Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 53/2003 – Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed – Bilag 1. DRG-systemet og relevante sundhedsregistre

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

Bilag 1. DRG-systemet og relevante sundhedsregistre

DRG-systemet [1]

Et væsentligt bidrag til opgørelse af enhedsomkostninger kommer fra DRG-systemet. Sundhedsministeriet og nu Sundhedsstyrelsen har inden for de seneste år udviklet et dansk DRG-system - et ud af mange casemix-systemer. Formålet med udviklingen af DRG-systemet er at få et system til beskrivelse af sygehusenes produktion, som tager hensyn til forskelle i patienternes sammensætning med hensyn til ressourceforbrug ved behandling. I 2001 blev grupperingsnøgle NordDRG 2000 brugt i Danmark, og fra 1. januar 2002 anvendes DkDRG, som bygger på dansk klinisk praksis.

I DRG-systemet fordeles patienter på et antal DiagnoseRelaterede Grupper (DRG).

Ved udformning af grupperne har målet været, at:

Grupperne skal være klinisk meningsfulde, dvs. indeholde ensartede sygdomstilfælde.
Grupperne skal være ressourcemæssigt homogene, dvs. udgifterne ved behandling af de forskellige patienter i den enkelte DRG-gruppe skal være i samme størrelsesorden.
Antallet af grupper ikke må være stort.

DRG-systemet består af 25 hoveddiagnosegrupper, MDC-grupper - Major Diagnostic Categories. Disse grupper omfatter typisk et større organsystem, f.eks. nervesystemet eller åndedrætsorganerne. Hver hoveddiagnosegruppe består endvidere af et antal DRG-grupper, således at der i alt i det i Danmark anvendte system er 495 DRG-grupper. Dog anvendes 8 af disse grupper ikke på danske patienter.

Patienter fordeles på DRG-grupper efter deres aktionsdiagnose. Desuden tages der ved fordelingen hensyn til:

Patientens alder.
Patientens køn.
Patientens bidiagnoser/komplikationer.
Patientens operationer/procedurer.
Patientens udskrivningsstatus.

Ved fordeling efter aktionsdiagnose anvendes registrering i henhold til ICD10 klassifikationen, mens procedurer registreres i henhold til Nordic Classification of Surgical Procedures. Derudover anvendes Sundhedsstyrelsens nye behandlings- og plejeklassifikation til beskrivelse af blandt andet medicinske procedurer, og registrering af røntgen vil fremover ske igennem Sundhedsstyrelsens klassifikation af radiologiske procedurer.

Fordeling af patienterne på DRG-grupper foretages i praksis ved brug af de informationer, der findes i de enkelte sygehuses patientadministrative systemer, som sygehusene hver måned sender til Landspatientregistret via deres systemleverandører.

For en række DRG-grupper skelnes som nævnt mellem, om der var komplikationer ved behandlingen eller ej. I f.eks. MDC-gruppe 13 (gynækologi) udgør patienter med cancer, som ikke opereres, og hvor der ikke er komplikationer, således én gruppe (NordDRG 367), mens patienter med samme diagnose og behandling, hvor der var komplikationer, udgør en anden gruppe (NordDRG 366).

I praksis defineres komplikationer som tilstedeværelsen af bestemte bidiagnoser. I alt er der således ca. 4.000 bidiagnoser, som i forbindelse med forskellige aktionsdiagnoser medfører, at patienter placeres i DRG-grupper med komplikationer og derved udløser en højere DRG-takst.

For hver DRG-gruppe er der fastsat en produktionspris (DRG-takst), som i princippet svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved behandling af patienterne i gruppen på danske sygehuse. Tilsvarende har hver DRG-gruppe en DRG-vægt, som udtrykker det relative ressourceforbrug ved behandling af patientgruppen i forhold til gennemsnitspatienten. En DRG-vægt på 1,60 svarer således til, at udgifterne ved behandling af patienter i gruppen i gennemsnit er 60 % højere end de gennemsnitlige udgifter ved behandling af patienter på danske sygehuse.

Den gennemsnitlige udgift ved behandling af patienter på danske sygehuse i 1997 var 19.016 kr. Denne størrelse kaldes også prisen per DRG-point eller kroneværdien. For år 2002 er prisen per DRG-point lig 21.555 kr.

