|
Sporstoffer til benzin, diesel- og fyringsolie 4 Prioriterede stofferI det følgende er samlet de tilgængelige data, det har været muligt at fremskaffe, for de 5 udvalgte stoffer. Oplysningerne er indsamlet dels gennem publiceret litteratur og dels ved kontakt til leverandører og producenter. 4.1 Solvent Red 111Solvent Red 111, der også er kendt under navnet Disperse Red 9 (begge er CI navne), anvendes som farvestof i flere sammenhænge. Stoffet fremtræder som et rødt fint pulver. 4.1.1 IdentitetSolvent Red 111 er et rødt pulverfarvestof af typen anthraquinon. Det har Colour Index (CI) nr. 60505 og CAS nr. 82-38-2. Det er opført på EINECS-listen med nr. 201-417-2. Solvent Red 111 har en molekylvægt på 237,3, og sumformlen C15 H11 O2 N. Solvent Red 111’s struktur kan ses i figur 4.1.
Figur 4.1 Solvent Red 111: 1-(methylamino)-anthraquinon 4.1.2 Fysiske og kemiske egenskaberSmeltepunktet for Solvent Red 111 er 171ºC (Physprop). Der kan opløses cirka 0,119 mg/l i vand ved 25 oC (Physprop). Solvent Red 111 har et damptryk på 9,3 x 10-7 Pa (Baughman og Perenich 1988). Man har målt en octanol/vand fordelingskoefficient log Kow for stoffet på 4,1 (Baughman og Weber 1991), hvilket betyder, at stoffet er mere opløseligt i organiske forbindelser end i vand og er indenfor det ønskede interval på log Kow 3-5. Adsorptionen i jord er lav med en log Koc estimeret til 1,6 af US-EPA og 1,9 af Miljøstyrelsen (Danish EPA, 2002). Forskellen i data er relativ lille og skyldes at de to anvendte modeller er baseret på forskelligt datagrundlag. Henry´s lov konstant er estimeret til 2,4 x 10-7 Pa•m3/mol, hvilket viser at stoffet overvejende findes i vandfasen i forhold til luftfasen. Ved Mackay (Mackay D, 1991) er det estimeret at stoffet hovedsagelig findes i vand, jord og sediment. Halvveringtiden ved atmosfærisk oxidation er meget kort (0,6 dage). Ovennævnte betyder, at stoffet er fast og ikke fordamper ved de temperaturer, som kan forventes i jord. Den lave vandopløselighed indikerer, at Solvent Red 111 ikke forventes at være særlig mobil, på trods af en skønnet lav adsorptionskonstant. 4.1.3 Sundhedsmæssige egenskaber Solvent Red 111 er blevet testet på hund og kanin. Akut oral indgivelse af 8000 mg/kg til hunde over 24 timer viste ingen tegn på forgiftning af dyrene eller tegn på væsentlige ændringer i væv eller blod. En estimeret LD50 for rotter, oral giver en værdi på omkring 11.000 mg/kg (Danish EPA, 2002). Dette indikerer at der ikke er akutte giftvirkninger ved indtagelse af stoffet. I tre forsøg blev dyrene overvåget i 14-21 dage (Martin et al. 1983). Metaboliseringen blev undersøgt ved oral indgift af får med 50 mg/kg. Efter 96 timer var 27% af den indgivne mængde genfundet i urin og 16% i faeces som uomdannet stof. Metabolitterne blev identificeret som demethylerede, hydroxylerede glucuronid conjugater (Martin et al. 1983). Undersøgelserne er udført for at vurdere effekten på militært personel, som bruger methylaminoanthraquinon baserede stoffer i røgsignaler (rødfarvet røg) og konkluderede, at stoffet eller dets metabolitter ikke ville udgøre væsentlig akut fare for eksponerede personer. Øjenirritationstest med 50 mg/øje på kaniner viste ingen øjenirritation. Hudirritationstest med 2000 mg/kg på kaniner viste ingen tegn på hudsensibilisering eller anden irritation (Martin et al. 1983). Estimater for sensibilisering viser, at stoffet er potentielt sensibiliserende (Danish EPA, 2002). 