| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

4. Resultat af sortering

4.1 Forår 2001

Alle data i dette afsnit stammer fra indsamlingen af dagrenovation i perioden april/maj 2001. Hvor det har været muligt, er affald til analyse udtaget på de sædvanlige indsamlingsdage. I enkelte tilfælde har dette ikke kunnet lade sig gøre, og her er registreringerne siden justeret så affaldet svarer til en uges (7 dage) dagrenovation – svarende til én uges normeret dagrenovation. Dette gælder også i de tilfælde, hvor bioaffaldet sædvanligvis indsamles hver anden uge.

Blandt enfamilieboliger (åben/lav og i enkelte tilfælde tæt/lav) er det registreret, at husstandene reelt har været afmeldt den todelte indsamling. Affald fra disse adresser indgår ikke i de viste resultater.

Fra tre områder i Københavns kommune har det været nødvendigt at gennemføre kontrolvejninger af én af fraktionerne.

Til analyserne er der i alt sorteret og vejet 1.986 kg indsamlet som bioaffald og 8.371 kg indsamlet som restaffald – eller i alt 10.357 kg dagrenovation. Når det her præciseres, at affaldet er "indsamlet som" bioaffald hhv. restaffald, så skyldes det, at der i det efterfølgende tales om "bioaffald" og "restaffald" – og hermed menes, hvad der er registreret i bioaffald hhv. restaffald.

I præsentationen af resultaterne er disse alle for det meste præsenteret som kg affald pr. husstand pr. uge. I enkelte tilfælde er resultaterne omregnet til "frembragt mængde målt pr. person pr. uge". Dette er sket for at tage højde for at der er forskel i husstandsstørrelsen mellem de 17 valgte områder.

Tabel 1 viser for hvert af de 17 områder hvor meget affald, der er indsamlet som bioaffald hhv. som restaffald. Mængden er opgjort som kg/husstand/uge. Herudover er anført den relative fordeling mellem indsamlet bioaffald hhv. indsamlet restaffald for hvert af de respektive områder.

I område 15 er der registreret relativ meget storskrald i det indsamlede restaffald. I område 15 er det ligeledes registreret, at der er relativt mange erhvervsadresser (+ to institutioner), i forhold til hvad der findes i de andre områder. Også i andre områder (4, 8 og 10) er der registreret storskrald i begrænset omfang.

Områderne 1, 7, 16 og 17 har alle individuelt opsamlingsmateriel til såvel bio- som restaffald – alle boliger her er enfamilieboliger. I disse områder indsamles 22-26 % af dagrenovation som bioaffald. Dette er væsentligt mere end i de fleste andre områder.

Tabel 1
Bioaffald hhv. restaffald. April / maj 2001. (kg/husstand/uge)

Noter:

	I områderne 12, 13 og 15 har etageboligerne skakt til restaffaldet. I alle øvrige områder med etageboliger (2, 4, 6, 8, 9 10, 11 og 14) skal såvel restaffald som bioaffald lægges i beholdere/sække opstillet i gården.
	I område 10 er mængden af bioaffald bestemt ved en kontrolvejning i uge 26. I område 12 er mængden af restaffald kontrolvejet i uge 26. I område 14 er mængden af bioaffald bestemt som gennemsnittet for andre etageboliger uden skakt.

I en bebyggelse med etageboliger i Herlev (område 6) forekommer der dog også relativt meget bioaffald, 23 %. Hertil findes ingen anden forklaring, end at der i bebyggelsen findes en yderst velfungerende genbrugsplads, hvilket kan resultere i en relativt mindre mængde restaffald.

I område 12 (bebyggelse med etageboliger på Nørrebro) udgør biofraktionen 48 % af den samlede mængde dagrenovation. Dette er en meget høj andel i forhold til andre områder med etageboliger. Den store frasortering af biofraktionen kan skyldes, at der i bebyggelsen er etableret et anlæg til skaktseparering. Dette svarer i princippet til, at hver husstand har et individuelt system til opsamling af de to fraktioner. Jævnfør beskrivelsen for område 12 (bilag), så viser kontrolmålinger, at der muligvis har været mere restaffald end der blev indsamlet til analyse. I forbindelse med 2. indsamlingsrunde observeredes at viceværten normalt kun udskakter bioaffald når der var ca. 10 kg. i beholderen. Derfor kan en del af det indsamlede bioaffald fra 1. indsamlingsrunde reelt have henstået i mere end syv dage. Mængden af bioaffald fra område 12 kan derfor være vurderet højere end den reelt er.