Hvis patienter er indlagt i længere tid i forhold til gennemsnittet for DRG-gruppen, tildeler DRG-systemet et ekstra tillæg til DRG-taksten. For hver DRG-gruppe er der fastsat det antal sengedage, som en patient skal være indlagt for, at der gives ekstra tillæg, kaldet trimpunktet. Hver sengedag ud over trimpunktet udløser således 1.437 kr. (2002-priser) eller omkring 1.300 kr. i 1999.

Anvendelse af DRG-systemet
DRG-systemet kan anvendes til undersøgelse af sygehuses produktivitet, dvs. udgifter per gennemført behandling. I sådanne undersøgelser fordeles f.eks. patienter behandlet på et sygehus inden for et år på de 495 DRG-grupper (NordDRG 2000) eller 561 DRG-grupper i DkDRG 2002. Herefter ganges antallet af patienter i hver gruppe med DRG-taksten. Summen af disse beløb svarer til de udgifter, som sygehuset ville have haft, hvis sygehusets produktivitet havde svaret til den gennemsnitlige produktivitet på danske sygehuse. Ved sammenligning med sygehusets faktiske udgifter kan det således afgøres, om produktiviteten på sygehuset er større eller mindre end den gennemsnitlige produktivitet.

I 1996 udsendte Sundhedsministeriet en produktivitetsanalyse, som byggede på ovennævnte principper, se Sundhedsministeriet 1996.

Fra 2002 blev et nyt dansk DRG-system, DkDRG, taget i brug. Det sker blandt andet på baggrund af anbefaling fra den styregruppe, som følger DRG-arbejdet tæt, hvor en række amter og H:S er repræsenteret. DkDRG er baseret på dansk klinisk praksis, og det erstattede NordDRG-systemet som redskab i det danske sygehusvæsen og til afregning af fritvalgspatienter. DkDRG bygger på dansk klinisk praksis, idet der er dannet en ny grupperingslogik ved at gennemføre anbefalinger fra de danske klinisk videnskabelige selskaber.

Systemet bevarer sin hovedstruktur. Det betyder, at de patienter, der har haft en kontakt til de somatiske sygehuse, opdeles i de tre kategorier:

stationære heldøgnspatienter
gråzonepatienter
ambulante patienter (inkl. deldøgn).

På alle tre områder er der imidlertid sket en forandring i grupperingerne og dermed i takstfastsættelsen. Det er DkDRG, der ligger til grund for enhedsomkostninger ved sygehusbehandling i nærværende delrapport.

Vigtige registre inden for sundhedsområdet

Sundhedsstyrelsen, Dødsårsagsregistret
Registret har til formål at indsamle materiale om dødsfalds inklusiv dødsårsager for personer bosat i Danmark. Registret bygger på oplysninger, som er indsamlet siden 1970. Oplysningerne stammer fra dødsattesten, som udfyldes ved hvert dødsfald. Derudover indgår en række data fra det centrale personregister (CPR), og for personer under ét år bruges det medicinske fødselsregister til at udregne alderen. Registret anvendes rutinemæssige til udarbejdelse af statistikker udsendt fra Sundhedsstyrelsen, men det er muligt at få udtræk til brug ved konkrete forskningsprojekter ved henvendelse til styrelsen. Det opbevares i Danmarks Statistik.

Sundhedsstyrelsen, Landspatientregistret (LPR)
LPR bruges til sygehusstatistik, hvor sygehusenes aktiviteter og befolkningens brug af sygehusydelser belyses – somatisk aktivitet. Da registret bygger på sygehusenes egne indberetninger, indgår oplysningerne i sygehusplanlægning både nationalt og lokalt. Derudover sker der en overvågning af hyppighed af forskellige sygdomme og behandlinger, og data bruges til forskning og kvalitetssikring i sygehusvæsenet. LPR indeholder data fra 1977, hvor det registrerede har været udskrevne personer, og fra 1995 er den ambulante aktivitet ligeledes blevet beskrevet. Dækningsgraden er tæt på 100 %. LPR indeholder desuden en lang række administrative oplysninger, som køn, alder, bopælskommuner, sygehus, afdeling osv. samt en række medicinske oplysninger som diagnose, operation, medicinsk behandling osv. Der registreres årligt over 1.000.000 udskrivninger og godt 4,5 mio. ambulante besøg, hvoraf 1 mio. sker på skadestuerne.