1-methylamonianthraquinon kan have strukturelle ligheder med PAH’er, der er erkendt som carcinogene og mutagene og visse anthraquinoner, som har forårsaget allergisk kontakt eller fotosensibiliserende dermatitis hos mennesker. Undersøgelserne af Martin et al. (1983) tyder på, at anthraquinon derivater, hvorpå en methylaminogruppe er substitueret på position 1, er mindre toksiske end andre anthraquinon derivater (Sendelbach 1989). Estimater for mutagenisitet og kræftfremkaldende egenskaber giver ingen klare indikationer af, om stoffet besidder disse egenskaber (Danish EPA, 2002) Solvent Red er opført på Miljøstyrelsens liste til selvklassificering fra 2000. Klassificeringen viser, at stoffet kan give mulighed for varig skade på helbredet og kan give overfølsomhed ved kontakt med huden ( Xn, Sundhedsskadelig med R40: Mulighed for varig skade på helbred samt R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden). I henhold til den danske klassificering skal Solvent Red 111 bruges med en vis varsomhed, mens (Martin et al. 1983) tilsyneladende ikke kan finde noget, der tyder på, at stoffet kan være betænkeligt at bruge. Ifølge klassificeringen skal der ved arbejde med Solvent Red 111 tages forholdsregler i brug, så der er så lidt mulig hudkontakt med stoffet. Da det samme gælder for de tre brændstoftyper, anses det ikke for et væsentligt problem. 4.1.4 Miljømæssige egenskaberSolvent Red 111 har en høj log Kow værdi, 4,1, og kan derfor blive betegnet som potentielt bioakkumulerende. Estimat af bioakkumuleringen indikerer en BCF på 41, hvilket er forholdsvis lavt og det vil sige baseret på molekylstrukturen forventes stoffet at være lavt til moderat bioakkumulerende. Solvent Red 111 er let nedbrydelig ved anaerobe forhold i sediment. Halveringstiden ligger på nogle få dage, mens halveringstiden for nogle af nedbrydningsprodukterne er på nogle få måneder (Baughman og Weber 1994). Den akutte toksicitet er estimeret for stoffet (Danish EPA, 2002). De estimerede værdier er en LC50 for alger på 1,74 mg/liter, for daphnier på 2,46 mg/liter og for fisk på 1,99 mg/liter. Disse værdier indikerer således at toksiciteten i vandmiljøet ligger lidt under, hvad der kan findes for olieprodukter. Solvent Red 111 giver ikke umiddelbart nogen betænkeligheder med hensyn til at blive frigivet i naturen, da det har en halveringstid under anerobe forhold på nogle få dage. Der er dog et lille men, som går på nedbrydningsprodukterne. Der foreligger ikke dokumentationen nok på nedbrydningsprodukterne til at kunne konkludere noget entydigt. Der findes heller ingen data på, hvor giftige de er. Det bemærkes, at der tales om let nedbrydelighed, som betyder, at molekylet hydrolyseres eller at methyl- eller aminomethylgruppen fjernes eller erstattes med anden molekyle. Den ultimative nedbrydning af grundstrukturen (ringstrukturen) foregår væsentligt langsommere, antagelig med en halveringstid på måneder, dvs. at stoffet vil kunne genfindes få år efter tilførsel til f.eks. jord. Adsorptionen er skønnet at være lav, men tages den lave vandopløselighed i betragtning, antages stoffet at følge olie/benzinfraktionen. 4.2 Solvent Violet 13Solvent Violet 13 bliver brugt til at farve plast (HSDB). Endvidere anvendes det som farvestof i kosmetiske produkter (Danish EPA, 2002). 4.2.1 IdentitetSolvent Violet 13 er af stoftypen anthraquinon. Det har Colour Index nr. 60725 og CAS nr. 81-48-1. Det er opført på EINECS-listen med nr. 201-353-5. Solvent Violet 13 har en molekylevægt på 329,4, og sumformlen C21 H15 O3 N. Solvent Violet 13’s struktur kan ses i Figur 4.2.
