hvor der tages hensyn til og letter bortskaffelse og nyttiggørelse af elektriske og elektroniske produkter, særlig genbrug af hele produkter eller dele heraf samt materialer.

2.4 Oparbejdsningskrav

For oparbejdningens vedkommende vil der ske en del ændringer, da udtjente elektriske og elektroniske produkter skal deles op i et større antal grupper end det sker nu. Herudover vil der for visse grupper blive stillet skrappere krav om genvinding og nyttiggørelse, således at teleprodukter, legetøj og måleudstyr skal kunne opnå genvindings- og nyttiggørelsesprocenter, der vil betyde at plastkomponenter fra disse produkter også skal kunne føres til genvinding eller nyttiggørelse.