På baggrund af den teoretiske gennemgang og de observerede data kan der drages følgende konklusion om undersøgelse og monitering af naturlig nedbrydning af kulbrinter:

	Dokumentation af naturlig nedbrydning og efterfølgende monitering er vanskelig i stærkt heterogene grundvandsmagasiner. En heterogen geologi kan medføre store variationer i de hydrauliske parametre hen over året hvor nedbøren veksler.
	Der kræves et stort antal boringer for at kunne udarbejde et detaljeret grundvandspotentialekort når geologien er stærkt heterogen. Det er for usikkert at basere en overordnet grundvandsstrømningsretning på grundvandets trykniveau i kun 3 boringer. Forureningsudbredelsen er styret af den resulterende vektor for grundvandsstrømningen i magasinet over tid. Dette betyder at forureningsfanen "reagerer trægt" i forhold til pludselige ændringer i grundvandsstrømningsretningen. Ændringer i redoxforholdene sker endnu langsommere, da der er en betydelig bufferkapacitet i redoxmiljøet (eksempelvis stor pulje af jern(III) og sulfat).
	Der er observeret fluktuationer i grundvandsspejlets trykniveau på ca. 1,5 meter i løbet af en årscyklus.
	Den horisontale forureningsudbredelse er svingende afhængig af årstiden, men vurderes at ligge i størrelsesordenen 30-40 meter nedstrøms kildeområdet. Til sammenligning har den samlede partikelbevægelse i grundvandet været ca. 1.400 meter på de 26 år forureningen (som minimum) vurderes at have været i grundvandsmagasinet.
	På den konkrete lokalitet vurderes det at forureningen med kulbrinter i grundvandet nedbrydes naturligt under aerobe, nitratreducerende og jernreducerende forhold. Denne vurdering er primært baseret på ændringer i redoxkemien, der er sammenfaldende med forureningsfanens udbredelse. I den nedre del af forureningsfanen er det dog vanskeligt at se dette sammenfald, da det vurderes at der overordnet sker et skift til mere reducerede forhold i overgangen fra semi-artesiske til artesiske magasinforhold.
	Det har været vanskeligt at kvantificere et massetab som funktion af naturlige nedbrydningsprocesser. Dette skyldes primært at det ikke har været muligt at estimere effekten af fortynding. Isomererne af trimethylbenzen har ikke kunnet anvendes som konservative tracere, da de tydeligvis undergår større reduktion end f.eks. benzen, hvis det antages at sorption er uden betydning pga. forureningens alder. En præcis fluxberegning i flere tværsnit i forskellig afstand fra kilden har heller ikke været mulig for at vise et massetab. Dog har indledende fluxbetragtninger sandsynliggjort at hele reduktionen i koncentrationen af forureningskomponenter ikke alene kan skyldes effekten af fortynding.
	Ved at sammenholde den konkrete viden om forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet med to beregninger via. Miljøstyrelsens risikovurderingsmodel JAGG er det tydeligt, at modellen er udmærket til at foretage en indledende vurdering af forureningsspredningen og nedbrydningsforholdene. Modellen har derimod svært ved at håndtere komplekse informationer, så som varierende redoxforhold og multiple nedbrydningskonstanter. Modellens formål er da også primært at angive om der er en risiko i forhold til grundvandsressourcen ud fra en række antagelser om bl.a. nedbrydningsforholdene. Såfremt man ved anvendelse af modellen vurderer at naturlige nedbrydningsprocesser kan eliminere en risiko i forhold til grundvandsressourcen, skal dette efterfølgende dokumenteres ved mere omfattende undersøgelser i form af bestemmelse af den lokalitetsspecifikke nedbrydningskonstant.

Essensen af resultaterne af dette projekt er, at det er vanskeligt at dokumentere naturlig nedbrydning af kulbrinter i stærkt heterogene grundvandsmagasiner på et niveau svarende til det der beskrevet i teorien (kapitel 2).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |