| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning

Sammenfatning og konklusioner

Projektet er rettet mod lokaliteter, hvor der på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet konstateres en risiko for uacceptable indeklimapåvirkninger fra forureninger med flygtige stoffer (typisk tri- eller tetrachlorethylen) ved eller under en bolig eller bygninger med anden følsom anvendelse.

I projektet er en række simple og billige afværgetiltag til eliminering eller reduktion af indeklimapåvirkninger fra jord- og grundvandsforurening beskrevet og i visse tilfælde afprøvet. De beskrevne tiltag kan iværksættes på et meget tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet, hvorved indeklimapåvirkningen hurtigt kan nedbringes, allerede inden et endeligt afværgeprogram er fastlagt.

Fra projektets start har det været et overordnet mål, at foranstaltningen på den enkelte grund skulle kunne etableres uden at medføre en nævneværdig fordyrelse af det samlede afværgeprojekt og uden at indskrænke valgmulighederne for eventuelle mere omfattende tiltag, som måtte skønnes at være nødvendige, efter at forureningskortlægningen er tilendebragt.

Det har ligeledes været et mål, at foranstaltningerne skulle kunne etableres på baggrund af et begrænset behov for undersøgelser og tests. Etableringsfasen skulle være kort og uden tekniske vanskeligheder af betydning. Driftsfasen skulle være kendetegnet ved et minimalt vedligehold og minimale driftsudgifter.

Samtlige målsætninger, på nær én, er for alle de beskrevne teknikker overholdt.

Efter en nærmere granskning af de mulige afværgeløsninger må det konkluderes, at den økonomiske målsætning med etableringsomkostninger mindre end ca. 30.000 pr. ejendom, ikke for alle de beskrevne afværgeløsninger kan opfyldes. De beskrevne foranstaltninger ligger i prisklassen fra 10.000 kr. til 170.000 kr. Samtidig skal det dog bemærkes, at viften af mulige løsninger altid vil være så bred at det, når det påkræves, vil være muligt at opfylde en målsætning med etableringsomkostninger under 30.000 kr.

De billigste løsningsforslag omfatter rumventilation i kældre og foranstaltninger, hvor der etableres betongulve i et mindre kælderareal (eksempelvis en viktualiekælder eller lign.). De dyreste løsningsforslag omfatter kraftig terrænnær ventilation i lodrette ekstraktionsboringer eller i dræn under gulve.

Afværgeteknikken med kraftig terrænnær ventilation er imidlertid primært omkostningstung, da udgifterne her bl.a. omfatter etablering af et ekstraktionsanlæg. Udgifterne til etablering af selve ekstraktionsanlægget beløber sig her til 100- 150.000 kr. Da ekstraktionsanlægget imidlertid kan anvendes på flere lokaliteter samtidig og efterfølgende, foretages afskrivningen derved ligeledes typisk over flere sager. Omkostningerne pr. ejendom bliver derved markant lavere.

Tre teknikker ligger i prisgruppen 50-60.000 (ventilation af det kapillarbrydende lag), og de resterende teknikker har udgifter på ca. 20- 30.000 kr.

Effektmæssigt kan der for en stor del af de beskrevne teknikker opnås ganske gode reduktioner af indeklimapåvirkningen (op til 99%). Visse teknikker er dog behæftet med nogen usikkerhed. Denne usikkerhed kan skyldes f.eks. risici i forbindelse med etableringen (f.eks. dårlige samlinger ved montage af en membran) eller risici i forbindelse med de grundlæggende vurderinger omkring spredningsveje. Etableres der eksempelvis en tætning af kældergulvet, og det efterfølgende viser sig, at spredningen gennem kældervæggene eller de øvrige gulve i bygningen er mere udpræget end forventet, vil effekten være relativt mindre.

Alle de beskrevne foranstaltninger kan etableres indenfor en periode af 1-2 uger og visse teknikker i løbet at ganske få dage.

Behovet for monitering er nogenlunde ensartet for de beskrevne teknikker og omfatter typisk to målerunder med indeklimamålinger eller målinger under gulvniveau. Fælles for alle de beskrevne teknikker er, at moniteringsomfanget nøje bør overvejes, da denne post ellers hurtigt kan blive økonomisk dominerende i det samlede billede for foranstaltningen.

Afværgeteknikkerne vurderes samlet set alle at være miljømæssigt hensigtsmæssige, når både kvantitative og kvalitative, henholdsvis negative og positive miljøeffekter sammenlignes. Mål og kriterier vurderes at kunne opfyldes med begrænsede økonomiske midler, uden væsentlige miljømæssige belastninger.