Miljø og sundhed hænger sammen 5 Tværgående indsatser
Afsnittet behandler centrale emner, som er relevante for forståelse af myndighedernes arbejde med at beskytte befolkningen mod skadelige miljøfaktorer. Der gives en oversigt over de instrumenter og metoder, som myndighederne bruger til at opnå et beskyttelsesniveau mod skadelige effekter fra miljøfaktorer, hvordan myndighederne anvender registrering og overvågning, hvilken type forskning og forskningsområder der anses for centrale, samt hvordan myndighederne anvender information og risikokommunikation til at formidle viden og handlemuligheder til befolkningen. Endvidere peges på fremadrettede mål og indsatser inden for områderne. Emnerne er meget forskelligartede, og behandlingen af emnerne går på tværs af myndighederne. Derfor er beskrivelserne af områderne forskellige og ikke helt sammenlignelige med de tidligere kapitler. 5.1 BeskyttelsesniveauBegrænsningen af befolkningens udsættelse for skadelige miljøfaktorer varetages af forskellige myndigheder, afhængigt af om vi taler om miljøfaktorer i det ydre miljø, arbejdsmiljøet, indeklimaet eller i fødevarer og forbrugerprodukter. Målet er at opnå et øget samspil og en fælles forståelse for beskyttelse af befolkningens sundhed samt at opnå større gensidig udbytte af hinandens arbejde. Mål og indsats de kommende år Øget samarbejde og koordinering skal sikres på tværs af ministerierne inden for områderne risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation, blandt andet med hensyn til beskyttelse af særligt følsomme og udsatte grupper i befolkningen. Følgende er eksempler på områder, hvor øget samarbejde og koordinering kan være med til at fremme en mere sammenhængende beskyttelse af befolkningen:
5.2 Registrering og overvågningI Danmark sker der en betydelig overvågning og registrering af såvel en række miljøfaktorer som forekomst af en række sygdomme og dødsårsager. Målet er at styrke indsatsen over for miljøfaktorer og sundhed ved at belyse og udnytte mulighederne for at sammenkøre registre. Mål og indsats de kommende år Som det fremgår, gennemfører Miljøministeriet en væsentlig overvågning og registrering af udledninger og forekomst af miljøfaktorer i miljøet. Fødevareministeriet har kontrolprogrammer for udvalgte miljøfaktorers forekomst i fødevarerne. Og Sundhedsstyrelsen har registre over en række sygdomskategorier, hvor nogle også medtager oplysninger om årsager. I de kommende år vil der være tre hovedindsatser. For det første en indsats for at tilpasse og forbedre overvågning og registrering på de forskellige områder. For det andet en indsats for at få bedre indikatorer for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed. Og for det tredje en indsats for at belyse og forbedre mulighederne for at samkøre oplysninger fra de forskellige registre. Eksisterende overvågningsprogrammer og registreringer bliver justeret og tilpasset, når det er nødvendigt. Det vil ske, så de fortsat optimalt kan belyse mål og resultater på miljøområdet, sundhedsområdet, fødevareområdet, arbejdsmiljøområdet, trafikområdet og by- og boligområdet. Særlig kan nævnes, at Miljøministeriet vil revidere den nationale overvågningsindsats, så overvågningsprogrammet for vandmiljøet (NOVA 2003) fra år 2004 også vil indbefatte naturovervågning. Det reviderede program (NOVANA) vil dække perioden 2004-2009. Programmet skal opfylde internationale forpligtelser om at overvåge og rapportere om miljø- og naturtilstanden. Der vil blive arbejdet på at følge op på de indikatorer for sammenhængen mellem miljø og sundhed, som er knyttet til regeringens strategi for bæredygtig udvikling. Den koordinerende arbejdsgruppe (se afsnit 6) skal nedsætte en gruppe, der skal belyse mulighederne for at udvikle et bredere sæt indikatorer for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, herunder behovet og mulighederne for at etablere en overvågning af miljørelaterede sundhedseffekter på udvalgte områder. De relevante ministerier vil undersøge mulighederne for at få flere og bedre oplysninger om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed ved at samkøre registre inden for de forskellige områder. Sundhedsstyrelsen har netop opprioriteret dette område ved at ansætte yderligere personale. Sundhedsstyrelsen vil følge op på det pilotprojekt, der er gennemført i embedslægevæsenet ved at gennemgå sine registre og belyse mulighederne for at koble dem til geografiske informationssystemer. På den baggrund planlægges et nationalt, geografisk informationssystem vedrørende syge- og dødelighed opbygget. I den forbindelse er 2 pilotprojekter under opstart. På finansloven 2002-2004 er der afsat midler til registerbaserede analyser af sammenhænge mellem sundhed og miljøpåvirkninger især fra kemiske stoffer (se også afsnit 3.3., 3.4, 3.7). På den baggrund er der i 2002 igangsat en forundersøgelse, der kan belyse muligheder og barrierer. Med denne som udgangspunkt vil der i et samarbejde mellem blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet og Fødevaredirektoratet blive taget initiativ til at udarbejde en analyserapport om muligheder samt forslag og anbefalinger. Den vil foreligge i 2003. 