Miljøprojekt nr. 750, 2003; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening
Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning
Indholdsfortegnelse
Forord
Denne rapport er en beskrivelse og en vurdering af en række simple og billige afværgetiltag, der har til formål at eliminere og/eller reducere påvirkninger i indeklimaet opstået som følge af jord- og grundvandsforureninger.
Beskrivelsen omfatter et afværgekatalog for samtlige relevante teknikker og er udarbejdet af NIRAS på vegne af Fyns Amt og Miljøstyrelsen.
I tilknytning i projektets gennemførelse har der været nedsat en styregruppe bestående af følgende:
Inger Asp
Fuglsang............................................................Miljøstyrelsen
Poul Lorenzen/Charlotte Moosdorf ... Miljøkontoret, Odense Kommune
Leif B. Jespersen................................. Miljøcenter Fyn-Trekantområdet
Arne Rokkjær ..........................Amternes Videncenter for Jordforurening
Poul Kvist Pedersen....................................... Embedslægen (Fyns Amt)
Jakob Sønderskov Weber........................................Fyns Amt (formand)
Fra Fyns Amt har endvidere deltaget Inge Olsen, Hans Skou og Trine Korsgaard, og fra NIRAS har der været nedsat en dialoggruppe bestående af en række nøglepersoner med bred erfaring indenfor afværgeområdet, heriblandt Anders G. Christensen, Lisbet L. Walsted, Erling V. Fischer, Kirsten Kjær Nielsen, Mette Marie Nielsen, Tom Heron, Niels Lauge Sørensen og Jesper Steen Christensen.
Planlægning og gennemførelse af feltarbejder samt metodeudvikling er udført af NIRAS ved Jesper Steen Christensen, Michael Bach Andersen og Mette Neerup Jeppesen. Luftskiftemålinger er udført i samarbejde med By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut.
Erfaringsudveksling vedrørende teknikker anvendt som radonafværge er udført i samarbejde med Forskningscenter Risø, afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning ved Claus E. Andersen.
Rapporten er udarbejdet af Mette Neerup Jeppesen, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S.
Sammenfatning og konklusioner
Projektet er rettet mod lokaliteter, hvor der på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet konstateres en risiko for uacceptable indeklimapåvirkninger fra forureninger med flygtige stoffer (typisk tri- eller tetrachlorethylen) ved eller under en bolig eller bygninger med anden følsom anvendelse.
I projektet er en række simple og billige afværgetiltag til eliminering eller reduktion af indeklimapåvirkninger fra jord- og grundvandsforurening beskrevet og i visse tilfælde afprøvet. De beskrevne tiltag kan iværksættes på et meget tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet, hvorved indeklimapåvirkningen hurtigt kan nedbringes, allerede inden et endeligt afværgeprogram er fastlagt.
Fra projektets start har det været et overordnet mål, at foranstaltningen på den enkelte grund skulle kunne etableres uden at medføre en nævneværdig fordyrelse af det samlede afværgeprojekt og uden at indskrænke valgmulighederne for eventuelle mere omfattende tiltag, som måtte skønnes at være nødvendige, efter at forureningskortlægningen er tilendebragt.
Det har ligeledes været et mål, at foranstaltningerne skulle kunne etableres på baggrund af et begrænset behov for undersøgelser og tests. Etableringsfasen skulle være kort og uden tekniske vanskeligheder af betydning. Driftsfasen skulle være kendetegnet ved et minimalt vedligehold og minimale driftsudgifter.
Samtlige målsætninger, på nær én, er for alle de beskrevne teknikker overholdt.
Efter en nærmere granskning af de mulige afværgeløsninger må det konkluderes, at den økonomiske målsætning med etableringsomkostninger mindre end ca. 30.000 pr. ejendom, ikke for alle de beskrevne afværgeløsninger kan opfyldes. De beskrevne foranstaltninger ligger i prisklassen fra 10.000 kr. til 170.000 kr. Samtidig skal det dog bemærkes, at viften af mulige løsninger altid vil være så bred at det, når det påkræves, vil være muligt at opfylde en målsætning med etableringsomkostninger under 30.000 kr.
De billigste løsningsforslag omfatter rumventilation i kældre og foranstaltninger, hvor der etableres betongulve i et mindre kælderareal (eksempelvis en viktualiekælder eller lign.). De dyreste løsningsforslag omfatter kraftig terrænnær ventilation i lodrette ekstraktionsboringer eller i dræn under gulve.
Afværgeteknikken med kraftig terrænnær ventilation er imidlertid primært omkostningstung, da udgifterne her bl.a. omfatter etablering af et ekstraktionsanlæg. Udgifterne til etablering af selve ekstraktionsanlægget beløber sig her til 100- 150.000 kr. Da ekstraktionsanlægget imidlertid kan anvendes på flere lokaliteter samtidig og efterfølgende, foretages afskrivningen derved ligeledes typisk over flere sager. Omkostningerne pr. ejendom bliver derved markant lavere.
Tre teknikker ligger i prisgruppen 50-60.000 (ventilation af det kapillarbrydende lag), og de resterende teknikker har udgifter på ca. 20- 30.000 kr.
Effektmæssigt kan der for en stor del af de beskrevne teknikker opnås ganske gode reduktioner af indeklimapåvirkningen (op til 99%). Visse teknikker er dog behæftet med nogen usikkerhed. Denne usikkerhed kan skyldes f.eks. risici i forbindelse med etableringen (f.eks. dårlige samlinger ved montage af en membran) eller risici i forbindelse med de grundlæggende vurderinger omkring spredningsveje. Etableres der eksempelvis en tætning af kældergulvet, og det efterfølgende viser sig, at spredningen gennem kældervæggene eller de øvrige gulve i bygningen er mere udpræget end forventet, vil effekten være relativt mindre.
Alle de beskrevne foranstaltninger kan etableres indenfor en periode af 1-2 uger og visse teknikker i løbet at ganske få dage.
Behovet for monitering er nogenlunde ensartet for de beskrevne teknikker og omfatter typisk to målerunder med indeklimamålinger eller målinger under gulvniveau. Fælles for alle de beskrevne teknikker er, at moniteringsomfanget nøje bør overvejes, da denne post ellers hurtigt kan blive økonomisk dominerende i det samlede billede for foranstaltningen.
Afværgeteknikkerne vurderes samlet set alle at være miljømæssigt hensigtsmæssige, når både kvantitative og kvalitative, henholdsvis negative og positive miljøeffekter sammenlignes. Mål og kriterier vurderes at kunne opfyldes med begrænsede økonomiske midler, uden væsentlige miljømæssige belastninger.
Summary and conclusions
The project is directed towards localities where a risk of unacceptable indoor climate due to contamination with volatile substances (typically tri- or tetrachloroethylene) has been identified early in the course of an investigation either near or underneath a residence or buildings of sensitive application.
The project describes, and in some cases tests a series of simple and cheap remediation measures for elimination or reduction of indoor climate nuisance due to soil and groundwater contamination. The measures described can be initiated very early in the course of an investigation so that the indoor climate nuisance can be reduced very quickly, even before a final remediation program has been prepared.
From the beginning of the project, the overall goal has been that the action taken on each site should not result in a serious increase in the cost of the total remediation project, and that the options for more extensive measures, which might be necessary after the conclusion of the contamination mapping, should not be limited.
Furthermore, it should be possible to establish the measures on the basis of limited investigations and tests. The establishment phase should be short and without significant technical difficulties. The operation phase should be characterised by a minimum of maintenance and a minimum of operational expenditure.
All goals, except one, have been realised for all the techniques described.
After a close investigation of the possible remediation solutions, it can be concluded that the financial goal of preliminary expenses less than approx. DKK 30,000 per building cannot be realised for all the remediation solutions described. The described measures cost between DKK 10,000 – 170,000. However, attention should be drawn to the fact that the range of possible solutions is so wide that it will be possible to realise goals with preliminary expenses less than DKK 30,000 when necessary.
The cheapest solutions include room ventilation in basements and measures where concrete floors are established in small basement areas (e.g. a larder or similar). The most expensive solution includes ground ventilation in vertical extraction borings or in drains under floors.
However, the remediation technique using ground extraction is very expensive, as the costs of this technique include establishment of an extraction system. Establishment of extraction system alone costs about DKK 100-150,000. However, since the extraction system can be used later at other localities, the depreciation charge will be spread over several remediations. In this way the costs per building will be significantly lower.
Three techniques are the price range DKK 50-60,000 (ventilation of the capillary breaking layer), and the remaining techniques cost approx. DKK 20-30,000.
Large reductions in indoor climate nuisance (up to 99%) can be achieved with most of the techniques described. However, some of the techniques are subject to some uncertainty. This uncertainty is due to, for example, risks in connection with establishment (e.g. bad joints in membranes) or risks in connection with basic evaluations regarding spreading. For example, if a basement floor is sealed and it later turns out that the contamination spreading through the basement walls or the other floors is more significant than expected, the effect of sealing the floor will be smaller than expected.
All the measures described can be established within a period of 1-2 weeks, and certain techniques within a few days.
The need for monitoring is fairly homogeneous for the techniques described and typically involves two measuring rounds with indoor climate measurements or measurements below floor level. Common for all the techniques described is that the extent of monitoring should be carefully considered, as this item can otherwise become financially disproportionate compared to the total cost of the measure.
All the remediation techniques are considered to be environmentally expedient, when quantity and quality as well as negative and positive environmental effects are compared. It has been evaluated that goals and criteria can be realised with limited means, without involving environmental burdens.
1 Indledning
| 1.1 | Læsevejledning |
Gennem de senere år har amterne gennemført en omfattende kortlægning af muligt forurenede industrigrunde. Kortlægningens stade varierer mellem amterne, og arbejdet må forventes at pågå i yderligere en årrække. Parallelt med kortlægningen gennemføres forureningsundersøgelser på et stort antal lokaliteter udvalgt primært på baggrund af de mulige forureningskomponenters karakter samt ud fra lokaliteternes beliggenhed i forhold til boligbebyggelser og anden følsom anvendelse (børnehaver mv.) samt grundvandsressourcer af indvindingsmæssig interesse.
I undersøgelsesindsatsen tillægges brancher, hvor der er anvendt chlorerede opløsningsmidler, ofte en høj prioritet. Dette skyldes, at de chlorerede opløsningsmidler har haft en meget udbredt anvendelse i Danmark, og det har vist sig, at denne anvendelse i dag ofte udgør et væsentligt miljøproblem i forhold til grundvand og indeklima. Stofferne tri- (TCE) og tetrachlorethylen (PCE) er de mest anvendte og har gennem en lang årrække været anvendt til kemisk tøjrens og som affedtningsmiddel i metalvareindustrien.
Ved undersøgelse af tidligere renserigrunde påvises typisk forurening over acceptkriterierne på mellem halvdelen og tre fjerdedele af lokaliteterne. De tidligere renserigrunde har ofte en bymæssig beliggenhed, og på en væsentlig del af lokaliteterne medfører forureningen uacceptable påvirkninger af indeklimaet på lokaliteten og nabomatrikler eller af grundvandet. Der gennemføres derfor supplerende forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger på og omkring et stort antal af de tidligere renserier. Afværgetiltagene til sikring af arealanvendelsen, grundvandet og/eller recipienter sættes typisk i drift efter en tilbundsgående forureningskortlægning og en tidskrævende fase med projektering, udbud og anlæg.
Dette medfører, at der ofte går et til to år fra en uacceptabel indeklimapåvirkning er identificeret til påvirkningen elimineres/reduceres. Dette tidsrum kan i mange tilfælde være sundhedsmæssigt problematisk og kan indebære betydelige psykiske belastninger for beboere på og nær den forurenede lokalitet. Udover de tidligere renserier iværksættes der ofte på tilsvarende vis foranstaltninger overfor forurening truffet på idriftværende renserier.
Nærværende projekt "Tidlig indsats" er netop rettet mod lokaliteter, hvor der på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet konstateres risiko for uacceptable indeklimapåvirkninger fra forurening med flygtige stoffer (typisk tri- eller tetrachlorethylen) ved eller under bygninger. I projektet er en række simple og billige afværgetiltag til eliminering eller reduktion af indeklimapåvirkninger fra jord- og grundvandsforurening beskrevet og i visse tilfælde afprøvet. Disse tiltag kan iværksættes på et meget tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet uden at medføre en nævneværdig fordyrelse af det samlede projekt og uden at indskrænke valgmulighederne for eventuelle mere omfattende tiltag, som måtte skønnes nødvendige, efter at forureningskortlægningen er tilendebragt.
Som baggrundsmateriale for projektet er der foretaget en gennemgang af 60 amtslige projekter, 21 indenlandske projekter, etableret som afværge overfor radonpåvirkning (Forskningscenter Risø 1997) samt en bred erfaringsopsamling blandt udenlandske projekter. Endvidere er der foretaget feltafprøvning af tre afværgeteknikker.
Der er i projektet lagt vægt på billige men effektive teknikker, som kan etableres direkte på baggrund af specifikationer og beskrivelser vedlagt i bilag. De beskrevne tiltag kan anvendes under forskellige byggetekniske forhold, herunder nye og ældre huse, huse med og uden kælder osv.
1.1 Læsevejledning
Denne rapport tænkes anvendt som et opslagsværk i forbindelse med planlægning og etablering af billige, hurtige og simple afværgetiltag overfor forureninger med chlorerede opløsningsmidler, der giver anledning til uacceptable indeklimapåvirkninger.
I kapitel 2 ses en kort beskrivelse af projektets samlede formål.
I kapitel 3 ses en beskrivelse af det baggrundsmateriale, der ligger til grund for udarbejdelse af afværgekataloget. Herunder kan kort nævnes, at afværgekataloget er udarbejdet på baggrund af dels tidligere erfaringer for amtslige undersøgelses- og afværgeprojekter, dels ind- og udenlandske erfaringer omkring afværge overfor radonpåvirkninger i boliger (Forskningscenter Risø 1997) og dels erfaringer fra supplerende feltafprøvning af kendte og nye teknikker - udført som led i nærværende projekt.
I kapitel 4 beskrives en række af de generelle problemstillinger, der knytter sig til grunde forurenet med chlorerede opløsningsmidler. I kapitlet beskrives de mulige spredningsveje for forskellige forureningsscenarier med større eller mindre spild, med eller uden forekomst af fri fase stof samt under forskellige geologiske, pneumatiske samt hydrogeologiske forhold. Problemstillingerne vedrørende spredningsveje er i bilag illustreret ved en række skitser for udvalgte scenarier.
Kapitlet indeholder endvidere en beskrivelse af de typiske eksponeringsveje samt en beskrivelse af kvalitets- og acceptkriterier for jord, grundvand, poreluft, indeklima og udeluft. Dernæst indeholder kapitlet en beskrivelse af relevante forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af forurening sundersøgelse. Problemstillingen er medtaget, da undersøgelsesmetodikken og resultaternes validitet har afgørende betydning for beslutningsgrundlaget i afværgefasen. Specifikke problemstillinger for prøvetagningsmetoder og prøvetagningstidspunkter præsenteres og videreføres med anbefalinger gældende for afværgefasen.
I kapitel 5 gives en overordnet præsentation af forskellige relevante teknikker. Kapitlet indeholder en beskrivelse af hvor og hvornår "tidlig indsatsteknikker" kan anvendes, hvad der er af overordnede kravspecifikationer og tekniske karakteristika for afværgeteknikkerne, og hvad der indledningsvis vil være bestemmende for valg af metode/teknik. Kapitlet indeholder endvidere en vejledning i, hvordan der foretages en indledende byggeteknisk gennemgang og en beskrivelse af, hvordan de byggetekniske forhold kan have betydning for det endelige valg af afværgeteknik.
Kapitel 6 indledes med en overordnet beskrivelse af hver af de enkelte teknikker - opstillet i skematisk form. For hver teknik er der i skemaet henvist til en efterfølgende uddybende beskrivelse. Hver enkelt teknik er teoretisk og teknisk beskrevet på hvert sit særskilte datablad, der er vedlagt i bilag. Databladene kan læses uafhængigt af hinanden. Udvalgte teknikker præsenteres endvidere ved eksempler, ligeledes på databladsform. Databladene er for nogle teknikker og eksempler, i bilag, vedlagt supplerende materiale fra tidligere projekter. Eksempelvis kan der være vedlagt kopi af relevante tegninger fra detailprojekt (situationsplan for dræn, teknisk detalje osv.), procesdiagram, eventuelle komponentspecifikationer, produktblade mv.
I kapitel 6 ses endvidere en beskrivelse og en kommentering af de måle- og analysemetoder, der typisk anvendes i forbindelse med dokumentation i afværge- og driftsfasen.
Sidst i kapitel 6 følger en overordnet miljø- og bæredygtighedsvurdering for tidlig indsatsteknikkerne. Kapitlet indeholder primært beskrivelser vedrørende negative effekter, hvor den samlede miljøprofil er præsenteret på de enkelte datablade.
Rapporten kan anvendes som et opslagsværk, hvori der kan søges mere eller mindre detaljerede oplysninger om udvalgte emner. Ønskes eksempelvis en generel orientering om problemstillinger i forhold til spredningsveje og eksponeringsveje, læses (evt. alene) kapitel 4.1-4.2. Søges derimod en specifik afværgeløsning på et aktuelt forureningsproblem, læses indledningsvis kapitel 5 og den overordnede beskrivelse i kapitel 6, hvorefter der søges detaljer på relevante datablade og i de evt. tilhørende bilag.
2 Projektformål
Projektet er konkret foranlediget af en forureningsundersøgelse på et nuværende renseri i Odense (Dalumvej), hvor der er konstateret en kraftig jord- og grundvandsforurening på renserigrunden, og en terrænnær forureningsfane (poreluft), der påvirker ca. 4 nedstrømsliggende boligejendomme. Forureningsudbredelsen i poreluften ses af figur 2.1.
Figur 2.1
Situationsplan – Dalumvej 34B, Odense
Poreluftforureningen er værst i kildeområdet og i et område nedstrøms, hvor afdampningen fra grundvandet får betydning.
Problemstillingen i den konkrete sag har været, at man relativt tidligt i undersøgelsesfasen har påvist markante overskridelser af afdampningskriteriet og derved uacceptable indeklimapåvirkninger i flere ejendomme. Samtidig er det konstateret, at afværge ville være nødvendigt for at afhjælpe problemet. Forureningens spredning og kompleksitet har stillet betydelige krav til undersøgelser samt valg af afværgestrategi og endeligt design.
Med baggrund i dette - og da forureningen omfatter relativt mange ejendomme - har borgerinformation og borgerinddragelse haft en høj prioritet.
I sager som denne udgør tidsperspektivet for planlægning og gennemførelse af supplerende undersøgelser samt prioritering og detailprojektering/detailplanlægning af afværge imidlertid et problem i sig selv. På baggrund af de indbragte foreliggende resultater er det ofte nødvendigt at udvide undersøgelserne undervejs. Desuden er der ofte tale om teknisk vanskelige oprensninger, hvorfor der nødvendigvis medgår et øget tidsforbrug i program- og projekteringsfasen.
I det konkrete tilfælde (Dalumvej, Odense) har der været arbejdet kontinuert siden 1999, og først i efteråret 2002 (3 år senere) forventes afværge at være etableret. For ejendommene i kildeområdet forventes en målbar effekt umiddelbart efter opstart, hvorimod en effekt overfor ejendommene beliggende over fanen først forventes efter 10 år.
Dette tidsmæssige forløb er utilfredsstillende, da en offentliggørelse overfor berørte grundejere ofte giver anledning til helbredsmæssige bekymringer. Endvidere kan der opstå en tilhørende utilfredshed over, at myndighederne konstaterer et problem, uden at borgeren oplever, at myndighederne griber aktivt ind. Endvidere kan der i salgssammenhæng opstå usikkerhed hos grundejere, eventuelt kommende købere og finansieringsinstanser, som oplever stilstand og manglende afklaring.
Med baggrund i ovenstående er det vurderet relevant at undersøge muligheden for at fremskynde processen for iværksættelse af hurtige, billige og effektfulde afværgetiltag af midlertidig karakter.
Projektet har således haft til formål at tilvejebringe et fagligt grundlag, for på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesfasen at kunne etablere midlertidige, begrænsede og relativt billige foranstaltninger på boliggrunde med indeklimapåvirkninger. Foranstaltningerne skal tjene til at fjerne eller evt. blot reducere indeklimapåvirkninger på et tidligt tidspunkt – uden samtidig at fordyre de samlede afværgeforanstaltninger væsentligt.
Kravene til anvendelige teknikker for en tidlig indsats er:
 | Begrænset behov for undersøgelser og tests til vurdering af teknikkens anvendelighed. |
| Etableringsomkostninger mindre end ca. 30.000 pr. ejendom. |
| Hurtige at installere/etablere. |
| Robuste i drift og lette at vedligeholde. |
| Begrænsede gener for beboere ved etablering og drift. |
| Ingen eller meget lave driftsomkostninger. |
| Minimalt driftstilsyn evt. fra ejer eller vicevært. |
| Tydelig visuel indikation eller lign. for beboere om drift/driftstop. |
Parallelt med dette projekt har Fyns Amt gennemført et projekt, der har haft til formål at udarbejde generelt informationsmateriale og opstille en generel informationsstrategi overfor berørte boligejere med indeklimapåvirkninger fra chlorerede opløsningsmidler. Materialet beskriver perioden fra indledende undersøgelse til løbende afrapportering under drift af afværgeforanstaltning. For en nærmere beskrivelse henvises til (Amternes Videncenter for Jordforurening 2002a).
3 Baggrundsmateriale
| 3.1.1 | Amtsafværge (chlorerede opløsningsmidler) |
| 3.1.2 | Radonafværge |
| 3.1.3 | Feltafprøvning |
Anlæg- og driftserfaringer indhentet fra amtslige afværgeprojekter, der er gennemført på grund af uacceptable indeklimapåvirkninger, har udgjort den primære del af baggrundsmaterialet for udarbejdelse af denne rapport.
Endvidere er der inddraget inden- og udenlandske erfaringer opnået i forbindelse med afværgeforanstaltninger overfor radonpåvirkninger i boligejendomme. Erfaringsopsamlingen er gennemført i samarbejde med Forskningscenter Risø, afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning.
En tredje instans, der har gennemført relevante afværgeprojekter overfor indeklimapåvirkninger er Oliebranchens Miljøpulje. Der foreligger dog ikke i de gennemførte projekter dokumenterende målinger under drift, og det er derved ikke er muligt at foretage en vurdering af effekten i hvert enkelt tilfælde. Det er derfor valgt ikke at inddrage disse projekter.
Som et supplement til det allerede foreliggende datamateriale er der udført feltafprøvning af tre teknikker.
Af nedenstående tabel 3.1 ses en samlet oversigt over den gennemførte erfaringsopsamling. I de to kolonner yderst til højre ses, hvilke teknikker der forelå brugbare data for, og hvilke teknikker der er udvalgt til feltafprøvning. Felter mærket "ingen data" betyder, at der ved projektets gennemførelse ikke forelå nogen projekter, hvor den pågældende teknik var afprøvet. Felter mærket "ingen granskning" betyder, at teknikken tidligere har været anvendt, men i kombination med en eller flere andre teknikker og uden særskilt dokumentation, hvorved det ikke har været muligt at foretage en specifik granskning med henblik på at vurdere opnåede effekter mv.
Tabel 3.1
Oversigt – erfaringsopsamling
Afværgeprincip |
Teknik |
Relevante data i indsamlet materiale |
Afprøvet indenfor projektet |
|
Nr. |
Betegnelse |
|
|
|
Tætning af gulve |
1 |
Membran på kælderloft |
Ingen data |
|
2 |
Maling af kælder |
Ingen data |
|
|
3 |
Udskiftning af kældergulve |
Amtsafværgeprojekt |
|
|
Rumventilation |
4 |
Ventilation af kælderetage |
Ingen granskning |
Afprøvet |
5 |
Ventilation af stueetage (uden kælder) |
Ingen data |
|
|
Luftrensning |
6 |
Luftrensning i kælderetage |
Ingen data |
Afprøvet |
7 |
Luftrensning i stueetage |
Ingen data |
Afprøvet |
|
Moderat ventilation af gulvkonstruktion |
8 |
Ventilation af krybekældre (aktiv) |
Amtsafværgeprojekt |
|
9 |
Ventilation af krybekældre (passiv) |
Ingen data |
|
|
10 |
Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag) |
Amtsafværgeprojekt |
|
|
11 |
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag) |
Amtsafværgeprojekt |
|
|
12 |
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag) |
Risø |
|
|
Kraftig terrænnær ventilation |
13 |
Ekstraktionsboringer (lodrette) |
Amtsafværgeprojekt |
|
14 |
Dræn under gulve |
Amtsafværgeprojekt |
Afprøvet |
|
Nedenfor ses en beskrivelse af det anvendte baggrundsmateriale, opdelt i materiale fra
amterne, materiale vedrørende afværge overfor radon og erfaringer fra feltforsøg.
3.1.1 Amtsafværge (chlorerede opløsningsmidler)
Amternes Videncenter for jordforurening (AVJ) har foretaget en arkivgennemgang hos samtlige af landets amter i forbindelse med et nyligt gennemført projekt, der har haft til formål at foretage en erfaringsopsamling vedrørende indeklimaundersøgelser, (Amternes Videncenter for Jordforurening 2002a). Arbejdet har omfattet alle forureningssager, hvor der har været sat fokus på indeklimaet. I forbindelse med sagsgennemgangen er der foretaget en kopiering af alt relevant materiale og en samtidig systematisk registrering af alle relevante data (bygnings- og forureningsdata, detaljer vedrørende undersøgelsesomfang og metoder, overordnet beskrivelse af afværgeteknik, detaljer omkring moniteringsomfang, -metoder og -resultater mv.).
I forbindelse med nærværende projekt er AVJ’s materiale gennemgået og viderebearbejdet. Indledningsvis er der foretaget en screening af det materiale, der vedrører afværgeprojekter overfor indeklimapåvirkninger. En del af disse projekter er udvalgt for en nærmere gennemgang og drøftelse med de respektive amter. Efter denne gennemgang er der foretaget en endelig udvælgelse af 8 projekter, der er gennemgået i detaljer.
Den indledende screeningsundersøgelse har haft til formål at opnå et samlet overblik over, hvilke teknikker der er anvendt som afværge, hvor stor udbredelsen er af de enkelte anvendte teknikker, og hvilke erfaringer der er opnået vedrørende teknik, drift, monitering, effekt osv. Det har ligeledes været et formål, ved den direkte kontakt til de enkelte amter, at få et indtryk af de generelle og specifikke problemer, der kan opstå i forbindelse med gennemførelse af afværgeprojekterne og endeligt har det, ved et samlet overblik, været et formål at udvælge en række repræsentative projekter til praktisk illustration af flere af de beskrevne teknikker i denne rapport.
Ved screeningsundersøgelsen er der foretaget en gennemgang af ca. 60 projekter. Af nedenstående tabel 3.2 ses en oversigt over den antalsmæssige fordeling imellem de enkelte amter. Af tabel 3.2 fremgår endvidere, hvor mange projekter der efterfølgende er udvalgt til en nærmere granskning.
Tabel 3.2
Antal undersøgte projekter
Amt |
Screeningsundersøgelser |
Granskning |
Frederiksborg |
2 |
|
Fyn |
7 |
2 |
Københavns Amt |
3 |
|
Københavns Kommune |
4 |
|
Nordjylland |
5 |
|
Ribe |
4 |
2 |
Roskilde |
8 |
|
Sønderjylland |
9 |
3 |
Vejle |
7 |
|
Viborg |
6 |
1 |
Vestsjælland |
1 |
|
Århus |
2 |
|
Risø |
21 |
3 |
I alt |
79 |
11 |
Ved den gennemførte granskning er der lagt vægt på at indhente oplysninger med henblik
på at præsentere eksempler på følgende:
| Konkrete forureningssituationer, hvor der har været behov for at foretage afværgemæssige indgreb. |
| Forskellige byggetekniske forhold og lignende forhold der har haft betydning for valg af afværgemetode og driftsstrategi. |
| Forskellige afværgetekniske løsninger. Samme princip/teknik kan udføres på vidt forskellig vis, afhængig af byggetekniske -, geologiske - og erfaringsmæssige forhold. Endvidere kan særlige hensyn overfor arealanvendelse spille en afgørende rolle. |
| Forskellige driftsstrategier. Samme afværgekoncept kan drives på vidt forskellig vis. Endvidere vil tilsynsomfang, -frekvens og hvem der udfører tilsynet ligeledes variere. |
| Forskellige scenarier for den monitering, der udføres som dokumentation for foranstaltningens effekt under drift. Omfang og metoder varierer meget og kan have særdeles stor betydning dels for den tekniske evaluering undervejs og dels for de samlede økonomiske omkostninger. |
| Den afværgemæssige effekt af de forskellige gennemførte tiltag. Den afværgemæssige effekt varierer noget imellem forskellige både sammenlignelige og ikke sammenlignelige tiltag. |
| Det tidsmæssige forløb. Eksempelvis er der stor forskel på, hvor hurtigt et tiltag etableres, efter det er erkendt, at der er uacceptable indeklimapåvirkninger. Erkendelsen af at noget bør gøres indtræffer ofte på et relativt tidligt tidspunkt og ofte før de afgrænsende/uddybende undersøgelser er afsluttet, mens foranstaltninger måske først iværksættes efter 1-2 år. Samtidig bør det bemærkes at "tidlig indsatstiltag" ofte kan etableres indenfor en ganske kort tidshorisont - typisk ½-2 måneder. |
| Økonomiske forhold for forskellige tiltag, herunder særskilt etablering, drift og monitering. |
I forbindelse med udvælgelsen af eksempler/cases er der først og fremmest lagt vægt på, at de afværgeforanstaltninger, der er anvendt i det konkrete projekt, repræsenterer en eller flere relevante teknikker for tidlige indsatsprojekter, se evt. tabel 3.1.
Samtidig er der lagt vægt på, at der for det enkelte projekt kan foretages en vurdering af den opnåede effekt, herunder at hvert enkelt tiltag, som udgangspunkt, kan vurderes særskilt. Dette er i praksis ofte vanskeligt, da mange af de gennemførte projekter indeholder foranstaltninger udført som kombinerede løsninger. Eksempelvis kan der være foretaget en bortgravning af forurenet jord nær bygningerne, hvorefter der er etableret en passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. I et sådant tilfælde vil det oftest ikke være muligt at foretage en særskilt vurdering af effekten af den passive ventilation. Afværge udføres af praktiske og økonomiske grunde ofte i et kontinuert forløb uden særskilte moniteringsrunder imellem de forskellige afværgetiltag. Sådanne sammensatte projekter har det ikke været muligt at inddrage i dette projekt. Med baggrund heri er en stor del af de gennemførte amtslige projekter frasorteret.
Alle de valgte eksempler på nær ét er "ikke kombinerede løsninger", hvorved effekten af hvert enkelt tiltag er vurderet særskilt. Et enkelt eksempel på en kombineret - men fortsat billig - løsning er medtaget for præsentation af dette. Blandt eksemplerne er medtaget projekter både med god og mindre god afværgemæssig effekt samt eksempler på veldokumenterede og mindre veldokumenterede drifts- og moniteringsforløb. For hvert enkelt eksempel er foretaget en sammenfattende vurdering.
Endvidere er medtaget eksempler på foranstaltninger, der er iværksat som "første fase" af en "flerfaset" afværgeplan. I sådanne tilfælde forsøges indledningsvis med et mindre indgreb, og afhængig af moniteringsresultaterne (effekten) udvides foranstaltningen i nødvendigt omfang.
Det har ikke været et formål at foretage en granskning af alle "granskningsegnede cases", men alene at udvælge en række projekter og dette således, at der opnås en passende god bred repræsentation af de enkelte teknikker.
Projekter hvor foranstaltningerne er etableret under gulvniveau, og hvor bygningen samtidig tidligere har været anvendt til renseridrift, er udeladt, med mindre der er påvist næsten 100% reduktion eller overvågning (monitering) under gulvniveau. Dette er gjort med baggrund i den erfaring, at der kan ske en "lagring" af rensevæsker i gulve og vægge, eksempelvis i forbindelse med spild inde i bygningen, som så senere afgives til rumluften (sinks). Hvis en sådan situation er til stede, vil den dokumenterende monitering ved indeklimamålinger ikke kunne anvendes til en vurdering af den afværgemæssige effekt overfor jord- og grundvandsforurening.
Blandt de 60 screenede afværgeprojekter er den hyppigste forureningsårsag renseridrift (41 stk.). Virksomheder som servicestationer, oliedepoter, farverier, kabelfabrikker, garverier, galvaniserings- og forkromningsanstalter og gasværker er dog også repræsenteret som årsag til forureningerne. Forureningskomponenterne har typisk været chlorerede opløsningsmidler, BTEX'er og lign.
Afværgeforanstaltningerne for de gennemgåede projekter er etableret i perioden 1993 - 2001, og der foreligger derved et erfaringsgrundlag med baggrund i driftsperioder på mellem ½ og 7 års drift.
Afværgeprojekterne er primært gennemført i forbindelse med en nuværende bolig beliggende på en tidligere industrigrund, men enkelte projekter omfatter også naboejendomme eller nedstrøms beliggende ejendomme over en grundvandsforureningsfane.
Af nedenstående tabel 3.3 ses en samlet skematisk oversigt over de lokaliteter, der endeligt er udvalgt for en nærmere granskning. Af tabellen ses endvidere udvalgte relevante data for de enkelte lokaliteter.
Af tabellen er det ligeledes anført, om det på baggrund af screeningsundersøgelsen er vurderet, at granskningsegnede cases har været tilstede. Beslutningsgrundlaget for at vurdere, hvorvidt der foreligger granskningsegnede projekter er som nævnt baseret på en screening af AVJ´s datamateriale indsamlet som en del af (Amternes Videncenter for Jordforurening 2002a). Det er derved forudsat, at alle relevante amtslige afværgeprojekter er præsenteret i dette materiale og er udført som beskrevet. Ved nærmere interview med udvalgte amter har det dog vist sig, at afrapporteringen til AVJ i visse tilfælde er fejlbehæftet. Den overordnede vurdering i dette projekt kan derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Det er dog valgt ikke at foretage fornyet forespørgsel til de enkelte amter, da resultatet af en sådan er vurderet ikke at kunne stå mål med indsatsen.
Tabel 3.3
Oversigt - udvalgte lokaliteter
3.1.2 Radonafværge
Ud over drifts- og anlægserfaringer fra amtslige projekter er inden- og udenlandske erfaringer fra afværge overfor radonpåvirkninger i en familiehuse inddraget i projektet.
Radon er en naturlig forekommende radioaktiv luftart som dannes, når det radioaktive stof radium henfalder. Stoffet er findes overalt i jorden og i mange byggematerialer. Radon bidrager til den naturlige radioaktive baggrundsstråling med ca. 2/3 af den samlede baggrundsstråling (ekskl. medicinsk stråling). Radon spredes til indeklimaet primært fra poreluften under bygninger men også i mindre omfang fra byggematerialer.
Spredningsvejene for radon (i poreluften) til overliggende bygninger er i princippet sammenlignelige med spredningsmønstrene for chlorerede opløsningsmidler. Det er derfor vurderet relevant at inddrage afværgemæssige erfaringer fra disse fagligt parallelle radonprojekter. Samtidig bør det bemærkes, at erfaringsgrundlaget for afværge overfor radon for udenlandske projekter dækker en længere årrække.
3.1.2.1 Baggrund
Forskningscenter Risø har i samarbejde med Bygge- og Boligstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne ved flere lejligheder foretaget undersøgelse af radonpåvirkningen i danske boliger (Statens Institut for Strålehygiejne 1987) og (Statens Institut for Strålehygiejne 2001).
Undersøgelser tyder på, at radon i indeluften forøger risikoen for lungekræft, og at denne stråling formodes at være årsag til omkring 300 ekstra lungekræfttilfælde pr. år (Statens Institut for Strålehygiejne 1987).
Ved en kortlægningsundersøgelse gennemført i 2001 (Statens Institut for Strålehygiejne 2001) blev det vurderet, at omkring 4,6% af de danske enfamiliehuse (ca. 65.000 boliger) er påvirket af radon over Bygge- og Boligstyrelsens anbefalede højeste tilladelige indhold på 200 Bq radon/m3. I det nyeste bygningsreglement for småhuse (af 1998) blev der indført krav om, at "bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte".
Samtidig blev det anbefalet "at iværksætte enkle og billige foranstaltninger, når radonindholdet i eksisterende boliger er mellem 200 og 400 Bq radon/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 400 Bq/m3. For nybyggeri anbefales det, at radonindholdet ikke overstiger 200 Bq/m3". (Bygge- og Boligstyrelsen 1998).
I 1997 blev iværksat en erfaringsopsamling med henblik på at undersøge effekten af forskellige metoder til reduktion af radonkoncentrationen i eksisterende danske enfamiliehuse (Forskningscenter Risø 1997).
Denne erfaringsopsamling er offentliggjort i rapporten "Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse". Erfaringerne er indsamlet på baggrund af feltafprøvninger (21 projekter) og dataindsamling fra udenlandske projekter. I Sverige, Storbritannien, USA og en række andre lande er der igennem de sidste 10 -15 år udført et omfattende arbejde med at udvikle metoder til at reducere radonkoncentrationen i det indendørs miljø. Eksempelvis har United States Enviromental Protection Agency (Indoor, Air-Radon) udarbejdet indtil flere forbrugerguides om, hvordan radonindholdet i boligen nedbringes. Disse guides indeholder beskrivelser af, hvordan radonindholdet testes, hvordan man vælger den rette løsning og den rette entreprenør, hvordan de forskellige teknikker virker, og hvordan man efterfølgende vedligeholder "foranstaltningerne" i ens bolig, eksempelvis (United States Enviromental Protection Agency 1988). Danmark har indirekte deltaget i det udenlandske udviklingsarbejde via forskellige internationale forskningsprojekter. "Radon 95" er imidlertid den første større danske undersøgelse af metoder til at nedbringe radonkoncentrationen i eksisterende danske enfamiliehuse.
De undersøgte metoder retter sig primært mod enfamiliehuse med høje radonniveauer (årsmiddelniveau større end 200Bq radon/m3).
3.1.2.2 Radon-95 præsentation
Projektets formål har dels været at undersøge, hvad der er af oplagte muligheder for at mindske radonkoncentrationen i almindelige enfamiliehuse og dels at afprøve udvalgte af disse metoder.
Rapporten dokumenterer projektets resultater og indeholder en diskussion af en række teknisk-videnskabelige aspekter af de undersøgte reduktionsmetoder. Rapporten er derimod ikke en praktisk vejledning i, hvorledes disse tiltag bedst gennemføres.
Radonkoncentrationen i et hus afhænger først og fremmest af jordens radonpotentiale. I aflejringer som moræneler, opsprækket granit og opsprækket kalk påvises oftest de højeste indhold. Endvidere afhænger radonkoncentrationen i boligen af henholdsvis jordens og bygningens "transportegenskaber".
I undersøgelsen, der strakte sig over en 2-årig periode, indgik datamateriale fra 21 huse med feltafprøvninger af reduktionsforanstaltninger. Endvidere blev inddraget referencemålinger for radonindholdet i yderligere 42 huse (uden foranstaltninger). Referencegruppen blev inddraget for at bedre grundlaget for en mere nøjagtig vurdering af husenes "upåvirkede" årsmiddelværdier. Tidligere undersøgelser har bl.a. vist, at den indendørs radonkoncentration i stor udstrækning afhænger af temperaturforskellen mellem udendørs- og indendørsluften. Det har derfor været ønskeligt at korrigere for naturlige variationer mellem perioderne. For en nærmere beskrivelse af dette forhold henvises til kapitel 4.4.2 og (Forskningscenter Risø 1997). Radonmålingerne er primært foretaget ved en kontinuert logning over 1-2 måneders perioder. Målingerne er delvis suppleret med luftskiftemålinger udført af Bygge- og Boligstyrelsen.
Valget af forslag til reduktionsforanstaltning skete ud fra en vurdering af, hvilken metode det for det enkelte hus ville være mest hensigtsmæssigt at anvende under hensyntagen til byggetekniske, økonomiske og radonmæssige forhold. De afprøvede reduktionsmetoder kan opdeles efter, om de har haft til formål at hindre indtrængning af radon til huset (eller dettes beboelsesdel), eller om de har haft til formål at forbedre husets ventilation.
3.1.2.3 Radon-95 resultater
Hovedkonklusioner og detailresultater fra den gennemførte undersøgelse er dels indarbejdet i dette projekt og præsenteres for hovedparten under beskrivelsen af de enkelte teknikker i afværgekataloget.
Nedenfor ses dog en kort sammenfatning af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. I figur 3.1 ses bl.a. en samlet oversigt over effekterne (reduceret indhold i indeluften) af de gennemførte feltafprøvninger.
Figur 3.1
Opnåede reduktionseffekter (Radon-95)
Gennemsnitlige reduktionseffektiviteter for de undersøgte grupper af tiltag.
N er antallet af huse i hver gruppe. 95 %-konfidensintervallet for gruppemiddelværdien er
anført for de grupper, som indeholder mere end to huse. (Forskningscenter Risø 1997)
Aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag, uden luftindtag (aktivt sug ved eldreven ventilator) er afprøvet i to huse, og effekten er her påvist i overensstemmelse med erfaringer fra udlandet, hvor reduktionseffektiviteten bestemmes til omkring 85%. Metoden har til formål at hindre indtrængning af jordluft til huset. Ved at frembringe et undertryk i det kapillarbrydende lag under husets terrændæk, i forhold til husets rumluft, opnås en strømning af luft fra hus mod jord i stedet for det modsatte. Metoden er i Danmark alene afprøvet med dokumenterede målinger i forbindelse med gennemførelse af Radon-95. I udlandet herunder særligt Storbritannien, Sverige og USA er metoden imidlertid meget veldokumenteret. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB12 og DB12.1.
Alternativt til denne metode kan undertrykket iværksættes ved en vinddreven ventilator. Teknikken er afprøvet i ét hus, hvor der samtidig er etableret en passiv rumventilation (udeluftventiler). Der observeres her en effekt på ca. 23%. I udenlandske undersøgelser rapporteres om typiske reduktionseffektiviteter omkring 60%. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB12 og DB12.1, bilag E.
Membranoverdækning af gulvet er ligeledes afprøvet i ét hus, og her er samtidig udført en passiv rumventilation (udeluftventiler). Ved denne teknik udlægges en polyethylenmembran under de eksisterende tæpper i boligen. Der observeres her en effekt på ca. 27%, hvoraf en del muligvis kan tilskrives, at der samtidig blev opsat udeluftventiler i opholdsrummene. Undersøgelsen demonstrerer, at det kan være vanskeligt at gøre en gulvkonstruktion luftæt mod jord, hvilket er i overensstemmelse med udenlandske erfaringer. I Storbritannien er det dog dokumenteret, at der ved anvendelse af membraner ved nybyggeri og tætning af revner i betondæk mv. i eksisterende huse kan forventes en effekt på op til 50%. For en nærmere beskrivelse af tekniske forhold mv. henvises til DB1, der beskriver den sammenlignelige teknik "membran på kælderloft".
Mekanisk udsugning fra ubeboede kælderrum er afprøvet i fire huse og har til formål at begrænse, at radon i rumluften i kælderen trænger op i husets beboelsesrum. Ved at montere en eller flere udsugningsventilatorer i kælderen er det hensigten at reducere trykdifferensen over etageadskillelsen mellem kælderen og den ovenliggende beboelse, således at transporten fra kælderen til beboelsen minimeres. Ved feltafprøvning observeres her en effekt på op til 75%. I udenlandske undersøgelser rapporteres om typiske reduktionseffektiviteter omkring 10-90%. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB4 og DB4.1, bilag E.
Opsætning af udeluftventiler i beboelsesrum har primært til formål at tilvejebringe en øget tilførsel af udeluft til huset, således at den indendørs radonkoncentration nedbringes ved fortynding. Opsætning af udeluftventiler kan dog samtidig medvirke til, at undertrykket i huset neutraliseres, således at indtrængningen af forurenet poreluft minimeres. Teknikken er afprøvet i 13 huse. Der blev observeret en effekt på omkring 11%. Ved udenlandske erfaringer påvises en effekt på 10-60%. Ved undersøgelsen konkluderes det, at et relativt simpelt indgreb, der ved den rette indbygning kan give ganske gode reduktionseffekter, i praksis ikke er helt så enkle at installere. I huse hvor det oprindelige luftskifte er ringe (markant lavere end 0,5 gange i timen), har foranstaltningen typisk en god effekt. Derimod ses en markant dårligere effekt, når foranstaltningen indbygges i huse, der i forvejen er velventilerede (United States Enviromental Protection Agency, Indoor air-radon, 1997). For en nærmere beskrivelse af tekniske forhold mv. henvises til (Forskningscenter Risø 1997). Pga. metodens indtil videre relativt ringe effekt er den ikke beskrevet særskilt i dette afværgekatalog, men blot delvist omtalt som en del af beskrivelsen i datablad DB5 i bilag E (Ventilation af stueetage, aktiv).
Sammenfattende konkluderes det i undersøgelsen, at de aktive reduktionsmetoder baseret på mekanisk udsugning under terrændæk eller i kælderrum under beboelsesrum har vist en god effekt, medens de passive metoder baseret på naturlig ventilation eller tætning af terrændæk kombineret med naturlig ventilation har vist en effekt på ca. 25% eller mindre. Resultaterne for de passive metoder er behæftet med relativ stor usikkerhed. Sammenholdes resultaterne med erfaringer i f.eks. Sverige og Storbritannien, kan det konkluderes, at de opnåede reduktionseffektiviteter for de aktive metoder stemmer overens med nabolandenes resultater. For de passive metoder er de opnåede reduktioner tilsyneladende mindre end de resultater, der er opnået i nabolandene.
3.1.3 Feltafprøvning
Som supplement til den ovennævnte erfaringsopsamling, der er baseret på erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, er der endvidere foretaget en feltafprøvning af tre teknikker.
De tre teknikker er valgt under hensyntagen til flere forhold. Efter en screening blandt de tidligere gennemførte projekter (amtslige og Risø) er der observeret en restgruppe bestående af 7 teknikker - for hvilke der ikke foreligger tilgængeligt datamateriale egnet for en nærmere granskning. Af økonomiske grunde har det i forbindelse med udvælgelsen til feltafprøvning været nødvendigt efterfølgende at foretage en prioritering blandt disse teknikker.
Vurderinger i rapportens senere kapitler omkring de resterende 4 teknikker (teknik nr. 1, 2, 5 og 9, jf. tabel 3.3), er således nødvendigvis baseret på skøn og teoretiske vurderinger.
De teknikker der i dette projekt er afprøvet er henholdsvis to nye teknikker (luftrensning) og en velkendt teknik (rumventilation).
Ideen med luftrensning er opstået i projektets indledende fase og er efterfølgende videreudviklet. Det har derfor været naturligt at foretage en feltafprøvning. Den velkendte teknik med aktiv ventilation af kælderetage er dels valgt afprøvet, da der ikke foreligger eksisterende projekter, hvor effekten af denne foranstaltning kan vurderes særskilt, og dels da teknikken var oplagt at anvende på én af de lokaliteter, det har været muligt at inddrage i projektet.
Teknikkerne afprøves på 3 forskellige lokaliteter og ved i alt 4 forskellige forsøgsopstillinger. Udvikling og feltafprøvning er udført af NIRAS og foretaget i perioden fra september 2001 til januar 2002.
For at dokumentere effekten af den iværksatte foranstaltning er der foretaget henholdsvis indeklimamålinger, udeluftmålinger og poreluftmålinger under gulv. Alle målinger, inkl. poreluftmåling under gulv, er udført ved en passiv opsamling over 6 dage. Målingerne til at dokumentere effekten er udført før og efter en periode med afværgeforanstaltninger i drift samt i to perioder under drift.
Passiv opsamling ved måling under gulv er en nyudviklet metode, og udvikling og afprøvning er sket i forbindelse med nærværende projekt. Det overordnede mål har været at foretage en videreudvikling af de traditionelle poreluftmålinger. Erfaringsmæssigt er disse ofte behæftet med stor usikkerhed pga. korttidsvariationer i temperatur og atmosfæretryk. Ved den passive måleteknik foretages måling over en længere periode, hvorved påvirkningen fra korttidsfluktuationerne minimeres. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til bilag J og kapitel 6.3 (dokumentation). Miljøstyrelsen planlægger endvidere at gennemføre yderligere afprøvning til eftervisning af målemetodens validitet.
Der er endvidere udført luftskiftemålinger til bestemmelse af luftudvekslingen/luftskiftet imellem de enkelte lokaler og etager i de enkelte boliger. Ved de valgte feltafprøvninger (luftrensning og rumventilation) sker der i begge tilfælde en påvirkning af luftbevægelsen i bygningerne. Målingerne har derfor haft til formål at dokumentere eventuelle ændringer henholdsvis med og uden drift af afværgeforanstaltninger. Undersøgelsen er gennemført i håbet om at forbedre datagrundlaget for de efterfølgende vurderinger omkring effekt og konsekvens for de valgte afværgeløsninger. Luftskiftemålingerne er udført i samarbejde mellem NIRAS og By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut.
På de lokaliteter der har indgået i feltafprøvningen, har der igennem længere tid pågået supplerende undersøgelser og projektering af større afværgeforanstaltninger. Foranstaltningerne har således været etableret som en tidlig indsats.
I nedenstående afsnit 3.1.3.1 og 3.1.3.2 gives en kort præsentation af feltafprøvningen for de tre teknikker.
3.1.3.1 Aktiv luftrensning i kælder og stueetage
Afværgemetoden med aktiv luftrensning - anvendt overfor chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet - har ikke tidligere været anvendt i Danmark. Teknikken er dog velafprøvet i flere andre sammenhænge, f.eks. ved rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner og ved rensning af indeluft påvirket af tobaksrøg.
Metoden er enkel og bygger i princippet på, at der ved en ventilator skabes en svag luftcirkulation i opstillingslokalerne. Ventilatoren er indbygget i et kabinet og sikrer, at luften i opstillingslokalet suges ind i enheden. Luften passerer herefter et aktivt kulfilter, renses og udledes atter til lokalet. Luftrenseren placeres således, at der sker en naturlig strømning forbi luftrenseren fra hele rummet, f.eks. betinget af udluftning og opvarmning.
Der er udviklet to typer af luftrensere - henholdsvis en stor og en lille model. Den store model tænkes opstillet i ubeboede lokaler (pga. støj), eksempelvis i kælderlokaler og har en kapacitet på op til ca. 230 m3/t. Den lille model tænkes opstillet direkte i de i beboede lokaler og har en kapacitet på op til ca. 100 m3/t. Luftrenserne er begge udviklet med et neutralt udseende og med en indbygget støjdæmpning. Renseenhederne er monteret med kulfilter med et volumen på op til ca. 4 kg kul.
Med en indeklimapåvirkning på 10-400 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 1 gang årligt (4 kg kulfiltre). Med en indeklimapåvirkning på 400- 1.000 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 2 gange årligt (4 kg kulfiltre). Ovennævnte hyppigheder for kulskifte er vurderet udfra kullets sorptionsevne, luftrensernes ventilationskapacitet, det anførte interval for indeklimakoncentrationen og en indlagt sikkerhedsfaktor på 2-4.
Sikkerhedsfaktoren er bl.a. indlagt, da filtrene, foruden PCE, vil blive belastet af øvrige aktiviteter, som frigiver stoffer til indeklimaet.
Metoden og de afværgemæssige erfaringer er nærmere beskrevet i datablad nr. 9-12 og (Fyns Amt, 2002a).
Erfaringsgrundlaget er stadig spinkelt og bygger alene på erfaringer fra 3 forsøgsopstillinger med driftsperioder på op til 2½ måned. De foreløbige resultater er meget positive, og der observeres rensegrader på op til 90%. I øjeblikket afprøves metoden hos Storstrøms Amt på 1 lokalitet (11 lejligheder). Erfaringer fra disse projekter har det dog kun været muligt at inddrage i et begrænset omfang i dette projekt, da der endnu ikke foreligger nogen egentlig dokumentation.
Feltafprøvningen er gennemført på to forskellige lokaliteter. På den ene lokalitet er der en påvirkning af indeklimaet dels fra et forhøjet forureningsindhold i udeluften og dels fra et forhøjet forureningsindhold i poreluften under bygningen. På den anden lokalitet er der alene en påvirkning fra en poreluftforurening under bygningen.
I forbindelse med feltafprøvningen af aktiv luftrensning er der desuden foretaget luftskiftemålinger til undersøgelse af luftbevægelsen i boligen. Målemetoden og resultaterne er beskrevet i bilag K.
På lokaliteten - hvor der både er en udeluftpåvirkning og påvirkning fra poreluftforurening under bygningen - er metoden afprøvet ved opstilling af luftrensere henholdsvis i stueetagen (direkte i de beboede lokaler) og i kælderetagen. For en nærmere beskrivelse af teknikken og en præsentation af resultater fra de afprøvede forsøg henvises til datablad DB6, DB6.1, DB6.2, DB7 og DB7.1 og notaterne (Fyns Amt, 2002a) og (Fyns Amt, 2002b).
Lokaliteterne, der har været inddraget i forbindelse med feltafprøvningen, er henholdsvis Lykkeshåbs Allé 4 i Odense og Grønnegade 39 i Fåborg.
3.1.3.2 Aktiv ventilation af kælderetage
Der er endvidere foretaget feltafprøvning af aktiv ventilation af kælderetage på én lokalitet. På denne lokalitet stammer påvirkningen af indeklimaet alene fra et forureningsindhold i poreluften under bygningen. I kælderen er der monteret standardrumventilatorer med en kapacitet på op til ca. 200 m3/t.
En nærmere teknisk beskrivelse og en præsentation af resultater fra det afprøvede feltforsøg ses på datablad DB4 og DB4.1 og endvidere i (Fyns Amt, 2002a) og (Fyns Amt, 2002b).
I forbindelse med feltafprøvningen af aktiv ventilation af kælderetage er der ligeledes foretaget luftskiftemålinger til undersøgelse af luftbevægelsen i boligen. Målemetoden og resultaterne er beskrevet i bilag K.
Lokaliteten der har været inddraget i forbindelse med feltafprøvningen er Lindevej 29 i Odense.
4 Generelle problemstillinger
| 4.1 | Spredningsveje |
| 4.2 | Eksponeringsveje |
| 4.3 | Acceptkriterier |
| 4.3.1 | Praktisk anvendelse af acceptkriterier |
| 4.4 | Forureningsundersøgelser |
| 4.4.1 | Strategi |
| 4.4.2 | Metoder
– anvendelighed og sårbarhed |
I nedenstående kapitel beskrives en række af de generelle problemstillinger, der knytter sig til grunde forurenet med chlorerede opløsningsmidler. I kapitlet beskrives de mulige spredningsveje for forskellige forureningsscenarier med større eller mindre spild, med eller uden forekomst af fri fase stof samt under forskellige geologiske, pneumatiske samt hydrogeologiske forhold. Problemstillingerne vedrørende spredningsveje er i bilag illustreret ved en række skitser for udvalgte scenarier.
Kapitlet indeholder endvidere en beskrivelse af de typiske eksponeringsveje samt en beskrivelse af kvalitets- og acceptkriterier for jord, grundvand, poreluft, indeklima og udeluft.
Dernæst indeholder kapitlet en beskrivelse af relevante forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af forurening sundersøgelse.
Problemstillingen er medtaget, da undersøgelsesmetodikken og resultaternes validitet har afgørende betydning for beslutningsgrundlaget i afværgefasen. Specifikke problemstillinger for prøvetagningsmetoder og prøvetagningstidspunkter præsenteres og videreføres med anbefalinger gældende for afværgefasen.
4.1 Spredningsveje
Overordnet set er de chlorerede opløsningsmidler karakteriseret ved et komplekst spredningsmønster, der ofte bevirker, at forureningen spredes i poreluften og grundvandet i et større område udenfor kildeområdet, og at spredningen samtidig giver anledning til uacceptable påvirkninger både på kildegrunden og på et større antal nabogrunde.