Figur 4.2 4.2.2 Fysiske og kemiske egenskaberStoffets smeltepunkt er estimeret til 220 ºC og dets kogepunkt til 516 ºC (Danish EPA, 2002). Damptrykket er estimeret til 1,4x10-9 Pa og vandopløseligheden til 0,003 mg/liter. (Danish EPA, 2002). Med hensyn til fordeling af stoffet i olie og vand viser estimatet for logKOW en værdi på 6,24, hvilket viser at det meste stof vil findes i oliefasen. Adsorptionskoefficienten log Koc er estimeret til 3,8, hvilket ligger tæt på den estimerede middelværdi for kulbrinter i olieprodukter, - se bilag A. Henrys konstant er estimeret til 1 x 10-8 Pa•m3/mol, hvilket viser, at stoffet stort set ikke findes i luftfasen, men primært forventes at befinde sig i vandfasen. Halvveringtiden for atmosfærisk oxidation er meget kort, 0,05 dage. Ved Mackay er fordelingen estimeret til at fordele sig ligeligt mellem jord og sediment. 4.2.3 Sundhedsmæssige egenskaberDer er ikke fundet akut oral eller lignende eksperimentelle data. Der er fundet en LDL0 på 512 mg/kg i en interperitonal test på mus (Sax 1992). Stoffet er angivet som hudsensibiliserende i HSDB. I test med Salmonella typhimurium er der fundet mutationer ved 25 µg/plade (Sax 1992). Estimater for akut giftighed viser, at stoffet ikke er potentielt giftigt ved indtagelse (LD50, oral rotte = 2.500 mg/kg). Estimater for længere tid påvirkning viser det samme (LOAEL = 332 mg/kg) (Danish EPA, 2002). Estimater viser ligeledes, at stoffet ikke forventes at være hudirriterende, men at det er sensibiliserende og kan forårsage allergi ved indånding. Ligeledes tyder estimaterne på, at stoffet ikke vil forårsage reprotoksiske eller teratogene effekter, mens estimaterne for mutagene og kræftfremkaldende egenskaber er uklare. Solvent Violet 13 er klassificeret R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden, ifølge Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering fra 2000. 4.2.4 Miljømæssige egenskaberDer er ikke fundet resultater fra økotoksikologiske tests. Den lave skønnede vandopløselighed betyder, at estimater af økotoksiciteten er behæftet med betydelig usikkerhed. US-EPAs model ECOSAR for neutrale organiske stoffer skønner en værdi for akutte og kroniske effekter for fisk, dafnier og alger i niveauet 0,1-1 mg/l. Estimaterne er usikre pga. den høje log Kow. En høj estimeret log Kow på 6,4 indikerer, at SV 13 er potentielt bioakkumulerende, hvilket støttes af et QSAR estimat med en BCF på 1826. Adsorption til jord er høj med en estimeret Koc 5800 svarende til log Koc 3,8. Solvent Violet 13 er klassificeret miljøfarlig ifølge Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering fra 2000. Klassificeringen er : Giftig for organismer, der lever i vand; Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (N51/53). Solvent Violet 13 giver grund til betænkelighed ved anvendelse i brændstof, da det ikke vides med sikkerhed, hvor opløseligt det er i vand kombineret med, at det er giftig for vandorganismer og kan give anledning til langtidsvirkning på vandmiljøet. 4.3 2-Aminoanthraquinon2-Aminoanthraquinon bliver brugt som farvestof, og er et mellemprodukt (intermediat) i den farmaceutiske industri. (HSDB). Stoffet fremtræder som røde eller orange-brune nåleformede krystaller. 4.3.1 Identitet2-Aminoanthraquinon er af stoftypen anthraquinon. Det har CAS nr. 117-79-3 og EINECS-nr. 204-208-4. 2-Aminoanthraquinon har en molekylvægt på 223,2 g/mol, og sumformlen C14 H9 N O2. 2-Aminoanthraquinon’s struktur kan ses i Figur 4.3.
