|
Undersøgelse af kulbrintenedbrydning ved naturlige processer Bilag N: Udvalgt korrespondance i styregruppenBilag N: Udvalgt korrespondance i styregruppen Inderholder følgende:
Bilag N pkt. 1 Hedeselskabets notat af 9. april 2002 "Statusrapport 1. år" (3 sider).
1 GenereltPå styregruppemødet den 26. marts 2002 blev det besluttet at udarbejde et notat for at skitsere de problemstillinger, der har været rejst i forbindelse med en arbejdsrapport "Naturlig nedbrydning. Teknologiudviklingsprojekt. Statusrapport 1. år" /1/. Statusrapporten omhandlede resultaterne af 1. års grundvandsmonitering samt resultaterne af supplerende boringer udført i starten af moniteringsperioden, herunder revurdering af geologi, forureningsudbredelse mm. Det har været fremført, at dette notat vil bidrage til forståelse for grundlaget for den endelige rapport og i det følgende er der i meget kortfattet form redegjort for hovedproblemstillingerne. For en mere detaljeret forståelse af problemstillingerne henvises til /1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7/. I det nedenstående afsnit er fremhævet de centrale problemstillinger/kritik punkter, der har været rejst af Miljøstyrelsen i forbindelse med statusrapporten ligesom Hedeselskabets vurdering er beskrevet. Endvidere er der tilføjet en kommentar i kursiv, der efter Hedeselskabets vurdering, forklarer hvilke aktiviteter der har været i perioden efter statusrapporten, der har klargjort/beskrevet hvordan problemstillingen er håndteret. 2 Problemstillinger2.1 Pejlinger og strømningsretning Miljøstyrelsen anførte at nogle af de tidlige pejlinger i projektforløbet, med anven delse af brøndrør som pejlepunkt, har givet upålidelige pejleresultater og dermed et uklart billede af strømningsretningen. Hedeselskabet var enige i den problemstil ling og havde ændret pejlepunkterne til top af filterrør efter de første pejlerunder. Pejledata er siden analyseret indgående i forbindelse med et eksamensprojekt ved DTU /4/ og afvigende værdier, der vurderes at skyldes sætning af de oprindelige pejlepunkter, er fjernet i forbindelse med den endelige data bearbejdning. 2.2 Afgrænsning af forureningsfanen Miljøstyrelsen anførte, at en vurdering af fanens udbredelse var vanskelig, da flere filtersætninger ikke var optimalt placeret. Særlig blev det påpeget, at det øvre filter i boring H1 kun dækker halvdelen af det vandførende gruslag og at det nedre filter først starter 1,5 meter nede i det underliggende vandførende sandlag. Hedesel skabet forklarede, at filtersætningen ikke var blevet optimal, da det øvre filter var blevet trukket delvis retur i forbindelse med optagning af forerørene og dermed kom til at sidde højere end oprindelig planlagt. Det var Hedeselskabets vurdering, at der trods den ikke-optimale filtersætning, var en vertikal afgrænsning af fanen ved det nedre filter i H1 og horisontalt ved de to nedstrøms boringer H3 og H4. I forbindelse med etablering af H-boringerne blev der etableret 4 multilevel samplere. I boring H1 blev hele den "manglende filterstrækning" i boring H1, dækket af disse multilevelsamplere. I forbindelse med analyse af vand prøver fra multilevelsamplerne, blev der ikke detekteret benzinstoffer /5/. Ydermere er der etableret 2 nye multilevelsamplere I1 og I2 mere centralt i forureningsfanen i forbindelse med et forprojekt og eksamensprojekt på DTU /6, 7/. Prøvetagning af disse multilevelsamplere har vist en tydelig vertikal afgrænsning af forureningsfanen. Miljøstyrelsen anførte, at der med et indhold af totalkulbrinter på hhv. 70 og 80 µg/l i H1 og H2 ikke var en endelig horisontal afgrænsning af forureningen, når der blev anvendt en detektionsgrænse for totalkulbrinter på 50 µg/l (der er højere end Miljøstyrelsens kvalitetskriterie). Hedeselskabet var enig i, at den høje detektions grænse var uhensigtsmæssigt og at det kunne så tvivl om der evt. kunne være indhold af kulbrinter i boring H3 og H4 der var under detektionsgrænsen, men over Miljøstyrelsens kvalitetskriterie. Det blev besluttet at afvente resultatet af den efterfølgende moniteringsrunde og såfremt der igen var indhold af totalkulbrinter i boring H1 og H2, diskutere etablering af eventuelle ekstra moniteringsboringer. I de efterfølgende 4 moniteringsrunder er der ikke truffet indhold af total kulbrinter i boring H1 og H2 over analysemetodens detektionsgrænse og det er Hedeselskabets vurdering, at der trods den høje detektionsgrænse for total kulbrinter, er en horisontal afgrænsning af forureningsfanen, når afstanden fra den sidst konstaterede forurenede boring (G6) til boring H3/H4 tages i betragtning. 2.3 Moniteringsprogram Miljøstyrelsen anførte, at det virkede modsatrettet at foreslå et reduceret monite-ringsprogram, når der samtidig blev påpeget en række usikkerheder. Hedeselskabets vurdering var, at de boringer, der blev foreslået udeladt ikke var kritiske for det resterende moniteringsforløb, men på det efterfølgende styregruppemøde blev det vedtaget at medtage et større antal boringer i det reviderede moniteringspro-gram end oprindeligt foreslået af Hedeselskabet. 3Referencer
Bilag N pkt. 2 Miljøstyrelsens brev af 14.08.01 kommentarer til rapportudkast af 2001 (5 sider).
Kommentarer til rapportudkastet "Undersøgelse af kulbrintenedbrydning ved naturlige processer, Radsted, 2001" Først tak for den fremsendte rapport, som er blevet gennemlæst og kommenteret af Poul l. Bjerg, Katrine Ligaard Nielsen, Preben Bruun og undertegnede. Sidstnævnte har sammen-skrevet bemærkningerne. Helt overordnet set er det vores opfattelse, at rapporten er rimelig velskrevet med mange sted-vise gode informationer. Som det fremgår senere foreslås der en række justeringer, før den er egnet til publicering som Teknologiudviklingsrapport. Vi har forsøgt at læse rapporten som én udenforstående og set på, om vi kan argumentere for de forskellige delkonklusioner, som rapporten lægger op til. Dette har givet anledning til en række kommentarer, hvor en del måske kan skyldes, at vi ikke kan eller har kunne forstå forskellige afsnit i rapporten, som de er tænkt fra jeres side. Andre steder er vi uenige og nogle steder mener vi, at der er faktuelle fejl, eller har foreslået afsnit suppleret eller uddybet i rapporten. Hvis gennemlæsning at kommentarerne giver anledning til afklaringsmæssige spørgsmål, for e-slås de ordnet pr. telefon. Det er selvfølgelig vores håb, at det samlet set fører til en bedre rapport, idet vi har forsøgt, at få afklaret de spørgsmål, som andre forventeligt vil stille, når rapporten offentliggøres. De mere generelle ting, som der ønskes justeret, tilføjet eller udbygget med yderligere forklaring, er:
./. For at kunne relatere kommentarerne hurtigt og direkte til rapportens afsnit vedlægges en kopi med kommentarer indskrevet. Der er desuden en række specifikke kommentarer markeret fra A til O, som er uddybet herunder: Kap. 2 Som foreslås slettet, hvor ændringerne ikke behøves gennemført. A) Hydrogen kan anvendes som et led i beskrivelsen af redoxforholdene, da forskellige niveauer under forsimplede forhold kan udtrykke forskellige redoxforhold. Problematikken omkring kuldioxid og hydrogencarbonat er overfladisk behandlet. En egentlig vurdering af udviklet kul-dioxid kan kun være baseret på TUC (totalt uorganisk kulstof). Andre processer vil påvirke denne fx. udfældning. B) Målinger af jern(III) og Mn(IV) på sedimentet er et udtryk for kapaciteten. Hvis der foretages sammenligninger med baggrundsniveauet kan man vurdere tidligere aktivitet. Fe(II) vil efter dannelsen kunne udfælde og potentialet kan derfor sagtens være større end koncentrationen i vandfasen viser. C) Nedbrydningsforsøg bør opstilles med vand og sediment fra den forurenede zone under de eksisterende redoxforhold, hvis man vil vurdere potentialet for nedbrydning i forureningsfa-nen. Det er ikke muligt i praksis at opstille batchforsøg med samme ratio vand og sediment som i naturen! D) Anvendelsen af modeller har typisk to formål:
Modellers evne til forudsigelser er ikke særlig stor, hvis der ikke foreligger et meget detaljeret datagrundlag, så i praksis er det første formål langt det vigtigste. Der er ikke tale om grundvandsmodellering, men om vurdering af stoftransporten i afsnit 2.5.1. I den forbindelse savnes en diskussion af dispersionsforholdene. Hvordan håndteres dette ? E) Nedbrydningen kan beskrives ved hjælp af et 1. ordens udtryk. Det er oftest valgt, fordi det er bekvemt. Detaljerede studier har ofte svært ved at påvise 1. ordens nedbrydning i hele fanen. F) Afsnittet om monitering virker meget konkluderende og slet ikke i tråd med den senere be-handling af Radsted. Kap. 3 G) Et geologisk snit inde i rapporten mangler til forståelse af geologien. H) Den stærke kritik af slug test er ikke i tråd med litteraturen. Påstanden om at slugtesten kun måler forhold i gruskastningen, bedes dokumenteret. Hvis slugtesten skulle repræsentere grus-kastningen, burde k-værdien være højere og ikke lavere end k-værdien fra pumpetesten. Slug-test/pumpetest og prøvepumpninger er forskellige metoder, som supplerer hinanden. En af slugtestens styrker er, at den giver et indtryk af variationen i mag asinet. I) Figur 3.3 kunne optegnes som differencen i trykket mellem målepunkterne. Så ville variatio-nerne fremgå langt tydeligere. Den tidligere rapport dokumenterede ikke tydeligt, at der var en variation på 30 grader, pga. dataenes kvalitet. Det ville være interessant at foretage analysen på den fulde måleserie, som nu er kvalitetssikret. Diskussionen på s. 36 om potentialeforskelle burde rykkes frem til dette afsnit. Teorien om opstuvning på grund af mosen er interessant, men den effektive porøsitet i moræneleres bør også inddrages. Sandsynligvis er morænelerma-trixen vandmættet, så der er kun en effektiv porøsitet på 1-5%. Dermed kan en lille nedsivning give en stor variation i trykket i den artesiske del af magasinet. J) Der savnes et vertikalt snit af forureningsudbredelsen. Det er en nøglefigur, som burde være inde i rapporten. I øjeblikket er vurderingen umulig at tjekke uden selv at optegne et snit. K) Et bilag med resultaterne af GC-MS screeningen. L) Afsnittet 3.6.2. virker rodet. Den første del omtaler to snit og fluxbetragtninger, men alle tal er angivet i mg/l. Man skriver dernæst, at man kan lave den omvendte vurdering, men udfører den alligevel ikke. Til sidste laves en fluxbetragtning omkring FC2, som fører frem til 1,3 kg/år. Dette relateres ikke til de to første tværsnit eller til kildestyrken. Hvad med at vurdere kildestyrken i afsnit 3.3.1 og bruge dette tal sammen med de 1,3 kg/år til at vurdere en udvaskningstid? M) Man kunne sammenholde disse vurderinger med data fundet i Jensen og Riber (2000) for lokaliteten. N) I formålet med rapporten er det anført, at sagen skal bruges til at vurdere frekvens og valg af moniteringsparametre. I afsnit 3.8 står der absolut ikke noget konkret. Det bør være meget mere indholdsrigt og fremadrettet. Kap. 4 O) Sammenligningen med JAGG modellen skæmmes af, at den bestemte natural attenuation kon-stant nu er omdøbt til en nedbrydningskonstant. Dermed indikeres det, at der er taget højde for dispersion. Konstanten i 3.6.1. er netop bestemt som en bulk rate, der både indeholder dispersion og nedbrydning. Bilagene: Bilag A: Er der tre filtre i boring PB1? Det øverste fremgår ikke af profil AA'. Bilag B: Det er meget svært at se forskel på signaturerne for morænesand og moræneler. Bilag E: Principielt bør der vel være lige så mange spørgsmålstegn ved 0-linien på skitserne frem til og med januar 1999, som der er på skitsen for april 1999. Bilag H: Der refereres vist ikke til dette bilag i teksten - skal det med i rapporten? Jeg håber, at I vil indarbejde ovennævnte og fremsende en revideret udkast. I bedes give en tilbagemelding, om hvornår I forventer, at det reviderede udkast foreligger, herunder udkastet til konklusion i rapporten.
Mvh. Kim Dahlstrøm
Kopi til:
Bilag N pkt. 3 Hedeselskabets brev af 3. januar 2002 med reviderede rapport af 2002 (1 side) bilagt:
1 GenereltHedeselskabet Miljø og Energi as har den 16. august 2001 modtaget kommentarerne til rapportudkastet "Undersøgelse af en kulbrintenedbrydning ved naturlige processer, Radsted 2001". Kommentarerne er fremsendt af Miljøstyrelsen og er en sammenskrivning af kommentarerne fra Miljøstyrelsen, den faglige sekretær og Storstrøms Amt. Hedeselskabet takker for de fremsendte kommentarer, der afslører et stort engagement og grundige overvejelser. I det følgende redegøres kort for forløbet af rapporteringen, således at intentionerne omkring kommenteringsforløbet fremgår: Forud for rapportskrivningen blev en rimelig detaljeret "skal" for rapporten frem sendt til Miljøstyrelsen den 13. marts 2001, med angivelse af kapitler og underaf snit, samt forslag til figurer. Miljøstyrelsen svarer den 19. marts 2001: "Som udgangspunkt er dispositionen ok…" Herefter blev rapporten udarbejdet, dog blev konklusion og resumé udeladt, da der forventeligt ville være en del kommentarer til rapportens indhold, hvorfor ind holdet af konklusion og resumé alligevel skulle ændres. Rapportudkastet blev fremsendt til Miljøstyrelsen den 4. april 2001. For en god ordens skyld skal det nævnes at OM på dette tidspunkt ikke havde haft mulighed for at kommentere rapportens indhold, da det var intentionen at afklare rapportens hovedindhold med Miljøstyrelsen først. Det har hele tiden været intentionen, at der skal afholdes et sidste styregruppemø-de hvor centrale dele i rapporten skal diskuteres på plads og hvor et udkast til konklusion og resumé vil blive præsenteret. Forud for dette styregruppemøde har Hedeselskabet indarbejdet diverse rettelser i en ny revision af rapporten, samt udarbejdet et notat, der beskriver de steder hvor det vurderes at rapportens indhold bør diskuteres, jf. kategorierne i næste afsnit. 2RapportkommenteringerDe modtagne kommentarer fra Miljøstyrelsen ligger dels som et brev med overordnede kommentarer til rapporten generelt og centrale passager i rapporten, dels som et kommenteret eksemplar af rapporten med mindre rettelser. For at lette kommunikationen/diskussionen af Miljøstyrelsens kommentarer, er det valgt at inddele Hedeselskabets svar i 3 kategorier: Kategori A: Kommentaren giver ikke anledning til diskussion, idet den enten er faktuel (stave-fejl, regnefejl mv.) eller naturligt hører ind under rapportens formål. Disse fejl eller mangler rettes naturligvis uden yderligere diskussion. Kategori B: Kommentaren vurderes at give anledning til diskussion, idet den foreslåede æn-dring/tilføjelse menes at ligge udenfor de aftalte aktiviteter, men dog alligevel vurderes at være relevant for projektet. Siden projektets opstart og beskrivelse af formål i 1997 er der sket en del på området omkring naturlig nedbrydning, hvorved nye emner og metoder har set dagens lys. Disse emner/metoder vil ofte have en naturlig relevans for projektet, men vil kræve yderligere økonomiske midler for at blive indarbejdet. Prissætningen af disse aktiviteter er indarbejdet i svaret. Kategori C: Kommentaren vurderes at give anledning til diskussion, idet Hedeselskabet ikke umiddelbart er enig i den foreslåede ændring/tilføjelse. Dette kan enten være pga. en faglig uenighed eller fordi det vurderes at den foreslåede ændring/tilføjelse for-ringer rapporten. Kategoriseringen er valgt fordi, det dermed vil være nemmere at fokusere på de steder hvor diskussion vil være relevant (kategori B og C) på et styregruppemø-de. På styregruppemødet vurderes der ikke at være behov for diskussion af svar i kategori A. Svar på kommentarerne fra Miljøstyrelsen er vedlagt i skemaform med henvisning til sidetal, linie, MST kommentar, Hedeselskabets svar inkl. kategori og evt. prissætning. Siden fremsendelse af 1. rapportudkast er der afrapporteret endnu et forprojekt med titlen "Betydningen af Geokemiske og Hydrauliske Parametre for Naturlig Nedbrydning af Benzinforurening i Grundvand", ved Institut for Miljø & Ressour-cer, DTU 2001. I forprojektet har man taget udgangspunkt i lokaliteten og bl.a. fået etableret 2 multilevelsamplere centralt i forureningsfanen. Udvalgte resultater er medtaget i den tilrettede version af rapporten, særligt omkring den vertikale forureningsafgrænsning med brug af multilevelsamplere. Der er således sket tilfø-jelser primært i afsnit 3.1.3. og 3.3.2. Resultaterne er medtaget, da de vurderes at bibringe vigtig information til projektet. Det skal nævnes at der er investeret betragtelige ressourcer (tidsmæssigt og økonomisk) i en grundig gennemarbejdning af kommentarerne til rapporten og at det er håbet at dette vil medføre en hurtig og effektiv afslutning af rapporteringen. Derfor henstilles der til alene at fokusere på de centrale problemstillinger i pro-jektet for at mindske forbruget af ressourcer i den afsluttende del af projektfasen. 3StyregruppemødeDet anbefales at styregruppemødet afholdes hos Hedeselskabet enten i slutningen af januar eller den sidste halvdel af februar 2002 (det nærmere tidspunkt kan af-tales pr. mail eller telefon). Hvem der deltager fra Storstrøms Amt er endnu uklart, idet Katrine Ligaard Nielsen, har sagt op i Amtet. Dette notat, inklusive kommentarer samt en revideret udgave af rapporten med kategori A svar vil kunne danne grundlag for mødet. Er der spørgsmål eller kommentarer, der ikke kan afvente styregruppemødet, kan henvendelse ske til undertegnede eller Lars Chr. Larsen i Hedeselskabet.
Med venlig hilsen
Christian Mossing
Bilag N pkt. 4 Storstrøms Amts brev af 18. marts 2002 med kommentarer til rapportudkast 2002 (12 sider) bilagt:
Storstrøms Amt
18. marts 2002 cak 54 84 47 61 cak@jg.stam.dk Kommentarer til rapportudkast "Undersøgelse af kulbrintenedbrydning ved 18. marts 2002 naturlige processer" ve rsion 03.01.02 (MST J.nr.M 3252-0054) Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen takker for den fremsendte rapport bilagt til følgebrevet samt notatet om rettelserne ligeledes dateret den 03.01.2002. 1) Inden fokus rettes mod selve rapporten er der følgende kommentar til notatet. Det er rigtig, at der i udkastet til disposition er nævnt amerikanske protokoller, men det var ikke muligt at forudsige, at afsnittet stort set kun skulle omhandle en subjektiv behandling af hovedsagelig én protokol. Endvidere udgør afsnittet 16 sider ud af rapportens 54 reelle tekst sider dvs. regnet fra kapitel 1 Indledningen og frem til kapitel 6 Referencer. Dette svarer til ca. 30 %, hvilket bestemt ikke er eller har været intentionen, se f.eks. formålet. Det fremgår, at Hedeselskabet har investeret betragtelige ressourcer i projektet. Hertil kan nævnes at Amt og Miljøstyrelse kan konstatere nøjagtigt det samme,nemlig at tidsforbruget har været meget stort. Camilla Kjær og Kim Dahlstrøm har med ekstern bistand gennemgået det fremsendte materiale. Det et vores indtryk, at der er sket en række forbedringer, men at mange af de centrale problemstillinger angivet i brev af 14.08.01 fra Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen endnu ikke er beskrevet sådan, at vi er enige i den foreliggende rapport. I forhold til den konstruktive opdeling af kommentarerne i A, B og C, er det positivt at der er så mange A-kommentarer, hvor tidligere forslag til ændring er efterkommet. I forhold til B-kommentaren er vi ikke p.t. indstillet på yderligere analyse af pejledata. Mht. C -kommentarerne er vi ikke enige i svaret på et flertal af disse. 2) For at imødekomme Hedeselskabets forslag om at få afsluttet rapporten foreslås der, at de forskellige kommentarer, som der har været fremført, angives i et appendiks i rapporten. Dette inkluderer Amtets og Miljøstyrelsens kommentarer af hhv. den 29. marts 2000, den 14. august 2001 og dags dato samt Hedeselskabets svar den 3. januar 2002. De lidt mere detaljerede kommentarer til rapporten fremgår af nedenstående: Sammenfatning og konklusioner 3) Side 7, første pind: Forslag om tilføjelse: I denne sag har det ikke været muligt med det eksisterende moniteringsomfang at dokumentere, at den naturlige nedbrydning er så effektiv, at restforureningen ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. Moniteringsomfanget vurderes ikke tilstrækkeligt til at kunne repræsentere forureningsudbredelsen i forhold til variationen i geologi, magasintyper, strømningsretning og -hastighed samt geokemi. Det vurderes ligeledes, at det er meget svært at placere nye repræsentative prøvetagningspunkter som følge af de heterogene forhold på lokaliteten. 4) Side 8: Forslag om tilføjelse efter "…mere omfattende undersøgelser": i form af bestemmelse af den lokalitetsspecifikke nedbrydningskonstant. Indledning 5) Kapitel 2 6) Generelt for kapitel 2: Dette kapitel foreslås udeladt af rapporten, alternativt kan afsnittet placeres i et appendiks med en henvisning til kapt. 12 i "Natural Attenuation for groundwater remediation", NRC 2000, hvor der gives en bredere og mere entydig gennemgang af flere protokoller. 7) Side 13, 4. afsnit: Miljøstyrelsen har afgivet et række kommentarer til OM´s udkast til protokol jf. vedlagte. Det bør tilføjes, at Miljøstyrelsen ikke er enig i protokollen. Det bør ligeledes fremgå, at vejledningen "Oprydning på forurenede lokaliteter" blev udarbejdet efter flere af de amerikanske protokoller, men at der blev valgt en anden fremgangsmåde end i de typiske protokoller, idet der fokuseres på direkte måling af forureningskomponenterne og bestemmelse af en lokalitetsspecifik nedbrydningskonstant, frem for monitering af et meget stort antal redoxparametre. 8) Side 14: Der er ikke konsensus om at anvende et gennemsnitligt modelstof som benzen. Det kunne have været interessant at opstille opsætningsprocesser for både benzen, toluen og xylener for at kunne vurdere, om det er rimeligt at anvende benzen som modelstof. 9) Side 21-22: I rapporten bemærkes, at det samlede nedbrydningspotentiale er et underestimat, og hvis de højeste BTEX koncentrationer er mindre end dette nedbrydningspotentiale, vil forureningsfanen hurtigt blive stabil eller indskrænkes. Nedbrydningspotentialet er summen af beregnede bidrag fra de enkelte redoxprocesser i tabel 2.3. Dette er ikke korrekt. Nedbrydningspotentialet beregnes ud fra en differens i indholdet af elektronacceptorer mellem baggrundsniveau og den mest reducerede vandtype i forureningsfanen - typisk en vandprøve udtaget tæt ved hot-spot. Men det er jo ofte den samme vandprøve, der har det højeste BTEX indhold. I denne vandprøve er nedbrydningpotentialet altså opbrugt samtidigt med, at man har det højeste BTEX indhold !! Nedbrydningspotentialet kan ikke opgøres ud fra koncentrationer alene, men bør til gengæld estimeres ud fra vurderinger af forureningens kildestyrke, fluks af elektronacceptorer ind i forureningsfanen samt sedimentets oxidationskapacitet i forureningsfanen. 