De chlorerede opløsningsmidler er karakteriseret ved specielle fysiske egenskaber såsom: høj densitet, lav viskositet, højt damptryk, høj Henrys konstant samt en betydelig opløselighed. I samspil med jordlagenes geologiske opbygning og mætningsforhold for vand og luft er disse egenskaber styrende for stoffernes spredning i jordmiljøet.
Helt overordnet er det sådan, at chlorerede opløsningsmidler på fri fase kan spredes gennem jordens umættede og mættede zone via poreskelettet i sandlag eller revner og sprækker i moræneler. Ved nedtrængning til finkornede lag med højt vandindhold eller til grundvandspejlet kan den lodrette spredning standses som følge af de kapillære kræfter, som fastholder grundvandet i jordens porer. Ved opbygning af en tilstrækkelig "pulje" af fri fase over det finkornede lag eller vandspejlet overvindes denne modstand, og spredningen kan herefter fortsætte nedefter. Når grundvandsspejlet således er penetreret, kan spredningen af fri fase ske til stor dybde i magasinet afhængig af mængden af fri fase og jordlagssammensætningen.
Udslip af chlorerede opløsningsmidler på opløst form vil overordnet set udbredes svarende til infiltrerende regnvand. Den opløste spredning vil således ikke på samme måde som den frie fase hæmmes af lag med højt vandindhold eller grundvandsspejlet. Til gengæld vil den opløste forurening ikke i sig selv have en tilbøjelighed til at spredes til større dybde i grundvandszonen.
Langs spredningsvejene for fri eller opløst fase af chlorerede opløsningsmidler efterlades et "spor" af stofferne sorberet primært til jordlagenes indhold af organisk stof, såkaldt residual jordforurening. Ved udslip af fri fase kan dette spor desuden bestå af små separate dråber af fri fase afsnøret i kornskelettet eller i mindre sprækker, residual fri fase.
Fra den residuale jordforurening, den residuale frie fase samt fra forurening på fri fase vil der ske en afdampning, hvorved der dannes en poreluftforurening i den umættede zone med chlorerede opløsningsmidler. Endvidere vil der kunne ske en spredning til den umættede zone fra den mættede zone pga. opløst grundvandsforurening. Poreluftforureningen udbredes diffusivt og konvektivt i den umættede zone, og under specielle jordlagsforhold er udbredelsen af en sådan poreluftforurening påvist i afstande af 50 - 300 meter fra kildeområdet - i enkelte tilfælde i afstande på op til flere kilometer. I andre tilfælde f.eks. ved en tynd og højpermeabel umættet zone, bortventileres poreluftforureningen til atmosfæren indenfor få meter. Faseovergangene mellem opløst og gasformig forurening bevirker, at en primær forureningsspredning via grundvandet kan medføre en tilsvarende udbredelse af gasformig forurening og omvendt.
Tilbøjeligheden for de chlorerede opløsningsmidler til at optræde og spredes på gasform i forholdsvis høje koncentrationer medfører, at der både på og omkring/nedstrøms mange tidligere renserigrunde kan konstateres markante forureningsniveauer nær og under bygninger.
I bilag A ses en detaljeret beskrivelse af de mulige spredningsveje. Beskrivelsen omfatter 4 typiske forureningssituationer for forskellige jordlagsforhold og forureningsomfang - fra mindre spild til meget store spild.
De enkelte eksempler er illustreret ved spild med PCE, da dette ofte er den mest betydende forureningskomponent. Spredningsmønsteret gælder endvidere for de øvrige gængse chlorerede opløsningsmidler, herunder eksempelvis TCE, dichlormethan osv.
4.2 Eksponeringsveje
De mulige direkte eksponeringsveje for forureningen overfor mennesker er:
| indtagelse af jord og støv |
| hudkontakt med jord |
| indånding af gasarter eller jordpartikler |
| indtagelse af drikkevand. |
Desuden kan forureningen føre til eksponering af planter og dyr med toksiske effekter, der igen ved indtagelse af planter, afgrøder og dyr kan aflede sundhedsmæssige effekter for mennesker. Endvidere kan forureningen føre til en direkte påvirkning af dyre- og fiskelivet.
Den aktuelle eksponering af mennesker afhænger af, hvilken arealanvendelse der er tale om, da der ved forskellige arealanvendelser vil opstå forskellige brugsmønstre.
Følgende forhold vil endvidere have betydning for risikoen ved den konkrete eksponering: forureningens tilgængelighed, eksponeringstiden, eksponeringsvejene samt følsomheden hos den aktuelle brugergruppe.
Følsomheden ved forskellige arealanvendelser inddeles i tre niveauer: meget følsom, følsom og ikke følsom. For en nærmere beskrivelse af forskellige arealanvendelsers eksponeringsmønstre henvises til (Miljøstyrelsen 1998a).
4.3 Acceptkriterier
På baggrund af sundhedsmæssige overvejelser har Miljøstyrelsen for en række stoffer og forskellige eksponeringsscenarier fastsat såkaldte kvalitetskriterier (Miljøstyrelsen 1998a). Disse kvalitetskriterier er Miljøstyrelsens anbefaling til fastsættelse af den maksimalt tilladelige påvirkning af mennesker fra forurening i jord, grundvand og poreluft ved følsom arealanvendelse. Miljøstyrelsens kvalitetskriterier er vist i tabel 4.1.
På baggrund af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier kan amter, embedslæger og andre myndigheder fastsætte acceptkriterier, hvor der tages hensyn til den konkrete lokalitets brugsmønster og fysiske beliggenhed.
I tabel 4.1 er for PCE anført Arbejdstilsynets kriterium og baggrundsværdier i uforurenede områder, (Miljøstyrelsen 2001b). I forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende udarbejdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af tekstilrenserier har Miljøstyrelsen (notat af 8. april 2002 vedlagt høringsbrev) vurderet, at det ikke pt. er muligt at bringe idriftværende renseriers bidrag til indholdet af tetrachlorethylen i naborum ned til luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m3. Udfra en samlet vurdering har Miljøstyrelsen fundet det acceptabelt, at bidraget fra idriftværende renserier til naborum i en kortere årrække overskrider luftkvalitetskriteriet med niveauer op til 0,1 mg/m3. Det er fortsat Miljøstyrelsens intentioner, at renseriernes bidrag til tetrachlorindholdet i naborum skal ned til luftkvalitetskriteriet. Bekendtgørelsen er planlagt at ophøre efter 5 år. På dette tidspunkt forventes det, at Miljøstyrelsen har et bedre overblik over, hvilke bidrag renserierne med de nye indretnings- og driftvilkår reelt medfører, og der er mulighed for en revurdering af krav ene i bekendtgørelsen.
Tabel 4.1
Kvalitetskriterier for PCE.
|
Kvalitetskriterier |
|
|
PCE |
|
Jord (inden for arealanvendelsesdybden) |
5 mg/kg2)+4) |
|
Grundvand |
|
1 µg/l1)+2) |
Indeklima/udeluft |
|
6,0 µg/m3+2) |
|
|
Grænseværdier og baggrundsniveauer - PCE |
B-værdi1) |
10 µg/m3 |
|
Arbejdstilsynets grænseværdier ved uundgåelig erhvervsmæssig eksponering |
70.000 µg/m 3 |
|
Baggrundsniveau på uforurenede grunde (tætte byområder)3) |
0,15 µg/m3 |
|
Baggrundsniveau på uforurenede grunde (åbne boligområder, land, parcelhus mv.)3) |
0,027 µg/m3 |
|
| 1) | Det samlede indhold af chlorerede opløsningsmidler. |
| 2) | Miljøstyrelsen. Oprydning på forurenede lokaliteter, nr. 6, 1998. |
| 3) | Miljøstyrelsen. Miljøprojekt 651, 2001. Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger. |
| 4) | Tager ikke højde for indeklima- og grundvandsrisici. |
| 5) | Brev fra Miljøstyrelsen til samtlige amter og kommuner af 5. juli 2001 vedr. ændring af kvalitetskriteriet for PCE. |
4.3.1 Praktisk anvendelse af
acceptkriterier
De valgte acceptkriterier dokumenteres overholdt ved prøvetagning i et eller flere af følgende medier: jord, grundvand, poreluft under gulvet, poreluft over vandspejlet (eller tættere på terræn), indeklima og/eller udeluft.
Afhængig af den valgte prøvetagningsstrategi er det i visse tilfælde nødvendigt at foretage en teoretisk videre bearbejdning, eksempelvis vha. Miljøstyrelsens beregningsværktøj JAGG, (Miljøstyrelsen 1998a) og/eller ved simple ligevægtsbetragninger. Ved hjælp af diffusions- og konvektionsberegninger for forureningsspredning i det aktuelle miljø kan foretages en risikovurdering i forhold til den aktuelle arealanvendelse. I figur 4.1 ses et eksempel på en teoretisk beregning af indeklimapåvirkningen og bidraget til udeluften beregnet på baggrund af målte data i jord, grundvand og poreluft. Af figuren ses endvidere de beregnede acceptkriterier i jord- og grundvandsmiljøet baseret på lokalitetsspecifikke forhold som geologi og byggetekniske forhold (gulvtykkelse og revnevidde i betongulve, rumstørrelse mv.).
Figur 4.1
Eksempel - videre bearbejdning
4.4 Forureningsundersøgelser
4.4.1 Strategi
Tilrettelæggelsen af en forureningsundersøgelse bør altid tage afsæt i en simpel konceptuel model, da der ved undersøgelserne efterhånden som de skrider frem, akkumuleres en stor mængde oplysninger om lokaliteten, om den lokale geologi og hydrogeologi og om forureningens styrke og spredning. Modellens konkrete form kan bestå i en række simple geologiske snit, hvor feltobservationer indtegnes og søges interpoleret således, at de danner et sammenhængende billede af geologi, hydrogeologi og forureningsudbredelse. Et eksempel på en sådan model fremgår af figur 2.1 og nedenstående figur 4.2.
Figur 4.2
Eksempel på konceptuel model. Spredningsveje - Dalumvej 34 Odense.
Med afsæt i den simple konceptuelle model opnås relativt hurtigt, og i takt med at nye data genereres, et varigt overblik over hvilke ejendomme, der er/kan være påvirkede i betydelig grad og dermed skabes grundlag for planlægning af en passende borgerinformation og -inddragelse.
Modellen er ligeledes et vigtigt redskab i planlægningen af yderligere undersøgelser, revurdering af undersøgelsesmetoder og strategi, revurdering af beregningsforudsætninger og til kvalitetskontrol af eksisterende data. Eksempelvis kan opnås en kontrol af, om der er den forventede sammenhæng mellem forskellige måle/analysemetoder.
Endvidere er det vigtigt, at formålet med undersøgelsen og eventuelle delundersøgelser formuleres klart og entydigt. Så snart det er konstateret, at afværge er nødvendigt, om end i et ukendt omfang, er det vigtigt, at de forestående undersøgelser tilrettelægges under hensyntagen til dette. Ofte vil selv mindre supplerende undersøgelsestiltag have stor betydning for de efterfølgende vurderinger omkring valg af afværgekoncept, detailprojektering osv. Eksempelvis kan det være af stor værdi at supplere prøvetagningsprogrammet i forbindelse med borearbejde (forureningskortlægning) med en "vandindholdsbestemmelse" i de jordprøver, der allerede er planlagt udtaget, evt. et vingeforsøg, når man alligevel er på lokaliteten eller notere supplerende byggetekniske oplysninger fra "afværgechecklisten" (bilag C), når ejendommene alligevel besigtiges osv.
4.4.2 Metoder - anvendelighed og sårbarhed
Endvidere er det vigtigt, at undersøgelsesresultaterne fremstår som troværdige og robuste og om muligt er planlagt, så de med fordel kan inddrages i en eventuel senere monitering under drift af afværge.
I nedenstående beskrivelse omtales primært prøvetagningsmetoder og teknikker, der kan anvendes dels i undersøgelsesfasen og dels i driftsfasen for afværge. Metoder og teknikker, der alene anvendes i undersøgelsesfasen, omtales ikke.
Robuste undersøgelses- og driftsresultater er resultater, som kan dokumenteres, verificeres og reproduceres. Robustheden kan, et godt stykke hen ad vejen, tilvejebringes allerede i planlægningsfasen.
Dokumentation af metoder kan f.eks. opnås ved at tilrettelægge et kvalitetssikringsprogram, som redegør for nødvendige kontroller, kontrolfrekvens og godkendelseskriterier. Kvalitetssikringsprogrammet kan hensigtsmæssigt udformes som et skema, der er en obligatorisk del af det planlagte monitering sprogram. Herefter indføres de ønskede kontrolmålinger direkte i forbindelse med den gennemførte monitering.
Verifikation af moniteringsresultater opnås ved at sammenholde målinger, som er direkte eller indirekte sammenlignelige. Poreluftmålinger kan f.eks. verificeres ved analyse af poreluft i samme punkt, ved sammenligning med poreluftmålinger indenfor et sammenligneligt område eller ved analyse af vandprøve fra et nærliggende grundvandsmagasin. Ved sammenligning af de fremkomne resultater skal det forhold dog inddrages, at der kan være store koncentrationsforskelle over kort afstand i jordlag med lav permeabilitet. Allerede ved planlægningen af den påtænkte monitering kan der udpeges kritiske oplysninger, som bør verificeres, f.eks. ved at kombinere forskellige prøvetagningsmetoder.
Reproducerbare resultater er resultater, som kan bekræftes ved gentagne prøveudtagninger. Hvis moniteringen planlægges således, at den efterfølgende risikovurdering vil basere sig på måling i et enkelt punkt, vil det være hensigtsmæssigt, om målingen nemt kan gentages. Reproduktionen af en poreluftmåling kan f.eks. forbedres ved at etablere en permanent poreluftsonde (3/4" vandrør) i den umættede zone. Den efterfølgende monitering kan således nemt gentages i dette punkt. På tilsvarende vis kan der ved poreluftmålinger under gulv, om muligt af hensyn til den aktuelle anvendelse, afsluttes med en tæt fastsiddende gummiprop, i stedet for at foretage tilfyldning med beton efter hver prøvetagningsrunde.
Variationer ved gentagne målinger i bl.a. poreluft kan være markante, men kan ikke altid alene forklares ud fra nedbørsvariationer o.lign. Ved gentagne målinger i samme punkt skal omstændighederne ved prøveudtagningen dokumenteres og vurderes meget nøje.
Feltundersøgelser af forureninger med flygtige chlorerede opløsningsmidler kan være forbundet med væsentlige metodiske usikkerheder. Stoffernes særegne karakteristika vanskeliggør udtagning af repræsentativt prøvemateriale og stiller en række særlige krav til
| prøveudtagningsproceduren |
| prøveopbevaring og |
| efterfølgende håndtering under analysearbejde. |
Disse usikkerheder betyder, at der kan være behov for at anvende kombinationer af forskellige feltmetoder til en indbyrdes verifikation, for derigennem at opnå et troværdigt billede af forureningens aktuelle styrke.
Ud over ovennævnte problemstillinger, kan selve prøvetagningstidspunktet spille
en meget væsentlig rolle. Følgende forhold vurderes i den sammenhæng at være særdeles
relevante:
Figur 4.3 Kontinuerte målinger af atmosfæretryk, indendørs-udendørstemperaturforskel og
radonkoncentration i stuen for hus nr. 4185 i perioden fra den 11. til 20. april 1996.
Bemærk, at variationerne af radonkoncentrationen i stor udstrækning følger
temperaturændringerne. Ændringer i det atmosfæriske tryk ser i dette tilfælde ikke ud
til at spille nogen væsentlig rolle for indtrængningen af radonholdig jordluft til huset
i forhold til indtrængning af jordluft forårsaget af andre drivkræfter. Målingerne er
fortaget, efter at det aktive sug under terræ For en supplerende beskrivelse af undersøgelsesstrategier, målemetoder
mv. henvises til afsnit 6.3, bilag G og H samt (Amternes Videncenter for Jordforurening
2001). Som præsenteret under den samlede beskrivelse af projektets formål
opstår der i forbindelse med større forureningssager af og til et utilfredsstillende
tidsmæssigt forløb. I disse sager går der således relativ lang tid fra beslutningen
om, at afværge er truffet og til, at beslutningen effektueres. Dette giver ofte anledning til mange bekymringer hos de berørte
grundejere/beboere, og en tilhørende utilfredshed over i længere tid at skulle afvente,
at effektfulde tiltag iværksættes. Endvidere kan der i en købs-/salgssituation hos
grundejer/køber ligeledes opleves stilstand og manglende afklaring. Med baggrund i disse forhold vil det være relevant at fremskynde
processen ved iværksættelse af en tidlig indsats til afhjælpning af indeklimaproblemer.
Den tidligere indsats kan være relevant at anvende dels i bygninger beliggende i/nær
kildeområder og/eller over en grundvandsfane, der giver anledning til en uacceptabel
afdampning til indeklimaet. "Tidlig indsatsteknikker" er kendetegnet ved at være hurtige og
billige at etablere. De enkelte teknikker er ved sammenligning varierende i effekt og
dækker bredt fra moderat og usikker effekt til stor og sikker effekt. Ofte vil
foranstaltningen have en midlertidig karakter og være udformet således, at der kan
sættes ind parallelt med, at der detailprojekteres et større sammenhængende
afværgetiltag, der har til formål at fjerne kilden til forureningsspredning. Teknikkerne
kan dog også anvendes som permanente foranstaltninger i områder med moderate
forureninger, hvor der ikke foretages en målrettet kildefjernelse eller i "perifere
områder", hvor der foretages kildefjernelse, men eksempelvis ingen afværge overfor
forureningsspredningen i grundvandet. I visse tilfælde kan anlæggene nedtages i
forbindelse med den egentlige oprensning og genanvendes i efterfølgende sager. Tidlig indsatsteknikker er overordnet karakteriseret ved følgende
kravspecifikationer: De overordnede principper der ligger til grund for tidlig indsatsteknikker
er følgende: Teknikken med etablering af overtryk i kældre er fravalgt, da der er
risiko for råddannelse i trækonstruktioner ved indsugning af fugtig udeluft. Endvidere
er bl.a. teknikken med udlægning af membran på eksisterende gulv i beboede lokaler
undladt, da et af de overordnede mål har været at iværksætte foranstaltningerne med et
minimum af beboergener. Det endelige valg af afværgeteknik afhænger primært af to faktorer,
først og fremmest af, på hvilke måder bygningen er påvirket og dernæst af de
byggetekniske forhold. Der kan være tale om en påvirkning, der alene stammer fra diffusiv
– og/eller konvektiv forureningsspredning fra en poreluftforurening beliggende under
bygningen, hvilket vil være den hyppigst forekommende forureningssituation. I særlige
tilfælde kan der endvidere være tale om en påvirkning fra en udeluftforurening, og
endelig kan der være tale om bidrag fra afdampning af forureningskomponenter adsorberet i
den oprindelige renseribygnings gulve, vægge osv. (sinkbidrag). For en nærmere
beskrivelse vedrørende sinkbidrag henvises til (Miljøstyrelsen 2001b). De 3 forskellige
typer af påvirkning (poreluft under bygning, udeluftforurening og sinks) kan enten
optræde enkeltvis eller i kombination. Såfremt der er tale om en bygning, der er påvirket af en
udeluftforurening, vil der alene være mulighed for at foretage en afhjælpning af
problemet ved at iværksætte luftrensning i bygningen, medmindre udeluftpåvirkningen er
minimal set i forhold til eventuelle øvrige påvirkninger. Hvis bygningen derimod alene er påvirket af en poreluftforurening, der
trænger ind gennem bygningens gulvkonstruktion, vil der være en række mulige
afværgeløsninger. Den teknik, der i dette tilfælde vælges, vil i første omgang
afhænge af de byggetekniske forhold. Hvis bygningen endvidere er påvirket af bidrag fra sinks, vil der være
visse begrænsninger i forbindelse med valg af metode og dernæst ved det specifikke valg
af afværgeteknik. Samtidig kan det bemærkes, at bidrag fra sinks alene vil optræde i
betydende mængder på selve kildegrunden i de oprindelige renseribygninger og derfor som
påvirkning have en begrænset udbredelse. Som hjælp i forbindelse med valg af metode kan anvendes flowdiagrammet i
nedenstående figur 5.1. Af flowdiagrammet figur 5.1 ses de overordnede betydende byggetekniske
forhold skitseret og de deraf afledte mulige afværgeteknikker. Figur 5.1 Af figur 5.1 vil det således eksempelvis for en bygning opført med en
lukket kælder, hvor der ikke forekommer uacceptable udeluftpåvirkninger og bidrag fra
sinks, være muligt at etablere "ventilation af kælderen" eller
"luftrensning af kælderen". Det vil her endvidere være muligt at etablere en lang række øvrige
tiltag. En lukket kælder er her defineret ved en kælder uden direkte kontakt til
stueetagen (eksempelvis det tilfælde hvor kælder og stueplan er adskilt af en
kælderdør eller kælderlem). Netop teknikkerne "ventilation af kælderen" og
"luftrensning af kælderen" vil det også være muligt at etablere i en åben
kælder, dog med en væsentlig usikkerhed omkring de mulige afværgeeffekter. De to
teknikker er begge afhængige af, at der kan foretages en velkontrolleret ventilering,
hvilket er vanskeligt at iværksætte, hvor kælderen er åben. Hvis en bygning er påvirket af dels bidrag fra poreluften og dels bidrag
fra sinks, reduceres valget af mulige afværgeløsninger væsentligt. Generelt gælder det
her, at ensidige tiltag med ventilation af gulvkonstruktioner og lign. ikke vil være
mulige afværgeløsninger. En ventilationsløsning kan dog iværksættes som et supplement
til de anførte teknikker i figur 5.1. I bilag B er vedlagt en uddybende beskrivelse af mulige afværgeteknikker
under forskellige forureningsmæssige påvirkninger og byggetekniske forhold. Bilag B
indeholder de samme oplysninger som figur 5.1, men er suppleret med en beskrivelse af,
hvad der vil være af mulige alternativer og en kort kommentering af, hvorfor disse
alligevel oftest fravælges. Generelt gælder for både figur 5.1 og bilag B, at disse
skal anvendes med omtanke, og at der kan opstå situationer, hvor det vil være relevant
med flere "indgange" i diagrammet, eksempelvis for bygninger hvor der både er
kælder og krybekælder. Et andet eksempel kan være, hvor en bygning både er påvirket
af en udeluftpåvirkning og en poreluftforurening, men hvor poreluftforureningen er den
dominerende. I et sådant tilfælde kan det være relevant at anvende teknikken opført
under "uden udeluftpåvirkning" på trods af udeluftpåvirkningen. Udover ovennævnte betydende forhold som "byggeteknik" og
"påvirkningstype" vil en lang række øvrige byggetekniske forhold - og i visse
tilfælde også geologiske forhold - være af afgørende betydning for valg af teknik. I
bilag C1 er vedlagt en checkliste, der kan anvendes i forbindelse med den indledende
besigtigelse og byggetekniske gennemgang af bygningen. Den byggetekniske gennemgang
gennemføres helt eller delvist som beskrevet i bilag C1 afhængig af, hvilken teknik der
umiddelbart vurderes relevant at anvende i den pågældende bygning. Den beskrevne
byggetekniske gennemgang kan umiddelbart virke omfattende, men er i praksis relativt
hurtig at gennemføre. Det anbefales derfor alene at foretage en reduceret gennemgang i de
tilfælde, hvor beslutningsgrundlaget for valg af teknik på forhånd er veldokumenteret.
Det anbefales samtidig, at den der forestår den byggetekniske gennemgang både har et
godt kendskab til byggetekniske forhold og endvidere indgående kendskab samt en vis
erfaring i forbindelse med valg og drift af afværgeforanstaltninger. Det tilrådes
endvidere, at den byggetekniske gennemgang og den efterfølgende bearbejdning (valg,
"projektering" mv.) udføres af samme person eller nært samarbejdende personer.
Det er således vigtigt, at besigtigelsen foretages af en, der har en god fornemmelse for
det samlede projekt og er vant til at tænke i helheder i afværgemæssig sammenhæng. Bilag C1 indeholder endvidere en beskrivelse af, hvad man skal være
opmærksom på i forbindelse med vurdering og kortlægning af specifikke forurening
skilder i, under og omkring bygningen. Til vurdering af forureningsstyrken fra eventuelle
sinks kan der efter behov foretages supplerende målinger ved anvendelsen af
"foliemetoden". For en nærmere beskrivelse af denne henvises til
(Miljøstyrelsen 2001). Som et supplement til den byggetekniske gennemgang kan der i visse
tilfælde endvidere være et behov for at foretage en mere eller mindre detaljeret
vurdering af de byggetekniske forhold vedrørende bygningens tæthed (langs vægge,
rørgennemføringer osv.) og dermed vurderinger omkring de mulige konvektive
spredningsveje. I større bygninger med flere lejligheder vil spredningsforholdene ofte
være vanskeligere at overskue, og der kan derved her eksempelvis være behov for en
nærmere gennemgang. Ved en sammenligning af analyseresultater fra måling under gulv og
indeklimamålinger kan der foretages en vurdering af dæmpningsfaktoren, sinkbidrag mv.
Sådanne vurderinger kan ligeledes anvendes som en rettesnor for, hvornår der vil være
behov for uddybende undersøgelser af spredningsvejene i bygningen. Observeres der
eksempelvis en lav dæmpningsfaktor, bør beslutningsgrundlaget uddybes ved en nærmere
gennemgang. I bilag C2 er vedlagt en kortfattet beskrivelse af en række særlige
opmærksomhedspunkter vedrørende vurderinger omkring bygningens tæthed. For en mere
detaljeret beskrivelse henvises til (Bygge- og boligstyrelsen 1993). For en nærmere beskrivelse af de enkelte teknikker og særlige forhold
for disse henvises til kapitel 6 og databladene vedlagt i bilag E. Kapitel 6 indeholder indledningsvis en skematisk oversigt over de
teknikker, det vurderes relevant at anvende som tidlig indsatsteknikker (jf. tabel 6.1). Tabel 6.1 Afværgeprincip Teknik Nr. Betegnelse Tætning af gulve 1 Membran på kælderloft 2 Maling af kælder 3 Udskiftning af kældergulve Rumventilation 4 Ventilation af kælderetage 5 Ventilation af stueetage (uden
kælder) Luftrensning 6 Luftrensning i kælderetage 7 Luftrensning i stueetage Moderat ventilation af
gulvkonstruktion 8 Ventilation af krybekældre (aktiv) 9 Ventilation af krybekældre (passiv) 10 Ventilation af kapillarbrydende lag
(passiv med luftindtag) 11 Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv med luftindtag) 12 Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv uden luftindtag) Kraftig terrænnær
ventilation 13 Ekstraktionsboringer (lodrette) 14 Dræn under gulve Dernæst følger i kapitel 6.2 en kort introduktion i anvendelse af de tekniske
datablade, der er vedlagt i bilag E. Hver enkelt teknik er teoretisk og teknisk beskrevet
på hvert sit særskilte datablad og kan læses uafhængigt af hinanden. Udvalgte
teknikker præsenteres endvidere ved eksempler, ligeledes på databladsform i bilag E. Databladene er for nogle teknikker og eksempler, i bilag F, vedlagt supplerende
materiale fra tidligere projekter. Eksempelvis kan der være vedlagt kopi af relevante
tegninger fra detailprojekt (situationsplan for dræn, teknisk detalje osv.),
procesdiagram, eventuelle komponentspecifikationer, produktblade mv. I kapitel 6.3 ses en beskrivelse og en kommentering af de måle- og analysemetoder, der
typisk anvendes i forbindelse med dokumentation i afværge- og driftsfasen. Sidst i kapitel 6.4 følger en overordnet miljø- og bæredygtighedsvurdering for
tidlig indsatsteknikkerne. Kapitlet indeholder primært beskrivelser vedrørende negative
effekter, hvor den samlede miljøprofil er præsenteret på de enkelte datablade. For hver af de enkelte teknikker, der kan anvendes som en tidlig indsats, er lavet en
kort overordnet beskrivelse, præsenteret på skematisk form. Beskrivelsen indeholder
følgende hovedpunkter:
Et uddrag af beskrivelsen - omfattende hovedpunkterne robusthed, effekt, økonomi og
særlige opmærksomhedspunkter - ses af nedenstående tabel 6.2, hvorimod den samlede
beskrivelse er vedlagt i bilag D. Af tabellen ses det endvidere, hvorvidt de anførte
forhold/vurderinger omkring effekt, priser osv. er baseret på en granskning blandt
tidligere gennemførte afværgeprojekter (G), en feltafprøvning (F) eller er baseret på
erfaringsmæssige og teoretiske vurderinger (V) uden specifik dokumentation. Generelt er nøglebeskrivelsen udformet således, at den alene omtaler udvalgte emner
af relevante forhold. Det er således vigtigt at anføre, at beskrivelsen derved alene er
tænkt som en indledende orientering om relevante problemstillinger, tekniske forhold,
økonomi osv. Tabel 6.2 Beskrivelsen indeholder indledningsvis en beskrivelse af, hvilke grundlæggende
forudsætninger der skal være opfyldt for at kunne gennemføre den enkelte teknik (ses af
bilag D). Eksempelvis er det en grundlæggende forudsætning, at der ikke er problemer med
indtrængning af grundvand/jordfugt i vægge og gulve, når der ønskes foretaget maling
af kældergulve og -vægge. For hver enkelt teknik er der endvidere foretaget en vurdering af teknikkens robusthed.
Der sonderes imellem "stor", "moderat" og "mindre"
robusthed. En "mindre robusthed" antyder, at der for den pågældende teknik vil
være en del særlige forudsætninger, der skal være opfyldt for at opnå en god effekt.
Omvendt betyder "stor robusthed" at kun et relativt mindre antal særlige
forudsætninger skal være opfyldt, for at projektet vil kunne gennemføres med succes.
Denne type projekter er ligeledes behæftet med mindre uforudsigelighed. Erfaringstal for opnåede effekter er ligeledes anført i den overordnede beskrivelse. Den samlede beskrivelse i bilag D indeholder endvidere oplysninger om hvilken
målemetode, der for den enkelte teknik typisk anvendes som dokumentation under drift samt
med hvilken hyppighed denne udføres det første driftsår. Det samlede antal målinger
omfatter alt fra målinger før opstart (1 runde), indkøring (typisk 2 runder) og
målinger under drift (typisk ingen eller evt. 1 runde). For hver teknik er anført en række økonomiske nøgletal for omkostninger til
henholdsvis etablering og drifts- og monitering i det første driftsår. Udgifterne til
monitering vil for de eventuelle efterfølgende driftsår typisk kunne reduceres
væsentligt. De samlede udgifter er specificeret for tiltag etableret i en almindelig
bolig standardstørrelse ca. 100-120 m2 (ét plans hus) og 40-70 m2
(2-3 plan). Det bør bemærkes, at for afværgeprincipperne "luftrensning" og
"kraftig terrænnær ventilation" er indeholdt relativt store udgifter til
indkøb af "udstyr" (luftrenseenhed og mobilt ekstraktionsanlæg). Hovedparten
af disse udgifter kan imidlertid afskrives over flere lokaliteter, da "udstyret"
nemt og uden tilpasning senere kan genanvendes på andre lokaliteter. Endvidere skal det
bemærkes, at teknikker hvor afværgeprincippet "rumventilation" anvendes vil
give anledning til et ekstra varmetab. Denne udgift er ikke indeholdt i tabellen og
bilaget, men er nærmere omtalt i de enkelte datablade. I bilag D ses endvidere et
overslag over det forventede tidsforbrug til etablering. Afslutningsvis er anført hvilke særlige forhold, der gør sig gældende for den
enkelte teknik ("særlige opmærksomhedspunkter"). Eksempelvis skal man være
opmærksom på, at opstilling af luftrensere direkte i de beboede lokaler kan give
væsentlige støjgener eller eksempelvis, at effekten af en passiv ventilation i det
kapillarbrydende lag varierer markant, afhængig af hvor meget det blæser, osv. I bilag D
er alene anført et udvalg af de emner, for hvilke der skal udvises særlig opmærksomhed,
hvorimod der på hvert enkelte datablad er opført samtlige relevante
opmærksomhedspunkter. De enkelte tekniker listet i tabel 6.1 er beskrevet på særskilte tekniske datablade
(vedlagt i bilag E), og kan læses uafhængigt af de øvrige datablade. Hvis der er dokumentation for afprøvning af teknikken, er der supplerende præsenteret
et eller to eksempler. Databladene er overordnet nummereret fra DB1 til DB15, og således
at eventuelle eksempler/cases er nummereret med en efterfølgende undernummerering (DB1.1
osv.). I nedenstående tabel 6.3 ses en samlet skematisk præsentation, hvor teknikkerne
er grupperet efter afværgeprincip. Tabel 6.3 Afværge- princip Teknik Data-
grund- lag1) Datablad (teknik) Datablad (case) Projekttitler2) Nr. Betegnelse Tætning af gulve 1 Membran på kælderloft V DB 1 Ingen 2 Maling af kælder V DB 2 Ingen 3 Udskiftning af kældergulve G DB 3 DB 3.1 Gåskærgade 23 SA Rumventilation 4 Ventilation af kælderetage F DB 5 DB 5.1 Lindevej 29 FA 5 Ventilation af stueetage (uden
kælder) V DB 6 Ingen Luftrensning 6 Luftrensning i
kælderetage F DB 7 DB 7.1 Grønnegade 39 FA Lykkeshåbs Allé FA 7 Luftrensning i stueetage V DB 8 DB 8.1 Lykkeshåbs Allé FA Moderat ventilation af
Gulv- konstruktion 8 Ventilation af
krybekældre (aktiv) G DB 9 DB 9.1 Margårdsvej 26 FA Nørregade 88 RA 9 Ventilation af krybekældre (passiv) V DB 10 Ingen 10 Ventilation af
kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag) G DB 11 DB 11.1 Ridepladsen 3 SA Vestergade 62 SA 11 Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv med luftindtag) G DB 12 DB 12.1 Nygårdsvej 42B RA 12 Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv uden luftindtag) G DB 13 DB 13.1 Hus nr. 4185 FR Kraftig terrænnær
ventilation 13 Ekstraktions- boringer (lodrette) G DB 14 DB 14.1 Engvej 9-24 VA 14 Dræn under gulve G DB 15 DB 15.1 Tværvej 3 FA 1): G(granskning), F (feltafprøvning), V (vurdering). Af tabellen ses det endvidere, hvorvidt de enkelte datablade er udarbejdet på baggrund
en granskning blandt tidligere gennemførte afværgeprojekter (G), en feltafprøvning (F)
eller er baseret på erfaringsmæssige og teoretiske vurderinger (V) uden specifik
dokumentation. Både de tekniske datablade og de eventuelle cases er opdelt i 9 punkter og er
struktureret ens for alle de beskrevne teknikker. De tekniske datablade er opdelt i følgende punkter:
Eventuelle cases er opdelt i følgende punkter:
Endvidere er der på begge databladstyper foretaget en sammenfattende vurdering af
teknikken. På databladene henvises nederst til relevante bilag, der er vedlagt i bilag F
(detailmateriale). Bilagene er opdelt teknikvis, og er for hver teknik vedlagt nogenlunde
ensartet materiale (fotos, tegningsmateriale, evt. udbudsmateriale, evt.
produktbeskrivelse mv.). De vedlagte fotos viser f.eks., hvilken type bygning tiltaget er
anvendt i (ældre bygning, nyere parcelhus osv.). Det vedlagte tegningsmateriale er f.eks.
en detaljeret situationsplan til illustration af, hvad der kan være behov for i
udbudsfasen), et procesdiagram for ekstraktionsanlægget, en detailtegning af et
prøvetagningssted osv. Det vedlagte tegningsmateriale indebærer i visse tilfælde
supplerende oplysninger om de enkelte eksempler. Materialet er dog primært tiltænkt i
forbindelse med "kommende udbud" og indeholder eksempler på tidligere anvendte
detaljeringsgrader af f.eks. tegningsmaterialet. Endvidere indeholder materialet tekniske
detaljer også af relevans for "kommende udbud". Produktblade præsenterer
typisk detaljer vedrørende valgte ventilatorer, vakuumpumper, vindhætter, membraner mv.
Dette bilag indeholder derved vigtige oplysninger i forbindelse med f.eks.
"projektering" og etablering. Eksempelvis i forbindelse med etablering af en
ventilation i en kælder er det relevant at kende specifikationerne
(ventilationskapacitet, strømforbrug, størrelse, støjniveau mv.) fra tidligere anvendte
ventilatorer. Ofte kan samme type anvendes i andre projekter, hvorved projekteringen på
dette punkt kan begrænses til "et genvalg" af samme komponenttype. I
etableringsfasen er det ligeledes af betydning at kende de nøjagtige mål, f.eks. på en
ventilator, der skal monteres i en kældervæg eller et kældervindue. Endvidere er det
nødvendigt at kende detaljer vedrørende strømforsyning osv. De vedlagte
produktspecifikationer (produktblade) er medtaget som eksempler på materialer/produkter,
der kan anvendes i forbindelse med etablering af den enkelte afværgeløsning. Det skal
dog bemærkes, at der i de fleste tilfælde findes andre alternative produkter på
markedet, der opfylder de samme kravspecifikationer (ydelser, tilbageholdelsesevne osv.). Alle priser anført på databladene er ekskl. moms, prisniveau 2002. Monitering
indeholder udgifter til analyser. De enkelte datablade ses af bilag E og er indsat i den rækkefølge, de er anført i,
se tabel 6.3. Overordnet set har monitering i driftsfasen til formål at belyse, om der opnås den
ønskede effekt ved det iværksatte tiltag. Endvidere har moniteringen til formål at
tydeliggøre, om afværgen teknisk set fungerer efter hensigten. Det er dog vigtigt, som for undersøgelsesfasen, at delformål med moniteringen
formuleres klart og entydigt. Generelt vil det være kendetegnende for den tidlige indsats, at der alene gennemføres
en sparsom overvågning og monitering. Et overdimensioneret moniteringsprogram vil hurtigt
få stor økonomisk vægt i det samlede regnskab og kan derved nemt forvrænge billedet
således, at foranstaltningen ikke længere, som ønsket, er omkostningslav. Omvendt er det påkrævet nøje at overveje, hvad der som minimum skal til for at
dokumentere, at tiltaget har den ønskede effekt. Moniteringsprogrammet sammensættes ofte
med en mere "intens" overvågning - eksempelvis det første halve til hele år,
hvorefter der foretages en minimal overvågning, planlagt således, at der kan foretages
udvidelser i flere tempi afhængig af "driftssignalet" fra de igangværende
aktiviteter. Hvis eksempelvis resultater fra en prøvetagning på afkastet fra en passiv ventilation
pludselig ændrer karakter (stigende indhold/faldende indhold), kan der i første omgang
suppleres med en flowmåling i afkastrøret for at dokumentere, at der fortsat er det
ønskede flow og dermed den ønskede luftudskiftning under gulvet. Hvis forholdene her er
stabile, kan det stigende indhold være et udtryk for, at indholdet under gulvet af
ukendte årsager er forhøjet i forhold til indkøringsperioden, hvilket for eksempel kan
skyldes grundvandsspejlets variationer og dermed ændrede forhold for frigivelse af
forureningskomponenterne til gasfasen. Teknikken vurderes derved at fungere som forventet.
Moniteringen udvides efterfølgende til at omfatte indeklimamålinger for at undersøge,
om den igangværende foranstaltning har en tilstrækkelig afværgende effekt under de
ændrede forureningsforhold. Af bilag G ses for hver af de enkelte teknikker et eksempel på, hvordan driftsog
moniteringsprogrammet typisk vil se ud. Beskrivelsen er præsenteret skematisk og opdelt
således, at først beskrives de aktiviteter, der typisk vil indgå i indkøringsfasen
(første halve til hele år) og dernæst de typiske aktiviteter for den efterfølgende
periode. For hver periode beskrives aktiviteter, delformål og moniteringsfrekvens. Generelt forudsættes det for alle teknikker, at der foreligger dokumenterende
målinger før opstart, der kan anvendes som en del af vurderingsgrundlaget i driftsfasen
(referenceværdier). Generelt gælder endvidere, at der i indkøringsfasen dels foretages en kontrol af, om
tiltaget har den ønskede effekt, hvorved forureningsniveauet nedbringes til et tåleligt
niveau og dels som en kontrol af den tekniske funktion. Det skal bemærkes, at det ikke
altid er et mål i sig selv for den tidlige indsats at opnå et niveau under det gældende
acceptkriterium, da disse projekter ofte iværksættes for at "tage toppen" ,
mens undersøgelses- og projekteringsarbejdet færdiggøres for et endeligt og mere
omfattende indgreb. Af nedenstående tabel 6.4 ses ved eksemplet "luftrensning i kælderetage" et
uddrag af de beskrevne aktiviteter i bilag G. Tabel 6.4 Teknik Tiltag (indkøring af anlæg) Nr. betegnelse Aktivitet Formål Frekvens (indkøring) 6 Luftrensning i kælder- etage Indeklimamåling i kælder og
ovenliggende beboelse. Kontrol af effekt ved luftrensning Efter opstart Teknik Tiltag (efterfølgende drift) Nr. betegnelse Aktivitet Frekvens (efterfølgende drift) 6 Luftrensning i kælder- etage Indeklimamåling (stue) Årligt 1) Måling kan evt. undlades og kun medtages senere, hvis der viser sig at være
behov for understøttende målinger Da tilsyns- og moniteringsaktiviteter, udover indkøringsperioden, har et meget
begrænset omfang (typisk ét årligt tilsyn) kan det være en stor fordel, i det omfang
det er muligt, at grundejere og/eller brugere, i et vist omfang, er aktive deltagere i den
efterfølgende proces. For at skabe et seriøst grundlag for dette, er det en
forudsætning, at ejere/brugere af de enkelte ejendomme forinden er velorienterede og i et
vist omfang har været inddraget i den forudgående periode/proces. Derved kan der skabes
grundlag for at ejere/brugere får en interesse for projektet og føler ansvarlighed for
at orientere, hvis der foretages væsentlige ændringer i ejendommens brugsmønster,
byggetekniske ændringer og/eller, hvis der observeres driftsstop af f.eks.
vindhætte/ventilator eller lign. Som for undersøgelsesfasen er det vigtigt nøje at tilrettelægge den monitering, der
skal udføres i driftssituationen. Den konceptuelle model fra undersøgelsesfasen bør overvejes videreført og tilpasses
til driftsfasen. For projekter anvendt som led i en tidlig indsats, og dermed ofte som
simple midlertidige tiltag, vil den konceptuelle model ofte være simpel og kan eventuelt
undlades. Det skal dog bemærkes, at enkelte af de tiltag, der kan anvendes i en tidlig
indsats, faktisk har en oprensende effekt, hvorved forureningsbilledet over tid ændres. Som nævnt i kapitel 4.4 er det vigtigt, at såvel undersøgelses- som
moniteringsresultater under drift fremstår som troværdige og robuste resultater. Feltundersøgelser af forureninger med flygtige chlorerede opløsningsmidler kan være
forbundet med væsentlige metodiske usikkerheder. Stoffernes særegne karakteristika
vanskeliggør udtagning af repræsentativt prøvemateriale og stiller en række særlige
krav til prøveudtagningsproceduren, prøveopbevaring og efterfølgende håndtering under
analysearbejde. Endvidere kan selve prøvetagningstidspunktet spille en meget
væsentlig rolle. For en nærmere beskrivelse af relevante problemstillinger mv. henvises til kapitel
4.4.2. I bilag H ses en samlet oversigt over de i bilag G nævnte moniteringsaktiviteter. For
hver moniteringsaktivitet følger en kortfattet metodebeskrivelse omfattende oplysninger
som: generel information om metoden (eksempelvis hvor monteres sorbtionsmaterialet),
sorbentspecifikationer, analysemetoder, detektionsgrænser, eventuel udstyrsspecifikation
mv. For hver metode er endvidere tilknyttet relevante kommentarer, der omhandler metodens
anvendelighed, sårbarhed, reproducerbarhed og øvrige forhold. Der vil i hvert enkelt tilfælde være flere verifikationsmuligheder for bekræftelse
af de påviste indhold ved indeklimamåling, traditionel poreluftmåling under gulv,
passiv opsamling i afkastluft fra ventilationsdræn osv., og det er vigtigt i
tvivlstilfælde, eller når der planlægges radikale ændringer, at foretage en granskning
af, hvorvidt en verifikation ved inddragelse af alternative metoder er relevant. På de enkelte datablade i bilag E ses både for den generelle beskrivelse og de
eventuelle eksempler en uddybende beskrivelse af de specifikke tilsyns- og
moniteringsaktiviteter. I forbindelse med udarbejdelsen af afværgekataloget er der foretaget overordnede
miljøvurderinger for afværgeløsningerne. Ved en overordnet miljøvurdering indgår vurderinger af de belastninger og gevinster,
som gennemførelsen af et afværgeprojekt medfører. I valg af afværgemetode og
stopkriterium bør der overordnet set være en proportionalitet mellem
miljøbelastningerne og den forventede miljøgevinst. Miljøbelastningerne omfatter påvirkninger fra anlægsaktiviteter og materialeforbrug,
der indgår i henholdsvis etablerings-, drift- og demonteringsfasen. Påvirkningerne
herfra kan umiddelbart beskrives kvalitativt som et forbrug af energi- og
materialeråstoffer, emissioner til luft og vand samt påvirkninger af arbejdsmiljø og
naboer. Såfremt der ønskes en højere dateringsgrad (detaljeret miljøvurdering), kan der
foretages en viderebearbejdning, hvor kvantificerbare belastninger inddateres i et LCA
værktøj (Livscyklus analyse værktøj som f.eks. Life 2000), (Banestyrelsen 2000). I
dette projekt er dog alene foretaget en overordnet miljøvurdering, da belastningerne fra
starten er vurderet som værende relativt små. Omfanget af miljøvurderingen vil
naturligvis altid skulle tilpasses de iværksatte specifikke tiltag. Under de enkelte datablade i bilag E ses en samlet miljøprofil, hvor såvel
kvantitative som kvalitative miljøbelastninger er medtaget. I miljøprofilen er medtaget
udvalgte parametre, repræsenterende de relativt største miljøbelastninger. Hvorvidt de
også i det enkelte tilfælde er de væsentligste, skal vurderes fra sag til sag, f.eks. i
lyset af lokalitetens/områdets følsomhed overfor emission fra f.eks. støj og forurenet
afkastluft. For at give et indtryk af ensartetheden af miljøpåvirkningerne for
afværgeteknikkerne er nedenfor skitseret eksempler på den totale kvantitative
miljøbelastning fra de to teknikker, der vurderes at have henholdsvis den største og
mindste samlede negative miljøeffekt. Kraftig terrænnær ventilation af dræn under gulve - aktiv (DB14) Ved denne løsning er det væsentligste forbrug i etableringsfasen forbrug af diesel
til maskiner og transport. Endvidere er der et forbrug af stål til bl.a. pumper,
reguleringsventiler og flowmålere. I driftsfasen forbruges elektricitet til drift af
vakuumpumpen, mens der i forbindelse med luftrensningen forbruges aktivt kul. Ovennævnte forbrug bidrager alle til udledninger af bl.a. forbrændingsgasser fra
elproduktion og transport (NOx, CO2 og CO) samt til en støjpåvirkning af beboelsen. De
afledte miljøeffekter af afværgeløsningen er bl.a. forbrug af stenkul og bidrag til
drivhuseffekten fra elproduktionen samt forbrug af nikkel fra produktionen af rustfrie
stålrør. Ventilation af det kapillarbrydende lag - passiv (DB10) Ved denne løsning anvendes til sammenligning udelukkende vindenergi i driftsfasen og
stort set ingen stål og kul. De kvantitative miljøbelastninger er her således
væsentligt mindre end ved aktiv ventilation. En skematisk præsentation af den
overordnede miljøvurdering (belastninger) for de to teknikker ses i bilag I1 og I2. Generelt indebærer de beskrevne afværgeforanstaltninger kun et mindre
materialeforbrug og en begrænset anlægsteknisk aktivitet, hvorfor de affødte
belastninger i reglen er relativt begrænsede. Afværgeforanstaltninger, der indebærer en
aktiv drift af anlæg eller tilknyttede aktiviteter, eksempelvis ved drift af ventilator
eller omfattende kørselsaktivitet til tilsyn, vil i reglen give anledning til de relativt
største miljøpåvirkninger som følge af energiforbruget. Den samlede belastning må dog generelt siges at indebære en begrænset negativ effekt
på miljøet set i et større perspektiv. De miljømæssige gevinster ved de beskrevne teknikker er meget sammenlignelige. For
alle teknikker forbedres indeklimaet ved reduktion af forurening spåvirkninger. Der er
dog forskel på, dels hvor stor effekt de enkelte tiltag på forhånd vurderes at have, og
dels hvilken sikkerhed for god effekt, der er forbundet med de enkelte løsninger. Nogle
teknikker forbedrer endvidere det generelle indeklima (bedre luftskifte), og ved andre
igen foretages endvidere en lokal oprensning således, at foranstaltningen ikke er varig.
Belastningerne i driftsfasen er dermed heller ikke varige, hvilket ligeledes betragtes som
en positiv effekt. Afværgeteknikkerne vurderes samlet set alle at være miljømæssigt hensigtsmæssige,
når både kvantitative og kvalitative, henholdsvis negative og positive miljøeffekter
sammenlignes. Mål og kriterier vurderes således at kunne opfyldes med begrænsede
økonomiske midler, uden et væsentligt forbrug af mineraler og brændstof og med relativt
små emissioner til luft og vand. Endelig indebærer teknikkerne alle en begrænset
påvirkning af beboernes sociale og psykiske miljø. (Amternes Videncenter for Jordforurening 2001) Håndbog for undersøgelser
af chlorerede stoffer i jord og grundvand, Teknik og administration. (Amternes Videncenter for Jordforurening 2002a) Indeklimapåvirkning fra
forurenede grunde – modelberegninger og indeklimamålinger. (ATV Jord og grundvand 2000) Miljørigtig oprensning af forurenede grunde. (ATV Jord og grundvand 2001) Afværgetiltag – den bedste løsning for
både grundejere, samfund og miljø? (ATV vintermøde om jord- og grundvandsforurening 2002) Risikovurdering af
indeklima som følge af jord- og grundvandsforurening. Eliminering af uønskede bidrag. (Banestyrelsen Rådgivning 2000) Miljørigtig projektering af forurenet
jord og grundvand. Metodebeskrivelse. HOH Vand og Miljø A/S, NIRAS. Februar 2000. (Bolig- og Byministeriet 1998) Bygningsreglement for småhuse. (By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut 2002) Ventilationsmålinger
med passiv sporgasteknik på Fyn. (Bygge- og Boligstyrelsen 1993) Vejledning. Undersøgelse af lufttæthed i
bygningskonstruktioner. (Bygge- og Boligstyrelsen 1994) Vejledning. Måling af stoffer i
indeluften for forurening i jorden. (Forskningscenter Risø 1997) Radon-95. En undersøgelse af metoder til
reduktion af radonkoncentrationer i danske enfamiliehuse. (Fyns Amt, 2002a) Notat. Tidlig indsats, Afværge af moderate
indeklimapåvirkninger med chlorerede opløsningsmidler, 19. februar 2002. (Fyns Amt, 2002b) Notat. Tidlig indsats, Afværge af moderate
indeklimapåvirkninger med chlorerede opløsningsmidler, 19. marts 2002.)- undervejs (Miljøstyrelsen 1990) Vejledning fra Miljøstyrelsen. Begrænsning af
luftforurening fra virksomheder, nr. 6 1990. (Miljøstyrelsen 1995a) Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen,
nr. 12 1995, Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og grundvand. (Miljøstyrelsen 1995b) Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen,
nr. 18, 1995, Feltmetoder til jordforurening. (Miljøstyrelsen 1996) Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 15 1996,
B-værdier. (Miljøstyrelsen 1998a) Vejledning fra Miljøstyrelsen. Oprydning på
forurenede lokaliteter – hovedbind og appendiks, nr. 6 og 7 1998. (Miljøstyrelsen 2001a) Miljøprojekt nr. 646 2001. Måling af
indtrængning af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluft: Foliemetoden,
Del 1 og 2. (Miljøstyrelsen 2001b) Miljøprojekt nr. 651 2001. Dokumentation af
interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger. (Miljøstyrelsen 2002a) Projekt for bedre information på boliggrunde med
indeklimapåvirkninger fra chlorerede opløsningsmidler. (Miljøstyrelsen 2002a) Udkast til Bekendtgørelse om etablering og drift
af tekstilrenserier. April 2002. (Statens Byggeforskningsinstitut 1992) Passiv sporgasmetode til
ventilationsundersøgelser. Beskrivelse og analyse af PFT-metoden. (Statens Institut for Strålehygiejne 1987) Radon – boliger –
strålingsdosis - lungekræftrisiko. Sundhedsrisiko. (Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne 2001) Radon i
danske boliger. Kortlægning af lands- amts- og kommuneværdier. Januar 2001 (Sundhedsstyrelsen, Risø 2001) Radon i danske boliger. Kortlægning af
lands-, amts- og kommuneværdier. (United States Enviromental Protection Agency 1988) Radon reduction
technical Guidance, second edition. (United States Enviromental Protection Agency, Indoor Air-Radon 1997)
Radon and Natural Ventilation in Newer Danish single-Family Houses. Bilag A Spredningsveje – chlorerede
opløsningsmidler Bilag B Byggetekniske forudsætninger –
valg af metode Bilag D Oversigtsskema – nøgledata Bilag E Datablade Bilag F Detailmateriale (fotos, tegninger,
produktblade mv.) Bilag G Tilsyns- og moniteringsstrategi –
eksempler Bilag H Monitering - aktivitet og metodevalg Bilag J Poreluftmåling under gulv - passiv
opsamling I nedenstående beskrivelse ses en detaljeret beskrivelse af de mulige
spredningsveje. Beskrivelsen omfatter 4 typiske forureningssituationer for forskellige
jordlagsforhold og forureningsomfang – fra mindre spild til meget store spild. De enkelte eksempler er illustreret ved spild med PCE, da dette ofte er
den mest betydende forureningskomponent. Spredningsmønsteret gælder i endvidere for de
øvrig gængse chlorerede opløsningsmidler, herunder eksempelvis TCE, dichlormethan osv. Figur 3.1 I figur 3.1 er situationen med en meget begrænset mængde fri fase eller
en mindre mængde opløst PCE spildt ved terræn skitseret. En del af forureningen er
fordampet til atmosfæren, og en del er trængt ned i de terrænnære jordlag ( i dette
tilfælde ler) gennem ormegange, rodhuller mv. Fra disse direkte spredningsveje er
forureningen trængt ud i leren ved diffusion eller ved opløsning af fri fase samt
blanding af opløst forurening i jordens porevand. Eventuel oprindelig fri fase er
diffunderet ud i leren og optræder nu som residual jordforurening. Fordampning af PCE fra
den residuale jordforurening samt fra opløst forurening i porevandet danner en
poreluftforurening i den omkringliggende jordluft. Som følge af den lave pneumatiske
ledningsevne i leren er udbredelsen heraf meget begrænset. Forureningen vil med tiden
overføres til atmosfæren ved afdampning eller udvaskes til dybereliggende jordlag med
infiltrerende regnvand. Figur 3.2 I figur 3.2 er situationen med en moderat mængde fri fase eller opløst
PCE spildt ved terræn, skitseret. Den væsentligste del af forureningen er trængt ned i
den umættede zone gennem ormegange, rodhuller, sprækker eller sandede partier i leren
mv. På figuren har forureningen nået underkanten af lerlaget og den videre nedtrængning
af fri eller opløst forurening er begrænset af, at de kapillære kræfter, der
fastholder væsken i porerne, er større i leren end i det underliggende sand, som har
større porer. Spildet har ikke været tilstrækkeligt til at opbygge en væskesøjle i
leren af en tilstrækkelig størrelse til at denne kapillære modstand har kunnet
overvindes. Den væskeformige forurening er derimod udbredt langs undersiden af leren. Som beskrevet under figur 3.1 er forureningen fra de direkte
nedsivningsveje spredt diffusivt ind i leren således, at der ikke længere optræder fri
fase i jordlagene. Fra residual og opløst forurening udbredes en poreluftforurening dels
i leren og dels i det underliggende sandlag. I sandlaget opnår poreluftforureningen en relativ stor udbredelse som
følge af dette lags store porer og lave residuale vandindhold, hvilket giver en høj
ledningsevne for luft. Fra poreluftforureningen i det umættede sand opløses gasformige
forureningskomponenter i kapillarzonen (toppen af grundvandszonen). Ved ligevægt er denne fasefordeling beskrevet ved henrys konstant for
forureningskomponenten. Denne opløsning medfører, at der dannes en grundvandsforurening,
som udbredes fra kildeområdet med den naturlige strømning i magasinet. Fra grundvandsfanen kan der igen ske en afdampning af
forureningskomponenter til poreluften i den umættede zone. Med tiden vil forureningen i
leren således afdampe til poreluft og spredes fra lokaliteten på gasform eller som
opløst forurening. Den egentlige og vedvarende kilde til forureningen er lokaliseret i
leren. Tidshorisonten for fordampning og udvaskning af forureningen vil være adskillige
årtier. Figur 3.3 Figur 3.3 illustreres forureningssituationen, hvor der er sket spild ved
terræn med en betydelig mængde fri fase PCE (flere liter eller mere). På figuren er
forureningen trængt ned i den umættede ler, har gennembrudt den kapillære barriere
mellem leren og det underliggende sand og er fortsat ned i sandet. Forureningen har
truffet toppen af grundvandszonen (kapillarzonen). I denne zone er vandet fastholdt i
porerne af kapillære kræfter, og vandets polaritet medfører, at der kræves et vist
tryk for at fortrænge vandet fra porerne. I tilfældet her har mængden af den spildte
forurening ikke været stor nok til, at der har kunnet opbygges en tilstrækkelig
væskesøjle af fri fase til at fortrænge vandet fra porerne, og den vertikale spredning
af forureningen er standset. Til gengæld er der sket en horisontal udbredelse af fri fase
i toppen af kapillarzonen. Mængden af spildt fri fase er dog tilstrækkelig til, at der
trods diffusion, opløsning og fordampning stadig er fri fase i jordmiljøet, selv mange
år efter spildet. Spredningsmekanismerne for opløst og gasformig forurening er i øvrigt
som beskrevet for figur 3.2. I figur 3.3 er den væsentligste del af forureningskilden lokaliseret i
leren samt i toppen af grundvandszonen. Tidshorisonten for fordampning og udvaskning af
forureningen vil være adskillige årtier eller århundreder. Figur 3.4 Forureningssituationen i figur 3.4 svarer til figur 3.3 bortset fra, at
spildet af PCE i dette scenarium har været tilstrækkeligt til at overvinde de kapillære
kræfter, som fastholder porevandet i toppen af grundvandszonen, og således har kunnet
spredes til stor dybde i det øvre magasin. Forureningsudbredelsen er bremset i bundet af
magasinet af et lavpermeabelt lerlag (kapillær barriere) og der er dannet en såkaldt
pool af fri fase. I dette scenarium er den største del af forureningen knyttet til top og
bund af det sekundære grundvandsmagasin, som kan være påvirket med opløst PCE i op til
flere århundreder. I forbindelse med besigtigelsen af bygningen bør der foretages
observationer omkring nedenstående forhold. Registreringen foretages ved en skematisk
registrering, en optegning, fotoregistrering og videoregistrering. Der foretages dels en
indvendig registrering og dels en udvendig registrering. Samt om muligt registrering af
betydende forhold vedrørende de tidligere aktiviteter i forbindelse med drift af
renseriet. 1. Indvendig registrering Der foretages en særskilt registrering i henholdsvis kælder, stue og
evt. 1. sal. Registreringen foretages dels på baggrund af besigtigelse men også i høj
grad på baggrund af interview med grundejeren, lejeren eller beboere. På hver etage
registreres følgende: Gulve/dæk Lofter Vægge Rørgennemføringer Afløbsforhold Udluftning Bygningsindretning og anvendelse Boligindretning Særlige forhold 2. Forureningsforhold 3. Udvendig registrering Der foretages en særskilt registrering på alle bygningens sider.
Registreringen foretages primært på baggrund af besigtigelse, men også til dels på
baggrund af interview med grundejeren, lejeren eller beboere. Der foretages følgende
registrering: 4. Generelle forhold 5. Supplerende registreringer i tidligere renseribygninger. Som et supplement til den byggetekniske gennemgang kan der være et behov
for at foretage en mere detaljeret vurdering af forhold vedrørende bygningens tæthed
(langs vægge, ved rørgennemføringer osv.). Den supplerende gennemgang skal danne
grundlag for en vurdering af de mulige spredningsveje for eventuelle forureninger under
gulvet. I bilaget er givet en kortfattet beskrivelse af hvor og hvordan en sådan
detaljeret gennemgang udføres og målrettes. Indledningsvist beskrives hvor i konstruktionen utætheder kan opstå.
Beskrivelsen er overordnet opdelt i følgende: Vandrette flader, lodrette flader,
samlinger, hulrum og installationer. Under de enkelte afsnit er en detaljeret beskrivelse
af hvor lækagen kan opstå. Eksempelvis for en gulvkonstruktion af bræddegulve,
betongulve eller træbaseret pladegulve. For hver enkelt beskrivelse henvises til en
samlet bygningstegning, figur C1 (bogstaver i parentes). Endvidere ses en kort beskrivelse af de overordnede undersøgelsesmetoder
og det relevante undersøgelsesapparatur. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til
(Bygge- og boligstyrelsen 1993). 6. Utætheder i konstruktioner 1.1 Vandrette flader (A)Gulvkonstruktioner af beton eller letbeton Gulve, klaplag m.m. af beton støbt på stedet kan have revner, der er
opstået på grund af udtørringssvind, mekanisk overlast eller støbeskel. Selvom
revnerne dog er synlige på overfladen er de ikke nødvendigvis gennemgående og bevirker
derfor ikke altid, at betonen er utæt. Beton- og porebetonelementer er normalt tætte, men fugerne mellem
elementerne kan være utætte på grund af svind, mangelfuld udstøbning m.m. (B)Træbaserede pladegulve Pladerne kan have utætheder, der er opstået under indbygning eller ved
mekanisk overlast senere. Desuden kan pladernes samlinger være utætte. Det afhænger af
samlingernes konstruktion og udførelse. (C)Bræddegulve Bræddegulve har mange samlinger, hvor brædderne kan bevæge sig i
forhold til hinanden, når fugt og temperatur varierer. 1.2 Lodrette flader (D)Vægge af beton, letbeton eller pudset murværk Betonvægge støbt på stedet vurderes normalt at være tætte, men der
kan forekomme revner i materialet som gør det utæt. I konstruktioner af letbeton- eller betonelementer vurderes der normalt
kun at være risiko for utætheder i elementsamlinger. (E)Pladebeklædte vægge og elementvægge Vægge af træbaserede plader eller gipsplader kan være utætte langs
pladernes samlinger, afhængig af samlingernes konstruktion og udførelse. Pladerne kan
desuden have utætheder opstået under indbygningen eller ved mekanisk overlast senere. Betonelementer er normalt tætte, men fugerne mellem elementerne kan være
utætte på grund af svind, mangelfuld udstøbning m.m. Indbyggede elinstallationer kan give anledning til utætheder. (F)Blankt murværk Selv om de enkelte sten eller blokke i blankt murværk kan være tætte,
vil fugerne ofte være utætte, og derfor kan gasser passere gennem konstruktionen. I hulrum bag vægge, som står i forbindelse med f.eks. hulrum under
gulvkonstruktioner, kan gasser passere fra jord til indeklima. 1.3 Samlinger (G)Mellem vægge og støbte gulve af beton Mellem væggen/fundamentet og
betonpladen kan der være gennemgående revner og fuger. For at isolere mod kuldebroen fra
fundamentet kan der eventuelt være et mellemrum med kantisolering af polystyrol,
mineraluld eller lign. Sådanne åbninger kan være skjult bag gulvtæpper, fejelister,
fodpaneler, trægulv på strøer eller puds, som ikke giver tilstrækkelig tætning. (H)Mellem vægge og trægulve Samlinger mellem vægge og gulve kan være utætte. Utæthederne kan være
skjult bag overfladebelægninger, fejelister, fodlister, fodpaneler eller puds, som ikke
giver tilstrækkelig tætning. (I)Mellem vægge og gulve af betonelementer eller
porebetonelementer Mellem væggen/fundamentet og betonpladen kan udstøbte fuger være
utætte. Fugerne kan være skjult bag overfladebelægninger, fejelister, fodpaneler og
trægulve på strøer, som ikke giver tilstrækkelig tætning. 1.4 Hulrum (J)Omkring indvendige og udvendige døre Gulvbelægninger afbrydes normalt under dørtrin. Herved dannes hulrum i
gulvfladen, som kan give passage fra hulrum under gulv til indeklimaet. (K)Omkring vinduer Fuger rundt om vinduer kan være utætte, så der er passage fra hulrum i
væg til indeklimaet. (L)I pladebeklædte vægge Pladebeklædte skillevægge er ofte monteret direkte fra betongulvet. Den
del af pladevæggen, der er skjult under f.eks. et trægulv, er ofte ikke tæt. Utætheder
kan opstå, hvis beklædningspladerne ikke slutter tæt til betonpladen, eller hvis der er
lavet huller gennem væggen til f.eks. elledninger, vandrør og varmerør. På den måde
kan der gennem væggen være passage fra hulrum under gulv til indeklimaet. 1.5 Installationer (M)Gennemføringer Der er ofte revner i beton, hvor installationer føres gennem, fordi beton
ikke binder på f.eks. metalrør, plastrør og glaserede lerrør. Føres installationerne
gennem et pladegulv eller en pladevæg, er der også ofte revner ved gennembrydningen.
Installationer i foringsrør/skakt kan bevirke utætheder mellem installationen og
foringsrøret/skakt. (N)Vandlåse Passage gennem vandlåse kan opstå på flere måder. Vandlåse kan være
udtørrede, hvis de benyttes meget sjældent. De kan også være konstruerede med løse
enheder, så tætningsringe, pakninger m.m. ved upræcis samling forårsager utætheder,
der går udenom vandlukket. 2. Undersøgelsesmetoder/-udstyr 2.1 Søgerblad og søgetråd Både et søgerblad og en metaltråd kan måle en revnes eller en fuges
dybde, hvis den har glatte sider. Ved ujævne overflader eller et hul er en metaltråd
mest velegnet. 2.2 Konisk dorn En konisk dorn kan måle revners bredde, også hvis de har ujævne
overflader. Den stikkes ind, indtil den udfylder revnen, og bredden aflæses direkte på
spidsen. 2.3 Optisk revneviddemåler En optisk revneviddemåler, der består af en lup eller et mikroskop med
indlagte måleskalaer, kan måle bredden af en åbning på en plan flade. 2.4 Spejl, lygte, lup m.m. Et spejl og en lommelygte kan være nyttige, når man skal undersøge
vanskeligt tilgængelige steder. 2.5 Teknoskop Et teknoskop gør det muligt at undersøge hulrum gennem en meget lille
åbning. Udstyret består af en slags kikkert og findes i en lang række varianter –
fra det enkle og batteridrevne til det meget fleksible udstyr, der også kan kobles til
fotografisk udstyr. 2.6 Røgampuller Røgampuller kan bruges til at spore utætheder, hvis der enten kommer
luft ind gennem utætheden, så røgstrålen afbøjes, eller hvis der går luft ud gennem
den, så røgen suges med ud. 2.7 Sporgas Et måleudstyr med en gasanalysator og sporgas, f.eks. SF6 kan måle om
luft bevæger sig fra et rum til et andet. (F.eks. fra en krybekælder til et overliggende
opholdsrum). Udstyret kan i givet fald også måle, hvor meget luft det drejer sig om.
Alternativt kan anvendes den naturligt forekommende radon i jorden som sporgas. 2.8 Ventilator En kraftig ventilator kan skabe et over –eller undertryk i et eller
flere rum, i forhold til bygningens yderskal. Når konstruktionens utætheder vurderes,
kan den volumenstrøm, der går til at skabe en vis trykdifferens, indgå i vurderingen. 2.9 Sugeudstyr til lækager i tætte belægninger Tynde revner og huller kan undersøges for gennemgående utætheder ved at
hælde sæbevand over belægningen. Derefter suges luften ud af denne med en vakuumpumpe,
der er tilsluttet en kasse med glasplade som låg. De bobler, der dannes herved, kan ses
gennem glaspladen. Hvis boblerne hører op, er det tegn på, at revnen eller hullet er
tæt. Hvis boblerne bliver ved under fortsat vakuum, kan det være et symptom på, at
bygningsdelen er utæt. Resultatet skal dog fortolkes med forsigtighed, idet sæbevandet
ligeledes vil fortsætte med at boble såfremt revnerne eller hullerne blot fordeler sig
langs overfladen uden at være gennemgående. 2.10 Vandtæthedsprøvning En vandret flade kan undersøges for tæthed ved at stille et rør på
fladen og tætne mellem røret og fladen, hvorefter der hældes vand i røret. Hvis vandet
ikke forsvinder, er fladen vandtæt og dermed også lufttæt. Det samme kan gøres på en lodret flade ved hjælp af en glasplade. Den
sættes på fladen med f.eks. et klæbende fugebånd, så der dannes en beholder som
fyldes med vand. 2.11 Kloakfjernsyn Kloakfjernsyn er oprindeligt udviklet til at undersøge kloakker for
skader, men kan også bruges til at undersøge andre utilgængelige bygningsdele, f.eks.
krybekældre, terrændæk, ventilationskanaler m.m. Oversigtsskema Funktion: Ved at etablere en forbedret tætning af etageadskillelsen mellem kælder
og stueetage reduceres forureningsspredningen til stueetagen. Tætningen minimerer den
diffusive og konvektive indtrængning gennem etageadskillelsen, men hindrer ikke, at der
eventuelt, i det tilfælde hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede
areal, fortsat sker en forureningsindtrængning gennem bygningens terrændæk (øvrige
gulve). Metoden anvendes typisk i de tilfælde hvor gulvene eksempelvis er præget af
betydende svindrevner, sætningsrevner o.lign. og hvor kældervæggene ikke vurderes at
yde nogen nævneværdig tilbageholdelse. Metoden kan anvendes både i de tilfælde hvor
kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede areal og hvor gulvene i den øvrige
del af bygningen vurderes at være relativt tætte og når kælderen udgør det fulde
bebyggede areal. Metoden kan anvendes alene eller i kombination med eksempelvis
udskiftning af gulve, ventilation, luftrensning eller lign. Metoden kan endvidere være et
alternativ til den mere radikale løsning hvor der foretages en udskiftning af gulvene
eller maling af kælderen. Metoden kan anvendes som en permanent særskilt afværge
overfor ejendomme, der er påvirket i mindre til moderat grad og uden udeluftspåvirkning.
Ved metoden foregår ingen kildefjernelse. Anlægsbeskrivelse: Den eksisterende loftsbeklædning klargøres for montage af
membranen. Klargøringen indebærer overordnet at overfladen gøres jævn og stabil (evt.
løsthængende puds fjernes). En jævn overflade skabes eksempelvis ved at beklæde det
eksisterende loft med en spredt forskalling i høvlede brædder (et stk. 22 x 100 mm
forskallingsbræt pr. 40-90 cm). Ved meget ujævne kældervægge (øverste 10 cm af
væggen) kan det være nødvendigt at foretage en pudsning for at opnå en jævn overflade
(den jævne overflade mellem membran og væg er vigtig for at opnå en god tæthed). Som
membran anvendes et diffusionstæt materiale der samtidig har en styrke der kan matche den
aktuelle fysiske påvirkning (aktiviteter i kælderen). Som membran materiale kan
eksempelvis anvendes en R.A.C membran (fabrikat Icopal) eller Valutect (tysk membran, pt.
uden forhandler i Danmark). R.A.C membranen er opbygget af en 0,4 mm. geomembran (giver
membranen styrke for ydre fysisk påvirkning) og 12 mikron aluminiumsfolie samt 0,4 mm
polyethylen film (diffusionstæthed overfor TCE, benzen mv.). Samme fabrikat leverer en
anden membran benævnt Reflex. Membranen er tyndere og derved lettere at håndtere, men
har ikke nær den samme tilbageholdelsesevne (anvendes primært som dampspærrer i
svømmehaller o.lign.). Valutect membranen er ligeledes en meget tynd membran. Denne er
bl.a. tæthedstestet for PCE og anvendes i Tyskland ved opklæbning (som tapet) til
loftsog vægbeklædninger i idriftsværende renserier. Ved valg af eksempelvis R.A.C
membranen monteres denne på førnævnte spredte forskalling, og fastholdes ved hjælp af
endnu et lag spredt høvlet forskalling. Nederste lag spredt forskalling, under membranen,
udføres med forborede skruehuller pr. ca. 30 cm. På klemsiden (bagsiden)af brædderne
påsmøres en diffusionstæt fugemasse i og omkring alle skruehuller. Brædderne
fastskrues på det det øverste lag spredte forskalling, med membranen imellem de to lag,
således at konstruktionen udføres med "klemte samlinger"( derved vurderes
lækagen i samlingerne at være minimal). Langs alle vægge og andre plane flader
tilbageholdes nederste lag forskalling en fugeafstand. Mellem membranen og
"væggen" udføres afslutningsvis en diffusionstæt elastisk fuge. Samtidig
presses membranen ud mod væggen af fleksible klemskinner (fiberlister som medleveres fra
leverandøren). Klemskinnerne fastgøres ved at bore listerne fast i væggen og dermed ved
en perforering af membranen i borehullerne. Hullerne tætnes som beskrevet ovenfor.
Alternativt udføres nederste lag forskalling langs vægge med fugebånd på kant mod
væg, som klemmes ved opsætningen, og således presser membranen ud mod væggen. R.A.C
membranen leveres enten i ruller af 2 meters bredde eller i færdigsvejst mål tilpasset
de enkelte rum. Ved levering af membran i mål tilpasset det enkelte rum er tæthed sikret
ved svejsning af samlinger i membranen. Hvis membranen alternativt leveres som banevare
kan tæthed sikres med klemte og fugede samlinger. Ved alle samlinger af membranen
udføres ca. 20 cm overlæg. Mellem de to overlæg påføres et lag diffusionstæt
fugemasse eller lignende. Hvert overlæg sammenklemmes ved at fastskrue et bræt med
forborede huller pr. ca. 30 cm. Figur 1: Figur 2: Perforeringen tætnes som beskrevet ovenfor. Det anbefales dog, hvor det er muligt at
anvende færdig svejste membranflader. I større rum (over 15 m²) må det dog forventes
at være nødvendigt at opdele membranen i mindre flader af hensyn til montagen. Et hvert
overlæg udføres minimum med et tæthed som beskrevet ovenfor. Ved en indledende
besigtigelse foretages en vurdering af hvordan montagen kan gennemføres. Placering af
rørgennemføringer (faldstammer, vandrør, radiatorer mv.) kan være afgørende for om
der kan anvendes færdigsvejste membranstykker (rumvis) eller om samling på stedet vil
være nødvendig. Færdigsvejste membrankraver i passende dimensioner kan medlevers fra
leverandøren. Montagen må efterfølgende ske i henhold til ovenstående. En øget
tæthed i membranens samlinger kan opnås ved svejsning på stedet. Pga. en ringe
udbredelse af teknikken (svejsning i R.A.C membraner) er dette i provinsen forbundet med
relativt store ekstraudgifter. I hjørner må der ikke foretages tilskæring af membranen.
Membranen foldes for derved at minimere risikoen for lækage i hjørnerne. Ved
foranstaltningen reduceres den eksisterende frihøjde med ca. 5 cm. Foranstaltningen kan
efter behov nemt udviddes til at omfatte eksempelvis en ventilation af kælderen. For en
nærmere beskrivelse af denne henvises til datablad DB4. Det skal bemærkes at samlinger
ved overlæg på membranen, ved rørgennemføringer og langs lodrette flader er et meget
sårbart punkt ved teknikken. Fejlagtig montage eller sjusk kan resultere i markant nedsat
effekt eller evt. ingen effekt. Overordnet set kan etableringsarbejdet sammenlignes med en
traditionel arbejdsbeskrivelse vedrørende indbygning af diffusionstætte membraner,
udført med skærpet opmærksomhed, jf. ovenstående. Metoden (montage på kælderloft) er
ikke tidligere afprøvet. Effekt: Afværgen vil have effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er
afsluttet. Ved tætning med en diffusionstæt membran, vil det udførte arbejde i
membransamlinger, tætninger langs rørgennemføringer og langs lodrette flader være
foranstaltningens absolutte sårbare punkt. Metoden er derfor behæftet med nogen
usikkerhed. Der kan ikke påregnes 100 % tætning. Metoden hvor der foretages montage på
kælderloftet er ikke tidligere afprøvet, hvorfor der ikke foreligger praktiske
erfaringer med foranstaltningen. Ved udenlandske projekter, hvor diffusionstætte
membraner er udlagt under tæpper i beboelsen er påvist reduktionseffekter på op til
50%. Samtidig konkluderes det at det ved metoden er vanskelig at opnå en væsentlig
højere effekt og dette primært pga. den vanskelige montage. Der påregnes derfor en
fortsat diffusiv og konvektiv forureningsspredning visse steder. Montage på kælderlofter
vurderes at være behæftet med omtrent samme usikkerhed og samme effekt. Bl.a. på
baggrund af dette vurderes det muligt at opnå reduktioner i indeklimapåvirkningen på
10- 50 %. Vurderingen er behæftet med stor usikkerhed. Miljøprofil: Negativ effekt. Foranstaltningen vil indebære, at beboerne
udsættes for støjgener i begrænset omfang (etablering "forskalling"). I
anlægsfasen må det forventes at adgang til kælderen kun er mulig i begrænset omfang (2
- 6 dage). Foranstaltningen er varig og synlig og kan i visse tilfælde virke visuelt
skæmmende, med mindre der etableres en afsluttende afdækning af membranen (eksempelvis
med listeloft eller lign.). Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med
forureningskomponenter reduceres. Hvis der foretages en afsluttende afdækning af
membranen kan afværgen desuden medvirke til at forskønne kælderlokalerne og derved evt.
give nye anvendelsesmuligheder (forbedret kældermiljø). Etablering: Arbejdet udføres af en tømmer eller lign. Svejsearbejde i
membranmaterialet kan kun udføres at en autoriseret entreprenør og i henhold til
leverandørens anvisninger. Eventuelt pudsearbejde udføres af en murerentreprenør eller
lign. I etableringsfasen kræves stor omhyggelighed og opmærksomhed for at opnå et godt
resultat. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har betydning for hvor
hurtigt arbejdet kan afsluttes. Der kan dog typisk regnes med en samlet anlægsperiode på
ca. 2 dage for et kælderareal på op til 15 m2 og 6 dage for et kælderareal
på op til 100 m2. Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden. Løbende
tilsyn med membranens generelle tilstand kan dog være nødvendig i visse tilfælde, da en
evt. perforering pga. aktiviteter i kælderen kan ødelægge membranen og dermed give
nedsat effekt. Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og
en begrænset efterfølgende kontrol og evt. projekttilpasning. Indkøring. Der er
ingen indkøring af foranstaltningen. Drift. Indeklimamålinger før opstart af
afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 6 md.). Indeklimamålingerne suppleres
evt. med en poreluftmåling under gulv til belysning af kildestyrke. Da der evt. vil ske
en målbar opkoncentrering af forureningsdampe i kælderen bør første
dokumentationsmålerunde først gennemføres når der forventes at være indtruffet en
ligevægtstilstand i forureningskoncentrationen. Ligevægtstilstanden forventes at være
indstillet efter ½ - 1 måned hvorefter første moniteringsrunde gennemføres.
Moniteringen udføres hurtigst muligt med henblik på at vurdere om foranstaltningen har
haft den ønskede effekt eller om tiltaget evt. skal suppleres med yderligere indgreb. Kommentar.
Indeklimamålinger (før og under drift) skal tilstræbes udført i en periode med
begrænset udluftning (gerne efterår/ vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig
udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. Økonomi: Prisniveauet for levering af membran er ca. 60-80 kr./m2
(inkl. sammensvejsning af membranflade efter mål). For montage i ét rum (ca. 15 m2
kælder) må påregnes ca. 2 arbejdsdage (2 mand). For montage i 100 m2 kælder
(4-5 rum)) må påregnes ca. 6 arbejdsdage (2 mand), hvilket svarer til henholdsvis 100
kr./m2 (1.500 kr. pr. 15 m2) og 50 kr./m2.(5.000 kr. pr.
100 m2). Derved opnås en samlet pris for henholdsvis 15 m2 og 100 m2
på ca. 3000 kr. og 13.000 kr. Ved svejsearbejde på lokaliteten (autoriseret
membransvejser) må påregnes en ekstraudgift på 7.000-10.000 kr. pga. transport til og
fra København, logi mv. Klargøring af arbejdsområderne (nedtagning af puds og
efterfølgende rengøring, pudsearbejde mv.) kan udgøre en væsentlig del af udgiften og
kan i varierende omfang være en nødvendighed forud for montagen. Rydning af
kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.) kan være nødvendigt i et vist
arbejdsomfang for at opnå tilstrækkelig arbejdsplads. Sådanne ydelser er ikke indeholdt
ovenfor, da omfanget vil varierer i ukendt omfang. Som regel må det dog forventes at
omfanget vil være minimalt. Såfremt arbejdet udbygges til at omfatte en afsluttende
afdækning af membranen (eks. gipsbeklædning) skal påregnes en samlet mer arbejds- og
materialepris på ca. 200 kr./m2. Den afsluttende beklædning vil oftest være
nødvendig af brand tekniske hensyn. I såfald vil tiltaget i større eller mindre grad
øge ejendommens værdi, hvorfor det derfor ofte vil være muligt at inddrage grundejeren
i de forberedende arbejder. For en eventuel senere projektudvidelse til eksempelvis aktiv
ventilation af kælderen skal påregnes en ekstraudgift på 5-10.000 kr. Drift. Ingen
udgifter. Monitering. 1. år: (efter 1 og 6 måneder): 5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af
forureningskilden/ spredningsvejene er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget
af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en underliggende poreluftforurening og
at denne primært spredes til beboelsen via kælderen. Ved den byggetekniske gennemgang er
det endvidere vigtigt at der ved en besigtigelsen af kælderen foretages en byggeteknisk
tilstandsvurdering af kælderloftet og herved en vurdering af omfanget for de nødvendige
forberedende arbejder. Endvidere foretages en vurdering af temperatur- og fugtforhold i
kælderen kontra den overliggende etage. Ved stor temperaturforskel imellem de to etager
kan der opstå problemer med kondensering på membranens overside (mellem membranen og
kælderens oprindelige loftsflade). Der foretages en risikovurdering i hvert enkelt
tilfælde. Ligeledes foretages en vurdering af de brand tekniske krav. Oftest vil en
yderbeklædning (eks. gips) være nødvendigt (klasse 2 beklædning i henhold til
gældende bygningsreglement). Valutect-membranen anvendes i Tyskland ved direkte
opklæbning uden yderligere beklædning. Membranen er ikke brand teknisk godkendt for en
sådan montage i Danmark. Alle ovenstående forhold er af vigtig karakter for en
indledende vurdering af om metoden er egnet/uegnet. For at opnå en målbar reduktion af
indeklimapåvirkningen skal der etableres en forbedret tæthed i kælderloftet.
Materialevalg og arbejdsprocedurer hvorved dette opnås skal derfor vælges,
tilrettelægges og udføres med omhu. R.A.C membranen (som fabrikat Icopal) vurderes p.t.
at være det bedste danske bud for valg af diffusionshæmmende membran.
Tilbageholdelsesevnen er her væsentlig højere end ved anvendelse af både traditionelle
dampspærrer og særlig fugtdiffusionstætte membraner (som f.eks. Reflex, fabrikat
Icopal). Membranens diffusionstæthed er testet ved forsøg hos DTI Institut for Plast
Teknologi). Der er påvist diffusionstæthed overfor methan, toluen, xylen, acetone, TCE,
m.fl. Diffusionstætheden for R.A.C membranen er for Methan ved gentagende forsøg påvist
at være 0,0019 cm³/h*m2. Reflex er påvist med en tæthed på ca. 2 cm3/h*m².
Andre sammenlignelige membraner har en tæthed på 8-42 cm³/h*m2. Tætheden
afhænger fuldstændigt af tilstanden for den i membranen indbyggede aluminiumsfolie.
Folien kan styrkemæssigt sammenlignes med en traditionel husholdnings aluminiumsfolie og
er derfor følsom overfor stræk. Den armerede geomembran er medvirkende til at minimere
risikoen for strækmæssige overbelastninger. Der bør dog i forbindelse med montagen
tages hensyn til at membranen på dette punkt ikke lider overlast. Et alternativ til den
danske membran kan være det tyske produkt Valutect. _____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge overfor moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men derimod
afhængig af eksisterende og fremtidige bygningstekniske forhold (fysiske). Metoden er
behæftet med relativ stor usikkerhed, da tiltaget alene er et begrænset indgreb
iværksat i kælderen. Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den primære
forureningsspredning til bygningen sker ved diffusiv og konvektiv transport af forurenet
poreluft ind gennem kælderen. En forudgående fastlæggelse af spredningsvejene i
bygningen vil imidlertid oftest være behæftet med nogen usikkerhed og i visse tilfælde
stor usikkerhed, hvorved effekten af tiltaget ligeledes kan være behæftet med stor
usikkerhed. Fejlbehæftede vurderinger omkring spredningsvejene i bygningen kan derfor
bevirke en ringe resulterende afværgeeffekt. Viser det sig at membranen ikke yder
tilstrækkelig tæthed er det relativt billigt at udbygge foranstaltningen til eksempelvis
at omfatte en aktiv ventilation i kælderen. Endvidere skal det bemærkes, at der kan ske
en betydende spredning op gennem væggene og ind ovenover membranen. Spredning ind gennem
bygningens øvrige gulve (hvis kælderen ikke dækker det fulde bebyggede areal) kan
ligeledes være betydende. Viser det sig derefter at spredningen gennem bygningens øvrige
gulve (hvor kælderen udgør et mindre areal) ligeledes er af afgørende betydning kan
foranstaltningen udvides til eksempelvis en passiv/aktiv ventilation af det
kapillarbrydende lag (ca. 60.000 kr.). Metoden med membran på kælderloft kan typisk
anvendes som en indledende foranstaltning i bygninger hvor kældergulvet er af middel til
ringe stand (nedsat tilbageholdelsesevne over for forurenede poreluftbidrag) og hvor
ventilation af kælderen ikke vurderes at være tilstrækkelig. Som en flertrinsløsning
udvides foranstaltningen efter behov afhængig af de løbende moniteringsresultater. Ved
metoden sker der ingen oprensning, det vil derfor være et permanent krav at membranen er
intakt (tæt). Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere. Effekten er relativt
usikker. Membranen kan alternativ indbygges i et nyt kældergulv (betongulv) eller ved
udlægning under de eksisterende tæpper i den eksisterende bolig. Førstnævnte løsning
er nærmere omtalt på datablad DB3 (udskiftning af kældergulve). Metoden hvor der
foretages en indbygning under tæpperne i den eksisterende bolig er ikke yderligere omtalt
i afværgekataloget. Indgrebet er relativt omfattende da der vil være behov for
genhusning af beboerne i forbindelse med etableringen. Dette får bl.a. betydning i form
af væsentlige gener for beboerne og er derved ikke i overensstemmelse med projektets
overordnede målsætning (minimum af gener for beboerne). Bilag: Produktblad. (R.A.C membran). Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv. Se endvidere eksempeldatablad DB3.1, DB4,1 (ventilation af kælderetage), DB10.1,
DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden
luftindtag) Funktion: Ved at etablere en forbedret tætning af kældergulve og -vægge
reduceres den diffusive og konvektive indtrængning af forurenet poreluft til kælderen.
Derved reduceres forureningspotentialet for spredning gennem kælderloft/trappeopgang til
de overliggende etager. Det er en forudsætning at både gulve og vægge er i relativt god
stand og ikke er påvirket af væsentlig fugtindtrængning, da dette kan vanskeliggøre
behandlingen. Foranstaltningen udføres i ejendomme hvor gulvene eksempelvis er præget af
betydende svindrevner pga. for hurtig afhærdning under udstøbning o. lign. Metoden
anvendes typisk i ejendomme hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede
areal og hvor gulvene i kælderen er i dårligere stand end de øvrige gulve. Metoden kan
dog også anvendes i ejendomme med fuld kælder og her typisk i det tilfælde hvor
ventilation af kælderen (som eneste tiltag) ikke vurderes at have tilstrækkelig effekt
(eksempelvis en "åben kælder"). Maling af kældergulve og -vægge er et oplagt
alternativ til den mere radikale løsning hvor der foretages en udskiftning af gulvene.
Metoden kan anvendes som en permanent særskilt afværge overfor ejendomme, der er
påvirket i mindre til moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår
ingen kildefjernelse. Anlægsbeskrivelse: Generelt påføres både gulve og vægge en
diffusionshæmmende epoxybaseret maling. Forinden foretages klargøring i nødvendig
omfang (gulve, vægge og alle grænseflader mellem disse). Ved sammenligning med teknikken
"udskiftning af gulve" udføres tiltaget uden stabilitetsmæssige risici og uden
ændring af eksisterende frihøjde, hvilket i visse tilfælde kan være af afgørende
betydning for tilvalg af metoden. Gulve. Den eksisterende gulvbelægning rengøres,
oftest ved slibning med karborundumsliber eller lignende og støvsugning. Eventuelle
skader udbedres ved pudsning af gulvet. Herefter grundes gulvfladen med epoxycementmørtel
og påføres ca. 2 mm belægning med tandspatel (epoxycementmørtel) over hele gulvets
overflade (afhærdningstid ca. 36 timer). Afslutningsvis påføres 2 lag vandbaseret
epoxymaling. Vægge. Behandling af kældervæggene udføres sædvanligvis i
kældervæggens fulde højde. I ældre ejendomme er indervæggene ofte kalkpudsede. For at
opnå optimal vedhæftningsevne for den diffusionshæmmende maling fjernes pudsen og evt.
løse fuger fjernes hvorefter væggen afvaskes. Fuger efterfyldes og væggen spartles med
en tæt epoxycement. Væggen topcoates til sidst med 2 lag vandbaseret epoxymaling. Ved
fugt i vægge kan indtrængning hindres ved en indledningsvis coatning af kældervæggende
(vandtætning). En sådan tætning er dog behæftet med en vis risiko for optrængning af
fugt i overliggende konstruktioner og dermed risiko for råddannelse i eksempelvis
overliggende trægulvkonstruktioner mv. Den samlede hærdningstid for behandlingen,
gældende for både vægge og gulve, er ca. 14 dage. Hærdningsprocessen er dog meget
temperaturafhængig, hvor en lav rumtemperatur vil forlænge hærdningstiden væsentligt.
Det anbefales at behandlingen foretages under temperaturforhold på mellem 15-20 o C, og
frarådes udenfor intervallet 10- 35 o C. Foranstaltningen har en levetid på maks. 10 år
(svarende til slidgaranti i gangarealer) forudsat at gulve og vægge ikke udsættes for
væsentlige fugtpåvirkninger (indtrængning af jordfugt) og at overfladen ikke lider
fysisk overlast/beskadiges ud over almindelig slid. Metoden er ikke tidligere anvendt som
eneste foranstaltning. Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. Ved
tætning med diffusionshæmmende maling kan ikke påregnes 100 % tætning. Der vil derfor
fortsat ske en mindre diffusion gennem den samlede flade og evt. i samlinger mv. hvor
overfladen evt. ikke er tætnet efter forskriften. Der vurderes at kunne opnås
reduktioner i indeklimapåvirkningen på 30-50 %. Der foreligger ingen praktiske
erfaringer med foranstaltningen, hvor det har været muligt at foretage en særskilt
vurdering af effekten af at male kældergulve og -vægge med diffusionshæmmende maling.
Effekten af tiltaget er derfor vurderet udfra teoretiske betragtninger og praktiske
erfaringer med sammenlignelige afværgetiltag. Vurderingen er behæftet med særdeles stor
usikkerhed. Miljøprofil: Negativ effekt. Foranstaltningen vil indebære, at beboerne
kan udsættes for støv (murstøv) og støjgener (slibearbejde) i forbindelse med
klargøring af overflader. Omfanget af generne afhænger i høj grad af den byggetekniske
tilstand for gulve og vægge (behovet for udbedring af skader, slibning osv.) og af den
aktuelle anvendelse i kælderen (det kælderrum hvori der arbejdets, vil ikke være
tilgængelig under arbejdets udførelse). Arbejde med vandbaseret epoxymaling som fab.
Sikagard/Sikafloor er arbejdsmiljømæssigt klassificeret ved MAL-kode 00 - 5 (1993),
hvilket fordrer ansigtsskærm (stænk i øjne) samt hansker, hætte og engangsdragt
(hudkontakt). Åndedrætsværn er ikke påkrævet. Arbejdets udførelse er fra
fabrikantens side oplyst til ikke at være forbundet med afdampningsmæssige gener. Positiv
effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil
desuden medvirke til at forskønne kælderlokalerne og derved evt. give nye
anvendelsesmuligheder (forbedret kældermiljø). Etablering: Produkterne er omfattet af epoxy- og polyuethanbekendtgørelsen,
hvorfor alle der arbejder med produkterne skal gennemgå en særlig uddannelse, godkendt
af arbejdstilsynet. Etableringsfasens længde afhænger i høj grad af
klargøringsarbejdets omfang. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har
ligeledes betydning for hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Den samlede anlægsperiode,
hvor tørretider udgør den væsentligste del af perioden er ca. 14 dage (op til 100 m²).
Største gene for beboerne under etablering er støv og støjgener i forbindelse med
klargøringsarbejdet. Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden (dog maks.
10 års levetid ved alm. slid). Løbende tilsyn med kælderens generelle tilstand
anbefales dog, da fugtindtrængning og lign. kan nedsætte "levetiden"
/vedhæftningsevnen for den diffusionhæmmende maling. Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation
og en begrænset efterfølgende kontrol og evt. projekttilpasning. Indkøring. Der
er ingen indkøring af foranstaltningen. Drift. Indeklimamålinger før opstart af
afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 6 md.). Indeklimamålingerne suppleres
evt. med poreluftmåling under gulv til belysning af kildestyrke. Da der formodentlig vil
ske en målbar opkoncentrering i jorden udenfor kælderen bør første
dokumentationsmålerunde først gennemføres når der forventes at være indtruffet en
ligevægtstilstand i forureningskoncentrationen. Ligevægtstilstanden forventes at være
indstillet efter ½-1 måned hvorefter første moniteringsrunde gennemføres. Moniteringen
udføres hurtigst muligt med henblik på at vurdere om foranstaltningen har haft den
ønskede effekt eller om tiltaget evt. skal suppleres med yderligere indgreb. Et
supplement kunne f.eks. være at iværksætte en aktiv ventilation i kælderen. Det kan
være vanskelig på forhånd at fastlægge i hvilken grad der efter tætningen fortsat vil
ske en spredning ind gennem eventuelt uopdagede revner eller lign. eller om diffusion ind
gennem gulv og vægge fortsat er betydelig. Endvidere skal det bemærkes, at der kan ske
en betydende spredning op gennem væggene og ind ovenover kældervægsniveau
("behandlet" niveau). Spredning ind gennem bygningens øvrige gulve (hvis
kælderen ikke dækker det fulde bebyggede areal) kan ligeledes være betydende. Kommentar.
Indeklimamålinger (før og under drift) skal tilstræbes udført i en periode med
begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig
udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. Ved eventuelle
poreluftmålinger under gulv anbefales. Økonomi: Prisniveauet for maling og klargøring ligger på mellem 225,- og
325,- kr./m2 for kældergulve og på mellem 200,- og 400,- kr./m2
for kældervægge. Klargøring af arbejdsområderne (rengøring, slibning,
reperationsarbejde mv.) kan udgøre en væsentlig del af udgiften og er samtidig en
nødvendighed for at opnå en passende overflade idet malerarbejdet påbegyndes. Rydning
af kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.), demontering af fyringsolietanke mv.
vil ligeledes øge omkostningerne. Sådanne ydelser er ikke indeholdt ovenfor.
Malerarbejdet og "renoveringsarbejdet" vil i større eller mindre grad øge
ejendommens værdi, hvorfor det derfor ofte vil være muligt at inddrage grundejeren i
denne del af arbejdet. Alternativt bør metoden primært anvendes hvor kælderen er
ubenyttet eller hvor en rydning relativt nemt kan gennemføres. For en eventuel senere
projektudvidelse til eksempelvis aktiv ventilation af kælderen skal påregnes en
ekstraudgift på 5-10.000 kr. Drift. Ingen udgifter. Monitering. 1. år: (efter
1 og 6 måneder): 5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af
forureningskilden/ spredningsvejene er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget
af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en underliggende poreluftforurening og
at denne primært spredes til beboelsen via kælderen. Ved den byggetekniske gennemgang er
det endvidere vigtigt at der ved en besigtigelsen af kælderen foretages en byggeteknisk
tilstandsvurdering af både vægge og gulve (forventet vedhæftningsevne, risiko for
fremtidig fugtindtrængning, pørositetsvurdering/ overfladestabilitet mv.). Alle disse
forhold er af vigtig karakter for en indledende vurdering af om metoden er egnet/ uegnet.
For at opnå en målbar reduktion af indeklimapåvirkningen skal der etableres en
forbedret tæthed i gulve og vægge. Materialevalg og arbejdsprocedurer hvorved dette
opnås skal derfor vælges, tilrettelægges og udføres med omhu. Epoxybaseret maling (som
fabrikat Sika) vurderes p.t. at være et af de bedste bud for valg af diffusionshæmmende
overfladebehandling (gulve og vægge) når der samtidig skal tages hensyn til at
påføring sker indendørs og i en beboet bolig (arbejdsmiljømæssige hensyn og
beboerhensyn). Tilbageholdelsesevnen er her væsentlig højere end ved anvendelse af
såkaldte "diffusionstætte" traditionelle gulvmalingstyper som
"Flurethan" "Epoxid" mv. Der foreligger ingen målrettede
kontrolforsøg af tilbageholdelsesevnen overfor chlorerede opløsningsmidler. Stoffet er
specificeret for en 100 % tilbageholdelsesevne af væsker som ammoniak, benzin, mineralsk
olie, saltsyre mv. _______________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge overfor moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men derimod i
høj grad afhængig af eksisterende og fremtidige bygningstekniske forhold (fysiske).
Metoden er behæftet med relativ stor usikkerhed, da tiltaget alene er et begrænset
indgreb iværksat i kælderen. Kælderen udgør ofte ikke det fulde bebyggede areal.
Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den primære forureningsspredning til
bygningen sker ved diffusiv og konvektiv transport af forurenet poreluft ind gennem
kælderen. En forudgående fastlæggelse af spredningsvejene i bygningen vil imidlertid
oftest være behæftet med nogen usikkerhed og i visse tilfælde stor usikkerhed, hvorved
effekten af tiltaget ligeledes kan være behæftet med stor usikkerhed. Fejlbehæftede
vurderinger omkring spredningsvejene i bygningen kan derfor bevirke en ringe resulterende
afværgeeffekt. Viser det sig at en transport ind gennem de behandlede kældergulve og
-vægge er større end forventet, er det imidlertid relativt simpelt og billigt at udbygge
foranstaltningen til at omfatte eksempelvis en ventilation af kælderen (5.000 - 10.000
kr.). Viser det sig derefter at spredningen gennem bygningens øvrige gulve (hvor
kælderen er et mindre areal) ligeledes er af afgørende betydning må foranstaltningen
nødvendigvis udvides til eksempelvis også at omfatte en passiv/aktiv ventilation af det
kapillarbrydende lag, hvilket ligeledes kan gøres relativt billigt. Foranstaltningen er
dog noget mere omfattende end ventilering af kælderen og beløber sig til i
størrelsesordenen ca. 60.000 kr. Metoden med maling af kældergulve og -vægge anvendes
ofte som en indledende foranstaltning i bygninger med en lille kælder, hvor gulvet er af
middel til ringe stand (nedsat tilbageholdelsesevne over for forurenede poreluftbidrag) og
hvor ventilation af kælderen ikke vurderes at være tilstrækkelig. Som en
flertrinsløsning udvides foranstaltningen efter behov afhængig af de løbende
moniteringsresultater. For en nærmere beskrivelse af "ventilation af kælder"
og "ventilation af kapillarbrydende lag, aktiv/passiv" henvises til databladene
DB4 og DB10-12. Alternativt kan foretages en kraftig terrænnær ventilation dels
umiddelbart under gulvniveau (dræn under gulvene) og dels i de terrænære jordlag
(lodrette boringer). Ved disse to metoder foretages dels en afværge der hindrer
indtrængning af forurenet poreluft, og dels en lokal oprensning i de terrænnære
jordlag. De to metoder er nærmere omtalt i datablad DB13 og DB14. Ved metoden med maling
af gulve og vægge sker der ingen oprensning, det vil derfor være et permanent krav at
gulvkonstruktionen er intakt (tæt). Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere. Der
er en del gener i etableringsfasen, men samtidig ingen gener i driftsfasen og begrænset
vedligeholdelse (levetid 10 år). Effekten er relativt usikker. Bilag: Arbejdsbeskrivelse. Overfladebehandling af kældervægge og -gulve
i eksisterende byggeri med epoxybaseret maling. Se endvidere eksempeldatablad DB3.1, DB4,1 (ventilation af kælderetage), DB10.1,
DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden
luftindtag) Funktion: Ved at etablere en tætning af kældergulvet reduceres indtrængningen
af forurenet poreluft til kælderen, hvilket bevirker at forureningspotentialet for
spredning gennem kælderloft/ trappeopgang til de overliggende etager reduceres.
Tætningen minimerer den konvektive og den diffusive indtrængning gennem kældergulvet,
men hindrer ikke at der evt. fortsat sker en forureningsindtrængning gennem
kældervæggene. I visse tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt at foretage en
udbedring af eventuelle markante revner i kældervæggene for derved at eliminere oplagte
spredningsveje. Metoden med udskiftning af kældergulve anvendes typisk i de tilfælde
hvor kældergulvet enten er ubefæstet eller hvor gulvets tilbageholdelsesevne er
særdeles ringe, eksempelvis ved meget revnede betongulve, trægulve, pigstensbelægninger
eller tilsvarende. Metoden anvendes typisk i ældre ejendomme hvor kælderen alene udgør
en mindre del af det bebyggede areal og hvor gulvene i den øvrige del af ejendommen
vurderes at være relativt tætte. Metoden kan anvendes som en permanent særskilt
afværge overfor ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden udeluftpåvirkning.
Ved metoden foregår ingen kildefjernelse. Anlægsbeskrivelse: Den eksisterende belægning fjernes (beton, træ, pigsten
osv.). Indgrebet udføres under hensyntagen til bygningens stabilitetsmæssige forhold og
i visse tilfælde kan det være nødvendigt at foretage udstøbning ovenpå det
eksisterende gulv. I ældre ejendomme må de funderingsmæssige forhold i nogle tilfælde
forventes at være uegnede for indbygning af gulvkonstruktioner med en tykkelse over 10-
15 cm, såfremt den eksisterende frihøjde i kælderrummet skal bibeholdes.
Foranstaltningen vil som regel i højere grad have karakter af at være en udbedring/
renoveringen af de eksisterende forhold end at være en "ombygning" (etablering
af nyt gulv). Som en del af arbejdet foretages evt. en udskiftning af jorden under gulvet
til gruspude (ca. 15 - 25 cm kapillarbrydende grus der komprimeres). Der udstøbes typisk
10-15 cm armeret betonplade (B25M, moderat miljøklasse). Ovenpå betonpladen afsluttes
evt. med 2 cm slidlag, alternativt færdigglittes betonpladen. Langs alle kanter ilægges
ca. 10 mm kantafgrænsning (som f.eks. lodretstående polystyrol). Betonpladen skal
afdækkes for at undgå for tidlig udtørring med risiko for svindrevner. Efter en
passende afhærdningsperiode på typisk 4 -8 dage ilægges langs alle kanter en
diffusionstæt fuge. Som alternativ kan anvendes et ekspanderende fugebånd
(diffusionstæt type). Dersom det eksisterende kældergulv har indbygget isolering
suppleres gulvopbygningen evt. med udlægning af støbebatts (10-20 cm) under betonpladen.
Tætheden i gulvet kan øges ved at foretage indbygning af en diffusionstæt membran (eks.
RAC membran) under betonpladen. Eller alternativt ved afslutningsvist at male gulvet med
en diffusionstæt maling. For en nærmere beskrivelse vedrørende "maling af
kældergulve" henvises til datablad DB2. Ved indbygning af diffusionstæt membran er
det vigtigt at leverandørens lægningsforskrifter nøje overholdes, herunder procedure
for sammensvejsninger, rette overlæg længder og monteringsvejledning langs lodrette
flader (vægge, rørgennemføringer osv.). Samlinger og afslutninger langs lodrette flader
er et meget sårbart punkt ved teknikken og fejlagtig montage kan resulterer i at effekten
tilnærmelsesvis udebliver. Ofte fravælges indbygning af membran da spredning gennem
kældervægge fortsat kan være en risiko og da anlægsudgifterne samtidig øges
væsentligt. For nærmere beskrivelse af anvendelse af membran henvises til datablad DB1.
Som supplement til renoveringen af kældergulvet foretages evt. en simpel tætning af
revner og lignende i kældervæggene. Tætning udføres typisk ved indledningsvist at
fjerne løsthængende puds og lign. Efterfølgende injiceres revnerne eksempelvis via
skrå hulboringer ind til revnen. Injiceringen foretages med fugemasse gennem hullerne
indtil revnen er udfyldt. Alternativt udføres revnetætningen under højt tryk med
specialtætnende fugemasse. Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. En
tætning af gulvkonstruktionen vil ofte bevirke at der sker en væsentlig opkoncentrering
af forureningsdampe under gulvet. Det er derfor vigtigt at der er foretaget en vurdering
af risikoen for den diffusive og konventive spredning gennem kældervæggene. Effekten af
tiltaget afhænger i høj grad af dette forhold. Der vurderes at kunne opnås reduktioner
i indeklimapåvirkningen på 20-80 %. Der foreligger ingen praktiske erfaringer med foranstaltningen, hvor det har været
muligt at foretage en særskilt vurdering af effekten af at udskifte kældergulvet.
Effekten af tiltaget er derfor vurderet udfra teoretiske betragtninger og praktiske
erfaringer med sammenlignelige afværgetiltag. Miljøprofil: Negativ effekt. En renovering af kældergulvene vil
indebære, at beboerne udsættes for støv og støjgener under arbejdets udførelse.
Omfanget af generne afhænger i høj grad af hvor adgangsvejen til kælderen er placeret i
forhold til den øvrige del af beboelsen, hvor gode adgangsforholdene er (er der plads
nok) og hvilket omfang arbejdet har. En opbrydning af et eksisterende beton vil være til
større gene end det tilfælde hvor det eksisterende gulv er ubefæstet og udstøbningen
kan ske direkte på det eksisterende gulv. Opbrydning af eksisterende gulve kan give
anledning til væsentlige støjgener eksempelvis ved brug af lufthammer. Ved indbygning af
en ny gulvkonstruktion kan der, hvis der ikke tages de rette konstruktionsmæssige hensyn
være risiko for sætningsskader. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med
forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil i nogle tilfælde desuden medvirke til at
forbedre kælderkonstruktionen og kælderens anvendelsens muligheder (jævnt, rent
kældergulv). Etablering: Arbejdet kan udføres af en murerentreprenør. Etableringsfasen
længde afhænger i høj grad af arbejdets omfang. Klargøring af arbejdsområdet ved
eksempelvis opbrydning af eksisterende betongulve forlænger typisk anlægsperioden med
1-3 dage. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har ligeledes betydning
for hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Der kan dog typisk regnes med en samlet
anlægsperiode på 5 -10 dage for et kælderareal på op til 30 m². Største gene for
beboerne under etablering er støv og støjgener i forbindelse med en eventuel opbrydning
af eksisterende gulve og ved transport af materialer i forbindelse med etablering af nyt
gulv. Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden.
Betongulvet har typisk en levetid der svarer til minimum bygningens samlede levetid. Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og
en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Der er ingen
indkøring af foranstaltningen. Drift. Indeklimamålinger før opstart af afværge
og under drift (eksempelvis efter 1 og 6 md.). Indeklimamålingerne suppleres evt. med
poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og
kildestyrke. Da der forventes at ske en opkoncentrering under det nye "tættere"
kældergulv er det vigtigt at første dokumentationsmålerunde først gennemføres når
der forventes at være indtruffet en ligevægtstilstand i forureningskoncentrationen i
poreluften under gulvet. Ligevægtstilstanden forventes at være indstillet efter ½-1
måned hvorefter første moniteringsrunde gennemføres. Moniteringen udføres hurtigst
muligt med henblik på at vurderer om foranstaltningen har haft den ønskede effekt eller
om tiltaget evt. nødvendigvis skal suppleres med yderligere indgreb. Et supplement kunne
f.eks. være at iværksætte en aktiv ventilation i kælderen. Det kan være vanskelig på
forhånd at fastlægge i hvilken grad der efter gulvenes tætning vil ske en spredning ind
gennem kældervæggene. Endvidere kan spredning ind gennem bygningens øvrige gulve være
at større betydning end først antaget. Yderligere dokumentation udføres eksempelvis
efter 6 måneder. Kommentar. Indeklimamålinger (før og under drift) skal
tilstræbes udført i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I
modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af
dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens
effekt er det vigtigt, at monitering under drift først udføres når ligevægt mellem
forureningsfrigivelse fra "kilden" og forureningsfjernelse ved den ændrede
konvektiv spredning er opnået (jf. afsnit om effekt). Økonomi: Anlæg. 7-12.000 kr. for et kælderareal på ca. 10 m2
(700-1200 kr./m2) og alternativt 15-25.000 for et kælderareal på ca. 30 m2
(500-800 kr./m2). Opbrydning af eksisterende gulve og indbygning af
kapillarbrydende- og isolerende lag fordyrer anlægsudgifterne. Ydelserne er dog indeholdt
i overslaget. Rydning af kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.), demontering af
fyringsolietanke mv. vil ligeledes øge omkostningerne. Sådanne ydelser er ikke indeholdt
ovenfor. Foranstaltningerne øger ejendommens værdi. Det vil derfor ofte være muligt at
inddrage grundejeren i denne del af arbejdet. Ved indbygning af membran skal påregnes en
ekstraudgift på ca. 300 kr./m2. For en eventuel senere projektudvidelse til
eksempelvis aktiv ventilation af kælderen skal påregnes en ekstraudgift på 5-10.000 kr.