5.3 Forskning behov og indsatsForskning og udviklingsprojekter om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er et vigtigt led i den forebyggende indsats. En lang række forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og i udlandet deltager i videnopbygningen. På en række udvalgte områder er der behov for en indsats for at styrke den eksisterende danske videnopbygning. Mål og indsats de kommende år Det er vigtigt, at den nuværende forskningsindsats om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, der udføres på mange forskellige institutter og institutioner, bliver videreført. Det er også vigtigt, at forskningen samordnes og koordineres bedst muligt, så netop spørgsmålet om sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed kommer i fokus. Dermed kan det også sikres, at der sker en effektiv udnyttelse af de resultater, der opnås. Denne grundlæggende brede forskningsindsats skal blandt andet belyse aspekter som:
I afsnit 2.1 og 3.1 - 4.9 er der beskrevet en række områder, hvor en forskningsindsats kan danne grundlag for en målrettet og forebyggende indsats. I årene 2002 til 2004 er der på Finansloven afsat midler til at gennemføre en række udviklingsinitiativer inden for miljø og sundhed. De skal give et bedre videngrundlag og være med til at styrke indsatsen på områderne. Initiativerne er beskrevet i de relevante afsnit. Danmark vil arbejde for, at sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er prioriteret i EUs forskningsprogrammer. EUs 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling blev vedtaget i juni 2002 og indeholder emner, som relaterer sig til miljø og sundhed. Dermed bliver der også i EU sat fokus på sammenhængen mellem miljø og sundhed, og danske forskningsmiljøer kan samarbejde med andre forskningsmiljøer på området og bidrage til den internationale forskning på området. En samlet vurdering peger på 4 områder, som vil være centrale for den fremtidige forebyggende indsats. Områderne kan give Forskningsrådene, forskningsmiljøer og virksomheder en pejling om, hvor myndighederne finder, at der kan indgås samarbejde om forskning og udvikling, som vil være til gavn for samfundet som helhed, og hvor der også kan være en erhvervsøkonomiske interesse i fortsat at opnå mere viden. Indsatsen vil bl.a. styrke virksomhedernes mulighed for selv at vurdere sundhedsrisici knyttet til produkter og produktionsprocesser:
Derudover er der behov for bedre viden om, i hvilke situationer og i hvilket omfang mennesker udsættes for fine og ultrafine partikler fra trafikken. Specielt betydningen af udsættelse for fine og ultrafine partikler i trafikerede gademiljøer ved vi for lidt om. 5.4 Information, åbenhed og risikokommunikationAktiv kommunikation og stor åbenhed om viden og især mangler på viden er vigtig for at kunne give befolkningen bedre muligheder for at vurdere risici. De mange aktører, som formidler viden og formodninger om koblingen mellem sundhed og miljø har et stort ansvar for at sikre balanceret og nuanceret information. Mål og indsats de kommende år Det overordnede mål er at sikre, at alle borgere har tilstrækkelig, god og nuanceret information om mulige risici og mulige effekter. Kun på den måde bliver det muligt for den enkelte at beskytte sig mod uønskede sundhedsskadelige effekter fra miljøfaktorer. Miljøministeriet prioriterer løbende at give miljøviden på et højt fagligt niveau og ministeriet arbejder med, hvordan vi takler risikokommunikation og risikohåndtering over for borgere og virksomheder om miljø og sundhed bedst muligt. Miljøstyrelsen samarbejder med Fødevaredirektoratet og Lægemiddelstyrelsen om forskellige modeller for risikohåndtering og undersøger muligheden for en dialog med detailhandel, medier, producenter, eksperter, forbrugerorganisationer mv. for at få en større viden om, hvordan man bedst formidler usikker viden. Miljøministeriet vil fortsætte med at styrke formidlingen af spørgsmål omkring sundhed og miljø i form af kampagner og løbende formidling gennem aviser, blade, internet og så videre. Hvert år udvider Miljøministeriet formidlingen af miljødata. En række af disse data vil have relevans for miljø og sundhed. Det gælder for eksempel information om drikkevandets kvalitet eller om spildevand. Disse data er et redskab til at give forbrugere og borgere hurtig indsigt i miljøforholdene i netop deres nærområder. Fødevareministeriet fortsætter indsatsen med offentliggørelse af kontrolresultater fra detailhandel og restauranter den såkaldte smiley-ordning. Det er samtidig hensigten, at de kontrolresultater, der nu hænger i butikkerne, også skal kunne findes på internettet, hvor der findes veludviklede søgemuligheder. Miljøministeriet vil sikre, at forbrugerne har adgang til uafhængig forbrugerrelateret information om miljøfaktorer og sundhed.
|