Miljø og sundhed hænger sammen
3 Sundhedsskadelige effekterUdsættelse for miljøfaktorer kan både føre til gener, forbigående sundhedsskadelige effekter eller til blivende og uoprettelige skader. I det følgende beskrives først og fremmest mål og indsatser for de mere alvorlige effekter.
3.1 Allergi og anden overfølsomhed
Forekomsten af overfølsomhedssygdomme har været stigende i de senere år, og sygdommene karakteriseres i dag som folkesygdomme. Stigningen, der frem for alt ses i den vestlige del af verden, synes i overvejende grad at skyldes ændringer i miljø og livsstil, men der mangler præcis viden om, hvilke faktorer, der forårsager den øgede forekomst. Indeklima, luft, fødevarer, forbrugerprodukter og arbejdsmiljøet kan hver for sig og i et samspil medvirke til at udvikle eller forværre allergi. Miljøministeriet har etableret et Videncenter for Allergi, som skal skabe større overblik over omfanget af og årsagerne til allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Det skal danne grundlag for en styrket forebyggelsesindsats med mere målrettede initiativer og information på området.
Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er, at udviklingen i antallet af miljøbetingede tilfælde af allergi og overfølsomhed skal vendes.
Regeringen vil, som led i sine nationale strategier og mål for folkesundheden 2002-2010, udarbejde en strategi for overfølsomhedssygdomme (astma-allergi).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge mulighederne for at sikre, at der fremover kan foretages en systematisk, ensartet og udvidet registrering og overvågning (monitering) af nævnte allergier, herunder mulighederne for at inddrage data fra den primære sundhedssektor.
Indsatsen for at forebygge allergi forårsaget af kemiske stoffer i forbrugerprodukter bliver styrket gennem midler afsat på finansloven 2002-2004. Videncenter for Allergi vil fortsætte arbejdet med at skabe et solidt og videnskabeligt funderet grundlag for en overvågning af området og en forstærket indsats med at forebygge allergi forårsaget af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. I den forbindelse er der ved at blive etableret en klinisk database på området, hvor også data fra den primære sundhedssektor indgår. Databasen vil på sigt blive landsdækkende, og erfaringerne vil bl.a. kunne benyttes som model for kvalitetsudvikling af den registrering/databaseudvikling, som man ønsker for resten af overfølsomhedsområdet, jf. afsnittet ovenfor.
Indsatsen over for allergifremkaldende stoffer skal ses i sammenhæng med den internationale indsats over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. Danmarks mangeårige arbejde i EU med at få identificeret og klassificeret allergifremkaldende stoffer skal fortsættes.
Forbrugerne skal have mulighed for at beskytte sig mod allergifremkaldende stoffer i produkter, der anvendes direkte på kroppen. Blandt andet på baggrund af den danske indsats vil nye regler om deklaration af parfumestoffer i kosmetik træde i kraft i 2004 i hele EU.
De allergifremkaldende stoffer skal identificeres. Miljøministeriet vil fortsætte arbejdet med computermodeller (QSAR) til forudsigelse af allergifremkaldende effekter. Beskæftigelsesministeriet vil i højere grad inddrage allergi i de kemiske indsatsområder.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for allergifremkaldende stoffer i den kommende periode. Områder af betydning er:
 | kombinationseffekter mellem irritativt virkende stoffer og allergifremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, |
| værktøjer til vurdering af kemiske stoffers mulige allergifremkaldende egenskaber og |
| befolkningens eksponering og belastning for stofferne. |
3.2 Astma og andre kroniske luftvejslidelser
En stor del af befolkningen lider af kroniske luftvejslidelser som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Forekomsten af sygdommene synes stigende. Sygdommene medfører varierende grad af begrænsninger i hverdagen og forringer livskvaliteten. I forhold til sammenlignelige lande dør flere danske kvinder af disse sygdomme. Miljøfaktorer, men også livsstil, anses for at være væsentlige årsager til sygdommene. Forskning og forbedret registrering og monitering af lidelserne bør sikres for at målrette og forstærke den forebyggende indsats. En styrket indsats for et forbedret indeklima er vigtig, da flere miljøfaktorer i indeklimaet kan medvirke til at udvikle og forværre allergiske luftvejslidelser. En øget indsats mod luftens indhold af fine og ultrafine partikler er ligeledes vigtig, fordi reducerede niveauer af partikler bl.a. vil gavne mange mennesker med luftvejslidelser. Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter skal være med til at belyse den mulige indflydelse fra kemiske stoffer.
Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er, at udviklingen i omfanget af miljøbetinget astma og andre kroniske luftvejslidelser skal kortlægges og vendes.
Regeringen vil, som led i sine nationale strategier og mål for folkesundheden 2002-2010, udarbejde en strategi for indsatsen på overfølsomhedsområdet (astma og allergiske sygdomme). Initiativer omkring rygning og tidlig indsats omkring astma og allergi hos børn forventes fortsat.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge mulighederne for at sikre, at der fremover kan foretages en systematisk, ensartet og udvidet registrering og overvågning (monitering) af nævnte luftvejslidelser, herunder mulighederne for at inddrage data fra den primære sundhedssektor. Dette med henblik på en forstærket og mere målrettet forebyggende indsats. Erfaringerne indsamlet gennem opbygningen af den kliniske database i Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter vil tjene som model for dette arbejde.
Der er behov for større viden om betydningen af den udendørs luftforurening. Miljøministeriet har i forbindelse med finansloven 2002-2004 afsat midler til en mere målrettet indsats mod partikelforureningen, hvor især de fine og ultrafine partikler er i fokus.
Der er behov for mere viden og en mere målrettet indsats på indeklimaområdet for at forebygge luftvejsallergi og reducere gener og symptomer hos personer med luftvejslidelser (se afsnit 4.3).
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for stoffer, der kan medføre udvikling af astma og luftvejslidelser. Herudover er det vigtigt at få belyst, hvad udsættelse for stoffer med forstærkende effekter betyder for forekomsten af allergiske luftvejslidelser.
3.3 Kræft
Antallet af kræfttilfælde er stigende. Befolkningens voksende gennemsnitsalder og livsstilsændringer er de væsentligste årsager til denne udvikling. Men også miljøfaktorer medvirker til at øge risikoen for udvikling af kræft. Målsætningen er i forlængelse af den hidtidige indsats at opspore, undersøge og begrænse miljøfaktorer, der medvirker til at øge kræftrisikoen.
Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er, at antallet af forebyggelige, miljøforårsagede kræfttilfælde minimeres ved at fortsætte den hidtidige indsats med at opspore, undersøge og begrænse kemiske og fysiske miljøfaktorer, der øger risikoen for udvikling af kræft.
Indsatsen over for kræftfremkaldende stoffer skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. De kræftfremkaldende stoffer skal identificeres. Danmark vil fortsætte arbejdet i EU med at få identificeret og reguleret kræftfremkaldende stoffer, da den hidtidige indsats har vist sig at være et effektivt middel til at mindske anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer.
Udsættelse for radon i boligerne skal nedsættes. Sundhedsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen vil fortsat have fokus på aktiviteter, der kan være med til at få sænket radonniveauet i eksisterende bygninger.
For at nedsætte antallet af kræfttilfælde skal befolkningens udsættelse for fine og ultrafine partikler fra trafikken nedsættes. Miljøministeriet har igangsat projekter, der skal belyse, hvordan der bedst muligt gribes ind over for fine og ultrafine partikler i luften. Se i øvrigt afsnit 4.4 om luft.
Sammenhængen mellem udsættelse for miljøfaktorer og udvikling af kræft skal belyses. Miljøministeriet og Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med Fødevareministeriet og Beskæftigelsesministeriet tage initiativ til at undersøge, om der findes registre med information om kræftforekomster og miljøfaktorer, som ved samkøring kan give indikationer af mulige sammenhænge. Se afsnit 5.2 om registrering og overvågning.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for kræftfremkaldende stoffer i den kommende periode. Herunder inddrages også kræftfremkaldende stoffer, der dannes under tilberedning af fødevarer, f.eks. acrylamid. Områder af betydning vil i første omgang være at identificere klare sammenhænge mellem miljøfaktorer og udvikling af kræft samt betydningen af genetisk betinget følsomhed.
Der er bevilget 5.8 mill. kr. forskningsmidler til et større forskningsprojekt, der har til formål at undersøge dannelsen og forekomsten af acrylamid i fødevarer med henblik på at kunne styre og reducere dannelsen af acrylamid under produktionen af fødevarer samt informere forbrugerne om, hvordan de bedst muligt kan reducere indholdet af acrylamid i fødevarer, som tilberedes i hjemmet. Projektet forløber frem til 2006.
