|
Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning Bilag C:
|
 | Gulvtype (beton, træ osv.). |
| Gulvopbygning (kapilarbrydende lag, krybekælder, jordtype under gulv, konstruktion, tykkelse osv.). Oplysningen indhentes i første omgang ved interview af ejeren. Oplysningen er central i forbindelse med projektering. |
| Gulvenes tilstand. Det skal undersøges i hvilken stand gulvene er. Er der eksempelvis mange revner, hvad er størrelsen i givet fald på disse (længde og bredde) og er der mange eller få? Er revnerne jævnt fordelt over gulvfladen eller er de samlet i adskilte zoner? Der skal endvidere foretages en vurdering på stedet af årsagen til revnedannelsen (fugt, sætninger, aktiviteter i bygningen osv.). Hvis gulvene er belagt med tæpper eller lignende, foretages interview af grundejeren/lejeren/beboeren. Vurderingen suppleres ved en udvendig besigtigelse. (Generel vurdering af bygningens tilstand). |
| Alder. En registrering af hvornår gulvene er udført. Der kan evt. være forskel på etableringstidspunktet for dele af bygningen, f.eks. hvis der er foretaget tilbygning, renovering, udbedring af kloakskader eller lign. |
| Gulvbelægninger (faste/løse tæpper, linoleum, klinker og lign). Belægningstypen har betydning for en eventuel senere undersøgelse af, hvor gulvet evt. skal gennembores - dels for kortlægning af byggetekniske forhold under gulvet og dels for måling af forureningsindhold under gulvet. |
| Konvektorgrav eller lignende. Registreres da konstruktionen her kan give anledning til ændrede tæthedsforhold. |
| Spild. En registrering af om der er synlige eller lugtbare spild af forurenende stoffer. |
Lofter
| Type. En registrering af beklædningstypen og lofttypen generelt (gips, synlige bjælker, puds på rør osv.) |
| Alder. Der foretages en vurdering af, om loftet/beklædningen er oprindelig, eller om der er foretaget eventuel renovering og dermed eventuelt etableret en større tæthed mod evt. overliggende etager. |
| Tæthed. En vurdering af hvorvidt der vil ske en tilbageholdelse af forureningsdampe, og en vurdering af hvor den største lækage er. Hvis loftet eksempelvis er opført som "puds på rør" (ældre hus) må der påregnes en generel stor lækage. I nyere bygninger kan lækagen derimod være koncentreret omkring de steder, hvor der er foretaget rørgennemføringer (vand, kloak, varme o. lign.) |
| Isoleringsforhold. |
| Spild. En registrering af om der er tegn på nedtrængning af "spild" fra aktiviteter i den ovenliggende lokaler. |
Vægge
| Tæthedsvurdering for optrængning af forureningsdampe igennem vægge. |
| Spild. En registrering af om der er synlige eller lugtbare spild af forurenende stoffer der er trængt op i væggene. |
Rørgennemføringer
| Typer, placering og antal. Der foretages en samlet registrering med henblik på at vurdere og lokalisere lækagen i disse punkter. |
Afløbsforhold
| Typer og placering. Der foretages en grundig registrering. Oplysningerne anvendes dels til en lokalisering af eventuelle lækagemuligheder mellem etagerne langs rørgennemføringer og dels til en vurdering af risikoen for indtrængning af forureningsdampe gennem kloaksystemet. |
| Vandlåse. Samtlige vandlåse registreres, og det undersøges om disse er udført korrekt og er vandfyldte. En ukorrekt vandlås giver mulighed for forureningsspredning gennem kloaksystemet. |
| Anvendelse. Der foretages interview af grundejeren for fastlæggelse af det daglige brugsmønster. Er vandlåsen eksempelvis placeret i et varmt fyrrum, hvor der sjældent anvendes vand (ingen grovkøkken eller lign.), står vandlåsen ofte uden vand og virker derved ikke. |
Udluftning
| Udluftningsventiler/riste/spjæld. Der foretages en registrering af placeringen af de enkelte spjæld og ved interview en registrering vedrørende det aktuelle anvendelsesmønster. |
Bygningsindretning og anvendelse
| Situationsplan. Der foretages en registrering af størrelse og placering for de enkelte rum. Der tages eventuelt udgangspunkt i de oprindelige bygningstegninger. |
| Loftshøjde. |
| Døre og vinduer. Der foretages en registrering af placeringen i de enkelte rum. |
| Adgang mellem etager. Der foretages en registrering af, hvordan adskillelsen til overliggende/underliggende etage er udført, hvilket er centralt i forbindelse med valg af metode. |
| Anvendelse. Der foretages interview af beboere om den daglige anvendelse. Det er vigtigt at vide f.eks., om døren ned til kælderen normalt holdes lukket eller åben, hvilke vinduer der normalt anvendes til udluftning i kælderen osv. Disse oplysninger er centrale i forbindelse med valg af metode og projektering (placering af ventilatorer, renseenheder o.lign.) |
Boligindretning
| Indretning. Der foretages en registrering af de enkelte rums anvendelser (soveværelse, stue osv.). Det er vigtig at få oplysninger om, hvorvidt de enkelte rum anvendes til bolig, lager, værksted eller andet, da dette har afgørende betydning dels for at foretage en målrettet indsats og en målrettet projektering og dels for at undgå uønskede forstyrrelser i forbindelse med overvågning af effekt. |
| Møblering. Ved fotografering registreres indretningen, hvilket vil være væsentligt f.eks. i forbindelse med etablering af luftrensning. |
Særlige forhold
| Interview med grundejeren/brugeren. Ved interview med grundejeren/brugeren registreres om der er nogle særlige forhold der skal tages i betragtning. Eksempelvis om der har været vandindtrængning i kælderen, eller om der er problemer med kloaksystemet (lugtgener afslører at vandlåsen ikke er korrekt udført) eller om der eventuelt er planer om ombygning, eller ventilationsriste i krybekælderen der lukkes om vinteren pga. fodkulde osv. osv. |
2. Forureningsforhold
| Nye kilder. Det undersøges om der i bygningen eller på grunden forefindes "nye" kilder, der kan give anledning til forurening af indeklimaet. Der kan være oplag i f.eks. kælderrum, værksted eller nye lakerede møbler, rensetøj og lign. Disse observationer er særligt vigtige i forbindelse med monitering. Generelt foretages der i forbindelse med besigtigelsen en kontrol af evt. eksisterende tegningsmateriale. Der vil ofte være uoverensstemmelse mellem tegningen og det faktisk udførte. |
3. Udvendig registrering
Der foretages en særskilt registrering på alle bygningens sider. Registreringen foretages primært på baggrund af besigtigelse, men også til dels på baggrund af interview med grundejeren, lejeren eller beboere. Der foretages følgende registrering:
4. Generelle forhold
| Bygningens opførelsesår og tidspunkter for eventuelle tilbygninger. Byggetidspunkter fortæller en del om bygningskarakteristikken i øvrigt, herunder eksempelvis specifikationer vedrørende konstruktionsdetaljer, anvendte materialer osv. Sådanne detaljer har væsentlig betydning i forbindelse med en vurdering af f.eks. ventileringsevnen i et kapillarbrydende lag, tætheder i gulvkonstruktioner osv. |
| Bygningens generelle tilstand. Generel vurdering vedrørende bygningens udvendige tilstand giver som regel et godt billede af, hvad der eksempelvis kan forventes af revner i indvendige gulve (evt. skjult under belægninger og lign.) og vægge. |
| Krybekælder. Der foretages en registrering af placering og udformning af udluftningsriste og lign. |
5. Supplerende registreringer i tidligere renseribygninger.
| Placering af maskiner o.lign. Der foretages en registrering af den tidligere placering for de enkelte renserimaskiner, oplægspladser osv. |
| Spild. Der foretages en registrering og en vurdering af hvor og hvorvidt de tidligere aktiviteter kan have givet anledning til spild, forureningsspredning o. lign. |
| Sinks. Der foretages en vurdering af, hvilke lokaler der sandsynligvis vil være mest påvirkede af de tidligere aktiviteter, herunder en vurdering af sinks. (sinksbidrag er bidrag der stammer fra afdampning af forureningskomponenter adsorberet i den oprindelige renseribygnings gulve, vægge osv. For en nærmere beskrivelse henvises til (Miljøstyrelsen 2001b) |
Bilag C2:
Checkliste – spredningsveje i bygningen
Som et supplement til den byggetekniske gennemgang kan der være et behov for at foretage en mere detaljeret vurdering af forhold vedrørende bygningens tæthed (langs vægge, ved rørgennemføringer osv.). Den supplerende gennemgang skal danne grundlag for en vurdering af de mulige spredningsveje for eventuelle forureninger under gulvet.
I bilaget er givet en kortfattet beskrivelse af hvor og hvordan en sådan detaljeret gennemgang udføres og målrettes.
Indledningsvist beskrives hvor i konstruktionen utætheder kan opstå. Beskrivelsen er overordnet opdelt i følgende: Vandrette flader, lodrette flader, samlinger, hulrum og installationer. Under de enkelte afsnit er en detaljeret beskrivelse af hvor lækagen kan opstå. Eksempelvis for en gulvkonstruktion af bræddegulve, betongulve eller træbaseret pladegulve. For hver enkelt beskrivelse henvises til en samlet bygningstegning, figur C1 (bogstaver i parentes).
Endvidere ses en kort beskrivelse af de overordnede undersøgelsesmetoder og det relevante undersøgelsesapparatur. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til (Bygge- og boligstyrelsen 1993).
6. Utætheder i konstruktioner
1.1 Vandrette flader
(A)Gulvkonstruktioner af beton eller letbeton
Gulve, klaplag m.m. af beton støbt på stedet kan have revner, der er opstået på grund af udtørringssvind, mekanisk overlast eller støbeskel. Selvom revnerne dog er synlige på overfladen er de ikke nødvendigvis gennemgående og bevirker derfor ikke altid, at betonen er utæt.
Beton- og porebetonelementer er normalt tætte, men fugerne mellem elementerne kan være utætte på grund af svind, mangelfuld udstøbning m.m.
(B)Træbaserede pladegulve
Pladerne kan have utætheder, der er opstået under indbygning eller ved mekanisk overlast senere. Desuden kan pladernes samlinger være utætte. Det afhænger af samlingernes konstruktion og udførelse.
(C)Bræddegulve
Bræddegulve har mange samlinger, hvor brædderne kan bevæge sig i forhold til hinanden, når fugt og temperatur varierer.
1.2 Lodrette flader
(D)Vægge af beton, letbeton eller pudset murværk
Betonvægge støbt på stedet vurderes normalt at være tætte, men der kan forekomme revner i materialet som gør det utæt.
I konstruktioner af letbeton- eller betonelementer vurderes der normalt kun at være risiko for utætheder i elementsamlinger.
(E)Pladebeklædte vægge og elementvægge
Vægge af træbaserede plader eller gipsplader kan være utætte langs pladernes samlinger, afhængig af samlingernes konstruktion og udførelse. Pladerne kan desuden have utætheder opstået under indbygningen eller ved mekanisk overlast senere.
Betonelementer er normalt tætte, men fugerne mellem elementerne kan være utætte på grund af svind, mangelfuld udstøbning m.m.
Indbyggede elinstallationer kan give anledning til utætheder.
(F)Blankt murværk
Selv om de enkelte sten eller blokke i blankt murværk kan være tætte, vil fugerne ofte være utætte, og derfor kan gasser passere gennem konstruktionen.
I hulrum bag vægge, som står i forbindelse med f.eks. hulrum under gulvkonstruktioner, kan gasser passere fra jord til indeklima.
1.3 Samlinger
(G)Mellem vægge og støbte gulve af beton Mellem væggen/fundamentet og betonpladen kan der være gennemgående revner og fuger. For at isolere mod kuldebroen fra fundamentet kan der eventuelt være et mellemrum med kantisolering af polystyrol, mineraluld eller lign. Sådanne åbninger kan være skjult bag gulvtæpper, fejelister, fodpaneler, trægulv på strøer eller puds, som ikke giver tilstrækkelig tætning.
(H)Mellem vægge og trægulve
Samlinger mellem vægge og gulve kan være utætte. Utæthederne kan være skjult bag overfladebelægninger, fejelister, fodlister, fodpaneler eller puds, som ikke giver tilstrækkelig tætning.
(I)Mellem vægge og gulve af betonelementer eller porebetonelementer
Mellem væggen/fundamentet og betonpladen kan udstøbte fuger være utætte. Fugerne kan være skjult bag overfladebelægninger, fejelister, fodpaneler og trægulve på strøer, som ikke giver tilstrækkelig tætning.
1.4 Hulrum
(J)Omkring indvendige og udvendige døre
Gulvbelægninger afbrydes normalt under dørtrin. Herved dannes hulrum i gulvfladen, som kan give passage fra hulrum under gulv til indeklimaet.
(K)Omkring vinduer
Fuger rundt om vinduer kan være utætte, så der er passage fra hulrum i væg til indeklimaet.
(L)I pladebeklædte vægge
Pladebeklædte skillevægge er ofte monteret direkte fra betongulvet. Den del af pladevæggen, der er skjult under f.eks. et trægulv, er ofte ikke tæt. Utætheder kan opstå, hvis beklædningspladerne ikke slutter tæt til betonpladen, eller hvis der er lavet huller gennem væggen til f.eks. elledninger, vandrør og varmerør. På den måde kan der gennem væggen være passage fra hulrum under gulv til indeklimaet.
1.5 Installationer
(M)Gennemføringer
Der er ofte revner i beton, hvor installationer føres gennem, fordi beton ikke binder på f.eks. metalrør, plastrør og glaserede lerrør. Føres installationerne gennem et pladegulv eller en pladevæg, er der også ofte revner ved gennembrydningen. Installationer i foringsrør/skakt kan bevirke utætheder mellem installationen og foringsrøret/skakt.
(N)Vandlåse
Passage gennem vandlåse kan opstå på flere måder. Vandlåse kan være udtørrede, hvis de benyttes meget sjældent. De kan også være konstruerede med løse enheder, så tætningsringe, pakninger m.m. ved upræcis samling forårsager utætheder, der går udenom vandlukket.
2. Undersøgelsesmetoder/-udstyr
2.1 Søgerblad og søgetråd
Både et søgerblad og en metaltråd kan måle en revnes eller en fuges dybde, hvis den har glatte sider. Ved ujævne overflader eller et hul er en metaltråd mest velegnet.
2.2 Konisk dorn
En konisk dorn kan måle revners bredde, også hvis de har ujævne overflader. Den stikkes ind, indtil den udfylder revnen, og bredden aflæses direkte på spidsen.
2.3 Optisk revneviddemåler
En optisk revneviddemåler, der består af en lup eller et mikroskop med indlagte måleskalaer, kan måle bredden af en åbning på en plan flade.
2.4 Spejl, lygte, lup m.m.
Et spejl og en lommelygte kan være nyttige, når man skal undersøge vanskeligt tilgængelige steder.
2.5 Teknoskop
Et teknoskop gør det muligt at undersøge hulrum gennem en meget lille åbning. Udstyret består af en slags kikkert og findes i en lang række varianter – fra det enkle og batteridrevne til det meget fleksible udstyr, der også kan kobles til fotografisk udstyr.
2.6 Røgampuller
Røgampuller kan bruges til at spore utætheder, hvis der enten kommer luft ind gennem utætheden, så røgstrålen afbøjes, eller hvis der går luft ud gennem den, så røgen suges med ud.
2.7 Sporgas
Et måleudstyr med en gasanalysator og sporgas, f.eks. SF6 kan måle om luft bevæger sig fra et rum til et andet. (F.eks. fra en krybekælder til et overliggende opholdsrum). Udstyret kan i givet fald også måle, hvor meget luft det drejer sig om. Alternativt kan anvendes den naturligt forekommende radon i jorden som sporgas.
2.8 Ventilator
En kraftig ventilator kan skabe et over –eller undertryk i et eller flere rum, i forhold til bygningens yderskal. Når konstruktionens utætheder vurderes, kan den volumenstrøm, der går til at skabe en vis trykdifferens, indgå i vurderingen.
2.9 Sugeudstyr til lækager i tætte belægninger
Tynde revner og huller kan undersøges for gennemgående utætheder ved at hælde sæbevand over belægningen. Derefter suges luften ud af denne med en vakuumpumpe, der er tilsluttet en kasse med glasplade som låg. De bobler, der dannes herved, kan ses gennem glaspladen. Hvis boblerne hører op, er det tegn på, at revnen eller hullet er tæt. Hvis boblerne bliver ved under fortsat vakuum, kan det være et symptom på, at bygningsdelen er utæt. Resultatet skal dog fortolkes med forsigtighed, idet sæbevandet ligeledes vil fortsætte med at boble såfremt revnerne eller hullerne blot fordeler sig langs overfladen uden at være gennemgående.
2.10 Vandtæthedsprøvning
En vandret flade kan undersøges for tæthed ved at stille et rør på fladen og tætne mellem røret og fladen, hvorefter der hældes vand i røret. Hvis vandet ikke forsvinder, er fladen vandtæt og dermed også lufttæt.
Det samme kan gøres på en lodret flade ved hjælp af en glasplade. Den sættes på fladen med f.eks. et klæbende fugebånd, så der dannes en beholder som fyldes med vand.
2.11 Kloakfjernsyn
Kloakfjernsyn er oprindeligt udviklet til at undersøge kloakker for skader, men kan også bruges til at undersøge andre utilgængelige bygningsdele, f.eks. krybekældre, terrændæk, ventilationskanaler m.m.