10) Side 25 sidste afsnit: Der skal henvises til ligning 6 i stedet for ligning 1. 11) Side 27: Mht. POC er det allerede defineret, som 1 års grundvandstransport, dog maksimalt 100 m nedstrøms. I DK er der valgt at beskytte grundvandsressourcen og ikke kun indvindingsboringer. I andre lande som har en mere centraliseret vandforsyning og færre personer pr. areal, accepteres der større behandlingszoner. I DK er vandforsyningen decentraliseret med mere end 90.000 private boringer og med relativt stort befolkningstryk. Kapitel 3 12) Afsnit 3.1 side 29-32: Et meget kort afsnit om den konkrete sag, tidligere undersøgelser og resultaterne af disse ville kunne forbedre rapporten meget, idet det kan give et bedre overblik over sagen og selve sagsforløbet. 13) Side 33 figur 3.3: Angivelse af nord-syd mangler på snit A-Á. Det foreslås at vise snit B-´B og C-´C sammen med A-Á. Det er fint, hvis alle snit findes i stor størrelse i appendiks ligeledes. 14) Side 35 afsnit 1 og 2: Det virker uklart, hvorfor der vælges en k-værdi på 1,5e-4 m/s baseret på prøvepumpningen i kildeområdet, fremfor k-værdien på 4e-5 m/s fra slugtestene fra ref. /11/ længere fra kilden, især fordi den anvendte gradient på 0,0023 er fra ref. /11/ jf. s. 37. Rapportens k-værdi giver en porevandshastighed på ca. 54 m/år, mens den lavere k værdi fra ref. /11/ giver en porevandshastighed på 15 m/år med en porøsitet på 0,2. Hvis porevandshastigheden på 15 m/år vælges, er det ingen tvivl om, at forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen. I denne sag, hvor stor set alt varierer, ville det være rimeligt at foretage et forsigtig valg, når der er flere data til rådighed. Det ville i det mindste være naturligt at diskutere betydningen af variationen af k-værdien og konsekvensen i forhold til, hvor grundvandskvalitetskriteriet skulle være overholdt. 15) Side 36. Det vil være en fordel, hvis alle data præsenteres. Det foreslås, at de manglende potentialekort medtages. Alle potentialelinier kan stiples, og det kan markeres, hvilke punkter som giver pejledata, der ikke middelbart er forståelige. 16) Side 35-37: Grundvandets lokale strømningsretning er vurderet ud fra gradienter på potentialebilleder i større afstand fra kilden (målt i boring G6 og H1-H4). Tæt ved kilden (dvs. i en afstand på mindre end 20 m fra FC2) er potentialet ret fladt, og gradienten kan ikke bestemmes. Årsagen til de kraftigere gradienter i større afstand fra kilden er formodentlig, at magasinet bliver artesisk samt en faldende transmissivitet pga. formindsket mægtighed af det vandførende sandlag. Valget imellem de to potentialebilleder forekommer i bedste fald arbitrært. Grundvandsstrømningen styres formodentlig af det lag, som har den højesteledningsevne (slugtestene viser en variation i le dningsevne på en størrelsesorden). Det er således usikkert, om de afgrænsende boringer er placeret korrekt. 17) Side 40 afsnit 5: Da den estimerede restforurening (mængde og koncentrationsmæssigt) anvendes senere i rapporten (side 51), bør forudsætningerne for beregningerne af restforureningen kort opridses. 18) Side 41: Fig. 3.7 viser den gennemsnitlige forureningsudbredelse. Det ville være fint også at vise den mindste og største udbredelse. 19) Side 42 figur 3.8: Kunne koncentrationen som gennemsnit for de sidste 5 pejlerunder vises, så figuren bliver sammenlignelig med fig. 3.7 samt afbilde den mindste og største udbredelse. Hvis koncentrationsintervallet for BTEX og tot. kulbrinter i de enkelte filtre inklusiv I1 og I2 fremgik, ville det være fint. I forhold til at der er anvendt forskellige filterlængder i de forskellige moniteringsboringer, ville det være ønskeligt, om effekten på den målte koncentration blev diskuteret. 20) Side 42 sidste afsnit: Hvis der er bestemt redoxparametre i I1 og I2, bedes de angivet f.eks. i appendikset. 21) Side 43 1. afsnit sidste line: Er meget uklar, kan den skrives tydeligere. 22) Side 43 afsnit 2: Det bør undersøges ved ekstra analyser, om indholdet af BTEX i PB1 nedre skyldes kontaminering af prøven. 23) Side 44: Det ville være fint med en tabel over intervallet for de geokemiske parametre, samt en gennemsnitsværdi for samtlige boringer. 24) Side 45: Opstil venligst kriterierne for inddelingen i redoxzoner. Fig. 3.7 er vist forkert nummerering. Dette fortsætter i rapporten. 25) Side 46 nederst: Det er ikke entydigt, at forureningsudbredelsen bliver mindre, heller ikke set efter dec. 1999, hvor forureningsudbredelsen er størst. Antallet af boringer og deres placering har stor indflydelse på kontureringen. Der mangler eksempelvis en forklaring på, hvorfor udbredelsen er ens okt. 2000 og jan. 2001, når koncentrationerne er vidt forskellige. Det virker ikke rigtigt, at 0 µg/l-isolinien er tegnet ens, når 100 µg/l isolinien er forskellig. 26) Side 47 afsnit 1: Det vurderes, at størsteparten af den fri oliefase er fjernet i forbindelse med opgravningen i 1996. Kan det passe, når de højeste koncentrationer ifølge tidligere rapporter er at finde 5,5-7,5 mut /rapport "Nykøbingvej 295, Radsted. Opgravning af tanke og fjernelse af forurenet jord og forslag til yderligere afværgetiltag. Udarbejdet af Skude & Jacobsen. 10. sep. 1996 - kilde 4 iht. rapporten/. 27) Side 47 afsnit 3: Nitratudvaskning er generelt størst om foråret. 28) Side 44-48: Betydning af blanding af vandtyper i boring Mange af de anvendte prøvetagningsfiltre udtager blandingsvand - dvs. der forekommer blanding i selve boringen af forskellige vandtyper. Dette kan forekomme naturligt ved grundvandets strømning og/eller pga. prøvetagningen. I figur 1 er grundvandskemien (sulfat, jern, nitrat og alkalinitet) fulgt langs en teoretisk strømningslinie fra boring FC2 over G2 og G6N til H1N. Boring F3 er sat til at være opstrøm (baggrundskemi) selvom den åbenbart ikke ligger på linien. Det fremgår at der kan måles signifikante samtidige indhold af jern og nitrat i mange vandprøver, hvilket ikke er muligt termodynamisk og når dette observeres i andre sammenhænge er forklaringen generelt blanding af vandtyper.
Figur 1 29) Side 48: Overskriften på 3.6.1 er forkert, idet der ikke beregnes en 1. ordens konstant. 30) Side 49 midt: Det er rigtigt, at forureningsfanen varierer meget i udstrækning, form og koncentration. Der er gennem rapporten nævnt forskellige tal; s. 8: 30-40 m, s. 49: 50 m og s. 52: 30m. Det vil være fint, hvis der hvert enkelt sted beskrives, hvordan størrelsen er fremkommet. Der er ikke konsistens i angivelsen af, hvor lang tid det er siden, spildet er sket (både 25 og 26 år fremgår, s. 49 og 51). Forureningsfanens længde, hvis der ikke tages højde for retardation, angives til både 1200 m og 1350 m s. 49 og 51. Forureningsfanens længe siden spildet vil jo ændre sig markant, hvis beregningen foretages for en gennemsnitlig lineær porevandshastighed på 15m/år. Der bør være konsistens i størrelses-angivelsen for disse parametre. 31) Side 49 afsnit 6: Hvilke to boringer henvises til - FC2 og G6. 32) Side 49 nederst: Der mangler at blive kommenteret på den bestemte natural attenuation rate på 0,0102 d-1 i forhold til de angivne litteraturværdier for 1. ordensnedbrydningskonstanter. Ligeledes bliver der på side 59 omtalt en beregnet 1. ordens nedbrydningskonstant fra kilde /10/. Dette bør nævnes og kommenteres under dette afsnit for at samle alle oplysninger, vurderinger og kommentarer om nedbrydningskonstanter i et afsnit. 33) Side 48-49: Vurdering af nedbrydning af forskellige kulbrinter I figur 2 er nedbrydningen af forskellige kulbrinter (1,2,3-trimetylbenzen, benzen, toluen, og total kulbrinter) fulgt langs den samme teoretiske strømningslinie fra FC2 til H1N. Det fremgår at benzen fjernes væsentligt langsommere end de øvrige kulbrinter og at toluen nedbrydes mest effektivt. Det virker usandsynligt ud fra denne analyse (hvor en 1. ordens nedbrydning skal følge en ret linie ved konstant strømningshastighed), at benzen koncentrationen skulle være under 1 µg/l i en afstand på 40 m fra FC2.
Figur 2 34) Side 50-51: Her foretages der en massefluxberegning. Dette er i mange situationer det helt rigtige for at kunne dokumentere nedbrydning. I denne sag synes der desværre ikke at være et datagrundlag, som gør beregningen troværdig. Alene antagelsen om at G6 skulle være placeret midt i fanen er tvivlsomt. Det kan også være svært at se, at Boring G2 og G6 står på en strømlinie i en stationær fane, når der den 12-04.99 er målt 10 mg/l i G2 og 55 mg/l i G6 af 1,3,5 TMB. Normalt ville det forventes, at den højeste koncentration var opstrøms i en stationær fane. 35) Side 50-53: Dokumentation af naturlig nedbrydning Det anføres i rapporten, at man har klare indikationer på massereduktion i forureningsfanen (primær bevisførelse). Dette vurderes ikke at gælde benzen, som jo ellers er central for risikovurdering af benzin forureninger. I rapporten anvendes desuden en beregning af nedbrydningspotentialet til at sandsynliggøre den naturlige nedbrydning. Det vurderes, at disse beregning mangler en objektiv statistisk vurdering af de naturlige variationer i grundvandskemien, såvel som der ikke er taget hensyn til de vertikale variationer i grundvandskemien. 36) Side 52-53:
37) Side 54: Boringerne H3 og H4 er og har ikke været tænkt som POC-boringer, men snarere et forsøg på at afgrænse forureningen. 38) Side 54 afsnit 6: Hvorfor er der ikke opstillet alarmniveauer og stopkriterier eller i det mindste et fortsat moniteringsprogram. Dette er da stadig meget relevant, hvis sagen skulle fortsætte uden yderligere nye tiltag. 39) Side 55 - 60: På disse sider er der mange synspunkter, mange fornuftige og mange som vi ikke er enige i. Anbefalingerne og mange af forslagene mangler en beskrivelse af fremgangsmåden og hvordan begreberne skal normeres. Det vil kunne diskuteres meget længe, hvorvidt magasinet er stabilt eller ustabilt ud fra beskrivelsen. Magasinet stabilitet vil have stor betydning for moniteringsfrekvensen, men da det ikke er normeret, er det helt uigennemskueligt, hvad det betyder for en konkret sag. På tilsvarende vis er det ikke klart, hvordan det vises, at fanen er stationær. Det er ikke nok, at alarmniveauer knytter sig til én boring nedstrømsforureningsfanen. Det er meget sjældent, at vi med så stor sikkerhed ved, hvad nedstrøms forureningsfanen er, at det er nok med en moniteringsboring. 40) Side 56 afsnit 3: Skal moniteringsprogrammet ikke opstilles på baggrund af premoniteringsfasen. Det modsatte fremgår vist i afsnittet. Kapitel 4 41) Side 61: Det er ikke klart, hvorfor trin I ikke kan udføres. 42) Ud fra rapporten og kommentarerne til s. 35 ovenfor synes følgende 2 JAGG beregninger relevante, idet der foretages en beregning baseret på k-værdien fra hhv. prøvepumpningen og slugtesten. Det man bør have in mente er, at kildestyrkekoncentrationen fra boring FC2 er for lav, dels fordi boringen ikke er placeret optimalt i forhold til kilden, dels fordi filtret sidder for dybt.
Udfra fra prøvepumpningsdata
Udfra slugtestdata 43) Som det fremgår, er vi ikke enige i kapt.4´s konklusion om, at grundvandskvalitetskriterierne er overholdt i en afstand svarende til 1 års grundvandstransport. Dette underbygges af data fra eksempelvis den 01-12-99 for total kulbrinter. I dette tilfælde vil koncentrationen af total kulbrinter ved en porevandshastighed på 54 m/år overstige kvalitetskriteriet.
Kapitel 5 44) Side 63 punkt 6: En anden grund, til at sorption antages ikke at have betydning, er det lave indhold af organisk stof. 45) Side 63: Følgende burde medtages i konklusionen:
Bilag 46) Bilag B: Grundvandsniveau på C-´C kunne med fordel indtegnes. 47) Bilag C: Hvis der er mulighed for at flytte teksten ned under hver enkelt figur, kunne pejledataene bedre læses. 48) Bilag F: Det er ikke alle resultaterne af geoprobesonderingerne, der er vedlagt i dette bilag. Resultaterne fra vandprøverne mangler. Hvis ovenstående giver anledning til afklaringsmæssige spørgsmål, kan de enten afklares pr. telefon eller på mødet den 26. marts 2002.
Venlig hilsen
Camilla Kjær & Kim Dahlstrøm
Vedlagt: Miljøstyrelsens kommentarer og OM´s kommentarer omhandlende OM´s forslag til protokol "Naturlig nedbrydning af olieforureninger i grundvandet".
Kopi: Oliebranchens Miljøpulje
Kommentarer til OM-protokollen "Naturlig nedbrydning af olieforureninger i grundvandet" Notatet er bygget op så det indledes med de generelle bemærkninger som efterfølges af bemærkninger side for side. De generelle bemærkninger er: Miljøstyrelsen opfatter ikke naturlig nedbrydning som en afværgeteknik, idet forureningens fjernelsen ikke fremskyndes ved at monitere forskellige parametre. Hvis nedbrydning er så effektiv i forhold til tilførslen af forurening til grundvandet, at grundvandskvalitetskriterierne er overholdt i en afstand svarende til 1 års strømning, dog maksimalt 100 m nedstrøms kilden, vil forureningen ikke udgøre en risiko. Effekten af naturlig nedbrydning bør derfor indgå i risikovurderingen, men det er og bliver ikke en afværgeteknik, at monitere naturlige processers forløb. Titlen på protokollen indikerer, at den kun omfatter olie, men udfra både følgebrev og protokollen fremgår det, at den også tænkes anvendt på benzinforureninger. Gennemlæsningen af protokollen viser et skred i ordvalget, hvor der på side 6 og 11 tales om en dokumentation, mens der på side 16 er tales om at sandsynliggøre, mens der til sidst i eksemplet på s.22 kun er tale om en stærk indikation på, at naturlig nedbrydning foregår. Procedure for vurderingen af naturlig nedbrydning bør omfatte følgende:
I protokollen er der ingen beskrivelse af:
Der er en række steder, hvor det ikke entydigt er beskrevet, hvordan et givent valg skal træffes og hvad valget derfor bliver. Et par eksempler er:
Samlet set er det modsætningsfyldt at protokollen vægter de sekundære effekter fra naturlig nedbrydning og ikke en måling af de forurenende stoffer, når der åbenbart skal ske en detaljeret kortlægning af forureningsfanen jf. s. 6 øv. og 13 øv. Det burde være oplagt at afgøre om grundvandskvalitetskriterierne er ove rholdt. De detaljerede bemærkninger er: 2. Metode s.3 Det er ikke korrekt at risikovurderingens trin III i oprydningsvejledning undervurderer nedbrydningen. Det afhænger primært af valget af nedbrydningskonstant. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der findes en bedre sammenstilling af nedbrydningskonstanter end den anvendte "Naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jord og grundvand, Miljøprojekt nr. 408 1998". En del af trin III er at bestemme den lokalitetsspecifikke nedbrydningskonstant ud fra målte koncentrationer. Der mangler en nærmere beskrivelse af, hvordan det afgøres om der er stationære forhold, og hvad der menes med ".. at forureningskilden er fjernet". Menes der installationen, forureningen i den umættede zone eller fri fase ? I eksemplet på s. 17 forekommer der fri fase olie. s.4 Her nævnes det, at hydrauliske parametre ikke indgår i konceptet, og der henvises til reference 37, som konceptet vurderes at være mere lig med. Det er ikke rigtigt, at de hydrauliske parametre ikke indgår i konceptet jf. afs. 5.2 Årlig omsætning og tidshorisont på s. 29. Her indgår grundvandets strømmningshastighed, som bestemmes på baggrund af bl.a. k og I. Desværre er der fejlagtigt anvendt porevandshastigheden i formel 5.1 og tabel 5.2, hvor det rigtige er darcyhastigheden. Miljøstyrelsen opfatter reference 37 som meget forskellig fra OM-protokollen. Det gælder generelt, idet reference 37 er meget grundigere og mere specifik f.eks. ved undersøgelseskravene, hvor k og I bestemmes mere detaljeret, bestemmelsen af 1. ordens nedbrydningskonstanten samt ved anvendelsen af stoftransportmodeller, to typer moniteringsboringer (POC og LTM), hvor der ved POC er defineret en maksimal afstand for udbredelse af forureningsfanen og endeligt kravet om, at der skal foreligge en beredskabsplan. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at det på s. 5 i OMprotokollen, nævnes at andre protokoller er mere detaljerede. Videre nævnes det, at kvaliteten og troværdigheden af data vægtes højt dvs. hydrogeologisk kortlægning, boringsopbygning, -placering m.v. samt at undersøgelserne og dokumentationen foretages for hvert magasin (primære og sekundære), hvor kravene til undersøgelses- og dokumentationsomfang er omtrent ens. Normalt vil kravet til undersøgelser være større for et dybereliggende magasin, hvis samme dokumentationsomfang skal opnås, idet forureningsspredningen er sværere at forudsige. Endvidere er der i eksemplet i fig. 4.1, s. 17 vist ca. tre gange så mange boringer til det sekundære magasin som til det primære magasin. Målsætning om kvalitet og høj troværdighed af data, virker langt fra opnåelig, når dette skal opnås med 4 boringer til det primære magasin som skitseret på fig. 3.4 s. 10. 3. Feltarbejde Når indholdet i de forskellige delaftaler ikke fremgår, er det vanskeligt at kommentere dem, men det bør fremgå, hvordan det afgøres, om der er stationaritet. Det er fint, at der opstilles forskellige hydrogeologiske situationer, men det bør suppleres med kort og profiler bl.a. fordi grundvandsstrømmen i det primære magasin sjældent har samme hastighed og retning som i det sekundære magasin. Endvidere er der en række formuleringer og forhold, som bør kvantificeres eller normeres eksempelvis:
Generelt næves det, at prøvetagningen er illustreret i forhold til "optimale forhold". Det opfattes som en ukompliceret geologisk opbygning i forhold til at forudsige forureningsspredningen. I alle eksemplerne/figurerne sker spredningen af forureningen gennem moræneler, som ikke er let forudsigelig, især ikke til et primært magasin. Endvidere er magasiner med dæklag af ler ikke typeeksemplet på aerobe forhold. s. 7 Med henvisning til reference 8 nævnes det, at der foregår en effektiv nedbrydning af oliekomponenter ved et lille spild og aerobe forhold. Det er oplysninger, som kun vanskeligt kan anvendes i en konkret sag. Der mangler en præcisering af, hvad effektiv nedbrydning er, hvad et lille spild er, og hvad aerobe forhold er. Der er talrige eksempler på nedbrydning med 80-98 % fjernelse, men fortsat overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet. Endvidere bør det ikke være en generel antagelse, at der foregår bionedbrydning, men derimod skal der foreligge en lokalitetsspecifik dokument ation for dette. Der er rimelig konsensus og dokumentation for, at BTEXkomponenter nedbrydes under aerobe forhold, men det er lokalitetsspecifikt, hvorvidt der kan opretholdes aerobe forhold. Hvis redoxpotentialet falder yderligere foregår bionedbrydningen generelt langsommere, og det er mere nuanceret, om alle BTEXkomponenter nedbrydes, og hvis de evt. nedbrydes kan raten være meget mindre jf. p. 91 " Natural Attenuation for Groundwater Remediation, NRC 2000". Derudover skal grundvandskvalitetskriteriet for total kulbrinter også kunne overholdes. Bedømt udfra "Radsted-sagen" kunne det måske være et problem. s 9 Miljøstyrelsen vurderer ikke generelt 4 boringer som værende tilstrækkeligt. Under forudsætning af homogene magasin forhold svarende til sandede aflejringer og en forudgående kortlægningsundersøgelse anbefaler Miljøstyrelsen som minimum 6 boringer til overvågning jf. oprydningsvejledningen. s. 12 Generelt kan det nævnes, at flere at de foreslåede prøver og analyser er mindre pålidelige end prøvetagning og analyse af forureningsparametrene direkte. Det gælder især ilt og methan. Eksempelvis vurderes det i Natural Attenuation for Groundwater Remediation, NRC 2000, at iltmålinger ikke har den fornødne præcision til at foretage redoxzonering. Endvidere bør NVOC bestemt i felten altid suppleres med laboratorieanalyser. Det fremhæves, at methanafdampning kan føre til undervurdering af olieomsætningen, men ikke at en utilsigtet iltning af prøven opstrøms forureningen, vil føre til en ove rvurdering af den potentielle omsætning. Tabel 3.1 må mangle en række parametre, når det skrives, at forureningskomponenterne og vandkemiske parametre står i tabellen. 4. Databehandling s.15 TMB anses stadig som en mulig tracer under anaerobe forhold. Hvis der sker en mindre nedbrydning af TMB, vil det føre til en konservativ vurdering i forhold til bestemmelsen af nedbrydningsraten. s. 16 Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre nedbrydning, den bør dokumenteres. s.20 Her angives det, at kan der ikke foretages en entydig opdeling af grundvandet i redoxzoner, hvilket Miljøstyrelsen er enig i. Dette vil kræve et meget større undersøgelsesomfang og er netop begrundelsen for, at denne fremgangsmåde ikke blev valg i oprydningsvejledningen. Miljøstyrelsen finder det positivt, hvis en undersøgelse kortlægger de ofte stærkt uregelmæssige redoxzoner, idet det klart bidrager til forståelsen af processerne, som kan forløbe, men det helt afgørende er, at nedbrydningen kvantificeres og at grundvandskvalitetskriterierne overholdes i en afstand 1 års nedstrøm, dog max 100 m. I forhold til at kunne afgøre om der foregår bionedbrydning på lokaliteten, viser beskrivelsen på s. 20, i appendiks 1 og eksemplet i figur 4.1 den store usikkerhed i protokollens fremgangsmåde og i data til beregningen vha. redoxmetoden. De enkelte zoner kan ikke defineres entydigt, hvorfor beregningen bliver tilsvarende usikker. Teksten og de tilhørende eksempler beskriver dette godt. Det fremgår ikke tydeligt af tekst eller figur 4.1 om de angivne koncentrationer repræsenterer det sekundære eller primære magasin, der hvor det fede kryds markerer filtersætning i begge magasiner. I det følgende antages det, at koncentrationerne og den angivne strømningsretning, er gældende for det sekundære magasin. Man bemærker ved figur 4.1, at der kun er data fra halvdelen af de etablerede boringer, hvorfra der er foretaget analyser, endvidere er det i modstrid med god praksis, at frifase af olie på grundvandet ikke fjernes først. Når identifikationen af de forskellige redoxzoner er baseret på sammenligning mellem baggrundsniveauer og koncentrationen i forureningspåvirket grundvand, må det angives, hvilke boringer som menes at repræsentere baggrundsniveauet. For at beskrive den naturlige variation, burde den procentvise variation i baggrundsniveauerne som minimum angives. Dette kunne bruges til at vurdere om en ændring i redoxparametrene skyldes nedbrydning eller naturlig variation. Ud fra den beskrevne moniteringsstrategi på bl.a. på s. 7 og strømretningen, må den nordligste boring, skulle repræsentere det uforurenede baggrundsniveau. Sammenlignes der med området med fri fase, virker det ikke troværdig, at iltindholdet er ens opstrøms, midt i kilden og i en sideværts boring langt fra kildeområdet. Det burde ikke være muligt at finde iltkoncentrationer >1 mg/l i den nitrat og jern reducerende zone, hvilket er tilfældet, hvis figur 4.1 og figur 4.4 sammenlignes. At det volder problemer, at foretage en entydig afgrænsning ses også af, at den areobe og nitratreducerende samt den sulfat- og methanreducerende zone er slået sammen i figur 4.4. I øvrigt burde det ikke være muligt at have ilt(>1 mg/l) sammen med nitrat og heller ikke ilt sammen med sulfat. Dernæst virker forureningsudbredelsen angivet på figur 4.5 ikke logisk i forhold til koncentrationsfordelingen og den angivne strømningsretning. 5. Vurdering af naturlig nedbrydning s.26 Forudsætningen for redoxmetoden er, at processerne forløber til ende, men der foreligger mulighed for, at eletronacceptorerne opbruges, hvis der findes fri fase, hvorfor processerne ikke forløber til ende. s. 27 Der er ikke kun mulighed for at undervurdere forureningsfjernelsen ved redoxmetoden, idet der kan opløses jern i vandfase og der kan dannes methan naturligt. s. 28 Uden at det nævnes direkte kunne man foranledes til at tro, at data fra figur 4.1 er anvendt i beregningseksemplet, for det sekundære magasin. Hvis dette er tilfældet, bør det skrives klart, og der bør være ens koncentrationer for alle stofferne i figuren og beregningseksemplet. Beregningseksemplet viser, at den forventede nedbrydning i den sulfat- og methanreducerende zone udgør ca. 97 % af omsætningen af toluen, mens summen af omsætningen i de øvrige redoxzoner udgør ca. 3 procent af omsætningen. På figur 4.5 fremgår det i øvrigt, at opholdstiden i den sulfat- og methanreducerende zone, på trods af den forventede store omsætning, åbenbart ikke er stor nok til omsætte forureningen, idet forureningen breder sig nedstrøms for de mest reducerede zoner. Beregningen af omsætningen på 41 mg C/l (46 mg toluen/l) i det primære magasin er udtryk for en maksimalt mulig omsætning. Dette kan på ingen måde afklare om BTEX-koncentrationsfaldet skyldes fortynding. I protokollen anvendes det til at kvantificere omsætningen, mens det i "Guidence on the Assessment and Monitoring of Natural Attenuation of Contaminants in Groundwater, R&D Publication ´95, Environmental Agency" s. 108 fremhæves, at metoden kun er kvalitativ. s. 30 Det nævnes, at for at naturlig nedbrydning kan accepteres, skal omsætningen i grundvandet overstige kildestyrken, men beregningen foretages ikke. Efterfølgende nævnes det, at visse svært omsættelige stoffer kan persistere i længere tid, hvilke er korrekt, men der tages ikke hensyn hertil i protokollen. Ved nedbrydning af kulbrinter dannes der især under anaerobe forhold et stort antal nedbrydningsprodukter eksempelvis fenoler, aromatiske alkoholer, aldehyder og syrer, der er vanskelige at identificere. Selv om det ikke er markant ud fra eksemplet i protokollen, ses der en svag stigning i NVOC-indholdet. Et AOC indhold på omkring 10-20 µg/l vil give begyndende eftervækst i ledningsnettet, fordi der skabes gode aerobe vækstbetingelse under vandbehandlingen. Sidst på siden skrives der: "Det bør derfor ikke forventes, at naturlig nedbrydning oprenser forureningen, men den ændrer risikovurderingen over for grundvandet, idet den forhindrer spredning af forureningen udover behandlingszonen". Dette er netop begrundelsen for, at Miljøstyrelsen har indbygget effekten af naturlig bionedbrydning i risikovurdering, og at det ikke kan opfattes som en afværgeteknik. Endvidere vil en forurening, hvis den naturlige nedbrydning er tilstrækkelig effektiv i forhold til fluxen af forureningen ned i magasinet, og hvis forureningskilden har en begrænset mængde, blive fjernet over en given tid. 6. Moniteringsstrategi Generelt dækkes mange af kommentarerne til dette afsnit af tidligere komment arer. s.32 og 33 Det er positivt, at det nævnes, at sagen enten kan lukkes, monitering fortsættes eller at der kan implementeres anden afværgestrategi. Størrelsen af behandlingszonen, fastsættelsen af kriterierne og vurderingen af moniteringsresultaterne er ikke klart fastsat og konsekvenserne af, at acceptere protokollens anvendelse på en given sag, er ikke gennemskuelige. Oliebranchens
Vedrørende OM-protokol "Naturlig nedbrydning af olieforureninger i grundvand". Tak for et meget fyldestgørende svar på vores henvendelse vedrørende "Naturlig nedbrydning af olieforureninger i grundvand". Vi vil gerne benytte lejligheden til at knytte et par enkelte kommentarer til svaret. Vi er et stykke hen af vejen enige med Miljøstyrelsen, når styrelsen under de generelle bemærkninger skriver at "Effekten af naturlig nedbrydning bør derfor indgå i risikovurderingen. men det er og bliver ikke en afværgeteknik, at monitere naturlige processers forløb". Det er vores vurdering at protokollen netop tilgodeser dette, med internationale øjne, enestående danske synspunkt. Protokollen bygger på at effekten af de naturlige nedbrydningsprocesser indgår i den samlede risikovurdering overfor grundvandet. Nedbrydningsprocesserne er som bekendt vanskelige at beskrive, og det er derfor indbygget i protokollen at processeme og forureningsudbredelsen skal moniteres i en årrække, indtil der er opnået tilstrækkelig dokumentation for, at den efterladte restforurening ikke udgør en risiko. Miljøstyrelsen skriver, at man har en forventning om at OM bringer protokollen i overensstemmelse med oprydningsvejledningen. Vi mener faktisk, og skriver da også i protokollen, at konceptet også tænkes anvendt i situationer hvor grundvandskvalitetskriterierne ikke er overholdt i en given "kritisk afstand". Altså i situationer hvor Miljøstyrelsens risikovurderingskoncept anbefaler, at der iværksættes afværgeforanstaltningerne Man kan lide det eller ej, men det er et faktum, at der er eksempler på situationer hvor den teoretiske kritiske afstand er overskredet og hvor overvåget naturlig nedbrydning i grundvandszonen er den miljømæssige og økonomiske optimale afværgeforanstaltning ganske enkelt fordi der ikke findes andre afværgemetoder son teknisk, tidsmæssigt eller økonomisk er realistiske. Vi mener ikke som anført af styrelsen at frafalde nogle principper ved, at vælge at iværksætte en overvåget naturlig nedbrydning af en restforurening i grundvandet. Tværtimod er det vores overbevisning, at vi gennem håndtering af mange forurenings sager, har opøvet en ekspertise i valget af den rigtige og økonomiske mest fordelagtige afværgemetode i en given situation. Vi er helt overbeviste om, at vores eftertid ikke vil bifalde, at vi anvender økonomiske midler på afværgeforanstaltninger, som man på forhånd ved ikke har den ønskede effekt. Eksemplerne på sådanne er mange, symbolske afværgepumpninger som har kort i dekader med helt urealistiske stopkriterier og ventilations- og airspargingsløsninger i moræneformationer, som aldrig kommer i nærheden af de opstillede stopkriterier er de mest i øjenfaldende. Vi må desværre erkende, formentligt i lighed med andre bygherre organisationer, at vi fra OM-ordningens start har en del sådanne "meningsløse" projekter i vores projekt portefølje. Som sagt har vi identificeret et behov for et formaliseret "set-up" af sager hvor vi ønsker at dokumenterer den naturlige nedbrydning. Nedenfor vil vi derfor anfører en række kommentarer i form af uddybende forklaringer til teksten eller konkrete ændringsforslag, der forhåbentlig kan baggrund for en reviision af protokollen som også Miljøstyrelsen kan acceptere. Generelt bemærkes, at det en hensigten med DM-protokollen, at give konkrete retning en relativt kortfattet stil, hvilket naturligvis har indflydelse på detaljeringsgraden af dokumentet. Protokollen søger at påpege faldgruber og relevante problematikker og give henvisning til yderligere litteratur om disse emner, og stræber ikke efter at udtømmende løsningsforslag eller forklaring. Dette betyder, at der i OM-protokollen en givet eksempler på geologiske types situationer med henvisninger til tolkningsredskaber beskrev et andetsteds, velvidende at de angivne typesituationer ikke en dækkende for de konkrete sager. Det forudsættes derfor, at de rådgivere, som skal anvende protokoller en bekendt med eksempelvis de meget detaljerede amerikanske protokoller. Mht. detaljeringsgraden placerer sig således omtrent midt imellem Miljøstyrelsens, trin 3). og de amerikanske protokoller. Besvarelsen en opbygget således, at Miljøstyrelsens kommentarer besvares fortløbende. Sidetalsangivelser henviser til sidetal i kommentar-notatet. Henvisninger til protokollens sidetal er noteret med et P (fx. side f 2 = protokollens side 2). Ad: De generelle bemærkninger. Side 1 Det undlades at betegne naturlig nedbrydning som en afværgeteknik. Titlen ændres til "Naturlig nedbrydning af olie- og benzinforureninger 1 grundvandet". Der konsekvensrettes, således at dokumentere benyttes som gennemgående ord. Side 2 Ang: entydighed omkring valgsituationer: Som nævnt en dokumentet søgt holdt kortfattet og beskriver derfor, ikke udtømmende enhver tænkelig situation. Således søges det derfor, nævnt, hvilke problematikker, der skal med i overvejelserne, som lægges til grund for et givet valg. I forskellige situationer, vil det være forskelligt. hvilke problematikker, der vejer tungest i beslutningsprocessen. Det en således ikke vurderet muligt at give mere præcise anvisninger end at bemærke hvilke faktorer. der bor medtages som væsentlige. 1. punkt: Efter undersøgelse og afgravning af kildeområdet vurderes hvilke afværgeforanstaltninger, der bedst kan behandle en given forureningsfane. Denne vurdering foretages ud fra betragtninger om bade tekniske muligheder, økonormske omkostninger i forhold til oprensningseffekt og miljøeffekter. Med blot citerede afsnit menes, at naturlig nedbrydning (uanset betegnelse) medtages i en sådan vurdering på linie med relevante afværgeteknikker. Se side P2, afsnit 2 og 3 2. punkt: Ang. behandlingszone: Det en ikke pointen need det citerede afsnit, at acceptere vilkårligt store forureningsfaner. Der lægges op til, at størrelsen af behandlingszonen afhænger af mere end blot grundvandshastigheden, og at der derfor, i samarbejde med myndighedeme foretages en vurdering i Foreningen den konkrete sag for lave grit ndvandshastigheder vil dot være svært/ umuligt at gennemføre naturlignedbrydning hvis en tilsvarende lav behandlingszone kræves. 3. punkt: se under 1. punkt. Den endelige beslutning og myndighedsbehandling omkring at an ende naturlig nedbrydning udføres efter en gennemførelsen of en status-moniteringsrunde, hvor dokumenteres, at de biologiske processor foregår. Side 3 Det forudsættes, at der i forbindelse med undersøgelserne er foretaget en risikov, urdering. Det er hensigten at nedtone vigtigheden af at måle for forureningskomponenterne. Ad: De detaljerede bemærkninger. Side 3 fortsat Side P3, afsnit 3, linie 5: ordet "typisk" erstattes med "i visse tilfælde". Med at "forureningskilden er fjernet" menes, at den størst mulige del af kilden er fjernet ved afgravning. I eksemplets figurer angiver den stiplede linie det område, hvor der tidligere var fri fase og ikke hvor der nu er fri fase som det fejlagtigt kan læses af signaturforklaringen. Dette rettes. P4. afsnit 2 omformuleres. Der menes, at der ikke beregnes nedbrydningsrater (som er særdeles følsomme over for usikkerheder på de hydrauliske parametre), der bruges som "bevis" for at nedbrydningen er tilstrækkelig. Derimod ligger denne dokumentation i en monitoring af forureningsudbredelsen samt en dokumentation vha. redoxparametre af, at grunden til, at forureningen ikke spredes yderligere, er, at der foregår en biologisk omsætning. Porevandshastigheden erstattes af Darcyhastigheden i formel 5.1 og tabel 5.2. Ang. detaljeringsgrad - se de 2 indledende afsnit i nærværende dokument. Side 4 På figur 3.4, side P 10 er et plan snit hvor på er angivet permanente prøveudtagningssteder under optimale forhold. Antallet 4 boringer er ikke ment som et magisk og endeligt antal. Som lllustreret på figur 3.1, side P7, er antallet af midlertidige prøveudtagningssteder til placering af de permanente prøvetagningssteder væsentligt højere end antallet af permanente. Side 5 Antallet 4-5 boringer, side P9, ændres tit 6. Der analyseres for både forureningskomponenter og redoxfølsomme parametre ved hver monitering. Der er således ikke tale om, at de redoxfølsomme parametre skal erstatte laboratorieanalyse af forureningskomponenter. Præcis hvor i NRC 2000 henvises der til? I box 4-2 på side 176-177 , NRC 2000 er der en beskrivelse af typisk forkommende fejl ved feltmålinger. Her er det præciseret, at der kan opnås fejlagtige iltmålinger ved Forkert måling og prøvehåndtering i felten samt anbefalinger til, hvordan iltmålinger kan udføres pålideligt: nemlig ved pumpning ved lavt flow, ved at undgå kontakt med atmofærisk luft, ved at måle ilt i felten i gennemstrømningsbeholder, som beskrevet i protokollens side P11, afsnit 3 og P12, afsnit 2. Ilt er den afgørende indikatorparameter for at bestemme om der er aerobe forhold (som det også står i NRC 2000 samt i adskillige andre publikationer), men det er en forudsætning at målinger er foretaget med omhu, da det er en følsom parameter, der ved forkert håndtering kan give feljagtige indikationer. Parameteren bør ikke analyseres i laboratoriet, da der er risiko for iltning af prøven under prøveopbevaring og -håndtering inden analyser foretages. Der tilføjes at utilsigtet iltning af prøven opstrøms kan lede til overvurdering af omsætninger. Side P12, afsnit 4. Første sætning rettes til: "Forureningskomponenterne samt de redoxfølsomme parametre, der er angivet i nedenstående skema, udgør det minimum af analyser...." Det vurderes overflødigt specifikt at liste forureningskomponenterne på skemaform. Side 6 Side P15, afsnit 6: Til første sætning tilføjes "...... tracer. til at kvantificere fortyndingen anaerobe forhold." I sidste linie tilføjes: "..... TMB i visse tilfælde nedbrydes på linie med BTEX og dermed i disse tilt ælde er uegnet som tracer." Side P16: "sandsynliggøre" erstattes af "dokumentere" Figur 4.1. side P17: de angivne koncentrationer er gældende for det sekundære magasin. Ang. fri fase: se tidligere bemærkning om fejlagtig signaturforklaring. De prøvetagne boringer er moniteringsboringer, udvalgt pa baggrund af tidligere analyser fra samtlige boringer. Forslaget om, at beskrive variationen i det naturfge baggrundsniveau ved Feks. en procentuel angivelse medtages. Side 7 Kommentar: Som det er beskrevet i nyere redoxlitteratur, forekommer der ofte flere redoxprocesser samtidig inden for samme zone, idet de mere reducerede forhold forekommer i mikronicher i grundvandsmagasinet eller inderst i biofilm på jordpartikler. Såfremt der dannes methan naturiigt, vil dette ske både opstrøm og i kilden. Da metoden baserer sig på differencen mellem det opstrøms niveau og niveauet i kilden, vii dette udlignes og der vil ikke ske en overvurdering of omsætningen. Data fra figur 4.1 er anvendt i beregningseksemplet, side P28. Bemærk at der i eksemplet både er vist koncentrationer i det sekundære og det primære grundvand, mens der i Figur 4.1 kilden er vist data fra det sekundære magasin. Der tilføjes en bemærkning om dette i eksemplet. Sammenholdes figur 4.4 og 4.5 ses, at forureningen ikke spreder sig nedstrøms for de mest reducerede zoner. Side 8 Der tilføjes en sammenligning mellem kildestyrke og beregnet omsætning for eksemplet. Side 9 Der gives i protokollen redskaber til at vurdere moniteringsresultaterne eller der henvises til relevant litteratur, som overordnet forudsættes kendt af sagsmedarbejdere, der skal behandles sager med naturlig nedbrydning. Der er søgt lagt op til, at emnet behandles med respekt for de komplekse geokemiske og hydrogeologiske forhold for de givne sager. Størrelsen af behandlingszonen, se bemærkninger tidligere, samt fastsættelsen af kriterierne sker i samarbejde med myndighederne, og derved sikres kontrol med overholdelse af grundvandskvalitetskriterieme. Afsluttende bemærkninger Vi har med ovenstående bemærkninger og ændringsforslag forsøgt at tilgodese Miljøstyrelsens generelle og mere detaljerede bemærkninger og håber selvfølgelig også herved at have gjort Miljøstyrelsen mere venligt stemt overfor protokollen. Hvis Miljøstyrelsen, som det er vores håb, finder at styrelsens bemærkninger herved er tilgodeser vil vi hurtigt foranledige at rettelsern indføjes i en revideret protokol, som målgruppen - de rådgivende ingeniører og geologer - der arbejder med OM-sagerne - vil modtage og anvende i arbejdet. I bekræftende fald vil det ikke på et kommende samarbejdsmøde blive nødvendigt at diskutere protokollen og de afgivende kommentarer. Hvis Miljøstyrelsen stadig måtte finde, at protokollen ikke er i overensstemmelse med styrelsens principper bliver det selvsagt nødvendigt på mødet også at diskutere protokollen. I så fald er det OM's opfattelse, at dagsordens punktet nødvendigvis må være af mere overordnet karakter, nemlig: "hvorvidt dokumentation af naturlig nedbrydning i grundvandszonen kan forekomme i tilfælde hvor den kritiske afstand er overskredet og hvor fysiske afværgetiltag ikke er teknisk, tidsmæssigt ller økonomisk realistisk ? ". Med venlig hilsen Oliebranchens Miljøpulje
Steen Berg Pedersen Ernst V. H. Lassen Foreningen Oliebranchens Miljøpulje - Vognmagergade - Poskboks 50 .
1002 København K
Vedr.: OM-protokol "Naturlig nedbrydning af olieforurening i grundvand" Kære Steen Miljøstyrelsen sendte i brev af 26. februar 2001 en række kommentarer til udkastet til protokol. I brev af 10. maj 2001 giver OM forskellige kommentarer og forslag til ændringer/rettelser i protokollen. Vi vurderer ikke de foreslåede rettelser er tilstrækkelige. Miljøstyrelsen er stor tilhænger af, at der drages fordel at effekten af naturlig nedbrydning af forurening i grundvandet og har bl.a. med inddragelse af OM gjort dette muligt ved fremgangsmåden beskrevet i oprydningsvejledningen. Men der er et par grundlæggende forudsætninger, som skal være opfyldt. Der skal være dokumentation for, at der faktisk sker en effektiv nedbrydningen, så grundvandskvalitetskriterierne opfyldes i en afstand svarende til 1 års grundvandsstrømning, dog maksimalt 100 m nedstrøms. Det er nøjagtigt det samme som, hvis der gennemføres en afværgeforanstaltning i form af oppumpning eller airsparging - her vil effekten også skulle kontrolleres. Når det gælder bionedbrydning (naturlig nedbrydning), vil der være situationer, hvor der kan dokumenteres nedbrydning, men hvor tilførslen af forurening til grundvandet er for stor i forhold til nedbrydningshastigheden, sådan at grundvandskvalitetskriterierne ikke kan overholdes. I de tilfælde udgør forureningen en risiko, og der skal gennemføres en afværgeforanstaltning. Vurderingen af effekten af naturlig nedbrydning forudsætter typisk, at de forureningsmæssige og hydrogeologiske forhold er ret detaljeret undersøgt, idet forureningsspredningen skal være kendt, før der kan placeres moniteringsboringer. Dette betyder, at der vil være sager, hvor det vil kræve meget omfattende undersøgelser at få styr på forureningsspredningen, og at der formodentlig vil være sager, hvor den geologiske opbygning er for kompliceret til, at der kan gennemføres en troværdig dokumentation. Eller sagt på en anden måde, hvis du måler de forkerte steder, finder du ikke en forurening selv om den er der, og dette kan medføre en fejlagtigt opfattelse af, at forureningen er fjernet pga. nedbrydning. Med dette in mente bør en protokol given en entydig beskrivelse og fremgangsmåde, når en sag skal vurderes. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende form, hvor der er lagt op til, at der kan accepteres vilkårligt store behandlingszone og dermed større risko og mindre oprydningsomfang end beskrevet i oprydningsvejledningen. I brevet af 10. maj 200 nævnes, at der er situationer, hvor der ikke findes afværgemetoder, som teknisk, tidsmæssigt eller økonomiske er realistiske, og hvor overvåget naturlig nedbrydning er den miljømæssige og økonomiske optimale afværgeforanstaltning. Det er bestem ikke tydeligt, hvad der menes eller hentydes til. For det første bliver naturlig nedbrydning ikke optimal af, at andre teknikker ikke virker, eller at de efter OM´s opfattelse har for lang drifttid eller er for dyre. At en naturlig nedbrydning er optimal kræver efter Miljøstyrelsens opfattelse, at grundvandskvalitetskriterierne overholdes. Endvidere skal en protokol vel ikke være rettet mod en enkelt helt ekstrem sag, men mod størstedelen af sagerne. Hvis du ikke er enig i disse betragtninger, foreslår jeg, at vi holder et møde mandag den 6. august 2001, kl 10.00 i Miljøstyrelsen, hvor vi kan drøfte den generelle problemstilling.
Med venlig hilsen Palle Boeck - og god sommer.
Bilag N pkt. 5 Hedeselskabets svar på Storstrøms Amts brev af 18. marts 2002, dateret 9. april 2002 (6 sider).
1 GenereltDette notat omhandler Hedeselskabets svar på de, af 18. marts 2002, modtagne kommentarer til 2. rapportudkast. Det er i notatet tilstræbt ikke at inddrage nye problemstillinger/data, således at kommentarerne udelukkende er direkte svar på de problemstillinger, der er rejst i brevet af 18. marts 2002. For overskuelighedens skyld er kommentarerne i brevet af 18. marts 2002 nummereret fra 1 - 48, ligesom et nummereret eksemplar af brevet er vedlagt som bilag 1 (pdf-format). 2 Svar på kommentar1) Det er rigtigt at kapitel 2 fylder 16 sider. Selve det i kapitel 2, der omfatter den omtalte amerikanske protokol er afsnit 2.4.1., der fylder ca. 5 sider. Første del af kapitel 2 er generelle forhold omkring nedbrydningsprocesser, hvordan redoxzoner dannes, hvordan feltarbejde kan tilrettelægges og hvilke analyseparametre, der er relevante - ting som næppe kan give anledning til diskussion. Sidste del af kapitel 2 omhandler primært stoftransport og er stort set baseret på miljøprojekt 408 fra Miljøstyrelsen. Grunden til at der er lagt en del vægt på Wiedemeierprotokollen er, at den har dannet grundlag for arbejdet på Nykøbingvej 295. Det er fortsat Hedeselskabets opfattelse at kapitel 2 er relevant for forståelse af rapporten og at det falder mest naturligt for rapporten, at det bibeholdes og ikke flyttes om som bilag eller appendiks. 2) Enig 3) Hedeselskabet er ikke enig i denne konklusion. Miljøstyrelsens konklusion om 4000 Roskilde risikoforholdene baseres alene på en vurdering af grundvandets transporthastighed på 15 m/år, baseret på et udvalgt resultat af slugtest foretaget af studerende ved DTU. Hedeselskabet har valgt at anvende en hydraulisk ledningsevne fremkommet ved en prøvepumpning, da denne bedst beskriver de gennemsnitlige magasinforhold. En slugtest beskriver i bedste fald få kubik meter af et grundvandsmagasin, mens en længerevarende prøvepumpning beskriver flere hundrede kubikmeter og samtidig medtager de geologiske lag, hvor grundvandstransporten reelt sker. På samme vis er også anvendt den gennemsnitlige hydrauliske gradient. 4) ok 5) Det er valgt ikke at diskutere den konkrete sags videre skæbne i teknologiudviklingsprojektet, da det opfattes som et anliggende mellem OM og Amt. 6) se kommentar 1. 7) ok 8) Tjaa, nu er benzen valgt som eksempel (Ny kommentar) 9) Enig - der bør tilføjes en kommentar til afsnittet. Nedbrydningspotentialet for grundvandet er for så vidt regnet korrekt ud ved at se på differensen, men konklusionen om at fanen er stationær eller aftagende er ikke korrekt. Det, at der er BTEX tilstede i samme vandtype hvor alle e-acceptorer er reducerede, viser jo at fanen vil spredes nedstrøms dette sted. Det er som bemærket i kommentaren fluxbetragtninger, der vil kunne beskrive fanens stationaritet, herunder et samspil med fornyelige og sedimentbundne eacceptorer. 10) Der er da henvist til ligning 6! 11) Hedeselskabet foreslår, at der tilføjes en kommentar om at POC-afstanden i DK jf. vejledningen er defineret til 100 meter. 12) Ok - hvis der afsættes ekstra økonomiske ressourcer (Ny kommentar). 13) Nord-syd angivelse bliver lavet. De andre profiler bliver kun tilpasset og satind såfremt der afsættes ekstra økonomiske ressourcer (Ny kommentar). 14) Se kommentar 3. Den hydrauliske gradient fra ref. 11 er faktisk baseret på alle pejlinger der er foretaget på lokaliteten til dato, mens slugtestene er udført uden for teknologiudviklingsprojektet af studerende ved DTU. 15) De to plots er eksempler, der illustrerer muligheder for tolkning af grundvandets strømningsretning. De resterende data er præsenteret i bilag. (Ny kommentar) 16) Den hydrauliske trykgradient er bestemt som et middel af udvalgte pejledata fra boringer der dækker hele forureningsfanen, således er gradienten marts 2000 f.eks. bestemt til 0,0050 mellem D2 og G3 jf. bilag 13 i /11/.Ved at se på alle potentialebillederne i bilag C er det ikke entydigt, at gradienten er lavere under kilden end syd herfor, hvilket også fremgår af bilag 13 i /11/. Hvis der kan tales om en tendens, er det, at gradienterne synes at være lavere generelt når grundvandsspejlet er lavt. Det er ikke klart, hvorfor overgangen mellem artesiske (mod syd) og frie magasinforhold (mod nord) skulle have en indflydelse på trykgradienten, udover at transmissiviteten i den artesiske del af magasinet vil være konstant mens transmissiviteten under frie magasinforhold vil stige ved stigende vandspejl. Hedeselskabet er enig i betragtningen om at grundvandsstrømningen (og stoftransporten) overvejende sker i lag med høj hydraulisk ledningsevne. En variation på en størrelsesorden for den hydrauliske ledningsevne er ikke usædvanlig for smeltevandsaflejringer afsat i et højenergi fluviatilt miljø. Det er bl.a. derfor at det er prøvepumpningen der er lagt til grund for bestemmelsen af den "gennemsnitlige" hydrauliske ledningsevne. Med hensyn til placeringen af de afgrænsende boringer, synes der overordnet, at være en meget høj grad af overensstemmelse mellem forløbet af potentialelinierne ved de enkelte pejlerunder. Siden december 1999 varierer trykgradientens retning indenfor ca. 15 grader. Med en bredde af forureningsfanen på ca. 20 meter forekommer det usandsynligt, at fanen ikke skulle være afgrænset. (Ny kommentar) 17) Der er henvist til de 2 kilder hvor oplysninger om forudsætninger er beskrevet. 18) Den maksimale og minimale forureningsudbredelse fremgår af bilag. (Ny kommentar) 19) Udbredelsen er i juli 2000, som skrevet i rapporten, godt svarende til en gennemsnitssituation. Såfremt der skal laves en ny figur, skal der afsættes ekstra økonomiske ressourcer. 20) Redoxparametrene for I1 og I2 kan ses i referencen. 21) Sætningen omformuleres til - "Forureningsudbredelsen for total kulbrinter er afgrænset til koncentrationer større end 9 µg/l, svarende til Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for totalkulbrinter i grundvand" 22) Det foreslås at der i rapporten tilføjes efter sidste linie i 2. afsnit side 43: "Dette kan evt. undersøges ved ekstra analyser". 23) Hedeselskabet er ikke enig heri. Alle rådata er præsenteret i bilag også forureningskomponenter. (Ny kommentar). 24) OK, kriterier for redoxzonering beskrives. Figurerne i kapitel 3 er nu tilpasset (Ny kommentar). 25) Hedeselskabet er delvis enig heri. Overordnet set vurderes fanen at være mindre, da der ikke er set forurening i boring H1 efter april 2000, men det er korrekt at den sidste måling januar 2001 skal have en lidt større forureningsudbredelse (dette bliver rettet i bilaget). (Ny kommentar). 26) 27) Kommentaren indføjes i teksten (Ny kommentar) 28) Flot figur. Det er korrekt at flere af filtrene sandsynligvis udtager blandingsvand, hvilket gør karakteriseringen af redoxforholdene vanskeligere. Ikke desto mindre er det så meget bekræftende, at der alligevel tegner sig et tydeligt billede af redoxzoneringen. At boring F3 ligger opstrøms forureningen, men ikke på en strømlinie, er korrekt, men den beskriver grundvandskvaliteten i den uforurenede del af magasinet (baggrundsniveauet). 29) Korrekt. Overskriften var bibeholdt for at illustrere, at det var intentionen at beregne en 1. ordens nedbrydningskonstant, hvilket tydeligt fremgår at afsnittet. Overskriften vil blive ændret til "Forsøg på beregning af 1. ordens konstant". 30) Korrekt at der er inkonsistens i angivelsen af afstanden (længden af fanen). Den er nu beskrevet som 30-40 m i de påpegede steder i rapporten. De forskellige årstal siden spildet hænger sammen med rapportens lange tilblivelsesperiode. Rapporten (og de sidste analyser blev gennemført i 2001), hvorfor der nu regnes konsekvent med 26 år og en reel fanelængde på 30-40 meter. Det er ikke korrekt at længden med retardation er hhv. 1350 og 1200 meter (s. 49 og 51). I det første tilfælde omtales partikelvandringen (dvs. uden retardation), mens der i det andet tilfælde tages højde for en realistisk retardation. Dette er nu gjort tydeligere i rapporten. (Bemærk: at den samlede partikelvandring nu er ca. 1400 meter pga. 26 år i stedet for 25 år!). De 15 m/år vurderes ikke at være korrekt! (Ny kommentar). 31) Ja det er de to omtalte boringer. Afsnit 7 er rykket op foran afsnit 6, så det er klart hvilke boringer, der er tale om. (Ny kommentar) 32) Der er ikke meget at kommentere, da størrelserne ikke er umiddelbart sammenlignelige, men blot viser at "bulk raten" ligger inden for intervallet af litteraturværdierne for de "ægte 1. ordens nedbrydningskonstanter". 33) En udmærket observation. Den 1. ordens nedbrydningskonstant man måtte anvende er en gennemsnitlig værdi for de forskellige 1.ordens konstanter der findes i akviferen. I den sidste del af forureningsfanen er der nitratreducerende og evt. aerobe forhold, hvorved nedbrydningen sker hurtigere end i kildeområdet. Betragtning om ens nedbrydningsforhold i hele fanen gælder kun sålænge man har ens redoxforhold. Hedeselskabet vurderer derfor ikke, at det er usandsynligt, at benzen er under 1 µg/l i en afstand af 40 meter nedstrøms FC2. 34) Det er korrekt at datamaterialet for en fluxbetragtning er spinkelt i forhold til f.eks. Vejen eller Grindsted losseplads - ikke desto mindre er det relevant at foretage beregningen. Det er Hedeselskabets vurdering, at boringerne ud mærket kan stå på samme strømningslinie. Det er før beskrevet at fanen er stationær, men med betydelige variationer i koncentration og udbredelse. Der kan derfor godt være situationer hvor koncentrationen af en enkelt parameter (1,3,5 TMB) ved en enkel prøverunde i en nedstrøms boring er højere end i en opstrøms boring, da der er en tidsmæssig forskydning imellem hvad der observeres i boringerne. Af samme årsag er der anvendt gennemsnitlige koncentrationer. 35) Der står netop "indikationer" og ikke beviser. Det er en subjektiv vurdering af data, som Hedeselskabet naturligvis står inde for. 36) (A): Grunden til at det er angivet at boring D2 og D3 er anvendt, er for at vise af boring F3 ikke anvendes (da den vurderes at tilhøre en anden grundvandstype). Når man ser på baggrundsniveauet er det relevant at se på gennemsnitlige værdier, mens når der ses på potentialet er relevant at se på de største ændringer i kildeområdet. (B): Det er korrekt at man kunne vælge de mindste forskelle mellem baggrundsniveau og kildeområdet hvis man vil lave en meget konservativ beregning. (C): Metoden vil ikke føre til en overvurdering af nedbrydningspotentialet ved en fuldstændig mineralisering - tværtimod. Hvis Forureningskomponenterne kun blev delvist omsat eller assimileret som kulstof i mikroorganismerne ville forbruget af elektronacceptorer være betydeligt mindre pr. omsat molekyle af forureningskomponenten. Uanset hvad, så er det en teoretisk diskussion, da mikroorganismer i sidste ende også nedbrydes - det er blot et spørgsmål om på hvilken form kulstoffet er bundet. (D): Grundvandskemien viser ikke tydelig sulfatreduktion - og denne er heller ikke indregnet i nedbrydningspotentialet. (E): Begge estimater (udvaskningen af 5 kulstof fra kilden (1 kg/år) og teoretisk omsat flux af kulstof (4 kg/år)) er behæftet med en række usikkerheder, der beror på en række antagelser. I dette tilfælde er det glædeligt at de er i samme størrelsesorden, således at sammenligningerne virker troværdige. (E): Den meget spekulative vurdering bygger på at nitratindholdet i grundvandet primært stammer fra landbruget - indholdet af nitrat anvendt til beregning af grundvandspotentialet er på ingen måde særligt forhøjet i forhold til gennemsnitsværdier for danske grundvandsmagasiner - hvorfor et evt. stop for landbrugsdrift i området ikke vurderes at have nogen nævneværdig effekt på nedbrydningen af forureningen. (NYE KOMMENTARER) 37) 38) Det er Hedeselskabets vurdering, at rapporten omfatter det arbejde, der har været udført frem til afrapporteringstidspunktet. Sagens videre forløb vurderes et være et anliggende mellem Storstrøms Amt og OM. 39) Diskussionen er bred og det er ment som oplæg til diskussion. Tanken om at karakterisere et magasin som stabilt eller ustabilt kan naturligvis konkretiseres yderligere, men det er Hedeselskabets vurdering at det ligger uden for dette projekts mål (og formål). Det er og bliver anbefalinger ikke en vejledning. En vurdering af om fanen er stationær vil næsten altid være subjektiv - det kan f.eks. være sammenligning af konturplots for forureningsudbredelsen, eller mere firkantet: klare krav til at der ikke konstateres kulbrinter i POC boringer. Formuleringen omkring "én boring", ændres til "én eller flere". 40) 42) 43) 44) 45) 46) 47) 48)
Bilag N pkt. 6 Miljøstyrelsens supplerende notat om forureningsudbredelsen af kulbrinter af 8. april 2002 (9 sider).
Supplerende notat om forureningsudbredelsen af kulbrinter i Radsted, Nykøbingvej 295, Storstrøms Amt Af rapportudkastet fremsendt 3. januar 2001 fremgår det, dels at forureningen vurderes afgrænset, dels at grundvandskvalitetskriterierne er dokumenteret overholdt. Amt og Miljøstyrelsen er enig i rapportens formulering om, at der finder naturlig nedbrydning sted på lokaliteten, men finder det ikke sandsynliggjort og ej heller dokumenteret, at den er tilstrækkeligt til at forhindre, at den efterladte forurening udgør en risiko for grundvandsressourcen. Forureningsudbredelsen synes ikke med sikkerhed afgrænset, hvilket kan betyde, at de nedstrøms boringer ikke viser det reelle forureningsindhold, som følge af at prøvepunkterne ikke er repræsentative i forhold til forureningsfanens udbredelse. I de tidligere afgivne kommentarer har vi illustreret dette i forhold til grundvandskemien, og i det følgende vil vi supplere dette ved at vise koncentrationsfaldet for benzen nedstrøms kilden i forskellige sammenlignende plot. I rapporten "Field studies of BTEX and MTBE intrinsic bioremediation, API oct. 1997" er der udført en forholdsvis detaljeret undersøgelse af en benzinforurening i Sampson County. Undersøgelsen omfatter bl.a. flere transekter tværs gennem fanen, hvor der er niveauspecifikke filtre i hver boring. Typisk er der 3 filtre i hver boring med en filterlængde på 1,5 m. Der er i øvrigt en række ligheder med lokaliteten i Radsted, bl.a. at forureningen stammer fra en nedgravet tank, og at der er foretaget en delvis afgravning af forureningen. Undersøgelsen i Sampson County fastlægger fanens centerlinie rimelig godt, idet der er analyser, som viser, hvor omtrent fanens midtpunkt er. Rapporten konkluderer bl.a. at alle BTEX nedbrydes naturligt, og at nedbrydningsraten falder som funktion af afstanden fra forureningskilden. For Benzen falder den beregnede k1 fra 0,0014 til 0,0009 til 0,0006 over en afstand på ca. 180 m. Denne sag fra Sampson County er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed, men den kan illustrere koncentrationsforløbet nedstrøms forureningskilden i fanens centerlinie, dvs. hvor fanens forureningskoncentration er størst. Sagen kan endvidere vise, hvordan koncentrationsforløbet fra kilden og nedstrøms denne kan observeres vidt forskelligt, hvis profillinien forskydes, men filtrene placeres rigtigt, eller alternativt hvis både profillinien forskydes, og filtre placeres, så de ikke repræsenterer de højeste koncentrationer. I det følgende vises den gennemsnitlige koncentrationsudvikling af benzen fra kilden og nedstrøms i forskellige profillinier fra hhv. Radsted og Sampson County. Radsted Af rapportudkastet fremgår det på s. 62, at grundvandskriterierne vurderes overholdt i mindre afstand end 54 m nedstrøms. Fra Radsted er gennemsnittet af benzenkoncentrationen nedstrøms kilden baseret på følgende data plottet i figur 1.
Figur 1: Det ses, at dels ændres hældningskoefficienten meget markant fra boring G6 til H1 i forhold fra FC2 til G2 og G2 til G6, og dels falder hældningskoefficienten med ca. 10 x fra G6-H1 i forhold til mellem G2-G6. Sampson County De følgende bilag og data er fra "Field studies of BTEX and MTBE intrinsic bioremediation, API oct. 1997". Data er indsamlet i perioden 1994-1995, og koncentrationsgennemsnittet er baseret på 6 prøvetagningsrunder og beregnet i rapporten. Bilag a, b og c er fra rapporten. Bi-lagene er tilføjet moniteringsboringernes numre (MW) og benzenkoncentrationen i de fo r-skellige filtre - tilføjede data er skrevet med fed og kursiv skrift. Fra lokaliten i Sampson County ses der på vedlagte bilag a et kort og en profil over forure-ningsudbredelsen, de forskellige moniteringsboringer og benzendistributionen. På kortet er filtrene på de forskellige moniteringsboringer (MW), samt profillinien, som repræsenterer fa-nens midte, indtegnet. På profilet er filtrene, som repræsenterer fanens centerline angivet ud-fra, hvor den højeste koncentration er målt. Der kan aflæses følgende data.
Figur 2: Det ses, at dels aftager linies hældning jævnt dvs. som funktion af afstanden (nedstrøms bliver hældningen mere og mere flad), dels er forskellen mellem hældningskoefficienten maksimalt ca. 4 mellem de enkelte boringer. Hvordan vil koncentrationsfaldet se ud, hvis profillinien er forskudt i forhold til fanens midte, og hvis filtrene er forskudt i forhold til fanens centerlinie ? Forskudt profillinie, men korrekt placerede filtre På bilag b er den forskudte profillinie indtegnet. Profillinien repræsenterer ikke fanens midte, men filtrene er valgt på baggrund af, hvor koncentrationen er højst. Koncentrationerne er tabuleret i tabellen herunder.
Figur 3: Kurvens overordnede form minder om kurven fra Radsted. Endvidere er der to indikationer på forskudt profillinie, hhv. at koncentrationen fra MW23 til MW11 falder hurtigere end fra MW3 til MW23, og samtidig er ændringerne i hældningskoefficienten større end 10 x mellem MW23-MW11 og MW11-MW16. Det bratte koncentrationsfald skyldes ikke nedbrydning, men forkert placering af boringer. Forskudt profillinie og forskudte filtre På bilag c er den forskudte profillinie vist på kortet, og de forskudte filtre er vist i profilet. Profillinien repræsenterer således hverken fanens midte eller filtrene med de højeste koncentrationer er koncentrationsdata vist herunder. I tabelform er koncentrationsdata vist herunder.
Figur 4: Det bemærkes, at koncentrationsfaldet øges mellem MW11 og MW16 i forhold til mellem MW23 og MW11. Den modsatte tendens ville være forventelig, idet man typisk vil forvente aftagende koncentrationsfald længere og længere nedstrøms pga. mindre mikrobiologisk biomasse og mindre substrat end ved kilden. Igen ses der spring i hældningskoefficienten på ca. Diskussion Der er en række parametre, som kan influere på koncentrationsfaldet nedstrøms en forureningskilde bl.a. skift i magasinets k-værdi, ændringer i gradienten, ændringer i det organiske indhold og dermed retardationen, og endvidere kan der være pulsvise spild. Sammenligningen mellem Radsted og Sampson County beviser ikke, at de nedstrøms boringer og filtre i Radsted ikke er placeret optimalt i forhold til en repræsentativ beskrivelse af forureningsudbredelsen, men hvis placeringen af prøvepunkterne skulle være korrekt dvs. i fanens centerlinie, kræver det en uddybende forklaring på det observerede koncentrationsfald. Den mest nærliggende forklaring synes at være, at filtrene ikke er placeret, så de repræsent erer forureningsfanen. Bilag:Bilag A: Kort og profil over benzendistribution med angivelse af fanens centerlinie. Rapportens oprindelige fig. 4-8 er tilføjet data for de enkelte filtre. Krydser markerer filtrets midtpunkt. Bilag B: Kort og profil over benzendistributionen med angivelse af forskudt profilline, men korrekt placerede filtre. Terræn og grundvandsniveau er baseret på rapportens oprindelige fig. 4-8, som er tilføjet data for de enkelte boringer og filtre. Krydser markerer filtrets midtpunkt. Bilag C: Kort og profil over benzendistributionen med angivelse af
forskudt profilline og forskudte filtre. Terræn og grundvandsnieau er baseret på
rapportens oprindelige fig. 4-8, som er tilføjet data for de enkelte boringer og filtre.
Krydser markerer filtrets midtpunkt.
Kommentarer til Hedeselskabets notater af 9. april 2002 vedr. Statusrapporten 1. år og kommentarer til brev af 18. marts 2002 fra Mst og Storstrøms amt Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen takker for de fremsendte notater. Vi er ikke enige i de fremsendte notaters forslag til forklaring på en lang række punkter. Det er vores vurdering, at rapporten ikke har rykket sig ret meget fagligt set i forhold til de mange kommentarer, der er afgivet, og at dette ikke kan forventes at ske, selv om der på ny blev afgivet kommentarer. Vi har derfor valgt ikke at kommentere på notaterne. Vi er enige med Hedeselskabet i, at vi skal publicere rapporten, så de forskellige synspunkter kan præsenteres. Dette brev skal indgå i bilag N, så amtets og styrelsens holding til notaterne fremgår.
Med venlig hilsen
Camilla Kjær Kim Dahlstrøm
Bilag A: Fanens centerlinie
Bilag B: Forskudt profilline og korrekt filterplacering
Bilag C: Forskudt profillinie og forskudte filtre Figure 4-8
Bilag N pkt. 7 Miljøstyrelsens brev af 6. juni 2002 svar på Hedeselskabets notater begge dateret 9.
april hhv. "Statusrapport 1. år" og svar på Storstrøms amts brev af 18. marts
2002 (1 side).
Kommentarer til Hedeselskabets notater af 9. april 2002 vedr. Statusrapporten 1. år og kommentarer til brev af 18. marts 2002 fra Mst og Storstrøms amt Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen takker for de fremsendte notater. Vi er ikke enige i de fremsendte notaters forslag til forklaring på en lang række punkter. Det er vores vurdering, at rapporten ikke har rykket sig ret meget fagligt set i forhold til de mange kommentarer, der er afgivet, og at dette ikke kan forventes at ske, selv om der på ny blev afgivet kommentarer. Vi har derfor valgt ikke at kommentere på notaterne. Vi er enige med Hedeselskabet i, at vi skal publicere rapporten, så de forskellige synspunkter kan præsenteres. Dette brev skal indgå i bilag N, så amtets og styrelsens holding til notaterne fremgår.
Med venlig hilsen
Camilla Kjær Kim Dahlstrøm
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