Jvf. Tabel 1 så er der meget stor forskel på mængden af indsamlet bioaffald og restaffald – samt den relative fordeling mellem de to fraktioner – for de enkelte områder. Den samlede affaldsmængde varierer fra 5,4 kg pr. husstand pr. uge (område 6) til 20,9 kg pr. husstand pr. uge (område 15).

Også antallet af beboere pr. husstand varierer områderne imellem. I Tabel 2 er mængden af affald indsamlet som bioaffald hhv. restaffald beregnet pr. indbygger pr. uge.

Tabel 2
Bioaffald hhv. restaffald. April / maj 2001. (kg/indbygger/uge)

Tabel 2 viser stor variation i mængden af bioaffald pr. indbygger fra de respektive områder. Derimod er variationen ikke så stor, når den samlede mængde dagrenovation pr. indbygger pr. uge sammenlignes. Mængden af indsamlet affald i alt er således forbløffende ens, når der ses bort fra den laveste værdi, Herlev (område 6) og den højeste værdi, Frederiksberg (område 15).

I tabellerne 3, 4, 5 og 6 er samlet de tilsvarende resultater opgjort for enfamilieboliger hhv. etageboliger.

Tabel 3 viser hvor meget der i gennemsnit er indsamlet pr. husstand som bioaffald hhv. rest affald fra enfamilieboliger. Mængden er endvidere opgjort for åben/lav bebyggelse (områderne 1, 16 og 17) og for tæt/lav bebyggelse (områderne 3, 5 og 7). Tabel 4 viser det samme målt pr. indbygger pr. uge.

Tabel 3
Bioaffald hhv. restaffald fra enfamilieboliger. April / maj 2001. (kg/husstand/uge)

¹ Åben/lav bebyggelse omfatter områderne 1, 16 og 17, jvf. Tabel 1 og bilag.
² Tæt/lav bebyggelse omfatter områderne 3, 5 og 7, jvf. Tabel 1 og bilag.

Tabel 4
Bioaffald hhv. restaffald fra enfamilieboliger. April / maj 2001. (kg/indbygger/uge)

¹ Åben/lav bebyggelse omfatter områderne 1, 16 og 17, jvf. Tabel 1 og bilag.
² Tæt/lav bebyggelse omfatter områderne 3, 5 og 7, jvf. Tabel 1 og bilag.

Tabel 5 viser hvor meget der i gennemsnit er indsamlet pr. husstand som bioaffald hhv. restaffald fra etageboliger. Mængden er endvidere opgjort for boliger uden skakt (områderne 2, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 14) og for boliger med skakt (områderne 12, 13 og 15). Tabel 6 viser det samme målt pr. indbygger pr. uge.

Tabel 5
Bioaffald hhv. restaffald fra etageboliger. April / maj 2001. (kg/husstand/uge)

¹ Etageboliger i områderne 2, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 14 har ikke affaldsskakte, jvf. Tabel 1 + bilag
² Etageboliger i områderne: 12, 13 og 15 har affaldsskakt til restaffaldet, jvf. Tabel 1 + bilag.

Sammenlignes Tabel 3 og 5, hhv. Tabel 4 og 6, ses, at andelen af indsamlet bioaffald generelt er større blandt enfamilieboliger end blandt etageboliger. Det er specielt blandt enfamilieboliger i åben/lav bebyggelse, at der samles en større del dagrenovation ind som bioaffald.

For etageboliger med skakt er der indsamlet relativt meget som bioaffald. Tre områder er udstyret med affaldsskakt til restaffald – heraf ét (område 12) med et system til skaktseparering af såvel restaffald som bioaffald. Fra område 12 indsamles særligt meget affald som bioaffald, hvilket kan skyldes det særlige opsamlingssystem. Der indsamles således 2,149 kg bioaffald pr. indbygger pr. uge fra område 12. Tilsyneladende udgør bioaffaldet ligeledes to tredjedele af det indsamlede affald i alt fra område 12. Området er derfor atypisk i forhold til andre områder med etageboliger, og det kan derfor diskuteres om området – i forbindelse med præsentationen af resultaterne – skal medregnes blandt etageboligerne i øvrigt.

Udelades område 12 fra beregningerne i Tabel 6, så bliver mængden af indsamlet bioaffald 0,369 kg pr. indbygger pr. uge (altså mere end en halvering) mens den indsamlede mængde restaffald stiger til 4,811 kg pr. indbygger pr. uge – i alt 5,180 kg dagrenovation pr. indbygger pr. uge.

Uden område 12 indsamles fra alle etageboliger under ét 0,444 kg bioaffald pr. indbygger pr. uge, 4,371 kg restaffald pr. indbygger pr. uge og 4,815 kg dagrenovation i alt pr. indbygger pr. uge.

4.1.1 Dagrenovation indsamlet som bioaffald

Tabel 7 viser for hvert af de 17 områder fordelingen af indsamlet bioaffald på de syv fraktioner, som affaldet sorteres i.

Tabel 6
Indsamlet bioaffald fra alle områder. April / maj 2001. (gram/husstand/uge)

I alle områder er renheden af indsamlet bioaffald meget stor. I alle områder er den relative renhed af det indsamlede bioaffald større end 85 %. Gennemsnitligt udgør bioaffaldet 1505 gram/uge eller 96 % af det affald der indsamles som bioaffald.

Tabel 7
Indsamlet bioaffald fra enfamilieboliger. April / maj 2001. (gram/husstand/uge).

Tabel 8
Indsamlet bioaffald fra etageboliger. April / maj 2001. (gram/husstand/uge).

Af tabellerne 8 og 9 ses, at der er relativt mere restaffald i det indsamlede bioaffald fra etageboliger end fra enfamilieboliger.

Blandt enfamilieboliger optræder noget haveaffald i fraktionen "indsamlet bioaffald". Sorteringskriterierne er ikke entydige med hensyn til, hvad der skal ske med haveaffaldet.

4.1.2 Dagrenovation indsamlet som restaffald

Tabel 10 viser for hvert af de 17 områder fordelingen af indsamlet restaffald på de syv fraktioner, som affaldet sorteres i.

Tabel 9
Indsamlet restaffald fra alle områder. April / maj 2001. (gram/husstand/uge)

Restaffaldet indeholder en betydelig andel bioaffald. I gennemsnit 2.762 gram pr. husstand pr. uge, mens der indsamles 1.505 gram i bioaffaldet. Der indsamles næsten dobbelt så meget bioaffald med restaffaldet som med bioaffaldet. Andelen af bioaffald indsamlet som restaffald er over 30 %. Der indsamles ligeledes en væsentlig mængde genanvendeligt papir og glas med restaffaldet.

I tabellerne 11 og 12 er de samme fordelinger for restaffaldet opgjort for enfamilieboliger hhv. etageboliger.

Tabel 10
Indsamlet restaffald fra enfamilieboliger. April / maj 2001. (gram/husstand/uge).

Tabel 11
Indsamlet restaffald for etageboliger. April / maj 2001. (gram/husstand/uge).

Der er ikke væsentlig forskel på fordelingen af restaffald blandt etageboliger og enfamilieboliger. Der er dog betydelig mere haveaffald i indsamlet restaffald fra enfamilieboliger end fra etageboliger. Omvendt er der indsamlet mere farligt affald i restaffald fra etageboliger end fra enfamilieboliger – dette skyldes især forekomsten af stort elektronikskrot (computere og husholdningsmaskiner) blandt restaffald fra etageboliger.

Papir er der tilsyneladende mere af i enfamilieboliger end i etageboliger.

4.1.3 Den samlede dagrenovation

I tabel 13 ses sammensætningen af den totale mængde indsamlede affald samt for de fire bebyggelsestyper. De to største fraktioner er restaffald (47,6 %) og bioaffald (40,9 %). Der ses ingen iøjnefaldende forskelle mellem de forskellige typer bebyggelser på sammensætningen af den samlede mængde affald.

Tabel 12
Relativ fordeling (%) af dagrenovation. April/maj 2001.

4.1.4 Effektiviteten af sorteringen

For at få et billede af hvor stor en del af den potentielle mængde bioaffald der rent faktisk bliver frasorteret og indsamlet som bioaffald udregnes sorteringseffektiviteten for de enkelte områder i tabel 14. Sorteringseffektiviteten er forholdet mellem dagrenovationens samlede indhold af organisk affald og den mængde der indsamles som bioaffald.

Tabel 13
Andelen af organisk affald indsamlet som bioaffald. April / maj 2001.

¹ I denne værdi indgår det indsamlede bioaffald samt mængden af bioaffald i restaffaldet. Der er i denne sammenhæng set bort fra indholdet af restaffald i fraktionen bioaffald da denne kun udgør knap 4 % af bioaffaldet.