3.4 Reproduktionsskader (skader på forplantningen)
Skader på forplantningen betyder blandt andet nedsat evne til at få børn, misdannelser hos nyfødte og udviklingsskader senere i livet. Miljøfaktorer medvirker til at skade forplantningen. Ioniserende stråling og nogle kemikalier skader direkte forplantningsorganerne og fostret. Nogle kemikalier kan forstyrre hormonsystemet og derved medføre skader på forplantningen. På længere sigt kan der være tale om et meget væsentligt samfundsproblem. Målsætningen er fortsat at opspore, undersøge og begrænse miljøfaktorer, der nedsætter evnen til at få sunde børn.
Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er, at forebygge at udsættelse for miljøfaktorer påvirker forplantningsevnen og/eller medfører skader på barnet.
Indsatsen over for stoffer som skader reproduktionsevnen skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. Danmark vil fortsætte arbejdet i EU med at få identificeret og reguleret reproduktionsskadende stoffer, da den hidtidige indsat har vist sig at være et effektivt middel til at mindske anvendelsen. Se i øvrigt afsnit 3.5 om hormonforstyrrende stoffer.
Sammenhængen mellem udsættelse for miljøfaktorer og skader på forplantningen skal belyses. På finansloven 2002-2004 er der afsat midler til, at Miljøministeriet og Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Fødevareministeriet og Beskæftigelsesministeriet undersøger, om der findes registre med information om skader på forplantningen og miljøfaktorer, som ved samkøring kan give indikationer af mulige sammenhænge. Se afsnit 5.2 om registrering og overvågning.
3.5 Hormonforstyrrende effekter
Stigning i antallet af hormonrelaterede kræftsygdomme hos kvinder og mænd, og faldende sædkvalitet hos mænd mistænkes for at have en sammenhæng med udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende egenskaber. Hvis denne mistanke er rigtig, og udviklingen fortsætter, kan det have konsekvenser for fremtiden. Danmark bidrager til det internationale arbejde med først og fremmest at få identificeret de hormonforstyrrende stoffer, så de på længere sigt kan erstattes med mindre problematiske stoffer.
Mål og indsats de kommende år
Det overordnede mål er at begrænse udsættelse for kemiske stoffer, der påvirker hormonsystemet hos mennesker og dyr.
Der skal forskes i virkningsmekanismer, årsags-virkningssammenhænge og metoder til at undersøge for hormonforstyrrende effekter. For at løfte den store opgave er det nødvendigt med en koordineret og systematisk indsats fra Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
De mulige konsekvenser af hormonforstyrrende effekter er så alvorlige, at vi i første omgang skal kunne identificere de hormonforstyrrende stoffer og tage de nødvendige initiativer til, at de hormonforstyrrende stoffer erstattes med mindre problematiske stoffer. Der skal fokus på de stoffer, hvor der er risiko for at mennesker udsættes direkte for høje doser, for eksempel via fødevarer, forbrugerprodukter, indeklimaet og arbejdsmiljøet. Endvidere skal der fokus på de stoffer, hvor der er en særlig risiko for udsættelse i fostertilstanden samt i de første leveår.
Danmark støtter EU-strategiens indsats på kort, mellemlangt og langt sigt, og bidrager med ny viden om stoffer, der har hormonforstyrrende effekter til EU’s dynamiske liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.
På finansloven 2002-2004 er der årligt afsat 3 millioner kr. til at styrke det videnskabelige grundlag for løsning af problemet med de hormonforstyrrende stoffer.
Miljøministeriet støtter fortsat testmetodeudviklingsprogrammet for hormonforstyrrende stoffer i OECD-regi med henblik på at udvikle standardiserede metoder til forudsigelse af kemiske stoffers hormonforstyrrende effekter i miljøet og på sundheden.
Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. Regeringen vil arbejde for, at hormonforstyrrende stoffer bliver omfattet af autorisationsproceduren (REACH-systemet) i de kommende EU-regler, hvor stoffer med særligt skadelige effekter er forbudte, med mindre der gives tilladelse til konkrete anvendelser. Det vil være muligt, når der er udviklet egnede testmetoder og kriterier for hormonforstyrrende effekter.
Miljøministeriet vil igangsætte en kortlægning, som skal belyse anvendelsesmønstre og eksponeringsforhold for 2 stoffer, som er på EU’s liste over de 66 stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter, og som ikke allerede er under risikovurdering i EU.