Drift. Ingen udgifter. Monitering. 1. år: (efter 1 og 3 måneder): 5.000
kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden
er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært
stammer fra en underliggende poreluftforurening og at denne primært spredes til beboelsen
via kælderen. Ved den byggetekniske gennemgang er det endvidere vigtigt at der ved en
besigtigelsen af kælderen foretages en byggeteknisk tilstandsvurdering af både vægge og
gulve. Ved besigtigelsen foretages endvidere en kvalitativ vurdering af i hvilket grad
forureningsspredningen i den eksisterende bygning sker henholdsvis gennem væggene og
gennem gulvet. Endvidere foretages en kvalitativ vurdering hvorvidt en tætning af gulvene
vil give anledning til en øget spredning gennem væggene. Alle ovenstående forhold er af
vigtig karakter for en indledende vurdering af om metoden er egnet eller ej. Endvidere er
det vigtigt at der ved den byggetekniske gennemgang foretages en vurdering af de
eksisterende funderingsforhold i kælderen og en vurdering af de nuværende gulves
konstruktionsmæssige opbygning. Vurderingen er vigtig i stabilitetsmæssig sammenhæng
for bygningen og har afgørende betydning for planlægningen af hvordan og i hvilket
omfang renoveringen skal udføres. For at opnå en målbar reduktion af
indeklimapåvirkningen skal der etableres en god tæthed i det nye gulv. Materialevalg og
arbejdsprocedurer hvorved dette opnås skal derfor vælges, tilrettelægges og udføres
under hensyntagen til dette (tætte materialer, komprimering for at undgå
sætningsrevner, langsom afhærdning uden betydende svindrevner, elastiske fuger i
grænseflade mod eksisterende vægge osv.). ____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge mod
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men er derimod
i høj grad afhængig af bygningstekniske forhold. Metoden er behæftet med relativ stor
usikkerhed, da tiltaget alene er målrettet mod et indgreb i kælderen (typisk en relativt
lille del af det bebyggede areal). Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den
primære forureningsspredning til bygningen sker ved transport af forurenet poreluft ind
gennem kælderen og her primært gennem kældergulvet. En forudgående fastlæggelse af
spredningsvejene i bygningen vil imidlertid oftest være behæftet med nogen usikkerhed og
i visse tilfælde stor usikkerhed, hvorved effekten af tiltaget ligeledes kan være
behæftet med stor usikkerhed. Fejlbehæftede vurderinger omkring spredningsvejene i
bygningen kan derfor bevirke en ringe effekt. Viser det sig at den diffuisive og
konvektive spredning ind gennem kældervæggene er større end først antaget, er det
imidlertid relativt simpelt og billigt at udbygge foranstaltningen til at omfatte en
ventilation af kælderen (5.000 - 10.000 kr.). Viser det sig derefter at spredningen
gennem bygningens øvrige gulve ligeledes er af afgørende betydning må foranstaltningen
nødvendigvis udvides til eksempelvis at omfatte en passiv eller aktiv ventilation af det
kapillarbrydende lag, hvilket ligeledes kan gøres relativt billigt. Foranstaltningen er
dog noget mere omfattende end ventilering af kælderen og beløber sig til i
størrelsesordenen 60.000 kr. Metoden med udskiftning af kældergulve anvendes ofte som en
indledende foranstaltning i bygninger med en lille kælder, hvor gulvet er af særlig
ringe stand (ringe tilbageholdelsesevne) og hvor en ventilation af kælderen ikke vurderes
at være tilstrækkelig. Som en flertrinsløsning udvides foranstaltningen efter behov
afhængig af de løbende moniteringsresultater. For en nærmere beskrivelse af
"ventilation af kælder" og "ventilation af kapillarbrydende lag,
aktiv/passiv" henvises til databladene DB4 og DB10-12. Alternativt kan foretages en
kraftig terrænnær ventilation dels umiddelbart under gulvniveau (dræn under gulvene) og
dels i de terrænære jordlag (lodrette boringer). Ved disse to metode foretages dels en
afværge der hindre indtrængning af forurenet poreluft og dels en lokal oprensning i de
terrænnære jordlag. De to metoder er nærmere omtalt i datablad DB13 og DB14. Ved
metoden med udskiftning af kældergulvene sker der ingen oprensning, det vil derfor være
et permanent krav at gulvkonstruktionen er intakt (tæt). Foranstaltningen er en billig og
hurtig at etablere. Der er en del gener i etableringsfasen, men samtidig ingen gener
overhovedet i driftsfasen og ingen vedligeholdelse. Effekten er relativt usikker. Bilag: Se bilag for eksempeldatablad DB2 (membran på kælderloft) DB3.1, DB4.1
(ventilation af kælderetage), DB10.1, DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af
kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden luftindtag) Forureningsscenarium: I bygningen har der tidligere været drevet renseri.
Driftsperioden er ukendt, men renseriet var i drift i 1964. Ejendommen anvendes i dag til
bolig. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært
PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at
skyldes en afdampning fra en poreluftforurening under bygningen. Der er tidligere
foretaget poreluftmålinger og vakuumekstraktion til belysning af kildestyrken under
gulvene. Der er derved dokumenteret en kraftig poreluftforurening under gulvene.
Poreluftmålingerne er gennemført som korttidsporeluftmåling. Ved udeluftmålinger er
endvidere dokumenteret et udeluftbidrag svarende til baggrundsniveauet. De terrænnære
jordbundsforhold består primært af sandet muldholdigt fyld underlejret af sand.
Vandspejlet står ca. 4 m.u.t. Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe
indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens acceptkriterium. Bygning: Ejendommen er en ældre murstensvilla opført ca. 1750, i to plan.
Ejendommen anvendes til bolig. Det samlede grundareal er ca. 90 m2. Under
beboelsen er der en mindre kælder (ca. 10 m2) med murstens gulve. Gulvet er
nedbrudt og med huller til den underliggende jord. Kælderen er ubenyttet.
Etageadskillelsen mellem kælderen og stueplan er udført som trægulve uden nogen
forventet tilbageholdelsesevne overfor en evt. afdampning fra kælderen. I den øvrige del
af bygningen er betongulve. Bygningen er generelt i middelgod stand. Afværge: Afværgen er en kombineret løsning der er målrettet mod at nedsætte
forureningsspredningen fra kælderen til den overliggende bolig. I kælderen er udstøbt
50 mm armeret betongulv. Udstøbningen er sket direkte ovenpå det eksisterende gulv.
Kælderloftet er isoleret med 200 mm glasuld og bræddebeklædt med indbygget dampspærre.
Endvidere er installeret en rumventilation (undertryk) i kælderen. Der ventileres 12
minutter pr. time svarende til et luftskifte på ca. 1 gang pr. time. Ventilatoren er
indledningsvist indstillet til en ventilationskapacitet på 125 m3/h.
Ventilatoren kan ikke omdrejningsreguleres. Ydelsen justeres ved periodisk drift vha. en
timer. Ventilatorens støjniveau er ukendt. Der er monteret én eldreven ventilator og
ingen luftindtag. Ventilatoren er monteret i kældervæggen ved siden af et eksisterende
kældervindue og afkast er ført ud gennem kældervæggen. Afkastet fra ventilatoren er
placeret umiddelbart på kældervæggens yderside. Der foretages løbende elafregning med
amtet. Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og
kælderetage (IK). Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (korttidsmåling) Monitering
til dokumentation af afværgens effekt er gennemført henholdsvis før og under drift af
afværge. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i
kælderetagen på 38-60 % og en samtidig reduktion i stueetagen på 58-82%, jf. tabel 1.
Den største effekt , i både kælder- og stueplan, opnås ved et luftskifte på ca. 1
gang pr. time. Modsat dette er den laveste effekt påvist ved et luftskifte på ca. 3
gange pr. time. Ved sammenligning af målinger gennemført henholdsvis "før" og
"efter" skal det bemærkes at "før målingerne" er gennemført i
marts måned, hvorimod "efter målingerne" er gennemført i henholdsvis maj og
september måned med udeluftstemperaturer på op til 20° C. Det må derfor forventes at
der i stueetagen kan være sket en øget udluftning i driftsperioden (åbne dører og
vinduer). Tolkningen af resultaterne i stueetagen vil derved være behæftet med nogen
usikkerhed. De påviste reduktioner i kælderen er opnået på baggrund af dels en
ventilation i kælderetagen og dels en tætning af gulvkonstruktionen i kælderen.
Reduktionen i stueetagen vurderes endvidere at skyldes der ved ventilationen etableres en
ændret trykgradient, hvor strømningsretningen efter installationen permanent går fra
stueetagen og ned mod kælderen (permanent undertryk i kælderen). Endvidere må det
forventes at tætningen af etageadskillelsen mellem kælder og stueplan har er medvirkende
effekt for opretholdelse af et konstant undertryk. Det kan dog også forventes at
"membranen" bevirker, at der til kælderen indsuges relativt mere poreluft og
dermed mere forurenet luft fra den omkringliggende jord, hvorved koncentrationen i
kælderen bliver relativt højere end hvis "membranen" var undladt. Som
konsekvens af de forhøjede indhold i stueetagen ved første målerunde (maj 2001) er
luftskiftet ændret fra 1 til 3 gange i timen. Det ændrede luftskifte bevirker en ændret
effekt i kælderetagen fra 60 % til 38 % og en ændret effekt i stueetagen fra 82% til 54
%. De gennemførte målinger tyder derved på undertrykket øges i kælderen (ved øget
luftskifte) og derved resulterer i en øget indtrængning af opløsningsmidler til
kælderen. Samtidigt ses undertrykket, i forhold til den overliggende stueetage, ikke er
tilstrækkeligt til at hindre en øget forureningsspredning til stueetagen. Denne
vurdering er dog noget usikker da der formodentlig også sker spredning via bygningens
terrændæk. Den bedst opnåede effekt (1 gang pr. time) resulterer ikke i at
indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et niveau under det fastsatte
afdampningskriterium. På baggrund af dette overvejes løsningen pt. udviddet til at
omfatte ventilationstiltag under bygningens terrændæk (øvrige gulve). Tabel 1: Position Før1) µg/m3 Under drift Reduktion (%) (Gennemsnit
ifht. før/efter) Under gulv (MP) 4..000 Vakuumekstraktion 11.000 Kælder (IK) 130 562) 803) 60/38 Stue (IK) 130 242) 543) 82/58 1) :(martsmåling). Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK er udført efter 2, 6 og 19
måneders drift. På grund af utilstrækkelig effekt er der efter 14 måneders drift
foretaget justering af kælderventilatoren (ændret luftskifte). Fremtidig. IK
(halvårligt). Tid: Før indsats. Anlæg etableret ca. 9 måneder efter at afværge er
vurderet at være nødvendig. Anlægsperiode. 1 uge. Driftsperiode. Opstart
januar 2001, fortsat i drift (juni 2002). Økonomi: Etablering. 32.000 , 1. års monitering. 8.000 kr. Drift.
100 kr./år. ____________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Der er ingen beboerklager
over støj eller lign. Tiltaget er relativt hurtigt at installerer men effekten er
usikker. Foranstaltningen er fra starten en kombineret løsning (nyt gulv, aktiv
ventilation, tætning af loft) hvor de samlede udgifter er relativt små. På grund af de
dårlige gulve i kælderen vurderes dette at være bygningens absolutte "sårbare
punkt", hvorfor tiltaget indledningsvist har været målrettet mod denne del af
bygningen. Tiltaget er derfor fra starten planlagt iværksat som en "step by
step"- løsning, hvor første tiltag har været foranstaltninger i kælderen. Dersom
dette skulle vise sig at være utilstrækkelig er planlagt udvidelser med ventilation
under bygningens øvrige gulve. "Kombinationsløsningen" i kælderen er valgt
fremfor en mere intensiv monitering og løbende projektudvidelse undervejs, da dette
hurtigt vil blive relativt dyrere. Bilag: Fotos. Bygning, kælderen, afkast Tegningsmateriale.
Situationsplan af med angivelse af placering for renserimaskine, samt planlagte tiltag
fase 2. Funktion: Ved at etablere en øget ventilation i kælderetagen bortventileres
forurenet indeluft, hvorved indeklimapåvirkningen i kælderen og de øvrige etager
reduceres (fortynding). Den øgede ventilation skaber samtidig et let undertryk i
kælderetagen, hvorved der etableres en luftstrømning fra den øvrige bolig mod kælderen
(spredning hindres). Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerende luft,
styres ved at kombinere "udsugning" med "luftindtag". I flere lokaler
i kælderetagen etableres en kunstig lækage (luftindtag) med forbindelse til udvendigt
terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamentet
samt gennem revner og utætheder i gulvkonstruktionen. Antallet af udsugningspunkter
svarer omtrent til antallet af luftindtag. Antallet af udsugningspunkter afhænger af
forureningsgraden, de byggetekniske forhold og det nødvendige luftskifte i kælderen. Der
skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr. time. Metoden anvendes som en permanent
afværge (kontinuert drift) overfor ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden
udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår der ingen oprensning af forureningskilden. Anlægsbeskrivelse: Udsugningspunkter påmonteres el-ventilatorer og etableres
eksempelvis i kældervinduer eller ved gennemboring af overjordisk fundament. Støjgener
kan minimeres ved at placere ventilatoren i et eventuelt loftrum i ejendommen. Ved en
sådan montage er det nødvendigt at etablere en rørføring fra kælder til loftsrum,
hvorved anlægsudgiften øges markant. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er
det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger, og at den valgte ventilator
er tæt. I modsat fald kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og
en evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Det skal endvidere
bemærkes, at anvendelsen i kælderen sjældent fordrer særlige støjmæssige
foranstaltninger. Ventilatorerne monteres med omdrejningsregulator (potentiometer,
regulering af flow) og timetæller (registrering af driftstimer). Timetæller og
potentiometer indbygges fx i en samlet styreboks, der monteres på væggen nær de enkelte
udsugningspunkter (evt. aflåselig). For at undgå indsugning af luft med høj
luftfugtighed kan evt. indbygges fugt- eller temperaturstyring (eksempelvis ingen
indsugning ved udetemperatur over 18 °C. På
ejendommens eltavle indbygges evt. en selvstændig gruppe til forsyning af
el-ventilatorerne. Alternativt installeres elventilatorerne med forsyning fra eksisterende
stikkontakter. Førstnævnte alternativ vil resultere i en merudgift på ca. 1.000 kr.
Udsugningspunkter etableres med direkte forbindelse til udvendigt terræn og placeres så
der sker en hensigtsmæssig bortledning og en naturlig fortynding af den bortventilerede
forurenede luft. Ved placeringen tages der hensyn til eventuelle naboer og vinduer på
overliggende etager, da der ellers kan ske indsugning af forurenet afkastluft. Som
supplerende drivkraft kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en af bygningens to
modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Det opståede
differenstryk anvendes i såfald som supplerende drivkraft. Luftindtag etableres ved
montage af rist i kældervinduer eller ved gennemboring af fundament. Luftindtag og
udsugningspunkter placeres så risiko for kortslutning mellem to punkter minimeres, og
således at der ikke opstår uventilerede zoner. Metoden med rumventilation er en
velafprøvet teknik også i andre sammenhænge (fx ved ventilation af vådrum). Effekt: Afværgen har effekt efter en ganske kort indkøringsperiode. En
forurening under bygningen vil bevirke, at der sker en kontinuert frigivelse af
forureningskomponenter og en ophobning i perioder uden ventilation. Ventilatoren
dimensioneres efter, at der sker en løbende bortledning, hvorfor tiltaget først har fuld
effekt efter, at der opnåes ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af
forureningskomponenter (typisk efter ca. 3 døgns drift, svarende til 75-150
luftudskiftninger i kælderetagen). En el-ventilator ventilerer typisk 100 m3/t
(afhængig af model og regulering). Ved etablering af to ventilatorer i en kælderetage
på ca. 60 m2 og med en loftshøjde på ca. 2 meter opnås derved et luftskifte
i kælderetagen ca. 15.000 gange pr. år. Ved en gennemsnitlig PCE koncentration på
f.eks. 25 µg/m3 fjernes således ca. 45 g PCE/år. Ventilationen bevirker endvidere, at der etableres et svagt undertryk i kælderetagen i
forhold til stueetagen, hvilket minimerer transporten af forurenet indeluft fra kælder-
til stueetage. Ved et luftskifte på 1½-3 gange pr. time kan der opnås en reduktion af
forureningsniveauet i kælderetagen på 30-40% og en reduktion af forureningsniveauet i
den overliggende stueetage på 80-95% (feltafprøvning - Projekt tidlig indsats). I
forbindelse med radonafværge (Radon95) er på tilsvarende vis afprøvet en mekanisk
udsugning i ubeboede kælderrum hvorved der er opnået en reduktion af forureningsniveauet
(radon) i den overliggende stueetage på op til 76%. En forøgelse af luftskiftet i
kælderetagen har minimal indvirkning på reduktionen af indeklimapåvirkningen. Tiltaget
har størst effekt i ejendomme med lukket kælder, da metoden kræver velkontrollerede
forhold for luftbevægelsen. Ved en ikke aflukket kælder (eks. åben trapperum uden
kælderdør) kan det være påkrævet med ekstra kraftig ventilation for at opnå den
ønskede luftudskifting og det ønskede undertryk. Lækagen ved det åbne trapperum kan
være så stor, at en luftudskiftning i hele kælderetagen ikke kan opnås. Miljøprofil: Negativ effekt. Årligt elforbrug ca. 300 KWh, svarende til
ca. 350 kr. pr. ventilator. Etablering af ventilation i kælderetagen vil indebære, at
beboerne udsættes for et forhøjet støjniveau fra elventilatorerne. Støjen begrænser
sig generelt til kælderetagen (50-60 dB(A)) og vil kun i sjældne tilfælde kunne
registreres i stueetagen. Montage af ventilatorer i vinduer kan give øgede støjgener
pga. vibrationer. Med henblik på at minimere svingninger i vinduesglasset skal en
eventuel montage derfor udføres ikke centralt i vinduesrammen. Som følge af den
forøgede ventilation kan beboerne opleve en nedkøling af beboelsen (særligt i
vintermånederne), primært kælderetagen. Denne nedkøling kan give anledning til en
ekstra årlig varmeudgift på ca. 1.000 kr. (ved 1 luftskifte pr. time i kælderetage på
ca. 60 m2, hvor den indsugede luft opvarmes til ca. 17ºC). Udledning af
forureningskomponenter og støj-emission kan være forbundet med gener for eventuelle
naboer. Generne kan dog let minimeres ved en hensigtsmæssig placering af
udsugningspunkterne. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med
forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil desuden medvirke til at forbedre
bygningens generelle indeklima (fx afhjælpning af fugtproblemer i kælderlokaler). Etablering: Udsugningspunkter med montage af elventilator og luftindtag
etableres i kældervinduer eller ved gennemboring af fundament. Installationen foretages
af en elektriker i samarbejde med en glarmester/ entreprenør. Kort etableringsfase.
Installationen tager ca. 1 dag med et minimum af beboergener. Største gene for beboere er
midlertidig udtagning af kældervinduer eller evt. gennemboring af fundament. Drift: Indjustering af ydelse for elventilatorerne foretages inden etablering,
idet der tages højde for antallet af udsugningspunkter og kælderetagens volumen.
Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering viser, at den opnåede
effekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn. Under den kontinuerte drift
kan det driftstekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hver halve år). Vedligehold.
Tiltaget kræver ingen vedligeholdelse. Levetid. Ventilatoren har en levetid på
5-10 år. Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation
og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Indeklimamålinger
før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 3 måneder).
Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger
til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Første monitering under drift udføres
relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 måned), med henblik på evt.
justering eller dokumentation af afværgens effekt. Drift. Efter
indkøringsperioden eksempelvis hver 6. - 12. måned. Kommentar. Det bør
tilstræbes at udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med
begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig
udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med
monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under
drift først udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra
"kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt). Økonomi: Anlæg. 10-20.000 kr. På en ejendom, hvor der i kælderetagen
(60 m2) etableres 2 udsugningspunkter og 2 luftindtag, vil anlægsudgifterne
beløbe sig til ca. 10.000 kr. Ved montering af ventilator i loftsrum eller lignende og
etablering af indvendig rørføring skal påregnes en ekstraudgift på ca. 10.000 kr. (jf.
afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift. To stk. ventilatorer (ca. 30 watt) resulterer
i en årlig driftsudgift på ca. 700 kr. Monitering, 1. år (efter 1, 3 og 12
måneder): 5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden
er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært
stammer fra en underliggende poreluftforurening. For at opnå en målbar reduktion af
indeklimapåvirkningen skal ventilatorerne generere et luftskifte i kælderetagen på
minimum 1 gang pr. time. For at sikre en optimal placering af udsugningspunkter og
luftindtag er det vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og en detailplanlægning med
hensyn til de specifikke bygnings- og indretningsmæssige forhold inden etablering af
afværgen. Herved er det muligt at placere udsugningspunkter og luftindtag så
influenszonen for afværgen bliver størst mulig. ____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge mod moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske
forhold (gulvopbygning o. lign.) Effekten i den overliggende stueetage vil afhænge af, at
der sker en kontrolleret ventilering i kælderetagen (tilstrækkelig luftudskiftning og
undertryk). Hvilket kan være vanskeligt at etablere hvis der er åben forbindelse mellem
kælderen og stueetagen (ingen tæt dør eller lign.). Ved metoden sker der ingen
oprensning. Installationen er derfor permanent, med varige gener og tilsyn.
Foranstaltningen er en billig og hurtig at etablere og har samtidig en stor
driftssikkerhed. Et alternativ til metoden er eksempelvis "Luftrensning i
kælderetage", jf. DB6. Bilag: Se eksempeldatablad DB4.1. Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende ca. 125 meter nedstrøms et
kildeområde for en forurening med chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget
oprensning i kildeområdet. Der er påvist moderat forurening i indeklimaet i den aktuelle
bygning. Indeklimapåvirkningen vurderes at stamme fra en kraftig forurening i poreluften
under bygningen. De påviste forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1
og figur 2. Vandspejl ca. 2 m.u.t. Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Permanent
foranstaltning. Bygning: Ældre patriciervilla (mursten) fra ca. 1950, ca. 55 m2
grundplan. Kælder, stue, 1. sal samt en udnyttet tagetage benyttes til beboelse. Fin
stand. Betongulve i kælderetagen. Afværge: Aktiv ventilation ved etablering af undertryk i kælderetage. Der er
installeret 2 elventilatorer og 2 luftindtag, som alle er monteret i kældervinduerne på
ejendommen. Ventilatorer og luftindtag er placeret som angivet på figur 1, under
hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. De monterede
ventilatorer var indledningsvist indstillet med en ventilationskapacitet på 90 m3/t,
svarende til et luftskifte i kælderetagen på ca. 1½ gang pr. time. Ventilatorerne blev
efterfølgende justeret til en ventilationskapacitet på 200 m3/t, svarende til
et luftskifte i kælderetagen på ca. 3 gange pr. time. Støvniveauet for én
el-ventilator er ifølge produktspecifikationen 57 dB (ikke målt). Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og
kælderetage (IK). Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (MP, passiv opsamling) og
udeklimamåling (UK) til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Monitering til
dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværge. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i
kælderetagen på 28-36%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i
indeklimaet i stueetagen på 95-96%. Ovennævnte reduktioner er opnået ved et luftskifte
i kælderetagen på ca. 1,5-3 gange pr. time. Der kan således ikke påvises en forbedret
virkningsgrad som følge af det øgede luftskifte, hvorfor en luftskifte på ca. 1,5 gang
pr. time vurderes at være optimalt, på denne ejendom. Tabel 1: Position Før Under drift Reduktion (%) (Gennemsnit Under gulv (MP) 24.000 33.000 - Kælder (IK) 40 25 1) 28 1) Stue (IK) 14 0,47 1) 96 1) Udeluft (UK) 0,2 1,4 - 1):Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 1,5 gange pr. time. Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er
gennemført efter 1 og 2 måneders drift. Kapacitet af ventilatorer opjusteret efter 1½
måneds drift m.h.p. at undersøge om renseeffekten kunne forbedres (fra et luftskifte på
ca. 1½ til ca. 3 gange pr. time). Der er desuden gennemført monitering før opstart af
afværge. Fremtidig. Kontrol af ventilatorer gennemføres halvårligt, og
indeklimamålinger gentages evt. efter et år. Til orientering kan det oplyses, at der medio 2002 foretages oprensning i
kildeområdet. Indenfor de nærmeste år forventes oprensningen imidlertid ikke at have en
mærkbar effekt nedstrøms på den aktuelle lokalitet. Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 18 måneder efter at forurening
er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. 2 dage. Drift. Opstart,
september 2001, fortsat i drift (maj 2002), midlertidigt afbrudt i 1 måned (december
2001). I forbindelse med moniteringen af afværgens effekt er der på ejendommen gennemført
luftskiftemålinger til belysning af luftstrømningen i bygningen. Ved disse målinger er
der under drift af afværgen påvist et øget luftskifte i kælderetagen og en samtidig
øget luftoverføring fra stue og 1. sal til kælderetagen. Den påviste luftbevægelse er
i overensstemmelse med den forventede funktion af afværgen (jf. DB4). Økonomi: Etablering. 8.000 kr. (for 2 stk. elventilatorer og 2 stk.
luftindtag monteret i kældervinduer, inkl. tilslutning til separat gruppe på el-tavle), 1.
års monitering. 4 målerunder (IK'er, MP og UK): 43.000 kr. (I henhold til anbefalet
monitering, jf. datablad DB-5, er der udført målinger før opstart af afværge samt
efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 700 kr. årligt (alene elforbrug). __________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop (midlertidigt driftstop
indlagt i december 2001). Afværgen med installation af el-ventilatorer/luftindtag og
etablering af undertryk i kælderetagen er et relativ hurtigt, billigt og relativ
effektivt tiltag. Ventilatorer og luftindtag integreres fint ved montage i eksisterende
vinduer. Ved den aktuelle afværge har det primært været muligt at reducere
indeklimapåvirkningen i stueetagen. Det er ønskeligt med en bedre dokumentation for
afværgens effekt i kælderetagen. Ved fuld effekt (~200 m3/t) udgør støjen
fra el-ventialtorerne en gene for ejendommens beboere, men ved halv effekt (~100 m3/t)
vurderes der ikke at være væsentlige gener. På den aktuelle lokalitet er støjniveauet
ikke påklaget, dog er det bemærket, at vinduesmontagen af elventilatorerne giver
anledning til vibrationer og deraf følgende støj. Driften af afværgen har medført en
nedkøling af boligen, særligt i vintermånederne. Bilag: Fotos. Ejendommen, luftindtag, ventilator (udsugningspunkter),
reguleringsboks. Funktion: Ved at etablere en øget ventilation i stueetagen bortventileres
forurenet indeluft, hvorved indeklimapåvirkningen i stuen reduceres (fortynding). Den
øgede ventilation skaber samtidig et undertryk i stueetagen, hvorved muligheden for en
luftspredning til evt. overliggende etager minimeres. Strømningsretning og influenszoner,
for den ventilerende luft, styres ved at kombinere "udsugning" med
"luftindtag". I flere lokaler i stueetagen etableres en kunstig lækage
(luftindtag) med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen
ske gennem tilfældige revner i fundamentet samt gennem revner og utætheder i gulv- og
loftskonstruktionen. Antallet af udsugningspunkter svarer omtrent til antallet af
luftindtag. Antallet af udsugningspunkter afhænger af forureningsgraden, de byggetekniske
forhold og det nødvendige luftskifte i stueetagen. Der skal påregnes et luftskifte på
min. 1 gang pr. time. Metoden anvendes som en permanent afværge (kontinuert drift) på
ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden
foregår der ingen oprensning af forureningskilden. Anlægsbeskrivelse: Udsugningspunkterne påmonteres el-ventilatorer og etableres
eksempelvis i stuevinduer eller ved gennemboring af overjordisk fundament. Støjgener kan
minimeres ved at placere ventilatoren i et eventuelt loftrum i ejendommen. Ved en sådan
montage er det nødvendigt at etablere en rørføring fra stue til loftsrum, hvorved
anlægsudgiften øges markant. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det
vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger, og at den valgte ventilator er
tæt. I modsat fald kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en
evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Ventilatorerne monteres
med omdrejningsregulator (potentiometer, regulering af flow) og timetæller. (registrering
af antal driftstimer). Timetæller og potentiometer indbygges f.eks. i en samlet
styreboks, der monteres på væggen nær de enkelte udsugningspunkter (evt. aflåselig).
På ejendommens el-tavle indbygges evt. en selvstændig gruppe til forsyning af
elventilatorerne. Alternativt installeres elventilatorerne med forsyning fra eksisterende
stikkontakter. Førstnævnte alternativ vil resultere i en merudgift på ca. 1.000 kr.
Udsugningspunkter etableres med direkte forbindelse til udvendigt terræn og placeres så
der sker en hensigtsmæssig bortledning og en naturlig fortynding af den bortventilerede
forurenede luft. Ved placeringen tages der hensyn til eventuelle naboer og vinduer på
overliggende etager, da der ellers kan ske indsugning af forurenet afkastluft. Som
supplerende drivkraft kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en af bygningens to
modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Det opståede
differenstryk anvendes i såfald som supplerende drivkraft. Luftindtag etableres ved
montage af rist efter gennemboring af ydervæg. Med henblik på at minimere nedkølingen
af boligen som følge af indsugningen af udeluft installeres en
luftgennemstrømningsradiator foran luftindtaget. Herved ledes den indsugede luft gennem
radiatoren, hvor den forvarmes, før udstrømning til beboelsen. Luftindtag og udsugningspunkter placeres så risiko for kortslutning mellem to punkter
minimeres, og således at der ikke opstår uventilerede zoner. Metoden med rumventilation er en velafprøvet teknik også i andre sammenhænge (f.eks.
ved ventilation af vådrum). Effekt: Afværgen har effekt efter en ganske kort indkøringsperiode. En forurening
under bygningen vil bevirke, at der sker en kontinuert frigivelse af
forureningskomponenter og en ophobning i indeklimaet perioder uden ventilation.
Ventilatoren dimensioneres efter at der sker en løbende bortledning, hvorfor tiltaget
først har fuld effekt efter, at der opnås ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af
forureningskomponenter (typisk efter ca. 4 døgns drift, svarende til 75- 125
luftudskiftninger i stueetagen). En elventilator ventilerer typisk 100 m3/t
(afhængig af model og regulering). Ved etablering af tre ventilatorer i en stueetage på
110 m2 og med en loftshøjde på ca. 2,3 meter opnås der en luftudskiftning i
stueetagen ca. 10.000 gange pr. år. Ved en gennemsnitlig PCE koncentration på f.eks. 25
µg/m3 fjernes således ca. 65 g PCE/år. Ventilationen bevirker endvidere at
der etableres et svagt undertryk i stueetagen, hvilket minimerer transporten af forurenet
indeluft til eventuelle overliggende etager. Det vurderes, at det ved et luftskifte på 1 gange pr. time er muligt at opnå en
reduktion af forureningsniveauet i stueetagen på 30-60%. Da der på nuværende tidspunkt
ikke foreligger erfaringer fra drift af afværgen, er vurderingen af afværgens effekt
alene baseret på et skøn udfra erfaringerne med ventilation af kælderetage (jf. DB-4).
Erfaringerne med ventilation af kælderetage viser at en forøgelse af luftskiftet fra 1½
til 3 gange pr. time har en minimal indvirkning af afværgens effekt. Miljøprofil: Negativ effekt. Årligt elforbrug ca. 300 KWh, svarende til
ca. 350 kr. pr. ventilator. Montage af ventilatorer direkte i stueetagen vil bevirke et
forhøjet støjniveau fra elventilatorerne (ca. 50-60 dB (A)). Støjniveauet kan minimeres
ved ekstern montage evt. i trappe-, loftsrum eller lignende. Montage af ventilatorer i
vinduer kan give øgede støjgener pga. vibrationer. Med henblik på at minimere
svingninger i vinduesglasset skal en eventuel montage derfor udføres ikke-centralt i
vinduesrammen. Som følge af den forøgede ventilation vil beboerne opleve en nedkøling
af beboelsen (særligt i vintermånederne). Denne nedkøling kan give anledning til en
ekstra årlig varmeudgift på ca. 4.000 kr. (ved 1 luftskifte pr. time i stueetage på 110
m2, hvor den indsugede luft opåvarmes til ca. 20ºC). Udledning af
forureningskomponenter og støj-emission kan være forbundet med gener for eventuelle
naboer. Generne kan dog let minimeres ved en hensigtsmæssig placering af
udsugningspunkterne. Positiv effekt. Indeklimapåvir kningen med
forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil desuden medvirke til at forbedre
bygningens generelle indeklima (via den større tilførsel af frisk luft). Etablering: Udsugningspunkter med montage af elventilator etableres i vinduer
eller ved gennemboring af ydervæg. Luftindtag etableres ved gennemboring af ydervæg.
Foran luftindtaget i beboelsen installeres en luftgennemstrømsradiator. Radiatoren
ombyttes evt. med en eksisterende radiator. Ved placeringen af luftindtagene tages der
således højde for placeringen af de eksisterende radiatorer i beboelsen. Installationen
foretages af en elektriker i samarbejde med en glarmester/entreprenør og en VVS-montør.
Kort etableringsfase. Installationen tager ca. 1 uge, og er forbundet med et minimum af
beboergener. Ved etableringen vil der dog være gener for beboerne i forbindelse med en
midlertidig udtagning af vinduer og/eller gennemboring af ydervæg. Desuden skal der
påregnes en midlertidig afbrydelse af ejendommens varmeforsyning i forbindelse med
tilslutning af luftgennemstrømsradiatorne til det eksisterende varmeforsyningssystem. Drift: Indjustering af ydelse for elventilatorerne foretages inden etablering, idet
der tages højde for antallet af udsugningspunkter og stueetagens volumen. Efterfølgende
foretages alene justering, såfremt monitering viser, at den opnåede effekt er
utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn. Under den kontinuerte drift kan det
driftstekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hvert halve år). Vedligehold.
Tiltaget kræver ingen vedligeholdelse. Levetid. Ventilatoren har en levetid på
5-10 år. Luftgennemstrømsradiatoren har en forventet levetid på ca. 30 år. Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation
og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Indeklimamålinger
før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 3 måneder).
Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger
til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Første monitering under drift udføres
relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 måned), med henblik på evt.
justering eller dokumentation af afværgens effekt. Drift. Efter indkøringsperioden eksempelvis hver 6. - 12. måned. Kommentar.
Det bør tilstræbes at udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode
med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af
almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I
forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at
monitering under drift først udføres, når der er opnået ligevægt mellem
forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf.
afsnit om effekt). Økonomi: Anlæg. 30-50.000 kr. På en ejendom, hvor der i stueetagen
(110 m2) etableres 3 udsugningspunkter og 3 luftindtag med tilhørende
radiatorer, vil anlægsudgifterne beløbe sig til ca. 40.000 kr. Ved montering af
ventilator i loftsrum eller lignende og etablering af indvendig rørføring skal påregnes
en ekstraudgift på ca. 10.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift. Tre
stk. ventilatorer (ca. 30 watt) resulterer i en årlig driftsudgift på ca. 1.000 kr.
Installationen af luftindtag og de tilhørende luftgennemstrømsradiatorer, som er
nødvendige for at opretholde rumtemperaturen i beboelsen, resulterer i et ekstra årlig
varmeudgift på ca. 4.000 kr.. (denne driftsudgift kan mindskes ved montage af
varmeveksler på luftafkastet) Monitering, 1. år (efter 1, 3 og 12 måneder):
5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden
er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært
stammer fra en poreluftforurening under bygningen. For at opnå en målbar reduktion af
indeklimapåvirkningen skal ventilatorerne generere et luftskifte i kælderetagen på
minimum 1 gang pr. time. For at sikre en optimal placering af udsugningspunkter og
luftindtag er det vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og en detailplanlægning med
hensyn til de specifikke bygnings- og indretningsmæssige forhold inden etablering af
afværgen. Herved er det muligt at placere udsugningspunkter og luftindtag så
influenszonen for afværgen bliver størst mulig. I denne forbindelse er det også muligt
at tage stilling til om eksisterende radiatorer kan udskiftes med
luftgennemstrømsradiatorer. __________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge mod moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske
forhold (gulvopbygning o. lign.). Effekten vil afhænge af at der sker en kontrolleret
ventilering i stueetagen (tilstrækkelig luftudskiftning og undertryk) Ved metoden sker
der ingen oprensning. Installationen er derfor permanent, med varige gener og tilsyn.
Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere og vurderes samtidig at have en stor
driftssikkerhed. På det nuværende tidspunkt foreligger der ikke erfaringer med
anvendelse af teknikken, hvorfor de angivne rensegrader er behæftet med nogen usikkerhed.
I forbindelse med radonafværge (Radon 95) er registreret en gennemsnitlig effekt på 11%.
Den ringe effekt vurderes bl.a. at skyldes at der i projektet blev anvendt en ny type
udluftningsventil/rørføring og at der i den samlede installation opstod et for højt
modtryk og dermed nedsat effekt under drift. Ved udenlandske undersøgelser (Finland,
Sverige og Storbritannien) påvises en reduktionseffekt på 10-60%. Et andet alternativ
til metoden er eksempelvis "Luftrensning i stueetage", jf. DB7. Bilag: Produktblade. Ventilator-Vort 15, (detaljer vedrørende størrelse, ydelse,
elforbrug, støjniveau mv., vedlagt DB4.1) Funktion: Ved metoden renses forurenet indeluft, således at
indeklimapåvirkningen reduceres (fortynding). Metoden kan anvendes som en midlertidig
foranstaltning i forhold til ejendomme, hvis indeklima er påvirket i moderat grad.
Metoden er ikke tiltænkt som afværge i forhold til et kildeområde, idet der ikke vil
foregå en oprensning af kilden. En sådan oprensning skal i givet fald foregå på et
senere tidspunkt. Afværgeforanstaltningen er permanent indtil oprensning eller anden
afværge iværksættes. Metoden er ikke velegnet til afværge overfor meget kraftige
indeklimapåvirkninger. Aktiv luftrensning i kælderetagen kan anvendes på ejendomme,
hvor indeklimapåvirkningen primært vurderes at stamme fra en poreluftforurening under
bygningen. På sådanne ejendomme er det muligt at undgå opstilling af luftrensere
direkte i beboede lokaler, forudsat at kælderetagen ikke udnyttes til beboelse (soverum,
stue o. lign.). Der opstilles en eller flere luftrenseenheder med henblik på at generere
det nødvendige luftskifte på etagen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang
pr. time. Nuværende erfaringer viser, at et større luftskifte (min. 2 gange pr. time)
øger rensegraden væsentligt (se afsnit om effekt). Luftrenseren i lokalet
fungerer ved, at der skabes en luftcirkulation, hvor forurenet indeluft suges ind i
renseenheden. Luften passerer her et aktivt kulfilter, renses og udledes via
udblæsningsdyserne. Som afværge overfor et forureningspåvirket indeklima er metoden
relativ ny, men aktiv luftrensning (vha. et kulfilter) er en velafprøvet teknik i flere
andre sammenhænge (f.eks. ved rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner). Anlægsbeskrivelse: Luftrenseren er indbygget i en lydisoleret monteringsboks
(60 x 40 x 25 cm) og består af følgende komponenter: Indsugningstragt, støvfilter,
ventilatorenhed (56-176 W), aktivt kulfilter (typisk 4 kg), udblæsningsdyser, regulator
og timetæller. Anlægget drives ved kontinuert drift. Renseenhederne placeres så
udblæsningsdyserne peger ud i lokalet, og på en måde så inventar ikke blokerer for
indsugningstragtene. Med henblik på en diskret integrering i en eksisterende bolig er
luftrenseenhederne fremstillet i en neutral lysegrå farve. For at minimere de æstetiske
gener kan luftrenseenhederne med fordel anbringes i forlængelse af et sofa-, reoleller
skabsarrangement. Luftrenseren er en separat enhed, der alene kræver eltilslutning (230
V) og ingen yderligere indgreb i en eksisterende bygning. For at minimere støjgener kan
luftrenseenhederne, i særlige tilfælde indbygges i et skab, på et loftsrum eller lign.
I sådanne tilfælde vil installationen have visse byggetekniske konsekvenser
(rørfremføring mv.). Der er p.t. udviklet to typer af luftrenseenheder, som er beregnet
til opstilling i hhv. beboelses- (LR1) og ikkebeboelseslokaler (LR2). LR1 har en kapacitet
på 34- 95 m3/t. LR2 har en kapacitet på 95-229 m3/t. Da LR2 har et
væsentlig højere støjniveau end LR1, kan LR2 mest fordelagtigt anvendes til reduktion
af indeklimapåvirkninger i ikkebeboelseslokaler. Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter opstart. Luftrenseenheden vil
primært have en effekt i det lokale, hvor den er opstillet og i moderat omfang i
nærliggende/adskilte lokaler. Ved opstilling af luftrenseenheder i kælderetagen kan der
dog forventes en mærkbar effekt på overliggende etager. I den forbindelse forudsættes det, at der, som følge af almindelige luftbevægelser i
boligen, foregår en tilførsel af indeluft (renset luft) fra kælder- til stueetagen. Fra
poreluftforureningen under bygningen vil der være en kontinuert frigivelse af
forureningskomponenter, som via diffusiv og konvektiv transport tilføres indeklimaet. Det
bevirker, at afværgen har en indkøringsperiode, hvor der skal opnås ligevægt mellem
fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter. Efter ca. 3 døgns drift (svarende
til 75-150 luftskifter i lokalet) forventes en ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra
"kilden" og forureningsfjernelsen ved luftrensning at være indstillet. Hver
luftrenseenhed cirkulerer og renser 34-229 m3/t (afhængig af model og
regulering). Ved en opstilling af to enheder i en kælderetage på 50 m2 og med
en loftshøjde på 2 meter opnås 6.000-40.000 luftudskiftninger i kælderetagen pr. år,
svarende til at der ved en gennemsnitlig PCE-koncentration på 100 µg/m³ fjernes 60-400
g PCE/år. Teoretisk vil luftrenseenheden kunne præstere en rensegrad på 95-98%. Rensegraden
defineres som reduktionen af koncentrationsniveauet i den indsugede luft i forhold til
koncentrationsniveauet i udblæsningsluften. I praksis sker der en konstant opblanding af
renset og urenset luft. Samtidig vil nogle områder være mindre vel-ventilerede og
således under mindre påvirkning af renseprocessen. Dette bevirker, at reduktionen af
forureningsniveauet på etagen bliver mindre end den teoretiske rensegrad. Ved opstilling
af luftrenseenheder i en kælderetage, hvor formålet er at reducere
indeklimapåvirkningen fra en underliggende poreluftforurening, vil der på etagen kunne
forventes en reduktion i forureningsniveauet på i størrelsesordenen 80-90%. Den anførte
reduktion beror på de nuværende erfaringer (2 lokaliteter) med kontinuert drift og
luftskifter på 2-4 gange pr. time. Miljøprofil: Negativ effekt. Trods støjdæmpning af luftrenseenheden
skal der for LR1 påregnes et støjniveau på 33-38 dB(A) og for LR2 et støjniveau på
33- 45 dB(A) (målt i 1 meters afstand). Opstillingen af luftrenseenheder kan virke
arkitektonisk skæmmende, og det er givet, at beboerne skal vænne sig til enhedernes
tilstedeværelse. Sammenholdt med en opstilling i stueetagen (direkte i beboelseslokaler),
vil de negative effekter dog være væsentligt reduceret ved en opstilling i ubeboede
kælderrum. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter
reduceres. Luftrenserens støv- og kulfilter renser samtidig luften for støv og andre
urenheder, og afværgen medvirker således til at forbedre bygningens generelle indeklima.
En fordel ved anvendelsen af luftrenseenheder er, at enhederne, når formålet er opfyldt,
umiddelbart kan genanvendes på en anden lokalitet. Etablering: Luftrenseenhederne leveres færdige på lokaliteten. Enhederne er
umiddelbart klar til opstilling, og det er ikke nødvendigt at foretage fysiske
forandringer af bygningen. Kort etableringsfase (forudsat at luftrenseenhederne er
leveret). Opstillingen af luftrenseenhederne tager ca. ½ time pr. stk., idet der alene
skal foretages eltilslutning og en eventuel lettere ommøblering. Sidstnævnte kan
indebære minimale beboergener i forbindelse med etableringen af afværgen. Drift: Indjustering af ydelse foretages inden opstilling. Ydelsen afpasses i
forhold til af opstillede luftrenseenheder, opstillingslokalets størrelse samt den
ønskede luftcirkulation. Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering
viser, at den opnåede renseeffekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn,
typisk samtidig med evt. monitering eller udskiftning af kulfiltre. Under den kontinuerte
drift kan det drifttekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hver 3.
måned). Vedligeholdelse. Afværgeteknikken fordrer et minimalt vedligehold. Der er
alene behov for at foretage udskiftning af støvfiltret og udskiftning/regenerering af
kulfiltret. Med henblik på at registrere driftstiden for luftrenseenhederne anbefales
det, at der udarbejdes en logbog, som følger den enkelte luftrenser. I logbogen anføres
oplysninger om driftstid med tilhørende indeklimakoncentration (målt eller forventet).
Desuden registreres tidspunkt for udskiftning af støv- og kulfiltre. Informationerne fra
logbogen benyttes til at vurdere levetiden for kulfiltret, og er særlig påkrævet
såfremt luftrenseenheden har været opstillet på flere forskellige lokaliteter (Et
eksempel på en sådan logbog er vedlagt i bilag F6.1). Levetid. Ventilatoren i
luftrenseenheden har en forventet levetid på 4-5 år. Med en indeklimapåvirkning på
10-400 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t
skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 1 gang årligt (4 kg
kulfiltre). Det skyldes, at filtrene, foruden PCE, vil blive belastet af øvrige
aktiviteter, som frigiver stoffer til indeklimaet. Med en indeklimapåvirkning på 400-
1.000 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t
skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 2 gange årligt (4 kg
kulfiltre). Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation
og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift
(eksempelvis efter 1 og 3 måneder). Indeklimamålingerne suppleres evt. med
poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og
kildestyrke. Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation
af afværgen (½-1 måned), med henblik på en eventuel justering og dokumentation af
afværgens effekt. Drift. Efter indkøringsperioden kan moniteringsfrekvensen
fastsættes til eksempelvis hver 6.-12. måned. Kommentar. Det bør tilstræbes at
udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med begrænset udluftning
(gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning
vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til
dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først
udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra
"kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt). Økonomi: Anlæg. 10.000 kr. pr. luftrenseenhed. I en kælderetage
(ikke-beboelse) med en grundplan på ca. 90 m2 opstilles 3 enheder (LR2),
svarende til en samlet anlægsudgift på ca. 30.000 kr. Luftrenserne kan genanvendes på
en anden lokalitet, og anlægsinvesteringen kan derfor afskrives over flere lokaliteter.
Ved montering af ventilator i skab, på loftsrum eller lignende (adskilt fra beboelsen)
skal der påregnes en ekstraudgift på ca. 15.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift.
El- og kulforbrug for LR1 svarer til ca. 5.000 kr./år (inkl. 1 udskiftning af kul- og
støvfiltre, 3 enheder). El- og kulforbrug for LR2 svarer til ca. 9.000 kr./år (inkl. 1
udskiftning af kul- og støvfiltre, 3 enheder). Monitering, 1. år efter 1 og 3
måneder): 5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden
er væsentlig, da luftrenseenhederne således kan opstilles under hensyntagen til, om
indeklimapåvirkningen hovedsageligt stammer fra udeluften eller fra en poreluftforurening
under bygningen (opstilling i kælder (DB-6) eller i stueetage (DB-7)). Såfremt
indeklimapåvirkningen er registreret i en etagedelt ejendom, og såfremt udeluftens
bidrag til indeklimapåvirkningen er minimal opnås størst effekt ved opstilling i
kælderetagen (eller nederste etage). For at minimere støjgenerne fra luftrenserne er det
vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og inddrage de specifikke bygnings- og
indretningsmæssige forhold i en detailplanlægning af hvordan luftrenseenhederne
opstilles. Støjen kan eksempelvis forekomme særlig høj ved overgangen mellem to
lokaler, hvori der i begge er opstillet luftrenseenheder (stereo-effekt). En
gulvkonstruktion af beton og/eller et gulvtæppe i opstillingslokalerne vil medvirke til
at reducere støjindtrykket. ______________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge af moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske
forhold (gulvopbygning o. lign.), idet indsatsen pågår direkte i de beboede lokaler, dog
skal iagttagelser fra en byggeteknisk gennemgang inddrages ved placeringen af
luftrenseenhederne. Der sker ingen oprensning af kilden. På grund af støjgener og
indretningsmæssige gener har luftrenseenhederne af en midlertidig foranstaltning til
afhjælpning af en aktuel indeklimapåvirkning. Foranstaltningen er en god, billig, hurtig og meget fleksibel løsning og har samtidig
en stor driftssikkerhed. Fleksibiliteten (særligt med henblik på opstillingssted og
antal) gør, at metoden kan tilpasses koncentrationsniveauet og oprindelsesstedet/ kilden
for indeklimapåvirkningen. Endvidere kan luftrenseenhederne umiddelbart genanvendes på
en anden lokalitet uden teknisk tilpasning. Metoden er ny og er derfor alene baseret på
et begrænset erfaringsgrundlag. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af
kælderetage", jf. DB-4 og "Ventilation af stueetage", jf. DB5. Bilag: Se eksempeldatablad (DB6.1, DB6.2 og DB7.1). Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende på nabogrunden til et tidligere
renseri. Den tidligere renseriejendom udgør kildeområdet for en forurening med
chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet.
Moderat-kraftig forurening er påvist i indeklimaet. Indeklimapåvirkningen vurderes at
stamme fra en kraftig forurening i poreluften og grundvandet under bygningen. De påviste
forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 3
m.u.t. Formål: Indsats overfor moderat-kraftig indeklimapåvirkning med PCE. Midlertidig
foranstaltning. Bygning: Ældre byhus (mursten) fra ca. 1900. Det bebyggede areal udgør ca. 45 m2.
Stue og 1. sal udnyttes til beboelse. På ejendommen er der desuden en ca. 15 m2
ubenyttet kælder. Kældergulvet er ubefæstet (sand), og kældervæggene er muret op af
en blanding af pig- og mursten. Der er trægulv i stuerne og betongulv i badeværelse og
køkken. Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 2 stk. luftrensere (LR2, 95-229 m3/t)
i stueetage og 1 stk. luftrenser (LR2, 95-229 m3/t) i kælderetage.
Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under hensyntagen til at
influensområdet skulle være så stort som muligt. Alle de opstillede luftrensere var
indstillet med en kapacitet på ca. 114 m3/t, svarende til et luftskifte i
kælderetagen på ca. 4 gange pr. time og et luftskifte i stueetagen på ca. 2,5 gange pr.
time. Støjniveauet for én luftrenseenhed ved ca. 114 m3/t, i 1 meters
afstand, er målt til 39 dB(A). Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og
kælderetage (IK), ATD-rør. Øvrig dokumentation. Udeluftmåling (UL) til
verifikation og belysning af spredningsveje, ATD-rør. Monitering til dokumentation af
afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværgen. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i
kælderetagen på 90-92%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i
indeklimaet i stueetagen på 87-93%. Der er således påvist en høj reduktion af
indeklimapåvirkningen, også for relativt høje koncentrationer af PCE i indeklimaet. Tabel 1: Position Før µg/m3 Under drift µg/m3 Reduktion (%) (Gennemsnit
ifht. før/efter) Kælder (IK), ubenyttet 1.300 88 1) 92 Stue, øst (IK) 97 9,1 1) 92 Stue, vest (IK) 92 7,5 1) 93 Udeluft (UL) 0,2 - - 1) :Ved et samtidigt luftskifte i kælder- og stueetagen på hhv. ca. 4 gange pr.
time (kælder) og ca. 2,5 gange pr. time (stue). Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er
gennemført efter 1 og 2 måneders drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter
opstart. Der er desuden gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig.
Ved en fortsat afværge videre drives anlægget under uforandrede driftsbetingelser og med
en halvårlig udskiftning af støv- og kulfiltre på luftrenserne i kælderetagen og en
årlig udskiftning af støv- og kulfiltre på luftrenserne i stueetagen. Efter 6- 12
måneder bør udføres indeklimamålinger til monitering af afværgens effekt. Til orientering kan det dog oplyses, at der medio 2002 foretages oprensning i
kildeområdet, hvorved der etableres ventilationsboringer under bygningen. Figur 1: Figur 2: Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 18 måneder efter at
forureningen er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. ½ dag,
under forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret. Alternativt skal der påregnes
ca. 3 ugers leveringstid. Drift. Opstart, oktober 2001. Økonomi: Etablering. 30.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR2)). Udført
monitering. 46.000 kr. (4 målerunder med IK og UL). (I henhold til anbefalet
monitering, jf. datablad DB-6, er der således udført målinger før opstart af afværge
samt efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 9.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning
af støv- og kulfiltre). ____________________________________________ Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden tekniske driftstop, dog har anlægget
ved en fejl været slukket i en periode på ca. 1 uge under måleperiode under drift. På
baggrund af denne erfaring anbefales det, at udforme installationen således at beboere
eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld. Den indbyggede timetæller kan
registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med installation af luftrensere er et
hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt tiltag. Endvidere kan luftrenseenhederne
relativt nemt integreres i et eksisterende møblement. For den aktuelle lokalitet har
beboeren udtrykt, at luftrenseenhederne optager megen plads, hvorfor det skal bemærkes,
at afværgen kan virke pladskrævende i en mindre beboelse. Som udgangspunkt bør
luftrenseren (LR2, 95-229 m3/t) af støjhensyn, ikke opstilles i
beboelseslokaler. Ved en kapacitet på ca. 114 m3/t er støjniveauet for én
luftrenseenhed, i 1 meters afstand, målt til 39 dB(A). Alternativt kan der opstilles
mindre enheder (LR1, 34-95 m3/t), hvilket forventeligt vil medføre en mindre
reduktion af indeklimapåvirkningen. På den aktuelle lokalitet har støj fra
luftrenseenhederne ikke udgjort en væsentlig gene/irritation for beboeren. Den aktuelle
afværge, med opstilling af luftrensere i stue- og kælderetagen, har haft til formål at
reducere indeklimapåvirkningen fra den underliggende poreluft- og grundvandsforurening.
På den aktuelle lokalitet vurderes en del af indeklimabidraget til stueetagen at stamme
fra en poreluft- og grundvandsforurening, som er beliggende under den østlige del af
bygningen, hvor der ikke er kælder. Ved opstilling af en luftrenser i kælderetagen har
det således kun været praktisk muligt at reducere den del af stuens indeklimabidrag, som
stammer fra den underliggende kælderetage. Bilag: Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i hhv. kælder- og stueetage. Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende på naboejendommen til et
idriftværende renseri. Renseriejendommen udgør kildeområdet for en forurening med
chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet. Moderat
forurening er påvist i indeklimaet. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at stamme en
kraftig forurening i poreluften og grundvandet under bygningen. De påviste
forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 3
m.u.t. Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Midlertidig
foranstaltning. Bygning: Patricia villa (mursten) fra ca. 1950, ca. 75 m2 grundplan,
ekskl. tilbygning. Kælder, stue og 1. sal udnyttes til beboelse. Fin stand (høj
luftfugtighed i kælderetagen). Betongulve i kælderetagen (varierende tykkelse). Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 3 stk. luftrensere i kælderetage
(LR2, 95-230 m3/t). Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under
hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. Badeværelse og
vaskerum, der på lokaliteten blev benyttet som gennemgang, begrænsede
opstillingsmulighederne for luftrenseenhederne. Alle luftrenserne var indstillet med en
kapacitet på ca. 114 m3/t, svarende til et luftskifte på etagen på ca. 2
gange pr. time. Støjniveauet for én luftrenser ved ca. 114 m3/t er, i 1
meters afstand, målt til ca. 39 dB(A). Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og
kælderetage (IK). Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (MP, passiv opsamling) og
udeluftmåling (UL) til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Monitering til
dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværge. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i
kælderetagen på 82%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet
i stueetagen på 62 Tabel 1: Position Før µg/m3 Under drift µg/m3 Reduktion (%) (Gennemsnit
ifht. før/efter) Under gulv (MP) 1.600 - - Kælder (IK) 30 5,7 1) 82 1) Stue (IK) 15 7,7 1) 62 2) Udeluft (UL) 2 9,3 1) :Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 2 gange pr. time. Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er udført
efter 2 ugers drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter opstart. Der er desuden
gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig. Anlægget er på
nuværende tidspunkt demonteret (efter ønske fra grundejeren). Ved en fortsat
afværgedrift skulle der have været foretaget en årlig udskiftning af støv- og
kulfiltre på luftrenserne i kælderetagen. Efter 6-12 måneder skulle der desuden have
været gennemført indeklimamålinger til monitering af afværgens effekt. Til orientering kan det oplyses, at permanente afværgetiltag til sikring af bygningens
indeklima er under projektering og forventes gennemført ultimo 2002. Tid: Før indsats. Anlægget er sat i drift 6 måneder efter at forureningen
er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. ½ dag, under
forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret. Alternativt skal der påregnes ca. 3
ugers leveringstid. Drift. Opstart i december 2001, anlæg reduceret i december
2001. Økonomi: Etablering. 30.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR2)). Udført
monitering. 32.000 kr. (3 målerunder med IK, MP og UL). (Til sammenligning med
anbefalet monitering, jf. datablad DB-6, er der alene udført målinger før opstart af
afværge samt efter 2 ugers drift). Drift. 9.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning
af støv- og kulfiltre). _______________________________________________ Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden driftstop. Det anbefales, at udforme
installationen således at beboere eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld.
Den indbyggede timetæller kan registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med
installation af luftrensere er et hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt
tiltag. Endvidere kan luftrenserne relativt nemt integreres i et eksisterende møblement.
Ved den aktuelle opstilling af luftrensere i kælderetagen har det været muligt at
reducere indeklimapåvirkningen i såvel kælderen som på den overliggende stueetage.
Såfremt den primære kilde til indeklimapåvirkningen udgøres af en poreluftforurening
under bygningen, vurderes en opstilling af luftrensere i kælderetagen at være den mest
optimale placering - både i forhold til en reduktion af indeklimapåvirkningen og i
forhold til de medfølgende støjpåvirkninger. Støj fra luftrenseenhederne har ved den
aktuelle opstilling i kælderetagen ikke været til væsentlig gene for beboerne. Bilag: Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i kælderetage. Funktion: Ved metoden renses forurenet indeluft, således at
indeklimapåvirkningen reduceres (fortyndes). Metoden anvendes som en midlertidig
foranstaltning i forhold til ejendomme, hvis indeklima er påvirket i moderat grad.
Metoden er ikke tiltænkt som afværge i forhold til et kildeområde, idet der ikke vil
foregå en oprensning af kilden. En sådan oprensning skal i givet fald foregå på et
senere tidspunkt. Afværgeforanstaltningen er permanent indtil oprensning eller anden
afværge iværksættes. Metoden er ikke velegnet til afværge overfor meget kraftige
indeklimapåvirkninger. Aktiv luftrensning i stueetagen kan anvendes på ejendomme, hvor
indeklimapåvirkningen vurderes at stamme dels fra udeluften og dels fra en
poreluftforurening under bygningen. På ejendomme, hvor en del af indeklimapåvirkningen
stammer fra udeluften, vil det ikke være tilstrækkeligt at foretage luftrensning i
kælderetagen, idet indtrængning af forurenet udeluft kan ske gennem vinduer, døre o.
lign. Der opstilles en eller flere luftrenseenheder med henblik på at generere det
nødvendige luftskifte på etagen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr.
time. Nuværende erfaringer viser, at et større luftskifte (min. 2 gange pr. time) øger
rensegraden væsentligt (se afsnit om effekt). Luftrenseren i lokalet fungerer ved,
at der skabes en luftcirkulation, hvor forurenet indeluft suges ind i renseenheden. Luften
passerer her et aktivt kulfilter, renses og udledes via udblæsningsdyserne. Som afværge
overfor et forureningspåvirket indeklima er metoden relativ ny, men aktiv luftrensning
(vha. et kulfilter) er en velafprøvet teknik i flere andre sammenhænge (f.eks. ved
rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner). Anlægsbeskrivelse: Luftrenseren er indbygget i en lydisoleret monteringsboks
(60 x 40 x 25 cm) og består af følgende komponenter: Indsugningstragt, støvfilter,
ventilatorenhed (56-176 W), aktivt kulfilter (typisk 4 kg), udblæsningsdyser, regulator
og timetæller. Anlægget drives ved kontinuert drift. Renseenhederne placeres så
udblæsningsdyserne peger ud i lokalet, og på en måde så inventar ikke blokerer for
indsugningstragtene. Med henblik på en diskret integrering i en eksisterende bolig er
luftrenseenhederne fremstillet i en neutral lysegrå farve. For at minimere de æstetiske
gener kan luftrenseenhederne med fordel anbringes i forlængelse af et sofa-, reoleller
skabsarrangement. Luftrenseren er en separat enhed, der alene kræver eltilslutning (230
V) og ingen yderligere indgreb i en eksisterende bygning. For at minimere støjgener kan
luftrenseenhederne, i særlige tilfælde indbygges i et skab, på et loftsrum eller lign.
I sådanne tilfælde vil installationen have visse byggetekniske konsekvenser
(rørfremføring mv.). Der er p.t. udviklet to typer af luftrenseenheder, som er beregnet
til opstilling i hhv. beboelses- (LR1) og ikkebeboelseslokaler (LR2). LR1 har en kapacitet
på 34- 95 m3/t. LR2 har en kapacitet på 95-229 m3/t. Da LR2 har et
væsentlig højere støjniveau end LR1, anvendes LR1 fortrinsvis til reduktion af
indeklimapåvirkninger beboelseslokaler. Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter opstart. Luftrenseenheden vil
primært have en effekt i det lokale, hvor den er opstillet og i moderat omfang i
nærliggende/adskilte lokaler. En opstilling af luftrenseenheder i stueetagen kan også
forventes at have en reducerende effekt på indeklimapåvirkningen på overliggende
etager. Fra poreluftforureningen under bygningen vil der være en kontinuert frigivelse af
forureningskomponenter, som via diffusiv og konvektiv transport tilføres indeklimaet. Det
bevirker, at afværgen har en indkøringsperiode, hvor der opnås ligevægt mellem
fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter. Efter ca. 3 døgns drift (svarende
til 75- 150 luftskifter i lokalet) forventes en ligevægt mellem forureningsfrigivelsen
fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved luftrensning at være indstillet. Hver
luftrenseenhed cirkulerer og renser 34-229 m3/t (afhængig af model og
regulering). Ved en opstilling af tre enheder i en stueetage på 75 m2 og med
en loftshøjde på ca. 2 meter opnås 6.000-40.000 luftudskiftninger i lokalet pr. år,
svarende til at der ved en gennemsnitlig PCE-koncentration på 100 µg /m3
fjernes 60-400 g PCE/år. Teoretisk vil luftrenseenheden kunne præstere en rensegrad på
95-98%. Rensegraden defineres som reduktionen af koncentrationsniveauet i den indsugede
luft i forhold til koncentrationsniveauet i udblæsningsluften. I praksis sker der en
konstant opblanding af renset og urenset luft. Samtidig vil nogle områder være mindre
vel-ventilerede og således under mindre påvirkning af renseprocessen. Dette bevirker, at reduktionen af forureningsniveauet på etagen bliver mindre end den
teoretiske rensegrad. Ved opstilling af luftrenseenheder i en stueetage, hvor formålet er
at reducere indeklimapåvirkninger fra udeluften og/eller fra en underliggende
poreluftforurening, vil der på etagen kunne forventes en reduktion i forureningsniveauet
på i størrelsesordenen 60- 90%. Den anførte reduktion beror på de nuværende
erfaringer (2 lokaliteter) med kontinuert drift og et luftskifte på 1-2,5 gange pr. time. Miljøprofil: Negativ effekt. Trods støjdæmpning af luftrenseenheden
skal der for LR1 påregnes et støjniveau på 33-38 dB(A) og for LR2 et støjniveau på
33- 45 dB(A) (målt i 1 meters afstand). Opstillingen af luftrenseenheder kan virke
arkitektonisk skæmmende, og det er givet, at beboerne skal vænne sig til enhedernes
tilstedeværelse. Positiv effekt. Indeklimapåvir kningen med
forureningskomponenter reduceres. Luftrenserens støv- og kulfilter renser samtidig luften
for støv og andre urenheder, og afværgen medvirker således til at forbedre bygningens
generelle indeklima. En fordel ved anvendelsen af luftrenseenheder er, at enhederne, når
formålet er opfyldt, umiddelbart kan genanvendes på en anden lokalitet. Etablering: Luftrenseenhederne leveres færdige på lokaliteten. Enhederne er
umiddelbart klar til opstilling, og det er ikke nødvendigt at foretage fysiske
forandringer af bygningen. Kort etableringsfase (forudsat at luftrenseenhederne er
leveret). Opstillingen af luftrenseenhederne tager ca. ½ time pr. stk., idet der alene
skal foretages eltilslutning og en eventuel lettere ommøblering. Sidstnævnte kan
indebære minimale beboergener i forbindelse med etableringen af afværgen. Drift: Indjustering af ydelse foretages inden opstilling. Ydelsen afpasses i
forhold til af opstillede luftrenseenheder, opstillingslokalets størrelse samt den
ønskede luftcirkulation. Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering
viser, at den opnåede renseeffekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn,
typisk samtidig med evt. monitering eller udskiftning af kulfiltre. Under den kontinuerte
drift kan det drifttekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hver 3.
måned). Vedligeholdelse. Afværgeteknikken fordrer et minimalt vedligehold. Der er
alene behov for at foretage udskiftning af støvfiltret og udskiftning/regenerering af
kulfiltret. Med henblik på at registrere driftstiden for luftrenseenhederne anbefales
det, at der udarbejdes en logbog, som følger den enkelte luftrenser. I logbogen anføres
oplysninger om driftstid med tilhørende indeklimakoncentration (målt eller forventet).
Desuden registreres tidspunkt for udskiftning af støv- og kulfiltre. Informationerne fra
logbogen benyttes til at vurdere levetiden for kulfiltret, og er særlig påkrævet
såfremt luftrenseenheden har været opstillet på flere forskellige lokaliteter (Et
eksempel på en sådan logbog er vedlagt i bilag F6.1). Levetid. Ventilatoren i
luftrenseenheden har en forventet levetid på 4-5 år. Med en indeklimapåvirkning på
10-400 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t
skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 1 gang årligt (4 kg
kulfiltre). Det skyldes, at filtrene, foruden PCE, vil blive belastet af øvrige
aktiviteter, som frigiver stoffer til indeklimaet. Med en indeklimapåvirkning på 400-
1.000 µg PCE/m3 og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m3/t
skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 2 gange årligt (4 kg
kulfiltre). Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation
og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift
(eksempelvis efter 1 og 3 måneder). Indeklimamålingerne suppleres evt. med
poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og
kildestyrke. Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation
af afværgen (½-1 måned), med henblik på en eventuel justering og dokumentation af
afværgens effekt. Drift. Efter indkøringsperioden kan moniteringsfrekvensen
fastsættes til eksempelvis hver 6.-12. måned. Kommentar. Det bør tilstræbes at
udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med begrænset udluftning
(gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning
vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til
dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først
udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra
"kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt). Økonomi: Anlæg. 10.000 kr. pr. luftrenseenhed. I en kælderetage
(ikke-beboelse) med en grundplan på ca. 90 m2 opstilles 3 enheder (LR2),
svarende til en samlet anlægsudgift på ca. 30.000 kr. Luftrenserne kan genanvendes på
en anden lokalitet, og anlægsinvesteringen kan derfor afskrives over flere lokaliteter.
Ved montering af ventilator i skab, på loftsrum eller lignende (adskilt fra beboelsen)
skal der påregnes en ekstraudgift på ca. 15.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift.
El- og kulforbrug for LR1 svarer til ca. 5.000 kr./år (inkl. 1 udskiftning af kul- og
støvfiltre, 3 enheder). El- og kulforbrug for LR2 svarer til ca. 9.000 kr./år (inkl. 1
udskiftning af kul- og støvfiltre, 3 enheder). Monitering, 1. år (efter 1 og 3
måneder inkl. udeluftmåling): 7.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden
er væsentlig, da luftrenseenhederne således kan opstilles under hensyntagen til, om
indeklimapåvirkningen hovedsageligt stammer fra udeluften eller fra en poreluftforurening
under bygningen (opstilling i kælder (DB-6) eller i stueetage (DB-7)). Såfremt
indeklimapåvirkningen er registreret i en etagedelt ejendom, og såfremt udeluftens
bidrag til indeklimapåvirkningen er minimal opnås størst effekt ved opstilling i
kælderetagen (eller nederste etage). For at minimere støjgenerne fra luftrenserne er det
vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og inddrage de specifikke bygnings- og
indretningsmæssige forhold i en detailplanlægning af hvordan luftrenseenhederne
opstilles. Støjen kan eksempelvis forekomme særlig høj ved overgangen mellem to
lokaler, hvori der i begge er opstillet luftrenseenheder (stereo-effekt). En
gulvkonstruktion af beton og/eller et gulvtæppe i opstillingslokalerne vil medvirke til
at reducere støjindtrykket. _____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge af moderate
indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske
forhold (gulvopbygning o. lign.), idet indsatsen pågår direkte i de beboede lokaler, dog
skal iagttagelser fra en byggeteknisk gennemgang inddrages ved placeringen af
luftrenseenhederne. Der sker ingen oprensning af kilden. På grund af støjgener og
indretningsmæssige gener har luftrenseenhederne af en midlertidig foranstaltning til
afhjælpning af en aktuel indeklimapåvirkning. Foranstaltningen er en god, billig, hurtig og meget fleksibel løsning og har samtidig
en stor driftssikkerhed. Fleksibiliteten (særligt med henblik på opstillingssted og
antal) gør, at metoden kan tilpasses koncentrationsniveauet og oprindelsesstedet/ kilden
for indeklimapåvirkningen. Endvidere kan luftrenseenhederne umiddelbart genanvendes på
en anden lokalitet uden teknisk tilpasning. Metoden er ny og er derfor alene baseret på
et begrænset erfaringsgrundlag. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af
stueetage", jf. DB5. Bilag: Se eksempeldatablad (DB6.1, DB6.2 og DB7.1). Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende på naboejendommen til et
idriftværende renseri. Renseriejendommen udgør kildeområdet for en forurening med
chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet. Moderat
forurening er påvist i indeklimaet. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at stamme en
kraftig forurening i poreluften og grundvandet under bygningen. De påviste
forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 3
m.u.t. Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Midlertidig
foranstaltning. Bygning: Patricia villa (mursten) fra ca. 1950, ca. 75 m2 grundplan,
ekskl. tilbygning. Kælder, stue og 1. sal udnyttes til beboelse. Fin stand (høj
luftfugtighed i kælderetagen). Betongulve i kælderetagen (varierende tykkelse). Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 3 stk. luftrensere i stueetage (LR1,
34-95 m3/t). Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under
hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. Alle luftrenserne
var indstillet med en kapacitet på ca. 60 m3/t, svarende til et luftskifte på
etagen på ca. 1 gang i timen. Støjniveauet for én luftrenser ved ca. 60 m3/t
er, i 1 meters afstand, målt til ca. 33 dB(A). Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og
kælderetage (IK). Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (MP, passiv opsamling) og
udeluftmåling (UL) til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Monitering til
dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværge og
alle ved opsamling på ATD-rør. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i stueetagen
på 64% og en reduktion i kælderetagen på 55%. Det er uklart hvordan afværgen
(luftrensning i stueetage) påvirker indeluftkoncentrationen i kælderetagen. Dette
forhold er forsøgt belyst ved gennemførelse af luftskiftemålinger. Ved anvendelse af
luftrensere påvirkes teknikken til bestemmelse af boligens luftskifte (sporgasser
sorberes til kulfilteret i luftrenseren). Det har derfor ikke været muligt at afklare
ovennævnte forhold. Det vurderes dog, at luftrensernes influensområde har omfattet
kælderetagen, idet der via en uaflukket trappe er fri passage/udveksling af indeluft
mellem kælder- og stueetage. Tabel 1: Position Før opstart µg/m3 Under drift µg/m3 Reduktion (%) (Gennemsnit
ifht. før/efter) Under gulv (MP) 1.600 1.400 - Kælder (IK) 30 9 1) 55 2) Stue (IK) 15 6,8 1) 64 1) Udeluft (UL) 2 22 - 1) :Ved et luftskifte i stueetagen på ca. 1 gang pr. time. Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er udført
efter 1 og 2 måneders drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter opstart. Der
er desuden gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig. Anlægget er på nuværende tidspunkt demonteret, idet
feltafprøvningen i forbindelse med projekt "Tidlig indsats" er afsluttet. Ved
et ønske om fortsat afværge skulle anlægget have været opstillet i kælderetagen i
stedet for i stueetagen. Se endvidere datablad DB6.2. Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 6 måneder efter at forureningen
er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. ½ dag, under forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret.
Alternativt skal der påregnes ca. 3 ugers leveringstid. Drift. Opstart, september
2001. Anlæg demonteret, december 2001. Økonomi: Etablering. 27.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR1)). Udført
monitering. 44.000 kr. (4 målerunder med IK, MP og UL). (I henhold til anbefalet
monitering, jf. datablad DB-7, er der således udført målinger før opstart af afværge
samt efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 5.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning
af støv- og kulfiltre). ______________________________________________ Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden driftstop. Det anbefales, at udforme
installationen således at beboere eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld.
Den indbyggede timetæller kan registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med
installation af luftrensere er et hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt
tiltag. Endvidere kan luftrenserne relativt nemt integreres i et eksisterende møblement.
Støj fra luftrenseenhederne har, trods støjdæmpning (ca. 33 dB(A) målt for én
luftrenser, 1 meter fra kilden), været en gene/irritation for beboerne. Støjen har
virket særlig markant ved overgangen mellem stue og spisestue, hvor der i begge lokaler
er opstillet luftrensere. Endvidere har støjen været en gene i de specifikke
situationer, hvor der ikke har foregået andre aktiviteter i bygningen (f.eks. tv, legende
børn, emhætte mv.). Den aktuelle afværge, med opstilling af luftrensere i stueetagen,
har haft til formål at reducere indeklimapåvirkningen i stueetagen fra såvel
udeluftbidrag (fra et nærliggende PCE/TCEafkast) som fra bidrag fra en poreluftforurening
under bygningen. Såfremt det på en given lokalitet vurderes, at der ikke er noget
udeluftbidrag til indeklimapåvirkningen anbefales det, at opstille luftrenserne i
kælderetagen for derved at minimere støj og pladskrav og endvidere for at foretage
afværge tættere på kilden. Derved kan afværgen have effekt på
indeklimakoncentrationen i både kælder- og stueetagen (jf. DB-6.2 "Luftrensning i
kælderetage"). Bilag: Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i stueetage. Funktion: Ved aktiv ventilation af krybekælder/rum under bygningens gulve
bortledes forurenet luft, hvorved indeklimapåvirkningen reduceres. Strømningsretning
(for den ventilerende luft) og influenszoner styres ved at kombinere "sug" med
"luftindtag" fra riste placeret i fundamentet over terræn. Ved metoden sker en
fortynding af den forurenede luft, idet kryberummets naturlige ventilation øges. Antal af
udsugningspunkter er som regel mindre end antal luftindtag. Metoden er egnet til afværge
mod indeklimapåvirkninger. Den aktive ventilation kan relativt nemt ombygges til passiv
ventilation. Anlægsbeskrivelse: Ventilationsanlægget monteres udvendigt eller indvendigt i
bygningen. Ved indvendig montage placeres anlægget (ventilatoren) et sted hvor
støjfølsomheden er mindst mulig, eksempelvis i en baggang, et skunkrum eller lignende.
Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med
diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator er tæt. Modsat kan der ske en
opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en evt. efterfølgende
forureningsspredning til de beboede lokaler. Ved en udvendig montage indbygges anlægget i
over- eller underjordisk boks, lyskasse eller lign. (mål ca. 0,8 x 0,8 x 0,8 m), der med
fordel lyddæmpes. Den udvendige boks med ventilator mv. kan placeres på terræn opad
bygningen i en carport el. lign. Anlægget indeholder typisk vakuumpumpe og evt. simpel
styring (on/off og evt. timerstyring), omdrejningsregulering (for regulering af flow) og
kondensudskiller. For at undgå indsugning af varm udeluft (med høj fugtighed) kan der
evt. indbygges fugt-/temperaturstyring på anlægget, hvorved indsugning i disse perioder
undgås (eksempelvis ved temperatur over 18° C) Med
fordel monteres ly ddæmpning på henholdsvis tilgangs- og afgangsrør fra ventilatoren.
Evt. kondensvand bortledes manuelt urenset til offentlig kloak. Afkastluften udledes via
afkasthætte over husets tag, eventuelt efter forudgående rensning via kulfilter. Typisk
pumpestørrelse er 100- 300 W med en tilhørende kapacitet på 10 -300 m3/h.
Anlægget kan drives ved pulserende eller kontinuert drift. Der kan pulseres på
timebasis, anlægget kan stoppes om natten, eller der kan indbygges ventilationspauser af
1-2 måneders varighed. Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold. Ved markant
temperaturfald på gulvet, som følge af at varm fra boligen "suges" ned under
gulvet, kan der indbygges varmeflader i ristene for luftindtag. Derved foretages en
opvarmning af luften inden den ledes ud under gulvet. Der etableres ét eller flere
udsugningspunkter med indtag under gulvet. Antal og placering afhænger af specifikke
forhold som forureningskoncentration, byggetekniske forhold mv. Udsugningspunkterne
etableres som ventilationsdræn indskudt i kryberummet under gulvet eller blot ved
tilslutning af ventilationsledningen direkte på ventilationsristen i fundamentet. Ved
placering af udsugningspunktet indvendig i boligen kan installationen ligeledes etableres
enten blot som en "perforering" af gulvet eller ved installation af
ventilationsdræn under gulvet. Ventilationsledninger mellem udsugningspunkter og
ventilator placeres over- eller underjordisk. Ventilatoren har en forventet levetid på
ca. 5 år. Anlægget er meget driftssikkert og har en stor robusthed. Luftindtag etableres
i den overjordiske del af fundamentet og placeres typisk jævnt fordelt rundt om
bygningen. Ofte med inddrages de eksisterende ventilationshuller. Effekt: Anlægget har effekt umiddelbart efter opstart. Der skal dog påregnes
en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den kontinuerte
forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte "overflade" ved
beboelsens betongulve, og den relativt ringe luftudskiftning i krybekælderen, vil være
sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i
driftsfasen en kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft i krybekælderen,
hvorved "opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget, eller afhængig af
den valgte driftsstrategi, evt. helt elimineret. Anlægget dimensioneres således mest
hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste
niveau. Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede
"forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter har foranstaltningen
den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge,
hvorefter en "driftsligevægttilstand" vil indstille sig. Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem
forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for
hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved
opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres. Der bortventileres typisk 10-
300 m3/h, svarende til 1.000-50.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. Jo
mere målrettet et "sug" der etableres, jo mindre luftskifte vil der være behov
for. Eksempelvis ved anvendelse af mere end ét udsugningspunkt der samtidig er placeret
optimalt og evt. på baggrund af ventilationstest. Ved en optimalt placering er det ofte
tilstrækkelig med en ventilation i størrelsesordenen 30-100 m3/h. Der kan
opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 % (Ved en gennemsnitlig
koncentration på f.eks. 0,5 mg PCE/m3 fjernes ca. 100 g PCE pr. år).
Anlægget har ingen oprensende effekt. Miljøprofil: Negativ effekt. Det årlige elforbrug under drift er i
størrelsesordenen 2.000 kWh (ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af
forbrændingsgasser). Arbejdsmiljømæssige gener kan forekomme, såfremt der skal
foretages håndtering af brugt kul (kulfilter). Såfremt støjdæmpning undlades må
påregnes et støjniveau fra ekstraktionsanlægget på omkring 30-40 dB(a). Pladskrav for
anlægget (indvendig og udvendig montage) er ca. 1 m2. Bygge teknisk gennemgang
er nødvendig, da der kan opstå råd og lignende i trækonstruktionerne (under gulvet)
som følge af ventilation. Der kan opstå træk og fodkulde over gulvene. Positiv
effekt. Indeklimaet forbedres. Etablering: Ventilationsanlægget leveres enten færdigt på pladsen eller monteres
direkte (indvendig montage) på pladsen. Eventuelle ventilationsdræn føres om muligt ind
gennem eksisterende fundamentshuller (ventilationsriste). Efter behov foretages
supplerende gennemboring af fundamentet for etablering af nye huller. Ofte foretages en
ventilationstest til kontrol af ventilationsevnen i de eksisterende riste, og der
foretages udbygning efter behov. Overjordisk udvendig rørføring udføres i diskret farve
og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Underjordisk rørføring etableres ved rydning,
udgravning, lægning og retablering i ledningstracéet. Afkastsrøret fra vakuumpumpen
føres over husets tag og placeres i størst mulig afstand fra tagvinduer og ikke i læ af
f.eks. skorsten eller lign. Indvendige installationer i bygningen kan undgås hvis dette
er et krav. Der er en kort etableringsfase. Ved udvendig montage er den største gene når
der etableres den underjordisk rørføring og afkastsrør fra vakuumpumpe monteres.
Varighed for arbejdet er ca. 3-5 dage. Drift: Indkøring. Evt. regulering af ydelsen for udsugningspunkterne
udføres ved opstart. Flowet kan måles i afkastsrøret med simpelt mobilt måleudstyr. Drift.
Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan optimering i nogle
tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af forureningsniveauet i
afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt) udføres halv eller
helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i kombination med nedenstående
monitering. Komponenterne i ventilationsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der
udføres minimal særskilt driftsteknisk tilsyn (evt. hver 4-6 mdr.) eller evt. blot
grundejerkontrol. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller passiv opsamling i krybekælderen (alternativt
på afkastluften). Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter
installation af afværgen (½-1 md.) med henblik på evt. justering eller blot
dokumentation af afværgens effekt og efterfølgende typisk efter ca. 3. måned. Drift.
Derefter evt. halvårligt eller helårligt. Økonomi: Anlæg. Montage af ventilator, udsugningspunkter,
ventilationsriste, rørføring, mv. 20- 30.000 kr. ekskl. moms. Overjordisk rørføring
(mellem udsugningpunkter og ventilator) udgør en væsentlig besparelse. Projektet
fordyres væsentligt med antallet af sugepunkter, da der derved bliver behov for øget
rørføring, sammenløb mv. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter på kr. 20-30.000
ekskl. moms til rydning og retablering for underjordisk rørføring og lydisoleret boks
for ventilator. Selve ventilationsanlægget (ventilator og regulator) genanvendes nemt til
afværge på andre lokaliteter. Anvendelse af erfaren entreprenør anbefales. Drift.
Elforbrug 2- 3.000 kr./år. Service 0 kr./år. Monitering (1. år). 1.000 kr.
ekskl. moms. Særlige opmærksomhedspunkter: Der skal foretages en forudgående byggeteknisk
gennemgang med henblik på en vurdering af risikoen for kondensering af varm luft under
gulvet og efterfølgende råd af konstruktionen. Over trægulve kan det i visse
situationer være relevant at udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for
derved at sikre et ensartet undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Ved stor
lækage gennem trægulve, kan der opstå problemer med at kun dele af hulrummet under
gulvet ventileres og dermed som følge, en nedsat afværgemæssig effekt. Endvidere er
der, hvis luften varmluft "suges" fra boligen og ned under gulvet risiko for
træk, fodkulde og råddannelse i trægulvkonstruktionen. Udlægning af membran fordyrer
anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen.
Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal. Placering af
tværgående fundamenter klarlægges, således at strømningsmønstrene kan fastlægges
for forskellige ventilationsscenarier. Behovet for rensning af afkastluften skal
klarlægges for valg af ventilationsanlæg, ligesom behovet for etablering af varmeflader
på riste for friskluftindtag vurderes. __________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet, når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkning. Stor effekt. Stor driftssikkerhed.
Begrænset investering, idet ventilationsanlægget meget nemt kan genanvendes på andre
lokaliteter, ofte uden teknisk tilpasning. Metodens egnethed og effekt på den specifikke
lokalitet kan på forhånd fastlægges med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer
vedr. frekvens for evt. kulskifte, vil være behæftet med relativ stor usikkerhed,
hvilket dog som regel vil være af minimal økonomisk betydning. Bilag: Se eksempeldatablad DB8.1 og DB8.2 Forureningsscenarium: I bygningen har der i perioden 1968 til 1978 været drevet
renseri. Herefter har ejendommen, indtil januar 2002, været opdelt i mindre lejligheder
til udlejning. Ejendom er nedrevet i januar 2002 og der er efterfølgende foretaget en
bortgravning af forurenet jord. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede
opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1.
Indeklimapåvirkningen vurderes primært at stamme fra bidrag under bygningen. Bidrag fra
sinks er dog ikke undersøgt særskilt og kan være væsentlige. Der er ikke foretaget
nogen bortgravning af forurenet jord i perioden før bygningen nedrives.
Jordbundsforholdene består af moræneler under et mindre sandlag. Vandspejlet står ca. 1
m u.t. Formål: Midlertidig aktiv ventilation af krybekælder med henblik på at
reducere den massive indeklimapåvirkning indtil ejendommen nedrives. Bygning: Ældre murstensvilla indrettet med mindre lejligheder, hvor lejlighed 1 og
2 er placeret i de tidligere renserilokaler. Under de to lejligheder er krybekælder (ca.
85 m2) samt en mindre kælder (13 m2). Der foreligger ingen
oplysninger om, hvordan krybekælderen er opdelt (fundamentafsnit). Etageadskillelsen
mellem krybekælder/kælder og stueetage er udført som trægulve. Afværge: Aktiv ventilation af krybekælder med indsugningsriste. Det er
forudsat at krybekælderen under huset er sammenhængende og at der ved ventilation (sug)
alene i ét punkt sikres en tilstrækkelig luftudskiftning under hele huset. Der er suget
fra ét punkt med Lindab kanalventilator (IRE 125 B) med en kapacitet på 300 m3/t,
hvilket bevirker at der sker en luftudskiftning på ca. 50.000 gange pr. år i
krybekælderen (krybekælders højde er forudsat at være ½ m). Der er etableret luftindtag i 3 særskilte ventilationsriste, ligeledes placeret i
krybekælderen. Der er ingen reguleringsmulighed på ventilatoren. Ventilatoren er
placeret udvendig i en lyddæmpet boks. Afkastluften er ført til udledning over tag via
et Ø125 mm udvendigt ventilationsrør (stål- eller spirorør). Det er ikke vurderet
nødvendigt med permanent rensning af afkastluften (kulfiltrering) Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK) er udført
i stueplan ved passiv opsamling på ADT-rør. Ved målingen dokumenteres det at værgen
har direkte effekt på indeklimaet Øvrig dokumentation. Ingen Effekt: Der er opnået en reduktion af PCE-indhold i indeklimaet i lejlighed 1
og 2 på 86 - 95 % jf. tabel 1. Den opnåede effekt resulterer dog ikke i at
indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et niveau under det fastsatte
afdampningskriterium. Tabel 1: Position Før Under drift Reduktion (%) (gennemsnit
i fht. før/efter) Lejlighed 1 Stue 540 48 91 Køkken 530 57 89 Gang 510 41 92 Lejlighed 2 Stue 1.300 185 86 Køkken 1.300 185 86 Gang 480 26 95 Indeklimamåling (ATD) Tilsyn og monitering: Udført. Ingen driftsjusteringer efter opstart.
Dokumentation ved IK målingerne er udført henholdsvis før opstart og efter 5 måneders
drift. Der er ikke udført yderligere målinger eller monitering. Fremtidig. Ingen,
ejendommen nedrives. Figur 1: Figur 2: Tid: Før indsats. Anlægget er etableret 3-4 uger efter beslutning om
midlertidig afværge. Anlæg. Etablering - 1 uge Drift. Februar 2000 til
januar 2002. Økonomi: Etablering. 15.000 kr. ekskl. moms. Drift. 1.500 kr. ekskl.
moms Monitering (1 år). 8.000 kr. ekskl. moms. _____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Anlægget har kørt uden driftsstop indtil demontering
og supplerende afværge blev iværksat (nedrivning af ejendommen). Ventilationspumpen har
været svagt støjende, dog uden beboerklager. Støjgener ved ventilatoren kan minimeres
væsentligt ved påmontering af lyddæmpere på henholdsvis til-/ og afgangsrøret på
pumpen. Ved den anvendte ventilator er opnået et relativ højt luftflow, hvilket kan give
en øget risiko for træk- og støjgener og evt. råddannelse i trækonstruktioner under
gulvniveau pga. kondensering af varm luft tiltrukket fra stueetagen til hulrummet under
gulvet. Den opnåede afværgemæssige effekt kan formodentlig opnås ved et markant lavere
luftskifte, da der alene vil være behov for at en løbende bortledning af de
tilstrømmende forureningsdampe. Et luftskifte på 5.000-10.000 gange pr. år er oftest
tilstrækkeligt. Rørføring fra ventilator til afkasthætte over tag er ført som synlige
rør, hvilket i visse sager må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene).
Foranstaltningen er hurtig og billig at etablere og ventilationen kan nemt demonteres og
genanvendes senere. Den valgte minimale monitering vurderes at være fuldt tilstrækkelig
for overvågning af anlægget. Bilag: Fotos. Ejendommen, ventilator og overjordisk rørføring. Forureningsscenarium: I nabobygningen har der i perioden 1963 til 1971 været
drevet renseri. Ejendommen Nørregade 88 anvendes i dag til bolig og har ikke tidligere
været anvendt til forurenende erhverv. Der er påvist en kraftig forurening med
chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1.
Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygningen.
Jordbundsforholdene består primært af sand og vandspejlet står ca. 4 m.u.t. Formål: Foranstaltningen er oprindeligt planlagt som et midlertidig tiltag med
aktiv ventilation af krybekælder med henblik på at reducere en massiv
indeklimapåvirkning. Bl.a. pga. en relativ god effekt har tiltaget ændret karakter til
at være en varig foranstaltning. Bygning: Ejendommen er en ældre murstensvilla i to plan, indrettet til bolig.
Grundarealet ca. 110 m2. Ejendommen har trægulve udlagt på strøer direkte
på jorden. Hulrummet under trægulvet (lille krybekælder) er ca. 30 cm højt og er
oprindeligt ventileret ved en passiv ventilation igennem to ventilationsriste indmuret i
fundamentet. Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan krybekælderen specifikt er
opdelt (fundamentafsnit). Afværge: Aktiv ventilation af krybekælder med luftindtag gennem
ventilationssriste. Det er forudsat at krybekælderen under huset er sammenhængende og at
der ved ventilation (sug) alene i ét punkt sikres en tilstrækkelig luftudskiftning under
hele huset. Samtidig er det forudsat at der etableres luftindtag i flere punkter, jævnt
fordelt under gulvet. Der er etableret udsugning i ét punkt i krybekælderen (under
entreen) og luftindtag i 4 punkter i soklen. Et Spirorør (ventilationsrør), dimension
ø250 mm er ført gennem gulvkonstruktionen i entreen og ned til hulrummet i
krybekælderen. Fra krybekælderen føres afkastluften op gennem et trapperum til et
skunkrum på 1. sal, hvor udsugningsventilatoren (Lindab, IRE 400 F) er placeret.
Ventilatoren er påmonteret lyddæmpere på henholdsvis indsugnings- og afkastsiden.
Ventilatoren har en kapacitet på 100-600 m3/t og er påmonteret en
omdrejningsregulator (CORU 5.0) således at ventilatorens ydelse kan tilpasses de faktiske
behov. Med den valgte ventilatorkapacitet er der mulighed for at foretage en
luftudskiftning under bygningen på ca. 20.000-150.000 gange pr. år. Afkastsrøret fra
ventilatoren er fra skunkrummet ført direkte ud gennem taget og afsluttet med et ca. 1
meter højt afkastsrør udvendigt på taget. Afkastpunktet er derved placeret ca. 1 meter
under kibhøjde. Der er med den valgte ventilator vurderet at være en maksimal emission
på 14,4 g PCE pr. time og maksimalt 24 mg/m3, hvorved massestrømgrænsen på
25 g/h, B-værdien på 10 mg/m3 og emmisionsgrænsen på 1-5 mg PCE/N m3
er forventet at være overholdt. Ved afkastet ske der endvidere en hurtig fortynding af
den forurenede luft. Det er derfor valgt ikke at påmontere anlægget kulfiltre til
rensning af luften. Der er etableret i alt 4 luftindtag i soklen, hvor 2 oprindelige
ventilationshuller er genanvendt. Luftindtagene er påmonteret ventilationsriste
(dimension 10 x 15 cm). Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK) og
poreluftmålinger under gulv (MP), begge udført som korttidsmålinger over få timer med
opsamling på kulrør. Måling under gulv har til formål at dokumenterer afværgens
effekt i porevolumenet under gulvet. Værdier omregnes efterfølgende til et teoretisk
indhold i indeklimaet. Indeklimamålingerne anvendes som kontrol til verifikation af det
målte indhold under gulvet. Øvrig dokumentation. Trykmåling i luftindtag til
kontrol af om der opnås et ensartet "undertryk" i alle indsugning spunkterne i
krybekælderen. Figur 1: Figur 2: Effekt: Der er påvist en reduktion af PCE-indhold i indeklimaet på ca. 100 %
jf. tabel 1. Den opnåede effekt målt ved IK viser en påvirkningen på et niveau der er
under det fastsatte afdampningskriterium. Modsat repræsenterer måling ved MP fortsat
forhøjede indhold i flere målepunkter. På baggrund af IK er det dog sammenfattende
konkluderet at effekten har været tilstrækkelig. Tabel 1 Position Før (µg/m3) Under drift (µg/m3) Reduktion (%) (gennemsnit
ifht. Før/efter) Stue (IK) 682) <0,22) 100 (MP) 2202) 3,7 1) 93 162) Soveværelse (IK) 712) 0,12) 100 . 0,51) (MP) 61001) 392) 99 8312) 11) Indeklimamåling og måling under gulv – kort tidsmålinger Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK og MP. Målingerne er
udført henholdsvis før opstart (2 målerunder) og under drift efter 3 og 9 måneder.
Ingen driftsjusteringer efter opstart. Der er ikke udført yderligere målinger eller
monitering. Fremtidig. Der udføres kontrol tilsyn for at se om pumpen kører ca.
hver 6. måned. Der er ikke planlagt yderligere tilsyn eller monitering. Tid: Før indsats. Anlægget etableret 2 måneder efter det blev vurderet
at påvirkningen var uacceptabel. Anlæg. Etablering - 1 uge Drift. Opstart
maj 1997, fortsat i drift (juni 2002). Økonomi: Etablering. 30.000 kr. ekskl. moms. Drift. 1.500 kr.
ekskl. moms, pr. år. Monitering (1. driftsår). 8.000 kr. ekskl. moms. __________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Anlægget har kørt med et enkelt driftsstop.
Ventilatorens afbryder var i starten monteret på et "brugerpanel" opsat på
skunkvæggens inderside (i boligen). Ved en fejl var anlægget blevet slukket af husets
beboere. Afbryderen er derfor efterfølgende demonteret. Omdrejningsregulatoren var/er
ligeledes monteret i boligen hvorved ukyndige har nem adgang til at ændre på den
forindstillede ventilation. Ventilatoren har et bredt arbejdsområde (100 - 600 m³/h),
hvorfor luftskiftet kan varierer meget markant hvis der ændres på indstillingen (7.000 -
40.000 gange pr. år). Samtidig bør det bemærkes at et luftskifte i størrelsesordenen
5.000-10.000 gange pr. år ofte er tilstrækkeligt. Regulatorens montage er fortsat
uændret, hvorfor den vurderinger omkring forhold som opnået afværgeeffekt, risici
vedrørende råd i gulvkonstruktionen, strømforbrug osv. er behæftet med stor
usikkerhed. Det overvejes derfor at ændre montagen så regulatoren monteres eksempelvis
inde i skunken ved pumpen. Beboerne i ejendommen har udtrykt meget stor tilfredshed med
foranstaltningen, der tilsyneladende ud over den målbare effekt i forureningsindholdet
også har haft en stor psykologisk effekt, hvor beboerne føler sig trygge. Beboerne har
ikke påklaget negative effekter som træk og fodkulde. Byggetekniske forhold som f.eks.
eventuelt begyndende råddannelse i gulvkonstruktionen er ikke undersøgt i driftsfasen.
De byggetekniske sideeffekter er derfor ukendte. Dette overvejes dog gennemført.
Ventilatorens montage i skunkrummet og den påmonterede lyddæmpning gør at anlægget er
særdeles støjsvagt (ventilatoren kan ikke høres i boligen). Rørføringen fra
ventilatoren til afkasthætten over taget er ført som synlige rør, hvilket i visse sager
må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene). Der kan i vindstille perioder være
risiko for indsugning af afkastluft, da afkasthætten er placeret relativt tæt på
boligens tagvindue. Det har været overvejet at udlægge en diffusionstæt membran mellem
gulvtæpperne og trægulvene for derved at sikre et ensartet undertryk under gulvet,
hindre trækgener og for at minimere risikoen for råddannelse. Generne under etableringen
er dog vurderet større end risikoen ved at undlade membranen. Indbygning er derfor
undladt. For en nærmere beskrivelse af ovennævnte problemstillinger henvises til DB-9,
der overordnet beskriver teknikken "aktiv ventilation af krybekældre".
Foranstaltningen er generelt hurtig og billig at etablere og ventilationen kan nemt
demonteres og genanvendes senere. Den valgte monitering vurderes at kunne begrænses til
enten IK eller MP og samtidig være fuldt tilstrækkelig for overvågning af anlægget. Bilag: Fotos. Ejendommen og afkasthætte. Illustration af hvordan afkast
er udført. Funktion: Ved passiv ventilation af krybekælder/ rum under bygningens gulve
bortledes forurenet luft, hvorved indeklimpåvirkningen reduceres. Strømningsretning (for
den ventilerende luft) og influenszoner styres ved at kombinere "sug" med
"luftindtag" fra riste placeret i fundamentet over terræn. Ved metoden vil der
ske en fortynding af den forurenede luft, idet kryberummets naturlige ventilation øges.
Antal af udsugningspunkter er som regel mindre end antal luftindtag. Metoden er egnet til
afværge mod indeklimapåvirkninger. Ved passiv ventilation anvendes alene vedvarende
energiformer (sol, vind m.v.) Den passive ventilation kan relativt nemt ombygges til aktiv
ventilation. Der sker ingen oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være
permanent. Anlægsbeskrivelse: Der etableres ét eller flere udsugningspunkter med indtag
under gulvet. Antal og placering afhænger af specifikke forhold som
forureningskoncentration, byggetekniske forhold mv. Udsugningspunkterne etableres som
ventilationsdræn indskudt i kryberummet under gulvet eller blot ved tilslutning af
ventilationsledningen direkte på ventilationsristen i fundamentet. Ved placering af
udsugningspunktet indvendig i boligen kan installationen ligeledes etableres enten blot
som en "perforering" af gulvet eller ved installation af ventilationsdræn under
gulvet. Ved markant temperaturfald på gulvet, som følge af at varme fra boligen
"suges" ned under gulvet, kan der indbygges varmeflader i ristene for luftindtag
(sjældent nødvendigt). Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og
aftræksrør) placeres enten over- /eller underjordisk. Aftræksrør (lodret) føres
indvendigt eller udvendigt i bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift
(varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt.
støjgener minimeres. Ved udvendig rørføring udføres røret i mørk farve og placeres
typisk i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der
anvendes typisk vinddrevne ventilatorer af typen Supa Vent 10". Ønskes en øget
ventilation udskiftes vindhætte relativt nemt/billigt med motordrevet ventilator (aktiv
ventilation). Vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og har stor robusthed.
Vindhætter placeres nøje under hensyntagen til fremherskende læ- og luvforhold. Som
alternativ drivkraft til vindhætter over tag, kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der
på en bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ).
Ved denne metode skal det dog sikres at der ikke er risiko for indsugning af forurenet
luft ved luftindtaget. Differenstrykket anvendes her som drivkraft. Placering af afkast
skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske
indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af
afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald kan det ofte, pga. modtryk i
kulfilteret, blive nødvendigt at indbygge en motor-ventilator i stedet for vinddreven
ventilation (aktiv ventilation). Som reguleringsmulighed indbygges eventuelt ventiler på
de enkelte - eller udvalgte ventilationsdræn. Anlægget er meget driftssikkert og har en
stor rubusthed. Luftindtag etableres i den overjordiske del af fundamentet og placeres
typisk jævnt fordelt rundt om bygningen. Ofte med inddrages de eksisterende
ventilationshuller.Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år. Effekt: Installationen har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal
dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den
kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte
"overflade" ved beboelsens betongulve, og den relativt ringe luftudskiftning i
krybekælderen, vil være sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene.
Modsat dette sker der i driftsfasen en nogenlunde kontinuerlig bortledning af den
forurenede poreluft i krybekælderen, hvorved "opkoncentreringen" vil være
langt mindre udpræget. I længerevarende vindstille perioder kan der dog igen ske en vis opkoncentrering af
forureningsdampe med forureningsspredning til bygningen som følge. Anlægget
dimensioneres således mest hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i
undersøgelserne påviste niveau. Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist
den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter
har foranstaltningen den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en
varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" nogenlunde
vil indstille sig (afhængig af vejrforholdene og vindhætternes generelle
vindpåvirkning). Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem
forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for
hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved
opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres. Der bortventileres i
størrelsesordenen 2-10 m3/h, svarende til 1.000-5.000 luftudskiftninger under
gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m3
fjernes ca. 250 g PCE/år). Der vurderes at kunne opnås reduktioner i
indeklimapåvirkningen på op til 95 %. Praktiske erfaringer med foranstaltningen
foreligger alene i forbindelse med radonafværge, hvorfor tiltagets effekt dels er
vurderet udfra disse og dels udfra teoretiske betragtninger og praktiske erfaringer med
lignende amtslige afværgetiltag. Miljøprofil: Negativ effekt. Mindre risiko for støjgener i
vindventilatoren og rørsystemet. Vindventilator og ud-/vindvendig rørføring kan virke
visuelt skæmmende. Der kan opstå træk og fodkulde over gulvene (dog minimal risiko).
Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklimaet forbedres og virkningen er
hurtig. Etablering: Eventuelle ventilationsdræn føres om muligt ind gennem
eksisterende fundamentshuller (ventilationsriste). Alternativt foretages blot tilslutning
af "sug" på de eksisterende ventilationsriste. Efter behov foretages
supplerende gennemboring af fundamentet for etablering af nye huller. Ofte foretages en
ventilationstest til kontrol af ventilationsevnen i de eksisterende riste, og der
foretages udbygning efter behov. Overjordisk udvendig rørføring udføres i diskret farve
og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Underjordisk rørføring etableres ved rydning,
udgravning, lægning og retablering i ledningstracéet. Afkastrøret føres over husets
tag. Indvendige installationer i bygningen kan undgås hvis dette er et krav. Kort
etableringsfase. Ved udvendig montage er den største gene når der etableres den
underjordisk rørføring og afkastrør monteres. Varighed for arbejdet er ca. 3-10 dage
afhængig af over-/underjordisk rørføring. Drift: Indkøring. Evt. regulering af ydelsen for ventilationsdræn
udføres ved opstart. Flowet kan måles i afkastrøret med simpelt mobilt måleudstyr. Drift.
Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan optimering i nogle
tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af forureningsniveauet i
afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt) udføres halv eller
helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i kombination med nedenstående
monitering. Komponenterne i ventilationsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der
udføres minimal særskilt driftsteknisk tilsyn (evt. hver 6 mdr.) eller evt. blot
grundejerkontrol. Vinddreven ventilator oftest vedligeholdelsesfri. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller passiv opsamling i krybekælderen (alternativt
passiv opsamling af afkastluft). Første monitering under drift udføres relativ kort tid
efter installation af afværgen (½-1 md.) med henblik på evt. justering eller blot
dokumentation af afværgens effekt og efterfølgende typisk efter ca. 3. og 6. måned. Drift.
Derefter evt. halvårligt eller helårligt. Økonomi: Anlæg. Etablering af sugepunkter, ventilationsriste, rørføring,
mv. ca. 20-30.000 kr. ekskl. moms. Overjordisk rørføring (mellem udsugningspunkter og
vindhætte) udgør en væsentlig besparelse. Etablering af ventilationsdræn i
krybekælderen fordyrer projektet væsentligt. Projektet fordyres endvidere væsentligt
med antallet af sugepunkter, da der derved bliver behov for øget rørføring, sammenløb
mv. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter ved underjordisk rørføring til rydning
og retablering. Anvendelse af erfaren entreprenør anbefales. Drift. 0 kr./år. Monitering
(1. år). 10.000 kr. ekskl. moms. Særlige opmærksomhedspunkter: Der skal foretages en forudgående byggeteknisk
gennemgang med henblik på en optimal placering af sugepunkterne under hensyntagen til
tværgående fundamenter. Over trægulve kan det i visse situationer være relevant at
udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for derved at sikre et ensartet
undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Ved stor lækage gennem trægulve, kan der
opstå problemer med at kun dele af hulrummet under gulvet ventileres. Endvidere er der,
hvis luften (varm luft) "suges" fra boligen og ned under gulvet, risiko for
træk, fodkulde og råddannelse i trækonstruktionen. Udlægning af membran fordyrer
anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen.
Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal. Behovet for rensning af
afkastluft skal klarlægges for valg af ventilatorenhed (passiv/aktiv) ligesom behovet for
etablering af varmeflader på riste for friskluftindtag vurderes. _____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt. Ved vindventilatorer dog
varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at
foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en
relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således at der nemt kan
foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed.
Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse
med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil dog være
behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode.
Alternativer til metoden kan være "Ventilation af krybekælder (aktiv)", jf.
/DB8, Bilag: Se eksempeldatablad for passiv ventilation af kapillarbrydende lag
(vindhætte) DB11.1 Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag (højpermeabelt lag) under
gulvet bortledes forurenet luft, således at indeklimapåvirkningen minimeres. De bedste
strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade (betongulv). Strømningsretning og
influenszoner, for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med
"luftindtag". Der etableres kunstig lækage (luftindtag) i flere punkter under
gulvet, med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske
gennem tilfældige revner i fundamentet, revner og utætheder i gulvkonstruktionen
og/eller lækage mod udvendigt terræn via ventilationsdrænene. Antal ventilationsdræn
(sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Luftindtagene placeres i samme dybde som
ekstraktionsdrænene hvorved muligheden for at hele porevolumenet under bygningen
gennemgår en løbende udskiftning (optimalt influensområde) bedres. Ved passiv
ventilation anvendes alene vedvarende energiformer (sol, vind osv.) Metoden er relativ
uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i gulvopbygningen indgår et
højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen direkte oprensning ved metoden.
Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med passiv ventilation af det
kapillarbrydende lag er velafprøvet. Anlægsbeskrivelse: Ventilationsdrænene placeres umiddelbart under gulv, midt i
det kapillarbrydende lag. Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og
afkastrør) placeres enten over- /eller underjordisk. Afkastrør (lodret) føres
indvendigt eller udvendigt i bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift
(varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt.
støjgener minimeres. Ved udvendig rørføring udføres røret i mørk farve og placeres
typisk i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der
anvendes typisk vinddrevne ventilatorer af typen Supa Vent 10". Ønskes en øget
ventilation udskiftes vindhætte relativt nemt/billigt med motordrevet ventilator.
Vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og har stor robusthed. Vindhætter placeres
nøje under hensyntagen til fremherskende læ- og luvforhold. Som alternativ drivkraft til
vindhætter over tag, kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en bygningens to
modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Ved denne metode skal
det dog sikres at der ikke er risiko for indsugning af forurenet luft ved luftindtaget.
Differenstrykket anvendes her som drivkraft. Placering af afkast skal nøje overvejes
under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset
aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er
nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald kan det, pga. modtryk i kulfilteret, blive
nødvendigt at indbygge en motorventilator i stedet for vinddreven ventilation. Som
reguleringsmulighed indbygges eventuelt ventiler på de enkelte - eller udvalgte
ventilationsdræn. Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år. Effekt: Installationen har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal
dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den
kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte
"overflade" ved beboelsens betongulve, vil være sket en opkoncentrering af
forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i driftsfasen en nogenlunde
kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft i krybekælderen, hvorved
"opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget. I længerevarende
vindstille perioder kan der dog igen ske en vis opkoncentrering med forureningsspredning
til bygningen som følge. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum
en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" nogenlunde vil indstille sig
(afhængig af vejrforholdene og vindhætternes placering). Driftsligevægtstilstanden er
den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og
forureningsfjernelsen. Der bortventileres i størrelsesordenen 2-10 m3/h,
svarende til 1.000-5.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig
koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m3 fjernes ca. 250 g PCE/år). Der kan opnås
reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %. Miljøprofil: Negativ effekt. Mindre risiko for støjgener i
vindventilatoren og rørsystemet. Vindventilator og ud-/indvendig rørføring kan virke
arkitektonisk skæmmende. I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem
gulvet, fra filtre placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Foranstaltningen er
varig. Positiv effekt Indeklima forbedres og virkningen er hurtig. Etablering: Ventilationsdræn indbores ved håndboring. Fundamentet frigraves (mål
ca. ½ x 1m) indtil 20 cm under indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert
enkelt dræn. Dræn med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov.
Ventilationstest ( kontrol af flow, modtryk og koncentration) danner grundlag for valg af
ventilator (vind/motor) og danner endvidere beslutningsgrundlag for at vurdere om
tilslutning af kulfilter er nødvendig. Udvendig rørføring fastgøres og leveres om
muligt i sort farve. Etableringsfasen er kort, men forlænges dog lidt ved indvendig
rørføring. Største gene for beboer er frigravning af fundamenter (jordarbejde) ca. 2
dage og evt. arbejde med indvendig rørføring. Samlet etableringsperiode 1-2 uger Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn
udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger under
opstart. Drift. Efterfølgende, minimal justering (primært på baggrund af PID,
evt. hver 2-6 md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.). Ventilator
oftest vedligeholdelsesfri. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv (alternativt ved
passiv opsamling af afkastluft). Til fastlæggelse af forureningsniveauet i den
ekstraherede luft kan endvidere foretages måling på afkastluften ved passiv opsamling
på kulrør eller felt GC måling samt en periodisk logning af flowet i
ekstraktionsdrænene. Typisk efter 1, 3 og 6 måneder. Drift. Derefter
halvårlig/årlig måling på samlet afkastluft for indhold af chl. (alternativt ved
poreluftmåling under gulv eller indeklima). Kommentar. Økonomi: Anlæg. 50-70.000 kr. Overjordisk rørføring (vandret mellem
dræn og afkastsrør) vil udgøre væsentlig besparelse. Indvendig rørføring kan fordyre
projektet. Monitering (1. år). 10.000 kr., inkl. indkøring. Drift. 0 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er
vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabel lag under
gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet
sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse
er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående
fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige
scenarier for placering af ventilationsdrænene. Tværgående fundamenter under bygningen
lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold,
influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design.
Geologiske forhold for de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes
betydende parametre for en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre,
flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at ved en kraftig ventilation
under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag (kunstig lækage) bevirke at der sker en
strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet.
Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i
konstruktionen. Efter endt filterinstallation bør der gennemføres ventilationstests på
de færdige ventilationsdræn inden valg af ventileringsenhed (vindhætter o.lign.) og
færdig tilslutning. ____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt i højpermeable zoner. Ved
vindventilatorer dog varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen
oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn.
Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således
at der nemt kan foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor
driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på
forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr.
fjernelsesrater vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke
afgørende for valg af metode. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af
kapillarbrydende lag (aktiv)", jf. /DB-12, "Kraftig terrænnær ventilation
(ekstraktionsboringer og dræn under gulve)" jf. /DB-14 og 15. Bilag: Se eksempeldatablade for tekniske detaljer, DB10.1 og DB10.2 Forureningsscenarium: Bygningen er nyopført i et kildeområde (tidligere
renserigrund) uden forudgående afgravning af forurenet jord. Kraftig forurening i jord,
poreluft og grundvand. Moderat til kraftig forurening er påvist i indeklimaet.
Påvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag fra en poreluftforurening under
bygningen. De påviste forureningsniveuaer ses af nedenstående tabel 1 og figur 2.
Vandspejl 10 m.u.t. Sand under bygningen. Formål: Permanent indsats overfor moderat til massiv indeklimapåvirkning med PCE. Bygning: Nyere lejlighedskompleks (1996). 6 beboelseslejligheder, ca. 70 m2
(etplan). Fin stand. Betongulve med kapillarbrydende lag (15 cm småsten). Afværge: Passiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. 10 stk.
ventilationsdræn (2 stk. pr. lejlighed), 50 mm filter. Installation ved håndboring.
Placering 20 cm under gulvoverflade. En ventilator pr. 4 ventilationsdræn. Ventilator og
afkastshætte monteret udvendig på tag. 10 stk. luftindtag (lodret slidset stålrør).
Udvendig rørføring. Dokumentation: Primær dokumentation. Poreluftmåling under gulv over
kort tid (MP), passiv opsamling på kulrør af afkastluft, samlet prøvetagning for hver 4
dræn (PA). Måling under gulv har til formål at dokumentere afværges effekt i
porevolumenet under gulvet. Værdien omregnes efterfølgende til et teoretisk bidrag i
indeklimaet. Måling på afkast giver en fornemmelse af indholdet i den ekstraherede luft.
