| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afprøvning af reaktiv jernvæg til grundvandsrensning
I dette afsnit beskrives baggrundsmaterialet for afværgeprojektet. Baggrundsmaterialet
omfatter resultaterne og vurderingerne af de tidligere udførte forureningsundersøgelser
og skitseprojekter, jf. /1/, /2/, /3/, /4/ og /5/.
Desuden beskrives den kendte del af teorien bag reaktive vægges rensning af chlorerede
opløsningsmidler samt de tests, der tidligere er udført med henblik på at dimensionere
væggens tykkelse. Endelig resumeres de oprensningsniveauer, som Fyns Amt har ønsket
væggen dimensioneret i forhold til, foruden de gældende udledningskrav til recipienten,
Holmebækken.
I 1976 påbegyndte Vapokon Petrokemisk Industri A/S (i det følgende kaldt Vapokon) en
genindvinding af opløsningsmidler ud fra brugte væsker, malerrester mm. Virksomheden
blev etableret på Snavevej 25, matr. nr. 24C, Søndersø by, Søndersø, jf. figur 3.1.
Øst og syd for virksomheden ligger Søndersø Kommunes renseanlæg og Holmebækken. Mod
vest ligger virksomheden Fiboment.
Se her!
Figur 3.1
Beliggenhedsplan.
Indretning af det tidligere Vapokon og beliggenheden af mulige forureningskilder er
vist på figur 3.2.
Se her!
Figur 3.2.
Virksomhedens indretning.
Virksomheden gik i 1996-97 konkurs, og ejendommen blev overtaget af Søndersø Kommune.
I forbindelse med Fyns Amts tilsyn i 1989 blev der gennemført orienterende
forureningsundersøgelser, der i de efterfølgende år er suppleret med flere
undersøgelser.
Ved undersøgelserne blev der påvist en kraftig jord- og grundvandsforurening med
organiske opløsningsmidler stammende fra Vapokon. Forureningen blev vurderet at udgøre
en alvorlig trussel mod grundvandsressourcen.
På baggrund af undersøgelserne har Fyns Amt sammen med Miljøstyrelsen besluttet at
etablere en reaktiv væg til nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler.
Afværgeforanstaltningerne gennemføres som et Teknologiudviklingsprojekt.
Søndersøområdet er præget af glaciale aflejringer. Øverst forekommer et
morænelerslag af varierende mægtighed underlejret af et sammenhængende og udbredt
smeltevandssandlag. Under smeltevandssandlaget findes overvejende moræneler.
Vapokon-grunden er beliggende i kote ca. 23 m DNN.
De geologiske forhold på og lige omkring Vapokon-grunden består øverst af
muld- og fyldlag og herefter moræneler med en mægtighed på 2-5 m. Enkelte steder ses
også gytje-/tørvelag og sand, og få steder mangler laget af moræneler helt.
Under moræneleren træffes smeltevandssand med en mægtighed på 5-10 m, der
gennemgående underlejres af moræneler. Det sammenhængende lag af smeltevandssand udgør
grundvandsressourcen i området.
Det nedre lag af moræneler, der udgør bunden af det primære grundvandsmagasin,
hælder mod nordvest.
Sandmagasinet aftager i mægtighed med ca. 4 m på strækningen fra den nordlige ende
af Vapokon-grunden og til umiddelbart sydøst for renseanlæggets værkstedsbygning.
Boringer på Vapokon-grunden til 25 m u. t. viser, at der under sandlaget træffes et
sammenhængende lag af moræneler, der ikke er gennemboret, og hvori der ikke er truffet
sandlag.
Grundvandsspejlet på Vapokon-grunden står ca. 1,5-3 m u. t. og står dermed flere
steder i overgangen mellem moræneleret og smeltevandssandet. Grundvandet strømmer i en
sydøstlig til sydlig retning med en forholdsvis stor gradient (ca. 0,5%). Den naturlige
strømningshastighed er vurderet at være 300-400 m/år.
Holmebækkens bund er beliggende i kote ca. 19. Grundvandspotentialet i området ved
bækken ligger i kote ca. 20, hvilket medfører et opadrettet vandtryk og dermed
sandsynligvis opadrettet grundvandssstrømning. Dvs. at grundvandet afledes til
Holmebækken både fra nord og syd.
