6 Konklusion, Miljøstyrelsen

Forbehandling af organisk husholdningsaffald ved hydraulisk stempelseparation

6 Konklusion

Forsøgene med højtryksstempelseparationsanlægget viser lovende resultater, der ved en videreudvikling kan være attraktiv for bl.a. affaldsselskaberne.

Forsøgene har vist, at udformningen af det oprindelige kammer på stempelseparatoren skal ændres, da den planlagte opbygning med lameller er vanskelig at bygge tilstrækkelig kraftigt. Forsøg med en cylinder med borede huller til separering af det organiske affald har til gengæld vist sig at have en tilfredsstillende holdbarhed.

Plastprocent og rejektprocent er stort set omvendt proportionale. Høje tryk giver høj plastprocent og lav rejektprocent, og lave tryk giver lav plastprocent og høj rejektprocent.

Alt kraftig plast (emballage, almindelige bæreposer o.s.v.) frasepareres i stempelseparatoren, hvilket udgør en betydelig fordel, da de miljøfremmede stoffer primært forefindes i det kraftige emballageplast og ikke i den tynde poseplast.

Alle analyserne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer ligger et pænt stykke under grænse- og afskæringsværdierne.

Over 80-90 % af det totale gaspotentiale bringes videre til biogasanlægget, uanset om der er tale om affald fra R-98 eller AFAV affald. Det er et meget tilfredsstillende resultat og absolut konkurrencedygtigt i forhold til de øvrige forsøg gennemført i Danmark.

Ved separering med højtryksstempelseparatoren kan det ikke anbefales, at affaldet indeholder bleer og haveaffald, da disse fraktioner udelukkende udskilles som rejekt.

Indsamling af affald i bionedbrydelige plast- eller papirposer vil, selv om der sættes høje krav til biomasse renheden, kunne gøre det muligt at separere affaldet via en et-trins separering. Hvis der derimod anvendes traditionelle plastposer, vil der, med mindre kravene til biomassens renhed er lempelige, normalt være behov for en to-trins separering.

Forsøgene har demonstreret, at målsætningerne for samlet rejektprocent og for plast i biomassen kan overholdes for R-98 affaldet, hvorimod det med AFAV affaldet ikke har været muligt at opnå den ønskede renhed.

Det forventes dog at der i forbindelse med en optimering af hele processen, for AFAV affald, vil være muligt at producere en biomasse renere end den ønskede renhed ved ca. 30 % total rejekt (via en to-trins proces). Hvis bleer og haveaffald fjernes forventes det at den totale rejektmængde kan bringes et stykke ned under målsætningens 25 %, samtidig med at renheds målsætningen på under 1 promille plast vil kunne overholdes.

DTU’s analyser af rejekt og biomasse d. 28/6 der indirekte viste at det med kammer 4 vil være muligt at nærme sig målsætningen hvis affaldet ikke indeholder bleer. Der blev d. 26/8 producerer 34 % rejekt hvoraf indholdet af bleer udgjorde 30 %. Rejekt andelen uden bleer i affaldet må således forventes at have udgjort omkring 26 %. Der blev målt 1,2 promille plast i biomassen.

I løbet af projektet er det dog konstateret, at det i målsætningen for anlægget burde have været taget højde for kvaliteten af affald som variabel. Man kunne således opstille en ny og mere nuanceret målsætning:

"Målet er at udvikle et separatoranlæg, der kan fjerne den oprindelige rejektmængde, der findes i det kildesorterede affald, den fraseparerede rejekt må samtidig ikke indeholde mere end 25-50 vægt % biomasse. Parallelt med at rejektprocenten holdes på et lavt niveau skal biomassen holdes helt fri for emballageplast og ikke indeholde synlige mængder af affaldsposeplast."