|
Miljø og sundhed hænger sammen 7 Internationalt samarbejdeSammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed er også i fokus i det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde er vigtigt for at begrænse miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden, fordi problemerne ofte er et resultat af grænseoverskridende forurening og øget verdenshandel. Udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer er et eksempel på et globalt problem, der kun kan løses gennem internationalt samarbejde. På samme måde kan handel med varer, der kan indeholde sundhedsfarlige kemiske stoffer, gøre samarbejde og koordinering nødvendig. Danmark vil fortsat arbejde aktivt internationalt for at styrke miljøarbejdet og herunder forbedre sundheden. Det gælder både i FN, i EU og i det bilaterale miljøsamarbejde med Østeuropa, Afrika, Asien og Arktis. Danske initiativer på de konkrete områder er beskrevet i de relevante afsnit. Her er kun medtaget en række overordnede prioriteter. Verdenstopmødet i Johannesburg i september 2002 satte fokus på en række emner af central betydning for bæredygtig udvikling. På topmødet prioriterede EU med Danmark i formandskabsstolen de områder, hvor der indgår en tværgående indsats som f.eks. vand og energi med henblik på såvel sundhed, miljø og fattigdomsbekæmpelse. I Johannesburg lykkedes det på kemikalieområdet at opnå enighed om en formulering af forsigtighedsprincippet, der også omfatter sundhed. På vand- og energiområdet var EU den drivende kraft bag lanceringen af partnerskaber, som skal sikre en bæredygtig udvikling i udviklingslandene på disse områder. Danmark vil desuden arbejde for at styrke det globale samarbejde om farlige kemikalier i de internationale beslutningsfora, hvor lande fra alle vegne af verden deltager. Danmark vil derfor også i miljøbistanden prioritere at støtte udviklingslandenes mulighed for at deltage i internationale forhandlinger om konventioner og andre bindende aftaler, som har til formål at forbedre miljø- og sundhedstilstanden. Danmark var blandt initiativtagerne til en UNEP-beslutning om at kortlægge og vurdere kviksølv. Danmark arbejder for, at arbejdet resulterer i en global konvention om tungmetaller, hvor kviksølv blot er det første tungmetal, som undersøges. Danmark er endvidere Lead Country for den arktiske indsats mod kviksølv under Arktisk Råd. Det er en dansk prioritet at sikre, at en række allerede vedtagne og underskrevne konventioner rent faktisk træder i kraft. Det er for eksempel Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke (PIC) inden lande eksporterer særligt farlige stoffer, Stockholmkonventionen om udfasning af svært nedbrydelige, organiske stoffer (POP) og antifouling konventionen (TBT). I OSPAR-sammenhæng (internationalt samarbejde om beskyttelsen af det marine miljø i Nordsøen) er Danmark Lead Country for dioxin og hormonforstyrrende stoffer. For dioxin omfatter opgaven indsamling af data, udarbejdelse af baggrundsdokumenter og koordinering af arbejdet. For hormonforstyrrende stoffer indebærer det blandt andet at have overblik over de initiativer, der tages, og orientere om status. I HELCOM-sammenhæng (internationalt samarbejde om beskyttelsen af det marine miljø i Østersøen) vil initiativer være særligt højt prioriteret, og indsatsen vil fortsat være koncentreret om aktiviteter, som hjælper landene til at tilnærme deres miljølovgivning til de relevante EU-direktiver. I samarbejde med Grønlands Hjemmestyre vil der være fokus på sundhed og miljø i Grønland, både i relation til POP’er og tungmetaller og livsstilsfaktorer. I mellemindkomstlandene i syd vil Danmark sideløbende med de konkrete tiltag fokusere på at styrke landenes muligheder for at gennemføre hensigtsmæssig planlægning og regulering. Der vil blandt andet blive fokuseret på at indføre renere produktionsmetoder i den del af industrien, hvor forureningen har de største konsekvenser for sundheden. Regeringen vedtog i foråret 2002 en ny Øststøttestrategi gældende for 2002-2004. De hidtil gældende målsætninger for den danske øststøtte bibeholdes, herunder effektive ledsageforanstaltninger inden for områderne miljø, energi, arbejdsmarked, erhvervsfremme, uddannelse og landbrug. Miljø er fortsat den vigtigste sektor for Øststøtten.
|