Nærmeste vandindvinding foretages fra Søndersø Vandværks kildeplads, der ligger
mere end 1 km nord for Vapokon-grunden, dvs. opstrøms.
Der er ved de tidligere udførte undersøgelser påvist en kraftig
jordforurening med BTEX'er, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i både
umættet og mættet zone på grunden. I hot-spot er der fundet indhold op til 2.140 mg
BTEX/kg og 1.100 mg chlorerede opløsningsmidler/kg i jorden og tilsvarende 8.563 mg
BTEX/m3 og 148.718 mg chlorerede opløsningsmidler/m3 i poreluften.
Hot-spot er afgrænset til et areal på ca. 775 m2, mens hele jordforureningen
strækker sig over et areal på ca. 2.175 m2, som vist på figur 3.3. Hot-spot
er vurderet at omfatte ca. 70 % af den samlede jordforurening på ca. 4.700 kg BTEX'er og
ca. 2.500 kg chlorerede opløsningsmidler, jf. /1/, /2/, /3/ og /5/.
Ved hot-spot menes forureningsindhold af chlorerede opløsningsmidler og BTEX over hhv. 50
og 100 mg/kg.
Se her!
Figur 3.3
Udbredelse af jord- og grundvandsforurening jf. /1/
og /5/.
De tidligere udførte undersøgelser viser, at grundvandsforureningen horisontalt er
spredt ca. 200 m nedstrøms grunden med en fanebredde på ca. 80 m (figur 3.3).
Grundvandsforureningen er kraftigst under Vapokon-grunden med op til 10.000 µg/l af
summen af BTEX og chlorerede opløsningsmidler, jf. /5/.
Vertikalt er forureningen kraftigst i den øverste del af magasinet.
Det er vurderet, at der findes 25-40 kg BTEX'er og 25-40 kg chlorerede
opløsningsmidler i grundvandsmagasinet jf. /1/.
Risikovurdering blev udført i forhold til grundvand og recipient. Det blev vurderet,
at der med de nuværende indvindings- og strømningsforhold ikke er risiko for
eksisterende vandindvinding, der ligger opstrøms Vapokon-grunden. Grundvandsressourcen
kan dog være truet af forureningen.
Grundvandet afvandes til Holmebækken, der løber sydøst for grunden, og forurening er
allerede påvist heri. Bækken udgør et grundvandsskel i magasinet. Forureningen blev
vurderet at udgøre en risiko for forurening af Holmebækken. Det er uvist, om
forureningen længere nedstrøms i Holmebækken kan udgøre en trussel for
grundvandsressourcen.
Der er udført et skitseprojekt med belysning af mulighederne for hel eller delvis
oprensning af den konstaterede forurening, jf. /3/, /4/ og /5/. Ventilering af forureningen er
vurderet uegnet, idet der er en meget lav horisontal permeabilitet og en forholdsvis høj
vertikal permeabilitet. På baggrund af miljømæssige og økonomiske vurderinger valgte
Fyns Amt at etablere et "Funnel & Gate" system bestående af bl.a. en
reaktiv væg til minimering af spredning af forureningen suppleret med et omfangsdræn
samt opgravning af hotspot.
Afværgeforanstaltningerne skal forhindre en fortsat spredning af forureningen fra
Vapokon-grunden af hensyn til den fremtidige vandkvalitet i Holmebækken og
grundvandsressourcen.
Afværgeforanstaltningernes effektivitet skal kontrolleres ved monitering af
grundvandskvaliteten før, i og efter væggen.
I det følgende beskrives den kendte del af teorien bag reaktive vægges rensning af
chlorerede opløsningsmidler. Desuden resumeres de kolonnetests, der er udført på det
valgte vægmateriale med henblik på at dimensionere væggens tykkelse. Endelig resumeres
de oprensningsniveauer, som Fyns Amt har ønsket væggen dimensioneret i forhold til,
foruden de gældende udledningskrav til recipienten, Holmebækken.
Processen i reaktive vægge med jernspåner er opbygget omkring en anaerob
jernkorrosion, der abiotisk medfører en reduktiv dechlorering af de chlorerede stoffer,
jf. reaktionsligning (1) og /6/.
Den anaerobe jernkorrosion sker ved, at grundvandets indhold af ilt ved passage af den
reaktive vægs metalliske jern (Feº) bliver reduceret, og der dannes rust. Når ilten er
fjernet, så forløber den anaerobe jernkorrosion som følger:
(1) |
Feº + 2H2O ® Fe2++ +
2OH- + H2. |
Reaktionsligningen viser, at der dannes 1 mol brint for hvert mol jern, som korroderes.