Registret har en lang række anvendelsesmuligheder som f.eks. operationsstatistik, forbrugsmønstre, geografiske forbrugsmønstre og sygdomsmønstre. LPR bruges til kategorisering af patientforløb i DRG-grupper (DkDRG) og anvendes dermed til produktivitetsmålinger og prisfastsættelse af behandlingsforløb. Det er muligt at få udtræk til brug for forskningsprojekter samt til planlægningsopgaver. Registret opbevares i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen, Sygesikringsregistret
Sygesikringsregistret indeholder information om ydelser i den primære sundhedssektor. Der er oplysninger om virksomheden inden for både praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Registret bruges til at løse opgaver inden for forsknings, - planlægnings- og styringsopgaver på sygesikrings- og sundhedsområdet. Der findes information om personen (CPR, køn, alder mv.), og behandlerne (lægens ydernummer, praksis, ydelsesnummer og antal ydelser, bruttohonorar mm.), men der er ikke diagnoser med endnu. Der kan laves udtræk til eksternt brug for konkrete forskningsprojekter. Registret opbevares i Sundhedsstyrelsen.

Danmarks Statistik, Forebyggelsesregistret
Registret bruges til statistiske analyser og forskning vedrørende den danske befolkning, og er bygget op af en række grundregistre inden for bl.a. sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Data hentes i

- Landspatientregistret (Sundhedsstyrelsen)

- Register over legalt provokerede aborter (Sundhedsstyrelsen)

- Misdannelsesregistret (Sundhedsstyrelsen)

- Dødsårsagsregistret (Sundhedsstyrelsen)

- Medicinsk fødselsregister ((Sundhedsstyrelsen)

- Sygesikringsregistret (Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen)

- Befolkningsregistret (Danmarks Statistik)

- Bygnings- og boligstatistikregistret (Danmarks Statistik)

- Register vedrørende indkomsterstattende ydelser (Danmarks Statistik)

- Statistikregister for arbejdsmarkedsforskning (Danmarks Statistik)

- Arbejdsklassifikationsmodul (Danmarks Statistik)

Registret er unik i sin form, idet der sker en kobling mellem sygehusforbrug og forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren med oplysninger omkring boligforhold, indkomstforhold, sociale ydelser, beskæftigelsesforhold, ledighed og meget mere. Der er uanede mulighed for registerbaserede analyser, og registret kan umiddelbart kobles med DkDRG-systemet med henblik at få sat udgifter på sygehusforbruget. Registret opbevares i Danmarks Statistik.

Det fælles kommunale psykiatriske centralregister
Aktiviteten på de psykiatriske afdelinger indsamles, og data bruges til bl.a. forskning og administrative formål. Registret indeholder personoplysninger (CPR-nummer, bopælskommune etc.), diagnoseoplysninger, behandlings- og undersøgelsesoplysninger og oplysninger om død og dødsårsag. Der er sket indberetning til registret fra 1969 og den ambulant aktivitet fra 1995.

Der er ikke de samme muligheder med hensyn til at koble økonomirelaterede data på registret, da der ikke findes en tilsvarende kategoriseringen af patientforløbene som for den somatiske aktivitet i LPR. Der findes p.t. kun en sengedagspris som udtryk for omkostningsniveauet. Der er muligt at få udtræk fra registret til forskningsmæssigt brug. Det psykiatriske centralregister er en del af LPR i dag, så registret opbevares bl.a. i Sundhedsstyrelsen.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelser
Statens Institut for Folkesundhed (SIF før DIKE) indsamler ca. hvert fjerde år oplysninger omkring sundhed og sygelighed for den danske befolkning. Der er tale om en stikprøve af befolkningen.

Data bruges til at beskrive udviklingen i befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand. Der bliver spurgt til helbredsstatus og sygelighedstilstand, sygdomsadfærd (gener og symptomer), sygdomskonsekvenser i form af aktivitetsbegrænsninger og hæmninger af funktion, sundhedsadfærd, helbredsrisici samt sociale og demografiske oplysninger. Det er muligt at få data udleveret til forskningsmæssige forhold eller planlægning og analyse. SIF er registeransvarlig.

Fodnoter

[1] Dette afsnit er baseret på Kristensen (1999), Sundhedsministeriet (1999A), Sundhedsministeriet (1999B) og Sundhedsministeriet (2002). For en mere dybdegående beskrivelse se Sundhedsstyrelsens hjemmeside - drg.sst.dk.