Denne værdi forventes, under ensartede vejrforhold, at være omtrent konstant over tid. Øvrig
dokumentation. Indeklimamåling (IK), periodisk logning af flow i afkastrør (samlet
for 4 dræn). Indeklimamåling anvendes som kontrol til verifikation af det målte indhold
under gulvet. Effekt: Der opnås en reduktion i indhold under gulv på 89-98 % og en teoretisk
beregnes reduktion i indeklimaet 90-95 % i indeklimaet. Den opnåede effekt resulterer i
at indeklimapåvirkningen under drift vurderes at være nedbragt til et niveau under det
gældende afdampningskriterium. Effekten er som forventet. Tabel 1 Før Efter µg/m3 Gennemsnit (3 runder) µg/m3 Reduktion (%) 3A IK 430 21* 95 3B IK 41 4 90 3C IK 33 2,6 92 3D IK 0,34 0,2 - 3E IK 200 2,1 90 3F IK 51 2,5 95 Indeklima (M3-monitor) Ved flowmåling (stille og blæsende vejr, 11 dages måling) er påvist flow i afkast
på 2,6 - 7,3 m³/h, svarende til en luftudskiftning på ca. 2-15 gange pr. døgn. Forhold
omkring effekt i vindstille periode er yderlige søgt dokumenteret ved poreluftmåling
under gulv over kort tid. Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP og PA efter 2, 4 og 6
måneders drift. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Fremtidig. Kontrol af
vindhætter, Årlig kulrør fra afkast (PA). Hvis væsentlige afvigelser suppleres med
indeklimamåling og evt. flowmåling. Ingen yderlig monitering. Tid: Før indsats. Anlæg etableret 4 måneder efter afværge vurderes at
være nødvendig. Anlæg. 2 uger. Drift. Opstart maj 1999. Fortsat i drift
(marts 2002). Økonomi: Etablering. 65.000 pr. lejlighed. Monitering (1. år.) 30.000
kr. pr. lejlighed (inkl. prøvetagning). Drift. 0 kr. Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Visuelt er hætterne
iøjnefaldende. I kraftig blæst (storm) kan vindhætterne høres, dog ingen klager.
Hurtigt, sikkert og effektivt tiltag, dog med nedsat effekt i vindstille perioder.
Dokumentation overvejes ændret til passiv opsamling under gulv, så usikkerhed pga.
variation over tid minimeres. Bilag: Fotos. Vindhætter, luftindtag, afkastsrør, moniteringstuds og
moniteringspunkt. Etableringsfasen. Eksempel på udstyr der alternativt kan anvendes
såfremt håndboring ikke er mulig Forureningsscenarium: Bygningen er en tidligere renseribygning og
har tidligere været anvendt til farveri og limfabrik. Den samlede driftsperiode er
usikker, men dækker ca. perioden 1950 - 1970. Der er påvist en kraftig forurening med
chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1.
Påvirkningen i bygningen stammer primært fra bidrag under bygningen, men
sinkspåvirkning i bygningen kan ikke udelukkes. De terrænnære jordbundsforholdene
består primært af sandet fyld og vandspejlet står ca. 1,5 m.u.t. Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe
indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Bygning: Bygningen er den tidligere renseribygning. Bygningen er opført ca. 1940
og er delvis i to plan med et bebygget areal på ca. 70 m2. Bygningen anvendes
i dag til bolig. Ejendommen er i meget ringe stand med tynde betongulve med talrige revner
(i vaskerummet også enkelte større huller). Afværge: Passiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. Der ventileres
fra 5 ventilationsdræn (dimension ø80mm, drænrør) beliggende horisontalt under
bygningen. Ventilationsdrænene er af varierende længde (1 til 6 meter lange). Drænene
er beliggende ca. 0,4 meter under indvendig gulvoverflade. Ventilationen er installeret
således at alle dræn i starten anvendes til sug. Der er derved ikke tilsluttet nogen
luftindtag. Hvis effekten af dette er for ringe ændres foranstaltningen til aktiv
ventilation og halvdelen af de installerede dræn omdannes til luftindtag, der påkobles
svanehalse med forbindelse til fri luft. Alle ventilationsdræn er etableret ved en
vandret indboring under gulvet (snegl påmonteret gravemaskine). Installationen forløb
nogenlunde uproblematisk. Placeringen af de enkelte dræn er dog justeret noget i forhold
til den planlagte placering pga. ukendte fundamenter og lign. Drænene er fremført i 2
grupper af henholdsvis 2 stk. og 3 stk. dræn til to separate afkastsrør. De to
afkastsrør er 6 meter høje stålrør som er påmonteret vinddrevne ventilatorer (Supa
Vent). Der foretages ikke rensning, da fortynding 6 m.o.t. er vurderet fuldt
tilstrækkelig. Afkastspunkterne er placeret ved gavlen af bygningen (tilbygning i èt
plan). Dokumentation: Primær dokumentation. Korttidsporeluftmåling under gulv.
Øvrig dokumentation. Ingen. Effekt: Der opnås ingen reduktion i indholdet af forureningskomponenter under
gulvet ved den iværksatte ventilation. Ved målinger henholdsvis før og efter påvises
derimod en stigning i indholdet af PCE under gulv på 430-1870 %. Tabel 1 Før Efter Reduktion 1. runde 2. runde 3. runde MP120 6601) 13.000 3.500 3.300 ingen reduktion IK121 362) 3,73) 88 %4) Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP efter 2, 6 og 19
måneders drift. Der er ikke udført driftsjusteringer efter opstart (anlægget er ikke
installeret med reguleringsventiler). Efter første års drift. Dokumentationen er
udvidet til at omfatte en indeklimamåling (sommermåling) suppleret med endnu en
poreluftmåling under gulv (korttidsmåling), hvorefter der er foretaget en revideret
risikovurdering. Som en del heraf er planlagt udført en supplerende vintermåling. Tid: Før indsats. Anlægget er etableret ca. 9 måneder efter at det
blev vurderet at afværge ville være nødvendig. Anlægsperiode. 14 dage. Driftsperiode.
Opstart. januar 2001, fortsat i drift (juni 2002). Økonomi: Etablering. 60.000, 1. års monitering. 8.000 kr. Drift.
0 kr. _____________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget er relativt hurtigt og billigt installeret. Effekten
er fra starten vurderet at være noget usikker pga. risiko for lækage mod terræn (meget
revnede gulve). Ved den passive ventilation må der endvidere i vindstille perioder
forventes en nedsat effekt. Der er ikke foretaget ventilationstest i forbindelse med
etableringen af ventilationsdrænene. De pneumatiske forhold i de enkelte dræn er derved
ukendt. Tiltaget er fra starten planlagt iværksat som en "step by step"-
løsning, hvor første tiltag har været installation af ventilationsdræn og opkobling
på vinddrevne ventilatorer (passiv ventilation). Hvis denne foranstaltning viser sig at
være utilstrækkelig kan anlægget relativt nemt udvides til en aktiv ventilation
(eldreven ventilator med ensartet kontinuert drift). Det overvejes i øjeblikket (på
baggrund af IK og MP) at foretage denne ændring. En ventilationstest i de enkelte
ventilationsdræn vil give et bedre beslutningsgrundlaget for en ændring til aktiv
ventilation. De to fritstående afkastrør med påmonterede vindhætter er iøjnefaldende,
men har ikke givet anledning til klager. Bilag: Fotos. Ejendommen, anlægsarbejde (installation af dræn), afkastsrør,
vindhætter. Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag (højpermeabelt lag) under
gulvet bortledes forurenet luft, således at indeklimapåvirkningen minimeres. De bedste
strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade (betongulv). Strømningsretning og
influenszoner, for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med
"luftindtag". Der etableres kunstig lækage (luftindtag) i flere punkter under
gulvet, med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske
gennem tilfældige revner i fundamentet, revner og utætheder i gulvkonstruktionen
og/eller lækage mod udvendigt terræn via ventilationsdrænene. Antal ventilationsdræn
(sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Ved aktiv ventilation anvendes eldrevne
ventilatorer. Metoden er relativ uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i
gulvopbygningen indgår et højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen
direkte oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med
aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag er velafprøvet. Anlægsbeskrivelse: Ventilationsdrænene placeres umiddelbart under gulv, midt i
det kapillarbrydende lag. Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og
aftræksrør) placeres enten over- /eller underjordisk. De enkelte ventilationsrør/
ventilationsdræn (eller udvalgte) påmonteres reguleringsventiler således at
"suget" fra de enkelte dræn kan reguleres indbyrdes. Alternativt foretages
montage uden reguleringsmulighed. Afkastsrør (lodret) føres indvendigt eller udvendigt i
bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som
supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt. støjgener i røret
minimeres. Ved udvendig rørføring kan røret evt. udføres i en mørk farve og placeres
i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der anvendes
typisk eldrevne ventilatorer med en effekt på 0,1-0,2 kW (5-20 m3/h). Viser
det sig at forholdene er gunstige for en lavere ventilationsgrad udskiftes
motorventilatoren relativt nemt/billigt med eksempelvis en vinddreven ventilator. Den
eldrevne ventilator placeres således at evt. støjgener minimeres, (længst væk fra
soverum og lign.) og således at der ikke opstår unødig vibration i ærtliggende
konstruktioner (vandrør og lign.). Ved indvendig montage placeres ventilatoren et sted
hvor støjfølsomheden er mindst mulig, eksempelvis i en baggang, et skunkrum eller
lignende. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker
med diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator er er tæt. Modsat kan der ske
en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og evt. efterfølgende
forureningsspredning til de beboede lokaler. Alternativt til indvendig montage kan
foretages en udvendig montage hvor ventilatorerne indbygges i en over- eller underjordisk
boks, lyskasse eller lign. (mål ca. 0,8x0,8x0,8 m), der med fordel lyddæmpes. Den
udvendige boks kan placeres på terræn opad bygningen i en carport el. lignende.
Anlægget indeholder typisk vakuumpumpe og evt. simpel styring (on/off og evt.
timerstyring), omdrejningsregulering (for regulering af flow) og kondensudskiller. Med
fordel monteres lyddæmpning på henholdsvis tilgangs- og afgangsrør fra ventilatoren.
Ventilatorerne er meget driftssikre og har stor robusthed. Evt. kondensvand bortledes
manuelt urenset til offentlig kloak. (ved permanente anlæg kan overvejes at etablerer en
underjordisk rørføring fra anlægget til afvandingspunktet). Anlægget kan drives ved
pulserende eller kontinuert drift. Der kan pulseres på timebasis, anlægget kan stoppes
om natten, eller der kan indbygges ventilationspauser af måneders varighed.
Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold. Placering af afkast skal nøje
overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af
urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er
nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald er det, pga. modtryk i kulfilteret ofte ikke
muligt efterfølgende at foretage ombygning til en vinddreven ventilation. Der kan
forventes en samlet levetid på ca. 10 år. Effekt: Installationen har effekt umiddelbart efter opstart. Der bortventileres
i størrelsesordenen 5-20 m3/h, svarende til 500-5.000 luftudskiftninger under
gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m3
fjernes ca. 500 g PCE/år). Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til
99 %. Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca. 2000kWh (ved elenergi derved et ressourceforbrug af kul og udledning af
forbrændingsgasser). Mindre risiko for støjgener i ventilatoren og rørsystemet.
Arbejdsmiljømæssige gener kan forekomme, såfremt der skal foretages håndtering af
brugt kul (kulfilter). Såfremt støjdæmpning undlades må påregnes et støjniveau fra
ventilationsanlægget på omkring 30-40 dB(A). Pladskrav for anlægget (indvendig og
udvendig montage) er ca. 1 m2. Ud-/indvendig rørføring kan virke
arkitektonisk skæmmende. I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem
gulvet, fra filtre placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Ved ventileringen i
det kapillarbrydende lag indsuges i kolde perioder kold luft under gulvet, hvilket i visse
tilfælde kan give anledning til en nedkøling af gulvet og derved evt. fodkulde.
Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklima forbedres og virkningen er
hurtig. Etablering: Ventilationsanlægget leveres enten færdigt på pladsen eller
monteres direkte (indvendig montage) på pladsen. Ventilationsdræn indbores ved
håndboring. Fundamentet frigraves (mål ca. ½x1m) og indtil 20 cm under
indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt dræn. Dræn med afvigende
ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow, modtryk
og koncentration) danner grundlag for valg af ventilator og danner endvidere
beslutningsgrundlag for at vurdere om tilslutning af kulfilter er nødvendig. Udvendig
rørføring (lodret) fastgøres og om muligt i sort farve. Overjordisk udvendig
rørføring (vandret) udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd.
Underjordisk rørføring etableres ved rydning, udgravning, lægning og retablering i
ledningstracéet. Etableringsfasen er kort. Forlænges dog lidt ved indvendig rørføring.
Største gene for beboer er frigravning af fundamenter (jordarbejde) ca. 2 dage og evt.
arbejde med indvendig rørføring. Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn
udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger under
opstart. Drift. Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan
optimering i nogle tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af
forureningsniveauet i afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt)
udføres halv eller helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i
kombination med nedenstående monitering. (primært på baggrund af PID, evt. hver 2-6
md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.), eller blot
grundejerkontrol. Ventilatoren er oftest vedligeholdelsesfri. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv. Til fastlæggelse
af forureningsniveuaet i den ekstraherede luft kan endvidere foretages måling på
afkastluften ved passiv opsamling på kulrør eller felt-GC måling, alternativt ved
måling under gulv eller udeluftmåling. Typisk efter 1 og 3 måneder. Drift. Derefter
halvårligt/årligt måling på samlet afkastluft (indhold af chl.), alternativt ved
måling under gulv eller udeluftmåling. Økonomi: Anlæg. 50-70.000 kr. Overjordisk rørføring (vandret mellem
dræn og afkastsrør) vil udgøre væsentlig besparelse. Indvendig rørføring kan fordyre
projektet. Overjordisk rørføring (mellem udsugningpunkter og ventilator) udgør en
væsentlig besparelse. Projektet fordyres væsentligt med antallet af ventilationsdræn,
da der derved bliver behov for øget rørføring, sammenløb mv. Endvidere skal der
påregnes øgede udgifter på kr. 20-30.000 ekskl. moms til rydning og retablering for
underjordisk rørføring og lydisoleret boks for ventilator. Selve ventilationsanlægget
(ventilator og regulator) genanvendes nemt til afværge på andre lokaliteter. Anvendelse
af erfaren entreprenør anbefales. Monitering (1. år). 5.000 kr., inkl.
indkøring. Drift. 2.000 kr. (ekskl. kulskifte). Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er
vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabel lag under
gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet
sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse
er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående
fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige
scenarier for placering af ventilationsdrænene. Tværgående fundamenter under bygningen
lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold,
influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design.
Geologiske forhold for de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes
betydende parametre for en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre,
flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at ved en kraftig ventilation
under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag (kunstig lækage) bevirke at der sker en
strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet.
Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i
konstruktionen. Over trægulve kan det bl.a. derfor i visse situationer være relevant at
udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for derved at sikre et ensartet
undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Udlægning af membran fordyrer
anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen.
Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal. ____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt i højpermeable zoner. Ved
vindventilatorer dog varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen
oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn.
Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således
at der nemt kan foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor
driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på
forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr.
fjernelsesrater vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke
afgørende for valg af metode. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af
kapillarbrydende lag (passiv)", jf. /DB-12, "Kraftig terrænnær ventilation
(ekstraktionsboringer og dræn under gulve)" jf. /DB-13 og 14. Bilag: Se eksempeldatablad DB11.1 for tekniske detaljer. Forureningscenarium: Bygningen er beliggende i nærheden af et tidligere
renseri. Det tidligere renseri er nedrevet og der er opført rækkehuse i området.
Bygningen er beliggende ca. 6 meter fra de oprindelige renseribygninger. Der er påvist en
kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur
2 og tabel 1. Påvirkningen i bygningen vurderes alene at stamme fra bidrag under
bygningen. Jordbundsforholdene består primært af sand. Vandspejlet står ca. 12 m.u.t. Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe
indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Bygning: Ejendommen er en del af et nyere lejlighedskompleks (boliganvendelse) fra
1987 og er opført i to plan. Grundplan ca. 90 m² . Ejendommen er i god stand. Der er
betongulve med kapillarbrydende lag (25 cm leca) under hele bygningen. Afværge: Aktiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. Der
"suges" fra 3 ventilationsdræn (dimension ø50 mm, slidset PEH-rør),
beliggende horisontalt under bygningen. Installation ved styret underboring. Drænene er
fremført enkeltvis til underjordisk teknikkasse ved bygningen. I teknikkassen er monteret
ventilator (230V, 0,09 kW), kulfilter (60 l.), reguleringsventiler og vandudskiller (60
l.) Gennem kulfilteret renses afkastluften inden den via et galvaniseret stålrør føres
til udledning ca. 5 m.o.t. (nær tagrende). I et kælderrum er monteret en kontrollampe,
der lyser ved driftsstop. Der er mulighed for at tilslutte luftindtag mens der ventileres.
Luftindtag etableres ved at frakoble "sug" i et eller flere dræn så det/de
frakoblede dræn har direkte kontakt til "fri luft". Denne mulighed er dog i
driftsfasen ikke taget i brug. Der ventileres med et konstant flow på ca. 5 m3/h ved ca. -100 mbar. Der er
bortgravet ca. 13 m3 jord i forbindelse med etablering af teknikkassen.
Støjniveau ca. 40 dB(A) Dokumentation: Primær dokumentation. Korttidsporeluftmåling under gulv
(dels 0,5 m under gulv i en poreluftslange der indføres langs med et af drænene, og dels
i et traditionelt målepunkt gennem gulvet, MP). Målingerne under gulv har til formål at
dokumenterer afværgens effekt i porevolumenet under gulvet. Værdier omregnes
efterfølgende til et teoretisk indhold i indeklimaet. Øvrig dokumentation Korttidsflowmåling
i hvert dræn. Målingen har til formål at kontrollerer at flowet er vedvarende og
ensartet over tid og at der derved opretholdes en ensartet ventilering under gulvet. Effekt: Der er opnået en reduktion i PCEindholdet under gulvet på 99 %. Det skal
dog bemærkes at vurderingerne alene er baseret på indirekte data (se tabel 1) da
"før data" er udført ved traditionel måling under gulv og "efter
data" er udført ved måling på afkastluften fra ventilationsdrænene. På baggrund
af teoretiske beregninger (ingen indeklimamålinger) forventes der at være opnået en
reduktion i indholdet af PCE under gulvene således at afdampningen til boligen under
drift, nedbringes til et niveau under Miljøstyrelsens fastsatte afdampningskriterium.
Effekten er som forventet. Ved flowmåling konstateres i de enkelte dræn et flow på 0,9
- 2,1 m3/h, svarende til et samlet flow på ca. 4,5 m3/h og en
luftudskiftning på ca. 1 gang pr. døgn og ca. 450 gange pr. år. Figur 1: Figur 2: Tabel 1 Før (µg/m3) Under drift
(µg/m3) Reduktion (%) (gennemsnit
i fht. ør/efter) Påviste indhold Gennem- snit (2 runder) P3 (MP) 520.000 22.0001) Afkast 3) 1,6 1,32) 99 Tid: Før indsats. Anlægget er etableret 1 år efter at det blev
vurderet at afværge ville være nødvendigt. Anlægsperiode. 3 måneder. Driftsperiode.
Opstart december 1999, fortsat i drift (juni 2002). Økonomi: Etablering. 188.000 ekskl. moms., 1. års monitering. 2.000
kr. Drift. 2.000 kr./år _____________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget har kørt problemfrit bortset fra et driftsstop,
efter ca. 2 år drift. Hvis anlægget stopper pga. en defekt i pumpen eller lignende lyser
en kontrollampe i husets kælder. Lampen overvåges af Boligselskabets visevært, der
jævnligt kommer forbi. Et driftstop i august - november 2001 blev imidlertid overset pga.
en fejl i kontrollampen. Driftsstoppet skyldes at pumpen var brændt sammen. Årsag
ukendt. Der er ikke observeret kondensvand i systemet i løbet af de første to års drift
og det vurderes derfor heller ikke at blive aktuelt fremover. Under opstart af anlægget
har der været klager fra beboerne pga. støjgener, hvorfor et aluminiumsdæksel over
teknikkassen efterfølgende er blev lysisoleret. Det overvejes at undlade rensning vha.
kulfilter, da B-værdien på 10 µg/Nm3, emmisionsgrænsen på 1-5 mg PCE/Nm3
og massestrømgrænse på 25 g PCE/h alle er overholdt ved de gennemførte målinger (lave
indhold i afkast ved konstant ventilation). Anlægget har haft den forventede effekt.
Foranstaltningen har været relativ dyr at etablere, primært pga. at ventilationsdrænene
er etableret ved styret under boring. Alternativt kunne drænene være etableret som korte
ventilationsdræn indboret ved håndboring, hvilket ofte vil tilstrækkeligt og samtidig
væsentligt billigere. Placering af ventilator, kulfilter mv. i loftsrum vil ligeledes
ofte være at foretrække. Derved minimeres støjgenerne og de nødvendige støjdæmpende
foranstaltninger. Endvidere undgås udgifter til etablering af teknikkassen, hvorved de
samlede udgifter nedbringes markant. Den valgte monitering vurderes efter første
driftsår at kunne nedbringes til maksimalt én gang årligt og samtidig være fuldt
tilstrækkeligt for overvågningen af anlægget. Bilag: Fotos. Dæksel til teknikkasse. Indhold i teknikkasse, afkastrør og
afkasthætte, bygningen samt detaljer fra filterinstallationen (styret underboring) Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag under gulvet etableres et
svagt undertryk i det kapillarbrydende lag. Ved undertrykket strømmer indeluften fra
huset ned til det kapillarbrydende lag og minimerer derved indtrængningen af forurenet
poreluft til huset. Ensartede strømningsforhold i det ventilerede jordlag er betinget af
en ensartet tæthed i terrændækket og en ensartet permeabilitet i det ventilerede lag.
Ved metoden anvendes ikke luftindtag som beskrevet ved den sammenlignelige teknik på DB
11. Eventuelle lokale lækager eksempelvis samlinger ved vægge, revner i gulvet,
rørgennemføringer mv. kan derfor få afgørende betydning hvilke influenszoner der
opnås. Dette kombineret med en eventuel inhomogeniteten i det ventilerede lag gør at
metoden er behæftet med større usikkerhed end når der etableres "sug" i
kombination med "luftindtag" (se evt. DB10 og DB 11). I ældre huse hvor der
ofte ses stor uensartethed i det "kapillarbrydende lag", vil det således ofte
være fordelagtigt at installere luftindtag som beskrevet i teknikken DB 10 og DB 11. Det
er vigtigt at, der etableres en fleksibel lufttæt samling ved rørgennemføringer i
gulvet ved sugepunktet, da der ellers er stor risiko for at der sker kortslutning således
at ren luft fra boligen alene trækkes ned ved rørgennemføringen. Influensradius bliver
derved meget lille. Der etableres et eller flere sugepunkter i det kapillarbrydende lag
(oftest 2-4 stk.). De bedste strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade
(betongulv). Ved aktiv ventilation installeres en mekanisk ventilator som drivkraft.
Metoden er relativ uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i gulvopbygningen
indgår et højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen direkte oprensning
ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med aktiv ventilation af
det kapillarbrydende lag uden luftindtag er velafprøvet. Anlægsbeskrivelse: Ventilationssugepunkterne placeres umiddelbart under gulv,
midt i det apillarbrydende lag. Fra sugepunktet/punkterne føres afkastsrør (ca. ø63 mm)
enkeltvis eller fælles op gennem bygningen og tilsluttes én fælles ventilator placeret
i bygningens loftsrum, skunkrum eller lignende. De enkelte aftræksrør monteres evt.
reguleringsventiler således at "suget" fra de enkelte punkter kan reguleres
indbyrdes. Alternativt foretages montage uden reguleringsmulighed. Ved indvendig
rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. En
indvendig rørføring placeres så evt. støjgener minimeres. Alternativt kan røret
føres udvendig og da i en mørk farve der om muligt placeres i solsiden, for igen at
udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Viser det sig, at forholdene er
gunstige for en lavere ventilationsgrad udskiftes motorventilatoren relativt nemt/billigt
med en vinddreven ventilator. Motor- og vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og
robuste (for nærmere omtale af vindhætte henvises til DB 11). Den eldrevne ventilator
placeres således at evt. støjgener minimeres, dvs. længst væk fra soverum og lignende
og således at der ikke opstår unødig vibration i nærtliggende konstruktioner (vandrør
eller lign.). Placering af afkast skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis
tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde
skal overvejes om rensning af afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). Der kan
forventes en samlet levetid på ca. 10 år. Effekt: Installationen har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal
dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den
kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte
"overflade" ved beboelsens betongulve, og den relativt ringe luftudskiftning i
krybekælderen, vil være sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene. I
driftsfasen sker der imidlertid en kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft,
hvorved "opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget eller, afhængig af
den valgte driftsstrategi, evt. helt elimineret. Anlægget dimensioneres således mest
hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste
niveau. Figur 1: Figur 2: Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede
"forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter har foranstaltningen
den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge,
hvorefter en "driftsligevægttilstand" vil indstille sig.
Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem
forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af
forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres. Der bortventileres i størrelsesordenen 50-200 m3/h, svarende til
8.000-40.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration
på f.eks. 5 mg PCE/m3 fjernes ca. 4 kg PCE/år). Der kan opnås reduktioner i
indeklimapåvirkningen på op til 99 %. Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca. 700 kWh (COWI)
(ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser). Mindre
risiko for støjgener i rørsystemet. Indvendig rørføring kan udgøre en æstetisk gene.
I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem gulvet, fra sugepunktet
placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Ved metoden øges luftskiftet i boligen
da luft fra stueetagen trækkes ned under gulvet. Luftskiftet i boligen øges med i
størrelsesordenen 20 % svarende til ca. 10-20 m3/h (100 m2). I
kolde perioder vil dette give anledning til et øget varmetab. Ved stor luftnedtrængning
gennem gulvet i bygningen (stor lækage) kan der opstå røggener i forbindelse med brug
af åben pejs eller lign. Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklima
forbedres og virkningen er hurtig. Etablering: Sugepunktet etableres ved at fjerne eventuelle belægninger hvor
punktet/punkterne ønskes placeret. Gulvet gennembores og "sugerøret" monteres
med en tæt og fleksibel samling i rørgennemføringen. Sugepunkterne placeres jævnt
fordelt i boligen og under hensyntagen til evt. tværgående fundamenter. De pneumatiske
forhold testes evt. i hvert enkelt sugepunkt. Punkter med afvigende og ringe ydelse
kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow, modtryk og
koncentration) danner evt. grundlag for valg af ventilator og danner endvidere
beslutningsgrundlag for at vurdere om tilslutning af kulfilter er nødvendig. Evt.
udvendig rørføring udføres om muligt i sort farve. Etableringsfasen er kort (1-2 uger).
Forlænges dog lidt ved indvendig rørføring. Største gene for beboerne er gennemboring
af gulvet (ca. 2 dage) og evt. arbejde med indvendig rørføring. Drift: Indkøring. Evt. indjustering af ydelser imellem de enkelte
sugepunkter udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger
under opstart. Drift. Efterfølgende, minimal justering (pr imært på baggrund af
PID, evt. hver 2-6 md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.).
Ventilator oftest vedligeholdelsesfri. Monitering: Indkøring. Moniteringen kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv. Til fastlæggelse
af forureningsniveauet i den ekstraherede luft kan endvidere foretages måling af
afkastluften ved passiv opsamling på kulrør eller felt-GC måling, alternativt ved
måling under gulv eller udeluftmåling. Typisk efter 1 og 3 måneder. Drift. Derefter
halvårligt/årligt måling på samlet afkastluft, alternativt ved måling under gulv
eller udeluftmåling. Økonomi: Anlæg. 50.000 kr. Monitering (1. år). 5.000 kr., inkl.
indkøring. Drift. 2.000 kr. Varmetab er ikke indregnet, da luftskiftet i
boligen sjældent øges til mere end 0,5 gange i timen, hvilket Bygningsreglementet
anbefaler for at sikre et godt indeklima (frisk lufttilførsel). Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er
vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabellag under
gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet
sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse
er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående
fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige
scenarier for placering af sugepunkterne. Tværgående fundamenter under bygningen
lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold,
influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design.
Geologiske forhold i de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes
betydende parametre ved en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre,
flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at der ved en kraftig
ventilation under trægulve, vil ske en øget strømning af indeluft fra den ovenliggende
bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft under gulvet kan
efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Efter endt "installation af
sugepunkter" udføres efter behov ventilationstests på sugepunkterne inden valg af
ventileringsenhed og færdig tilslutning. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign.
er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator
er tæt. Modsat kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en
evt. efterfølgende forureningsspredning til beboede lokaler. ____________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet når der ønskes gennemført
afværge mod indeklimapåvirkninger. Relativ god effekt i højpermeable zoner. Det skal
bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent,
med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med
stor fleksibilitet. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed. Metodens egnethed og
effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med relativ god
sikkerhed. Da der ved metoden ikke installeres "luftindtag" (modsat teknikken
beskrevet i DB 11) vil der være relativ større usikkerhed vedrørende influensradier og
dermed den opnåelige effekt. Lækageforholdene kan ikke fastlægges på forhånd.
Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil ligeledes være behæftet med relativ
stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode. Det bør bemærkes at
alle erfaringer p.t. er baseret på foranstaltninger etableret overfor radonpåvirkninger.
Metoden er herhjemme undersøgt i 2 tilfælde, men erfaringerne har en god
overensstemmelse med et større udenlandsk datagrundlag. Metoden indledes ofte som en
passiv ventilation. Efter behov udvides metoden efterfølgende til aktiv ventilation. Som
et alternativ til den beskrevne metode kan anvendes den såkaldte
"smalrørsmetode". Metoden er et svensk udviklet koncept der i princippet er
enslydende med ovenstående. I praksis anvendes mindre rørtyper (elektrikerrør, 20 mm).
Der etableres væsentlig flere "sugepunkter", ca. et i hvert rum hvor det
kapillarbrydende lag nedenunder adskilles af fundamenter for bærende vægge. Alternativer
til metoden kan være "Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv med
luftindtag)", jf. /DB-11, "Kraftig terrænnær ventilation (ekstraktionsboringer
og dræn under gulve)" jf. /DB-13 og 14. Bilag: Se eksempeldatablad DB12.1 for tekniske detaljer. Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende i et radonpåvirket
område. Der er påvist en markant overskridelse af det fastsatte acceptable niveau på
200 Bequerel pr. kubikmeter (Bq/m3) jf. nedenstående figur 2 og tabel 1.
Påvirkningen stammer alene fra radon bidrag under bygningen. Formål. Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe
indeklimapåvirkning til et niveau under (200 Bq radon/m3). Bygning: Huset er et etplans parcelhus opført i 1970, med en tilbygning opført
sidst i 1980'erne. Grundplan ca. 180 m2. Ingen kælder. Ejendommen er i
almindelig pæn stand. Betongulve med kapillarbrydende lag (grus, skærver). Flere revner
i gulvet. I tilbygningen er en konvektorgrav (radiator i gulv) langs facadepartiet. Afværge: Aktiv ventilation af kapillarbrydende lag (uden luftindtag). 3
sugepunkter med en diameter på ø 110 mm (mindre dimension kan anvendes uden problemer,
da tryktabet i installationen er relativt lille, eks, ø63 mm),. Sugepunkterne er
installeret ved gennemboring af gulvet med diamantskærer og nedpresning at et plastrør i
det kapillarbrydende lag. Omkring rørgennemføringen er ikke foretaget tætning, da
lækagerisikoen ikke er vurderet at være betydende ved det aktuelle "sug".
Røret er herefter ført synligt i bygningen fra hvert af de tre sugepunkter lodret op til
loftetagen. De tre afkastsrør samles i loftsrummet og føres i et fællesrør hen til
ventilatoren (230 V, 0,07 W). I bryggerset er monteret en kontrolboks indeholdende
omdrejningsregulator (regulering af ydelse) og vakuummeter fra kontrol af vakuum.
Ventilatorens omdrejning reguleres trinløst. Maks. ydelse er 230 m3/h
(fritløbende) Beregnet ydelse under drift er ca. 150 m3/h ved 1,2 mbar. Der
har ikke været påmonteret kulskifte da foranstaltningen er iværksat som
radonforanstaltning. Kontrolboksen indeholder omdrejningsreulator og vakuummeter og er
monteret uaflåst i husets bryggers. Der er ingen fjernovervågning eller alarmoverførsel
ved driftsstop. Evt. kulfilter vil nedsætte ydelsen markant pga. et væsentligt øget
modtryk. Støjniveauet i loftsrummet er ukendt. Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK-radon) og
poreluftmålinger nær bygningen (PL). Indeklimamålingerne anvendes direkte som
dokumentation af den opnåede effekt. Måling i poreluften nær bygningen har til formål
at dokumenterer forureningsniveauet i bygningens nærområde. Øvrig dokumentation. Trykmåling
og lufthastighedsmåling i aftrækskanal. Trykmåling i poreluftsonder nær bygningen.
Luftskiftemålinger i bygningen. Lufthastighedsmåling i aftrækskanalen anvendes til
beregning det aktuelle flow. Trykmålinger i poreluftsonder anvendes til at vurderer de
opnåede influensradier som resultat af den igangsatte ventilation. Luftskiftemålinger
anvendes som et supplement for vurdering af effekten. Effekt: Der er i stueplan opnået en reduktion af radonindhold i indeklimaet på
95 % jf. tabel 1. Den opnåede effekt, målt ved IK, viser en afdampning til indeklima
under drift af foranstaltningen på et niveau under det fastsatte acceptkriterium. I
aftrækskanalen er påvist et undertryk på 1,2 mbar (flow ca. 150 m3/h). Der
er påvist et undertryk på 0,0003 mbar (3 Pa) i en afstand af ca. ½ meter fra bygningen
(poreluftsonde 1 m u.t.), hvilket vurderes at dokumenterer en trykkobling
(årsagssammenhængende trykforhold) imellem suget under bygningen og området omkring
poreluftsonden. Der påvises under drift et øget luftskifte i bygningen (+20% svarende
til ca. +30 m3/h). Luftskiftet (stue og soveværelse) ændres under drift fra
ca. 0,34 gange pr. time til ca. 0,46 gange pr. time. Figur 1: Figur 2: Tabel 1 Position Før Under drift (Bq m-3) Reduktion (%) (gennemsnit
ifht. Før/efter) Årsmiddelværdier 990 50 95 Indeklimamåling - logning over 54 dage, anførte værdier er
gennemsnitsberegninger over typisk 10 dages intervaller Under drift ses et ændret luftskifte i pejsestuen (tilbygning med 15 år yngre gulv,
konvektionsgrav). I 3 øvrige undersøgte rum påvises et svage faldende luftskifte. Under
drift observeres et stigende indhold af radon i loftsrummet hvor ventilatoren er placeret,
hvilket vurderes at skyldes lækage i samlingerne på pumpens trykside
(vibrationsdæmpende gummikobling eller andre samlinger). Alternativt kan det stigende
indhold skyldes indtrængning af forurenet afkastluft fra ventilatoren gennem
tagkonstruktionen. Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK og PL. IK er udført
som kontinuerte målinger, med en logning over ca. 40 dages drift og 15 dages driftspause
(i alt 54 dage). PL er udført som korttidsmålinger over få timer. Ingen
driftsjusteringer efter opstart. Endvidere er der foretaget trykmåling,
lufthastighedsmåling og luftskiftemålinger. Den omfattende monitering er alene udført
for at opnå et detaljeret datagrundlag for vurdering af effekter i forbindelse med
gennemførelse af det udførte projekt "Radon 95". Fremtidig: Der
udføres ingen kontrol eller opfølgende monitering. Tid: Anlæg. Etablering, - 1 uge. Drift. Opstart maj 1997, fortsat i
drift (juni 2002). Økonomi: Etablering. 50.000 kr. ekskl. Moms. Drift: 1.000 kr. pr.
år ekskl. moms. Monitering (1. driftsår): 2.000 kr. ekskl. moms (2
radonmålinger) ____________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftsstop. Beboerne i ejendommen har
udtrykt meget stor tilfredshed med foranstaltningen, der tilsyneladende ud over den
målbare effekt i forureningsindholdet også har haft en stor psykologisk effekt, hvor
beboerne føler sig meget trygge. Beboerne har ikke påklaget negative effekter som f.eks.
støj. Rørføringen fra sugepunkterne til ventilatoren i loftsrummet er udført som
synlige rør, hvilket i visse sager må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene).
Der er observeret stigende radonindhold i loftsrummet hvilket vurderes at skyldes lækage
i installationen. Dette har dog ikke givet anledning til en forureningsspredning til de
beboede lokaler i måleperioden. For fremtidige installationer anbefales det dog at
installationen forbedres på dette punkt, da der ellers vil være risiko for en
uacceptabel spredning. Endvidere skal afkastet placeres så fortynding sikres. De stigende
indhold kan netop også forklares ved indtrængning af afkastluft til loftsrummet. Ved
foranstaltningen er opnået flow på 150 m3/h ved 1,2 mbar hvilket er et
relativt stort flow og et samtidigt meget lavt modtryk. Ved "sug" i det
kapillarbrydende lag observeres ofte et væsentligt større modtryk. Det lave modtryk kan
skyldes særdeles god permeabilitet i det ventilerede lag. Det kan dog evt. også skyldes
at der er opstået uhensigtsmæssig lækage ved ventileringen. Da permeabiliteten kan
variere meget fra hus til hus anbefales det altid at udføre en god tætning omkring
"sugepunkterne" i gulvet, hvilket er undladt i dette tilfælde. Det skal dog
bemærkes at på trods af en evt. lækage er der i måleperioden påvist en god
reduktionsevne. Foranstaltningen er generelt hurtig og billig at etablere. Bilag: Fotos. Ventilator monteret i loftsrummet, kontrolboksen i bryggerset. Funktion: Ved vakuumekstraktion i de øvre permeable jordlag nær bygningerne
foretages der en bortledning af forurenet poreluft hvorved potentialet for
indeklimapåvirkningen reduceres. Uden vakuumekstraktionen kan der opbygges kritisk høje
forureningsniveauer under bygningens gulve. Bygningen og evt. omkringliggende befæstelse
nedsætter den naturlige bortventilering af forureningskomponenter. Forureningen
tilbageholdes i et vist omfang af gulvkonstruktionen. Tilbageholdelsen afhænger dog af
gulvtypen (træ eller beton) og gulvenes generelle tilstand, samt tætningen ved vægge og
rørgennemføringer. Størst tilbageholdelse sker under tætte gulve og ved tætte
gennemføringer mv. Ved vakuumekstraktionen sker der ud over en bortledning af
tilbageholdt poreluftforurening samtidig en lokal oprensning af porevolumenet under/nær
bygningen. Influenszonen for den enkelte boring vil være meget afhængig af de geologiske
og pneumatiske forhold, ventileringsdybden, vandindhold og den aktuelle
ventileringsintensitet (antal m³ bortventileret luft/h). Oftest foretages der alene
opkobling af én boring af gangen, hvorfor strømningsretning for den ventilerede luft vil
være entydig mod den aktive boring. Der etableres typisk 1-3 boringer pr. ejendom,
primært afhængig af de geologiske og pneumatiske forhold. Ved gode influensforhold er
én boring ofte tilstrækkeligt. Metoden er egnet til oprensning og afværge mod
indeklimapå. virkninger i områder hvor forureningen stammer fra en poreluftforurening
med oprindelse i enten en nærtliggende jordforurening (hotspot) eller ved afdampning fra
f.eks. en forureningsfane i den mættede zone. Metoden forudsætter at de øvre jordlag
under/ nær bygningerne er af højpermeabel karakter (sand). Metoden er velafprøvet. Anlægsbeskrivelse: Ekstraktionsanlægget indbygges i en overdækket
støjdæmpet trailer (mål: ca. 1,5 x 3 x 2 m). Anlægget indeholder typisk komponenter
som: Vakuumpumpe, kondensudskiller, kulfilter (20 kg, kultype AP5-60) flowmåler og simpel
SRO (Styring, regulering og overvågning). Ved kraftige forureningsniveauer kan
kulfiltreringen udbygges med tilslutning af et eksternt 100 kg kulfilter(anvendes typisk i
opstartsfasen). Kondensvand bortledes typisk urenset til offentlig kloak (små mængder, i
størrelsesordenen 5-100 l./år). Typisk pumpestørrelse er 1-2 kW. Anlægget etableres
så der mulighed for en pulserende og/eller kontinuerlig drift. Der kan f.eks. pulseres
på timebasis eller ved dag/natpause. Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold
(forureningsniveau, pneumatiske forhold, beboerønsker o.lign.). Ofte vælges dog en
driftsform med kontinuert drift i 14 dage til 1 måned, hvorefter anlægget evt. flyttes
til en ny nærliggende boring eller en anden ejendom beliggende over samme
forureningsfane. Detaljer vedrørende længde for henholdsvis ekstraktionsperioder og
-pauser fastlægges på baggrund af lokalitets specifikke forhold (diffusiv/konventiv
transport) i undersøgelsesfasen og opstartsfasen for afværgen. En vurdering af hvor
hurtigt et tilbageslag i forureningskoncentrationen i poreluften indfinder sig vil i hvert
enkelt tilfælde danne grundlag for den detaljerede driftsstrateg. Anlægget dimensioneres
overordnet udfra det forhold, at der ønskes en passende influensradius og, at der alene
pågår kontinuert ekstraktion i begrænsede perioder. (løbende tilbageslag i
forureningskoncentrationen). Fjernoverførsel af alarm ved driftsstop anbefales. Styring
og overvågning bør generelt udformes simpelt, eksempelvis omfattende alarmer ved
pumpeudfald, strømudfald, alarmudfald, indbrud i anlæg og kondenstømning. Endvidere kan
indbygges en fjernbetjeningsmulighed for vakuumpumpen (on/off) og evt. en temperaturføler
til overvågning af rumtemperaturen i anlægget. Ekstraktionsanlægget er meget
driftssikkert og har stor robusthed. Ekstraktionsanlægget tilsluttes
ekstraktionsboringerne ved snapkobling i de enkelte boringer. Afhængig af de forventede
influensforhold og bygningernes størrelse placeres der typisk 1-3 boringer pr. bygning
ved et grundareal på 100-150 m2. Boringerne bør placeres så tæt ved boligen
som muligt for at minimere risikoen for lækage. Den tætte overflade bygningen udgør
øger den horisontale udbredelse for ventilationen. Ekstraktionsboringen/-erne filtersættes med filtertop min. 1,5 m u.t, dog gerne
dybere. Risikoen for lækage minimeres med dybden til det øverste luftindtag.
(filtertop). Samtidig skal der dog foretages en nøje vurdering af om en vakuumekstraktion
i en given dybde forventes at have den ønskede effekt i niveauet umiddelbart under
gulvene. Boringerne afproppes ved terræn så risiko for lækage langs borehullet/filteret
elimineres. Rørføringen mellem vognen og boringen etableres ved montering af en
overjordisk fleksibel rørføring. Vognen parkeres typisk direkte over den enkelte boring
eller i kort afstand derfra, hvorved den overjordiske rørføring bliver kort og med
minimal gene for de daglige aktiviteter i området. Fastgørelse/ overdækning af
rørføringen er derved oftest unødvendig. Der etableres af hensyn til risiko for chikane
mulighed for at fastlåse ekstraktionsanlægget med en kæde og hængelås til et fast
øsken monteret under terræn i den enkelte boringsafslutning. Flere boringer kan være
tilsluttet samtidigt. Dette gøres på en fælles manifold, der typisk placeres udenfor
ekstraktionsanlægget. Manifolden monteres i så fald reguleringsventiler, således at der
kan foretages en indregulering imellem de enkelte boringer. Endvidere monteres der
prøvetagningshaner for kontrol af forureningsindhold og modtryksforhold i
ventilationsområdet. Der kan forventes en levetid for ekstraktionsanlægget på ca. 10
år. Effekt: Anlægget har effekt umiddelbart efter opstart. Ekstraktionen etableres
typisk som en periodisk ekstraktion over eksempelvis 14 dages perioder eller evt. op til 1
måneds ekstraktion. I ekstraktionsperioderne bortventileres i størrelsesordenen 30-100 m3/h,
svarende til en luftudskiftning på 150-500 luftudskiftninger i influensområdet pr.
måned. Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m3 fjernes der
derved ca. 200 g PCE/mdr. Da ekstraktionen pågår periodisk, vil der ske et tilbageslag i
forureningskoncentrationen i den umættede zone. Ved monitering og driftsovervågning er
det derfor vigtigt at ekstraktionsperioderne tilrettelægges med en sådan frekvens at
tilbageslaget ikke når at give anledning til problematiske indeklimapåvirkninger i
perioderne uden ekstraktion. Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op
til 80 %. Ekstraktionen har primært effekt overfor indeklimapåvirkninger. Er der alene
tale om en terrænnær forurening til gene for indeklimaet, kan der eksempelvis opnås en
oprensning indenfor 1-3 år. Er der derimod tale om en samtidig problematisk
grundvandspåvirkning vil det, for at undgå at foranstaltningen bliver varig, være
nødvendigt at iværksættes særskilte tiltag overfor denne. Miljøprofil: Negativ effekt: Et årligt elforbrug på ca. 13.000 kWh
(derved et ressourceforbrug af eksempelvis kul og en miljøbelastning ved udledning af
forbrændingsgasser i forbindelse med elproduktion). Arbejdsmiljømæssige gener ved
håndtering af brugt kul (kulfilter). Trods støjdæmpning skal påregnes et støjniveau
fra ekstraktionsanlægget på 35-50 dB(A) (påklages sjældent). Pladskrav for anlægget
er ca. 10 m2 samt tilkørselsmulighed i forbindelse med opstilling. Metoden
kræver, at der foretages en byggeteknisk gennemgang, da der kan opstå råd og lign. i
trækonstruktioner (under gulve) som følge af ventilation. Positiv effekt: Indeklimaet
forbedres forureningsmæssigt mens oprensning pågår, hvorved foranstaltningen kun vil
være nødvendig i en afgrænset tidshorisont. Ekstraktionsanlægget kan nemt genanvendes
ved efterfølgende afværgeprojekter. I pauseperioder for ekstraktionen kan anlægget
ligeledes sideløbende anvendes på andre forurenede lokaliteter. Ved indbygning i trailer
foretages flytning nemt ved anvendes af almindeligt køretøj med træk. Trailerkørekort
er ikke påkrævet. Etablering: Ekstraktionsanlægget leveres færdig på pladsen.
Ekstraktionsboringer etableres ved tradition maskinel boreteknik. De pneumatiske forhold
testes i hvert enkelt boring inden endelig etablering af boringsafslutninger mv. Boringer
med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af
flow og modtryksforhold) danner endvidere grundlag for dimensionering af pumpe og
flowmåler. Den overjordiske rørføring har en minimal udbredelse og fastgørelse vil
sjældent være en nødvendighed. Ved metoden er der ingen indvendige installationer i
bygningen. Etableringsfasen er kort. Den største gene beboerne i anlægsfasen vil bestå
i selve borearbejdet og ved etablering af boringsafslutninger. Arbejdet på den enkelte
lokalitet kan dog oftest afsluttes i løbet af ca. 2 arbejdsdage. Erfaren entreprenør
anbefales. Det samlede arbejde kan afsluttes i løbet af 1-3 uger. Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser i de enkelte
ekstraktionsboringer udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og eksempelvis
PID eller feltGC målinger. Drift. De efterfølgende justeringer vil primært være
baseret på baggrund af PID og evt. felt GC målinger (evt. hver 2-6 md.) og vil oftest
være minimale i omfang da der kun etableres 1-3 boringer pr. lokalitet. Der føres
sjældent særskilt driftstekniks tilsyn, da tilsyn føres samtidig med start og stop af
ekstraktionen. Komponenterne i ekstraktionsanlægget er oftest vedligeholdelsesfrie. Der
kan dog være tale om smørring af pumpe og udskiftning af luftfilter. Hvis
ekstraktionsanlægget alene er i drift i den/de samme ekstraktionsboringer under hele
forløbet, kan start og stop af pumpen kan udføres uden besigtigelse men blot ved
fjernbetjening (opkald til operatørpanel). Ved anvendelse af 20 kg aktiv kul i
opstartsfasen kan typisk påregnes 1-5 tømninger pr. år afhængig af de aktuelle
forureningsmæssige forhold. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning . Der udføres
eksempelvis en dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling opsamling under
gulve. Eksempelvis efter 1. ekstraktionsrunde og evt. efter 1. længere ekstraktionspause
(1 -6 måneders ekstraktionspauser). Endvidere foretages PID-målinger i forbindelse med
henholdsvis start og stop af anlægget. Derved opnås grundlag for at foretagen en
indledende vurdering af hvor hurtigt de "kritiske" forureningsdampe fjernes,
hvor hurtigt der vil ske betydende tilbageslag og om den valgte driftsstrategi har den
ønskede effekt. Drift. Derefter halvårligt/årligt monitering samt PID-målinger
i forbindelse med hver start og stop af anlægget. Frekvensen for PID målingerne kan
eventuelt minimeres hvis der alene ekstraheres fra den samme opkobling under hele
forløbet (samme boring, samme ejendom) og anlægget derfor ikke flyttes under vejs. Økonomi: Anlæg. Etablering af ekstraktionsboringer og
boringsafslutninger ca. 10-15.000 kr. pr. ejendom (afhængig af boringsantal og
boringsdybde) Etablering af ekstraktionsanlæg ca. 100-150.000 kr. Anlægget kan
genanvendes til oprensning på senere lokaliteter, og bør derfor "indrettes"
med stor fleksibilitet ved valg af f.eks. pumpe, flowmåler, kondensudskiller, manifold
osv. Investeringen kan derved afskrives over flere afværgeprojekter. Anvendelse af
erfaren entreprenør/installatør anbefales. Drift. El og kulforbrug 2-10.000
kr./år (afhængig af forureningskoncentrationen og ekstraktionshyppigheden/
intensiteten). Service 0 kr./år. Monitering (1. år).5.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående vurdering af dels de geologiske
forhold, de pneumatiske forhold, samt forhold omkring risikoen for lækage ved terræn er
særdeles vigtige. Ved en kraftig terrænnær ventilation kan influensområdet blive for
lille pga. den forøgede risikoen for lækage ved terræn, sammenlignet med traditionel
vakuumekstraktion hvor ekstraktionen typisk foregår direkte under boligen (befæstet
overflade) eller i større dybde. Placering af evt. ledningstracher, nabobrønde o.lign.
skal klarlægges for at foretagen en vurdering af om der er risiko for "lokal
lækage" via disse. Der er en udpræget risiko for dette, hvis permeabiliteten i her
adskiller sig markant fra de omkringliggende naturlige aflejringer. Risikoen for betydende
inhomogenitet, og dermed risiko for lokale "skorstene", i dels naturlige
aflejringer og/eller områder med opfyldning skal ligeledes vurderes. Endvidere skal der
foretages en vurdering det lokale vandspejlsniveau og de mulige vandspejlsvariationer.
Store variationer kan give periodiske driftsforstyrrelser med en begrænset ekstraherbar
zone (vertikalt) og problemer med forøget ekstraktionsvand i ekstraktionssystemet. Der
bør gennemføres ventilationstests på de færdige ekstraktionsdræn inden endelig
pumpedimensionering. _______________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger og samtidig en oprensning i et begrænset
område i den umættede zone. Forureningspåvirkningen kan eksempelvis stamme fra
afdampning fra en forureningsfane i grundvandet eller en poreluftfane der på gasform har
spredt sig i et område væk fra kildeområdet. Metoden er i princippet baseret på at der
gennemføres en ventilation i den umættede zone og forudsættes derfor at jordlag er af
højpermeabel karakter. Metoden har stor effekt og der kan forventes en stor
driftssikkerhed. Da ekstraktionsanlægget meget nemt vil kunne genanvendes på andre
lokaliteter (nabolokaliteter eller blot tilsvarende forureningssager med moderate
indeklimapåvirkninger) og ofte uden teknisk tilpasning vil de økonomiske udgifter til
indkøb af ekstraktionsanlægget typisk blive afskrevet over flere sager. Metodens
egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor
sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. mængder af kondensvand, pumpespecifikation,
fjernelsesrater og frekvens for kulskifte vil dog være behæftet med relativ stor
usikkerhed. Disse er dog ikke afgørende faktorer for valg metode. Et alternativ til
metoden er "kraftig terrænnær ventilation fra dræn under gulve", jf.
/datablad 14/. Bilag: Se eksempeldatablad DB13.1 Forureningsscenarium: Forureningen berører 8 ejendomme der er beliggende
udenfor kildeområdet, men over en grundvandsfane forurenet med chlorerede
opløsningsmidler. Der er påvist en kraftig forurening i poreluften og grundvandet jf.
nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra
bidrag under bygning (afdampning fra grundvandet). Vandspejlet står ca. 7 m u.t. Der er
finkornet sand indtil niveau under grundvandspejlet. Afværge i kildeområdet
(vakuumekstraktion og airsparging samt afværgepumpning), pågår sideløbende med
foranstaltningen. Formål: Tiltaget er iværksat som en del af et større afværgeprojekt.
Formålet har været at nedbringe en svag til moderat indeklimapåvirkning i en række
bygninger over grundvandsfanen. Foranstaltningen er af "permanent" karakter
(indtil endt oprensning) Bygning: De berørte ejendomme er alle ældre murstensvillaer, opført ca. 1930.
Grundplan er gennemsnitligt ca. 110 m2. Alle på nær én er opført med 1. sal
og alle med kælder. Bygningerne er i varierende stand, fra god til meget ringe.
Bygningerne i ringe stand har kraftige revner i gulve og vægge. Alle bygninger er opført
med betongulve. Det kapillarbrydende lag er for alle bygningerne af varierende karakter. Afværge: Vakuumventilation af de terrænnære jordlag indtil ca. 7 m u.t. Der
er etableret 6 lodrette boringer til afværge og oprensning i den umættede zone under 8
ejendomme. Boringerne er etableret som traditionelle 6" snegleboringer, filtersat ca.
4-9 m u.t., filtermateriale i ø63 mm PEH, monteret 2 lag filtervæv.
Boringsafslutningerne er etableret i ø 315 mm korrugeret opføringsrør med kegle og
kørebanedæksel. Filterrøret er påmonteret snapkobling. Ekstraktionsanlægget er
indbygget i en støjdæmpet trækvogn (mål: ca. 0,8 x 1,5 x 1,5) med vakuumpumpe
(0,37kW), kondensudskiller, kulfilter (20 kg, aktiv kul type WS45) og flowmåler. Der er
ingen fjernovervågning af anlægget og ingen ventilation af selve vognen. Der er
iværksat en periodisk ekstraktion med ca. 14 dages kontinuert ekstraktion i hver af de 6
boringer (ca. 30 m3/h ved -150 mbar). Det første år er der ekstraheret 3
gange i hver boring, først med en måneds pause, dernæst med 6 måneders pause. De
efterfølgende år er der ekstraheret ca. én gang årligt i hver boring. Kondensvand
afledes manuelt til kloak (ca. 1/4 liter pr. år). Støjniveauet er ca. 35-40 dB(A). Der
foretages en udskiftning af poreluften under bygningerne ca. 100-150 gange pr. år ved 3-6
ugers ekstraktion pr. år. Ekstraktionsanlægget er ved alle boringer, undtagen én
parkeret direkte over ekstraktionsboringerne. Den overjordiske rørføring er derved kort
og med minimal gene for de daglige aktiviteter i området. Ekstraktionsanlægget forsynes
med strøm fra de enkelte ejendomme og med en årlig elafregning til grundejerne. Dokumentation: Primær dokumentation. PIDmålinger og konstant logning af
det samlede flow i ekstraktionsboringerne. PID-målingerne har til formål at dokumentere
forureningsindholdet i ekstraktionsboringerne med henblik på fastlæggelse af
ekstraktionsperiodernes længde og frekvens. Flowmålingen dokumenterer anlæggets
ekstraktionsforløb. Øvrig dokumentation. Korttidsporeluftmålinger under gulv
(senere afløst af passiv opsamling under gulv, MP). Målingerne under gulv er et
supplement til PID-målingerne og dokumenterer hvorvidt ekstraktionen skal genstartes. Det
målte indhold under gulv er omregnes til et teoretisk indhold i indeklimaet. Målingerne
er ikke gennemført i alle ejendommene, men derimod ved "stikprøver" i ca. hver
anden ejendom over fanen. Figur 1: Figur 2: Kommentarer. Ved opstart af anlægget er udført en ekstraktionsrunde med ca. 1
uges ekstraktion i hver boring. Ved henholdsvis start og stop af anlægget er
PID-målingerne ved første runde suppleret med akkrediterede kulrørsanalyser (GC-ECD).
