| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer

Appendix A
Metodiske overvejelser vedrørende projektrisici

Projektrisicis principielle betydning for fleksible mekanismer

Projektrisici skal i denne sammenhæng forstås som de risici, der knytter sig specifikt til den fysiske reduktion af drivhusgasser. JI-og CDM-mekanismerne udmøntes i konkrete projekter, hvis finansiering og gennemførsel er risikofyldt. Projektrisiciene behæfter projekternes forventede miljømæssige og økonomiske resultat med usikkerhed, hvilket kan have afgørende effekt på størrelsen af projektudbuddet.

Projektrisicis betydning for fleksible mekanismer vil ændre karakter over tid i takt med stigende projektudbud, herunder voksende erfarings- og vidensudbredelse, samt i takt med etablering og implementering/drift af regelværk og institutioner for CDM/JI-mekanismer og for kvotehandel. Eksempelvis må det forventes, at risici knyttet til projektgennemførsel kan reduceres væsentligt i takt med erfarings- og videnudbredelse fra øvrige projekter. Sammen med velfungerende institutioner og regelværk vil dette medvirke til reducerede finansieringsomkostninger, hvilket kan øge projektudbredelsen yderligere. Dermed skabes en selvforstærkende proces, som også må forventes at påvirke et kvotemarked i retning af forøget markedsefficiens og likviditet i handlen med de fleksible mekanismer. I det omfang at projektrisici kan virke som en barriere for etablering af en kritisk masse af projektudbud, vil disse dynamiske selvforstærkende effekter ikke indfinde sig. Det forøger interessen for, på et tidligt tidspunkt i forhold til etablering af institutioner og regelværk at beskæftige sig nærmere med identifikation, kvantificering og ikke mindst kontrol af projektrisici.

Estimering af størrelsen af de beskrevne effekter af projektrisici på markedsetablering, projektudbud og prisdannelse er imidlertid vanskeliggjort af et, globalt set, meget begrænset dokumenteret erfaringsgrundlag. Det er dog sandsynligt at en struktureret arbejdsproces for identifikation og kvantificering af projektrisici fra projekter, der i gennemførsel og finansiering har væsentlige lighedspunkter med CDM- og JI-projekter, kan give et godt estimat for effekten af (CDM og JI) projektrisici.

Med udgangspunkt i den synsvinkel at projektrisikostyringen kan medvirke til etablering af en kritisk masse af projektudbud, og dermed til effektiv markeds- og prisdannelse, beskrives i næste afsnit kort, hvad styring af projektrisici indebærer, og hvordan en sådan styring pricipielt foregår.

Styring af projektrisici

En projektrisiko kan defineres som produktet af sandsynligheden for en risikobegivenhed og konsekvensen af denne begivenhed. Som oftest måles sandsynligheden som frekvensen af den pågældende begivenhed i et (eller i en række af tilsvarende) projekt(er). Fastsættelse af måltal for konsekvens er afhængig af formål og niveau med styringen. I forhold til etablering af en kritisk masse af projektudbud vil det eksempelvis være afgørende at betragte projektinvestorernes tabsrisiko, for eksempel ved finansiering via forudbetalinger/kreditter. Projektrisici indebærer sandsynlighed for projektkonkurs og dermed tab af disse forudbetalinger. Tab på forudbetalinger er derfor et eksempel på et interessant mål for risiko-konsekvens i relation til det samlede projektudbud.

Styringen af projektrisici foregår i en proces, der omfatter:

Identifikation: Identifikationen af projektrisiciene skal sikre et udtømmende og prioriteret overblik over projekternes risici. En række risici vil være fælles for mange projekter, mens andre vil være specifikke for enkelte projekter. I relation til etablering af et kritisk udbud af projekter vil interessen naturligvis samle sig om risici, der er fælles for et væsentligt antal projekter. Relevante risici kunne for eksempel omfatte (men er næppe begrænset til): Finansieringsrisici (herunder en lang række risici der vedrører de forhold, der påvirker investorers evne og vilje til at tilføre projekterne tilstrækkelig finansiering), Cost Overrun (en udbredt risiko i anlægsprojekter, som er prissat via veletablerede forsikringsløsninger), Delay in Start-Up (en anden udbredt risiko i anlægsprojekter, som også er prissat via veletablerede forsikringsløsninger), projektstyring og kvalitetskontrol (stærkt afhængig af, projektdeltageres kompetence samt lokale og fysiske forhold). Prioritering af risiciene og dermed den efterfølgende risikostyring sker ud fra en overordnet vurdering af risicienes konsekvens og sandsynlighed i et kontrolfrit miljø. Identifikationen omfatter også en vurdering af eksisterende kontrolforanstaltninger. Resultatet fra en identifikationsproces kan eksempelvis omfatte et risikobillede som illustreret i Figur A1. Interessen vil samle sig om de risici, der er placeret i den nord-østlige del af billedet (hvor produktet af sandsynlighed og konsekvens er størst).