Figur 4.3 4.3.2 Fysiske og kemiske egenskaberSmeltepunktet for 2-Aminoanthraquinon er 302oC (Lewis, 1993). Kogepunktet er estimeret til 406ºC (Danish EPA, 2002). Vandopløseligheden er bestemt til 0,16 mg/l ved 25ºC (Shimizu, 1987) og stoffet har et damptryk på 6,67 x 10-9 Pa . Stoffet har en log Kow på 3,3 (Chemical Inspection and Testing Institute, 1992), hvilket betyder, at stoffet overvejende vil findes i organiske medier og i mindre grad i vand. Baseret på en målt log Kow er log Kow estimeret til 3,2, hvilket viser at stoffet let adsorberes til jord. Henrys konstant er estimeret på basis af målte størrelse for vandopløselighed og damptryk til 9 x10-6 Pa•m3/mol, hvilket indikerer, at stoffet primært vil findes i væskefasen og ikke i luftfasen. Halveringstiden ved atmosfærisk oxidation er meget kort (0,25 dage, Danish EPA 2002). Ovennævnte betyder, at stoffet er fast og ikke fordamper ved de temperaturer, som normalt forefindes i jorden. Stoffet er ikke særligt opløseligt i vand, hvilket sammen med en høj Koc indikerer, at 2-Aminoanthraquinon ikke kan forventes at være særligt mobil. 4.3.3 Sundhedsmæssige egenskaber2-Aminoanthraquinon har en lav akut giftighed ved indtagelse. Et forsøg viser oral rotte TDLo 115.000 mg/kg (Sax 1992) og for mus TDL0 655.000 mg/kg (Sax 1992). Et estimat for LD50 (oral, rotte) ligger på 3.100 mg/kg (Danish EPA,2002), hvilket ligger på linier med de eksperimentelle data. Stoffet virker ikke irriterende, men kan forårsage sensibilisering ved hudkontakt. Der er ingen indikationer for sensibilisering ved indånding (Danish EPA, 2002). Det amerikanske NCI har undersøgt 2-aminoanthraquinon i et 2 årigt carcinogenicitets forsøg, hvor rotter og mus eksponeredes via føden i 78 –80 uger. Stoffet var carcinogent i både rotter og mus, og gav hepatocellulære carcinomer i begge køn og maligne lymphomer hos hunner (NCI 1978). Undersøgelse afvises dog af IARC på grund af teststoffets manglende renhed, og fordi rent 2-aminoanthraquinon ikke er mutagen overfor Salmonella typhimurium (IARC 1982). Ifølge IARC er stoffer placeret i gruppe 3, hvilket betyder at der er mistanke om at stoffet kan være kræftfremkaldende, men at dokumentationen herfor er mangelfuld. Der findes ikke epidemiologiske data for mennesker på trods af anvendelse siden 1921 i industrien Det anbefales dog, at man behandler stoffet med forsigtighed (IARC 1982, Sendelbach 1989). Estimater viser, at det må forventes, at stoffet ikke har reproduktionsskadende eller teratogene effekter (Danish EPA, 2002). Ud fra ovenstående, vurderes, at 2-aminoanthraquinon ikke forventes, at udgøre en større sundhedsrisiko end de øvrige komponenter, der indgår i de tre brændstoffer. 4.3.4 Miljømæssige egenskaberData for økotoksiske virkninger er begrænsede. Der er fundet akut testresultater for dafnier. 2-Aminoanthraquinon har en 48 timers EC50 værdi for dafnier på >378 mg/l i et gennemstrømningsforsøg (EPA). Værdien må dog anses for tvivlsom, eftersom den er væsentlig over den målte vandopløselighed. QSAR estimater af toksiciteten overfor vandlevende organismer antyder dog også akutte værdier over vandopløseligheden (1-10 mg/l) og kroniske værdier omkring samme niveau som vandopløseligheden. Værdierne er estimeret som "baseline toxicity" for aromatiske aminer (ECOSAR, US-EPA), dvs. at værdierne forventes at være større end estimeret. 2-Aminoanthraquinon har en log Kow værdi på 3,3 (Chemical Inspection and Testing Institute, 1992), og stoffet betegnes derfor som værende potentiel bioakkumulererende. Under aerobe forhold forventes 2-aminoanthraquinon ikke at være let nedbrydeligt. Modelberegninger antyder, at nedbrydningshastigheden er den samme som for flertallet af øvrige indholdsstoffer i brændstoffer. 2-Aminoanthraquinon er let nedbrydelig ved anerobe forhold i sediment. Halveringstiden ligger på nogle få dage, mens halveringstiden for nogle af nedbrydningsprodukterne er på nogle få måneder (Baughman og Weber 1994). 2-Aminoanthraquinon forventes, at blive nedbrudt i samme takt som de fleste hydrocarboner selv om en enkelt undersøgelse tyder på, at stoffet er hurtigere nedbrudt under anaerobe forhold. Der foreligger ikke dokumentation på nedbrydningsprodukterne til at kunne konkludere noget entydigt om deres påvirkning på miljøet. 4.4 Propyl parabenParabenerne er estere af 4-hydroxybenzoesyre. Propyl paraben bliver brugt som konserveringsmiddel i fødevarer og kosmetiske produkter og som fungicid. Propyl paraben bruges sammen med methyl paraben i shampoo som konserveringsmiddel i koncentrationer under 0,2%. 4.4.1 IdentitetPropyl paraben har CAS nr. 94-13-3. Det er opført på EINECS-listen med nr. 202-307-7. Propyl paraben har en molekylvægt på 180,2, og sumformlen C10 H12 O3. Propyl parabens struktur kan ses i Figur 4.4.
Figur 4.4 4.4.2 Fysiske og kemiske egenskaberStoffet fremtræder som hvide krystaller. Smeltepunktet for propyl paraben ligger på 96-97ºC (Budavari, S.,1989). Kogepunktet er estimeret til 285ºC (Danish EPA, 2002). Vandopløseligheden er estimeret af Suzuki (1991) til 463 mg/l ved 25ºC og af den danske miljøstyrelse (2002) til 529 mg/l. Damptrykket er estimeret til 0,08 Pa,. Har et stof et damptryk på over 0,01 Pa betegnes det potentielt fordampeligt. Damptrykket for propyl paraben ligger på niveau med andre komponenter i olieprodukter (tæt på 25% meridianen for de stoffer, der er anført i bilag A). Med hensyn til octanol/vand fordelingskoefficienten er log Kow bestemt til 3,04 (Hansch og Hoekman, 1995). Et QSAR estimat ligger på samme niveau, 2,98 (Danish EPA, 2002). Adsorptionskoeficienten log Koc er estimeret til 2,63. En adsorptionskoefficient på 2,63 indikerer en moderat adsorption til jord og en langsom udvaskning kan ikke udelukkes. En vurdering baseret på Mackay I fordelingsmodel (Mackay 1991) antyder at stoffet i en ligevægtssituation ville fordele sig med ca. 49% i jord, 50% i vand og 1% i luft. Baseret på listen over udvalgte kulbrinter (Bilag A) kan det ses at propylparaben ligger lidt over 25 percentilen, dvs. at ca. 25% af de udvalgte kulbrinter har en KOC mindre end 2,6. Stoffet ligger derfor indenfor intervallet for indholdsstoffer i olie og benzin selvom en bedre adsorption kunne have været ønskelig. Henrys konstant er estimeret til 0,001 Pa•m3/mol (Danish EPA, 2002). Halveringstiden for atmosfærisk oxidation er kort (0,7 dage). 