Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter

5 Formidling

5.1 Formidling af projektresultater

Projektets resultater er blevet formidlet bl.a. gennem to aktiviteter:

  • En pjece
  • To workshops.

5.2 Pjece

Formålet med pjecen er at øge kendskabet til mulighederne for at indbygge hensyn til bortskaffelsen af elektriske og elektroniske produkter (EE-produkter) fra starten af deres livscyklus. Desuden er det formålet at understøtte virksomhederne i arbejdet med at leve op til de krav, som de kommende EU-direktiver stiller til virksomhederne.

Pjecen henvender sig til ledelsen, designere og konstruktører i virksomheder, der fremstiller elektriske og elektroniske produkter.

Pjecen, som er gengivet i bilag 1, indeholder i korthed:

  • Formål
  • Målgruppe
  • Introduktion til gældende og kommende lovgivning
  • Argumentation for hvorfor fokus på bortskaffelse bør øges
  • Beskrivelse af nuværende bortskaffelse af EE-skrot
  • Præsentation af Eco-design værktøj
  • Beskrivelser af eksempler fra Kamstrup A/S og Grundfos A/S
  • Henvisning til hvor yderligere information kan findes.

Pjecen er udsendt til bl.a.:

  • Elektronikvirksomheder
  • Designskoler og centre
  • Forskningsinstitutioner
  • Tekniske skoler
  • Miljømyndigheder og –organisationer
  • Genvindingsvirksomheder
  • Nyhedsmedier.

5.3 Workshops

Der blev afholdt to workshops, én i Virum d. 2. september 2003, og én i Århus d. 15. september 2003.

Formålet med workshoppene var at formidle projektresultaterne, især Eco-design guiden, primært til designere og konstruktører fra elektronikvirksomheder. Indbydelsen til workshoppene blev udsendt til elektronikvirksomheder, industrivirksomhder, hvis produkter vides at have et stort elektronikindhold, tekniske skoler, forskningsinstitutter, virksomheder i genvindingsbranchen, miljømyndigheder, m.v.

Ved den første workshop var der 6 deltagere, ved den anden 10 deltagere. Deltagerne kom fra elektronikvirksomheder, elktronikbrancheorganisationer, genvindingsbranchen, miljø- og affaldsorganisationer m.v.

Workshoppenes program var i korthed:

  • Information om indsamling og behandling af elektronikskrot i dag
  • Præsentation af Eco-design værktøjet
  • Beskrivelse af eksempel fra Grundfos A/S
  • Beskrivelse af eksempel fra Kamstrup A/S
  • Gruppearbejde med afprøvning af Eco-design værktøjet.

Blandt deltagerne var der var der en betydelig interesse for de nye regler om genvinding og bortskaffelse af elektronik og elektriske apparater, samt design værktøjet.

Ved gruppearbejdet var det tilsyneladende relativ let for deltagerne at sætte sig ind i design værktøjets beregningsfaciliteter og at bruge det til en konkret opgave med at beregne demontagetid og genvindingsgrad.

 



Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.