Miljøministeriet vil udvide listen over uønskede stoffer til også at omfatte de stoffer, der er på EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende egenskaber, og som ikke allerede er forbudt. Herudover vil Miljøministeriet undersøge om de bekæmpelsesmidler, der er på EU’s liste og som i dag er forbudt eller ikke er godkendt i Danmark, eventuelt bliver brugt til andre anvendelser.
Miljøministeriet har i 2002 udarbejdet en pjece med lettilgængelig information om, hvad hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have og om hvordan man kan blive udsat for stofferne.
Som led i overvågning af den mulige sammenhæng mellem faldende sædkvalitet og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer støtter Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet et overvågningsprogram for udviklingen i sædkvaliteten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil øge indsatsen for at undersøge årsager til forringelse af sædkvaliteten samt andre af de nævnte skadevirkninger.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for stoffer med hormonforstyrrende effekter i den kommende periode. Områder af betydning er nærmere beskrevet i afsnit 5.3 om forskning.
3.6 Skader på nervesystemet
Påvirkning af nervesystemet fører ofte til meget komplekse sundhedseffekter. Vi har fået mere viden om konsekvenserne af udviklingsskader i nervesystemet hos børn og aldersbetinget svækkelse af nervesystemet hos ældre. En række miljøfaktorer kan have indflydelse på nervesystemets udvikling og funktion. Velkendt er visse opløsningsmidlers skadelige effekter, men efter en målrettet indsats over for disse er beskyttelsesniveauet steget betydeligt gennem de seneste årtier. På andre områder er viden mere begrænset, men det tyder for eksempel på, at hormonforstyrrende stoffer kan medføre skader på nervesystemet. Målsætningen er i forlængelse af den hidtidige indsats at dokumentere, opspore, undersøge og begrænse miljøfaktorer, der kan øge risikoen for skader på nervesystemet, specielt under hjernens udvikling.
Mål og indsats de kommende år
Målet er at undgå, at miljøfaktorer fører til skader på nervesystemet.
Indsatsen over for nervesystemskadende stoffer skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1. Nervesystemskadende stoffer skal identificeres, og udsættelse for nervesystemskadende stoffer skal begrænses. Danmark vil arbejde i EU for at få identificeret og klassificeret nervesystemskadende stoffer.
Vi skal have bedre viden om effekter på nervesystemet og sammenhængen med miljøfaktorer, specielt i relation til hormonforstyrrende stoffer. Indsatsen vil derfor overvejende være rettet mod de hormonforstyrrende stoffer, se afsnit 3.5.
Vi skal have bedre muligheder for at kunne undersøge for nervesystemskadende effekter. Derfor vil Miljøministeriet i samarbejde med Fødevareministeriet styrke udviklingen af nye testmetoder specielt i relation til hormonforstyrrende effekter, se afsnit 3.5.
De mest potente nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet skal identificeres og substitueres, hvis det er muligt.
Der skal fastsættes grænseværdier for indhold af en række nervesystemskadende stoffer i fødevarer, for eksempel for PCB’er. Udgangspunktet er, at grænseværdierne skal fastsættes på en måde, så selv de mest udsatte og følsomme grupper er beskyttet mod sundhedseffekter.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for stoffer med nervesystemskadende effekter i den kommende periode. Områder af betydning vil i første omgang være:
| at identificere sammenhænge mellem udsættelse for miljøfaktorer og skader på nervesystemet |
| at udvikle ny OECD-testmetode til påvisning af nervesystemskadende stoffer |
| at belyse befolkningens og især børn og gravides udsættelse for nervesystemskadende stoffer. |
Andre områder indgår under hormonforstyrrende stoffer, se også afsnit 5.3 om forskningsbehov.
3.7 Infektionssygdomme
Mange mennesker rammes hvert år af infektionssygdomme, men det er kun en lille del af disse sygdomme, der skyldes miljøfaktorer. Smittekilden i det enkelte tilfælde kan være vanskelig at finde. Målet er at sikre et høj beskyttelsesniveau for derved at reducere antallet af infektionssygdomme. Målet er i 2020, at sygdomsfremkaldende organismer i vand skal reduceres til et niveau, der ikke giver sundhedsskadelige effekter.
Mål og indsats de kommende år
Den overordnede målsætning er fortsat at sikre, at vi har et højt beskyttelsesniveau, hvor målet på de forskellige enkelte områder er at reducere de sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der ikke giver sundhedsskadelige effekter.