Som det ses i tabel 14 er der stor forskel på effektivt sorteringen er. I områderne med den dårligste sortering er det kun 11 % af det organiske affald der indsamles som bioaffald, mens det i de områder med den bedste sortering er over 75 % der indsamles som bioaffald. At en så relativt stor del af det potentielle bioaffald rent faktisk også bliver frasorteret i område 12 kan, som tidligere nævnt, hænge sammen med, at der i ejendommen er etableret et system til separering af affaldet i skakten. En anden mulig forklaring er at det indsamlede bioaffald reelt repræsenterer mere end en uge på grund af viceværtens uregelmæssige skaktning af bioaffaldet.

Tabel 14
Andelen af organisk affald indsamlet som bioaffald for 4 boligtyper. April / maj 2001.

¹ I denne værdi indgår det indsamlede bioaffald samt mængden af bioaffald i restaffaldet.

Betragtes det samlede resultat af affaldsindsamlingen (tabel 15) ses at knap 37 % af det organiske affald indsamles som bioaffald. De forskellige boligtyper dækker også over forskelle i hvor effektiv sorteringen er. Den klart bedste sortering sker i enfamilieboligerne i åbne, lave bebyggelser. Disse opnår at knap 55 % af det organiske affald indsamles som bioaffald. De tre resterende boligtyper ligger omkring eller under gennemsnittet på 37 %.

4.2 Efterår 2001

Alle data i dette afsnit stammer fra indsamlingen af dagrenovation i november 2001.

Ved indsamlingen af affald i november 2001 er der i alt indsamlet affald fra 858 husstande, svarende til 1.846 personer. Til analyserne er der i alt indsamlet og sorteret 1.517 kg som bioaffald og 7.057 kg som restaffald – eller i alt 8.574 kg dagrenovation.

I denne del af undersøgelsen har det, som tidligere nævnt, været nødvendigt at se bort fra resultaterne fra område 14, Polensgade 25, da det ikke var muligt at bestemme hvor lang tid den indsamlede mængde affald repræsenterede. Område 4 er nyt i forhold til første del af undersøgelsen, hvorfor det ikke er muligt direkte at sammenligne de registrerede mængder affald fra de to indsamlinger. Endelig har det været nødvendigt at estimere forholdet mellem bioaffald og restaffald for område 12 på baggrund af kontrolvejninger foretaget i uge 4 (2002).

I tabel 16 ses resultatet af indsamlingen efteråret 2001. For de 17 områder er præsenteret hhv. mængden af bioaffald og restaffald, samt den relative fordeling mellem de to typer affald.

Tabel 15
Bioaffald hhv. restaffald. November 2001 (kg/husstand/uge).

¹ Data for område 12 bygger på kontrolvejning af 1 uges dagrenovation, bioaffald såvel som restaffald.
² Område 14 indgår ikke i det videre analysearbejde da der var tvivl om resultaternes troværdighed.

I områderne med individuelt opsamlingsmateriel til såvel bio- som restaffald (områderne 1, 7, 16 og 17) ligger mængden af affald indsamlet som bioaffald mellem 22 og 31% af den samlede dagrenovation. Disse værdier ligger klart over det samlede gennemsnit som er 15%. Tre andre områder ligger også over det samlede gennemsnit. Det er områderne 4 (32%), 6 (23%) og 12 (27%). For områderne 4 og 6´s vedkommende er der fælles indsamlingsmateriel, mens der i område 12 er et todelt skaktsystem. Dette skaktsystem svarer i princippet til at hver husstand har et individuelt system til opsamling af de to affaldsfraktioner. Der findes ingen indlysende forklaring på hvorfor værdierne for andelen af indsamlet bioaffald er så relativt høje i områderne 4 og 6. I område 4 er der nogen usikkerhed om, hvorvidt alt restaffaldet er indsamlet, mens der i område 6 findes en velfungerende nærgenbrugsstation. Med en mindre mængde registreret restaffald bliver andelen af bioaffald tilsvarende større.

I områderne 8, 13 og 15 er der registreret relativt meget storskrald. Mængden af storskrald ligger mellem 0,8% og 4,4% af den samlede mængde restaffald. I vægt svarer dette til mellem 70 og 900 g storskrald pr. husstand pr. uge (se bilag 8, 13 og 15).

Som det ses af tabel 16 er der mellem de 16 områder en meget stor variation i mængden af indsamlet affald pr. husstand. Denne variation kan for en stor dels vedkommende forklares ved at der er stor forskel på den gennemsnitlige husstandsstørrelse mellem de 16 områder. De mindste husstande findes i område 12 hvor der i gennemsnit bor 1,29 personer pr. husstand, mens de største husstande findes i område 11, hvor gennemsnittet er 4 personer pr. husstand. I tabel 17 er mængderne af henholdsvis rest- og bioaffald præsenteret som kg pr. person pr. uge.

Tabel 16
Bioaffald hhv. restaffald. November 2001 (kg/person/uge).

Af tabel 17 ses det at der er stor variation i mængden af affald indsamlet som bioaffald (for affaldet indsamlet som bioaffald er standardafvigelsen ca. 70% af gennemsnittet). For den samlede mængde affald er variationen ikke så stor (standardafvigelsen er ca. 30% af gennemsnittet).

For enkelte af de 16 områder afviger den indsamlede mængde fra gennemsnittet. Områderne 2 og 15 ligger begge betydeligt over gennemsnittet med en affaldsmængde pr. person pr. uge med henholdsvis 6,026 og 7,432 kg. Modsat ses det at områderne 4, 6 og 11 ligger under den gennemsnitlige affaldsmængde, med deres henholdsvis 2,416, 2,758 og 2,176 kg. Overordnet set ligger affaldsmængden mellem 3 og 5 kg pr. person pr. uge.

I område 12 blev der registreret en afvigelse i ejendomsfunktionærens håndtering af bioaffaldet, hvilket betyder at mængden af bioaffald i denne undersøgelse kan være overvurderet.

Tabel 17
Bioaffald hhv. restaffald fra enfamilieboliger. November 2001. (kg/husstand/uge)

¹ Åben/lav bebyggelse omfatter områderne 1, 16 og 17, jvf. Tabel 1 og bilag.
² Tæt/lav bebyggelse omfatter områderne 3, 5 og 7, jvf. Tabel 1 og bilag.

I tabel 18 er vist resultaterne for enfamilieboliger, henholdsvis åben lav, tæt lav og alle enfamilieboliger. For den samlede mængde affald ses at der produceres ca. 3 kg affald mere om ugen pr. husstand i åben/lav bebyggelse i forhold til tæt/lav bebyggelse. Det mest iøjnefaldende er dog at andelen af affald der indsamlet som bioaffald er ca. 2½ gang så stor i den åbne lave som i den tætte lave. Dette kan formodentligt tilskrives at der er individuelt opsamlingsudstyr i den åbne lave bebyggelse.

Tabel 18
Bioaffald hhv. restaffald fra enfamilieboliger. November 2001. (kg/person/uge)

¹ Åben/lav bebyggelse omfatter områderne 1, 16 og 17, jvf. Tabel 1 og bilag.
² Tæt/lav bebyggelse omfatter områderne 3, 5 og 7, jvf. Tabel 1 og bilag.

Når den producerede mængde affald omregnes til affald pr. person (tabel 19) udjævnes en del af den forskel der var når affaldet blev beregnet pr husstand. En stor del af forskellen kan altså tilskrives forskellige husstandsstørrelser.

Tabel 19
Bioaffald hhv. restaffald fra etageboliger. November 2001. (kg/husstand/uge)

¹ Etageboliger i områderne 2, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 14 jvf. Tabel 1 og bilag.
² Etageboliger i områderne 12, 13 og 15 jvf. Tabel 1 og bilag.

Tabel 20
Bioaffald hhv. restaffald fra etageboliger. November 2001. (kg/person/uge)

¹ Etageboliger i områderne 2, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 14 jvf. Tabel 1 og bilag.
² Etageboliger i områderne 12, 13 og 15 jvf. Tabel 1 og bilag.

I tabellerne 20 og 21 vises resultaterne for etageboliger, henholdsvis præsenteret som affaldsmængden pr. husstand og affaldsmængden pr. person.

Affaldsproduktionen for husstande i etageboliger ligger generelt lidt under gennemsnittet for alle områder. Den relative fordeling mellem affald indsamlet som henholdsvis bio- og restaffald viser ingen forskel mellem de to typer af etageboliger (med og uden skakt). For den samlede affaldsmængde ses at husstande i etageboliger med skakt producerer ca. 3 kg affald mere om ugen end etageboliger uden skakt. Mængden af affald pr. person viser det samme billede, hvor der produceres mere affald i områder med skakt.

4.2.1 Dagrenovation indsamlet som bioaffald.

Tabel 22 viser for hvert af de 16 områder fordelingen af indsamlet bioaffald på de seks fraktioner som affaldet er sorteret i.

Tabel 21
Indsamlet som bioaffald fra alle områder. November 2001. (gram/husstand/uge)

Generelt er renheden af affald indsamlet som bioaffald meget høj. Gennemsnitligt ligger "forureningen" af bioaffaldet under 4%. Det er fraktionen restaffald der bidrager med den største del af forureningen af bioaffaldet. Restaffald omfatter her hovedsageligt emballage til madvarer og plastposer brugt til emballering af bioaffaldet.

I områderne 3, 12 og 13 er andelen af fejlsortering mellem 8% og 15%, hvilket i disse områder er udtryk for en væsentlig ringere sortering end hvad der blev registreret ved forårets undersøgelse.

I område 9 bliver der kun indsamlet 49 (37 + 12) g bioaffald pr. husstand pr. uge, hvoraf ca. 25 g stammer fra affaldssækken. Området består af en andelsforening med kun 8 husstande. Den lille mængde bioaffald tyder på at borgerne tilsyneladende har droppet at sortere bioaffald, da beholderen kun indeholdt en enkelt pose med bioaffald.

Som tidligere nævnt ses der en stor variation i mængden af affald indsamlet som bioaffald pr. husstand. Dette kan som sagt til dels tilskrives forskellige husstandsstørrelser.

Tabel 22
Indsamlet bioaffald fra enfamilieboliger. November 2001. (gram/husstand/uge).

Tabel 23
Indsamlet bioaffald fra etageboliger. November 2001. (gram/husstand/uge).

Tabel 23 og tabel 24 viser sammensætningen af affaldet indsamlet som bioaffald for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger. Generelt er renheden af bioaffaldet høj. Der er en tendens til at bioaffaldet fra enfamilieboliger indeholder mere genanvendeligt papir og haveaffald end bioaffaldet fra etageboliger.

Endvidere kan der knyttes en lille kommentar til indholdet af haveaffald i bioaffaldet fra enfamilieboligerne. Sorteringskriterierne for denne fraktion er ikke entydige, og det kan derfor diskuteres om denne fraktion skal betragtes som en "forurening" af bioaffaldet.

4.2.2 Dagrenovation indsamlet som restaffald

Af Tabel 25 ses at restaffald fra hvert af de 16 områder indeholder en betydelig mængde bioaffald. I de fleste områder indsamles der mere bioaffald med restaffaldet end der bliver indsamlet med bioaffald.

Tabel 24
Indsamlet restaffald fra alle områder. November 2001. (gram/husstand/uge)

¹ Den relativt store mængde papir fra område 15 skyldes at affaldet indeholdt en stor mængde reklamer som skulle have været omdelt.
² Den relativt store mængde papir fra område 9 stammer til dels fra at der blev fundet ca. 5 kg. ubrugte poser til bioaffald.

Mængden af papir i restaffaldet varierer meget. I områderne 9 og 15 (se kommentarer til tabel 25) er der ca. 3,5 kg. papir pr. husstand pr. uge, mens der i områderne 4 og 6 er under 100 g. papir pr. husstand pr. uge.

Tabel 25
Relativ fordeling af indsamlet restaffald fra enfamilieboliger. November 2001.

Tabel 26
Relativ fordeling af indsamlet restaffald fra etageboliger. November 2001.

Sammenlignes de forskellige boligtyper (Tabel 26 og 27) ses ikke nogle væsentlige forskelle i sammensætningen af restaffaldet.

Den største mængde haveaffald er fundet i affaldet fra enfamilieboliger i åben/lav bebyggelse. Der er dog fundet en relativt stor mængde haveaffald fra etageboligerne. Dette kan til dels tilskrives at der i flere tilfælde er indsamlet containere som udelukkende indeholdt haveaffald som tydeligvis stammede fra "efterårsoprydning" af gårdanlæg.

Der er indsamlet en større mængde papir fra enfamilieboligerne end fra etageboliger.

4.2.3 Den samlede dagrenovation

Tabel 27
Relativ fordeling (%) af dagrenovation. November 2001.

De to største fraktioner i den samlede mængde affald er bioaffald (47%) og restaffald (37%). Der ses ingen iøjnefaldende forskelle mellem de forskellige boligtyper på sammensætningen af den samlede mængde affald.

4.2.4 Effektiviteten af sorteringen

For at vise hvor stor en del af potentialet for sortering af dagrenovationen i de to fraktioner der udnyttes, udregnes sorteringseffektiviteten. Sorteringseffektiviteten er den andel af den samlede mængde bioaffald der rent faktisk indsamles som bioaffald. I Tabel 29 præsenteres sorteringseffektiviteten for de 16 områder og i Tabel 30 for de fire boligtyper.

Tabel 28
Andelen af organisk affald indsamlet som bioaffald. November 2001.

¹ I denne værdi indgår det indsamlede bioaffald samt mængden af bioaffald i restaffaldet.

Som det ses af tabel 29 er der relativt stor forskel på hvor effektiv sorteringen er. I områderne med den dårligste sortering er det mellem 1% og 17% af potentialet for indsamling af bioaffald der udnyttes, mens udnyttelsen i de bedste områder ligger over 50%.

Af Tabel 30 ses at 30 % af det organiske affald indsamles som bioaffald. Boligtyperne har forskellig effektivitet i sorteringen. Enfamilieboliger i åben lav bebyggelse har med knap 60 % den højeste sorteringseffektivitet. De øvrige boligtyper har alle en sorteringseffektivitet under gennemsnittet – etageboliger uden skakt har med 22,5% den laveste sorteringseffektivitet.

Tabel 29
Andelen af organisk affald indsamlet som bioaffald for 4 boligtyper. November 2001.

¹ I denne værdi indgår det indsamlede bioaffald samt mængden af bioaffald i restaffaldet.

4.2.5 Brug af bioposer

I forbindelse med sorteringen af det i november indsamlede bioaffald er antallet af brugte poser til bioaffald også blevet registreret. Resultaterne af dette fremgår af tabel 31.

Tabel 30
Forbrug af bioposer samt fyldning af bioposer. November 2001.

¹ Område 9 er udeladt da det er vurderet at ingen af områdets otte husstande er aktivt sorterende (se s. 20)
² Område 12 er udeladt da antallet af poser ikke kan kunne bestemmes ved kontrolvejning.
³ Område 14 er udeladt da der var tvivl om affaldets alder (se s. 14).

Af tabel 31 fremgår det at det ugentlige forbrug af poser til bioaffald set som gennemsnit over alle 14 områder er 1,03 poser pr. husstand pr. uge. Det største forbrug af poser er i områderne 1, 7, 16 og 17, hvor der bliver brugt mellem 2 og 3 bioposer om ugen. Område 8 har det laveste forbrug med 0,21 biopose pr. husstand pr. uge. De resterende områder har et forbrug på mellem 0,6 og 1,3 bioposer pr. husstand pr. uge.

Bioposerne indeholder i gennemsnit 1,244 kg. I områderne 6, 7 og 11 fyldes bioposerne kun med mellem 800 og 900 g. pr. biopose. Den største fyldning af poserne sker i område 1, 3 og 16, hvor der er mellem 1,50 og 1,77 kg bioaffald i hver pose.

Sammenholdes forbruget af poser med sorteringseffektiviteten ses en tydelig sammenhæng, jo flere poser en husstand bruger desto større bliver effektiviteten af sorteringen. Der er ingen sammenhæng mellem mængden af affald i de enkelte poser og hvor effektiv sorteringen er i området.

Tabel 31
Forbrug samt fyldning af bioposer fordelt på boligtyper. November 2001.

Af tabel 32 fremgår det at der er relativt stor forskel på forbruget af poser mellem de fire forskellige boligtyper. Det største antal poser pr. husstand bruges i enfamilieboliger i åben lav bebyggelse, mens etageboliger uden skakt bruger færrest poser pr. husstand pr. uge.

Mængden af affald pr. pose varierer fra 1,49 kg til 0,975 kg. Den største fyldning af poserne sker i enfamilieboliger i åben lav bebyggelse, mens der er mindst affald pr. pose i etagebyggeri uden skakt.

4.3 Sammenfatning af resultaterne fra de to indsamlinger.

Af Tabel 33 fremgår det at der ikke er sket nogle væsentlige ændringer i forholdet mellem affald indsamlet som bio- og restaffald mellem de to indsamlinger. Der ses et mindre fald i den samlede affaldsmængde fra foråret til efteråret. Dette fald er ligeligt fordelt på de to affaldsfraktioner.

Tabel 32
Indsamling af henholdsvis bio- og restaffald i de to perioder (kg/husstand/uge).

Tabel 33
Relativ fordeling af dagrenovation for de to perioder.

¹ PVC affald er ikke omfattet af undersøgelsen i efteråret.

I Tabel 34 ses den relative sammensætning af den samlede mængde affald indsamlet henholdsvis forår og efterår. Fra forår til efterår er bioaffaldets andel af den samlede mængde affald steget. Der er fundet mere genanvendeligt papir i dagrenovationen ved indsamlingen i november end i foråret, mens andelen af restaffald er faldet.

Målt pr. husstand så er mængden af bioaffald steget marginalt fra 4,27 kg i foråret til 4,55 kg i efteråret. I foråret blev der registreret 0,72 kg genanvendeligt papir dagrenovationen, mens der i efteråret var 1,12 kg. Mængden af restaffald er faldet fra 4,96 kg i foråret til 3,55 kg i efteråret.

Tabel 34
Sorteringseffektivitet for bioaffald.

¹ I denne værdi indgår det indsamlede bioaffald samt mængden af bioaffald i restaffaldet.

Af tabel 35 ses at der er sket et fald i mængden af indsamlet bioaffald i forhold til den samlede mængde af organisk affald. Fra forår til efterår er sorteringseffektiviteten faldet fra 37% til 30%. Jvf. Tabellerne 15 og 30 er det i boligtyperne tæt/lav og etageboliger at effektiviteten er faldet.

Undersøgelsen har i øvrigt vist følgende resultater:

Renheden af affald indsamlet som bioaffald er meget høj. Fraktionen indeholder 96 % korrekt sorteret bioaffald.

I tre områder er der konstateret en stigende mængde af fejlsorteret affald i bioaffaldet.

Dagrenovation indeholder en stor andel bioaffald. Mængden af bioaffald i det indsamlede affald udgør i gennemsnit 4,27 kg pr. husstand pr. uge i foråret og 4,55 kg pr. husstand pr. uge i efteråret. Dette svarer til henholdsvis 40,9% og 47,0% af det indsamlede affald.

Ca. en tredjedel af bioaffaldet indsamles som bioaffald. Det vil sige, to tredjedele af "bioaffaldet" indsamles fortsat som restaffald. Sorteringseffektiviteten var større i foråret end i efteråret.

Der vurderes, at især tre fraktioner af bioaffaldet ofte indsamles med restaffaldet. Tissue (servietter, køkkenrulle- og toiletpapir) ligger næsten 100 % i restaffaldet. Denne del af sorteringskriteriet er ikke gået igennem til borgerne. Madaffald – og specielt tilberedte, købte og emballerede madvarer – bortskaffes primært gennem restaffaldet. Dette gælder i særlig grad animalske produkter. Brød og kager bliver ofte bortskaffet med restaffaldet. Meget brød og kager er emballeret i plast – muligvis er det et problem at tømme emballagen for brød m.v., eller de udleverede papirposer kan være for små til at rumme det relativt voluminøse brød.

Papirposer til bioaffald bliver i vid udstrækning brugt til opsamling af bioaffald. Når papirposen bruges til opsamling af affaldet, så består dette næsten altid af rent bioaffald. Signalværdien af papirposen synes således at være stor. Skal husstandene fuldt ud benytte papirposerne, så synes mange at have brug for flere poser – eller de udleverede poser er ikke store nok til at indeholde alt bioaffald.

Nogle husstande benytter to bioposer ad gangen. Afhængig af boligtyper anvendes i snit 0,7 til 2,6 bioposer pr. husstand pr. uge. Det generelle indtryk er at bioposerne, på trods af vådt indhold, ikke går i stykker.

En let adgang til beholderne (specielt individuelle beholdere) fremmer tilsyneladende sorteringen. Men der er fortsat en relativt stor andel af husstandene med individuelle beholdere, der ikke sorterer affaldet. I enfamilieboliger er det 10-15 % der ikke deltager i aktivt i affaldssorteringen.

Genanvendeligt papir og glas i det indsamlede bio- hhv. restaffald udgør over 1 kg pr. husstand pr. uge, hvilket svarer til ca. 10 % af det indsamlede affald. Papir og glas findes næsten udelukkende i restaffaldet.

Der er registreret meget lidt fejlplaceret restaffald i beholdere/sække til bioaffald. Indsamlingssystemet respekteres tilsyneladende af alle – også de husstande der ikke deltager aktivt i sorteringen. Hvis dette ikke var tilfældet skulle viceværter m.fl. være meget aktive med at fjerne fejlplaceret affald.

Der er registreret en del farligt affald i specielt restaffald. Et par PC-ere bidrager væsentligt hertil, men også batterier findes i rigt mål i restaffald.

I specielt ét af områderne blev der registreret meget storskralds lignende affald (indbo, store papkasser m.v.).

Der er iagttaget specielle forhold omkring håndteringen af specielle produkter/-affaldsarter - forhold der kan være relevante at overveje ved fremtidig information om sorteringen. Det drejer sig bl.a. om: dyreekskrementer emballeret i plastposer, bind og tissue blandet sammen, pottemuld der ikke adskilles fra potteplanten – og endvidere: hvornår er kødben og knogler "store", og hvad skal man gøre af det haveaffald, der bortskaffes med dagrenovationen ?

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |