| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sporstoffer til benzin, diesel- og fyringsolie

Sammenfatning og konklusioner

En metode til vurdering af en skæringsdato for en given jordforurening med olie og benzin-produkter kan foretages ved tilsætning af et sporstof (markør) til olieprodukterne. Projektet har på baggrund af en screeningsundersøgelse i 2001 vurderet de allerede anvendte mærkningsstoffer og eftersøgt nye.

Ved vurderingen af 19 kendte farvestoffer og markører viste det sig, at der kun eksisterede meget få oplysninger om stoffernes fysisk-kemiske egenskaber, deres skæbne og deres effekt på sundhed og miljø. For de 19 farvestoffer er de fundne data samlet og gennemgået. I mangel af eksperimentelle data er vurderingen baseret på QSAR estimater.

Desuden er der søgt efter andre ikke-naturligt forekommende stoffer, som havde egenskaber, der svarede til de i brændstofferne forekommende stoffers egenskaber. De fundne 19 stoffer er ligeledes vurderet for deres effekt på sundhed og miljø. Vurderingerne betød, at 5 stoffer blev udvalgt til nærmere vurdering og endelig, at 3 stoffer blev udpeget som egnede kandidater.

Analyseteknisk er det vurderet, at GC/MS var en egnet metode, som i forvejen anvendes, i tilfælde af olieforurening af jord. Denne metode kan anvendes til at detektere propyl paraben, medens solvent red 111 og 2-aminoanthraquinon, som begge er farvestoffer, vil kunne detekteres fotometrisk. Analyseteknisk er det foreslået at anvende 50 ppm for at sikre en acceptabel genfinding i jord. De nødvendige mængder af sporstof er dog meget usikre, og der bør gennemføres praktiske forsøg, for at afgøre de nødvendige sporstof niveauer. Det skal bemærkes at et niveau på 50 ppm er noget højere end det der almindeligvis tilsættes, når det gælder mærkning af olieprodukter. Dette kan være problematisk i forhold til den farvning som i EU planlægges påkrævet af brændstof som er afgiftsbegunstiget.

Baseret på udvælgelsesmetoderne er det vurderet, at stofferne alle vil opføre sig som, og nedbrydes i samme takt som brændstofferne i jordmiljøet.

Solvent Red 111 og 2-aminoanthraquinon er anthraquinon derivater, som allerede er kendt af olieindustrien og anvendes til farvnings- og mærkningsformål af olieprodukter. Disse skulle derfor ikke kunne medføre problemer hverken ved anvendelse eller håndtering.

Propyl paraben og cyclohexylacetat er monocycliske forbindelser, der ikke skulle kunne skabe problemer ved anvendelsen. Det vurderes dog, at cyclohexylacetat med et rimeligt højt damptryk vil opføre sig som brændstoffernes lette fraktion, og dampe for hurtigt af.