| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

3 Indsamling

3.1 Planlægning og idriftsættelse

Forud for forsøgsperioden blev indsamlingssystemet planlagt. I planlægningsfasen blev de endelige forsøgsområder udvalgt. Sorteringskriterierne blev fastlagt sammen med indsamlingssystemet og informationsstrategien. Ligeledes blev dataindsamlingssystemet forberedt, og der blev udarbejdet planer for datarapporteringen. De endelige forsøgsområder fremgår af bilag C. Sorteringskriterierne og informationsstrategien er beskrevet i afsnit 2. I det følgende gennemgås det valgte indsamlingssystem, organiseringen af idriftsættelsen, samt økonomien vedrørende indsamlingen.

I forbindelse med idriftsættelsen blev der:

	Indgået aftaler med kommunerne om forsøgsdeltagelse
	Udarbejdet og fremsendt informationsmateriale til forsøgshusstandene
	Indkøbt opsamlingsmateriel
	Udarbejdet instrukser og retningslinier for afhentning, omlastning, transport og modtagelse af bioaffaldet
	Indgået nye aftaler med renovatører om indsamling af bioaffaldet i de tilfælde, hvor den eksisterende renovatør ikke kunne forestå indsamlingen
	Indgået aftaler omkring omlastning og omlastefaciliteter
	Indgået aftaler om transport af bioaffald fra omlastestationen til forbehandling i Herning

3.1.1 Valg af opsamlingsmateriel

Materiellet til indsamlingen af bioaffald var valgt ud fra følgende kriterier:

	Sikring af et visuelt logisk indsamlingssystem for borgerne
	Modtageanlæggets kvalitetskrav
	Kommunernes ønsker (størrelser, indretning af indsamlingsplads/skur/køkken)
	Erfaringer fra lignende projekter
	Økonomi
	Sikring af tilstrækkelig volumen i indsamlingssystemet til restaffald
	Arbejdsmiljø

I forsøget blev der valgt udelukkende at anvende papirposer til opsamling af bioaffaldet i køkkenet. Dette valg blev truffet af følgende overordnede grunde:

	Ved at anvende papirposer frem for plastposer var det ønsket at undgå at forurene bioaffaldet med eventuelle blødgørere fra plastposerne, da dette ville kunne påvirke afsætningen af restproduktet som jordforbedringsmiddel.
	Erfaringerne med at anvende plastposer er, at det er vanskeligt at opnå en tilstrækkelig frasortering af plasten i forbehandlingen. Ved at anvende papirposer skulle muligheden for at afsætte restproduktet som jordforbedringsmiddel ikke reduceres pga. indhold af plast.
	Papirposerne kunne indgå i bioforgasningsprocessen. Hvis affaldet var tilstrækkeligt rent, burde en forsortering ikke være nødvendig.
	Det var projektgruppens forventning at papirposerne havde en signalværdi i relation til brugerne og deres sortering af bioaffaldet.

I det følgende gives en gennemgang af det opsamlingsmateriel, der har været anvendt i fuldskalaforsøget.

Erfaringerne fra det anvendte indsamlingssystem kan sammenfattes til:

	Papirposer til indsamling af bioaffald i køkkenet kan give anledning til problemer med hensyn til gennemvædning. Anvendes papirposer i plastspand, viser erfaringerne, at det giver en større perkolatdannelse, end hvis der anvendes trådstativ.
	Poserne skal være af en tilstrækkelig god kvalitet, så de kan holde tætte.
	Papirposerne har tilsyneladende en god signalværdi, da det indsamlede affald er meget rent.
	Erfaringerne fra forsøget viser, at i det udendørs materiel opstår der oftere problemer med maddiker i plastbeholdere/minicontainere end i papirsække.

3.1.2 Indsamling, omlastning og transport af bioaffald

Forud for planlægningen af indsamlingen var der overvejelser om, at kommunerne skulle ændre indsamlingsfrekvens i forsøgsområderne, så både restaffaldet og bioaffald blev indsamlet hver 14. dag i alle områderne. Formålet var at holde omkostningerne til indsamlingssystemet så langt nede som muligt.

Af flere årsager blev det dog besluttet at fastholde de hidtidige tømningsfrekvenser for restaffaldet. Det var især manglende plads til opstilling af ekstra opsamlingsmateriel som medførte, at kommunerne valgte at fastholde den hidtidige indsamlingsfrekvens.

Frekvensen for indsamling af det kildesorterede bioaffald og restaffaldet under fuldskalaforsøget fremgår af de kommunespecifikke oplysninger i bilag C.

I Brøndby, Gladsaxe, Herlev og Hillerød Kommuner blev der etableret sommerberedskab med ugentlig indsamling af bioaffald og vask af fælles beholdere i tilfælde af, at dette skulle ønskes. Dette blev gjort for at imødekomme eventuelle problemer med lugt og maddiker. Beredskabet med vask af beholdere blev anvendt 12 gange.

Indsamling af bioaffald blev foretaget i traditionelle komprimatorbiler med højt indlæs bagtil eller vakuum. Affaldet blev kun komprimeret let under indsamling. Renovationsbilerne var væsketætte og indrettet, så der ikke forekom spild under transport.

Overfor renovatørerne blev der specielt lagt vægt på, at der blev:

	foretaget visuel kontrol af bioaffaldet ved husstandene med henblik på at mindske risikoen for fejlplacering af restaffald, der i så fald ville forurene bioaffaldet
	afhentet og bortskaffet bioaffald til forbrænding i de tilfælde, hvor der blev konstateret fejlplacering af restaffald i biobeholderen
	videregivet information til borgere eller ejendomsfunktionærer i tilfælde af fejlplaceringer af affald
	foretaget kommunevis registrering af affaldsmængdern
	indvejet og aflæst i forbindelse med omlastning af bioaffald

I/S Amagerforbrænding forestod distributionen af vejedata til de respektive kommuner og projektdeltagere.

Det indsamlede bioaffald blev afsat til forbehandling og bioforgasning i Herning. For at minimere transportudgifterne, blev bioaffaldet omlastet i 30 m³ containere hos I/S Amagerforbrænding forud for transporten.

Særligt for omlastecontainerne var:

	at de skulle være tætte i lukket stand, så væske ikke kunne sive ud
	at overfladen på containernes inderside var epoxybehandlet af hensyn til korrosionsbestandigheden
	at der var monteret en tidsstyret luftsterilisator for at mindske lugtgener.

Til transportøren blev der udarbejdet særlige instruktioner primært omkring afhentning, transport og aflæsning af affald.

Til forbrændingsanlægget Knudmose og Studsgård Biogas i Herning blev der ligeledes udarbejdet særlige instrukser for modtagelse af affald, herunder registrering af data og analyseudtagning, samt instrukser for, hvad der skulle gøres i tilfælde af, at anlægget ikke kunne modtage bioaffaldet fra hovedstadsområdet.

3.1.3 Indgåelse af aftaler

I planlægningsfasen blev der indgået en række aftaler. Nogle af aftalerne blev indgået af projektets parter i fællesskab. Andre aftaler skulle kommunerne selv indgå.

Følgende aftaler blev indgået fælles for alle deltagende parter:

	Aftaler med EnergiGruppen Jylland A/S om forbehandling og bioforgasning af indsamlet bioaffald
	Aftaler om omlastefaciliteter på I/S Amagerforbrænding for omlastning af det indsamlede bioaffald
	Aftaler med transportør om leje af container og transport af bioaffald til Herning

Via udbud blev der indgået aftale med vognmandsfirma om transport af omlastet affald fra I/S Amagerforbrænding til Knudmoseværket i Herning. Som en del af entreprisen blev de nødvendige containere anskaffet til denne transport.

De nødvendige anlægstekniske installationer for etablering af omlastestationen ved I/S Amagerforbrænding blev indarbejdet i grundlaget til det fælles udbud af transport af bioaffald til Knudmoseværket i Herning.

Følgende aftaler skulle kommunerne selv indgå:

	Aftaler med leverandører om levering af opsamlingsmateriel til forsøgshusstandene.
	Aftaler med renovatør om indsamling af bioaffald

Af praktiske grunde blev en række af disse aftaler dog indgået i fællesskab via de respektive affaldsselskaber.

Der blev afholdt udbudsforretning for indkøb og levering af opsamlingsmateriel til Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Hillerød og Hvidovre Kommuner, og der blev indgået aftale om:

	Levering af køkkenspande og trådstativer
	Levering af affaldsbeholdere til udendørs opsamling af bioaffald
	Levering af papirposer til brug i køkkenet

I Københavns og Frederiksberg Kommuner blev der indgået aftale om levering af køkkenmateriel. I Københavns Kommune blev der anvendt eksisterende materiel til opsamling af bioaffald udendørs. Der blev anskaffet supplerende udendørs opsamlingsmateriel til Frederiksberg Kommune.

Kommunernes eksisterende dagrenovationskontrakter blev gennemgået for at klarlægge, om ændringerne i renovationssystemet havde indflydelse på de kontraktlige forhold. Herefter blev følgende aftaler indgået omkring indsamling af bioaffald i forsøgsperioden:

	Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommuner indgik aftale med deres renovatør om indsamling af bioaffald.
	Brøndby, Gladsaxe og Herlev Kommuner gik sammen i et udbud for at få en fælles aftale med en ny renovatør.

Grundlaget for aftalerne blev i vid udstrækning forberedt via projektgruppen. Eksempelvis blev alle specifikationer og planer (eksempelvis specifikationer til materiel, krav til renovatører i relation til indsamling af bioaffaldet, omlastning og transport m.v.) udarbejdet i projektgruppens regi.

3.2 Økonomi

I dette afsnit redegøres for økonomien i de valgte indsamlingsordninger. Økonomien er opgjort dels som enhedspriser og dels som samlede omkostninger for de enkelte kommuners deltagelse i forsøget; se bilag C for detaljerede omkostninger pr. kommune.

Desuden henvises til afsnit 6, hvor der er redegjort for økonomien for etablering af permanent indsamling dels via overslag for Frederiksberg og Københavns Kommuner, og dels via en opgørelse over de faktiske omkostninger i forsøget. Disse beregninger er sammenholdt med faktiske omkostninger fra Nyborg og Ryslinge Kommuner, som har en etableret indsamlingsordning for bioaffald.

3.2.1 Enhedspriser

Det er ikke muligt at opgive enhedspriser for hele fuldskalaforsøget, da der er tale om indsamlinger i 7 forskellige kommuner. I forbindelse med de kommunespecifikke oplysninger i bilag C er enhedspriserne i de respektive indsamlingsområder dog angivet. Tabel 3.1 angiver enhedsomkostninger for det anvendte opsamlingsmateriel.

Tabel 3.1:
Omkostninger til indkøb af opsamlingsmateriel

3.2.2 Investeringer

For at gennemføre forsøget blev der foretaget en række investeringer primært i opsamlingsmateriel, og der blev anvendt tid til administration.

Investeringer i opsamlingsmateriel og omkostninger til administration er opgjort for hver kommune samlet og derefter beregnet pr. husstand. Desuden er de gennemsnitlige investeringer til udendørs og indendørs opsamlingsmateriel opgjort for områder med individuelt eller fælles opsamlingsmateriel. I Københavns Kommune dækker omkostningerne ikke investeringer i udendørs opsamlingsmateriel, da det eksisterende materiel blev anvendt i forsøget.

Tabel 3.2:
Investeringer i både indendørs og udendørs opsamlingsmateriel opgjort pr. kommune

Investeringer i opsamlingsmateriel har andraget omkring 360 kr./husstand for husstande med individuelt opsamlingsmateriel og 120 - 165 kr./husstand for husstande med fælles opsamlingsmateriel.

Af tabel 3.3 ses, at det er billigst at etablere indsamling af bioaffald i ejendomme med fælles opsamling af affaldet. Dette skyldes primært, at det er lettere at sikre et optimalt forhold mellem beholdervolumen og produceret mængde bioaffald. Ved husstande med individuelt opsamlingsmateriel benyttes kun ca. 1/3 - 1/4 af det samlede beholdervolumen, hvis tømningsfrekvensen er hver 14. dag. På trods af dette er det ikke muligt at reducere beholdervolumet, da beholderne skal have en vis størrelse for at opfylde Arbejdstilsynets krav til beholderindretning.

Tabel 3.3:
Administrationsudgifter til planlægning

Som det fremgår af tabel 3.3 har kommunerne brugt 160 - 1000 timer til administration til planlægning. Konsulent tid er primært gået til udbud af leverancer og planlægning af diverse information, herunder borgermøder m.v.

Københavns Kommune, Miljøkontrollen, har desuden anvendt ca. 600 timer til at varetage sekretariatsfunktionen i perioden for forprojektet og i planlægningsfasen af fuldskalaforsøget.

3.2.3 Driftsudgifter for et års forsøgsdrift

I forbindelse med driften af fuldskalaforsøget blev der afholdt udgifter til:

	Indsamling og transport af bioaffald
	Indkøb og udbringning af papirposer, gummibånd til at lukke poser med, udarbejdelse og trykning af informationsmateriale m.v. (øvrige udgifter)
	Administration

Omkostningerne til driften, som er angivet i de følgende tabeller, er et udtryk for de aktuelle omkostninger, der har været ved gennemførelsen af fuldskalaforsøget. Disse omkostninger kan ikke direkte anvendes som udgangspunkt for vurdering af forventede omkostninger ved en obligatorisk ordning (afsnit 6).

Tabel 3.4:
Driftsudgifter til indsamling af bioaffald.

Af tabel 3.4 fremgår de samlede omkostninger til indsamling af bioaffald og omkostningerne pr. husstand. Årsagen til variationen er forskellige tømningspriser hos renovatørerne i de respektive kommuner.

De samlede tømningsomkostninger for Frederiksberg og København er baseret på en kalkule. De øvrige omkostninger er baseret på de enhedspriser, der er indgået kontrakt med renovatøren om.

Indsamlingsomkostningerne for husstande med individuelt opsamlingsmateriel udgør 208 - 485 kr./husstand for 1 års drift. Indsamlingsomkostningerne for husstande med fælles opsamlingsmateriel udgør 28 - 77 kr./husstand for 1 års drift.

Tabel 3.5:
Driftsudgifter til omlastning og transport af bioaffald

Af tabel 3.5 fremgår omkostningerne for omlastning og transport af bioaffaldet til behandling i Herning. Omkostninger er fordelt på de enkelte kommuner efter indsamlede mængder i de respektive kommuner og udgør 19-51 kr./husstand for 1 års drift.

Tabel 3.6:
Øvrige driftsudgifter i forsøgsperioden

Samlet har de øvrige driftsudgifter udgjort ca. 2,3 mio. kr. i forsøgsperioden, hvilket gennemsnitligt er 141 kr./husstand. Variationen i øvrige driftsomkostninger for de enkelte områder var 107 - 150 kr./husstand.

Informationsindsatsens andel af de øvrige omkostninger var i forsøget lidt over1 mio. kr., hvilket gennemsnitligt svarer til 59 kr./husstand.

Tabel 3.7:
Udgifter til administration i forsøgsperioden

Udgifter til administration er opgjort i timer anvendt i forsøgsperioden i hver af de deltagende kommuner. Der er anvendt 0,02 og 0,69 timer pr. husstand til administration i forsøgsperioden. I gennemsnit er der anvendt 0,15 timer (vægtet i forhold til kommunens antal deltagende husstande).

I Københavns Kommune er der, ud over den angivne tid til administration, anvendt ca. 700 timer til sekretariatsfunktion i perioden for gennemførelse af fuldskalaforsøget og i den efterfølgende periode til at udfærdige rapporten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |