Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet Bilag
I:
|
![]() | Indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation fra Hovedstadsområdet. Tilskuddet udgjorde max. 5.9 mio. kr. |
![]() | Indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation i Kolding kommune. Tilskuddet udgjorde max. 5.3 mio. kr. |
![]() | Indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation i Aalborg kommune. Tilskuddet udgjorde max. 2.7 mio. kr. |
I august 2000 blev der givet tilsagn om støtte til:
![]() | Kortlægning af dagrenovationens sammensætning og evaluering af ordninger indenfor hjemmekompostering. |
Derudover blev der i december 2000 yderligere givet tilsagn om støtte til følgende to projekter:
![]() | Undersøgelse af sammenhæng mellem sorteringskriterier, forbehandling og kvaliteten af råvarer til bioforgasning. Tilskuddet udgjorde max. 1.3 mio. kr. |
![]() | Dokumentation af biogaspotentiale i organisk husholdningsaffald. Tilskuddet udgjorde max. 1.5 mio. kr. |
Projektet er gennemført af Econet og omfatter bl.a. en omfattende undersøgelse af dagrenovationens sammensætning, hvor affaldet sorteres i ca. 20 fraktioner med efterfølgende detailanalyser af udvalgte fraktioner.
Econet har udover dette projekt under Miljøstyrelsen været underleverandør til fuldskalaforsøget i Hovedstadsområdet, idet Econet har gennemført de stikprøveundersøgelser, der er en del af fuldskalaforsøget.
Projektet blev ansøgt og planlagt som et samarbejde mellem rådgiverne for ansøgerne bag de tre projekter i Hovedstadsområdet, Kolding og Aalborg. Projektet giver en beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige sorterings-, indsamlings- og forbehandlingssystemer med tilhørende beskrivelse af kvaliteten af det bioaffald, der kan leveres til bioforgasning.
De 3 fuldskalaforsøg skulle give mulighed for at vise, hvordan kvaliteten af det organiske affald til bioforgasning påvirkes af sorteringskriterier, indsamling og forbehandling. I projektet er der endvidere blevet stillet affald og viden fra de tre igangværende forsøg til rådighed, med henblik på at afprøve behandling af affaldet på de forskellige anlæg.
Resultaterne af undersøgelserne skal kunne bruges som beslutningsgrundlag for kommuner og affaldsselskaber, der fremover skal etablere systemer til sortering og bioforgasning af organisk dagrenovation.
Projektet blev ansøgt og planlagt som et samarbejde mellem DTU, Lunds Tekniske Universitet, RAMBØLL samt udvalgte danske kommuner. Malmø Kommune har deltaget i samarbejdet, idet de selv har planlagt og finansieret tilsvarende forsøg.
Projektet formål var at give basisdata for mængde og kvalitet af organisk husholdningsaffald i forhold til biogaspotentialet for fraktioner indsamlet separat efter forskellige sorteringskriterier. Projektet indeholder en kritisk gennemgang af det eksisterende datagrundlag, indsamling af pålidelige data om sammensætning og måling af det faktiske biogaspotentialer.
Projektet blev - for at opnå en samordning og en omkostningseffektiv undersøgelse - gennemført i samarbejde med de tre fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet, Kolding og Aalborg samt de to projekter om kortlægning af dagrenovationens sammensætning og sammenhængen mellem sortering, indsamling og forbehandling af organisk dagrenovation til bioforgasning.
I projektet indgår endvidere det udredningsarbejde om det energimæssige og miljømæssige grundlag for disponering af det organiske husholdningsaffald i Hovedstadsområdet, som Miljøkontrollen i København, R98 og I/S Vestforbrænding har iværksat hos DTU. I dette projektet er der foretaget en sammenstilling af en række betragtninger og beregninger vedrørende de miljømæssige fordele ved separat indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation med vægt på sammenligning af forskellige scenarier for bioforgasning og med forbrænding som alternativ.
Som følge af at der blev tilbageført ca. 5 mio. kr. fra det planlagte fuldskalaforsøg i Kolding Kommune, pga. at etablering af anlæg til optisk sortering ikke kunne ske inden for de økonomiske midler der var til rådighed, blev der i januar 2002 givet tilsagn om støtte til yderligere 6 projekter i relation til fuldskalaforsøgene med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation:
![]() | Erfaringer fra indførelse af fuldskala kildesortering i Århus |
![]() | Udvikling af hydraulisk stempelseparation |
![]() | Karakterisering af biomasse og rejekt fra forbehandling med stempelseparator |
![]() | Afsætning af bioforgasset organisk dagrenovation, barrierer og muligheder |
![]() | Tab af metan ved lagring af afgasset dagrenovation |
![]() | Afrapportering af erfaringer fra fuldskalaforsøget i Kolding |
Fælles for projekterne var, at de skulle afsluttes, så data var til rådighed efterår/vinter 2002, således at de kan bidrage med viden og dokumentation til den velfærdsøkonomiske vurdering af organisk dagrenovation.
Derudover blev der givet tilskud til:
![]() | Udvikling af lavteknologisk biogasanlæg til separat bioforgasning af organisk dagrenovation. |
Projektet er ansøgt og planlagt som et samarbejde mellem Århus Kommune og Teknologisk Institut.
Projektet skal beskrive erfaringer og problemer, samt deres mulige løsninger i forbindelse med planlægning, implementering og drift af affaldssystem for bioaffald til forgasning indført i foråret 2001 hos private husstande i Århus Kommune
Affaldsselskabet AFAV A/S har i samarbejde med TK Teknik A/S udført forsøg med hydraulisk stempelseparation af organisk affald.
Ved stempelseparationen er der udført forsøg med organisk dagrenovation fra henholdsvis Hovedstadsområdet og Frederiksborg Amt med henblik på at udvikle et alternativt system til forbehandling af organisk affald til bioforgasning.
I forbindelse med projektet med udvikling af et system med hydraulisk stempelseparation, er der ydet tilskud til udtagning og analysering af rejekt og biomasse fra forbehandlingsprocessen. Projektet er gennemført af DTU.
Hedeselskabet har fået tilskud til at undersøge kapaciteten af overskydende landbrugsjord, der kan modtage afgasset biomasse.
I undersøgelsen er Danmark inddelt i en række regioner, og kapaciteten er beregnet for hver region. Det beregnede ledige areal for hvert område er slutteligt fremskrevet til år 2010.
DTU har ved modelberegninger undersøgt potentialet af metan i afgasset dagrenovation, med henblik på om efterafgasning kan betale sig.
Der er givet tilskud til afrapportering af erfaringerne fra det delvist gennemførte fuldskalaforsøg i Kolding.
SOLUM A/S har i samarbejde med NOVEREN fået tilskud til udvikling af lavteknologisk forgasning som alternativ til behandling i biogasanlæg.
Forsøget går ud på at udvinde gas af affaldet ved en "naturlig" forgasning over længere tid i et modulopbygget containersystem, hvor enheder kan kobles på efter behov.
Containerforsøgene er endnu ikke afsluttet og afrapporteres på et senere tidspunkt.