Miljøministeriet vil tage initiativ til at fastsætte kvalitetskrav eller grænseværdier og udvikle analysemetoder for mikroorganismer, der vurderes at kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem i drikkevand, badevand, spildevand og slam. På Finansloven 2002-2004 er der i alt afsat 2 mio. kr. til mikrobiologisk forurening. I første omgang vil der blive fokuseret på parasitterne Giardia og Cryptosporidium.
Vi skal forebygge forekomsten af bakterien Legionella i vandinstallationer. Miljøministeriet har i samarbejde med Energistyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendt en pjece om problemstillingen rettet til husejere og viceværter. Erhvervs- og Boligstyrelsen reviderer løbende bygningsreglementerne, hvis der er behov for det, og der foreligger ny viden om, hvordan vandinstallationer mest effektivt gøres Legionella–sikre.
Sammenhængen mellem indtagelse eller kontakt med forurenet vand og sygdomsforekomst skal belyses. Miljøministeriet vil sammen med Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet tage initiativ til at undersøge, om der er registreret data, der kan samkøres for at give indikationer af mulige sammenhænge. Der henvises til afsnit 5.2 om registrering og overvågning.
Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet indskærper, at de personalegrupper, som anbefales at blive vaccineret mod Hepatitis B, vaccineres i overensstemmelse hermed.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats over for mikroorganismer i den kommende periode. Områder af betydning kan for eksempel være:
| viden om sygdomsfremkaldende mikroorganismer i naturen, |
| viden om faktorer, som har betydning for udvikling af antibiotikaresistens, |
| viden om mikroorganismers påvirkning af menneskets sundhed ved lave koncentrationer, for eksempel i drikkevand og |
| viden om forekomst af vira i miljøet og betydningen for befolkningens sundhed |
3.8 Høreskader og støjbetingede sundhedseffekter
Støj er til gene for mange mennesker. Arbejdsmiljøet er den væsentligste kilde til støjbetingede høreskader, men nogle kemikalier kan også skade hørelsen. Støj kan øge stressbelastningen og forhøje risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser. Målet er, at alle skal beskyttes mod udsættelse for miljøfaktorer, der kan give høreskader. Samtidigt skal udsættelse for generende støj, der på anden vis kan skade sundheden og forringe livskvaliteten, begrænses.
Mål og indsats de kommende år
Mål og indsats for at begrænse støjskader er beskrevet i afsnit 4.2. om arbejdsmiljø og afsnit 4.8 om støj.
3.9 Andre effekter
Miljøfaktorer kan medvirke til, at der opstår andre sundhedsskadelige effekter og gener. Livsstilsfaktorer er den helt overvejende årsag til den store forekomst af hjerte-kar-sygdomme, men miljøfaktorer kan også være en medvirkende årsag. Stressrelaterede sygdomme, lugtgener og effekter, som vi ikke har nogen præcis viden om, kan skyldes påvirkning fra miljøfaktorer. Der synes at være tegn på nye sygdomsfænomener, som opstår for eksempel ved udsættelse for kemikalier i meget lave doser og dufte eller lugte, der normalt ikke anses for at være problematiske. Sundhedsskadelige effekter af flere forskellige påvirkninger på samme tid (kombinationseffekter) er ikke kendte. Vi skal derfor have bedre viden om mulige sammenhænge. Denne viden er en forudsætning for en målrettet indsats over for de uspecifikke sygdomssymptomer.
Mål og indsats de kommende år
Indsatsen over for andre effekter skal ses i sammenhæng med indsatsen over for kemikalier generelt, se afsnit 2.1, og astma, se afsnit 3.2.
Problemstillingen med kombinationseffekter skal belyses. Fødevareministeriet og Miljøministeriet er i fællesskab ved at gennemføre et indledende udredningsarbejde om kombinationseffekter.
De uspecifikke kemikalierelaterede sundhedseffekter skal undersøges. På baggrund af den netop offentliggjorte udredning om Multiple Chemical Sensitivity syndrom (MCS) vil Miljøministeriet sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurdere, om der er behov for initiativer på området.
Forskning og udvikling vil være en del af grundlaget for den forebyggende indsats i forhold til uspecifikke kemikalierelaterede sundhedseffekter i den kommende periode. Områder af betydning vil være:
| viden om kombinationseffekter af flere samtidigt optrædende kemikalier og vekselvirkninger med individuel følsomhed og |
| internationalt accepterede metoder for fastsættelse af grænseværdier til beskyttelse mod lugt og smag i reguleringen. |