4.4.3 Sundhedsmæssige egenskaberStoffet er ikke akut giftigt ved indtagelse. Af akut orale forsøg foreligger et på med LD50 6000 mg/kg for hund (Sax 1992) og LD50 6000 mg/kg for kanin (Sax 1992). I subkutane forsøg er der for mus observeret en LD50 på 1650 mg/kg. Stoffet vurderes giftigt ved intraperitonal og moderat giftigt ved subkutan indgiftning (Sax 1992). Disse eksperimentelle data støttes af en estimeret værdi for akut indtagelse på 1200 for LD50, rotte (Danish EPA, 2002) Propylparaben er erkendt som hudirriterende med et lavt sensibiliserende potentiale. Paraben esterne er en generisk klasse, som erkendes at være sjældent hudsensibilserende på intakt hud, men kan være det på skadet hud. Oral indgivelse kan udløse eksisterende hudproblemer (BIBRA 1989). Der er ingen indikationer for allergiske reaktioner ved indånding (Danish EPA, 2002). Der er ikke fundet data på, om propyl paraben er kræftfremkaldende. I orale langtidsforsøg var der ingen indikationer på carcinogenicitet. Propyl paraben er ikke mutagen i Ames test, men er ikke undersøgt for reproduktionsskadende effekter (BIBRA 1989, Madsen et al. 2001). Estimater indikerer, at stoffet ikke forårsager reprotoksiske eller teratogene effekter (Danish EPA, 2002). Da Propyl paraben har en lav akut giftighed, og der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at stoffet er mere kræftfremkaldende end de øvrige komponenter, der indgår i brændstoffer, kan det godt anbefales, som markør i brændstof. 4.4.4 Miljømæssige egenskaberDer er kun fundet få økotox data for propyl-paraben. For akut dafnier (Daphnia magna) er LC50 (48 t) 15,4 mg/l og for alger (Pseudokichneriella subcapitata) IC50 (72 t) 15 mg/l. For fisk (Idus idus melanotus) er der fundet en 96 timers NOEC på 5 mg/l (Madsen et al. 2001). Propyl paraben må derfor anses for skadeligt for vandlevende organismer. Propyl paraben har en log Kow værdi på 3,04 (Hansch og Hoekman, 1995), og stoffet må vurderes som værende lavt til moderat potentielt bioakkumulerende. Der er fundet data på propyl parabens nedbrydelighed, som viser, at propyl paraben er let nedbrydeligt i OECD test under aerobe forhold, men lavt nedbrydelige under anaerobe forhold. QSAR estimater indikerer også, at stoffet forventes at være let nedbrydeligt (Danish EPA 2002). 4.5 CyclohexylacetatCyclohexylacetat er et organisk opløsningsmiddel, der primært anvendes i celluloseether og nitrocellulose. Det bliver desuden brugt som opløsningsmiddel for en række produkter såsom malinger, lakker, forskellige plasttyper og metalliske sæber. 4.5.1 IdentitetCyclohexylacetat har CAS nr. 622-45-7. Det er opført på EINECS-listen med nr. 210-736-6. Cyclohexylacetat har en molekylvægt på 142,2, og med sumformlen C8 H14 O2. Cyclohexylacetat’s struktur kan ses i Figur 4.5.