En del af brinten bobler af som brintgas.
Processen danner som vist hydroxidioner, hvorfor der sker en pH-stigning, der kan
medføre udfældning af calciumkarbonat, jernkarbonat samt andre salte. Væggens jern
henfalder også under processen, hvorved der frigives ferrojern (Fe2+) som vist
i (1): Feº ® Fe2+ +
2e
Reaktionsligning (2) og (A) i box 1 viser, at det kraftige fald i redoxpotentialet ved
vandets passage af væggen medfører, at bl.a. chlorerede alifater (RCl) kan oxidere det
metalliske jern.
(2) |
Fe0 ® Fe2+ + 2e-
RC1 + 2e- + H+ ® RH + C1-
Fe0 + RC1 + H+ ® Fe2+ + RH +
Cl- |
Reaktionsligning (2) er udtryk for en overførsel af elektroner fra det metalliske jern
til den adsorberede chlorerede alifat ved grænsefladen mellem vand og metal. Processen er
ikke forstået til bunds, ligesom alle dannede mellemprodukter heller ikke er kendt. Den
mest fuldstændige dechlorering medfører dog dannelse som vist af ethylener og ethaner
(RH).

Box 1
Forskellige mulige mekanismer til dechlorering, jf. /5/.
Som vist i box 1 kan dechloreringen, jf. /15/, også foregå
på anden vis;
 | ferrojern fra korrosion af metallisk jern kan også dechlorere de chlorerede alifater
ved dannelse af ferrijern (Fe3+), som vist i (B) |
 | brint fra den anaerobe korrosion af jern kan reagere med de chlorerede alifater, hvis
der er en effektiv katalysator tilstede, som vist i (C). |
Det har jf. /16/ vist sig, at hydrogeneringen (C)
spiller en mindre rolle i de fleste systemer, og at reaktionerne i øvrigt sker i det
oxiderede lag på jernoverfladen.
Reaktionshastigheden gennem væggen afhænger af jernmaterialet og grundvandets
sammensætning og kan bestemmes ved kolonnetests, jf. afsnit 3.6.2. Som udgangspunkt er
reaktionshastigheden dog højest for stoffer med færre chloratomer, f.eks. DCE og
vinylchlorid.
Følgende stoffer kan af ukendte årsager ikke nedbrydes i jerngranulatet:
 | DCM |
 | 1,1-DCA |
 | 1,2-DCA |
 | Chlormethan |
Afgørende for reaktionstiden, og dermed halveringstiden for de chlorerede stoffer, er
jernmaterialets overfladeareal, således at størst overfladeareal medfører lavest
halveringstid.
Som nævnt medfører pH-stigningen tilklogning og til en hvis grad coating af de
reaktive jernpartikler. Denne hæmmende effekt er dog begrænset til det yderste lag af
væggen og giver ifølge leverandøren kun anledning til mindre reduktion af porøsiteten.
Envirometal Technologies Inc. (ETI), Canada, har i 1998, jf. /7/,
udført en kolonnetest med en grundvandsprøve fra boring E4.2 fra Vapokon-grunden.
Formålet med kolonnetesten var at beregne de forventede halveringstider for de
forskellige chlorerede stoffer.
I testen er der bl.a. fokuseret på forureningens hovedkomponenter, nemlig PCE, TCE,
1,1,1-TCA og 1,1,2-TCA, der er tilstede i mængder over 1 mg/l. Disse stoffer blev ved
kolonneforsøget nedbrudt til niveauer under analysemetodens detektionsgrænse på 1-2 µg/l.
Udover de 4 hovedkomponenter blev der fundet 6 andre chlorerede opløsningsmidler i
grundvandsprøven; cis-DCE, trans-DCE, 1,1-DCE, 1,2-DCA, trichlormethan og DCM. DCE og
trichlormethan blev ikke fundet i kolonnens udløb i koncentrationer over
detektionsgrænsen, mens der som forventet ikke blev observeret nedbrydning af DCM og
1,2-DCA.
Under nedbrydningsprocesserne i kolonnen blev der dannet en række andre chlorerede
stoffer, som vist i tabel 3.1.
