Forbehandling af organisk husholdningsaffald ved hydraulisk stempelseparation
Bilag A
Forsøgsresultater
Forsøg med varieret tryk og hastighed 24/4-02 kammer 1
Affaldet er indsamlet i Kbh. "Ellebjerg området"
Forsøg med varieret tryk og hastighed 25/4-02 kammer 1
Placeringen af de to punkter optaget ved 110 mm/s tilskrives den varierende
affalds kvalitet (vurderet ud fra computerens kurvedata).
Ved sammenligning med R-98 affaldet kørt dagen før ses der ikke nogen ændring af rejektmængderne (AFAV affaldet er endnu ikke begyndt at indeholde nævneværdige mængder af haveaffald)
Forsøg med defekt kammer 30/4-02 kammer 1
Affaldet er ældre end normalt og er derfor ret "tyndt" og ildelugtende
Der er blev først kørt ved ca. 325 bars kammertryk, biomasse indeholdt utroligt meget plast og andre ting der skulle have være at finde i rejektandelen. Det var derfor umiddelbart klart at kammeret var defekt, den resterende mængde affald blev herefter kørt igennem ved lavere tryk .
Da kammeret blev nedtaget blev der fundet flere spalter på op til 5 mm.
Indledende forsøg med kammer 2 2/5 og 3/5-02
Forsøg med varieret tryk og stempelhastighed 7/5-02 kammer 2
Numrene ud for de enkelte punkter indikerer rækkefølgen af forsøgene.
I løbet af forsøgsrækken blev affaldet i blandesneglen mere og mere sammenæltet og der blev flere og flere små plaststykker (sneglen kørte for hurtigt). Der var således meget mere plast i biomassen ved forsøg nr. 10 end ved forsøg nr. 4.
Det ses samtidigt at punkterne nr. 10 og nr. 8 har "for høje" rejektandele hvis de sammenlignes med de øvrige punkter ved samme tryk, dette indikere at den øgede plastmængde ikke skyldes et defekt kammer, men det faktum at plastposerne rives itu i blandesneglen.
Forsøg med varieret tryk og stempelhastighed 8/5-02 kammer 2
Blandesneglens hastighed er reduceret til ca. 7 omdr. / min. mod normalt ca. 30 omdr.
/ min. Affaldet bliver herved ikke så sammenblandet og plasten forbliver i større
stykker. Det ser dog ud til at blandesneglens hastighed bør reduceres yderligere.
Sammenlignet med forrige dags punkt 9 produceres der mindre rejekt ved tilsvarende driftsparametre, om dette skyldes den ændrede blandehastighed eller blot affaldets kvalitet er ikke klart.
Der har i løbet af dagen sat sig en et par søm om noget ståltråd fast mellem nogle af spalterne (formentligt start på deformation af kammeret).
Forsøg med varieret hastighed på blandesneglen 16/5 kammer 2
Alle tre forsøg er udføret med "meget grimt" affald (savsmuld, gulvtæppe,
jord, mange bleer o.s.v.)
Forsøg 1: Rejektet ser tørt ud. Biomasse valseprøve på 3 mm hulplade giver 20 % rejekt
Forsøg 2: Rejektet ser mere vådt ud og indeholder mere plast. Biomasse valseprøve på 3 mm hulplade giver 27 % rejekt
Forsøg 3: Der konstateres væsentligt mere plast end ved prøve 1. Kammeret nedtages for inspektion, denne viste en spalte på 3-4 mm og flere spalter af 1-2 mm
Forsøg med genoprettet kammer 23 & 24/5 kammer 2
23/5 Kammeret er lige oprette og forstærket. Besøg fra Århus.
24/5 Der udtages prøver til DTU men dette afbrydes, da der i løbet af dagen kommer mere og mere plast. En plastprøve udtaget midt på dagen viste 5,6 promille.
Kammeret nedtages for inspektion, denne viste en spalte på 4-5 mm og flere spalter af 1-2 mm
Forsøg med varieret tryk fyldning og hastighed 31/5-02 kammer 3
Prøve 1: 9,6 promille plast - 39 % TS i biomasse - 49 % TS i rejekt
Prøve 2: 5,8 promille plast - 36 % TS i biomasse - 50 % TS i rejekt
"Københavner- / AFAV affald" 6 & 7/6 kammer 3
6/7 Der udtages prøver til DTU. "Københavner affaldet" er meget pænt, der
er kun meget lidt plast og stort set ingen andre urenheder. Biomassen er derfor også
meget pæn. Det vurderes at rejektmængden kan reduceres yderligere 50% ved at hæve
trykket, dette blev dog ikke afprøver.
7/6 Der udtages prøver til DTU. "AFAV affaldet" er meget anderledes end "Københavner affaldet" det indeholder bl.a. bleer, skumklude, haveaffald og en hel del papir. Ved dette relativt høje tryk, og den for "AFAV affaldet" relativt lave rejektandel, påvirkes biomassekvaliteten negativt.
Kontinuerte forsøg med AFAV affald 11/6 til 20/6-02 kammer 3
14/6 TS bio = 34 % TS rejekt = 67 % TS total = 38 %
17/6 TS bio = 44 % TS rejekt = 59 % TS total = 48 %
20/6 TS bio = 39 % TS rejekt = 53 % TS total = 44 %
Kammeret er d. 20/6 nedtaget for inspektion da der blev mere og mere plast i biomassen. Inspektionen viste at mange af spalterne var lukkede p.g.a. deformation af spaltekanterne. De resterende åbninger var kraftigt eroderede, blande andet var der et hul på ca. 10*5 mm.
Forsøg med AFAV affald 27/6-02 kammer 4
* Højere rejektandel ved lav fyldning indikerer at skydeventilen er læg, dette blev
også visuelt observeret under selve forsøget.
Forsøg med AFAV affald 28/6- & 12/7-02 kammer 4
Skydeventilen er læk hvilket giver en for høj rejektandel.
Punktet ved 260 bar d. 28/6 representer DTU's prøveudtagning (3. prøve).
Snegle forsøg 12/7: Renset bio = 65 %, total bio herefter = 43 % (af 19 % TS)
Håndvalse forsøg 12/7:Renset bio = 78 %, total bio herefter= 52 % (af 26 % TS)
Forsøg med plastrensning af R-98* affald 18/7-02 kammer 4
Affaldet er, sammenlignet med almindelig R-98 affald, af noget dårligere kvalitet.
Umiddelbar så det ud til at indeholde ca. 50 % AFAV affald, dette er dog ikke
forklaringen, for der blev udvis stor forsigtighed ved udtagning af affaldet.
Note:
Trin 1 kurven er stejlere end normalt, dette skyldes en ventil lækage der bliver mere og
mere udpræget ved høje tryk. Det vurderet at en tæt ventil vil flytte de øvrige
kurvers hældning til den anden side af lodret, således at der bliver faldende (evt.
konstant) rejekt andel og TS tab ved stigen tryk.
Platsindholdet i "råaffaldet" var ca. 6,3 promille (kun tyndt poseplast er medregnet da alt andet plast går med over i rejektet)
TS i "råaffaldet" var ca. 34 %
Gasproduktion og fordeling beregnet via gaspotentiale fra DTU