Den indledende målerunde danner grundlag for en overordnet vurdering af
ekstraktionsperiodernes nødvendige længde og den samtidige nødvendige
ekstraktionsydelse. Endvidere giver de samtidige kulrørsanalyser og PID-målinger et
indtryk af forureningsindholdet ved forskellige PID-niveauer, således at moniteringen
efterfølgende primært kan baseres på PIDmålinger, dog vel vidende at PID-målingerne
kan have et vist udsving fra målerunde til målerunde (pga. apparaturets temperatur- og
fugtfølsomhed). Når der observeres passende lave indhold stoppes ekstraktionen. I
perioder uden ekstraktion, er der endvidere flere gange foretaget PID-målinger i alle
boringer til kontrol af eventuelle tilbageslag. Ekstraktionen er indledningsvist afprøvet
med driftsperioder af en uges varighed. I de fleste boringer viser dette sig ikke at være
tilstrækkeligt. Ved PID-målinger er efterfølgende afprøvet ekstraktionsvarigheder af
14-20 dage, hvorved der derimod observeres markant faldende indhold. Effekt: Ekstraktionen er iværksat i 1997, hvor amtets fastsatte acceptkriterium
i poreluften under gulve var 25 µg/m3. Ved den første ekstraktionsrunde (1
uges ekstraktion fra hver af 6 boringer) er på baggrund af akkrediterede analyser
vurderet samlet at være fjernet ca. 400 g PCE. På baggrund af PID- målinger og
kulrøranalyser (afkastluft) er 3 årlige ekstraktionsrunder af en varighed på 1-2 ugers
ekstraktion i hver boring vurderet optimalt for den planlagte afværge. Ved ekstraktionen
opnås en reduktion i forureningsindholdet under gulvene på op til 60-80% eller mere (det
er ikke muligt at vurderet om effekten evt. er højere pga. detektionsgrænsen på 20
µg/m3). Ved den opnåede effekt er indeklimapåvirkningen under drift vurderet
at være nedbragt til et niveau under det fastsatte acceptkriterium. Ved en forsøgsvis
1-årig ekstraktionspause er der påvist et tilbageslag til det oprindelig
forureningsniveau eller højere (se tabel 1 måling mærket 2) og 3)). Tilbageslaget er
vedvarende. Tabel 1. Position Før Under drift µg/m3 Reduktion (%) (gennemsnit
ifht. før/efter) Engvej 9 (MP7) 50 <20 1) >60 Engvej 12 (MP9) 10 <20 1) 0 Engvej 16 (MP11) 100 <20 1) >80 Engvej 20(MP8) 20 <20 1) 0 Tid: Før indsats. Anlægget er etableret ca. 6 måneder efter afværge
er vurderet at være nødvendigt. Anlæg. Etablering af boringer - 1 uge.
Etablering af anlæg - 3 uger. Drift. Opstart marts 1997. Driften forventes at
være indstillet. Økonomi: Etablering. Ekstraktionsanlæg 90.000 kr. , 6 boringer og
boringsafslutninger 40.000 kr. (1997- priser). Monitering (1. år). 4.000 kr. Drift
(1. år) 3.000 kr. (el, service, ½ gang kulskifte). Heraf udgør elforbruget
hovedparten. ____________________________________________________ Samlet vurdering: Bortset fra problemer med bortledning af varm luft fra vognen
(overophedning) har anlægget kørt uden driftsproblemer. Oprindeligt har der ikke været
indbygget rumventilation i vognen, hvilket har bevirket at ekstraktionen nødvendigvis har
været stoppet i meget varme perioder pga. risiko for overophedning. Senere er der
indbygget ventilation af vognen. Dette har imidlertid ikke været tilstrækkelig hvorfor
væsentlige elektriske installationer har lidt skade. Det anbefales at vognen konstrueres
i en lys farve og med relativ stor udluftningskapacitet. Der har ikke været beboerklager
over støj, anlæggets placering, strømforsyning eller lignende. Tiltaget er relativt
hurtigt etableret. I forbindelse med etablering af ekstraktionsanlægget skal der dog
påregnes nogen leveringstid. Effekten er relativt hurtig. Ekstraktionsanlægget kan
relativt nemt i "pauseperioderne" anvendes på sideløbende oprensninger/
afværgeforanstaltninger andre steder. Når anlægget som her er indbygget i en trækvogn
nødvendiggør flytning af anlægget transport på en ladvogn eller lignende. Den
parallelle anvendelse af vognen på flere projekter giver mulighed for en afskrivning af
udgifterne på flere afværgeprojekter. Det aktuelle anlæg er dog relativt forældet
(lille vogn, ingen påkoblingsmulighed på anhængertræk, ingen fjernovervågning mv.)
hvorfor der i det aktuelle tilfælde ikke er planer om senere genanvendelse. Bilag: Fotos. Ekstraktionsanlæg (udvendig og indvendig).
Ekstraktionsboringer med tilkoblet vogn, Tegningsmateriale. Situationsplan med
ekstraktionsboringer og prøvetagningssteder. Indretningsplan for ekstraktionsanlægget.
Procesdiagram. Ekstraktionsanlæg. Funktion: Ved vakuumekstraktion i det permeable lag under bygningen bortledes
forurenet luft hvorved forureningspotentialet under gulvene nedbringes og dermed også
indeklimapåvirkningen. Samtidig foretages en lokal oprensning af porevolumenet under
bygningen (svarende til få meter under bygningen ). Strømningsretning og influenszoner,
for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med
"luftindtag". Der etableres kunstig lækage i flere punkter under gulvet, med
forbindelse til udvendigt terræn. Luftindtagene placeres i samme dybde som
ekstraktionsdrænene. Det sikres således at hele porevolumenet under bygningen gennemgår
en løbende udskiftning og herved, at et optimalt influensområde for ventilationen
opnås. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamenter og
gulvkonstruktionen og/eller via lækage mod udvendigt terræn via ekstraktionsdrænene.
Antal ekstraktionsdræn (sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Metoden er velegnet til
oprensning og afværge mod i indeklimapåvirkninger i områder hvor de øvre jordlag under
bygningerne (minimum ½ meters dybde) er af højpermeabel karakter (sand). Metoden er
velafprøvet. Anlægsbeskrivelse: Ekstraktionsanlægget indbygges i en overdækket
støjdæmpet trailer (mål: ca. 1,5 x 3 x 2m.). Anlægget indeholder typisk komponenter
som; vakuumpumpe, kondensudskiller, kulfilter/filtre (kultype AP4-60) flowmåler og simpel
SRO (Styring, regulering og overvågning). Kondensvand bortledes typisk urenset til
offentlig kloak (små mængder, i størrelsesordenen 10-200 l./år). Typisk
pumpestørrelse 1-2 kW. Der indbygges ventilation af vognen. Anlægget drives ved
pulserende eller kontinuerlig driftsform. Der kan f.eks. pulseres på timebasis, eller der
kan indbygges ekstraktionspauser af 1-2 måneders varighed eller blot natpause.
Driftsstrategi afhænger af de aktuelle forhold (forureningsniveau, pneumatiske forhold,
beboernes ønsker o.lign.). Fjernoverførsel af alarm ved driftsstop anbefales. Styring og
overvågning bør udformes simpelt. Eksempelvis omfattende følgende alarmer; pumpeudfald,
strømudfald, alarmudfald, indbrud i anlæg og kondenstømning. Endvidere kan indbygges en
fjernbetjeningsmulighed for vakuumpumpen (on/off) og evt. en temperaturføler til
overvågning af rumtemperaturen i anlægget. Ekstraktionsanlægget er meget driftssikker
og har stor robusthed. Ekstraktionsanlægget tilsluttes ekstraktionsdrænene via
ekstraktionsledninger, der føres over eller underjordisk. Ekstraktionsdræn placeres
umiddelbart under gulvet, ½-1 meter under indvendig gulvoverflade. Ved indløb i
ekstraktionsanlægget (monteret som manifold), eller i brønde ved ekstraktionsdrænene
monteres reguleringsventiler, således at der kan foretages en indregulering imellem de
enkelte dræn. Der kan forventes en levetid på ca. 10 år. Effekt: Anlægget har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal dog
påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den
kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte
"overflade" ved beboelsens betongulve, vil være sket en opkoncentrering af
forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i driftsfasen en kontinuerlig
bortledning af den forurenede poreluft, hvorved "opkoncentreringen" vil være
langt mindre udpræget eller, afhængig af den valgte driftsstrategi, evt. helt
elimineret. Anlægget dimensioneres således mest hensigtsmæssigt for et lavere
forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste niveau. Når anlægget sættes i
drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står
under gulvene og først herefter har foranstaltningen den fulde effekt.
Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en
"driftsligevægttilstand" vil indstille sig. Driftsligevægtstilstanden er den
tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og
forureningsfjernelsen. Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger
dels af forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der
ekstraheres. Oprensningen kan, afhængig af den lokale geologi, opfyldningsforhold osv.,
forventes at have en vertikal influenszone på 1½-2 meter og en horisontal influenszone
svarende til minimum beboelsens udbredelse. Der bortventileres i størrelsesordenen 50-100
m³/h, svarende til 5-20.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år (Ved en gennemsnitlig
koncentration på f.eks. 50 mg PCE/m3 fjernes 4 kg PCE/md.). Der kan opnås
reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %. Er der alene tale om en terrænnær
forurening til gene for indeklimaet, kan der typisk opnås oprensning indenfor 1-3 år. Figur 1: Figur 2: Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca. 13.000 kWh
(ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser).
Arbejdsmiljømæssige gener ved håndtering af brugt kul (kulfilter). Trods støjdæmpning
skal påregnes et støjniveau fra ekstraktionsanlægget på 35-40 dB(A) (påklages
sjældent). Pladskrav for anlægget er ca. 10 m2 samt tilkørselsmulighed i
forbindelse med opstilling. Metoden kræver, at der foretages en byggeteknisk gennemgang,
da der kan opstå råd og lign. i trækonstruktioner (under gulv) som følge af
ventilation. Positiv effekt. Indeklima forbedres og oprensning pågår, hvorved
foranstaltningen kun vil være nødvendig i en afgrænset tidshorisont. Anlægget kan
genanvendes ved efterfølgende afværgeprojekter. Etablering: Ekstraktionsanlægget leveres færdig på pladsen. Ekstraktionsdræn
indbores ved håndboring. Fundamentet frigraves (ca. ½ x 1 m) til 20 cm under
indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt dræn. Dræn med afvigende
ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow og
modtryksforhold) danner grundlag for dimensionering af pumpe og flowmåler. Overjordisk
rørføring udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Ingen
indvendige installationer i bygningen. Kort etableringsfase. Største gene er frigravning
af fundamenter (jordarbejde) ca. 2 dage og evt. håndtering af forurenet jord. Konkurrence
på arbejdet anbefales. Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn
udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og eksempelvis felt-GC målinger. Drift.
Efterfølgende justeringer primært på baggrund af PID og felt GC (evt. hver 2-6
md.). Efterjusteringer kan eventuelt undlades, dog kan en optimering i nogle tilfælde
medføre øget oprensning og en hermed øget effekt. Det bør derfor overvejes at
indkalkulere 1 - 2 ekstra tilsyn. Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6.
mdr.). Komponenter i ekstraktionsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der kan dog
være tale om smørring af pumpe og udskiftning af luftfilter. Pumpe start/stop kan
udføres ved opkald til anlægget. Ved anvendelse af 100 kg aktiv kul i opstartsfasen kan
typisk påregnes 2-4 tømninger pr. år. Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende
dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis
dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv, alternativt ved
passiv opsamling på afkastluften. Typisk efter 1 og 3 måneder. Drift. Derefter
halvårligt/årligt monitering. Økonomi: Anlæg. 1.Etablering af ekstraktionsdræn og øvrig rørføring
ca. 40-70.000 kr. Overjordisk rørføring (mellem ekstraktionsdræn og ekstraktionsanlæg)
vil udgøre en væsentlig besparelse. Konkurrence på arbejdet anbefales. 2. Etablering af
ekstraktionsanlæg ca. 100-150.000 kr. Anlægget kan genanvendes til oprensning på senere
lokaliteter, og bør derfor "indrettes" med stor fleksibilitet ved valg af
f.eks. pumpe, flowmåler, kondensudskiller, manifold osv. Investeringen kan derved
afskrives over flere afværgeprojekter. Anvendelse af erfaren entrepr enør/ installatør
anbefales. Drift. El og kulforbrug 5- 15.000 kr./år. Service 0 kr./år. Monitering
(1. år). 8.000 kr. Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er
vigtig. Ved en kraftig ventilation under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag
(manglende kunstig lækage) bevirke at der sker en strømning af indeluft fra den
ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft
under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Placering af evt.
tværgående fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved
forskellige drænscenarier. Tværgående fundamenter under bygningen lokaliseres da disse
kan hindre den ønskede strømning. Geologiske forhold for de øvre jordlag,
vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes vigtige parametre for en vurdering af
ekstraktionsmuligheder, strømningsmønstre, pumpeydelser, driftsstrategi mv. Der bør
gennemføres ventilationstests på de færdige ekstraktionsdræn inden endelig
pumpedimensionering. __________________________________________________ Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes
gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger og samtidig en oprensning i et begrænset
område under bygningen (eks. kilde/hotspot under bygning). Der forudsættes højpermeable
jordlag. Stor effekt. Stor driftssikkerhed. Begrænset investering (ekstraktionsanlæg kan
meget nemt genanvendes på andre lokaliteter, ofte uden teknisk tilpasning). Metodens
egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor
sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. mængder af kondensvand, pumpespecifikation,
fjernelsesrater og frekvens for kulskifte vil dog være behæftet med relativ stor
usikkerhed. Disse er dog ikke afgørende faktorer for valg metode. Et alternativ til
metoden er "kraftig terrænnær ventilation fra ekstraktionsboringer", jf.
/DB-14. Bilag: Se eksempeldatablad DB14.1. Forureningsscenarium: Bygningen (bolig) er opført i et hotspotområde
(tidligere renserigrund) uden forudgående afgravning af forurenet jord. Der er påvist en
kraftig forurening i jorden, poreluften og grundvand er påvist jf. nedenstående figur 2
og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygning.
Vandspejlet er terrænnært. Der er fin til grovkornet sand under bygningen. Supplerende
forureningsundersøgelser pågår. Der skal senere samlet afværges mod påvirkning
overfor både indeklima og grundvand. Formål: En hurtig indsats overfor en massiv indeklimapåvirkning.
Foranstaltningen er midlertidig indtil permanente tiltag etableres. Bygning: Nyere murstensvilla opført ca. 1990, bebygget areal ca. 80 m2
(etplansvilla). Bygningen er i fin stand. Der er betongulve med kapillarbrydende lag
(sand). Der er passive ventilationsspjæld i flere rum. Afværge: Vakuumventilation af permeabelt lag under gulv. 7 ekstraktionsdræn, med
en diameter på 63 mm monteret 2 lag filtervæv. Installation ved håndboring, 6
luftindtag (svanehalse). Overjordisk rørføring fra dræn til vogn. Ekstraktionsanlægget
er indbygget i en støjdæmpet trailer med vakuumpumpe (1,5 kW), kondensudskiller,
kulfilter (20+100 kg, aktiv kul type AP4-60), flowmåler, og fjernovervågning
(on/off-betjening og alarm). Konstant ekstraktion (100 m3/h ved -80 mbar).
Kondensvand afledes manuelt til kloak. Støjniveau 35-40 dB(A). Der foretages en
udskiftning af porevolumenet under bygningen på ca. 5000 gange pr. år. Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling (IK) og konstant
logning af flow i ekstraktionsdræn. Indeklimamåling har til formål at dokumentere
afværgens direkte effekt på indeklimaet og er gennemført hhv. før og under drift.
Flowmåling dokumenterer anlæggets ekstraktionsforløb. Øvrig dokumentation. Ingen. Effekt: Der opnås en reduktion i indeklimapåvirkningen på op til 99%. Den
opnåede effekt resulterer i at indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et
niveau stort set svarende til det fastsatte afdampningskriterium. Første moniteringsrunde
er gennemført efter 1 måneds drift. Tabel 1 Position Før Under drift µg/m3 ) Reduktion (%)
(gennemsnit ifht. før/efter) Stue 200 91 3 99 Soveværelse 540 260 7 99 Gæsteværelse 140 130 4 98 Gæstetoilet 730 700 17 99 Figur 1: Figur 2: Tid: Før indsats. Anlæg etableret 3 måneder efter afværge er vurderet
nødvendigt. Anlæg. Etablering af dræn - 1 uge. Etablering af anlæg - 3 uger. Drift.
Opstart september 2001, fortsat i drift (juni 2002). Forventet samlet driftsperiode
ca. 1 år. Økonomi: Etablering. 150.000 (ekstraktionsanlæg), 80.000 (dræn og øvrig
rørføring). Monitering (1. år). 8.000 kr. (2 runder IK). Drift (1. år) 20.000 kr.
(el, service, 2 x kulskifte). Af de samlede driftsudgifter udgør udgifter til elforbrug
ca. 15.000 kr. ___________________________________________________ Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Ingen tekniske problemer.
Ingen beboerklager over eksempelvis støj og/eller visuelle gener pga. overjordisk
rørføring ved sokkel. Hurtigt og effektivt tiltag. Ekstraktionsanlægget er efter endt
drift planlagt anvendt på en ny lokalitet (udgifterne afskrives derfor over flere
afværgeprojekter). Dette er muligt da anlægget er forberedt og udformet fleksibelt ved
indbygning af en vakuumpumpe med en relativt "bred" pumpekarakteristik,
valgmulighed for tilslutning af henholdsvis stort (100 kg) og lille (20 kg) kulfilter,
flowmåler med stort måleområde (7-150 m3/h), mulighed for aktivering af
kondensudskiller samt forberedelse for pulserende drift. Den valgte minimale monitering
vurderes at være fuldt tilstrækkelig for overvågning af anlægget. Bilag: Fotos af ekstraktionsanlæg. Manifold og overjordisk
rørføring. Situationsplan med prøvetagningssteder. Procesdiagram - ekstraktionsanlæg.
I øvrigt henvises til samlet udbudsmateriale hos Fyns Amt. Ejendommens overjordiske
rørføring, ekstraktionsanlæg med kulfilter samt manifold. Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Membran monteret under tæppe i eksisterende bolig Overdækning af spredningsvej ml. fundament og terrændæk (radontætning) Membranen udlagt på terrændæk (med påsvejsede membrankraver) Specielt udviklet til anvendelse ved byggeri på jord, forurenet med kulbrinter og
andre flygtige kritiske kemikalier. Den er resistent overfor de fleste forekommende
kemikalier. Afprøvet på Teknologisk Institut for følgende: Methandiffusion. Varedata: Råvare: LD Polyethylene Tykkelse 0,81 mm. Farve: Grå Bredde: 2,00 meter Rullelængde 25,00 meter Selvnivellerende gulve Egenskaber
Miljø: Monarflex Reflex er fremstillet af polyethylen, polypropylen samt aluminiumsfolie.
Produktet indeholder ingen flygtige bestanddele eller blødgører der kan udvaskes og
forurene naturen. Produktet kan ikke regeneres, men samme brandværdi som olie. Forbrændingen er ren og kan sammenlignes med afbrænding af naturgas. Samlingsdetaljer Vigtigt: Monarflex reflex anvendes som damp- og fugtspærre i konstruktioner med store krav til
effektiv sikring mod damp- og fugtvandring. En effektiv damp- og fugtspærre kræver stor
omhyggelighed ved alle gennembrydninger og samlinger. Tilbehør: Monarfol Tape: Metalliseret Monarfol Forsegler: Monarfol Rørkrave: 100 x 100, 100 x 150, 150 x 150 mm. samt uden udstandsning. Specialmål op til Ø 500
mm. efter aftale. Varefakta Vægt: 330 g/m2 Tykkelse: 0,3 mm Z-værdi: 43.000 (GPa s m2/kg) Brudstyrke L: 6,0 KN/m Brudstyrke T: 6,0 KN/m Brudforlængelse L: 16 % Brudforlængelse T: 12 % Anvendelsesområde: -40°C - +80°C Dimensioner: 1,25 x 50 m og 2,00 x 25 m. A problem is solved: the insulatin foil Valutect German laws claim from dry cleaners that a diffusion of solvents such as
perchlorethylene into adjoining rooms being used as a place of residence or for food trade
must be limited according to the latest state of engineering. If dry cleaners wanted to rulfill this requisition, a normal wall of bricks or concrete
should be up to 6 m thick: the insulation foil Valutect produces a reliable effect as a
protection against perchlorethylene with thickness of only 03 mm. Any decorator without special previous experience can work up the insulation foil
Valutect in a single operation. Afterwards the rooms are immediately at the cleaner's
service again. Valutect is a robust insulation, resistent to water and safe even on fissures or joints
in the wall. The upper side is in decorative silky white which can easily be papered or
painted. Remnants are to your disposal for years or can easily be thrown to normal
garbage. If the original state of the rooms should be necessary one day, Valutect can easily be
removed like any other ordinary wallpaper. With the environment certificate of the ZEWU (Center for energy-, water- and
environmental technics, Hamburg) the dry cleaner gets a reliable document. Valutect may be used to seal or coat large areas of buildings such as
walls, ceilings and floors for protection against immission of contaminants,
including halogen-organic compounds e.g. Per, Tri, PCB, PCP, chloronaphthalene and other
pollutants e.g. nitrosarnine and formaldehyde. The indiscriminate use of such substances over a number of years, especially in the
1960's and 1970's led in some cases to extensive contamination in buildings. Such
inherited pollution of indoor air is a hazard to human health. Even if the primary source,
e.g. permanently elastic joints, is completely removed, hazardous secondary contamination
remains. Independent long-term laboratory tests indicated that even under extreme conditions
Valutect provides an ideal barrier layer with a retardation capacity of not less than 99.5
%. Valutect is considered to be practically technically impermeable,
provides a long-term solution for contaminated buildings
and offers major advantages. Other procedures which may be expensive and involve elaborate
protection measures are no longer required. Valutect has almost no subsequent effect on the atmospheric environment
in schools or offices, for example. In any case, significant changes in the atmospheric
environment can only be brought about by ventilation. Valutect insulating wallpaper therefore provides a hitherto unknown and unique
possibility for the rehabilitation of contaminated buildings. It is an easy, effective,
long-term solution that can save considerable costs. Valutect has a very high tear strength so that damage to the
insulation by tearing or perforation is practically excluded. Valutect is odour-neutral, non-toxic and ecologically safe. No particular measures are required with regard to fire or explosion protection. The
polyethylene content is subject to the German fire classification B1. Residual material may be disposed of as normal household waste. Registered pattern. valid from July 2002, all prices in EUR, excl. VAT (16 %) Valutect©Insulating Wallpaper for walls and ceilings Data: Application: Surfaces covered with Valutect may be subsequently decorated as you like: with ordinary paint, tiles, panels, or an additional wallpaper use a light glue for
additional wallpaper and/or insert a second undercoat to allow for easy future removal
without damage to Valutect Insulating Wallpaper. It may also remain without further treatment. Surfaces covered with Walutect may be
subsequently decorated as you like: with ordinary paint, panels, or an additional wallpaper. Use a light glue for
additional wallpaper and/or insert a second undercoat to allow for easy future removal
without damage to Valutect Insulating Wallpaper. Valutect Insulating Wallpaper may also remain without further treatment. Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Idet vi refererer til vor aftale, fremsendes herved vort forslag til "tæt
membran" i kælderlokaler. Vægge Rengøring Væggene rengøres, så de fremstår rene og fri for kalkcementpuds og med fuger i
murværk fjernet i min. 10-15 mm dybde. Rengøring afsluttes med afvaskning med rent vand. Fuger Fuger fyldes, så disse er plane med mursten (skrabefuge). Fugning foretages med
mørtel som KC 20/80/550. Spartling På den rengjorte overflade påføres Sikagard-720 EpoCem med spartel, stålbræt eller
lignende. Ved lagtykkelse på 2 mm kan første påføring med fordel udføres med
ståltandsspartel med 2 mm tænder. Dagen efter, eller når spartelmassen er bæredygtig
påføres 2. lag med stålbræt således at sporene efter tandspartlen udfyldes. For at opnå glat overfladefinish efterarbejdes Sikagard-720 EpoCem med en let fugtig
svamp eller filtsebræt. Gulve Forbehandling Overfladen slibes med karborundum-slibemaskine, så cementslam og løse partikler
fjernes. Herefter støvsuges overfladen omhyggeligt. Grunding Den rene og matfugtige overflade grundes med Sikafloor-80 EpoCem. Påføringen kan ske
med pensel eller rulle. Belægning I den endnu klæbrige men gangbare Sikafloor-80 EpoCem grunder, udlægges Sikafloor-82
EpoCem med tandspartel eller skraber. Umiddelbart efter udlægning pigrulles belægningen
for at fjerne evt. luftporer. Topcoat Efter ca. 24 timer. eller når belægningen ikke længere er klæbrig, påføres
Sikafloor-25 0W med korthåret mohairrulle. Vægge kan behandles med vandig epoxymaling, som f.eks. Sikagard Wallcoat. Vi håber ovenstående er fyldestgørende, men står i øvrigt til rådighed, hvis De
ønsker yderligere oplysninger. Med venlig hilsen Sika Danmark A/S Bilag: Datablade på de nævnte produkter Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsværge, Projekt Tidlig indsats Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Ejendom (lille kælder midt under huset) Kælder Kælder Kælder Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Feltafprøvning, Projekt Tidlig indsats Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Patriciavilla - fuld kælder (aflukning til stueetage mulig) Ventilator - vinduesmontage Luftindtag - vinduesmontage Reguleringsboks og timetæller Ventilator - vinduesmontage, slukket Ventilator - vinduesmontage, tændt Lindevej 29 - Ventilation af kælder Bilag F4.1 Industriteknik I/S Att. Niels Peter Mikkelsen Udbudsbrev Afværgeforanstaltninger på Lindevej 29, 5250 Odense På vegne af Fyns Amt indbydes De hermed, efter tilkendegiven interesse, til at afgive
tilbud på nedennævnte entreprise. Arbejdet udbydes i samlet entreprise ved
underhåndsbud fra 2 bydende parter.
Tilbudet skal mærkes: "Lindevej 29, Odense, afværgeforanstaltninger" og
sendes til NIRAS, Åboulevarden 80, 8100 Århus C, att.: Jesper Steen Christensen, Til
fremsendeIse kan også benyttes fax : 87 32 32 70. Tilbudet skal være NIRAS i hænde senest mandag d. 10. september 2001, kl. 12.00. Tilbud afgives på grundlag af nærværende udbudsbrev. De bydende bedes kontrollere,
at samtlige relevante informationer fremgår af det fremsendte materiale. Ved fremsendelse
af tilbud attesterer den bydende for godkendelse af det modtagne materiale som værende
fyldestgørende til afgivelse af bindende tilbud samt for, at materialet er
gennemlæst. Tilbudet skal omfatte samtlige ydelser og leverancer for entreprisens fuldstændige og
konditionsmæssige færdiggørelse (fx glarmesterarbejde). Arbejdsforholdene skal
besigtiges forud for tilbudsgivning. Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller
forkaste dem begge. For entreprisens udførelse gælder nærværende udbudsbrev, almindelige betingelser
for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed, A B92 samt relevante normer, standarder og
bekendtgørelser m.m. Beskrivelse af udbudt arbejde Der ønskes leveret 2 stk. el-ventilatorer af typen Thermor, VORT15, som
monteres i 2 vinduer i kælderetagen på ejendommen Lindevej 29, Odense. Ventilatorerne
monteres hhv. i værkstedet (vindue længst mod depot) og i vaskerummet (vindue mod
Lindevej, nærmest vaskemaskine), jf. medsendte situationsplan. Ventilatorerne monteres med reguleringsenhed (ikke reversibel). Desuden ønskes på
begge ventilatorer monteret en timetæller til registrering af driftstiden. De beskrevne ventilatorer forhandles af THERMOR A/S, tlf. 36 70 70 29. Der ønskes endvidere leveret 2 stk. luftindtag med rist, som monteres i 2 vinduer i
kælderetagen på ejendommen Lindevej 29, Odense. Luftindtagene monteres hhv. i
trappenedgangen (vindue mod indkørsel) og i depotet (vindue mod indkørsel), jf.
medsendte situationsplan. Placeringen af ventilatorer og luftindtag fremgår af medsendte situationsplan. Bilag til udbudsbrev:
Arbejdet forventes færdiggjort senest mandag den 24, september 2001. Eventuelle spørgsmål til udbudsbrevet kan rettes til Jesper Steen Christensen, NIRAS,
tlf. 87 32 32 32. Med venlig hilsen NIRAS Jesper Steen Christensen Propelventilatorer Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes 98P Complete, modern air ventilator for wall monitoring. The ventilator comes with built in
tube, louvred vent. The 98P is equipped with a condensation screen, filter and a variable
precision damper for exact adjustment of the air flow. The damper is adjustet by a
graduated regulator. The regulator can be replaced with a plate to lock the damper in a
specific position. The dispersion of air can be adjustet simply by mounting airplugs in to
the outlet. Colour:white (RAL 9010) Sound insulated ventilator R TL89PLr. 80R Complete, classic air ventilator for wall mounting. The 80R comes with built in tube,
and louvred vent. The ventilator is equipped with a condensation screen, filter and a
three-step damper for adjustment of the air flow. If so desired, the air stream can be
directed (accessorie). Allergy filter is also available. Colour: white (RAL 9010). Sound insulated ventilator R TL80RLr. 98E Complete air ventilator for wall mounting comes with built in tube, fly screen and
louvred vent. The ventilator is equipped with a condensation screened cover, working as an
adjustable air director and a variable damper. The ventilator can be supplied to order
with a filter. Colour: white (RAL 9010). 98C - NEW! Supplied air ventilator for highly effective filtering of flow-through air. For use to
supply air from outside or with mechanically supplied (fan-based) air. Filter class EU8 Allergy causing elements 0,01m - 0,1m, generally comes from car exhaust, tobacco smoke,
pollen, bacteria and dust mites. This filter catches particles down to 0,02m. The ventilator is equipped with a precision damper that is adjustable to any locked
position. This works well in apartements with a fan-based exhaust air as well as natural
circulation. The damper is adjusted by a graduated regulator. The regulator can be
replaced with a plate to lock the damper in a specific position. The dispersion of air can
be adjusted simply by mounting airplugs in to the outlet. For noisey environments, there is a noise reduction model called the R TL98CLr. Colour: white (RAL 9010). R TL-P For mounting in an existing ventilation channel. RIO-Comfort installation og vedligehold Tilbehør NB! Vi fremstiller også specielt tilpassede løsninger. Tryktab med standardfilter 10 PPI eller allergenfilter EU 8 Tryktabsdiagram Effekttilskud ved 55-45-20/-15 C Ventilen vil give et effekttilskud på 250 watt. Dvs. en radiator med RIO-Comfort
ventil vil have en merydelse på 250 watt ved temperatur-sættet 55 - 45 -20 og en
udetemperatur på -15 C. Korrigeringsskema ved anden udetemperatur end -15 ºC. Ude- temp. ºC -10 -12 -14 -16 -18 -20 -22 -24 -26 -28 -30 Omreg- nings- faktor 0,93 0,93 0,99 1,01 1,04 1,07 1,10 1,13 1,15 1,18 1,21 Grænseværdi for træk 0,15 m/s Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Feltafprøvning, Projekt Tidlig indsats Byhus med delvis kælder Nedgang til lukket kælder Trappe til aflukkelig 1. sal Luftrenser i ubefæstet kælder Luftrenser i stue - udblæsningsdyser rettet ud i lokalet Udblæsningsdyser rettet ud i lokalet Diskret placering af luftrenser Udblæsningsdyser rettet ud i lokalet Grønnegade 39 - Luftrensning i stue- og kælderetage Model: Filtre T8XL Mellemfiltre 250,- T8XL-SP Spændejernssæt for filter 62,- T8XL-SK Grebsskruer til spændejern (sæt) 35,- NI21M Aktivt kulfilter WS480 4,1 kg kul 1.175,- NI21MRE Genopladning af aktivt kulfilter 650,- Rørdele til luftføring (ekstraudstyr.) 9073-0110192080 80mm Flexslange pr. meter 137,50 TL80sp Spændebånd til Flexslange 14,- 353955080 80 mm indløbsstuds 35,- TL8090G 80mm 90 grader bøjning t. slange 78,- Eldele TD 350/125 Thermex ventilator 1.130,- 5703472033501 Box for regulator og ur 289,- 4024092012174 Forskruning box 9,- 4024092012167 Forskruning box 9,- 5702950503246 3 leet ledning pr. meter 8,- 5703302066334 Stikprop for 3 ledet ledning 38,- 5702950527402 1 ledet jordledning pr. meter 3,- 5703471101010 Regulator 480,- 5703302004176 Ramme for do. 15,- 854-346 Timetæller 165,- Diverse dele 1109-4303008 Vibrationsdæmper med møtrik pr. stk. 26,- 2250002502 Dupsko til bensæt pr. stk. 1,- TD 350/125-SK Lyddæmpningsskærm til blæser 325,- FLK Komplet luftdyse med krave og popnitter 42,- Vejl. udsalgspriser er excl. moms og levering. 1. Indledning I forbindelse med udviklingen af luftrensere, har NIRAS foretaget bestemmelse af
lydeffekten ved forskellige belastninger. Der er endvidere udført beregning af
støjniveau fra luftrenserne under givne forudsætninger. Der er foretaget målinger og beregninger på to modeller, en model til opstilling i
beboelseslokaler (LR1 ) og en model til opstilling i ikke-beboelseslokaler (LR2).
Formålet med opgaven, er at fremskaffe oplysninger om støjforholdene fra luftrenserne,
som en del af det samlede dokumentationsmateriale. 2. De udførte målinger Luftrenserne blev opstillet på gulvet i et mødelokale, og støjniveauet i rummet blev
bestemt over en periode på 2 minutter. Med LR1 blev der udført målinger ved lufthastighederne 34, 60 og 88 m3/t.
Med LR2 blev der udført målinger ved lufthastighederne 63, 78, 114, 145, 158 og 162 m3/t.
Begge modeller er 2. generation, hvilket vil sige med lyddæmpende skumføring i kassen. Der blev ligeledes målt baggrundsstøj i lokalet, således resultaterne kunne korrigeres
for indflydelse heraf. Målerummets (mødelokalets) akustiske egenskaber blev bestemt ved måling af
efterklangstiden. Ud fra rummets fvsiske mål, efterklangstid og baggrundsstøjkorrigerede lydtryk blev
luftrenserens lydeffekt bestemt. 2.1 Måleresultater De målte lydeffekter for LR1 og LR2 ved forskellige belastninger fremgår af tabel
2.1. Tabel 2.1: Frekvens 125 250 500 1000 2000 4000 A Målinger udført 6. november 2001 34 m3/t 18,5 27,2 43,9 26,9 13,8 11,3 44,1 60 m3/t 27,6 34,0 43,4 31,4 14,8 11,3 44,2 88 m3/t 30,8 37,6 47,8 36,0 18,8 4,5 48,5 Målinger udført 21. februar 2002 63 m3/t 32,8 39,7 39,5 35,8 30,7 22,7 44,0 78 m3/t 35,5 42,3 42,2 39,3 34,1 27,8 46,9 114 m3/t 37,0 45,4 44,7 42,2 37,6 32,1 49,7 145 m3/t 39,4 48,6 47,0 44,6 40,5 35,8 52,4 158 m3/t 40,8 50,1 48,9 46,7 42,9 38,8 54,2 162 m3/t 40,7 50,6 49,3 46,8 43,1 38,7 54,6 Udstyr til måling af lydeffekter fremgår af tabel 2.2. Måleudstyret er under
løbende kontrol i henhold til retningslinierne fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
for Støjmålinger. Tabel 2.2: Nr. Benævnelse Fabrikat Type Kalibrering Seneste Næste ANL 53 Frekvens- analysator Brüel & Kjær 2144 10.2001 10.2003 ANL 16 ½" mikrofon Brüel & Kjær 4155 04.2001 04.2003 ANL 10 Kalibrator Brüel & Kjær 4230 09.2001 09.2002 Lydeffektniveauerne, som fremgår af tabel 2.1, kan anvendes til at bestemme
lydtrykniveauet under nogle fastlagte forudsætninger. I forbindelse med nærværende
projekt er der valgt at beregne lydtrykket i tre situationer: De to sidstnævnte beregnes, da det er normalt at angive ventilationskomponenters
støjudsendelse enten ved lydeffektniveauet eller ved angivelse af lydtrykniveauet i en
given (kort) afstand. Resultaterne af de beregnede lydtrykniveauer for de tre situationer fremgår af
tabellerne 3.1 - 3.3. Tabel 3.1: Frekvens 125 250 500 1000 2000 4000 A Lyddæmpet udgave af LR1 34 m3/t 12,1 19,7 36,4 19,4 4,7 2,3 36,6 60 m3/t 21,3 26,5 35,9 23,9 5,7 2,3 36,7 88 m3/t 45,5 30,1 40,3 28,5 9,8 -4,6 41,0 Lyddæmpet udgave af LR2 63 m3/t 26,5 32,2 32,0 28,3 21,7 13,7 36,6 78 m3/t 29,1 34,8 34,7 31,8 25,1 18,8 39,4 114 m3/t 30,6 37,9 37,2 34,7 28,6 23,1 42,2 145 m3/t 33,0 41,1 39,5 37,1 31,5 26,7 44,9 158 m3/t 34,4 42,6 41,4 39,2 33,9 29,8 46,7 162 m3/t 34,3 43,1 41,8 39,3 34,1 29,7 47,0 Frekvens 125 250 500 1000 2000 4000 A Lyddæmpet udgave af LR1 34 m3/t 7,5 16,2 32,9 15,9 2,8 0,3 33,1 60 m3/t 16,6 23,0 32,4 20,4 3,8 0,3 33,2 88 m3/t 19,8 26,6 36,8 25,0 7,8 -6,5 37,5 Lyddæmpet udgave af LR2 63 m3/t 21,8 28,7 28,5 24,8 19,7 11,7 33,0 78 m3/t 24,5 31,3 31,2 28,3 23,1 16,8 35,9 114 m3/t 26,0 34,4 33,7 31,2 26,6 21,1 38,7 145 m3/t 28,4 37,6 36,0 33,6 29,5 24,8 41,4 158 m3/t 29,8 39,1 37,9 35,7 31,9 27,8 43,2 162 m3/t 29,7 39,6 38,3 35,8 32,1 27,7 43,6 Frekvens 125 250 500 1000 2000 4000 A Lyddæmpet udgave af LR1 34 m3/t 0,5 9,2 25,9 8,9 -4,2 -6,7 26,1 60 m3/t 9,6 16,0 25,4 13,4 -3,2 -6,7 26,2 88 m3/t 12,8 19,6 29,8 18,0 0,8 -13,5 30,5 Lyddæmpet udgave af LR2 63 m3/t 14,8 21,7 21,5 17,8 12,7 4,7 26,0 78 m3/t 17,5 24,3 24,2 21,3 16,1 9,8 28,9 114 m3/t 19,0 27,4 26,7 24,2 19,6 14,1 31,7 145 m3/t 21,4 30,6 29,0 26,6 22,5 17,8 34,4 158 m3/t 22,8 32,1 30,9 28,7 24,9 20,8 36,2 162 m3/t 22,7 32,6 31,3 28,8 25,1 20,7 36,6 For luftrenser, LR1, vil støjniveauet i opholdrum (jf. tabel 3.1) ligge i
intervallet 37 - 41 dB (A) afhængig af belastning af luftrenseren. For luftrenser,
LR2, vil støjniveauet i opholdrum (jf. tabel 3.1) ligge i intervallet 37 - 47 dB (A)
afhængig af belastning af luftrenseren. Støjniveau af denne størrelsesorden
vurderes at være over det acceptable støjniveau i primære opholdsrum som opholdsstuer
og soveværelser. I andre rumtyper vil denne støjbelastning sandsynligvis ikke virke
generende, og med lukkede døre vil støjtransmissionen til omkringliggende rum være
absolut minimal. Med hensyn til acceptable støjniveauer kan der henvises til bygningsreglement 1995,
hvor det i afsnit 9.2.4. stk. 1 er anført, at tekniske installationer ikke må
give et støjniveau i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB. Det vurderes, at det
ved midlertidige installationer kan accepteres, at denne grænse overskrides. Denne
overskridelse bør vurderes i de enkelte tilfælde, idet der tages højde for
lokalernes anvendelse, behovet for luftrensning og risikoen for at beboerne fristes til at
slukke for luftrenseren. Afslutningsvis skal det bemærkes at opstillingen af to luftrensere i
samme rum (samme model og belastning) vil give anledning til en forøgelse af
støjbelastningen på 3 dB. Tilsvarende vil opstilling af tre luftrensere i samme rum
(samme model og belastning) give anledning til en forøgelse af støjbelastningen
på 5 dB. Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Feltafprøvning, Projekt Tidlig indsats Patriciavilla med fuld kælder Luftrenser i befæstet kælder Luftrenser i befæstet kælder Udblæsningsdyser rettet ud i lokalet Trappenedgang til kælder Luftrenser i befæstet kælder Lykkehåbs Allé 4 - Luftrensning i kælderetage Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Feltafprøvning, Projekt Tidlig indsats Patriciavilla med fuld kælder Udestue/tilbygning aflukket under feltafprøvningen Luftrenser opstillet i stue Diskret placering af luftrenser Opbygning af luftrenser (ventilator tv. og kulfilter th.) Indsugningstragt på luftrenser Lykkehåbsvej Allé 4 - Luftrensning i stueetage Luftrensernr._________ Driftsperiode Driftsperiode dd.mm.år - dd.mm.år Sagsnavn Formål Forureningstype, niveau Driftstimer/døgn Tilsyn Timetæller - start Timetæller - stop Driftstimer i alt Tidspunkt for opfyldning af kul Antal kg kul Kultype Sorbtionsevne Forventet restkapacitet Leverandør (firma, telefonnr.) Lagerbeholdning af kul (kg) mv. Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Udvendig overjordisk rørføring (stålrør). Lyddæmpet boks med ventilator (udvendig på bygningen). Bygningen i to plan. Afkast er ført op over tag. Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Bygning i to plan med krybekælder Afkast fra ventilator For detailmateriale henvises til datablad DB11.1 (passiv ventilation af
kapillarbrydende lag med vindhætte) Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Afkastrør fra ventilationsdræn samt luftindtag Ventilationstest efter endt installation Moniteringsstuds, galvaniseret stål Afkastrør og vindhætte Frigravning - underjordisk rørføring Frigravning af fundament (installation af dræn) Underjordisk rørføring Maskinel indboring af dræn Turbine Ventilation for Homes, Soils, Wells, Sewers, Etc. Heat and moisture in roof spaces can effect personal comfort levels in the home and the
condition of the roof timbers. Heat During summer months temperatures in roof spaces can reach as high as 60°C. This heat
radiates downwards causing discomfort in living areas and forcing air conditioners to work
harder. Even the effectiveness of ceiling insulation can be reduced by the additional heat
load. Moisture During the colder months, water vapour from showers and cooking is drawn into roof
spaces and can condense to form up to 12 litres of moisture per day. This can render
insulation ineffective, cause mildew on walls and ceilings and contribute to a damp
environment. Problems associated with heat and moisture in the roof can be avoided by the
installation of adequate ventilation systems. We supply a range of quality turbine
ventilators for homes including: Other Applicationes Our vents has been used in a variety of applications, including eco-toilets, portable
toilets, public toilets, sewers, solid waste dumps, fume cupboards and sub-floor. Anywhere
the environment is contaminated by pollutants and chemicals. SupaVent 10" Our premier ventilator. SupaVent is a world first - manufactured from ABS polymer with
a vertical vane design. It provides the following product advantages: SupaVent 10" Capacity Wind speed (metres/sec.) Exhaust volume (m3/hour) 1,7 m/s 616 m3/h 2,2 m/s 709 m3/h 3,3 m/s 911 m3/h 4,4 m/s 1116 m3/h 5,6 m/s 1358 m3/h Turbo Ventura 6" Capacity Wind speed (metres/sec.) Exhaust volume (m3/hour) 1,7 m/s 233 m3/h 2,2 m/s 255 m3/h 3,3 m/s 328 m3/h 4,4 m/s 403 m3/h 5,6 m/s 493 m3/h Skjernaavej 14 · Lønborg · DK · 6880 Tarm · Tlf. - 45 97 37 47 48 · e-mail:
mail@rotek.dk · http://www.rotek.dk Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Vestergade 62 - Tidligere renseri Tidligere renseri Delvis opbrudte gulve Indvendig bygning Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Lejlighedskompleks 1 Lydisoleret dækplade i aluminium Teknikkasse rørføring og kulfilter Filterinstallation Installation ved styret underboring Afkast ført over tagrende Plan A, 1:50 Plan B-B, 1:10 Plan B-B, 1:10 Snit A-A, 1:50 Kom og besøg ROTEK A/S på vores stand på Danmiljø hvor vi introducerer et
nyt udstyr til: Akut afskæring af forurening Rotek A/S har i samarbejde med Carl Bro A/S udviklet et effektivt, og enkelt udstyr til
akut afskæring af forurening, der afdamper til indeklima fra jorden under en bygning.
Indeklimaproblemer kan med udstyret afhjælpes indenfor en kort tidshorisont og en meget fordelagtig
økonomisk ramme. Metoden anvendes til vakuumventileringen, der er afprøvet og
veldokumenteret til oprensning af flygtige stoffer. Udstyret består af ventilationsdræn, der kobles til en standardiseret driftsenhed
bestående af vakuumpumpe, vandudskiller, kulfilter, samt måleudstyr i form af
vakkummeter og flowmåler. Ventilationsdrænene etableres under bebyggelsen, typisk vha.
retningsstyret underboring. Vha. vakuum skabes en nedadrettet luftstrømning, hvorved
afdampning fra forurening gennem bygningens gulv hindres. Anlægget har været testet og afprøvet på en del lokaliteter. På nedenstående
figur er resultater fra 4 forskellige lokaliteter vist, hvor den ene søjle repræsenterer
koncentrationen før ventrilering og den anden efter 2 - 4 ugers ventilering. På alle
lokaliteter er forureningskoncentrationen nedbragt betydeligt og efter 1 - 6 måneder er
miljøministeriets afdampningskriterium for indeklima opnået. Skjernaavej 14 · Lønborg · DK · 6880 Tarm · Tlf. - 45 97 37 47 48 · e-mail:
mail@rotek.dk · http://www.rotek.dk Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Radonafværge, Projekt Tidlig indsats Ventilator på loftsrum Kontrolboks med omdrejningsregulator og manometer, monteret i bryggers Afkastrør og ventilator ført under tag Bilag F12.1 Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Ekstraktionsanlægget i drift Anlægget indbygget i trækvogn Anlægget parkeres direkte over boringen Tilkobling af ekstraktionsrør Vakuumpumpe, flowmåler mv. Kulfilter Vedlagte produktblade mv. er blot eksempler på materialer/komponenter der kan
anvendes Fyns Amt/Miljøstyrelsen - Amtsafværge, Projekt Tidlig indsats Overjordisk rørføring (passage v. hoveddøren) Facade friholdt for overjordisk rørføring Ekstraktionsanlægget (permanent placering) Manifold (7 stk. dræn i drift, forberedt for 10 stk.) Rørføring og luftindtag (svanehals) Kulfilter, vakuumpumpe, SRO mv. Væsentligste miljøbelastninger - Miljøbelastninger Aktiviteter Påvirkninger Potentielle
effekter Etablering Forbrug Ressourcer Syv luftindtag Syv ekstraktionsdræn En trailer med ekstraktionsanlæg, SRO, måle- og reguleringsudstyr Entreprenørarbejder Tilsyn og kørsel Diesel til arbejdsmaskiner:
50 liter Diesel til biltransport: 600 km Benzin til biltransport: 400 km Elektricitet: 13.200 kWh Stål: 65 kg PE-rør og slanger: 120 kg Aktiv kul ca. 240 kg Stor effekt: 1) - Stenkul (drift) Lille effekt: 1) - Råolie (etablering, drift) Drift Udledninger Miljø Drift af ekstraktionsanlæg
i 1 år Monitering i nødvendigt omfang Tilsyn og kontrol Forbrændingsgasser fra
elproduktion (NOx, CO2, CO og SO4) Forbrændingsgasser fra arbejder og transport (NOx,
CO2 og CO) Støj fra anlæg Stor effekt: 2) - Drivhuseffekt (drift) Lille effekt: 2) - Persistent toksicitet (etablering, drift) Demontering Eksponering Mennesker Afpropning af luftindtag og
ekstraktionsdræn Renovering af trailer med ekstraktionsanlæg Skrotning af kabler og rør Ringe Stressgener som følge af
støj Væsentligste miljøbelastninger – Ventilation af
kapillarbrydende lag (passiv), teknik nr. 10 Miljøbelastninger Aktiviteter Påvirkninger Potentielle effekter Etablering Forbrug Ressourcer Syv luftindtag Syv ekstraktionsdræn En skorsten med vindhætte Entreprenørarbejder Tilsyn og kørsel Diesel til arbejdsmaskiner:
60 liter Diesel til biltransport: 500 km Benzin til biltransport: 200 km Stål: 15 kg PE-rør og slanger: 100 kg Stor effekt: 1) - Ingen Lille effekt: 1) - Råolie (etablering, drift) Drift Udledninger Miljø Monitering i nødvendigt
omfang Tilsyn og kontrol Forbrændingsgasser fra
arbejder og transport (NOx, CO2 og CO) Svag støj fra anlæg Stor effekt: 2) - Ingen Lille effekt: 2) - Fotokemisk ozondannelse 3) (etablering, drift,
demontering) Demontering Eksponering Mennesker Afpropning af luftindtag og
ekstraktionsdræn Afmontering af skorsten Skrotning af rør Ringe Ringe 1. Dokumentation af afværgetiltagene I forbindelse med feltafprøvningen af afværgeteknikkerne aktiv luftrensning og aktiv
ventilation af kælderetage (jf. rapportens kapitel 3.1.3.1 og 3.1.3.2) er der foretaget
samtidige indeklima- og udeluftmålinger samt målinger af poreluftforureningen under
ejendommens gulv. Målingerne er gennemført med henblik på at kunne dokumentere effekten
af afværgetiltagene. De samhørende målinger er gennemført i alt fire gange på de to
lokaliteter. 2. Poreluftmålinger under gulv Dette bilag præsenterer en ny metode til udførelse af poreluftmålinger under gulv.
Metoden er udviklet på opfordring af og i samarbejde med Fyns Amt, som har konstateret en
utilstrækkelighed ved den hidtidige udførelse af poreluftmålinger under gulv (jf.
afsnit 2.1). Den nye metode er benyttet til påvisningen af poreluftforureningen i
forbindelse med dokumentation af afværgeeffekten på de to lokaliteter omtalt ovenfor. Den nye metode er på nuværende tidspunkt ikke valideret, men metoden er udviklet i en
bestræbelse på at tilvejebringe et alternativ til den hidtidige metode, som er forbundet
med flere usikkerheder. Det vurderes således, at den nye metode under homogene geologiske forhold giver en
bedre bestemmelse af det gennemsnitlige forureningsniveau i poreluften i et
kapillarbrydende lag under gulvet. I de følgende afsnit beskrives hhv. den traditionelle og den nye metode til udførelse
af poreluftmålinger under gulv. Afslutningsvis præsenteres nogle af de aspekter, som
bør/kan indgå i en validering af den nye metode. 2.1 Poreluftmålinger under gulv (traditionel metode/aktiv opsamling) Målingerne under gulv gennemføres typisk ved aktiv luftopsamling på kulrør over en
kortere tidsperiode (ca. en times varighed). Dette medfører, at målingerne er meget
følsomme overfor korttidsfluktuationer i forureningsniveauet, hvilket kan afspejles ved
store variationer mellem enkelte målinger og målerunder (se endvidere beskrivelsen i
kapitel 4.4.2). 2.2 Poreluftmålinger under gulv (ny metode/passiv opsamling) Med henblik på at minimere indflydelsen fra korttidsfluktuationer i
forureningsniveauerne målt under gulv, og for at øge sammenligneligheden af
forureningsmålinger i indeklimaet og under gulvet, er der udviklet en måleboks, der
muliggør anvendelse af passive opsamlere ved måling af forureningsniveauet under gulvet.
Ved anvendelse af passive opsamlere (typisk ATD-rør) et det muligt at registrere det
gennemsnitlige forureningsniveau under gulvet over en periode på 1 til 2 uger.