Figur 4.5 4.5.2 Fysiske og kemiske egenskaberSmeltepunktet for Cyclohexylacetat ligger på –65ºC (Flick,1991) og kogepunktet på 173ºC (Lide, D.R. 1995-1996). Der er ikke fundet målte værdier for vandopløseligheden; den er estimeret til 454 mg/liter (Danish EPA, 2002). Et andet estimat angiver en vandopløselighed på 728 mg/l ved 25ºC. Stoffet er opløseligt i alkoholer, ethere og andre organiske opløsningsmidler og er således fuldt blandbart med olieprodukter. Der er fundet 2 ekstrapolerede værdier for damptrykket. Det ene er på 1440 Pa (Ohe 1976), og det andet ligger på 1466 Pa (Ohe, 1976) Det ligger således indenfor destillationsintervallet for benzin, men højere end for de tungere olie-typer. Dette betyder, at stoffet kan fordampe, men på grund af dets evne til at binde sig til organiske overflader reduceres nedbrydeligheden væsentligt i jorden. Stoffets fedtopløselighed er estimeret ved log Kow til 2,64 (Danish EPA, 2002), hvilket ligger på linie med de øvrige vurderede stoffer. Adsorptionskoefficienten log Koc er estimeret til 1,86 (Danish EPA, 2002), hvilket er lidt lavere end ønsket. Henry’s konstant er estimeret til 31 Pa•m3/mol, hvilket indikerer, at stoffet i stor udstrækning vil fordampe og findes i luften. 4.5.3 Sundhedsmæssige egenskaberStoffet betegnes som ikke akut giftigt ved indtagelse. Den akutte toksicitet er baseret på oral LD50 6730 mg/kg for rotte (Sax 1992). Ved subkutan indgiftning er der fundet en LDL0 606 mg/kg for kat (Sax 1992). Estimerede værdier ligger over 2000 mg/kg for LD50, oral, rotte for akut toksicitet og over 200 mg/kg for subakut toksicitet. Stoffet er svagt hudirriterende med en dermal LD50 10 g/kg på kanin (Sax 1992). Dette støttes af estimater, der indikerer, at stoffet kan være irriterende ved hudkontakt, men ikke forårsager sensibilisering eller allergiske reaktioner (Danish EPA, 2002). Ved inhalation er der på mennesker fundet en TCL0 3000 mg/m3 (Sax 1992) med slimhindeirritation og uspecificerede ændringer i respirationsvejene, som dog forsvandt efter eksponeringens afslutning. Indånding af dampe kan give irritationer af luftvejene og har svagt nerveskadende effekter ved høje koncentrationer. Stoffet besidder ikke reprotoksiske eller teratogene effekter baseret på estimater. Med hensyn til mutagene effekter viser de estimerede størrelser ingen klar tendens (Danish EPA, 2002). 4.5.4 Miljømæssige egenskaberDer er fundet få eksperimentelle data for de akutte økotoksiske effekter. Cyclohexylacetat har en 24 timers LC50 værdi for dafnier på 330 mg/l og en LC50 (48 timer) for fisk på 70 mg/l (Aquire, US-EPA). Da disse værdier er for en kortere tids eksponering end normalt anvendt ved klassificering og vurdering, kan de ikke tages umiddelbart for pålydende. Ved en normalt anvendt eksponeringsperiode må det forventes at værdier vil være lavere og under alle omstændigheder under grænsen på 100 mg/l, der anvendes ved klassificering. Det vurderes derfor, at cyclohexylacetat er skadeligt for vandlevende organismer. Estimerede værdier viser 96 timers LC50 for fisk på 9,78 mg/liter, en 48 timers LC50 for daphnier på 29,55 mg/liter og 96 timers EC50 for alger på 0,8 mg/liter (Danish EPA, 2002). Som det ses er disse noget lavere end de eksperimentelle kort-tidsforsøg, hvilket bekræfter antagelsen, at stoffet er skadeligt for vandlevende organismer. Cyclohexylacetat har en log Kow værdi, der er skønnet til 2,64, og stoffet betegnes derfor som lavt til moderat potentielt bioakkumulerende. Det støttes af, at bioakkumuleringsfaktoren BCF er estimeret til 22. Adsorptionskoefficienten log Koc er estimeret til 1,86. Det betyder, at stoffet anses for at have en middel mobilitet. Stoffet vil dog kunne binde sig til fast organisk stof og sediment, og derved reduceres muligheden for nedbrydende mikroorganismers adgang til stoffet. Cyclohexylacetat er let biologisk nedbrydelig, men på grund af dets evne til at binde sig til organiske overflader reduceres nedbrydeligheden væsentligt i jorden.
|
