|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Redegørelse om jordforurening 2002
5 Værditabsordningen
5.1 Værditabsordningen
Med værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik bo-
ligejere, der uforvarende var blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en offentligt finansieret
oprydning af grunden mod en egenbetaling som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund.
Hvis der efter oprydning på en grund, stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen
retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som
helårsbolig.
Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske
opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Finansstyrelsen
og selve arbejdet med oprydningen. Hvor amterne foretager en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af den
almindelige offentlige oprydningsindsats, sker indsatsen efter værditabsordningen i den rækkefølge ansøgningerne
indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på
venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.
Figur 5.1 viser udviklingen i aktiviteten på ordningen siden 1994
Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden da har der været stor efterspørgsel
på ordningen. Det betyder, at der er venteliste, idet bevillingen ikke har kunne imødekomme alle de indkomne
ansøgninger.
Figur 5.1 Disponeringer på Værditabsordnigen i mio. kr.
Kilde: Finansstyrelsen
Ventelistens størrelse kan ses på figur 5.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i
1997, hvor der blev tilført ordningen ekstraordinære midler. Herefter er der igen opstået en venteliste.
Figur 5.2 Venteliste på værditabsordningen i mio. kr.
Kilde: Finansstyrelsen
5.2 Aktiviteten på Værditabsordningen i 2002
I 2002 var tilsagnsbevillingen på finansloven 25,5 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen
end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2002 blev der
tilbageført 18,8 mio. kr., som derfor kunne disponeres til nye projekter.
Der blev i 2002 indgivet i alt 237 ansøgninger fordelt på 120 ansøgninger til undersøgelse og 117 ansøgninger til
oprydning af forurenede grunde. Der blev disponeret midler til henholdsvis 120 undersøgelses- og 41
oprydningsansøgninger på i alt 44 mio. kr. Heraf stod alle oprydningsprojekterne allerede på ventelisten ved årets
begyndelse.
Fra den 1. januar 2001 er der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til
undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er, at lade
amterne gennemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprydningsprojekt kan bedømmes.
Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen.
Den store søgning på ordningen igen i 2002 har samtidig betydet, at der stadig er en venteliste for at få disponeret
penge til oprydning. Ventelisten var pr. 31. december 2002 på 205 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til
et samlet beløb på 171,4 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 1. januar 2001 på 132 ansøgninger eller
95,3 mio. kr.
Tabel 5.1 viser den amtsvise fordeling af de disponerede beløb på ordningen i 2002.
Tabel 5.1 Amtsvis fordeling af disponerede midler på Værditabsordningen i 2002
Kilde: Finansstyrelsen
| |
Dips. Undersøg i mio. kr. |
Antal undersøgelser |
Disp. Opryd i mio. kr. |
Antal oprydninger |
| Københavns Amt |
0,6 |
7 |
0 |
0 |
| Frederiksborg Amt |
0,4 |
4 |
20,3 |
19 |
| Roskilde Amt |
0 |
0 |
4,1 |
7 |
| Vestsjællands Amt |
0,7 |
10 |
2,2 |
5 |
| Storstrøms Amt |
0,1 |
1 |
0,5 |
1 |
| Bornholms Amt |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Fyns Amt |
4,7 |
29 |
0,6 |
2 |
| Sønderjyllands Amt |
0,1 |
1 |
0,6 |
2 |
| Ribe Amt |
0,1 |
2 |
0 |
0 |
| Vejle Amt |
0,1 |
1 |
0 |
0 |
| Ringkjøbing Amt |
0,1 |
1 |
0 |
0 |
| Århus Amt |
0,2 |
3 |
0 |
0 |
| Viborg Amt |
0,1 |
1 |
1,9 |
1 |
| Nordjyllands Amt |
3,5 |
59 |
2,9 |
4 |
| Københavns Kommune |
0,1 |
1 |
0 |
0 |
| Frederiksberg Kommune |
0 |
0 |
0 |
0 |
| i alt |
10,9 |
120 |
33,1 |
41 |
Der blev gennemsnitligt i 2002 disponeret ca. 0,8 mio. kr. pr. ejendom til oprydning og 0,1 mio. kr. pr ejendom til
undersøgelse. Imidlertid var de gennemsnitlige udbetalinger i 2002 til oprydning af ejendomme 0,9 mio. kr. Tallene
viser, at der bliver disponeret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er
formentlig, at amterne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil
kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen er
større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført mange midler ved mindre
forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 18,8 mio. kr. i 2002.
Der blev i 2002 afsluttet 120 undersøgelses- og 23 oprydningssager. Af de 23 oprydninger fik 1 boligejere
tilbagebetalt egenbetaling, fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden.
Tabel 5.2 Venteliste på Værditabsordningen pr. 31.12.2002 Kilde: Finansstyrelsen
| |
I mio. kr. |
Antal
sager
|
Gennem-
snitspris i
mio. kr. |
| Københavns Amt |
10,4 |
18 |
0,6 |
| Frederiksborg Amt |
37,6 |
33 |
1,1 |
| Roskilde Amt |
18,6 |
34 |
0,5 |
| Vestsjællands Amt |
15,3 |
21 |
0,7 |
| Storstrøms Amt |
2,8 |
5 |
0,6 |
| Bornholms Amt |
|
|
|
| Fyns Amt |
22,4 |
24 |
0,9 |
| Sønderjyllands Amt |
0,5 |
2 |
0,3 |
| Ribe Amt |
2,3 |
2 |
1,1 |
| Vejle Amt |
|
|
|
| Ringkjøbing Amt |
0,4 |
1 |
0,4 |
| Århus Amt |
0,6 |
2 |
0,3 |
| Viborg Amt |
1,3 |
2 |
0,6 |
| Nordjyllands Amt |
59,2 |
52 |
1,1 |
| Københavns Kommune |
|
|
|
| Frederiksberg Kommune |
|
|
|
| I alt |
171,3 |
196 |
0,9 |
Efter værditabsordningen er det den enkelte boligejer, der ansøger om undersøgelser og oprydninger. Derfor
ansøges der om undersøgelser/oprydninger på enkelte matrikelnumre og ikke samlet for en lokalitet (et område,
hvor der er en fælles kilde/aktivitet, der har eller kan have forårsaget forurening). Finansstyrelsen opgør
ansøgningerne pr. matrikelnummer og den tilhørende lokalitet er ikke præcist defineret og afgrænset i opgørelsen.
Antallet opgjort pr. matrikelnummer (som af Finansstyrelsen) henholdsvis pr. lokalitet (som af amterne) er derfor
ikke sammenligneligt. Amterne har via ROKA indberettet, at der i 2002 har været 9 oprydninger under
værditabsordningen. Selv om denne opgørelse er per lokalitet og ikke per matrikelnummer, er dette tal formentlig i
underkanten af det korrekte.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.
|