Måleboksen er vist på figur 1. Figur 1: Målesystem Måleteknikken er baseret på et system, hvor luft oppumpes fra det kapillarbrydende
lag under gulvet, ledes til en målecelle med en passiv opsamler og herfra tilbage til det
kapillarbrydende lag. Med et anvendt luftflow på 1 liter/minut er det tilstræbt at
opretholde en konvektiv luftbevægelse i målecellen, uden at der introduceres
trykdifferencer, som påvirker lufttransporten gennem gulvet. Den konvektive
luftbevægelse er en forudsætning for anvendelsen af passiv måleteknik. Afstanden mellem oppumpning og recirkulation til det kapillarbrydende lag tilstræbes
at være 2-4 meter. En repræsentativ luftprøve Ved anvendelsen af den traditionelle metode til poreluftmåling under gulv opnås
måleresultater, som repræsenterer et begrænset luftvolumen. Med den nye metode, hvor
afstanden mellem oppumpning og recirkulation er 2-4 meter, er det tilstræbt at opnå
måleresultater, der repræsenterer et væsentlig større luftvolumen under gulvet (se
figur 2). Figur 2: For at begrænse usikkerheder introduceret på grund af kanaldannelse (preferential
flow) bør metoden kun anvendes på lokaliteter, hvor der er et homogent kapillarbrydende
lag. Desuden bør måleopstillingen etableres på en sådan måde, at der ikke forventes
at være gennemskærende fundamenter mellem oppumpnings- og recirkulationspunktet. Erfaringer Ved genmålinger (4 gange) på to specifikke lokaliteter inddraget i projektet er der,
med anvendelsen af den nye målemetode, iagttaget en ensartethed i forureningsniveauet,
som er påvist ved de enkelte målerunder. Denne iagttagelse understøtter hypotesen om,
at den nye målemetode udjævner korttidsfluktuationer og i stedet giver en midlet værdi
for forureningsniveauet under gulvet. Den større ensartethed giver dog ingen sikkerhed
for, at målingerne repræsenterer hele det influensområde, som er illustreret på figur
2. På nuværende tidspunkt er den nye metode desuden anvendt på 8 lokaliteter i Viborg
Amt og Vestsjællands Amt. Der er således gennemført en teknisk afprøvning af metoden
på i alt 8 lokaliteter (47 målinger). Med henblik på at sammenligne den traditionelle og den passive metode til udførelse
af poreluftmålinger under gulv er der på en lokalitet i Viborg Amt foretaget samtidige
poreluftmålinger med de to målemetoder. Ved disse målinger har det ikke været muligt
at dokumentere ovennævnte hypotese (se i øvrigt afsnit 2.3). Økonomi Anvendelsen af den passive metode fordrer to besøg på lokaliteten til hhv. opstilling
og nedtagning af måleudstyret. Der må desuden påregnes en udgift til leje af målecellen og til indkøb af rør til
fremføringen af den oppumpede luftmængde. Det øvrige udstyr, så som opsamlingspumpe
(fx SKC pumpe), pumpe til renpumpning (fx prenart pumpe), PID-måler, boremaskine og
fittings er identisk for den nye og den traditionelle målemetode. Når der skal foretages en sammenligning af de økonomiske aspekter omkring anvendelsen
af den nye målemetode, bør det tages i betragtning, at der ved anvendelsen af den
traditionelle målemetode ofte udføres genmålinger af forureningsniveauet i de enkelte
målepunkter. Det indebærer derved tilsvarende to besøg på lokaliteten og analyse af to
kulrør. 2.3 Validering af ny metode (passiv opsamling) På nuværende tidspunkt er der ikke gennemført undersøgelser til validering af
konceptet for den nye målemetode. I dette afsnit er omtalt nogle af de aspekter, som
kan/bør belyses med henblik på en sådan validering. Med henblik på at validere målekonceptet er det bl.a. vigtigt at få undersøgt:
Det vil desuden have stor værdi, at gennemføre undersøgelser, hvor der foretages en
sammenligning af den nye og den traditionelle målemetode. Det overvejes i øjeblikket om disse og flere andre problemstillinger skal belyses via
et udredningsprojekt under Miljøstyrelsens teknologiprogram. Der er i efteråret 2002
indgivet en ansøgning til et projekt vedrørende poreluft, som bl.a. indeholder en
nærmere undersøgelse af den nye metode til udførelse af poreluftmålinger under gulv
(passiv opsamling). 3. Luftskiftemålinger I forbindelse med feltafprøvningen af afværgeteknikkerne aktiv luftrensning (jf.
rapportens afsnit 5.1.3.1) og aktiv ventilation af kælderetage (jf. rapportens afsnit
5.1.3.2) er der foretaget luftskiftemålinger på tre lokaliteter. 3.1 Formål Formålet med luftskiftemålingerne har været at undersøge, hvordan de forskellige
afværgeteknikker påvirker luftskiftet de aktuelle boliger, herunder luftbevægelsen
mellem de enkelte lokaler. Desuden har formålet været at undersøge indtrængningen af
poreluft gennem kældergulvet. 3.2 Måleteknik - PFT-metoden Luftskiftet i boligerne er bestemt ved anvendelse af sporgasteknik. Det grundlæggende
princip i sporgasteknik er, at en kendt og målelig luftart, en sporgas, tilsættes og
opblandes med rumluften, hvorefter koncentrationsforløbet registreres. Ved at sammenholde
målinger af doseringen af sporgas, koncentrationsforløbet og tiden, kan tilførslen af
udeluft beregnes. Sættes udelufttilførslen i forhold til boligens nettovolumen, fås
luftskiftet. På de tre lokaliteter er boligernes luftskifte bestemt ved anvendelse af PFTmetoden,
som er en passiv multi-sporgasteknik efter konstantdosering princippet (Statens
Byggeforskningsinstitut 1992). PFT står for PerFluorcarbon Tracer, idet de anvendte
sporgasser er perfluorcarbon'er. Sporgas udsendes passivt fra sporgaskilder og opsamles
passivt i adsorptionsrør. En sporgaskilde består af et lille metalhylster (l = 32 mm, d
= 6,6 mm) lukket med en siliconeprop, hvorigennem sporgassen diffunderer (se figur 1). Ved
konstant temperatur udsendes sporgas med konstant rate. Et adsorptionsrør består af et
glasrør (l = 64 mm, d = 6,4 mm), som indeholder en adsorbent (Ambersorb 374) beslægtet
med aktivt kul (se figur 2). Adsorptionsrørene analyseres i laboratoriet ved hjælp af
termisk desorption og gaschromatografi. Med PFT-metoden bestemmes den gennemsnitlige udelufttilførsel, og dermed det
gennemsnitlige luftskifte, over en periode typisk i størrelsesordenen 1-3 uger. I en
bolig anbringes 4-6 sporgaskilder og 6-8 adsorptionsrør. Sporgaskilderne anbringes, så
der opnås en ensformig sporgasfordeling i boligen, og adsorptionsrørene anbringes, så
de registrerer den gennemsnitlige sporgaskoncentration i måleperioden. Det er med
PFT-metoden muligt at gennemføre målinger, mens boligen er i normal brug. Derved er det
de i praksis forekommende ventilationsforhold, som bestemmes. Simultan anvendelse af flere forskellige sporgastyper gør det muligt at bestemme
såvel boligens gennemsnitlige totale udelufttilførsel, som udelufttilførslen til
forskellige rum eller zoner i boligen samt luftudvekslingen mellem rummene eller zonerne. Usikkerheden på en måling ved anvendelse af PFT-metoden indbefatter, foruden
usikkerheder som knytter sig til funktionen af sporgaskilder, adsorptionsrør og
analyseudstyr, også nogle fejlkilder, som kan henføres til metoden og dens
beregningsmæssige grundlag. Ved målinger med PFT-metoden beregnes den gennemsnitlige
udelufttilførsel i måleperioden på grundlag af en målt, gennemsnitlig
sporgaskoncentration. Beregningsproceduren medfører en systematisk undervurdering af den
gennemsnitlige udelufttilførsel, såfremt sporgaskoncentrationen ikke er konstant igennem
måleperioden. Det skønnes, at den systematiske undervurdering i praksis vil være højst 15%, og at
den tilfældige fejl er ± (10-15)%. En nøjere redegørelse for usikkerheder og
fejlkilder ved måling med PFT-metoden findes i (Statens Byggeforskningsinstitut 1992),
hvor også metodens udstyr og anvendelse er nærmere beskrevet. Ovenstående beskrivelse
af PFT-metoden er i hovedtræk hentet fra (Forskningscenter Risø 1997). 3.3 Luftskiftemålinger - udførelse og resultater PFT-metoden giver mulighed for at benytte tre forskellige sporgasser, hvorfor det kun
er muligt at definere tre forskellige zoner til undersøgelse af luftbevægelsen i de
aktuelle boliger. På denne baggrund har det ikke været muligt at undersøge
luftbevægelsen mellem de enkelte lokaler i boligerne. I stedet er det valgt at undersøge
luftbevægelsen mellem boligernes etager svarende til 2-3 definerede målezoner. Lindevej 29, Odense: Aktiv ventilation af kælderetage Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem stue- og kælderetagen og med
henblik på at bestemme indtrængningen af poreluft fra et kapillarbrydende lag under
kældergulvet er det forsøgt at etablere tre målezoner hhv. under gulvet, i
kælderetagen og i stueetagen på Lindevej 29 i Odense. Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv ventilation og i en
periode, hvor afværgedriften var indstillet. I forbindelse med undersøgelsen af poreluftindtrængningen er der udlagt sporgaskilder
under kældergulvet. Målingen af sporgaskoncentrationen under kældergulvet er foretaget
samtidig med målingen af poreluftkoncentrationen af forureningskomponenter (chlorerede
opløsningsmidler). Målingerne er foretaget i en målecelle, der cirkulerer luften under
kældergulvet. Adsorptionsrørene, som har været anbragt i målecellen, indeholdt mere
sporgas end analyseudstyret kunne håndtere, hvorfor det ikke har været muligt at uddrage
konklusioner på baggrund af analyserne af disse rør (By og Byg, Statens
Byggeforskningsinstitut). Det har således ikke været muligt at bestemme luftudvekslingen
mellem kælderetagen og poreluften under kældergulvet. Det skal kort nævnes, at
analyserne af forureningskomponenter ikke var forbundet med tilsvarende analyseproblemer. Alternativt er det forsøgt at opnå/foretage en kvalitativ indikation af, om der
overføres luft fra det kapillarbrydende lag under kældergulvet til kælderetagen. Det er
påvist, at sporgas - udlagt i det kapillarbrydende lag - trænger ind i kælderetagen. Da
der ikke er overensstemmelse mellem måleresultaterne fra to måleserier, gennemført
under identiske forhold, er det ikke muligt at fastslå, om sporgassen fra det
kapillarbrydende lag er trængt ind via diffusion gennem betongulvet, via konvektion
gennem utætheder eller via provokerede utætheder med tilknytning til udlægningen af
sporgaskilder og etableringen af luftcirkulationen under kældergulvet (By og Byg, Statens
Byggeforskningsinstitut). Ovennævnte bevirker, at måleresultaterne fra Lindevej 29,
Odense tolkes som en 2-zone måling. I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig
total udelufttilførsel på ca. 270 m3/h, svarende til et gennemsnitligt
totalluftskifte i boligen på 0,60 h-1. Hovedparten af udelufttilførslen sker
til kælderen, mens exfiltrationen sker fra den overliggende beboelse. Netto er der
således en luftoverføring fra kælderen til beboelsen. I perioden med aktiv ventilation er der registreret en gennemsnitlig total
udelufttilførsel på ca. 600 m3/h, svarende til et gennemsnitligt
totalluftskifte på ca. 1,4 h-1. Hovedparten af udelufttilførslen sker til
kælderen. I kælderetagen er der påvist en exfiltration, som er lidt større end
infiltrationen, således at der i gennemsnit er en nettoluftoverføring fra stueetagen/1.
sal til kælderetagen. Sammenlignet med situationen, hvor afværgedriften er indstillet, resulterer den aktive
ventilation i kælderetagen således i en øget udelufttilførsel og en deraf følgende
fortynding af forurenet indeluft. Desuden skabes et forøget luftskifte i boligen og en
øget nettoluftoverføring fra stueetagen/1. sal til kælderetagen, hvorved spredningen af
forurenet indeluft fra kælder- til stueetagen minimeres. Lykkeshåbs Allé 4, Odense: Aktiv luftrensning i stueetage Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem stue- og kælderetagen og med
henblik på at bestemme indtrængningen af poreluft fra et kapillarbrydende lag under
kældergulvet er det forsøgt at etablere tre målezoner hhv. under gulvet, i
kælderetagen og i stueetagen på Lykkeshåbs Allé 4 i Odense. Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv luftrensning og i en
periode, hvor afværgedriften var indstillet. På Lykkeshåbs Allé 4 i Odense var undersøgelsen af luftbevægelsen mellem det
kapillarbrydende lag under kældergulvet og kælderetagen forbundet med de samme analyse-
og tolkningsvanskeligheder, som er beskrevet for Lindevej 29, Odense. Det resulterer i, at
måleresultaterne fra Lykkeshåbs Allé 4, Odense tolkes som en 2-zone måling. I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig
total udelufttilførsel på ca. 100 m3/h, svarende til et gennemsnitligt
totalluftskifte i boligen på 0,35 h-1. Hovedparten af luften infiltrerer og
exfiltrerer i beboelsen, og der er en tendens til, at den interne luftoverføring mellem
etagerne sker fra kælderen til beboelsen. I perioden med aktiv luftrensning er det ikke muligt at foretage en pålidelig
bestemmelse af udelufttilførslen og totalluftskiftet i boligen. Dette skyldes, at
afværgedriften - med anvendelse af luftrensere - kan have en kritisk indvirkning på
PFT-metoden og bestemmelsen af luftskiftet i boligen, som generelt overvurderes. By og
Byg, Statens Byggeforskningsinstitut anfører, at det ikke i tilstrækkelig grad er
undersøgt, i hvilken udstrækning tilstedeværelsen af luftrensere med aktivt kulfilter
indvirker på funktionen af PFT-metoden. (By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut
2002). Den fysiske størrelse af det aktive kulfilter og volumenstrømmen gennem filtret
sat i relation til mængden af adsorptionsmateriale i et af PFT-metodens adsorptionsrate
leder til en umiddelbar antagelse om, at anvendelse af aktive luftrensere kan have en
betydelig indvirkning på PFT-metodens funktion. Ovennævnte understøttes af en serie
simple forsøg i luftkvalitetslaboratoriet ved By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. På denne baggrund må resultaterne af målingerne med PFT-metoden i måleperioden med
aktiv luftrensning betragtes som usikre, og stor forsigtighed skal udvises ved vurderingen
af boligens ventilationsforhold. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut afholder sig
således fra at konkludere på data, som stammer fra måleperioden med aktiv luftrensning.
Grønnegade 39, Fåborg: Aktiv luftrensning i stue- og kælderetage Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem 1. sal, stue- og kælderetagen er
der etableret tre målezoner hhv. i kælder- og stueetagen samt på 1. sal på Grønnegade
39 i Fåborg. Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv luftrensning og i en
periode, hvor afværgedriften var indstillet. Måleresultaterne tolkes som en 3- zone
måling. I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig
total udelufttilførsel på ca. 60 m3/h, svarende til et gennemsnitligt
totalluftskifte i boligen på 0,33 h-1. Boligen er alene ventileret i
beboelsesdelen (stueetage og 1. sal). Infiltration, exfiltration og interne
luftoverføringer, hvad angår kælderen, er ifølge By og Byg, Statens
Byggeforskningsinstitut negligeable. Det skal dog nævnes, at der ér registreret en
mindre luftoverføring fra kælder- til stueetagen, hvorimod der ikke sker nogen
luftoverføring i modsat retning. I perioden med aktiv luftrensning er det ikke muligt at foretage en pålidelig
bestemmelse af udelufttilførslen og totalluftskiftet i boligen. Som anført for Lykkeshåbs Allé 4 kan anvendelsen af aktive luftrensere i hhv.
kælder- og stueetagen have haft en kritisk indvirkning på PFT-metoden og bestemmelsen af
luftskiftet i boligen på Grønnegade 39 i Fåborg. By og Byg, Statens
Byggeforskningsinstitut afholder sig således fra at konkludere på data, som stammer fra
måleperioden med aktiv luftrensning.
Variationer i det atmosfæriske tryk. Ved vejrskifte, eksempelvis ved en
højtrykspassage, vil der ske en trykudligning mellem trykket i atmosfæren og trykket i
poreluften i formationen. Trykudligningen vil bevirke, at poreluften i formationen og
derfor poreluften også under bygningen "sættes i bevægelse", og der er derved
mulighed for, at der sker en kortvarig opkoncentrering eller fortynding af forureningen i
enkelte punkter.
Variationer i temperatur. Temperaturforskelle målt mellem inde- og udeluft kan
have stor betydning for forureningskoncentrationen. Ved store temperaturforskelle (f.eks.
om natten) kan observeres forhøjede indhold, pga. ændrede tryk- og strømningsforhold.
Ved eksempelvis logning af radonkoncentrationer i indeluften er ofte påvist variationer
på flere tidsskalaer: igennem døgnet (normalt med maksimum tidligt om morgenen), ugen
(med særlige radonforhold mandag til fredag i forhold til lørdag til søndag), året
(normalt med maksimum om vinteren) og fra år til år (normalt med maksimum i strenge
vintre). Variationerne tilskrives ændringer i radonindtrængning og udeluftskifte
forårsaget af ændringer i lokalklimaet (primært udetemperatur og vindpåvirkninger),
beboervaner (udluftninger) og jorden under husene (fugtforhold herunder grundvandsspejlets
dybde). På figur 4.3 ses et eksempel på variationer i radonindholdet som resultat af
dels temperaturændringer og dels atmosfæriske trykforandringer.
Terrænnære vandspejlsvariationer. Disse variationer vil - på grund af
variationer i frigivelsesmønstret for den pågældende forurening - ligeledes spille en
afgørende rolle for den aktuelle forureningskoncentrationen i den ovenliggende poreluft.
Udluftningsmønstre. Ved indeklimamålinger vil det aktuelle udluftningsmønster
i bygningen (åbne vinduer og o.lign.) spille en meget afgørende rolle. Målinger
gennemført i henholdsvis vinter- og sommerperioder er sjældent sammenlignelige, da der
naturligt nok på vore breddegrader foretages en markant større udluftning i
sommerperioden end i vinterperioden. Tilsvarende ses markante dags- og ugevariationer med
en typisk markant forøget udluftning i morgen-/ eftermiddagstimer og weekender i forhold
til de øvrige tidspunkter.
Variationer i radonindholdet ved varierende tryk og temperatur For en supplerende
beskrivelse af undersøgelsesstrategier, målemetoder mv. henvises til afsnit 6.3, bilag G
og H samt (Amternes Videncenter for Jordforurening 2001).
(Forskningscenter Risø 1997).5 Overordnet præsentation
5.1
Tidlig
indsats - hvor og hvornår
5.2
Karakteristika
5.3
Valg af teknik
5.1 Tidlig indsats
– hvor og hvornår
5.2 Karakteristika
Der skal være et begrænset behov for undersøgelser og tests til vurdering af
anvendeligheden af den enkelte teknik. Etableringsomkostninger skal være mindre end ca. 30.000 kr. pr. ejendom. Anlæggene skal være hurtige at installere/etablere. Anlæggene skal være robuste i drift og lette at vedligeholde. Der må i forbindelse med etablering og drift kun opstå begrænsede gener for de
berørte beboere. Driftsfasen skal være karakteriseret ved ingen eller meget lave driftsomkostninger. Driften af det enkelte anlæg må kun fordre et minimalt tilsyn, der gerne skal kunne
udføres af beboere, vicevært eller tilsvarende. Beboerne skal ved tydelig visuel eller lignende indikation kunne få status om de
aktuelle driftsforhold (drift og driftstop).
Tætning (ved udlægning af membran, tætning af rørgennemføringer eller lignende). Rumventilation (i kælder eller stueetage). Luftrensning (i kælder eller stueetage). Moderat ventilation af gulvkonstruktioner (krybekældre eller kapillarbrydende lag under
gulve). Kraftig terrænnær ventilation (ventilation af den underliggende jord fra lodrette
boringer eller dræn under gulve). 5.3 Valg af teknik
Byggetekniske forudsætninger – mulige afværgeteknikker6 Afværgekatalog
Oversigt - afværgeprincipper og teknikker
Kapitel 6 indledes med en overordnet beskrivelse af hver af de enkelte teknikker -
opstillet i skematisk form (forudsætninger, økonomi, effekt mv.). For hver teknik er der
i skemaet henvist til en efterfølgende uddybende beskrivelse (bilag DF).6.1 Overordnet beskrivelse -
nøgledata
grundlæggende forudsætninger (af byggeteknisk- og geologisk art) robusthed forventede effekter minimumsdokumentation økonomi tidsforbrug under etablering og særlige opmærksomhedspunkter (under etablering og drift).
Overordnet beskrivelse - nøgledata (uddrag af bilag D)6.2 Datablade
Oversigt - datablade
DB 7.2
DB 9.2
DB 11.2
FA Fyns Amt, SA Sønderjyllands RA Ribe Amt, VA Viborg Amt, FR Forskningscenter Risø
DB-11 er henvisning til relevant datablad, her teknisk beskrivelse af teknik nr. 11
DB-11.1 er henvisning til relevant datablad, her en case vedrørende teknik nr. 11
Funktion (teori, princippet og overordnede retningslinier) Anlæg (anlægstekniske specifikationer) Effekt (teori og erfaringstal) Miljøprofil (negative og positive effekter) Etablering (specifikationer vedrørende etablering) Drift (indkøring, justering, vedligeholdelse mv.) Monitering (målemetoder og prøvetagningsfrekvenser) Økonomi (etablering, drift og monitering) Særlige opmærksomhedspunkter.
Forureningsscenarium (niveauer mv.) Formål Bygning (byggetekniske detaljer) Afværge (anlægstekniske specifikationer) Dokumentation ( målemetoder) Effekt Tilsyn og monitering (detaljer) Tid (administration, anlæg og drift) Økonomi (etablering, drift og monitering). 6.3 Dokumentation (drift)
6.3.1 Formål
Tilsyns- og moniteringsstrategi - luftrensning
Udeluftmåling1)
Poreluftmåling under gulv1)
Registrering af ventilatorydelse
Kontrol af bidrag fra udeluft
Kontrol af "kilde".
Teknisk kontrol af påkrævet luftskifte og kontrolberegning af kapacitet i filter
Kulskifte
(2 gange)
Ca. Årligt
Byggeteknisk gennemgang til kontrol af at der ikke er sket væsentlige ændringer
Kulskifte
Ca. Årligt6.3.2 Konceptuel model
6.3.3 Metoder - anvendelighed og
sårbarhed
6.4 Miljøvurdering
6.4.1 Generelt
6.4.2 Belastninger
6.4.3 Gevinster
7 Referencer
Bilagsoversigt
Oversigtsskema
DB-1 Membran på kælderloft
DB-2 Maling af kælder
DB-3 Udskiftning af kældergulve
DB-3.1 (case)
DB-4 Ventilation af kælderetage
DB-4.1 (case)
DB-5 Ventilation af stueetage (uden kælder)
DB-6 Luftrensning i kælderetage
DB-6.1
(case)
DB-6.2 (case)
DB-7 Luftrensning i
stueetage
DB-7.1
(case)
DB-8 Ventilation af krybekælder
(aktiv)
DB-8.1 (case)
DB-8.2 (case)
DB-9 Ventilation af krybekælder
(passiv)
DB-10
Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv, med luftindtag)
DB-10.1
(case)
DB-10.2
(case)
DB-11
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, med luftindtag)
DB-11.1
(case)
DB-12
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, uden luftindtag)
DB-12.1
(case)
DB-13 Ekstraktionsboringer (lodrette)
DB-13.1 (case)
DB-14 Dræn under gulve
DB-14.1 (case)
OversigtsskemaBilag A:
Spredningsveje – chlorerede opløsningsmidler
Konceptuel model. Meget begrænset spild.
Konceptuel model. Moderat spild.
Konceptuel model. Mellem stort spild.
Konceptuel model. Stort spild.Bilag B:
Byggetekniske forudsætningerBilag C:
ChecklisterBilag C1:
Checkliste – byggeteknisk gennemgang
Gulvtype (beton, træ osv.). Gulvopbygning (kapilarbrydende lag, krybekælder, jordtype under gulv, konstruktion,
tykkelse osv.). Oplysningen indhentes i første omgang ved interview af ejeren.
Oplysningen er central i forbindelse med projektering. Gulvenes tilstand. Det skal undersøges i hvilken stand gulvene er. Er der
eksempelvis mange revner, hvad er størrelsen i givet fald på disse (længde og bredde)
og er der mange eller få? Er revnerne jævnt fordelt over gulvfladen eller er de samlet i
adskilte zoner? Der skal endvidere foretages en vurdering på stedet af årsagen til
revnedannelsen (fugt, sætninger, aktiviteter i bygningen osv.). Hvis gulvene er belagt
med tæpper eller lignende, foretages interview af grundejeren/lejeren/beboeren.
Vurderingen suppleres ved en udvendig besigtigelse. (Generel vurdering af bygningens
tilstand). Alder. En registrering af hvornår gulvene er udført. Der kan evt. være forskel
på etableringstidspunktet for dele af bygningen, f.eks. hvis der er foretaget tilbygning,
renovering, udbedring af kloakskader eller lign. Gulvbelægninger (faste/løse tæpper, linoleum, klinker og lign). Belægningstypen
har betydning for en eventuel senere undersøgelse af, hvor gulvet evt. skal gennembores -
dels for kortlægning af byggetekniske forhold under gulvet og dels for måling af
forureningsindhold under gulvet. Konvektorgrav eller lignende. Registreres da konstruktionen her kan give
anledning til ændrede tæthedsforhold. Spild. En registrering af om der er synlige eller lugtbare spild af forurenende
stoffer.
Type. En registrering af beklædningstypen og lofttypen generelt (gips,
synlige bjælker, puds på rør osv.) Alder. Der foretages en vurdering af, om loftet/beklædningen er oprindelig,
eller om der er foretaget eventuel renovering og dermed eventuelt etableret en større
tæthed mod evt. overliggende etager. Tæthed. En vurdering af hvorvidt der vil ske en tilbageholdelse af
forureningsdampe, og en vurdering af hvor den største lækage er. Hvis loftet eksempelvis
er opført som "puds på rør" (ældre hus) må der påregnes en generel stor
lækage. I nyere bygninger kan lækagen derimod være koncentreret omkring de steder, hvor
der er foretaget rørgennemføringer (vand, kloak, varme o. lign.) Isoleringsforhold. Spild. En registrering af om der er tegn på nedtrængning af "spild"
fra aktiviteter i den ovenliggende lokaler.
Tæthedsvurdering for optrængning af forureningsdampe igennem vægge. Spild. En registrering af om der er synlige eller lugtbare spild af forurenende
stoffer der er trængt op i væggene.
Typer, placering og antal. Der foretages en samlet registrering med
henblik på at vurdere og lokalisere lækagen i disse punkter.
Typer og placering. Der foretages en grundig registrering. Oplysningerne
anvendes dels til en lokalisering af eventuelle lækagemuligheder mellem etagerne langs
rørgennemføringer og dels til en vurdering af risikoen for indtrængning af
forureningsdampe gennem kloaksystemet. Vandlåse. Samtlige vandlåse registreres, og det undersøges om disse er udført
korrekt og er vandfyldte. En ukorrekt vandlås giver mulighed for forureningsspredning
gennem kloaksystemet. Anvendelse. Der foretages interview af grundejeren for fastlæggelse af det
daglige brugsmønster. Er vandlåsen eksempelvis placeret i et varmt fyrrum, hvor der
sjældent anvendes vand (ingen grovkøkken eller lign.), står vandlåsen ofte uden vand
og virker derved ikke.
Udluftningsventiler/riste/spjæld. Der foretages en registrering af
placeringen af de enkelte spjæld og ved interview en registrering vedrørende det
aktuelle anvendelsesmønster.
Situationsplan. Der foretages en registrering af størrelse og placering
for de enkelte rum. Der tages eventuelt udgangspunkt i de oprindelige bygningstegninger. Loftshøjde. Døre og vinduer. Der foretages en registrering af placeringen i de enkelte rum. Adgang mellem etager. Der foretages en registrering af, hvordan adskillelsen til
overliggende/underliggende etage er udført, hvilket er centralt i forbindelse med valg af
metode. Anvendelse. Der foretages interview af beboere om den daglige anvendelse. Det er
vigtigt at vide f.eks., om døren ned til kælderen normalt holdes lukket eller åben,
hvilke vinduer der normalt anvendes til udluftning i kælderen osv. Disse oplysninger er
centrale i forbindelse med valg af metode og projektering (placering af
ventilatorer, renseenheder o.lign.)
Indretning. Der foretages en registrering af de enkelte rums anvendelser
(soveværelse, stue osv.). Det er vigtig at få oplysninger om, hvorvidt de enkelte rum
anvendes til bolig, lager, værksted eller andet, da dette har afgørende betydning dels
for at foretage en målrettet indsats og en målrettet projektering og dels for at undgå
uønskede forstyrrelser i forbindelse med overvågning af effekt. Møblering. Ved fotografering registreres indretningen, hvilket vil være
væsentligt f.eks. i forbindelse med etablering af luftrensning.
Interview med grundejeren/brugeren. Ved interview med grundejeren/brugeren
registreres om der er nogle særlige forhold der skal tages i betragtning. Eksempelvis om
der har været vandindtrængning i kælderen, eller om der er problemer med kloaksystemet
(lugtgener afslører at vandlåsen ikke er korrekt udført) eller om der eventuelt er
planer om ombygning, eller ventilationsriste i krybekælderen der lukkes om vinteren pga.
fodkulde osv. osv.
Nye kilder. Det undersøges om der i bygningen eller på grunden
forefindes "nye" kilder, der kan give anledning til forurening af indeklimaet.
Der kan være oplag i f.eks. kælderrum, værksted eller nye lakerede møbler, rensetøj
og lign. Disse observationer er særligt vigtige i forbindelse med monitering. Generelt
foretages der i forbindelse med besigtigelsen en kontrol af evt. eksisterende
tegningsmateriale. Der vil ofte være uoverensstemmelse mellem tegningen og det faktisk
udførte.
Bygningens opførelsesår og tidspunkter for eventuelle tilbygninger.
Byggetidspunkter fortæller en del om bygningskarakteristikken i øvrigt, herunder
eksempelvis specifikationer vedrørende konstruktionsdetaljer, anvendte materialer osv.
Sådanne detaljer har væsentlig betydning i forbindelse med en vurdering af f.eks.
ventileringsevnen i et kapillarbrydende lag, tætheder i gulvkonstruktioner osv. Bygningens generelle tilstand. Generel vurdering vedrørende bygningens udvendige
tilstand giver som regel et godt billede af, hvad der eksempelvis kan forventes af revner
i indvendige gulve (evt. skjult under belægninger og lign.) og vægge. Krybekælder. Der foretages en registrering af placering og udformning af
udluftningsriste og lign.
Placering af maskiner o.lign. Der foretages en registrering af den
tidligere placering for de enkelte renserimaskiner, oplægspladser osv. Spild. Der foretages en registrering og en vurdering af hvor og hvorvidt de
tidligere aktiviteter kan have givet anledning til spild, forureningsspredning o. lign. Sinks. Der foretages en vurdering af, hvilke lokaler der sandsynligvis vil være
mest påvirkede af de tidligere aktiviteter, herunder en vurdering af sinks. (sinksbidrag
er bidrag der stammer fra afdampning af forureningskomponenter adsorberet i den
oprindelige renseribygnings gulve, vægge osv. For en nærmere beskrivelse henvises til
(Miljøstyrelsen 2001b) Bilag C2:
Checkliste – spredningsveje i bygningenBilag D:
NøglebeskrivelseBilag E:
Datablade (for de enkelte teknikker og cases)
DB-1 Membran på kælderloft
DB-2 Maling af kælder
DB-3 Udskiftning af kældergulve
DB-3.1 (case)
DB-4 Ventilation af kælderetage
DB-4.1 (case)
DB-5 Ventilation af stueetage (uden kælder)
DB-6 Luftrensning i kælderetage
DB-6.1
(case)
DB-6.2 (case)
DB-7 Luftrensning i
stueetage
DB-7.1
(case)
DB-8 Ventilation af krybekælder
(aktiv)
DB-8.1 (case)
DB-8.2 (case)
DB-9 Ventilation af krybekælder
(passiv)
DB-10
Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv, med luftindtag)
DB-10.1
(case)
DB-10.2
(case)
DB-11
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, med luftindtag)
DB-11.1
(case)
DB-12
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, uden luftindtag)
DB-12.1
(case)
DB-13 Ekstraktionsboringer (lodrette)
DB-13.1 (case)
DB-14 Dræn under gulve
DB-14.1 (case)
DB1: Membran på kælderloft
Principskitse – spredningsveje før foranstaltningen
Principskitse – spredningsveje efter foranstaltningen
Produktblad. (Reflex) Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv.
Produktblad. (Valutect) Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv.DB-2:
Maling af kælder DB-2: Maling af kælder
Figur 1:
Principskitse – spredningsveje før foranstaltningenFigur 2: Principskitse – spredningsveje
efter foranstaltningen
DB-3: Udskiftning af
kældergulve
Figur 1:
Principskitse – spredningsveje før foranstaltningenFigur 2:
Principskitse – spredningsveje efter foranstaltningenDB-3.1:
Udskiftning
af kældergulve DB-3.1: Udskiftning
af kældergulve
Gåskærgade 23, Haderslev, Sønderjyllands Amt
Figur 1:
SituationsplanFigur 2:
Forureningsscenarium
PCE i indeklima, udeluft og under gulv.
µg/m3
2) :Luftskifte i kældereetg. på 1 gange pr. time(maj, 20 °C).
3) :Luftskifte i kældereetg. på 3 gange pr. time (september, 20 °C).DB-4: Ventilation af
kælderetage DB-4: Ventilation af
kælderetage
Figur 1:
Principskitse – afværge installeret i kælderetageFigur 2:
Principskitse – luftbevægelse mod udsugningspunktDB-4.1: Ventilation af
kælderetage DB-4.1: Ventilation af
kælderetage
Lindevej 29, Odense, Fyns Amt
PCE i indeklima, udeluft og under gulv.
µg/m3
µg/m3
ifht. før/efter)
27.000
39.000
29
22 2)
36 2)
9,9
0,59 2)
95 2)
3,0
0,68
2) :Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 3 gange pr. time.
Figur 1:
Situationsplan.Figur 2:
Forureningsscenarium.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftindtag og
udsugningspunkter.
Tegningsmateriale. Radonmålinger, der illustrerer effekten af afværgen i en åben
kælder.
Udbudsbeskrivelse. Udbudsbrev.
Produktblade. Ventilator-Vort 15 (detaljer vedrørende størrelse, ydelse,
elforbrug, støjniveau mv.) DB-5:
Ventilation af
stueetage DB-5: Ventilation af
stueetage
Figur 1:
Principskitse – afværge installeret i kælderetage.Figur 2:
Principskitse – luftbevægelse mod udsugningspunkt.
Produktblade. Udeluftventil (Fresh 98, detaljer vedrørende størrelse, ydelse og
montage)
Produktblade. Luftgennemstrømsradiator (RIO-Comfort, detaljer vedrørende
størrelse, ydelse, montage mv.) DB-6: Luftrensning i
kælderetage DB-6: Luftrensning i
kælderetage
Figur 1:
Principskitse – luftbevægelse omkring luftrensere i opstillingslokaler.Figur 2:
Principskitse - luftcirkulation på opstillingsetagen og mellem etager.DB-6.1:
Luftrensning
i kælder- og stueetage (uden udeluftpåvirkning) DB-6.1: Luftrensning
i kælder- og stueetage (uden udeluftpåvirkning)
Grønnegade 39, Fåborg, Fyns Amt
PCE i indeklima og udeluft.
840
110 1)
90
140
12 1)
90
130
14 1)
87
-
0,58
Situationsplan
Forureningsscenarium
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat,
december 2001).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser.
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og
indeklimakoncentrationer. DB-6.2:
Luftrensning
i kælderetage DB-6.2: Luftrensning
i kælderetage
Lykkehåbs Allé 4, Odense, Fyns Amt
PCE i indeklima, udeklima og under gulv.
1.400
32
26
32
2) :Reduktion i stueetagen opnået som afledt effekt til luftrensningen i kælderetagen.
Figur 1:
Situationsplan.Figur 2:
Forureningsscenarium.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat,
december 2001, vedlagt DB6.1).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser
(vedlagt DB6.1).
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og
indeklimakoncentrationer (vedlagt DB6.1).DB-7: Luftrensning
i stueetage (med udeluftpåvirkning) DB-7: Luftrensning
i stueetage (med udeluftpåvirkning)
Figur 1:
Principskitse - luftbevægelse omkring luftrensere i opstillingslokaler.Figur 2:
Principskitse - luftcirkulation på opstillingsetagen og mellem etager.DB-7.1:
Luftrensning i stueetage (med kælder og udeluftpåvirkning)
Lykkehåbs Allé 4, Odense, Fyns Amt
PCE i indeklima, udeklima og under gulv.
1.400
1.800
32
19 1)
26
7,6 1)
32
1,6
2) :Reduktion i kælderetagen opnået som sideeffekt til luftrensningen i stueetagen, jf.
forklaring over tabel.
3): Stor variation i udeluftskoncentrationen vurderers primært at skyldes skiftende
vindretninger
Figur 1:
Situationsplan.Figur 2:
Forureningsscenarium.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat,
december 2001)(Vedlagt DB6.1).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser
(vedlagt DB6.1).
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og
indeklimakoncentrationer (vedlagt DB6.1).DB-8:
Ventilation
af krybekælder (aktiv) DB-8: Ventilation
af krybekælder (aktiv)
Figur 1:
Principskitse for den samlede installationFigur 2:
Principskitse for den samlede luftstrømningDB-8.1: Ventilation
af krybekælder (aktiv)
Margårdsvej 26, Nørre Aaby, Fyns Amt
PCE i indeklima
(µg/m3)
(µg/m3)
Situationsplan.
Forureningsscenarium.
Produktblad (ventilator). Nærmere detaljer vedrørende størrelse, strømføring,
strømforsyning, opbygning, tætningsklasse, ydelse, støjniveau,
vedligeholdelsesvejledning mv. DB-8.2:
Ventilation
af krybekælder (aktiv) DB-8.2: Ventilation
af krybekælder (aktiv)
Nørregade 88 Vejen, Ribe Amt
Situationsplan
Forureningsscenarium
PCE i indeklima og under gulv
1) Vintermåling
2) Sommermåling
Produktblad (ventilator). Nærmere detaljer vedrørende størrelse, strømføring,
strømforsyning, reguleringsmuligheder, opbygning, tætningsklasse, ydelse, støjniveau,
vedligeholdelsesvejledning.
Produktblad (regulator). En nærmere beskrivelse af regulators muligheder,
størrelse, betjeningsforhold, strømforsyning, farve mv.
Produktblad (membran).Se bilag vedrørende datablad DB1 . DB-9:
Ventilation
af krybekældre (passiv) DB-9: Ventilation
af krybekældre (passiv)
Figur 1:
Principskitse for den samlede installationFigur 2:
Principskitse for den samlede luftstrømning under gulvetDB-10:
Ventilation
af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag) DB-10: Ventilation
af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag)
Figur 1:
Principskitse for den samlede installationFigur 2:
Principskitse for den samlede luftstrømning under gulvDB-10.1: Ventilation
af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag) DB-10.1: Ventilation
af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag)
Nordborg, Ridepladsen 3, Sønderjyllands Amt
PCE i indeklima og under gulv
MP
118.000
3.450
97
MP
11.200
1.211
89
MP
9.000
400
96
MP
99
2,5
97
MP
54.162
872
98
MP
13.944
1.428
89
*Indeklima (lejlighed 3A) er ved én runde høj pga. tøjrens eller lign.
Generelt: Indeklima (før og én runder under drift) er beregnet, øvrige målt
Tegningsmateriale. Situationsplan. Eksempel på detaljeringsgrad ved udbud.
Detailtegning - luftindtag. Detailtegning - moniteringsstuds
Produktblad (vindhætte). Nærmere detaljer vedrørende udformning, ydelser mv.DB-10.2:
Ventilation af kapillarbrydende lag under gulve (passiv med luftindtag)
Vestergade 62, Tønder, Sønderjyllands Amt
Figur 1:
SituationsplanFigur 2:
Forureningsscenarium
PCE under gulv og i indeklima
(1. år)
(1. år)
(2. år)
(1,3)
(24,7)
(6,7)
3,73)
Tal i parentes angiver det beregnede bidrag
til indeklimaet.
1)
måling udført i forbindelse med undersøgelse. Senere
målinger er foretaget i nyetableret målepunkt, omtrent samme sted.
2)
Indeklimamåling (måling i marts) er foretaget ved
passiv opsamling over 7 dage.
3)
Indeklimamåling (måling i juli) er foretaget ved passiv
opsamling over 17 dage.
4)
Reduktionsfaktor behæftet med stor usikkerhed
De store variationer i indholdet af PCE under gulv vurderes primært at skyldes ændringer
i atmosfæretryk, temperatur og vindforhold samt det forhold at ventilationen kan
igangsætte nye strømningsmønstre under gulvet. Derved kan målepunktet tilføres en
forurening der ikke tidligere var "tilgængelig" for dette målested.
Målingerne kan derved være vanskelige at anvende til en vurdering af effekten. Da
gulvene er meget revnede kan målingerne endvidere være påvirkede af lækage under
prøvetagningen. Første års drift indeholder ikke dokumenterende flowmålinger til
afklaring af flowforholdene i ventilationsdrænene under forskellige vindforhold. Disse er
planlagt udført, dersom gentagende poreluftmålinger påviser en uacceptabel effekt.
Vurdering omkring første års drift baseres således alene på korttidsporeluftmålinger
under gulv (ét målepunkt). Efter første års drift er foretaget indeklimamålinger. Ved
indeklimamålingerne påvises et fald i forureningskoncentrationen. Målingerne er udført
i sommerperioden og derved behæftet med væsentlig usikkerhed pga. almindelig udluftning.
Der er derfor planlagt gennemført et supplerende måling i vinterhalvåret. Samlet set
vurderes det at være usikkert om tiltaget har den ønskede effekt, primært ved dette at
der stadig påvises høje forureningskoncentrationer under gulvet.
Tegningsmateriale. Situationsplanen med angivelse af oprindelig placering for
dræn, samt en skitsering af evt. planlagte tiltag, fase 2.
Produktblad (ventilator). Vedrørende ventilatorspecifikationer se datablad DB10.1
- detaljer vedrørende størrelse, ydelser, støjniveau mv. DB-11: Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag) DB-11: Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag)
Figur 1:
Principskitse for den samlede installationFigur 2:
Principskitse for den samlede luftudstrømning under gulvDB-11.1:
Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag) DB-11.1: Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag)
Nygårdsvej 42B, Esbjerg, Ribe Amt
Situationsplan
Forureningsscenarium
PCE under gulv
(AK)
1,03)
2.3001)
1)
Forhøjet indhold pga. driftsstop
2)
Resultater fra målerunder med driftsstop er ikke
medregnet i det gennemsnitlige indhold "under drift"
3)
Før kulfilter
Alle målinger er baseret på en
driftssituation hvor luftindtaget ikke har været taget i anvendelse
Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP udført efter 3, 6, 15 og
27 måneders drift. Ingen driftsjusteringer efter indkøring. Fremtidig. Løbende
kontrol af om pumpen kører (ingen fjernovervågning). Halvårligt tilsyn med anlægget ,
herunder foretages bl.a. prøvetagning (AP) og justering af ventilerne mellem de enkelte
dræn (dog kun hvis der viser sig at være en stor variation i forureningskoncentration
imellem de enkelte dræn), Efter første års drift er tilsynsfrekvensen nedsat fra
kvartalsvis til halvårlig.
Tegningsmateriale. Situationsplan - bygningsplacering i forhold til renseribygning.
Planlægning - placering af dræn og teknikkasse. Teknikkasse - detaljer vedrørende
indhold og placering. Snittegning - bygning.
Produktblad (ventilator). Detaljer vedrørende størrelse, strømforsyning,
strømforbrug, ydelser, støjniveau mv.
Produktblad (alternativ ventilatorenhed). Fotos af enhed, beskrivelse af
referencer. DB-12:
Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag) DB-12: Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag)
Principskitse for den samlede installation
Principskitse for den samlede lufstrømning under gulvDB-12.1:
Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag) DB-12.1: Ventilation
af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag)
Hus nr. 4185 - Radon 95 (Risø)
Situationsplan
Forureningsscenarium
Radon i indeklima
(Bq m-3)
Detaljerede måleresultater er vedlagt bilag F12.
Figur. Uddybende datadokumentation (radonkoncentrationen målt ved logning over 54
dage i 3 rum i bygningen) DB-13:
Ekstraktionsboringer
(lodrette) DB-13: Ekstraktionsboringer
(lodrette)
Figur 1:
Principskitse for luftbevægelsen
før ekstraktionFigur 2:
Principskitse for luftbevægelsen efter ekstraktionDB-13.1: Ekstraktionsboringer
(lodrette) DB-13.1: Ekstraktionsboringer
(lodrette)
Engvej 9-24, Viborg Amt
Situationsplan
Forureningsscenarium
PCE under gulv
µg/m3
170 2)
110 3)
10 2)
8 3)
900 2)
180 3)
50 2)
2 3)
1)
Indhold efter 3 ekstraktionsrunder årligt
2)
Indhold efter et års ekstraktionspause
3)
Indhold efter et års ekstraktionspause, målerunden med
måling under gulv er udført som en passiv opsamling over 14 dage. De øvrige målinger
er udført som korttidsmålinger
Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved PID-måling (start og stop af
hver ekstraktionsboring) samt MP løbende. Løbende driftsjusteringer på baggrund af
PID-målinger (ekstraktionshyppighed, ekstraktionslængde mv.). Flowmåler registrerer
flow (total). Kondensvand aftømmes sjældent (ca. hvert 2. år). Kulskifte ca. hvert 2.
år. Ingen øvrig tilsyn eller monitering. Fremtidig. På baggrund af revideret
acceptkriterium (6 µg/m³ under betongulve), samt et reduceret forureningsniveau i
grundvandsfanen pga. airsparging i kildeområdet og afværgepumpning forventes
ekstraktionen over grundvandsfanen at være afsluttet . Der er planlagte endnu én
afsluttende målerunde med passiv opsamling under gulv.
Produktblad. Vakuumpumpe DB-14: Dræn under gulve DB-14: Dræn under gulve
Principskitse for den samlede installation
Principskitse for luftbevægelsenDB-14.1:
Dræn under gulve DB-14.1: Dræn under gulve
Tværvej 3, Aarup Fyns Amt
PCE i indeklima
µg/m3
Alm. udluftning1)
Vakuum- ventilation2
0,6
1,5
0,3
2,4
Indeklimamåling (ATD)
1)
Grundig udluftning, uden vakuumventilation (åbne
vinduer, spjæld, døre) har ringe effekt
2)
Uden udluftning (november og januar)
Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK efter 1 og 3 måneders
drift. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Alarmenhed sikrer konstant drift. Flowmåler
registrerer flow (aktuelt og total). Ko ndensvand aftømmes manuelt ca. hver 2. mdr.
Kulskifte ca. hver 4 mdr. Ingen øvrig tilsyn eller monitering. Fremtidig. Tømning
af kondensbeholder ca. hver 2. md. og kulskifte ca. hver 6 md.
Situationsplan
Forureningsscenarium
Tegningsmateriale. Situationsplan. Detaljer vedrørende dræn og luftindtag.
Procesdiagram - ekstraktionsanlæg.
Produktblad (Vakuumpumpe). Bilag F:
Detailmateriale (for de enkelte teknikker og cases)Bilag F1:
Membran på kælderloftFyns Amt/Miljøstyrelsen - Projekt Tidlig indsats
Diffusion af opløsningsmidlerne: Tolouen, Xylen, Acetone, Ethanol, Chloroform,
Trichlorethylen og Benzen.
Alufolie
Meget stor damptæthed. Stor bredde: Giver hurtig montage med få samlinger. Damp- og fugtspærre til aggresive miljøer. Tæthed overfor vanddampe og gasser. (Radon) Tilbehørsprogram sikrer tætte samlinger Monarflex Reflex blå/grå
PE-Tape:
Ruller á 5 cm x 20 m.
Polyestertape 5 cm x 30 m.
Ruller á 3 cm x 5 m og 3 cm x 30 m.
Butyl - Dobbeltklæber
Ø 70, 90, 110 og 140 mm.
Epdm-gummi med Butyl klæber
Informations for dry cleaners
Technical Data Sheet
1. General Data
Product description
Insulating Foil
4 layers
(Insulating wallpaper)
for walls and ceilings
Insulating Foil
3 layers
für floorsInsulating Foil
5 layers
für floors and walls
under mortar or plas
Composition
Paper (brown)
Polyethylene
Aluminium
Paper (white)Polyethylene (white)
Aluminium
Polyethylene (white)
Paper (brown)
Polyethylene
Aluminium
Paper (brown)
Thickness (approx.)
(1 µm = 0,001mm)
200 µm
160 µm
280 µm
Basis weight
230 g/qm
170 g/qm
320 g/qm
2. Company signation
Valutect© Umwelttechnik Handels GmbH
Schemmannstr. 47
D-22359 Hamburg
3. Possible risks
does not apply
4. First aid measures
does not apply
5. Fire-fighting measures
all normal extinguishants
6. Measures in the event of unintentional release
does not apply
7. Storage and handling
no special measures necessary
8. Exposure limit and personal protection
no special measures necessary
9. Physical and chemical properties
odour: neutral
explosion hazard: does not apply
tear strength: damage to insulation by tearing or perforation can practically be excluded.
10. Toxicology
non-toxic
11. Ecology
Residueand package may be disposed of as normal house waste.
12. Transport
no hazardous product
13. Other indications
The above information is based on the current state of our
knowledge and does not guarantee any particular character.
Possible applications of Valutect in the rehabilitation of contaminated buildings /
Examples:
Price List
Instruction for use
size of rolls:
1 m wide, 30 m long (30 sq.m.)
thickness:
approx. 200 µm (=0,2 mm)
basis weight:
approx. 230 g/sq.m.
weight/roll:
approx. 8,8 kg inci. tube
tools:
wallpaper brush, velour of lambskin roller, rubber roller,
wallpaper brush, spatula, sponge, cloth
adhesive:
Ovalit T by Henkel and if necessary (in case of contamination
by valatile pollutants like f.ex. solvents)
Ovalit V or 5 far overlapping areas
required amount:
depends on undercoat, usually about 200 g/sg.m.
required quantity:
surface of respective walls and ceilings to be covered plus
10 % extra for overlapping and wastie material (each 5%)
1.
The undercoat should be prepared as for normal wallpaper; if necessary level out
uneven patches with a filler, and provide heavily absorbent backgrounds with an undercoat.
2.
Cut strips of approx. 10 cm width and fold in the middle. Apply adhesive to all interfaces
(f.ex. between ceiling and wall or in corners of the room) with a margin of 5 cm to both
sides and place strips onto the adhesive.
3.
Cut Valutect Insulating Wallpaper to the required length. Roll up the wallpaper; do not
fold or crease.
4.
Starting from the top of the wall next to a corner apply adhesive to a section of the wall
corresponding to a strip of Valutect Insulating Wallpaper (approx. 1 m). Due to strips
applied beforehand there should be an overlap at every join. Give time to air.
5.
Place first strip of wallpaper onto the adhesive (white side showing to the room) and
press with a rubber roller or spatula to avoid formation of bubbles. If Valutect is not to
be painted over, remove excess adhesive with a wet sponge.
6.
Apply the adhesive far the following web on the wall overlapping in from the edge approx.
5 cm. If necessary (eg. in the case of solvents) use a special glue for edgings (eg.
Ovalit B or V). Apply all further strips with an overlap of 5 cm. If coating is to be
applied smooth over overlapping edges.Bilag F2:
Maling af kælder
Vedr.: Overfladebehandling - Tæt membranBilag F3:
Udskiftning af gulve
Gåsekærgade 23, Haderslev
Bilag F4:
Ventilation af kælderetage
Lindevej 29, Odense SV
Ventilation af kælderetage
Benediktsgade 34
5000 Odense C
Levering og montering af 2 stk. el-ventilatorer i kældervinduer, se nedenstående
beskrivelse.
Levering og montering af 2 stk. luftindtag med rist i kældervinduer, se nedenstående
beskrivelse.
Situationsplan over ejendommen Lindevej 29, Odense.
Navn, adresse og telefon på grundejer, til brug for besigtigelse. Bilag F5:
Ventilation af stueetage
inkl. væggennemføring og facaderiste
Ventil-sten med rektangulær kanal med 2 lydbafler inkl. standardfilter
Eks.:
Radiator højde
= 655 mm
Luftmængde
= 9l/s
Effekttilskud
= 250 Watt (aflæses på y-aksen)
Bilag F6:
Fuftrensning i kælderetageBilag F6.1
Luftrensning i kælder- og stueetage.
Grønnegade 39, Fåborg
TD350/125-ST
Producent: Østergaard Filter Aps, Barmosevej 27, DK 4760 Vordingborg.
Tlf. 55 34 68 15. Fax 55 34 69 15. E-mail: Post@luftrens.dk
Målte lydeffekter for Lr1 og LR2. De angivne lydeffekter er i dB re. 1 pW
Lyddæmpet udgave af LR1
Lyddæmpet udgave af LR2
2.2 Anvendt måleudstyr
Udstyr til måling af lydeffekter
3. Beregninger
Beregnede lydtrykniveauer ved placering af luftrenser i en 30 m2 stue, normal
møbleret. De angivne lydtryk er i dB re. 20 µPa.
Tabel 3.2:
Beregnede lydtrykniveauer i 1 m afstand (frit felt over reflekterende plan). De
angivne lydtryk er i dB re. 20 µPa.
Tabel 3.3:
Beregnede lydtrykniveauer i 3 m afstand (frit felt over reflekterende plan). De
angivne lydtryk er i dB re. 20 µPa.
4. Vurdering af resultaterBilag F6.2
Luftrensning i kælderetage.
Lykkehåbs Allé 4, Odense
Bilag F7:
Luftrensning i stueetageBilag F7.1
Luftrensning i stueetage.
Lykkehåbs Allé 4, Odense
Logbog - drift af luftrenser
Bilag F8:
Ventilation af krybekælderBilag F8.1
Ventilation af krybekælder (aktiv)
Margårdsvej 26, Nørre Aaby
Bilag F8.2
Ventilation af krybekælder (aktiv)
Nørregade 88, Vejen
Bilag F9:
Ventilation af krybekælder (passiv)Bilag F10:
Ventilation af kapillarbrydende lag
(passiv med luftindtag)Bilag F10.1
Ventilation af kapillarbrydende lag
(passiv med luftindtag)
Ridepladsen 3, Nordborg
Superior performance in light breezes. Attractive design complements most homes. Won't rust or corrode. Twin precision stainless steel bearing underpin 15 year warranty. Withstands severe wind (up to 240 km/h) and rain Fits all roof types. Simple and inexpensive to assemble in export markets.
Turbo Ventura:
A smaller version of the Supa Vent. Turbo Ventura is designed to operate efficiently at very low wind speeds. It is ideal for ventilation of smaller roof spaces or sheds.
A/S reg. nr.: 190407 · Vat. no/SE-nr.: 14093699 · Reg. nr. 3231 · Kto. nr. 3483004575
· S.W.I.F.T. DABADKKKBilag F10.2
Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv med luftindtag)
Vestergade 62, Tønder
Vindhætte
Kraftige revner i eksisterende gulv
Bilag F11:
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktivt med luftindtag)Bilag F11.1
Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv med luftindtag)
Nygårdsvej 42B, Esbjerg
Underføring af dræn samt lyskasse for teknik
Lyskasse for teknik.
Lyskasse for teknik.
Underføring og sokkelgennemføring af dræn, indgang til lyskasse for teknik
Udstyret:
Resultater:
A/S reg. nr.: 190407 · Vat. no/SE-nr.: 14093699 · Reg. nr. 3231 · Kto. nr. 3483004575
· S.W.I.F.T. DABADKKKBilag F12:
Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag)Bilag F12.1
Ventilation af kapillarbrydende lag
(aktiv uden luftindtag)
Hus nr. 4185 - Radon 95 (Risø)
Ventilation af kapillarbrydende lag, aktiv - uden luftindtagBilag F13:
Ekstraktionsboringer (lodrette)Bilag F13.1
Ekstraktionsboringer (lodrette)
Engvej 9-24, Aalestrup
Bilag F14:
Dræn under gulveBilag F14.1
Dræn under gulve
Tværvej 3, Aarup
Bilag G:
Tilsyns- og moniteringsstrategi - eksemplerBilag H:
Monitering - aktivitet og metodevalgBilag I:
Væsentligste miljøbelastningerBilag I1:
Kraftig terrænnær ventilation - dræn under gulve
Kraftig terrænnær ventilation - dræn under gulve, teknik nr. 14
- Nikkel (etablering)
- Naturgas (etablering)
- Aluminium (etablering)
- Mangan (etablering)
- Farligt affald (drift)
- Volumenaffald (drift)
- Forsuring (drift)
- Slagger og aske (drift)
- Fotokemisk ozondannelse 3) (etablering, drift og demontering)
1)
Relativt i forhold til afværgeprojektets konkrete
forbrug af den enkelte ressource sammenlignet med den årlige produktion af råstoffet pr.
person i verden.
2)
Relativt i forhold til de til afværgeprojektet knyttede
miljøeffekters størrelse sammenlignet med en gennemsnitspersons årlige belastning.
3)
Skyldes primært belastninger forbundet med transport
(materialer, tilsyn mv.).
Bilag I2:
Passiv ventilation af kapillarbrydende lag
- Jern (etablering)
- Farligt affald (etablering)
1)
Relativt i forhold til afværgeprojektets konkrete
forbrug af den enkelte ressource sammenlignet med den årlige produktion af råstoffet pr.
person i verden.
2)
I kolonnen "Miljø" er effekten vurderet
relativt i forhold til de til afværgeprojektet knyttede miljøeffekters størrelse
sammenlignet med en gennemsnitspersons årlige belastning.
3)
Skyldes primært belastninger forbundet med transport
(materialer, tilsyn mv.).
Bilag J:
Poreluftmåling under gulv - passiv opsamlingPoreluftmålinger under gulv (passiv opsamling)
Måleboks opstillet på betongulv.
Figuren illustrerer poreluftmålingens influensområde ved den traditionelle og den
nye målemetode.
Om det anvendte luftflow introducerer en væsentlig forstyrrelse af forholdene i
det kapillarbrydende lag. Kan det anvendte flow give anledning til kanaldannelse ? og i
givet fald er det et væsentlig problem ?
Om det anvendte luftflow genererer trykdifferencer over gulvet, som i tilfælde af
mindre utætheder kan give anledning at evt. forurenet poreluft spredes til indeklimaet
(nær recirkulationhullet) eller, at falsk luft fra indeklimaet påvirker
poreluftmålingen (nær oppumpningshullet).
Om det anvendte luftflow igangsætter en "ventilation/transport" af
forureningen i det kapillarbrydende lag.
Om den nye målemetode giver måleresultater, der repræsenterer et væsentlig større
luftvolumen under gulv ? (Bestemmelse af influenszonen) Bilag K:
Luftskiftemålinger
Figur 1:
SporgaskilderFigur 2:
Adsorptionsrør.