Tabel 3.1:
Oversigt over nedbrydningsprodukter
Opløsningsmiddel |
Nedbrydningsprodukt |
PCE |
TCE, cDCE, 1,1-DCE, VC |
TCE |
cDCE, 1,1-DCE, VC |
cDCE |
VC |
TCA |
1,1-DCA |
Disse nedbrydningsprodukter blev med undtagelse af 1,1-DCA også nedbrudt i kolonnetesten
til et niveau under detektionsgrænsen.
ETI har på baggrund af programmet Scientist 2.0 samt halveringstiderne fundet ved
kolonnetesten beregnet den forventede nedbrydning i en reaktiv væg i felten af de
forskellige chlorerede stoffer som funktion af opholdstiden, jf. figur 3.4. Ved
beregningen er der korrigeret for grundvandstemperaturen i felten med deraf følgende
øgede halveringstider. Førsteordens kinetik er forudsat i beregningerne. Endelig er der
også taget højde for dannelse af nedbrydningsprodukter samtidig med, at forureningen
fjernes.

Figur 3.4
Forventet nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i felten (beregnet).
Som det ses af figur 3.4 kan 90% af de chlorerede opløsningsmidler fjernes ved en
opholdstid på ca. 20 timer ifølge ETI, /7/. Forøges
opholdstiden til 64 timer, fjernes alle komponenter til under grænseværdien på 10 µg/l
med undtagelse af 1,1-DCA, 1,2-DCA og DCM. Efter 194 timer vil 1,1-DCA også være fjernet
til under grænseværdien. 1,2-DCA og DCM er ikke nedbrydelige.
Indholdet af uorganiske parametre er også målt i kolonnetesten ved tilløb og
fraløb. Der er konstateret en pH-stigning fra 7,3-7,8 igennem kolonnen samt faldende
redoxforhold. Derudover er der også set en chloridstigning igennem kolonnen på grund af
nedbrydning af de chlorerede opløsningsmidler.
Calciumindholdet er faldet fra 150 til 50 mg/l i kolonnen, hvilket formentligt skyldes
udfældning af kalk pga. pH-stigningen. Kalkudfældningen er beregnet til at svare til ca.
250 mg kalk/l. Kalkudfældningen kan have betydning for den reaktive vægs levetid i
forbindelse med tilklogning af jernets porevolumen. Andre potentielle udfældninger (jern,
mangan, magnesium, sulfit) er i kolonneforsøget mængdemæssigt meget mindre
betydningsfulde, jf. /7/.
På baggrund af kolonnetesten og udledningskravene til Holmebækken har Fyns Amt valgt
følgende oprensningsniveauer:
 | Alle chlorerede opløsningsmidler skal fjernes til mindre end 10 µg/l undtagen 1,1-DCA,
1,2-DCA og DCM. |
Ved alle chlorerede opløsningsmidler forstås indholdet af PCE, TCE, tetrachlormethan,
1,1,1-TCA, chloroform og cis-DCE. Endelig må summen af komponenter, dvs. summen af de
ovennævnte opløsningsmidler og BTEX, ikke overstige 100 µg/l.
Det valgte oprensningsniveau giver på baggrund af kolonnetesten en opholdstid på 64
timer i den reaktive væg, jf. /7/.
Fyns Amt har i brev af 1999-08-19 til Søndersø Kommune meddelt en midlertidig
udledningstilladelse for udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med
reparationsarbejder på Søndersø Renseanlæg. Amtet har meddelt, at den midlertidige
udledningstilladelse også er gældende som udledningskrav for det forurenede grundvand
under Vapokongrunden.
Udledningstilladelsen er fastsat på baggrund af målsætningen for Holmebækken, der
svarer til en æstetisk tilfredsstillende vandkvalitet samt om muligt at være egnet som
fiskevand. Amtet har i sommeren 1995 vurderet forureningstilstanden i Holmebækken til en
forureningsgrad II-III, svarende til noget forurenet. Vandkvaliteten er især problematisk
med hensyn til BI5, dvs. organisk stof og ammonium.
Som vejledende grænseværdi for det udledte grundvand har Fyns Amt fastsat en
grænseværdi på 10 µg/l for summen af chlorerede og aromatiske opløsningsmidler. Til
dokumentation af grænseværdiens overholdelse skal vandprøverne analyseres for følgende
komponenter: PCE, TCE, tetrachlormethan, TCA, chloroform, cis-DCE og BTEX.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |